EUROPA-PARLAMENTET

Alle Parlamentets offentlige dokumenter placeres nu som hovedregel i et register, hvor de alle
med undtagelse af udtalelser fra Den Juridiske Tjeneste er tilgængelige enten direkte eller efter
begæring. For så vidt angår dokumenter, der anvendes ved forlig, er arbejdsdokumenter eller
andre forberedende dokumenter, der anvendes under forhandlingerne, en særlig problematisk
dokumentkategori. I dette tilfælde har Rådet og Parlamentet indgået aftale om at give aktindsigt,
når forhandlingerne er afsluttet, og der er skabt enighed.
3.2.4 Åbning af Rådets møder for offentligheden
Parlamentet har ofte kritiseret Rådet for manglende gennemsigtighed i dets arbejde.
Eksempelvis gav Parlamentet i beslutningen af Maij-Weggen og Poos, som Parlamentet vedtog
den 16. maj 2002, udtryk for, at offentligheden skulle have ret til at vide, hvordan hver enkelt
medlemsstat har stemt om et givet forslag til retsakt.
I den behandlede periode blev der foretaget en række vigtige forbedringer. På Det Europæiske
Råd i Sevilla (den 21. og 22. juni 2002) tog man et stort skridt i retning af en forbedring af
gennemsigtigheden og effektiviteten i Rådet før udvidelsen til 25 medlemsstater. Navnlig
indeholder bilag II til formandskabets konklusioner konkrete foranstaltninger vedrørende Rådets
struktur og funktion. For så vidt angår retsakter, der er vedtaget efter den fælles
beslutningsprocedure, vil dele af drøftelserne i Rådet være åbne for offentligheden, især sidste
del af proceduren (der omfatter afstemning og eventuelle stemmeforklaringer).
3.2.5 Rådets tilstedeværelse i parlamentsudvalgene
For så vidt angår et andet spørgsmål, som hænger direkte sammen med åbenhed og offentlighed
omkring lovgivningsproceduren, har Rådet ikke været helt så villig til at imødekomme
Parlamentets mangeårige ønske om, at Rådets repræsentanter deltager i møder i de
parlamentariske udvalg. Parlamentet fastholder, at parlamentsudvalgene er det rette forum i
Parlamentet for interinstitutionelle debatter om lovforslag.
Der findes kun et begrænset antal eksempler på direkte drøftelser mellem lovgiverne, idet det
kun er forholdsvis få formandskaber, der har været villige til at bryde med de gamle traditioner.
En række belgiske ministre deltog i udvalgsmøder under det belgiske formandskab med henblik
på at drøfte begrundelserne for de politiske aftaler, der blev indgået i Rådet. Nogle udvalg har
for nylig under det irske formandskab haft drøftelser med formændene for Rådets
arbejdsgrupper. Disse drøftelser har vist sig at være meget nyttige, for så vidt Rådets
repræsentant kan deltage i en reel drøftelse og bidrage med oplysninger, som kan skabe bedre
forståelse for Rådets holdninger og eventuelle problemer samt effektivisere det lovgivende
arbejde.
Det er afgørende, at Rådet gør yderligere bestræbelser på at ændre sin traditionelle
utilbøjelighed til at involvere sig i offentlige drøftelser og forbereder sig på oftere at tage ordet i
parlamentsudvalgene, navnlig med henblik på at fremlægge og forklare de fælles holdninger.
Begge institutioners forretningsorden indeholder ligesom den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning af 17. december 2003 bestemmelser herom. I denne aftales punkt 8 fastlægges det, at
”Rådet bestræber sig også på at deltage regelmæssigt i arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg
og i andre møder, fortrinsvis på ministerniveau eller på et passende niveau”.
DV\530227DA.doc 24 PE 287.644