EUROPA-PARLAMENTET

2.3.3 Forbedring af arbejdsvilkår og beskæftigelsesmuligheder
Flere sager, som havde til formål at forbedre arbejdsvilkårene, afsluttedes ved forlig i denne
valgperiode. To direktiver omhandlede arbejdstid: Det første var et generelt direktiv, hvori de
mest omstridte spørgsmål var tilrettelæggelsen af arbejdstiden for læger under uddannelse,
mobile arbejdstagere og fiskere (nr. 8); det andet omhandlede specifikt arbejdstiden for
lastbilchauffører (nr. 44) og navnlig bestemmelser om selvstændige chauffører. Der blev
ligeledes vedtaget foranstaltninger til forbedring af beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed, navnlig med hensyn til fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (nr. 2), vibrationer (nr.
48) og støj (nr. 57).
Situationen for specifikke erhverv blev behandlet i en række sager, navnlig med hensyn til
gensidig anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer for ansatte i sundhedssektoren og
arkitekter (nr. 24) samt følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (nr. 33).
Mere generelt nåede man en milepæl med hensyn til lige muligheder, da der blev skabt enighed
om direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i erhvervslivet (nr. 53). I dette direktiv
forbydes forskelsbehandling, og medlemsstaterne pålægges forpligtelser til at træffe
foranstaltninger for at forhindre forskelsbehandling. Der blev endvidere gjort vigtige fremskridt
med hensyn til at forbedre information og høring af arbejdstagerne (nr. 45).
2.3.4 Genoplivning af den europæiske økonomi og styrkelse af konkurrenceevnen
De to jernbanepakker (nr. 21-23 og 82-85), som er en væsentlig del af EU’s lovgivning, der har
til formål at genoplive den europæiske økonomi, vedtoges ved forlig i denne valgperiode. Med
disse direktiver kan den europæiske jernbanesektor blive mere konkurrencedygtig, der kan
skabes et interoperabelt og sikkert europæisk jernbanesystem, og markedet for godstransport
kan åbnes. Direktivet om havne og intermodale terminaler (nr. 28) bidrager til at effektivisere
det transeuropæiske transportnet gennem bedre fordeling af ressourcer.
Inden for luftfart afsluttedes adskillige sager vedrørende sikkerhed, der nyder stor bevågenhed
blandt befolkningen, ved forlig, hvoraf den seneste omhandlede sikkerheden forbundet med
tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (nr. 81). Pakken med forordninger
om oprettelse af et fælles europæisk luftrum (nr. 76-79) var en skelsættende begivenhed på dette
område. Målet med disse forordninger er at gøre luftfartstjenester mere effektive og integrerede,
at styrke Eurocontrols rolle, at omstrukturere det europæiske luftrum i forhold til trafikstrømme
i stedet for nationale grænser og vigtigst af alt at forbedre det civile og militære samarbejde med
hensyn til anvendelsen af luftrummet.
Et af formålene med den såkaldte ”økopointforordning” (nr. 73) var at lette transitkørslen af
lastbiler gennem Østrig samtidig med, at de negative miljømæssige konsekvenser reduceres. I
forbindelse med forliget blev der givet tilladelse til ubegrænset transitkørsel for moderne,
miljøvenlige køretøjer, og der blev nedlagt forbud mod de mest forurenende lastbiler. Den
østrigske regering var ikke tilfreds med resultatet af forliget i december 2003 og nægtede at
gennemføre forordningen. I marts 2004 besluttede Kommissionen derfor at anlægge sag mod
Østrig ved EF-Domstolen.
Der vedtoges to direktiver om offentlige indkøb (nr. 74 og 75), som forenkler og ajourfører EU’s
bestemmelser på dette økonomisk vigtige område, hvilket var et vigtigt resultat i forbindelse
DV\530227DA.doc 16 PE 287.644