09 - Dansk Erhverv

Det sner på 

silkevejen 

> 06-07 

36 milliarder kroner. Det 

var størrelsen på den danske 

eksport til kina i 2012. 

om otte år vil eksporten 

være dobbelt så stor, lyder 

vurderingen fra Dansk 

erhverv, der anbefaler også 

mindre eksportører at få 

kortlagt deres markedsmuligheder 

i kina. 

Af Johannes Bøggild og 

Kristian Kongensgaard 

Forbrugsfremgangen i kina har været 

enorm, og 250-300 millioner 

kinesere er blevet en del af den globale 

middelklasse. Det giver store 

muligheder for små og mellemstore 

danske virksomheder, der gerne vil 

sælge til kineserne, men ikke behøver 

at have produktion i kina. 

grundigt hjemmearbejde er dog fortsat 

en uomgængelig nødvendighed. 

men om otte år vil den danske eksport 

til kina være dobbelt så stor som 

de 36 milliarder kr. i 2012. sådan lyder 

buddet fra Dansk erhverv. 

”mens de fleste store danske virksomheder 

er veletableret i kina, er 

det nu tid til at sende anden bølge 

af danske virksomheder af sted mod 

#9 

26.-28. juni 2013 

MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER 

OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV 

nye love jappes 

igennem 

milliarDerne kan 

bruges beDre 

> 10 > 12-13 > 14 

Der er penge 

i planlægning 

side 08-09 

vikarlov stiller 

nye krav 

næste bølge af erhvervssuccesser i kina begynder nu 

Foto: kaj bonne. 

kina-konferencen i Dansk erhverv, som der er en reportage fra inde i bladet, fokuserede på det store markedspotentiale og de udfordringer, 

som danske smv’er har i kina. 

kina,” siger jens alsbirk, chef for eu end i pionérårene, og det er generelt ”med en imponerende økonomisk 

og international 

Monex 

afdeling i Dansk 

Monex 

er- blevet dyrere at etablere sig i kina de revolution siden Deng Xiaopings 

hverv. Han har tidligere været dansk senere år. til gengæld er det kinesi- økonomiske reformer liberaliserede 

generalkonsul i guangzhou. 

ske bureaukrati blevet moderniseret, samfundsøkonomien, og særligt 

Dansk erhverv har netop analyse- og - allervigtigst - middelklassen er igennem 2000’ernes økonomiske 

ret udviklingen i kina, og resultatet vokset markant. Der vil være mar- ekspansion, har kina fået status af 

blev offentliggjort i forbindelse med kant højere vækst end i eu-zonen de ”verdens fabrik”, verdens største 

Money Transfer Money Transfer Exchange Exchange 

kina-konferencen ”silkevejen til næste mange år. vi vil derfor klart eksportør og største industrination. 

vækst for smv’er” for nylig. 

anbefale LÆNGE også mindre ÅBEN eksportører ! 

Mon 

at imidlertid er det i stigende grad som 

LÆNGE ÅBEN ! 

Monex 

analysen viser de store salgsmulig- få kortlagt deres markedsmuligheder et boomende marked, snarere end 

heder for danske virksomheder LAVE VEKSEL LAVE 

i det i kina,” KURSER VEKSEL 

påpeger jens ! KURSER ! 

alsbirk. produktionsland, at kina er interes- 

stadig mere FLYBILLETER købestærke kina. FLYBILLETER & De HOTEL analysen BOOKING ”kina: & HOTEL ikke længere ! BOOKING kun sant ! for danske virksomheder.” 

små og mellemstore KØBER DIT virksomheder BRUGTE KØBER produktionsland” DIT / GAMLE BRUGTE GULD er / offentliggjort GAMLE Money GULDTransfer 

Money Exchange Transfer 

møder i dag et kina, der er meget i den seneste udgave af Dansk er- læs mere om analysen, konferencen 

forandret fra, da den store bølge af 

virksomheder kom til kina i 00erne. 

”konkurrencen er langt hårdere nu 

hvervs publikation ”perspektiv”. 

Heri beskrives udviklingen på følgende 

måde: 

og virksomhedscases LÆNGE ÅBEN på side ! 4, 5, 6 

LAVE og 7. VEKSEL LAVE KURSER VEKSEL ! KU 

LÆNGE ÅBEN 

FLYBILLETER FLYBILLETER & HOTEL BOOKING & HOTEL ! 

KØBER DIT BRUGTE KØBER / DIT GAMLE BRUGTE GULD / G 

LÆNGE ÅBEN! 

ONEX onex MONEX Monex 

LÆNGE ÅBEN! 

LAVE VEKSEL LAVE KURSER! VEKSEL KURSER! 

FLYBILLETTER FLYBILLETTER & HOTEL BOOKING! & HOTEL BOOKING! 

VI KØBER DIT VI BRUGTE/GAMLE KØBER DIT BRUGTE/GAMLE GULD GULD 

MONEX MONEX 

Money Transfer Exchange 

Vester Farimagsgade MONEX Vester 2, Farimagsgade MONEX 2, 

VESTER 1606 FARIMAGSGADE Kbh V 

VESTER 1606 FARIMAGSGADE Kbh V 2 

2 


Amagerbrogade 36, Amagerbrogade 36, 


1606 KBH V 1606 KBH V 

y Transfer Exchange 

AVE VEKSEL LAVE KURSER VEKSEL ! KURSER ! 

LLETER FLYBILLETER & HOTEL BOOKING & HOTEL ! BOOKING ! 

KØBER DIT BRUGTE / GAMLE GULD 

2300 Kbh S 

2300 Kbh S 

MONEX M 

VESTER FARIMAGSGADE VESTER FAR 2

DANSK ERHVERV leder 

Af Christian T. Ingemann 

Direktør 

Dansk Erhverv 

Finanstilsynet 

hæmmer væksten 

Det danske finanstilsyn har efterhånden en magt og en selvopfattelse, 

som er skadelig for vækst og beskæftigelse i Danmark. i sidste 

uge kom det frem, at tilsynet er på vej med endnu en stramning 

over for bankerne. principielt har vi i Dansk erhverv ikke noget 

imod, at bankerne holdes i ørene, men omfanget af reguleringen 

og den ekstremt hårde håndhævelse af reglerne er gået for vidt og 

hæmmer bankernes udlån unødigt. 

rigtig mange virksomheder har de seneste fem år oplevet, at vilkårene 

for at låne penge i banken er blevet dårligere, og at det er 

blevet dyrere. Det er en naturlig udvikling efter de lidt for glade 

dage op til krisen, hvor appetitten på risiko i bankerne var for stor. 

problemet i dag er, at pendulet er havnet i den modsatte grøft, så 

appetitten på risiko er nærmest ikke-eksisterende. Det skyldes ikke 

så meget manglende risikovillighed i bankerne, men at Finanstilsynet 

igen og igen strammer både reguleringen og praksis i dets 

håndhævelse af reguleringen - ofte på en måde som man slet ikke 

kender fra andre lande i europa. 

Det, som virkelig kan undre, er, hvad der driver Finanstilsynet til 

at skulle bryste sig af at være europas hårdeste. Hvilken interesse 

har Finanstilsynet i at hæmme udlån til sunde projekter ved at 

holde bankerne i så kort snor, at de tvinges til at gå med både livrem 

og seler, hver gang en virksomhed beder om et lån til at investere 

eller udvide forretningen? 

26.-28. juni 2013 S 2 

Mo 

Få indflydelse 

Mo 

på ny international 

aftale om handel med serviceydelser 

Mo 

Dansk Erhverv, DANSKE ARK - danske arkitektvirksomheder og 

Erhvervsstyrelsen inviterer til morgenmøde for at orientere om 

de nye muligheder, der 

Mo 

er på vej i en international aftale, der skal 

lette samhandlen med serviceydelser. 

• Torsdag den 27. juni 2013, kl. 9.00-10.35. 

• Sted: Dansk Erhverv, 

Money 

Børsen, Slotsholmsgade, København K. 

Tran 

• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 26. juni 2013. 

eu og Danmark vil sammen med en stor gruppe vigtige handelspartnere for- 

Money Tran 

handle en ny international aftale, der markant skal lette samhandlen med 

serviceydelser. i udgangspunktet er alle servicesektorer omfattet, herunder 

Money 

Mo 

Tran 

LÆN 

arkitekt-, it-, konsulent- og reklamevirksomheder samt detail- og engroshandel, 

turisme og transport. 

Formålet med morgenmødet er at orientere om de nye muligheder, der er på 

vej, og for at høre, hvilke handelsbarrierer netop 

Money 

Mo 

LAVE 

din virksomhed 

Tran LÆN 

ønsker 

VEK 

at 

få fjernet. 

Program 

FLYBILLETER 

Mo 

LAVE LÆN VEK& 

• Frihandel med serviceydelser: 

Hvilke fordele kan danske virksomheder forvente af frihandelsaftalen? 

v/thomas Damgaard, fuldmægtig, erhvervsstyrelsen. 

KØBER FLYBILLETER 

Mo 

LAVE DIT LÆN VEK BRU 

• Rundbordsdebat - Input fra deltagerne. 

& 

• Kaffe og netværk. 

Money KØBER FLYBILLETER LAVE DIT Tran VEK 

Der vil være morgenmadsbuffet til arrangementet. 

BRU & 

Det er gratis at deltage. 

Money KØBER FLYBILLETER DIT Tran BRU & 

Tilmelding 

tilmelding@danskerhverv.dk 

Money 

KØBER DIT 

Tran 

LÆN BRU 

Money LAVE Tran LÆN VEK 

morgenmøde 

ændringer i FLYBILLETER kontingent LAVE LÆN VEK& 

Fair nok at bankerne holdes i kort snor. men der er ingen grund 

til, at vi i Danmark skal være særligt hårde og på den måde for- 

På Dansk Erhvervs 

KØBER 

generalforsamling den 14. maj 

FLYBILLETER LAVE DIT 

2013 

LÆN 

blev det 

VEK BRU & 

besluttet at nedsætte kontingentet for medlemstyperne Dansk 

Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Erhverv Full Service. 

hindre udlån til sunde projekter. Det ville klæde Finanstilsynet at 

holde sig til den praksis, som er kendt og fungerer andre steder i 

europa i stedet for at køre et dansk soloshow til skade for både den 

finansielle sektor og erhvervslivet. 

UDGIVES AF 

Redaktion 

john veje 

(ansvarshavende redaktør), 

Kristian Kongensgaard, 

Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, 

KØBER FLYBILLETER LAVE DIT VEK 

Det betyder, at kontingentet for medlemmer af Dansk erhverv arbejdsgiver 

BRU & 

pr. 1. januar 2014 sættes ned fra 0,298 procent af lønsummen til 0,27 procent 

af lønsummen. 

KØBER FLYBILLETER DIT BRU & 

For medlemmer af Dansk erhverv Full service nedsættes kontingentet fra 

0,24 procent til 0,23 procent af lønsummen. 

KØBER DIT BRU 

Der ydes fortsat reduktion jf. reduktionsreglen i pkt. 4 og kontingentloftet i 

pkt. 5 i kontingentregulativet. 

BøRSEN 

1217 KøBENHAVN K 

www.DANSKERHVERV.DK 

Michael E.J. Stilborg, 

Pernille Thorborg, tine larsen, 

johannes bøggild, anne birkelund Det blev desuden besluttet, at der fra 1. januar 2014 indføres et grundkontingent 

på 4.010 kr. for de medlemmer af Dansk erhverv arbejdsgiver, som ikke 

hidtil har været omfattet af grundkontingentet. 

T. 33 74 60 00 

F. 33 74 60 80 

- 

INFO@DANSKERHVERV.DK 

Annoncesalg: T. 70 22 40 88 

design: 1508 og essensen 

layout og tryk: 

rosendahls-Schultz Grafisk 

Oplag: 12.000 

Udgives 16 gange i 2013 

ISNN: 1903-9093 

Titel: Dansk Erhvervsavis 

grundkontingentet for Dansk erhverv Full service er uændret. 

se yderligere om reduktionen og læs hele kontingentregulativet på Dansk 

erhvervs hjemmeside. 

V 

V

MONEX nex Monex 

nex Monex 

nex Monex 

sfer Money Exchange Transfer Exchange 

sfer Exchange 

GE 

nex 

ÅBEN 

Monex 

! LÆNGE ÅBEN ÅBEN! ! 

sfer Exchange 

ÅBEN ! 

GE SEL sfer 

nex 

ÅBEN KURSER 

Monex 

LAVE 

Exchange 

LAVE ! VEKSEL LÆNGE ! VEKSEL KURSER KURSER! ÅBEN KURSER ! ! ! 

GE SEL HOTEL 

nex 

FLYBILLETER ÅBEN FLYBILLETTER FLYBILLETER KURSER 

Monex 

BOOKING LAVE ! LÆNGE ! VEKSEL & & HOTEL ! HOTEL ÅBEN KURSER BOOKING BOOKING! BOOKING ! ! ! ! 

GE GTE 

nex 

KØBER VI SEL HOTEL ÅBEN KØBER 

Monex 

/ KØBER FLYBILLETER KURSER GAMLE BOOKING LAVE ! DIT DIT DIT BRUGTE LÆNGE GULD BRUGTE BRUGTE/GAMLE ! VEKSEL & ! HOTEL ÅBEN / GAMLE KURSER / GAMLE BOOKING ! GULD 

! GULD! 

SEL sfer GTE HOTEL KØBER FLYBILLETER KURSER / GAMLE Exchange 

BOOKING LAVE DIT ! GULD VEKSEL BRUGTE & ! HOTEL KURSER / GAMLE BOOKING ! GULD! 

sfer GTE HOTEL KØBER FLYBILLETER / GAMLE Exchange 

BOOKING DIT GULD BRUGTE & ! HOTEL / GAMLE BOOKING GULD! 

GE 

sfer 

GTE ÅBEN KØBER / GAMLE 

Exchange 

! DIT LÆNGE GULD BRUGTE ÅBEN / GAMLE ! GULD 

GE SEL sfer ÅBEN KURSER Exchange 

LAVE ! LÆNGE ! VEKSEL ÅBEN KURSER ! ! 

GE SEL HOTEL ÅBEN FLYBILLETER KURSER BOOKING LAVE ! LÆNGE ! VEKSEL & ! HOTEL ÅBEN KURSER BOOKING ! ! ! 

GE SEL GTE HOTEL ÅBEN KØBER KURSER / GAMLE BOOKING LAVE ! DIT LÆNGE ! GULD VEKSEL BRUGTE ! ÅBEN KURSER / GAMLE ! ! GULD 

SEL GTE HOTEL KØBER KURSER / GAMLE BOOKING LAVE DIT ! GULD VEKSEL BRUGTE ! KURSER / GAMLE ! GULD 

GTE HOTEL KØBER FLYBILLETER / GAMLE BOOKING DIT GULD BRUGTE & ! HOTEL / GAMLE BOOKING GULD! 

GTE KØBER / GAMLE DIT GULD BRUGTE / GAMLE GULD 









MONEX 

ÅBENT 

MAN–FRE 

10.00–22.00 

MONEX 

MONEX 

Vester Farimagsgade MONEX 2, 

ESTER FARIMAGSGADE VESTER VESTER 2 1606 FARIMAGSGADE Kbh V 

MONEX 

MONEX 

2 2 

Amagerbrogade 

ESTER 1606 FARIMAGSGADE KBH V VESTER 2 

1606 1606 FARIMAGSGADE 

KBH KBH V36, 

V 

MONEX 

2300 MONEX Kbh S 2

DANSK ERHVERV kina 26.-28. juni 2013 S 4 

kina er ikke længere 

kun produktionsland 

Det er også blevet et kolossalt 

eksport- og forbrugsmarked 

og smitter af på 

danske virksomheder. på 

fire år er antallet af danske 

datterselskaber i kina 

vokset med 63 procent. 

kina 

Af Kristian Kongensgaard 

Dansk erhvervs ”perspektiv” har 

gennemanalyseret kinesisk økonomi 

i udgaven ”kina: ikke længere kun 

produktionsland”, og ifølge publikationen 

er lønniveauet siden begyndelsen 

af 2000’erne steget med knap 

150 procent i den kinesiske industri. 

samtidig har den formidable økonomiske 

vækst på gennemsnitligt 10 

procent årligt i perioden 2004-2012 

skabt et kolossalt og fortsat boomende 

marked med 1,3 milliarder forbrugere. 

250-300 millioner af dem 

er en del af en forbrugshungrende 

global middelklasse, der vurderes at 

tegne sig for 27 procent af verdens 

samlede forbrug af luksusvarer. Det 

er et tal, der forventes at vokse markant 

de kommende år. konsekvensen 

af denne udvikling har været, at kina 

i dag er et særdeles lukrativt marked 

at etablere sig på, snarere end alene 

interessant som et produktionsland. 

sideløbende med direkte eksport 

til det kinesiske marked har mange 

danske virksomheder etableret datterselskaber 

for deres aktiviteter i 

kina. i de seneste år er der sket en 

kraftig udvikling på dette punkt. således 

var der i 2007 samlet 217 dan- 

Danske datterselskaber i Kina og ansatte heri 

Danske datterselskaber i Kina 

400 

380 

360 

340 

320 

300 

280 

260 

240 

220 

200 

Danske datterselskaber i Kina 

Ansatte i danske datterselskaber i Kina (Højre akse) 

ske datterselskaber i kina mod 353 

i 2011, hvilket svarer til en stigning 

på 63 procent. i samme tidsrum er 

antallet af ansatte i de danske datterselskaber 

i Kina steget fra 50.318 til 

75.280, svarende til 50 procent. 

Høj arbejdsmoral gør det 

let at drive forretning i Kina 

ikke nok med, at det kinesiske marked 

frembyder særdeles gode muligheder 

for vækst, så er det også 

på mange måder et attraktivt sted 

at drive virksomhed. kineserne har 

generelt en høj arbejdsmoral og er 

”sultne” efter at forbedre deres eller 

familiens økonomiske situation. 

Faktisk er det kun 27 procent af danskerne, 

der ville være villige til at 

pendle eller flytte til en anden by 2 

timer væk for at få et bedre job. Derimod 

ville 82 procent af kineserne 

gøre det, hvis det betød, at de kunne 

få et bedre job. Det viste en befolkningsundersøgelse 

gennemført i 

begge lande af Dansk erhverv. 

”Danskerne er altså mere magelige 

og lægger måske også mere vægt på 

andre ting i deres liv og dagligdag 

end jobmuligheder, mens kineserne 

er langt mere villige til at bringe ofre, 

hvis det kan føre dem frem økonomisk 

eller karrieremæssigt,” konkluderer 

perspektiv. 

i forhold til at have helt konkrete 

planer om at blive iværksætter er der 

omkring tre gange så mange kinesere 

som danskere, der inden for de kommende 

3 år regner med at starte egen 

virksomhed. 

Dansk erhvervs perspektiv kan 

læses i sin helhed på: 

• www.danskerhverv.dk 

2007 2008 2009 2010 2011 

80.000 

75.000 

70.000 

65.000 

60.000 

55.000 

50.000 

45.000 

40.000 

kinas høje vækstrater har også givet en kraftig vækst i antallet af danske datterselskaber i 

kina. (kilde: statistikbanken.dk/ oFats4). 

Ansatte i danske datterselskaber 

Retail in china 

Markedsbesøg 

1. - 6. september 2013 

Få indblik i den kinesiske detailhandel, og mød 

nogle af de største kinesiske og danske spillere 

på markedet. Dansk Erhverv inviterer danske 

detailhandelsvirksomheder og eksportører 

på et unikt markedsbesøg til Kina 

Beijing 

Shanghai 

Turen sætter fokus på, hvordan man kommer 

i gang med salg i Kina. 

Vores tilgang er lavpraktisk og konkret og med direkte 

indspil og erfaringer fra danske forretningsfolk, der hidtil 

har haft succes med at sælge til kinesiske forbrugere. 

Mød blandt andre repræsentanter fra LEGO, Bestseller 

og BoConcept. 

Dansk Erhvervs chef for EU og International afdeling og 

tidligere generalkonsul i Kina, Jens Alsbirk, deltager i 

delegationen og deler løbende ud af sine erfaringer på 

det kinesiske marked. Vi garanterer, at deltagerne får et 

omfattende, direkte og praktisk indblik i, hvordan man 

skal gribe salg på det kinesiske forbrugermarked an. 

Pris/information: 

Deltagende virksomhed: DKK 7000 

Nærmere information:www.danskerhverv.dk/Kurserog-Events, 

find: Retail in China. eller kontakt: 

Birgitte Lund Rants: blr@danskerhverv.dk


i kina spiser de bacon 

kinas voksende middelklasse udgør et stort markedspotentiale 

for danske virksomheder. men der er mange om 

buddet, så man skal gøre sit hjemmearbejde ordentligt 

for at få succes i riget i midten. 

kina 

Af Dorthe Pihl 

Da speditionsvirksomheden prime 

Cargo i 1998 etablerede sig med 

kontorer i kina, var det først og 

fremmest for at hjælpe danske virksomheder 

med at få transporteret 

kinesisk producerede varer til det 

danske marked. men virksomheden 

har tilpasset sig den udvikling, der er 

i kina. i dag er det i lige så høj grad 

danske virksomheder, der skal have 

deres designer-, sundheds- og fødevarer, 

som eksempelvis bacon, fra 

Danmark til det kinesiske marked. 

”efterhånden er kina blevet et dyrere 

produktionsland, og der er stigende 

leveomkostninger. men der er 

også en voksende middelklasse, der 

efterspørger vestlige varer. Derfor er 

kina blevet et afsætningsland, der 

er attraktivt for mange globale virksomheder. 

De kinesiske forbrugere 

efterspørger primært danske designervarer, 

men også vores sundheds- 

og fødevarer,” forklarer administrerende 

direktør morten nielsen, 

prime Cargo. 

”Jeg savner, at der er 

mindre fokus på eventyr 

og mere fokus på moderne 

business.” 

Morten Nielsen, 

administrerende direktør, 

Prime Cargo 

Han er netop taget til kina for at diskutere 

og forankre den fælles fremtidige 

strategi på virksomhedens lokale 

kontorer i kina. 

Toldvæsenet er den 

største barriere 

når prime Cargo transporterer danske 

varer ud til det kinesiske marked, 

er toldvæsenet den allerstørste barriere 

i forhold til at skabe en smidig 

proces. 

”Det er ikke sådan, at kineserne ikke 

har et fælles regelsæt for told. udfordringen 

er, at de samme regler 

fortolkes individuelt af forskellige 

regioner og byer. Det gør det van- 

Foto: prime Cargo. 

skeligt for danske virksomheder at 

skabe en best practice for, hvordan 

de skal håndtere indfortoldningsprocessen. 

i den sammenhæng er det en 

stor fordel, at vi har været i landet i 

mange år og kender til de lokale fortolkninger. 

vi hjælper med, at logistikken 

kører glidende, så varerne 

kommer frem til kunderne,” fortæller 

morten nielsen. 

Respektér kulturen 

i dag har prime Cargo syv kontorer 

i kina og 150 medarbejdere, hvoraf 

kun en enkelt er dansk. De 15 år i landet 

har givet virksomheden knowhow 

og værdifuld indsigt i lokale 

traditioner og kultur. når man beder 

morten nielsen om at give et par 

gode råd til andre danske virksomheder, 

der ønsker at skabe forretning 

på det kinesiske marked, lægger han 

først og fremmest vægt på, at man 

skal respektere den kinesiske kultur 

og forberede sig grundigt. 

”jeg er ikke sikker på, at vi ville have 

haft den samme gennemslagskraft, 

hvis vi var kommet til det kinesiske 

marked i dag. Der er langt flere om 

buddet, og markedet er blevet mere 

modent. jeg vil derfor råde andre til 

at være ekstremt bevidste om deres 

business case. alt er muligt i kina i 

de her år, og derfor undervurderer 

mange, hvor vigtigt det er at gøre sit 

hjemmearbejde ordentligt. konkurrencen 

er benhård, så du skal have 

en god business case, hvor du finder 

ud af, hvordan du kan differentiere 

dig fra de andre, og om du har de rig- 

”konkurrencen i kina er benhård, så du skal have en god business case,” siger morten nielsen, 

prime Cargo, der også deltog i kina-konferencen i Dansk erhverv fornylig. se side 6-7. 

tige produkter til de kinesiske kunder,” 

siger han og fortsætter: 

”Der er meget stor forskel på dansk 

og kinesisk kultur, og jeg mener, at 

man skal tilpasse sig deres kultur. 

Det skal man også i andre lande, 

men her er der ekstrem stor forskel. 

Du når meget længere, hvis du sætter 

dig ind i deres kultur og respekterer 

deres skik og brug.” 

Danmark skal have et 

mere moderne image 

selvom prime Cargo drager store 

fordele af at have været til stede i 

landet i mange år, savner morten 

nielsen, at Danmark støver sit image 

af, så det ikke kun er H. C. andersen 

og kierkegaard, kineserne forbinder 

med Danmark. 

”kineserne har primært et ”Fairy 

tale”- billede af Danmark. men 

jeg kunne godt tænke mig, at vi fik 

boostet Danmarks image, så vi blev 

mere moderne og får den samme 

gennemslagskraft som tyskland, 

england og usa. De lande har et 

stort forspring i kina, fordi de har 

været her i mange år. De er notorisk 

”First movers”, og de bliver forbundet 

med noget attraktivt og moderne 

- og det giver dem nogle fordele og 

muligheder for at påvirke markedet, 

som danske virksomheder ikke har 

på samme måde. selvom der bliver 

gjort meget for at styrke det danske 

brand, så savner jeg, at der er mindre 

fokus på eventyr og mere fokus 

på moderne business,” slutter prime 

Cargos administrerende direktør. 

prime Cargo er etableret på transport og 

logistik for tekstilindustrien, og det er fortsat 

kerneforretningen. 

Foto: kaj bonne.


Farten er sat op på silkevejen 

- og det er der det sner 

grundige forberedelser, grænseløs tålmodighed samt 

nære personlige relationer til både medarbejdere, samarbejdspartnere 

og myndigheder er nogle af forudsætningerne 

for at få forretningsmæssig succes i kina - og efter 

etableringen bør den stå på daglig kontrol af virksomheden, 

lød det på kina-konferencen i Dansk erhverv. 

kina 


Der blev talt meget om ”tier 1 - 2 - 3 

- 4 - 5” på kina-konferencen ”silke- 

vejen til vækst for smv’er, arrangeret 

af the bridge - tværkulturel 

konsulentvirksomhed skandinavien-kina, 

Danish-Chinese business 

Forum og Dansk erhverv. ”tier” er 

niveauinddelingen af købekraften i 

kina, hvor 1 er beijing, shanghai og 

guangzhou, mens 5 er de små landsbyer. 

skal man etablere sig i kinesisk 

detailhandel, er det vigtigt at indtage 

markedet i små bidder. 

i sin velkomst lagde jens alsbirk, 

chef for eu og international afdeling 

i Dansk erhverv, vægt på, at kina 

ikke kun er for de helt store danske 

virksomheder, men i høj grad også 

for smv’er: 

”Det er ikke det nemmeste land i verden, 

og det er et stærkt konkurrencepræget 

marked. man skal forberede 

på konferencen repræsenterede Casper 

jacobsen eu sme Center, beijing, der yder 

gratis rådgivning til smv’er. 

sig grundigt og for eksempel ikke 

forlade sig på en agent, man kun har 

mødt på nettet.” 

Fra den kinesiske ambassade i Danmark 

havde Han Xiaodong, Commercial 

and economic Counsellor til 

opgave at redegøre for ”Det kinesiske 

erhvervsklima og muligheder for 

smv’er”. Han pegede især på to parallelle 

spor: Dels en forbrugsdrevet 

økonomi, og dels en strategi for grøn 

vækst, hvor energieffektiviseringer 

sammen med renere luft og vand og i 

det hele taget et forbedret miljø spiller 

en stor rolle: 

”Det er områder, hvor danske virksomheder 

allerede har fodfæste på 

det kinesiske marked. Danmark er 

en vigtig partner, når det gælder teknologioverførsel 

og import af teknisk 

udstyr,” sagde han. 

også produkter og services til sundhedssektoren 

blev fremhævet. 

Det er i Kina det sner 

susanne Hyldelund, udenrigsministeriet, 

chef i eksportrådet og tidli- 

Han Xiaodong fra kinas ambassade 

i Danmark: ”Danmark er en vigtig partner, 

når det gælder teknologioverførsel.” 

gere generalkonsul i shanghai, anbefalede 

at tage ved lære af andres 

erfaringer: 

”Der er udfordringer nok i form af 

eksempelvis forretningsstrukturen, 

sproget, korruption og kulturen. 

men en god måde at få netværk og 

sparring på er gennem de danske 

virksomheder, der allerede er etableret 

i kina.” 

tom jensen, generalsekretær for Danish-Chinese 

Forum, så på ”trends 

og markedsmuligheder”: 

”Det er i kina, det sner. landet vil 

i fremtiden have mindre vækst og 

mere kvalitet. kineserne vil imidlertid 

hellere spare op end forbruge, 

men det vil ændre sig i takt med 

større social sikkerhed. især vil forbruget 

af kvalitetsfødevarer vokse, så 

for danske virksomheder er det om at 

komme i gang, for der er virkelig noget 

at tage fat på. Hvis man bare som 

dansk fødevarevirksomhed læner sig 

tilbage, vil lyntoget køre forbi.” 

ifølge tom jensen er der også noget 

for dem, der ikke leverer forbrugsvarer: 

”nu skal kineserne til at betale regningen 

for de miljøgener, den voksende 

produktion har forårsaget, så 

løsninger med energibesparelser og 

miljøforanstaltninger vil blive prioriteret 

højt.” 

”Det er godt at have en 

”ven”, man kan ringe til, 

når der er problemer med 

at få varer gennem tolden.” 

Henrik Busch, 

bestyrelsesformand, 

House of Amber 


Han opfordrede generelt danske 

virksomheder til at indgå alliancer 

for at komme ind på det kinesiske 

marked - også med andre danske 

virksomheder. 

De personlige relationer - som nærmest 

helst skal være familiære i kina 

- spiller en stor rolle: 

”enten er du med i familien, eller 

også er du en fjende.” 

Europa er lig med høj kvalitet 

Casper jacobsen, eu sme Center, 

beijing, der yder gratis rådgivning til 

smv’er, redegjorde for de strategiske 

muligheder og udfordringer i ud- 

Silkevejen 

• Silkevejen eller Silkeruten bestod 

af en serie af sammenkoblede 

ruter gennem Centralasien og 

sydasien, der strakte sig i alt over 

8.000 km. Ruten blev først og 

fremmest benyttet til at fragte 

handelsvarer mellem kina og 

middelhavsregionen. 

• Den kontinentale silkevej deler 

sig i en nordlig og en sydlig rute, 

efter at den har forladt de kommercielle 

centre i nordkina. 

• Silkevejen bevarede sin store 

betydning frem til det 14. århundrede, 

da vesten i stigende omfang 

også selv var i stand til at 

fremstille silke. 

• I dag er internationale veje og 

jernbaner anlagt langs de historiske 

ruter, og de har fortsat stor 

betydning for samhandelen i 

regionen. 

(kilde: Wikipedia). 

valgte sektorer. Han pegede ligesom 

tom jensen på fødevareleverandørernes 

muligheder: 

”importerede fødevarer regnes generelt 

for at være sikrere end kinesisk 

producerede fødevarer. i det hele taget 

regnes europæiske varer pr. definition 

for at være af højere kvalitet. 

kineserne er også blevet bedre til at 

værdsætte kvalitetsvarer i deres forbrug. 

De blander ikke længere rødvin 

og sodavand.” 

importerede varer generelt betragtes 

ofte som statussymboler, som indkøbes 

ved højtider eller bliver givet som 

gaver. også ifølge Casper jacobsen 

er tilliden til lokale produkter lav. 

imidlertid er selve varen ikke den 

eneste forudsætning for forretningsmæssig 

succes i kina: 

”Distributøren er et meget vigtigt 

led, og ofte er importøren og distributøren 

ikke den samme, så det giver 

nogle udfordringer,” understregede 

Casper jacobsen. 

De personlige relationer, som flere af 

indlægsholderne på konferencen betonede 

stærkt, blev også fremhævet 

af Casper jacobsen: 

”selv til toldmyndighederne er det 

meget vigtigt at have gode personlige 

relationer.” 

når det gælder kinas satsning på


eksempelvis green tech, kan der 

være en tendens til, at regeringen 

favoriserer kinesiske virksomheder, 

især statsejede. men det skal ikke afholde 

danske smv’er fra at forsøge at 

komme ind på markedet: 

”De kan netop have en fordel ved 

at kunne komplementere de store 

virksomheder,” pointerede Casper 

jacobsen. 

Fælles regler men 

forskellig fortolkning 

Ceo morten nielsen, logistikvirksomheden 

prime Cargo a/s, bekræftede 

også, at det er værdifuldt 

at opbygge personlige relationer til 

toldmyndighederne: 

”Det kan godt være, at der er fælles 

regler, men de bliver tolket forskelligt.” 

også de nære relationer gik igen under 

hans indlæg: 

”man skal tage sig rigtig god tid til at 

bygge relationerne op og ikke blive 

for forhippet på mulighederne. man 

skal opnå en familiefornemmelse, 

som blandt andet kommer til udtryk 

i, at når vi har vores kinesiske medarbejdere 

på besøg i Danmark, så bor 

de hos vores danske medarbejdere.” 

selv om kineserne elsker historien 

bag et produkt, så skal man ifølge 

kommunikationsstrateg jacob johansen, 

bureauet mensch, ikke spille 

på kinesernes egen historie. De er fokuseret 

på fremtiden: 

”i kan ikke sælge noget i går - kun i 

morgen. i politik kan kineserne måske 

ikke bestemme så meget selv, 

men det kan de, når de forbruger - og 

det gør de. For dem er det ikke selve 

varen, der har værdi - værdien ligger 

i produktets brand, og ”made in 

China” er ikke noget kvalitetsstempel 

i kina.” 

Stort problem at 

beskytte varemærker 

partner Claus barrett Christiansen, 

advokatvirksomheden bech bruun, 

kunne ikke understrege kraftigt nok, 

at det største problem for udenlandske 

virksomheder er at beskytte deres 

immaterielle rettigheder. 

sagen er nemlig den, at alle og enhver 

kan registrere et varemærke 

i kina, uanset om man har noget 

med varemærket at gøre eller ej. Det 

gælder simpelthen om at være hurtigst 

på aftrækkeren. Hvis man har 

konferencen bestod af casestories fra erfarne 

virksomheder og indlæg fra kompetente kinakyndige. 

Formålet var at give deltagerne konkret 

operationel information samt overblik 

over, hvor man kan søge råd og vejledning. 

jens alsbirk, chef for eu og international 

afdeling i Dansk erhverv, åbnede kinakonferencen. 

et kendt varemærke i Danmark, og 

man ikke har registreret det i kina, 

kan andre lade det registrere: 

”Hvis det sker, og i så efterfølgende 

etablerer jer i kina med varemærket, 

så er det jer, der krænker den, der 

har registreret det. Det er voldsomt 

ubehageligt, og der er rigtig mange 

sager af den type. De kan ende med, 

at de pågældende virksomheder får 

konfiskeret deres varer,” advarede 

Claus barrett Christiansen. 

Al markedsføring på kinesisk 

Direktør tina mikkelsen, Cimi 

beauty bags, kunne blandt andet 

fortælle, at selv om kinesiske forbrugere 

elsker vestlige brands, så skal et 

brand også have et kinesisk navn: 

”al markedsføring skal også være 

på kinesisk. Det er storytelling, der 

sælger, og der må gerne være kendte 

personer i reklamen. men de behøver 

ikke nødvendigvis være kendte i 

kina. bare kineserne har indtryk af, 

at de er kendte i europa.” 

”Nu skal kineserne til at 

betale regningen for de 

miljøgener, den voksende 

produktion har forårsaget, 

så løsninger med energibesparelser 

og miljøforanstaltninger 

vil blive prioriteret 

højt.” 

Tom Jensen, 

generalsekretær, 

Danish-Chinese Forum 

bestyrelsesformand Henrik busch, 

House of amber, understregede 

også, hvor vigtigt storytelling er: 

”ingen kinesere vidste, hvem vi var, 

da vi etablerede os i Kina i 2008. 

men de vil have en historie, og vi 

susanne Hyldelund, eksportrådet: 

”en god måde at få netværk og sparring på 

er gennem de danske virksomheder, der allerede 

er etableret i kina.” 

jacob johansen, kommunikationsbureauet 

mensch: ”made in China er ikke noget kvalitetsstempel 

i kina.” 

bandt vores ravsmykker sammen 

med H.C. andersen, og det virkede.” 

Henrik busch tilsluttede sig flere af 

de tidligere indlægsholdere om, at 

”det er godt at have en ”ven”, man 

kan ringe til, når der er problemer 

med at få varer gennem tolden. 

For generelt at forebygge problemer i 

kina anbefalede han, at man er i daglig 

kontakt med sine medarbejdere 

for at sikre, at aftaler bliver fulgt: 

”…og så er det altid godt med en ekstra 

kontrol.” 

Henrik busch ærgrede sig over, at 

der ikke er flere danske virksomheder, 

der etablerer sig i kina: 

”man skal bare blive ved med at 

banke på, til døren åbner sig.” 

Det fik gunnar liland thomsen, the 

bridge, til at konkludere følgende, da 

han rundede konferencen af: 

”8 procent vækst burde give mange 

danske virksomheder udlængsel.”

DANSK ERHVERV serviceeksport 26.-28. juni 2013 S 8 

Der er penge i planlægning 

virksomhedernes konstant øgede fokus på at udnytte 

ressourcerne optimalt puster bogstavelig talt luft under 

vingerne i prolog Development Centers forretningsområde. 

softwarevirksomheden, der også er et eksempel på 

dansk serviceeksport, dækker det komplekse behov for 

planlægning for så forskellige brancher som luftfart, 

detailhandel, hospitalsvæsen og tv-produktion. 

serviceeksport 


Der er penge i planlægning - både for 

virksomhedernes fokus på konkurrenceevne 

og omkostninger, og som 

forretningsområde for en serviceleverandør 

som pDC - prolog Development 

Center a/s i brøndby. 

Det handler om til stadighed at optimere 

udnyttelsen af alle de ressourcer, 

der er knyttet til driften af en 

virksomhed. ikke mindst finanskrisen 

har boostet dette marked for løsninger. 

pDC’s største forretningsområde er 

luftfart, og det er i den sammenhæng 

en speciel branche. både internationale 

og vidt forskellige nationale 

regler og myndigheder skal spille 

sammen med et fintmasket net af 

lufthavne og de dertil knyttede luft- 

fartsselskaber og andre virksomheder. 

opgaven lyder som pDC’s sales director 

for aviation, Flemming glyager, 

formulerer det: 

”vi skal gøre det komplekse simpelt 

for kunderne.” 

Det er temmelig komplekst, når lufthavnes 

afgangs- og landingskapacitet 

skal matches med flystørrelser, 

vejrlig, personaleressourcer, overenskomster, 

sikkerhedstjek, arbejdstidsregler 

etc. - alt sammen 24/7. 

Går imod strømmen 

pDC er et eksempel på, at Danmark 

har et stort potentiale for serviceeksport. 

virksomheden er også et eksempel 

på en dansk funderet vidensvirksomhed, 

der går mod strømmen. 

For eksempel ved strategisk at fast- 

holde og udbygge produktudviklingen 

i Danmark, og i stedet etablere 

datterselskaber til international salg 

og support for derved at fastholde 

nærhed til kunderne - også globalt. 

Det begyndte i 1984, da Finn Grønskov, 

ingeniørstuderende i svagstrøm, 

gik på Dtu og havde et 

afgangsprojekt sammen med leo 

schou-jensen. De unge mænd havde 

udviklet et programmeringsværktøj, 

der kunne anvendes til avancerede 

planlægningsløsninger. programmet 

gik under navnet prolog, deraf navnet 

på firmaet, som de to studerende 

stiftede og stadig ejer. Forskellen 

på prolog og traditionelle programmeringssprog 

var, at prolog beskrev 

opgavens ”logik”, og ikke hvordan 

computeren skal finde en løsning. 

”Vi har samme holdning 

til virksomhedens 

produktudvikling som til 

salg og support, at den 

ikke bare kan outsources.” 

Finn Grønskov, 

administrerende direktør, 

Prolog Development Center A/S 

Planlægger for 

1 milliard passagerer 

I 1987 henvendte SAS sig til PDC for 

at få udviklet et system, der kunne 


optimere brugen af luftfartsselskabets 

ressourcer. i dag bliver over 

20 procent af al lufttrafik i verden 

koordineret med softwareløsninger 

fra brøndby. Det svarer til 1 milliard 

passagerer om året. 

pDC leverer også planlægningsløsninger 

for tv-stationer og sundhedssektoren, 

hvor eksempelvis 90 

procent af danske hospitaler anvender 

virksomhedens software. også 

detailhandlen er et voksende forretningsområde, 

ikke mindst aktualiseret 

af de udvidede åbningstider: 

”butikkernes omsætning svinger hen 

over dagen og fra dag til dag, og det 

er vigtigt at ramme den rigtige lønprocent 

med den optimale bemanding,” 

forklarer administrerende direktør 

Finn grønskov, pDC. 

”planlægningserfaringer fra én branche 

kan ifølge Finn grønskov inspirere 

til nye metoder i andre brancher. 

”vi har set, at sundhedssektoren 

var tidligt ude med at give medarbejderne 

adgang til planlægningsprocessen 

for at udtrykke ønsker og 

vagtbytter. i tv-branchen er man 

gået endnu længere med selvplanlægning. 

man kunne også forestille 

sig, at det vinder frem i for eksempel 

butikker, da lederne sparer tid, 

og medarbejdernes sygefravær erfaringsmæssigt 

falder.”

DANSK ERHVERV serviceeksport 26.-28. juni 2013 S 9 

vidensvirksomheden prolog Development 

Center a/s i brøndby går mod strømmen. 

For eksempel ved strategisk at fastholde og 

udbygge produktudviklingen i Danmark. 

Fra venstre ses udviklerne jonathan Holst, 

niels Carstens, Carsten jørgensen, 

bartlomiej szymczak og Ceo Finn grønskov. 

Tæt på kunderne hele døgnet 

Hovedsædet i brøndby rummer 65 

medarbejdere, og pDC råder over 

15 medarbejdere i skt. petersborg i 

rusland. Desuden er der et mindre 

antal medarbejdere i henholdsvis 

storbritannien, Canada og singapore. 

Disse datterselskaber vil blive 

udbygget de kommende år, og deres 

placering er ikke tilfældig: 

”tidsforskellen til kunderne betyder 

mere end transportafstanden, 

og med datterselskabernes strategiske 

placering er vi tæt på kunderne 

hele døgnet og i stand til at yde dem 

support. Dermed går vi også mod 

strømmen i mange virksomheder, 

der vælger at outsource supporten. 

men kunder bliver trætte af at tale 

med nogen, der ikke forstår sproget,” 

påpeger Finn grønskov. 

Fra underleverandør 

til eget brand 

pDC har de seneste 4-5 år været 

igennem en større planlagt omstillingsproces. 

Fra at have status som 

underleverandør besluttede virksomhedens 

ejere og ledelse at få eget 

brand. 

Det er ikke, fordi der har været en 

konflikt med den mangeårige samarbejdspartner 

i udlandet. De samarbejder 

stadig men på et reduceret 

niveau. 

”beslutningen om selv at overtage 

kunderne i udlandet har været en 

massiv investering, men det har lønnet 

sig. alene her i 2012/2013 har 

væksten været dobbelt så stor som 

sammenlagt i de foregående fire år,” 

understreger Finn grønskov. 

på det danske marked hører pDC til 

de store markedsspillere, men globalt 

er alle konkurrenterne større. 

Det giver imidlertid ikke virksomheden 

mindreværdskomplekser, for 

som Finn grønskov siger: 

”vi kan sælge alt det, vi kan levere.” 

Der har også vist sig en sidegevinst 

for pDC ved at gå ud med eget brand: 

”vi har fået lettere ved at få nye højtkvalificerede 

medarbejdere både i 

Danmark og fra udlandet.” 

mens kunderne er spredt over hele 

verden, fastholder pDC imidlertid, 

at virksomhedens udviklingsarbejde 

fortsat skal foregå i Danmark. Det 

kan lyde paradoksalt i og med, at 

vækstpotentialet befinder sig i asien 

og amerika: 

Se mere på damco.com 

– her fi nder du en række unikke værktøjer og services, bl.a. Damco Dynamic Flow ControlTM . 

En revolutionerende løsning, der automatisk tilpasser sig skiftende krav og sikrer end-to-end 

optimering af din Supply Chain performance. 

Eller scan koden og se fi lmen om Damco Dynamic Flow Control TM 

Prolog Development Center A/S 

• Stiftet 1984. 

• Leverandør af IT-planlægningsløsninger. 

• Kunderne er primært inden for luftfart, detailhandel, hospitalsvæsen og TV-produktion. 

• Virksomhedens løsninger koordinerer mere end 20 procent af hele verdens lufttrafik. 

• Hovedsæde i Brøndby med 65 medarbejdere, 15 medarbejdere i Skt. Petersborg samt 

datterselskaber i storbritannien, Canada og singapore til salg og support. 

• Administrerende direktør og medstifter Finn Grønskov. 

”vi har samme holdning til virksomhedens 

produktudvikling som 

til salg og support, at den ikke bare 

kan outsources. i stedet opbygger vi 

datterselskaber til support, som har 

fokus på vores produkter, og hvor vi 

kan sikre kvaliteten.” 

Inderne blev hægtet af 

i omstillingsprocessen har pDC 

indledt et tæt samarbejde med eksportrådet 

for at opbygge en effektiv 

salgsorganisation og udvide sin kundebase: 

”Dette samarbejde er vi meget tilfredse 

med. Det foregår ikke kun 

ved, at vi henvender os for at få 

hjælp på de enkelte markeder, men 

også ved at eksportrådets medarbejdere 

kommer til os om konkrete 

muligheder. men det forudsætter, at 

man som virksomhed er bevidst om 

aktivt at gøre sig synlig over for danske 

ambassader og handelskontorers 

eksportrådgivere.” 

SUPPLY CHAIN DEVELOPMENT 

HANDLER OM BALANCE 

For at illustrere hvor stærkt pDC står 

i konkurrencen internationalt, så har 

en række af de betydeligste lufthavne 

i indien købt softwareløsninger i den 

danske virksomhed. 

Det lyder som at sælge sand 

i Sahara? 

”i en udbudsrunde blev vi valgt fra, 

og ordren gik til en indisk softwarevirksomhed. 

men den indiske kunde 

var ikke tilfreds med produktet og 

købte alligevel efterfølgende vores. 

Det skyldtes, at vores indiske konkurrent 

ikke havde den samme erfaring 

og viden som pDC.” 

pDC kunne godt kaste sig over flere 

brancher, men potentialet i eksisterende 

brancher er rigeligt stort: 

”vores erfaring er imidlertid også, 

at det tager tid at lære en branche at 

kende, og vi er ydmyge over for opgaven. 

vi er heller ikke særligt sårbare 

over for konjunkturerne, fordi 

vi henvender os til meget forskellige 

segmenter,” slutter Finn grønskov. 

Global logistics. Individual solutions 

Damco er meget mere end bare transport via sø- eller luftfragt. 

Vi rådgiver, udvikler og implementerer dynamiske forbedringer i din 

supply chain, så du løbende optimerer og reducerer omkostninger. 

Vi forstår, hvordan alt i en foranderlig verden hele tiden ændrer sig, 

og vigtigheden af automatisk tilpasning, når det uventede opstår. 

Damco’s Supply Chain Development afdeling supporter vores kunder 

med værdiskabende analyser omkring transport- og varefl ow, baseret 

på vores globale viden indenfor Supply Chain modeller og data. 

www.damco.com • Tlf: +45 8931 6100 

Part of the A.P. Moller Maersk Group 

13110-DAM-Damco_Helhed_YY_210x135.indd 1 19/06/13 08.48

DANSK ERHVERV POLITIK 26.-28. juni 2013 S 10 

Lovgivningen og reguleringen er svær at sætte sig ind i, og den er 

blevet mere omfattende og mere krævende at forstå og efterleve 

over de seneste år 

 

 

 

 

 

 

 

 

ifølge Dansk erhvervs medlemmer er lovgivningen og reguleringen ofte svær at forstå, og den er 

blevet mere krævende at efterleve. (kilde: Dansk erhverv medlemsunder-søgelse, april 2013). 

For megen lovgivning 

jappes igennem 

I folketingsåret 2011/2012 modtog Dansk Erhverv 782 

høringer fra ministerier, styrelser, regioner m.fl., og 15 

procent af dem havde en svarfrist på fem arbejdsdage eller 

derunder. Dansk erhverv finder det urimeligt at jappe 

lovgivning igennem på den måde og stiller fem forslag, 

der kan forbedre regeringens førelse på erhvervsområdet. 

Af Johannes Bøggild og 

Kristian Kongensgaard 

 

med ofte kun få dages varsel skal 

Dansk erhverv og andre høringsberettigede 

interessenter tage stilling til 

lovforslag og andre regler, der er på vej. 

problemerne med lovgivningsprocesserne 

på erhvervsområdet er i et 

vist omfang tilbagevendende, konkluderer 

Dansk erhverv i sin publikation 

”perspektiv” om ”behov 

for bedre regeringsførelse på 

erhvervsområdet”. konklusionen 

baserer sig på en detaljeret gennemgang 

af både Dansk erhvervs egne 

høringssvar, en undersøgelse blandt 

Dansk erhvervs medlemmer og ministerielle 

høringsnotater. 

i folketingsåret 2011/2012 modtog 

Dansk Erhverv 782 høringer fra 

forskellige ministerier, styrelser, regioner 

m.m. af dem havde mere end 

hver syvende, svarende til 15 procent 

af det samlede antal høringer, 

en svarfrist på fem arbejdsdage eller 

derunder. samlet set havde 61 procent 

af høringerne en frist på under 

tyve arbejdsdage. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Det er ikke rimeligt, at vigtig lovgivning 

jappes igennem. Der er love, 

som sendes i høring med få dages 

varsel midt i sommerferien. problemet 

er, at det nogle gange går så 

stærkt, at man bagefter skal bruge 

tid og kræfter på at rydde op i upræcise 

lovregler, der rammer skævt 

eller helt ved siden af,” siger Dansk 

erhvervs administrerende direktør, 

jens klarskov. 

Han understreger, at det er udtryk 

for en kultur, hvor man har for travlt 

i ministerier og styrelser. 

konklusionen er, at der er brug for 

forbedringer af regeringsførelsen. 

som det fremgår andetsteds på 

denne side, har Dansk erhverv en 

række konkrete forslag. 

Alternativet er slet 

ikke at blive hørt 

i en oversigt over ”indkomne høringer 

med meget korte frister fordelt 

på ressort” topper Fødevareministeriet 

i statistikken. Det skyldes til 

dels, at hverken ministeriet eller Fødevarestyrelsen 

er ansvarlig for de 

meget korte frister på fødevareområ- 

5 forslag fra Dansk Erhverv til at 

forbedre regeringsførelsen for erhvervslivet 

Øget brug af lovforberedende udvalg 

• Brugen af lovforberedende udvalg bør øges og som 

minimum inddrages i vurderingen af proportionalitet, 

inkonsistens og retssikkerhed samt være en naturlig 

del af implementeringsprocessen af EU-lovgivning. 

”Følg eller forklar”-princip i implementeringen 

af EU-indiceret lovgivning 

• Når der implementeres EU-lovgivning, skal de danske 

myndigheder i højere grad end i dag inddrage berørte 

aktører, således at den mindst byrdefulde implementering 

sikres. Hvis de danske myndigheder vælger en 

anden implementering, skal det udførligt begrundes. 

Krav om udarbejdning af konsekvensanalyser 

• Konsekvensanalyser bør som udgangspunkt altid udarbejdes. 

Berørte aktører skal inddrages i arbejdet, 

således at oversete eller undervurderede konsekvenser 

tydeligere fremgår af den samlede konsekvensanalyse. 

Krav om eksplicitte begrundelser for korte 

høringsfrister 

• En høringsfrist på cirka 30 dage, det vil sige 20- 

40 arbejdsdage, for almindelig lovgivning bør være 

standard. Kortere frister skal udførligt begrundes og 

registreres, således at det kan blive klart, hvor problemerne 

ligger og hvorfor. 

Krav om eksplicit behandling af kommentarer 

om retssikkerhedsproblemer 

• Hvis der skønnes at være retssikkerhedsproblemer 

af nogen art, for eksempel efter at det er blevet påtalt 

i et eller flere høringssvar, skal disse potentielle 

problemer behandles i et særskilt afsnit i lovbemærkningerne. 

det, når det drejer sig om eu-sager. 

til portalen altinget.dk oplyser fødevareminister 

mette gjerskov, at Fødevarestyrelsen 

først får forslagene 

14 dage før, de skal til afstemning i 

bruxelles. på de dage skal styrelsen 

både sende forslaget i høring og udarbejde 

et notat til Folketinget, som 

skal ligge klar senest otte dage før 

afstemningen. 

Derudover er det ifølge ministeren 

slet ikke normalt, at de andre 

medlemslande sender eu-forslag 

i offentlig høring. Hun har rejst 

problemstillingen over for europakommissionen, 

men Danmark står 

alene med kravet. 

”Derfor er det vores vurdering, at 

alternativet til de meget korte tidsfrister 

er, at vi slet ikke bliver hørt,” 

siger markedschef lotte engbæk 

larsen, Dansk erhverv. 

Good or bad governance 

i Dansk erhvervs undersøgelse fra 

april 2013 peger medlemsvirksom- 

hederne også tydeligt på, at der er 

visse problemer med ”good governance” 

på erhvervsområdet i Danmark. 

Der er ikke tale om, hvorvidt 

virksomhederne er enige eller uenige 

i lovgivningen eller reguleringen. 

men udelukkende om, hvorvidt den 

til enhver tid gældende regulering - 

uanset om man sympatiserer med 

formålet eller ej - er forståelig og ikke 

udvikler sig hurtigere, end det er muligt 

at følge med. 

Disse problemer medvirker ikke kun 

til at gøre livet surt for de danske 

virksomheder og den danske samfundsøkonomi. 

Det medvirker også 

til implementerings- og efterlevelsesproblemer, 

og ”good governance” 

må derfor siges at være i både virksomhedernes 

og myndighedernes interesse, 

hedder det i Dansk erhvervs 

perspektiv.

tJen Penge På 

dit medlemsKaB 

få kontante fordele med dit dansk erhverv medlemskab 

- gør som 2.400 andre virksomheder og tilmeld dig en af vores 

fordelsaftaler allerede i dag. 

Business Kolding 

& insead 

Få tilbud på leder- og 

bestyrelsesuddannelser 

Bisnode 

Få minimeret dine tab, og find 

lønsomme kunder til medlemspris 

Carnet og CertifiKat 

Få 50 % rabat på legalisering af 

eksportdokumenter 

Comet Consular 

serviCe 

Få visum, legaliseringer og 

oversættelser 

dansK erhverv 

forsiKring 

Få forsikring med lave 

præmier og bred dækning 

dansK erhverv 

Kurser 

Få nyttig viden via relevante kurser 

til medlemspris 

dansK erhverv Pension 

Få pension med lave omkostninger 

og fleksibilitet 

dong energY * 

Få en attraktiv aftale med rabat på 

naturgas og naturgasservice 

euroCard * 

Få glæde af Eurocard firma- og 

privatkort til en favorabel pris 

JoBzonen * 

Få kompetente medarbejdere og 

spar 20 % på Jobzonens produkter 

nodeCo inKasso 

Få effektiv og hurtig inkassoløsning 

for 475 kr. om året 

svea finans * 

Få rabat på fakturakøb, factoring, 

fakturaservice og inkasso 

statoil * 

Få attraktive rabatter på brændstof 

til virksomheder og private 

tdC * 

Få fordelagtige rabatter på mobil, 

fastnet og bredbåndsabonnementer 

ted alert * 

Få relevante offentlige 

EU-udbud tilsendt hurtigt 

og billigt 

telenor * 

Få fordelagtige rabatter 

på pakkeløsninger og alm. 

abonnementer 

udBudsvagten 

Få 10 % i rabat på modtagelse 

af offentlige udbud 

ØKonomisK ugeBrev Cfo 

Få et tidsskrift med tendenser 

og brancheanalyser 

Læs mere om medlemsfordelene på www.danskerhverv.dk 

* Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, 

der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. 

KontaKt 

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del 

i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhverv på: 

Tlf. 3374 6000 

Mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk 

CFO

DANSK ERHVERV ops 26.-28. juni 2013 S 12 

290 milliarder kr. kan 

bruges bedre og klogere 

offentlig-privat samarbejde er kommet for at blive. 

på ops-årskonferencen var budskabet klart: 

offentlige og private skal i fremtiden betragte hinanden 

som medspillere på et marked, der rummer et enormt 

potentiale for begge parter. 

Af Emilie Husted 

private såvel som offentlige aktører 

var mødt op, da Dansk erhverv 

og ski - statens og kommunernes 

indkøbs service a/s inviterede til 

ops-årskonference på børsen i københavn. 

Her var formen åben og 

bød op til dialog mellem deltagere og 

oplægsholdere. en større dialog mellem 

offentlig og privat var da også 

det gennemgående tema for konferencen, 

hvor aktørerne præsenterede 

deres syn på en gunstig fremtid 

for ops med optimal udnyttelse af 

alle parters ressourcer. 

”Det er ikke længere et spørgsmål, 

om vi er for eller imod offentlig-privat 

samarbejde, men et spørgsmål 

om hvordan vi sikrer os de bedste 

løsninger. vi skal arbejde på en bedre 

dialog mellem offentlig og privat, og 

vi skal sikre ligebehandling mellem 

offentlige og private i konkurrencen 

om offentlige udbud,” fastslog ski’s 

administrerende direktør, signe 

lynggaard madsen. 

Hurtigt, hårdt og hovedløst 

signe lynggaard madsen og administrerende 

direktør jens klarskov, 

ops 

Finansminister bjarne Corydon: 

”ved at gøre det sværere at oprette en klagesag 

opnår vi klogere indkøb, der drager gavn 

af det private markeds innovative løsninger 

og nytænkning.” 

Dansk erhverv, var dagens værter, 

og de stod sammen om målet for flere 

offentlig-private aftaler i fremtiden. 

Flere aftaler bliver ifølge jens klarskov 

også resultatet, så snart kommunerne 

begynder at fokusere på at 

indhente de bedste løsninger, allerede 

inden de skriver et udbud. 

”lige nu fungerer offentlige udbud 

De administrerende direktører for henholdsvis statens og kommunernes indkøbs service a/s 

og Dansk erhverv, signe lynggaard madsen og jens klarskov, var værter for ops-årskonferencen. 

til venstre dagens ordstyrer Clement kjersgaard. 


ud fra de tre h’er: Hurtigt, hårdt og 

hovedløst. kommunerne er nødt til 

at tænke mere ambitiøst i, hvad det 

er, de har brug for. Dette behov bør 

afgøre, hvem der får udbuddet. private 

leverandører har den helt særlige 

fordel, at de kan tilbyde målrettede 

og intelligente løsninger til kommunerne. 

men det kræver, at kommunerne 

gør op med deres manglende 

gennemsigtighed og et for snævert fokus 

på produktets umiddelbare pris,” 

påpegede jens klarskov. 

For at kommuner og private leverandører 

bedst muligt kan drage fordel 

af hinandens kompetencer, er der 

ifølge de to værter behov for, at alle 

parter spiller med åbne kort. De private 

virksomheder er afhængige af at 

kunne navigere rundt på den offentlige 

spilleplade, og de er afhængige af 

et kendskab til kommunernes reelle 

behov for at kunne tilbyde de bedste 

løsninger. 

Finansministeren gør op 

med rigide klageregler 

Finansminister bjarne Corydon 

havde på konferencen ligeledes et 

klart budskab til både offentlige og 

private om i fremtiden at bruge hinandens 

ressourcer mere intelligent. 

regeringen er interesseret i, at borgerne 

får mest mulig velfærd for pengene. 

Hvem, der står for leverancen, 

bør afgøres ud fra, hvem der giver 

det bedste tilbud på den konkrete offentlige 

ydelse. 

”vi skal blive bedre til at udnytte, at 

offentlige og private aktører er gode 

til forskellige ting. Det offentlige kø- 

OPS-Årskonferencen 

2013 

var arrangeret af ski - statens 

og kommunernes indkøbs service 

a/s og Dansk erhverv i samarbejde 

med: 

• Region Syddanmark. 

• IKA - Foreningen af Offentlige 

indkøbere. 

• IT-Branchen. 

• FSR - danske revisorer. 

ber hvert år ind for 290 milliarder 

kr., og disse penge kan bruges bedre 

og klogere, end de gør i dag. Derfor 

arbejder regeringen for en ny strategi, 

der skal sikre et mere smidigt 

samarbejde mellem offentlig og privat,” 

sagde bjarne Corydon. 

Denne strategi indeholder ifølge finansministeren 

blandt andet et opgør 

med de rigide klageregler, der 

indtil nu har hindret et smidigt samarbejde. 

med de nye udbudsregler 

skabes rammerne for mere fleksible 

indkøb i det offentlige. 

”vi ser nemlig alt for ofte, at kommunerne 

vælger den sikre løsning af 

frygt for en klagesag. ved at gøre det 

sværere at oprette en klagesag opnår 

vi klogere indkøb, der drager gavn af 

det private markeds innovative løsninger 

og nytænkning,” understregede 

bjarne Corydon. 

gennem et endnu tættere samarbejde 

mellem offentlig og privat 

sikres både de bedste og mest langsigtede 

løsninger, samtidig med at et 

øget kendskab parterne imellem sikrer, 

at borgeren ikke bliver tabt mellem 

leverandør og kommune, mente 

finansministeren. 

Når kommunen 

lytter til markedet 

gribskov er den første kommune til 

at kaste sig ud i projektet om større 

blandt tilhørerne var chefkonsulent Cecilie schwartz Førby fra københavns kommunes team 

udbud og kontrakter én af dem, der kom med indspark til ops-debatten.

DANSK ERHVERV ops 26.-28. juni 2013 S 13 

Hvordan ser de intelligente indkøb ud i praksis? Det debatterede, fra venstre, administrerende 

direktør birgitte kræmmergaard - Zealand Care, juridisk chef anja piening - statens og kommunernes 

indkøbs service, partner jens bødtcher-Hansen - kammeradvokaten, økonomichef 

niels brun Hansen - køkkengrossistfirmaet brønnum, og rikke Dreyer - formand for Forum 

for bæredygtige indkøb. 

dialog med markedet. på grund af sit 

stramme budget havde kommunen 

brug for nytænkning i forhold til, 

hvordan den fremover skal udbyde 

sit komplekse felt af ydelser. 

”vi var afhængige af at tænke nyt med 

andre. Derfor indledte vi i gribskov 

kommune en dialog med markedet, 

der var baseret på fuld åbenhed. Herigennem 

fik vi input til fremtidens 

rammer og udbudsmodel for kommunen,” 

fortalte centerchef mette bierbaum 

på ops-årskonferencen. 

gribskov kommune havde i samarbejde 

med revisions- og rådgivningsvirksomheden 

pwC igangsat 

en større markedsundersøgelse, 

hvor kommunen både før og under 

udbuddene arbejdede med en tæt 

dialog med markedet. resultatet er, 

at størstedelen af leverancen i dag 

kommer fra private. 

Det offentlige nægter 

at tænke ud af boksen 

processen i gribskov har ikke kun 

tæt på 300 interessenter havde tilmeldt sig 

ops-årskonferencen 2013, der fandt sted 

hos Dansk erhverv på børsen i københavn. 

gavnet kommunen. en større dialog 

med kommunerne sikrer private leverandører 

en større forståelse for 

feltet og offentlige beslutningsprocesser. 

en indsigt, der kommer til 

gavn, når leverandørerne skal byde 

ind på offentlige udbud. 

administrerende direktør thomas 

Helt fra konsulentvirksomheden 

Quick Care er en af de private leverandører 

til gribskov kommune. 

med afsæt i konkrete erfaringer fra gribskov 

kommunes kommende udbud af velfærdsydelser 

og sociale botilbud belyste, fra venstre, 

administrerende direktør thomas Helt 

- konsulentvirksomheden Quick Care, centerchef 

mette bierbaum - gribskov kommune, 

og senior manager torsten schmidt-jensen - 

rådgivnings- og revisionsvirksomheden pwC, 

hvordan dialogen konkret kan udfolde sig før 

og under udbuddet, hvad der virker, og hvad 

der ikke gør, samt hvilke perspektiver, det 

tegner for offentligt-privat samarbejde. 

Han deltog i konferencen med et tydeligt 

opråb til kommunerne: 

”Det offentlige sidder på flere varenumre 

end det største supermarked, 

men de nægter at tænke ud af 

boksen. kommunerne har i dag for 

meget fokus på pris og ikke realpris. 

De bør i fremtiden have længere perspektiver 

på deres mål og ambitioner, 

og turde lægge et større ansvar 

ud til virksomhederne.” 

med de nye udbudsdirektiver er 

rammerne lagt for et større samarbejde 

mellem offentlig og privat. 

udbudsadvokaterne kurt bardeleben 

og jens bødtcher-Hansen gennemgik 

dem én for én på ops-årskonferencen 

og kommenterede på, 

hvor virksomheder i fremtiden skal 

være obs på de nye rammevilkår. 

væsentligst er den åbning, der med 

de nye udbudsdirektiver er skabt for, 

at små og mellemstore virksomheder 

får bedre vilkår for at være med 

i konkurrencen om offentlige udbud. 

virksomheder skal ligeledes være 

obs på de kortere tidsfrister på offentlige 

udbud og en mere fleksibel 

proces, der skal hindre risikoen for at 

havne i en klagesag. 

med disse rammer er det nu op til 

kommunerne og de private leverandører 

i fællesskab at skabe et bedre og 

tættere offentlig-privat samarbejde. 

layout: essensen.cOM / Tryk: xxxx / Billeder: colourbox, dansk erhverv 

fremtiden starter her... 

Ops 

OffEntligtprivat 

samarbEjDE 

Dansk Erhvervs 

medlemstilbud 

Dansk Erhvervs 

OPS-rådgivning 

• Dansk Erhverv tilbyder rådgivning 

vedrørende offentlig-privat samarbejde. 

• Som medlem har du adgang til vores 

ops-hotline, hvor du altid kan 

få et hurtigt svar. 

• I Hotline sidder vores OPS-konsulenter 

parate til at besvare dine 

spørgsmål alle ugens hverdage mellem 

kl. 8.30-16.30. 

Udvidet OPS-rådgivning 

• Hvis du er arbejdsgiver- eller full 

service-medlem, har du endvidere 

adgang til vores ops-Hotline plus, 

som er et udvidet rådgivningstilbud. 

• Derudover tilbydes Full Service- og 

arbejdsgivermedlemmer skræddersyede 

virksomhedskurser. 

• Dansk Erhverv fører ikke klagesager 

vedrørende udbud for vores 

medlemmer, ligesom vi ikke kan 

gennemgå tilbud på konkrete offentlige 

udbud. Det skyldes, at der 

er risiko for, at vores medlemmer 

står på begge sider af samme sag - 

enten som vinder eller taber af et 

udbud, eller at begge virksomheder 

byder på samme udbud. i disse 

tilfælde anbefaler vi, at der søges 

anden ekstern rådgivning. 

• Alle Dansk Erhvervs medlemmer 

har adgang til vores elektroniske 

nyhedsbrev - ops nyt, der udkommer 

hver 2. måned på e-mail. Her 

holder vi dig løbende orienteret 

om ny lovgivning, nye domme, nye 

værktøjer osv., som har betydning 

for din virksomhed. 

• Herudover holder Dansk Erhverv 

en række kurser og gå-hjem-møder 

om ops-emner. Disse kurser er 

åbne for alle medlemmer.

DANSK ERHVERV ansættelsesret 26.-28. juni 2013 S 14 

vikarlov stiller nye krav til både 

vikarbureauer og brugervirksomheder 

Dansk erhverv er meget tilfreds med, at den nye vikarlov, 

der træder i kraft den 1. juli 2013, i den grad respekterer 

vikarbureauernes overenskomster, så der ikke skal ske 

ligebehandling med brugervirksomhedens ansatte, hvis 

vikarbureauet har overenskomst på området, der opfylder 

lovens betingelser. Der indføres nye pligter for brugervirksomhederne. 

Af Charlotte Vester 

vikarloven er en udløber af vikardirektivet, 

der skulle have været implementeret 

i Danmark i december 

2011. Det er meget usædvanligt, at 

Danmark er så meget bagud med implementeringen 

af et direktiv, og det 

er sikkert baggrunden for, at virksomhederne 

kun har fået en måned 

til at indrette sig på loven. loven blev 

vedtaget den 30. maj 2013 og træder 

i kraft den 1. juli. 

vikarloven får betydning for både 

vikarbureauer og brugervirksomheder, 

idet der indføres nye pligter for 

begge parter. 

Vigtig sondring om der 

er en overenskomst 

vikarens vilkår kommer fremadrettet 

til at afhænge af, om vikarbureauet 

selv har en overenskomst på 

området, som opfylder lovens betingelser. 

Hvis det er tilfældet, vil vikarbureauet 

som hovedregel kunne 

nøjes med at overholde egen overenskomst. 

Har vikarbureauet derimod ikke en 

overenskomst på området, indfø- 

Foto: Colourbox. 

underdirektør og 

ansættelsesretschef 

Charlotte vester, 

Dansk erhverv, belyser 

aktuelle ansættelsesretlige 

emner set 

fra medlemsvirksomhedernes 

synsvinkel. 

rer loven et ligebehandlingsprincip. 

Det betyder, at vikaren på en række 

punkter skal stilles, som hvis vikaren 

havde været ansat direkte hos brugervirksomheden 

til at udføre det 

samme arbejde. 

Princippet om ligebehandling 

ligebehandlingsprincippet betyder, 

at i forhold til løn, arbejdstidens 

længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, 

natarbejde, ferie og helligdage 

skal vikarer udsendt af et vikarbureau 

som udgangspunkt have 

vilkår svarende til, hvad der ville 

gælde i medfør af lovgivning, brugervirksomhedensoverenskomst/lokalaftaler 

og andre bindende generelle 

bestemmelser. For eksempel kutymer, 

hvis vikaren havde været ansat 

direkte hos brugervirksomheden. 

vikaren får ret til oplysning om de 

vilkår, der i henhold til ovenstående 

gælder under udsendelsen til brugervirksomheden. 

Det er vikarbureauet, der hæfter over 

for vikaren. vikarbureauet må derfor 

sørge for at få de nødvendige oplysninger 

hos brugervirksomheden. 

Overenskomst undtager 

krav om ligebehandling 

lovforslaget indeholder en meget 

vigtig undtagelse af kravet om ligebehandling, 

nemlig hvis vikarbureauet 

har indgået en overenskomst 

på området. Det kræver: 

• At den pågældende overenskomst 

er indgået med en ”repræsentativ” 

fagforening i Danmark. 

• At overenskomsten er landsdækkende. 

• At overenskomsten overholder 

direktivets krav om at respektere 

”den generelle beskyttelse af vikarer”. 

opfyldes disse betingelser, kan vikarbureauet 

som hovedregel fortsætte 

med blot at følge sin egen overenskomst. 

man skal ikke også følge 

vilkårene hos brugervirksomheden. 

regeringen antager i forarbejderne 

til loven, at overenskomster, der 

indgås af de mest repræsentative 

arbejdsmarkedsparter i Danmark, 

og som gælder i hele Danmark, 

sikrer vikaren løn-og arbejdsvilkår 

på et passende niveau, således 

at direktivets krav er opfyldt. 

Der lægges altså op til, at de fleste eksisterende 

overenskomster er gode 

nok. 

Hvis ingen har 

overenskomst 

Hvis vikarbureauet ikke har overenskomst 

på området, gælder ligebehandlingsprincippet. 

men hvis 

brugervirksomheden heller ikke har 

overenskomst/lokalaftale på området, 

er der ingen overenskomst at 

Den nye vikarlov fra den 1. juli 2013 får 

betydning for både vikarbureauer og brugervirksomheder. 

blandt andet skal vikaren 

som udgangspunkt have adgang til brugervirksomhedens 

kollektive faciliteter, for 

eksempel kantine, børnepasning, transportfaciliteter, 

frugtordning, massageordning, 

parkerings-plads, adgang til motionsrum og 

lignende. 

Søg rådgivning 

hos Dansk Erhverv 

vi er altid klar til at hjælpe vores 

medlemmer med at løse ansættelsesretlige 

problemstillinger. 

så kontakt os endelig - og gerne i 

god tid. 

ligebehandle i forhold til. så skal der 

alene ligebehandles i forhold til lovgivning 

og andre bindende generelle 

bestemmelser hos brugervirksomheden, 

for eksempel kutymer. 

Brugervirksomhedens pligter 

brugervirksomheden får også nogle 

pligter via den nye vikarlov, og det 

gælder følgende: 

• Vikaren skal informeres om ledige 

stillinger i brugervirksomheden, 

for eksempel via opslag et passende 

sted i virksomheden. 

• Vikaren skal have adgang til brugervirksomhedens 

kollektive faciliteter, 

for eksempel kantine, 

børnepasning, transportfaciliteter, 

frugtordning, massageordning, 

parkeringsplads, adgang til motionsrum 

og lignende. Det gælder 

dog ikke, hvis forskelsbehandling 

objektivt kan begrundes. Der gælder 

de samme anciennitetskrav, 

som der måtte gælde i forhold til 

brugervirksomhedens egne ansatte. 

• Brugervirksomheden skal informerelønmodtagerrepræsentanterne 

om virksomhedens brug af 

vikarer. 

Dansk Erhverv er 

overordnet tilfreds 

vi er tilfredse med, at loven i den 

grad respekterer vikarbureauernes 

overenskomster. Det har vi arbejdet 

længe og hårdt for, så de overenskomstdækkede 

vikarbureauer 

ikke skulle komme til at stå i den situation, 

at de både skulle overholde 

egne overenskomster og brugervirksomhedens 

overenskomster. Det betyder, 

at loven i mange tilfælde ikke 

indebærer, at vikarerne skal have 

nye løn- og arbejdsvilkår.

DANSK ERHVERV POLITIK 26.-28. juni 2013 S 15 

succesrigt folkemøde Af John Veje og Johannes Bøggild 

årets folkemøde på bornholm fandt sted i forrige uge og blev en stor succes. Dansk erhverv lagde telt til mange gode 

debatter med både landets ministre og eksperter på forskellige områder. nedenfor kan du se glimt fra en række af de 

debatter, som trak folk til. 

Debat mellem skatteminister Holger k. nielsen, venstres skatteordfører torsten schack pedersen, 

markedsdirektør Henrik Hyltoft - Dansk erhverv, og administrerende direktør john 

Wagner - De samvirkende købmænd om afgifternes betydning for den sløje udvikling i produktiviteten 

i detailhandlen. skatteministeren erkendte blandt andet, at vi har en række afgifter, 

som det godt kunne give mening at se på relevansen af. Det gjaldt blandt andet afgiften på 

nødder. men han ville i modsætning til torsten schack pedersen dog ikke love nogen generel 

nedsættelse af afgifterne, da der med blandt andet fjernelsen af fedtafgiften, emballageafgiften 

og reduktion af sukkerafgiften allerede var gjort en del. 

Der var generelt stort fremmøde til debatterne i Dansk erhvervs telt på ydermolen i allinge. 

Her er det debatten om sundhedsvæsenet i en krisetid, som trækker fulde huse og lidt til. 

Der var også debat om ”Det gode brød” og forbrugernes præferencer for kvalitet kontra pris. 

ifølge markedschef lotte engbæk larsen, Dansk erhverv, har de fleste forbrugere tre kriterier 

for at udvælge deres fødevarer. Det er pris, pris og atter pris. administrerende direktør Carsten 

Wickmann, bager- og konditormestrene, mente, at der på trods af fjernelsen af fedtafgiften 

fortsat er alt for mange afgifter, som står i vejen for en fornuftig indtjening blandt bagerne. 

Det blev bakket op af jesper Dam fra gourmet bornholm. Camilla udsen fra Forbrugerrådet 

ville ikke bestemme, hvad forbrugerne skulle købe. men hun ville gerne opfordre dem til at 

gå efter madvarer med høj kvalitet og savnede generelt opfindsomhed i detailhandlen for at 

levere det på en inspirerende måde. 

svanen. blomsten. Den blå krans. Ø-mærket. Det er nogle af de grønne mærker, forbrugerne 

møder. Forvirrer mærkerne, eller giver de et kvalificeret valg? alle deltagerne i debatten om 

”Den grønne mærkevarejungle”, og det var henholdsvis kommunikations- og marketingchef 

kristian jessen - Fairtrade mærket, sekretariatschef berit asmussen - ims, fungerende 

souschef Camilla udsen - Forbrugerrådet, miljøpolitisk chef jakob lamm Zeuthen - Dansk 

erhverv, europa-parlamentsmedlem Christel schaldemose - socialdemokraterne, samt informations- 

& miljøchef Henrik engberg johannsen - matas, var tilhængere af mærker. men 

debatten kom til at dreje sig om, hvorvidt der er kommet for mange mærker. 

”jeg savner en oversigt som kunde. Det må detailhandlen gerne sætte op,” sagde Christel 

schaldemose og tilkendegav, at det var meget svært på europæisk plan at blive enige om få 

mærker. Det var Camilla udsen enig i: 

”Detailhandlen har gjort meget for bæredygtige mærker, men vi skal have færre,” sagde hun. 

jakob lamm Zeuthen påpegede: ”Det er svært at se, at det hele kan dækkes af ét mærke, men 

transparens er afgørende. mærkerne skal leve op til Forbrugerombudsmandens krav.” 

Humøret var højt. teltet fyldt. replikkerne skarpe og meningerne delte. sundhedsminister 

astrid krag - sF, regionsformand bent Hansen - socialdemokraterne, lægeforeningens formand 

mads koch Hansen, direktør Christian t. ingemann - Dansk erhverv, folketingsmedlem 

sofie løhde - venstre, bent Wulff jakobsen - formand for brancheforeningen for privathospitaler 

og klinikker, karen stæhr - Foa, og jan steenhard - formand for beskæftigelse, 

Forebyggelse og velfærd, udvekslede argumenter om fremtidens sundhedsvæsen, samspillet 

mellem offentlige og private sundhedsaktører og bedre forebyggelse. astrid krag sagde blandt 

andet: 

”Der er for mange livsstilssyge. vi skal kigge på folks hverdag for at ændre deres vaner. Det er 

oplagt at kigge på folks vaner på arbejdspladsen.” 

kulturminister marianne jelved kiggede også 

forbi teltet og understregede vigtigheden af de 

kreative erhverv for Danmarks fremtid.

DANSK ERHVERV sundhed 26.-28. juni 2013 

rundt om borgen 

svømmerne i krüger stafetten og Christiansborg rundt passerer Dansk erhvervs hovedsæde, 

børsen, på den to kilometer lange rute. 

igen i år arrangerer Dansk 

svømmeunion en våd tur 

rundt om Christiansborg, 

enten den individuelle 

strækning på 2 kilometer 

eller 500 meter på stafethold. 

Dansk erhverv støtter 

arrangementet, der finder 

sted lørdag den 31. august 

og opfordrer medlemsvirksomhederne 

til at deltage. 

sundhed 


i hvilken anden europæisk hovedstad 

er vandet i havnen omkring regeringsbygningen 

så rent, at man kan holde 

svømmekonkurrencer deri? Det vides 

ikke med sikkerhed, men det rene 

vand, der tænkes på, flyder omkring 

slotsholmen i københavn. Dansk 

svømmeunion inviterer igen i år vandhundene 

på en tur i baljen og samtidig 

få en stor og sjov oplevelse med hjem. 

en af dem, der har tilmeldt sig svømmekonkurrencen 

krüger stafetten 

2013 - Christiansborg rundt for første 

gang, er it-virksomheden oracle. 

i alt 11 medarbejdere - 7 mænd og 4 

kvinder i alderen fra cirka 30 til midt 

i 50’erne. 

”For os er det først og fremmest det 

sociale samvær som kolleger, der betyder 

noget. konkurrenceaspektet 

kommer i anden række. rent svømmemæssigt 

har vi vidt forskellige forudsætninger 

for at deltage. jeg har 

hidtil kun svømmet i svømmehal, og 

det var først i fjor, jeg begyndte med 

crawl, og nu kunne jeg godt tænke 

mig at svømme i hav. en anden på 

holdet har derimod præsteret at 

svømme de 9 kilometer til øen Hven,” 

fortæller konsulent Hanne rue rasmussen, 

der er oracles initiativtager 

til at deltage i begivenheden. 

Et godt alternativ 

Dlg-koncernen stiller i år op for 3. 

gang og med i alt 9 deltagere, 2 kvinder 

og 7 mænd, i alderen 30-57 år: 

”Der er et par rigtig gode svømmere 

imellem, men de fleste er helt almindelige 

motionister. vores deltagelse 

er en ud af flere sportslige aktiviteter 

i Dlg for at prøve at ramme så bredt 

som muligt. Det er et godt alternativ 

til de øvrige initiativer, fordi det 

blandt andet også giver kolleger og 

familie lejlighed til at heppe med fra 

vandkanten. For både svømmere og 

tilskuere er stedet helt unikt og en sjov 

event,” fortæller maria kofod larsen, 

der er souschef i Dlg’s Hr-afdeling. 

i fjor gennemførte Dlg’s hurtigste individuelle 

svømmer Christiansborgruten 

på 40 minutter, og koncernens 

hurtigste stafethold på 32 minutter. 

Hop i vandet med din direktør 

salgschef jesper juul-jensen, Dansk 

erhverv, ser Christiansborg rundt 

og krüger stafetten som en unik mulighed 

for at revitalisere samværet 

om store svømmestævner i en virksomhedsnær 

sammenhæng: 

”Dansk erhverv har valgt at støtte 

arrangementet, da vi synes, det er et 

spændende alternativ til de sportssociale 

begivenheder, der i øvrigt 

tilbydes virksomheder og deres 

medarbejdere. Har du èn gang gennemført 

en udfordring med din direktør 

og din nærmeste medarbejder 

iført speedos, så må konfliktniveauet 

fremadrettet være lavt i virksomheden,” 

påpeger han. 

projektleder morten Hinnerup, 

Dansk svømmeunion, fortæller, 

Foto: michael vienø. 

Krüger Stafetten 2013 - 

Christiansborg Rundt 

• Lørdag den 31. august 2013. 

• Sted: Den Sorte Diamant, 

søren kierkegaards plads 1, 

københavn k. 

• Tilmeldingsfrist: 

Fredag den 30. august 2013. 

Individuelle svømmere 

klokken 11.00 starter den individuelle 

og folkelige Christiansborg 

rundt, hvor man selv svømmer 

samtlige 2.000 meter. 

Hold-svømmere 

klokken 13.15 starter krüger 

stafetten, der er for firmahold, 

familiehold, klubhold med videre. 

Holdene består af fire svømmere, 

der hver skal svømme cirka 500 

meter. De svømmer på samme rute 

som Christiansborg rundt. 

Pris 

• Kr. 660,- for deltagere 

fra medlemsvirksomheder i 

Dansk erhverv. 

• Kr. 825,- for deltagere fra 

ikke-medlemsvirksomheder. 

såfremt du ønsker at opnå ovennævnte 

rabat på 20 procent som 

medlem af Dansk erhverv, skal du 

tilmelde dig via Dansk erhvervs 

hjemmeside: www.danskerhverv. 

dk/kurser-og-events 

ved tilmelding på selve dagen: 

• Kr. 720,- for deltagere 

fra medlemsvirksomheder i 

Dansk erhverv. 

• Kr. 900,- for deltagere fra 

ikke-medlemsvirksomheder. 

samtlige priser gælder pr. deltager, 

uanset om man svømmer individuelt 

eller på stafethold. 

Flere oplysninger 

• http://www.svoem.org 

at der i skrivende stund er tilmeldt 

cirka 1.650 svømmere til Christiansborg 

rundt: 

”Det er 8. gang, vi arrangerer konkurrencen, 

og der har aldrig tidligere 

været så mange tilmeldte. Der er 

plads til cirka 1.900 deltagere.” 

krüger stafetten finder sted for 3. 

gang og foreløbig med 70 hold, og 

det er også rekord. morten Hinnerup 

skønner, at der max. kan klemmes 

125 hold ind. Den gennemsnitlige tid 

for at motionssvømme de to kilometer 

er cirka 40 minutter: 

”i fjor var rekorden cirka 23 minutter,” 

siger morten Hinnerup, der selv 

tog turen på 35 minutter.” 

ingen behøver være bekymret for 

sikkerheden, for i samarbejde med 

trygfonden kystlivredning overvåges 

konkurrencen intensivt. 

DANSK ERHVERV. BøRSEN. 1217 KøBENHAVN K . www.DANSKERHVERV.DK 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 42517

09 - Dansk Erhverv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?