EUROPA-PARLAMENTET

FORORD
DV\530227DA.doc 3
PE 287.644
af
Pat COX, formand for Europa-Parlamentet
Det er nu mere end ti år siden, den fælles beslutningsprocedure blev indført med Maastrichttraktaten,
og næsten fem år siden den med Amsterdam-traktaten blev udvidet, så den i dag er
den normale metode til vedtagelse af lovgivning i Den Europæiske Union. Det er med stolthed,
jeg meddeler, at antallet af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure under
Parlamentets seneste valgperiode er steget med 250%, hvilket må siges at være imponerende.
Proceduren har været en stor succes, som har betydet, at Parlamentet nu er Rådets ligeværdige
partner og kan spille en stor rolle i forbindelse med at udstikke rammerne for de europæiske
borgeres liv. Alligevel kender og forstår mange fortsat ikke Parlamentets rolle i
lovgivningsprocessen. Mange tror stadig, at det er regeringerne alene, der i Rådet fastlægger
indholdet i EU’s forordninger og direktiver. Det er særligt derfor, at jeg glæder mig over denne
rapport, som indeholder et omfattende overblik over, hvad Parlamentet har opnået ved forlig i
forbindelse med den fælles beslutningsprocedure i løbet af de seneste fem år. Her kan læseren
se, hvor meget EU’s lovgivningsproces har ændret sig i løbet af det seneste årti.
Jeg ønsker at takke de tre næstformænd, Giorgos DIMITRAKOPOULOS, Charlotte
CEDERSCHIÖLD og Renzo IMBENI, for deres foretagsomhed i forbindelse med
udarbejdelsen af dette dokument samt alt det arbejde, som de og deres forgængere, Ingo
FRIEDRICH og James PROVAN, har udført gennem de seneste fem år.
Som det fremgår af rapporten, er der stadig meget at gøre, men Parlamentet vil efter udvidelsen i
den sjette valgperiode have et fast grundlag at arbejde ud fra i sit forsøg på at forbedre
demokratiet i EU’s lovgivningsproces inden for rammerne af en ny forfatning, som jeg er
overbevist om bliver vedtaget og ratificeret i den nærmeste fremtid.