samfundsfagsnyt - FALS

187 » september 2012 

samfundsfagsnyt 

USA 

optakt til 

Generalforsamlingskursus 

FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

Deadline: 

Blad nr. 188: 15.11.2012 

Redaktion: 

Marie-Louise Bach og 

Janne Bisgaard Wikman 

Redaktionens adresse: 

Marie-Louise Bach 

Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 

Email: samfnyt@gmail.com 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

Henv. vedr. abonnement: 

falskasserer@gmail.com 

Annonceekspedition: 

Forlaget Columbus 

info@forlagetcolumbus.dk og 

bodil@forlagetcolumbus.dk 

Annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

Udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email 

(vedhæftet som rtf-fil) til 

samfnyt@gmail.com 

Forsidefoto: 

Polfoto. 

2 

Indhold 

FALS 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Nyt fra fagkonsulenten 5 

Nyt fra forlaget 8 

Eksamen 2012 

Bent Fischer-Nielsen: Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 11 

Kristian Mols Rasmussen: Eksemplarisk notat 

– stx-eksamen 2012 17 

Kirsten Krehan: Kommentar til besvarelsen 21 

USA 

Mark Herron: Præsidentiel retorik 24 

Lotte Møller Bøtcher: ”God Bless America” 

– civilreligion i USA 31 

Øvrige artikler 

Jens Jonatan Steen: Den moderne værdikamp: ulighed! 37 

Debat 

Peter Gorm Larsen: Gentækning af samfundsvidenskab 

En kritisk analyse 40 

Anmeldelser 47 

Kurser 56 

Bestyrelsen 61

Nyt fra bestyrelsen: ”Hvor samfundsfag 

er stor og smuk, kuku kuku faldara” 

Midt i sommerferiens behagelige afveksling 

mellem et vist overindtag af forskellige kulturelle 

nydelser og dyrkelse af den stille familieidyl 

blev Deres ydmyge formand ringet op af radiokanalen 

24/7 der ville have en kommentar til 

rektorforeningens formand Jens Boe Nielsens 

karakteristik af samfundsfag som en ”gøgeunge”. 

Udsagnet var fremsat i Berlingske 

Tidende 12.7 og Boe fik lejlighed til at uddybe 

synspunktet i radioen. Boe Nielsens kritik af 

”gøgeungefaget” drejede sig om, at alt for 

mange har valgt samfundsfaglige studieretninger 

i den tro, at de er en let adgang til en studentereksamen. 

Derved kommer alt for mange til 

efterfølgende at skulle tage suppleringskurser 

for at komme ind på deres uddannelser. Da 

samfundsfag ikke er adgangsgivende til nogen 

videregående uddannelser spilder de unge altså 

tiden og de får de ikke de rette forudsætninger, 

som de skal bruge for at blive ingeniører o.lign. 

Udmeldingen kom som noget af en overraskelse 

midt i den provencalske varme, så jeg et 

øjeblik troede, at det var mig, der havde fået solstik. 

At formanden for vores arbejdsgivere på 

den måde undsiger de studentereksamener, 

vores elever tager i løbet af 3 år, er en ”ualmindelighed”. 

Da jeg kom hjem fra ferien, var der ganske 

stille om sagen og det er godt det samme. Vi har 

ikke brug for at skændes for åbent tæppe til 

glæde for sensationshungrende journalister og 

politikere med afsmag for vores fags nuværende 

position. 

Vi skal nok ikke regne med, at det er sidste 

gang vi bliver vidne til kritik af vores fags succes. 

Tværtimod tror jeg, at ”sagen Jens Boe Nielsen” 

kan ses som udtryk for en synsmåde, der er 

fremherskende blandt visse ganske væsentlige 

spillere omkring uddannelsespolitikken. Vi har 

set både DI og DIA været ude med meldinger, 

der peger i den samme retning og der er flere 

politikere, der enige heri. Vi er derfor nødt til 

som de, der repræsenterer og udøver faget, at 

forholde os åbent og dialogisk til kritik og 

påstande og ikke agere som ”de tre aber” (ikke 

høre, ikke se, ikke tale). 

Lad os for en kort stund se lidt på vores 

A-niveau fag i STX. Det er beregnet, at en elev 

der har faget på A-niveau og som skriver SRP i 

samfundsfag ikke kommer over 1/6 af i det samlede 

tidsforbrug i gymnasiet. Samfundsfag på A 

niveau er jo som bekendt født med matematik 

på B-niveau og rigtig mange elever vil i øvrigt 

have engelsk på A-niveau. Det kan ingen vel 

synes er spild af tid. Faget er kendetegnet ved 

kompleksitet i de problemstillinger, som der 

arbejdes med. Det er befordrende for udvikling 

af den studiekompetence, som jo er et bærende 

element i det moderne gymnasium. At eleverne 

ikke får de adgangsgivende fag, som de behøver 

for at læse til ingeniør mm., kan næppe tilskrives 

samfundsfag, men en kombination af interesse 

og motivation hos eleverne til at vælge 

”de rigtige fag”, og de snævre (og ikke altid lige 

logiske) adgangskrav på de videregående 

uddannelser. 

samfundsfagsnyt september 2012 

3

NYT FRA BESTYRELSEN 

Jeg er derudover af den overbevisning, at 

samfundsfag tilbyder de unge det dannelsesgrundlag, 

som er nødvendigt for mange i forhold 

til et liv i det, vi ofte omtaler som senmoderniteten. 

Hvor 1800-tallets borgerskab 

spejlede sig i Antikkens klarhed og idealer og 

hvor 1900-tallets mennesker så sig i deres nations 

forklarende lys fra 1864 til genforeningen, 

så forstår det sen-moderne menneske sig 

gennem begreber om individualisering, den 

kontinuerlige forandring og globalisering. Centrale 

begreber i vores fag. På den måde har samfundsfag 

indtaget rollen som det almendannende 

fag og derfor forekommer faget eleverne 

så relevant, at de vælger det frem for andre vigtige 

og relevante fag. 

Vi må altså melde hus forbi til rektorformanden. 

Vi er som tidligere nævnt nødt til at tage 

problemstillingen op omkring den begrænsende 

søgning til de naturvidenskabelige studieretninger, 

dog ud fra det faktum at samfundsfag ikke 

er årsagen til denne nedgang. 

Problemet med den vigende søgning til de 

naturvidenskabelige studieretninger har flere 

årsager. Kun en skal nævnes her. Man har bl.a 

fra rektorernes side undladt at interessere sig for 

at udvikle kombinationer af naturvidenskabelige 

fag med samfundsfag. Jeg vil gerne på vegne 

af foreningen opfordre til at foranstalte initiativer 

hvor samfundsfag kan bidrage til at gøre 

naturvidenskaben relevant. Vores fag har fokus 

på de strukturelle forhold, som de unge er 

spundet ind i. Ved et øget fokus på de studieretningstilbud, 

der udgøres af naturvidenskab og 

samfundsfag, tror jeg, at man kan få flere elever 

til at vælge naturvidenskabelige fag. 

4 samfundsfagsnyt september 2012 

Måske skulle man overveje om bekendtgørelsen 

kunne åbnes op for mere frie toningsmuligheder, 

så samfundsfagslærerne havde muligheden 

for at intensivere undervisningen i naturvidenskabelige 

– teknologiske orienterede 

problematikker. En mere offensiv strategi, hvor 

samspillet mellem natur og samfund, mellem 

teknologi og samfundsudvikling og mellem de 

naturvidenskabelig fundrede anbefalingerne til 

politikerne og de politiske beslutningsprocesser 

kunne danne grundstammen for samf-nat kombinationer 

i fremtidens studieretninger i gymnasiet. 

Med en tilpas intensiv efteruddannelsespolitik 

på gymnasierne ville det efter min 

mening kunne løses op for meget af problemet 

med den vigende søgning til naturvidenskaberne 

i STX. 

Rabataftale mellem FALS og 

CPH:DOX og DOX:BIO 

Fals og de to filmdistributører CHP:DOX og 

DOX:BIO har indgået en aftale hvorved medlemmer 

af Fals og deres elever får rabat på filmforvisninger. 

Se nærmere inde i bladet. 

Samfundsfags EMU-redaktør. 

Desværre har vores EMU-redaktør valgt at sige 

sit job op. Derfor er redaktørstillingen slået op 

igen. Vi må håbe at den næste redaktør bliver en 

person som vi kommer til at nikke genkende til 

i mange år frem. 

Jørgen Lassen

Nyt fra fagkonsulenten 

af Bent Fischer-Nielsen 

Skriftlig prøve 2012 

Læs her i bladet særlig artikel om den skriftlige 

prøve og elevbesvarelse med notat. 

Justering af vejledninger juli 2012 

Der er kommet nogle få vigtige ændringer i vejledningerne 

for samfundsfag. De står med rødt, 

og på side 1 i vejledningerne kan man se, på 

hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke 

ændringerne. 

I alle vejledninger er tilføjet, at ”når eleverne 

skal lære samfundsøkonomiske sammenhænge 

på makro- eller mikroplan kan der med fordel 

tages et konkret udgangspunkt i privatøkonomiske 

forhold”. Der gives eksempler på, hvordan 

det kan gøres. 

I vejledningen for Samfundsfag A er det 

uddybet, hvordan eleverne skal kunne tolke 

resultatet af lineær regression og af en chi-ianden-test. 

Desuden fremgør det, at opgavetypen 

”Angiv og dokumentér” udgår til den skriftlige 

prøve. 

I vejledningerne for Samfundsfag C (stx, 

hhx, htx og hfe) er det jf. læreplanerne præciseret, 

at ”hvert prøvemateriale skal således bestå af 

forskellige materialetyper (tekst og statistik samt 

evt. klip fra elektroniske medier)”. 

Censorerne om de mundtlig prøver 

Mange tak til de censorer, der gik på nettet og 

udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig 

prøve! Censorerne blev spurgt, hvad de synes 

der havde været godt, og hvad der havde været 

mindre godt ved eksaminationen. Se deres kom- 

mentarer og min kommentar hertil i skema 

nedenfor (næste side). 

Nye læreplaner 

Til prøverne i 2013 vil det alene være de nye 

læreplaner og vejledninger, der gælder (bortset 

fra 4-årige Team Danmark-elever). 

Kurser og konferencer 

Europas udvikling, identitet og udfordringer. 

Fals og GL-E: 

2/10. Høje Taastrup 

25/10. Århus 

14/12. Odense 

2/10. Samfundsændringer og unges politiske 

deltagelse. CFU Aalborg. Se www.fals.info. 

7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen, 

Columbus og GL-E. 

11/10. Hf-konference. MBU. 

6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til 

Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. 

23-24/10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen. 

1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart 

om USA. Fals. 


5

NYT FRA FAGKONSULENTEN 

Niv. Godt Mindre godt 

A Spørgsmålene var meget brede 

og gav derfor eleverne mulighed 

for at præstere. 

A 24 timers forberedelse skaber 

nogle fornuftige synopser og dermed 

relativt godt forberedte elever. 

A Gode bilagsmaterialer, med relevante 

og opdatererede (nyere) 

tekster & tabeller. Eleverne var 

velinstueret om tidsrammerne og 

målene for den mundtlige prøve. 

B Igen i år kunne jeg konstatere at 

synopsiseksamen med 24 timers 

forberedelse giver en anden ro 

under eksamen end tidligere. 


Ærgerligt at der ikke er accept 

af den opgave man har som 

censor – specielt ældre kollegaer 

ser let ned på os. 

Det kan være svært at differentiere 

ved 4 af de samme bilagssæt 

efter hinanden. Afveksling 

hjælper. 

Flere elever taler dog for længe, 

og der må brydes ind for at 

samtalen kan starte. 

B Eleverne var dårlige til at dokumentere 

deres påstande og 

brugte ikke materialet ret godt. 

Der blev ikke arbejdet med faglige 

mål. Eksaminator forsøgte 

hele tiden at trække eleverne op 

karaktermæssigt. 

B Bilagsmaterialet bestod i høj 

grad af tekster – få statistikker 

(bortset fra meningsmålinger). 

Eleverne kunne ikke koble teori 

og empiri – enten for meget deduktiv 

snak ellers bilagsgennemgang. 

Få kunne lave koblingen. 

B Det er meget inspirerende at se 

forskellige måder at leve op til 

bestemmelserne på. Gudskelov 

for at detailbestemmelserne ikke 

er så voldsomme at forskellighed 

bliver umulig. 

C Mindre godt: Eksamenssæt 

dækkede ikke bekendtgørelsen 

(indberetning indsendt) 

C Gode bilagstekster Til dels mangel på talmateriale i 

bilag. Det blev rettet noget efter 

samtale med censor 

C Spørgsmålene kom for sent, undervisningsbeskrivelsen 

var temmelig 

mangelfuld og det materiale, 

som var anvendt, var 6-7 år 

gammelt, f.eks. materiale om de 

politiske partier fra 2003 (der 

har været flere valg siden da!). 

Flere faglige mål var ikke opfyldt, 

spørgsmålene var helt ufokuserede 

og bevægede sig ikke 

på de taksonomiske niveauer. 

C Gode spørgsmål med relevante 

bilag, der dækkede kravene på 

C-niveau 

BF’s kommentar 

som regel til ”mindre godt” 

Håber det er en undtagelse. 

Vejledningen anbefaler afveksling 

mht. prøvesæt og højst 3 i en 

gruppe. 

Sådan skal det gøres! 

Godt at I afbrød fremlæggelsen 

(efter ca. 10 minutter). 

Ikke godt. 

Der skal være kobling mellem teori 

og empiri, som kommer til udtryk i 

alle de faglige mål. 

Helt korrekt at skrive indberetning, 

hvor reglerne ikke er overholdt. Se 

Eksamensbekendtgørelsen § 29 

Godt at censor griber ind og får det 

rettet. 

Her skal man som censor først gøre 

alt for at sikre, at spørgsmålene 

ændres, og at der bruges aktuelt 

materiale. 

Derefter skal man skrive en indberetning 

til skolens leder, hvis reglerne 

– selv efter censors indgreb – 

ikke er overholdt. 

Sådan skal det være.

Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver, 

it, KS, SRP, innovation mm. 

7/12 2012. Medborgerskab i samfundsfagsundervisningen. 

København. 

14/3 2013. Kina. Odense. GL-E 

NYT FRA FAGKONSULENTEN 

Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev 

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens 

nyhedsbrev på min side på emu’en: 

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag 

> Fagkonsulenten. 

14.08.2012 

Bent Fischer-Nielsen 


7

Nyt fra forlaget 

af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus 

Tematisk undervisning 

Ifølge samfundsfags læreplaner skal undervisningen 

”tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes 

undren og nysgerrighed vedrørende 

aktuelle samfundsmæssige problemstillinger”. 

Men hvad er egentlig et godt tema? Og hvordan 

forener man hensigtsmæssigt det aktuelle og 

tværdisciplinære med fagets begrebstunge 

discipliner? Et nyt bud er Columbus’ landeserie. 

Nye udgivelser 

USA-bogen har haft mange forudbestillinger og 

er nu udkommet! Peter Brøndum og Annegrethe 

Rasmussens USA’s udfordringer giver de 

bedste forudsætninger for at arbejde med det 


amerikanske præsidentvalg. Forfatter-duoen 

Peter Brøndum (medforfatter til Luk samfundet 

op!) og Annegrethe Rasmussen (Informations 

korrespondent i Washington) har samtidig 

skrevet en grundbog til samfundsfag, der indkredser 

den udfordrede supermagt gennem 

fagets traditionelle kerneområder: det demokratiske 

politiske system, økonomi, velfærd, sammenhængskraft 

og international politik. Det 

giver dels mange forskellige anvendelsesmuligheder 

til USA-forløb, dels en mulighed for at 

løfte fagets kernestof fra C-niveauet til B- og 

A-niveau. 

Du kan møde forfatterne: Peter Brøndum 

holder oplæg om USA’s rolle i verden på FALS’ 

generalforsamlingskursus, og i forbindelse med 

præsidentvalget turnerer Annegrethe Rasmussen 

på landets ungdomsuddannelser (kontakt 

evt. på anra@information.dk). 

Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves 

Sørensens Mellemøsten under forandring (B- og 

A-niveau) giver baggrund og perspektiver til det 

lange arabiske forår. Som USA-bogen er her tale 

om en bearbejdning med begreberne fra samfundsfags 

grundlæggende discipliner. Det gør 

det muligt at arbejde tematisk i undervisningen 

uden at skulle bekymre sig om at kunne nå 

igennem læreplanen. Med en grundig behandling 

af ”minefeltet i international politik” 

behandles også IP-dimensionen på A-niveau. 

Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensens 

Brasilien – en ny stormagt (B- og A-niveau) 

er skåret over samme læst, men af gode grunde 

med større vægtning af det økonomiske stof.

Med fokus på Latinamerikas kæmpe kan eleverne 

med fagets velkendte begreber og modeller 

få et unikt indblik i den fremmedartede verdensorden, 

der er ved at vokse frem. Hvad er 

det økonomisk, socialt og udenrigspolitisk for 

et land, der spiller en stadigt større rolle i globale 

spørgsmål? 

Endelig har det populære temaforløb om 

kriminalitet fået et nyt og særdeles kompetent 

grundlag med professor, dr.jur. Eva Smiths 

Kriminalitet og retfærdighed. Få af nutidens 

unge er politisk aktive, men mange er grebet af 

etiske og moralske spørgsmål. Det kan være en 

tændsats i undervisningen med denne bog, der 

inviterer eleverne ind i konkrete retssager og 

helt ind i den juridiske tankegang. 

Bøger på vej 

Til samfundsfag kommer Hans Branner med en 

ny udgave af Det politiske Europa, grundbogen 

til samfundsfags ”moving target” nr. 1. I et 

nyskrevet kapitel med et væld af nye, spændende 

figurer gennemgås de grundlæggende 

problemer som krisen rejser: Overlever EU? 

Kan eurokrisen overvindes – og med hvilke 

midler? Hvilke nye demokratiske udfordringer 

er EU stillet over for? Er Europa på vej mod global 

marginalisering? 

I politikbogen Skandalemaskinen behandler 

lektor ved Roskilde Universitet Mark Ørsten et 

centralt kendetegn ved det moderne demokrati: 

De politiske skandaler. Hvad kan forklare mediernes 

skandaledækning? Hvad kendetegner 

politiske skandaler? Hvorfor overlever nogle 

politikere store skandaler, mens andre politikere 

fældes af småting? Og hvad betyder de politiske 

skandaler for demokratiet? 

Til erhvervsøkonomi kommer Sofie Kærn 

Heding og Marie Louise Telling Jepsens grundbog 

Luk virksomheden op!, og til historie 

udkommer Heidi Funders Skriv historie, en 

brugsbog til elev og lærer om skriftlighed i 

historie. Den følger i kølvandet på to andre 

historiebøger, der begge er skrevet af forfatterparret 

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark 

i verden og Dansk og historie i samspil. 

Endelig udkommer Anders Hassing og Christian 

Vollmonds grundbog Hvad er historie?, 

der introducerer historiefagets identitet, metode 

og teori. 

Vi der har ventet længe… 

… venter ikke længere forgæves. Man kan nu 

på www.forlagetcolumbus.dk få en smagsprøve 

på Jørgen Goul Andersens Politik og samfund, 

en nærmest mytologisk samfundsfagsbog, som 

har været efterspurgt i en årrække. Bogen løfter 

kernestoffet om politik og giver solide forudsætninger 

for at forstå den turbulente politiske 

arena. 

Gymportalen 

De velkendte papirbøger udgør stadig langt 

størstedelen af Columbus’ udgivelser. Men vi 

har taget hul på samarbejdet med andre faglige 

forlag på Gymportalen (omtalt i sidste nr. af 

Samfundsfagsnyt). Med UNI-login giver én 

kode nu eleverne adgang til alle deres digitale 

lærebøger i både samfundsfag og andre fag. Her 

kan Columbus bøger erhverves som ebøger 

(pdf), og nogle udgivelser kommer som egentlige 

interaktive ibøger®. www.gymportalen.dk 

Midler til udviklingsarbejde 

Har du søgt støtte til udviklingsprojekter i samfundsfag? 

Forlaget Columbus Fond støtter bl.a. 

pædagogisk udviklingsarbejde. Det kan være 

enkelte lærere, lærerteams eller hele faggrupper 

med gode ideer til projekter, der kan komme 

samfundsfagsundervisningen og i sidste ende 

eleverne til gode. 

Læs mere på www.forlagetcolumbus.dk. 


9

Forlaget Columbus på Gymportalen.dk 

Forlaget Columbus er med på GYMPORTALEN – det nye digitale bogskab for 

ungdoms uddannelserne, hvor eleven logger sig ind med Uni-login til alle sine digitale 

materialer fra forskellige forlag, men købt samme sted. Med adgang til i-bøger® er 

der også adgang til egne noter lærerens supplerende noter og bilag. e-bøgerne 

håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter. 

e-bøger til C-niveau samfundsfag 

i-bøger® til B-niveau samfundsfag 

Temabøger 

Grundbøger fra C- til A-niveau 

forlaget © columbus 

– samfundsfagslærernes forlag

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 

af Bent Fischer-Nielsen 

1. Karakterfordeling 

Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 

2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev 

på 6,3, og 2,4 % bestod ikke prøven. Gennemsnit 

for 2012 er lidt højere end i 2011 og dumpeprocent 

er lidt lavere end i 2011. 

Andel af 12-taller steg fra et typisk niveau på 

ca. 4 % til 6,1 %, hvilket er positivt. Det var blevet 

indskærpet overfor censorerne, at der til 12 

godt kan være få uvæsentlige mangler. 

Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt 

er på samme niveau, hvilket er tilfredsstillende. 

Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig 

samfundsfag på den første dag. 

Tabel 1 viser endelige karakter indtastet på 

censormødet i Odense. Verificerede karakterer 

for samfundsfag og andre fag offentliggøres 

senere af UNI-C. 

Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2010-2012 

Ud af 7554 elever skrev 1130 elever (15 %) 

den digitalt stillede opgave med adgang til internettet. 

Det er positivt, at så mange elever deltog 

i den nye prøveform, hvor der er mulighed for 

at anvende nettet, og hvor eleven skal kunne 

anvende videoklip og regneark i besvarelsen af 

opgaverne. 

Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag 

var på 6,35 og som valgfag på 6,08. 

Forskellen i 2012 var større end i 2011, hvor SRfaget 

lå på 6,1 og valgfaget på 5,9. Der er åbenbart 

stadig problemer med at træne de skriftlige 

kompetencer på valgfaget på grund af de noget 

vanskeligere vilkår. Det kan fortsat stærkt anbefales 

at placere elevtimer i de underliggende 

B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, 

hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på 

B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 

2012 2012 2012 2012 2011 2010 

Sæt 1 Sæt 2 It Total Total Total 

Gennemsnit 6,25 6,57 6,38 6,3 6,1 6,1 

12 6,2 8,0 4,9 6,1 3,8 4,1 

10 18,6 19,0 20,6 18,9 18,8 17,9 

7 32,6 34,6 34,4 33,0 33,6 33 

4 28,6 26,8 27,7 28,4 28,1 30,6 

2 11,3 10,5 10,6 11,2 12,9 11,7 

0 2,5 0,7 1,7 2,3 2,7 2,7 

-3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1 0,0 

Antal 6.034 410 1.130 7.554 6.705 6301 


11

SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 

3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre 

på. 

60 % af eleverne valgte opgaven med international 

politik i sæt 1. I it-opgaven valgte 68 % 

af eleverne opgaven med sociologi. 

Opgave C, hvor der skulle skrives et notat i 

spørgsmål 3, blev kun valgt af 14 % af eleverne 

og karaktergennemsnit var lavere end i opgaver, 

hvor spørgsmål 3 bestod af en diskussion. I itopgaven 

valgte 18 % at skrive opgave B med 

notat, men her var gennemsnittet på 6,9 og der- 

Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 (Rød eller blå?) fordelt på valg af delopgave 

1. censor sæt 1 2012 A B C Sæt 1 2012 

Gennemsnit 6,2 6,3 5,3 6,1 

Fordeling pct. DK’s økonomi DK’s udenrigspol Valget og værdierne 

12 8,6 7,2 3,8 6,3 

10 16,7 20,1 11,1 17,8 

7 31,2 31,4 29,2 31,4 

4 27,2 26,4 33,6 28,3 

2 12,9 11,3 17,7 12,7 

0 3,0 3,4 4,3 3,4 

-3 0,6 0,1 0,3 0,1 

Delopgaver pct. 27 60 14 100 

Tabel 3. Første-censorernes karakter for it-sæt (Uddannelse) fordelt på valg af delopgave 

1. censor it 2012 A B C It 2012 

Gennemsnit 6,0 6,9 6,9 6,2 

Fordeling pct. Social arv i udd Udd og skillelinjer Udd og konk.evne 

12 5,1 8,9 7,6 6,1 

10 16,6 22,3 28,6 19,5 

7 32,6 34,4 27,6 31,4 

4 28,9 24,2 24,8 27,8 

2 14,0 8,9 11,0 12,7 

0 2,7 1,3 0,5 2,4 

-3 0,0 0,0 0,0 0,1 

Delopgaver pct. 68 14 18 100 


med højere end gennemsnit for alle it-opgaverne. 

I it-opgaven med notat fik 8,9 % 12, hvilket 

er den højeste andel 12-taller. Mange elever 

har altså lært, hvordan man skriver notat til 12, 

men få elever vælger denne genre. Der er behov 

for en præcisering og gode eksempler på, hvordan 

man skriver et godt notat, og hvordan man 

træner eleverne i at gøre det. Se eksempel på et 

godt notat her i bladet. 

Man kan få hjælp til at skrive notat og de 

øvrige opgavetyper i vejledningen til samfunds-

fag A og på fagkonsulentens side på emu’en: 

http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html. 

Se 

under SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG: ”Nyt 

materiale om opgavetyper og skriftlighed: Elevhandouts, 

øvelser mm”. Vælg ”Elevhandouts” 

og ”Samlet kompendie”, hvor alle opgavetyper 

er gennemgået. Fx er notat gennemgået i ”Elevhandouts” 

side 18-19 og i ”Samlet kompendie” 

side 77-95, hvor der er opgaver med stilladsering, 

fx et halvfærdigt notat der skal skrives færdigt 

(side 90). 

Der er stor forskel i karaktergennemsnit for 

de mange hold. For hold med mindst ti elever er 

højeste gennemsnit 9,93 og laveste gennemsnit 

er 2,64, og otte hold har fået et gennemsnit på 

over 8,5, og seks hold har under 3,5. Der er således 

fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne 

på den enkelte skole hjælper hinanden 

med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og 

hvordan man bedst muligt træner eleverne i 

disse færdigheder. Der er hjælp at hente i materialet 

nævnt overfor. 

Jeg har skrevet til de otte skoler med hold 

med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, 

og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke 

forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der 

vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. 

Jeg har også skrevet til de fem skoler med hold 

med mindst ti elever, der har gennemsnit på 

under 3,5 og anmodet rektor om at indsende 

en redegørelse for eventuelle særlige forhold, 

der kan have været medvirkende til de lave 

resultater. 

2. Opgavetyperne og censorernes 

tilbagemeldinger 

Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en 

meget stor andel af de faglige mål og dækkede 

centralt kernestof indenfor typisk tre af de fire 

discipliner. 

Der er udarbejdet bedømmelsesvejledninger 

både for de to ordinære opgavesæt og de to it- 


sæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til 

den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. 

De fire bedømmelsesvejledningerne sendes 

til skolerne i august 2012. Censorerne udtrykte 

stor tilfredshed med, at de kunne anvende disse 

bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til 

at sikre en national standard for bedømmelsen. 

I stort set alle i opgaver med sammenligning, 

diskussion og notat var der tilføjet et fagligt krav 

om, at der skulle anvendes teorier, begreber eller 

en bestemt faglig viden i besvarelsen. 

F.eks.: Du skal anvende … 

y teorier om international politik 

y økonomiske teorier 

y sociologisk teori 

y sociologiske begreber 

y begreberne hård og blød magt 

y viden om politiske partiers adfærd 

y viden om forholdet mellem partier og vælgere 

y viden om forskellige opfattelser af 

globalisering 

y viden om økonomisk vækst 

y viden om demokratiopfattelser 

y viden om integration i EU 

Censorerne var meget positive i deres vurdering 

af disse faglige præciseringer. Præciseringer gør 

det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i 

opgaven. Kravene løftede det faglige niveau i 

besvarelserne mht. anvendelse af teorier og 

begreber. Desuden blev det lettere for censorerne 

at differentiere i bedømmelsen, da det er 

tydeligt, om kravet er opfyldt eller ej. 

Det er ikke nok blot at referere teori og 

begreber. Teori og begreber skal anvendes til at 

svare på spørgsmålet: 

y Begreber skal anvendes i sammenligningen fx 

til at karakterisere bilagenes opfattelse af brug af 

hård og blød magt. 

y Teorierne skal anvendes i diskussionen fx ved 

at modstille argumentationer ud fra hver sin 

sociologiske teori som fx Giddens og Bourdieu. 


13


y Viden om politiske partiers adfærd fx Molins 

model skal anvendes til at skrive et notat. 

Se nærmere i bedømmelsesvejledningerne til de 

enkelte opgaver. 

Beregningskravet var i dette års opgaver placeret 

i undersøgelsesopgaverne. Mindst en af 

tabellerne bestod af absolutte tal, som skulle 

omregnes til indekstal og/eller procenttal for at 

man kunne foretage rigtige konklusioner. Eleverne 

skulle selv vurdere hvilke(n) af tabellerne, 

det gav mening at foretage beregninger på. Der 

var som hjælp i tabellens overskrift angivet, at 

det var ”Absolutte tal”. 

It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. 

brug af nettet og digitale muligheder. I de typiske 

undersøgelsesopgaver blev der udleveret 

færre figurer end i de ordinære opgaver, og der 

skulle til gengæld inddrages ”supplerende materiale” 

eller ”supplerende statistisk materiale”, 

som kan være fra nettet, men også kan være fra 

medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen 

blev det som sidste år præciseret, at man 

kan ”godt forestille sig en fremragende besvarelse, 

som blot inddrager et enkelt relevant supplerende 

materiale, da der i bedømmelsen skal 

tages højde for, at det tager en del tid at finde 

supplerende materiale”. I diskussions- og notatopgaver 

var brug af nettet en mulighed, men 

ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der 

angives kilde. Udlevering af opgaven i digital 

form indebar, at der blev udleveret et tv-klip 

med debatoplæg eller reportage primært til dis- 

Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? 


kussions-opgaverne og en eller flere tabeller i 

regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes 

for at kunne nå frem til rigtige svar på det 

stillede spørgsmål. 

Censorernes vurdering af årets sæt var som 

helhed var meget positiv. Især anså censorerne 

det for positivt med de faglige præciseringer i 

sammenligning, diskussion og notat. 

Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne 

i 2012 ligger på det sædvanligt høje 

niveau, hvilket er meget tilfredsstillende (tabel 

4). 

Der er på nogle hold fortsat problemer med 

hypoteseopgaven. På nogle hold har alle skrevet 

forklarende hypoteser. På andre hold er der 

ingen, der opstiller forklarende hypoteser, men i 

stedet nøjes med beskrivende hypoteser. En 

måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at 

fremhæve, at de selv kan selv tjekke, om en 

hypotese er forklarende, idet sætningen skal 

indeholde ordet ”fordi”, ”da”, ”på grund af” 

eller lignende. 

Der er på nogle hold problemer med at 

opstille en model. På nogle hold opstiller alle en 

model med kasser og pile, mens man på andre 

hold nøjes med tekst. Eleverne skal trænes i, 

hvordan man ganske simpelt i Word indsætter 

ord i en kasse/ramme og tegner pile mellem to 

kasser, eller hvordan man kan bruge grafik til en 

model. 

Censorerne har fortsat meget forskellige 

opfattelser af notat-opgaven. Nogle mener, at 

hverken lærere eller elever kan lide opgavetypen, 

Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 

2012 sæt 1 92 76 82 93 79 95 92 82 68 

2012 net 58 88 88 94 100 82 88 82 76 

2011 sæt 1 92 86 48 100 90 95 85 100 93 

2010 sæt 2 98 76 73 93 76 82 86 90 68 

Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun 

medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer.


Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele 

karakterskalaen? 

Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 

2012 sæt 1 42 55 59 90 94 77 91 81 75 

2012 net 35 71 71 88 100 100 100 100 100 

2011 sæt 1 52 56 47 86 99 86 79 93 96 

2010 sæt 2 45 42 61 76 76 71 83 74 75 

Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun 

medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer. 

Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? 

Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 

2012 sæt 1 59 63 65 96 91 84 90 82 74 

2012 it 76 71 71 71 100 94 100 88 94 

2011 sæt 1 73 67 49 84 88 86 75 88 90 

2010 sæt 2 83 78 84 86 81 80 88 83 78 

Note: Se note til tabel 4. 

og at den skal afskaffes, mens andre mener, at 

eleverne får stadig mere styr på genren, og at den 

skal bevares. De faglige krav til notatet var præciseret 

i årets opgaver. Der stod fx, at det skulle 

være en ”fagligt begrundet strategi”, og at man 

skulle ”anvende viden om politiske partiers 

adfærd”. Notatgenren passer fint med det overordnede 

ønske om, at eleverne skal lære at være 

mere innovative jf. formålet for stx. Notatet har 

et handlings- eller løsningsorienteret aspekt, 

som fremmer elevernes innovative kompetencer. 

Censorernes vurdering af opgaverne i 2012 

mht. mulighed for at differentiere ligger på det 

sædvanligt høje niveau. Differentieringsmulighederne 

vurderes alle år at være bedst i delopgaverne 

og at være gode eller nogenlunde gode i 

fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne 

af fællesdelen har visse fælles træk som 

følge af gruppearbejdet. 

Censorernes vurdering af opgaverne mht. at 

bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2012 

højt i fællesdelen og meget højt i delopgaverne. 

Når fællesdelen ligger lavere end delopgaverne, 

kan det som i tabel 5 skyldes, at der er visse fælles 

træk i besvarelserne som følge af gruppearbejdet. 

3. Anbefalinger 

Eleverne skal kunne mange opgavetyper. Ud fra 

erfaringer fra hold med høje gennemsnit kan 

det anbefales at bruge opgavetyperne ikke kun i 

de skriftlige opgaver, men i også den daglige 

undervisning. Det kan fx være, at man ud fra 

dagens lektie skal opstille en model, der kan forklare 

et bestemt fænomen. Eller at man skal 

opstille forklarende hypoteser ud fra en tabel, 

eller at man ud fra en bestemt ideologi/teori skal 

argumentere imod synpunkterne i en artikel. På 

den måde kan de mange opgavetyper bedre 

”komme ind under huden”, end hvis det alene 

trænes i de skriftlige opgaver. 

Desuden viser erfaringer fra hold med høje 

gennemsnit, at man systematisk har brugt Per 

Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold dig 

ud i samfundsfaglige metoder. Columbus 2010, 

ovennævnte materiale på nettet (”Elevhan- 


15


douts”) eller Lasse Ørum Wikman: Skriftlig 

eksamen i samfundsfag – knæk koden. Systime 

2011. 

4. Prøven i 2013 

I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret 

således, at tabeller, figurer og citater først udleveres 

kl. 10 i 2. del af opgaven. Der vil kun være to 

spørgsmål i fællesdelen (1a og 1b), og opgavetypen 

”Angiv og dokumentér” udgår. 

Det betyder, at alle elever fra nu af skal trænes i 

at udnytte gruppearbejdet i den første time til at 

forberede alle opgaverne uden brug af bilag: 

Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte 

opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes 

til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et 

krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller 

skal man selv finde ud af, hvilket kernestof der 

er relevant? Hvordan kan teori og begreber bru- 


ges bedst muligt til at svare på de forskellige 

spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst 

rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber 

kan være relevant at modstille i 

diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber 

og hvilke faglige argumenter kan det være relevant 

at inddrage i et notat? 

Der blev i februar 2012 udsendt ”Vejledende 

eksempler på opgaver” i forlængelse af den ny 

læreplan med større anvendelse af matematik i 

samfundsfag, og der vil i foråret 2013 blive 

udsendt yderligere to vejledende opgavesæt. 

Disse sæt viser desuden, at tabeller, figurer og 

citater til fællesdelen først bliver udleveret i 2. 

del af opgaven, og at der kun er to spørgsmål i 

fællesdelen, der dog stadig vejer med ca. 1/3. 

14.08.2012 

Bent Fischer-Nielsen, 

fagkonsulent

Eksemplarisk notat – stx-eksamen 2012 

af Kristian Mols Rasmussen – Kolding Gymnasium 

Kære Helle Thorning-Schmidt. 

Efter valget 2011, står vi med en ny parlamentarisk 

situation i Danmark. Dit eget parti, Socialdemokratiet, 

har sammen med Socialistisk Folkeparti 

og De Radikale dannet regering. Det er i 

den forbindelse vigtigt at lægge en holdbar strategi 

angående det følsomme værdi-politiske 

emne omkring familie-sammenføring. 1 Dette er 

ikke en let sag, og der er mange hensyn og tage. 

Strategien skal tage højde for uenigheder internt 

i regeringen, der spænder fra Socialdemokratiet 

(der er med i forliget omkring 24-årsreglen) til 

De Radikale, der er sultne efter at aflive denne 

regel, sammen med enhver form for pointsystem 

og tilknytningskravet. Man må også i 

udformningen af strategien tage beskik af støttepartiet 

Enhedslisten, hvis holdning til emnet 

ligger sig tæt op af De Radikales, og endelig er 

der alle de vælgermæssige og parlamentariske 

forhold at tage hensyn til. 

Tid til selvransagelse – 2 valg 

For først og fremmest er det essentielt, at du 

klart definerer, hvor du selv står på området. 

Kommentatorer påstår, at Socialdemokratiets 

ryk imod en mere stram familiesammenføringspolitik 

skyldes populisme og, at dit parti i virkeligheden 

ønsker en løsere politik på området. 2 

Den korrekte strategi afhænger meget af om 

dette er sandt, derfor bør du klart tage stilling til 

om du ønsker: 

1 Bilag C4. 

2 Se Sammenligning. 

y En løsere politik på trods af tidligere udmeldinger. 

y En fastholdelse af den politik partiet fremlagde 

op til valget. 

Der er fordele og ulemper ved begge dele. 

En løsere politik vil medføre et forbedret 

forhold til partierne (SF), R og Ø, og kan tiltrække 

retnings-mindede issue-voters som har 

forladt dit parti og i protest sat deres kryds ved 

R eller Ø. De negative af konsekvenser af en 

løsere politik vil være en svækkelse af, hvad 

Molins model betegner som personfaktoren. 

Du kan blive beskyldt for løftebrud og din personlige 

troværdighed kan falde som følge af 

holdningsskiftet. Der kan også argumenteres 

for, at de issue-voters du ville vinde tilbage fra R 

og Ø, ikke ville opveje de stemmer du modsat 

vil miste til partier, der står fast på en restriktiv 

familiesammenføring som VKO blokken. Har 

kritikerne ret, er der selvfølgelig også den 

gevinst, at du får gennemført egentlig socialdemokratisk 

politik. 

Fastholder du i stedet den mere restriktive 

politik, som dit parti sammen med SF gik til 

valg på, vil din, på Molins model, strategiske 

faktor risikere at blive svækket. Flere vælgere 

kan forlade dit parti i protest imod denne kurs 

og i stedet stemme på ”blødere” værdipartier 

som R og Ø, omvendt kan du være heldig at 

trække stemmer over midten fra borgerlige partier 

ved at vise, at du står fast på en ”robust og 

retfærdig” udlændinge politik. Samarbejdet 

med SF – der trods alt er mere tøvende ved den 


17

EKSEMPLARISK NOTAT – STX-EKSAMEN 2012 

mere restriktive politik end dit eget parti, R og 

Ø kan dog blive svækket og du risikerer at måtte 

give dig på andre vigtige politiske områder for 

at bevare regeringsmagten. Omvendt vil oppositionen 

(på nær Liberal Alliance, der ønsker en 

anderledes ”liberal” udlændingepolitik) være 

mere villige til at samarbejde med dig i kraft af 

et bedre forhold, hvilket kan komme dig til 

gavn, hvis du senere skulle mangle alternative 

flertal. 

Hvor ligger stemmerne? 

Hvis vi ser bort fra ideologi og politik og i stedet 

blot koncentrerer os om stemmer. Er det, hvis 

du ønsker en vote-seeking strategi, således vigtigt 

at vurdere, hvor de fleste stemmer er? Man 

kan som Rune Engelbrecht Larsen argumentere 

for, at vælgertabet til R og Ø i valgkampen tyder 

på, at der er stemmer at hente i en mere ”humanistisk” 

værdipolitik. 3 Omvendt kan man som 

Astrid Kragh og Ida Auken argumentere for, at 

udlændinge debatten opblussen i valgkampen 

var, hvad der resulterede i en generel tilbagegang 

for den daværende opposition, og nær 

havde kostet jer valget. 4 

Hvis du vil være et bredt catch-all parti, og 

tiltrække flest mulige stemmer må du derfor 

træde meget varsomt her, da den forkerte 

beslutning kan resultere i vælgertab. Spørgsmålet 

er hvilken gruppe der er størst, de som 

ønsker en ”humanistisk” værdipolitik, eller de 

som ønsker at fortsætte den restriktive linje. 

Lad os i den forbindelse tage et kig på din 

nuværende vælgersammensætning. Her ses det, 

at ud af partiets vælgere er kun 6,3% lærlinge, 

elever og studerende. 5 Unge mennesker, som 

grundet deres alder med god sandsynlighed 

generelt kan tilhøre Minerva-modellens 

moderne segment. Her trives værdier som fri- 

3 Bilag C1 

4 Bilag C2 

5 Tabel 1 


sind og kulturel liberalisme, hvilket harmonerer 

godt med en mere lempelig familiesammenføringspolitik. 

Det ses også at partier som R og Ø 

har en langt større relativ tilslutning fra denne 

befolkningsgruppe, 6 hvilket man kan argumentere 

for skyldes værdipolitikken. Her synes der 

altså virkelig at være potentiale for rekruttering, 

men pas på. Endnu et kig på dit partis vælgersammensætning 

viser, at du kan miste langt 

mere end du kan vinde. I gruppen der huser 

pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, 

står dit parti nemlig stærkt. 7 En gruppe der 

kan argumenteres for, typisk vil befinde sig i 

Minerva-modellens traditionelle område. Hvor 

nationalisme er et buzz-ord. Værd at bemærke 

er, at VKO-partierne alle står meget stærkt i 

denne gruppe. 8 Igen kunne en del af forklaringen 

være værdipolitikken. 

Det er naturligvis usandsynligt, at de vælgere 

dit parti har blandt landets pensionister alle 

flygter skrigende bort ved lempelser i familiesammenføringspolitikken, 

men risikoen for, at 

du mister en bid af en stor vælgerskare er 

bestemt til stede. 

At spå om fremtiden 

En anden vurdering der er vigtig at foretage, er 

hvor vidt værdipolitikken og derved udlændingepolitikken 

og familiesammenføringspolitikken 

fortsat i fremtiden ville spille en stor rolle i 

dansk politik. Nogle vil som Bo Lidegaard argumentere 

for, at partiet Venstre, nu hvor de ikke 

længere er parlamentarisk afhængige af Dansk 

Folkeparti, vil medvirke til en gradvis nedtrapning 

af de skarpe linjer i den værdikamp, som vi 

har set i det foregående årti. 9 Hvis værdikampen 

virkelig står for døden, vil ændringer i den værdipolitiske 

linje (om der så er tale om stramninger 

eller lempelser) ikke have samme store 

6 Tabel 1 

7 Tabel 1 

8 Tabel 1 

9 Bilag C3

effekt som tidligere. Man kan dog også argumentere 

for at et fortsat effektivt pressemæssigt 

DF, sammen med fortsat mediedækning og den 

nationalvenlige bølge der i disse dage præger 

Europas valg og uroligheder i arabiske lande 

(Syrien, Iran etc.) vil sikre fortsat opmærksomhed 

omkring værdidebatten. Jeg vil derfor fraråde 

blot at anse den for værende død, da en 

fejltagelse her, potentielt kan koste regeringsmagten 

ved næste valg. Hvis partiet stadig søger 

at være office-seeking og catch-all, kan det være 

en fordel ikke klart at tage stilling i værdidebatten, 

men fortsat agere et midtsøgende. Vælges 

denne strategi skal der dog gøres opmærksom 

på det. Da det ellers kan blive opfattet som 

tøven og ubeslutsomhed. 

3 konkrete forslag 

Det er som nævnt meget vanskeligt at rådgive 

om en konkret strategi i forbindelse med familiesammenføring, 

dette skyldes primært de 

mange forhold og hensyn der eksisterer både 

vælgermæssigt og parlamentarisk, men også 

fordi der findes usikkerhed om Socialdemokratiets 

egentlige grundholdning. Jeg vil dog prøve 

at komme med tre konkrete råd til håndtering 

af politikken vedrørende familiesammenføring. 

De er givet ud fra det udgangspunkt, at partiet 

fortsat ønsker at være et bredt parti med både 

ministerbiler og vælgeropbakning. 

Tag stilling til om partiet virkelig ønsker 

lempelser af reglerne eller om det vil fortsætte 

sin hidtidige kurs. At tøve styrker dig ikke. Vælger 

man at gå ind for lempelser, må man overveje 

om den konkrete politik er de stemmer 

værd den eventuelt kan koste (eller give). Hvis 

det koster flertallet ved næste valg risikerer man 

jo blot, at VKO ruller det hele tilbage og at man 

så har sat sig selv udenfor beslutningerne. 


Det er et meget følsomt emne så vær forsigtig og 

foreslå ændringer i den ene eller den anden retning 

gradvist, imens der holdes skarpt øje med 

meningsmålinger, så man har mulighed for at 

genoverveje sin position. 

Undervurdér ikke værdidebatten og døm 

den ikke død for tidligt. Her er forsigtighed igen 

vigtigt, medmindre man har det fint med at 

være et smalt protestparti, der holder fast i sine 

holdninger for enhver pris vælgermæssigt. Konklusion 

Det er et meget følsomt emne at rådgive. Det 

anbefales dog, at partiet vurderer om det virkelig 

ønsker lempelser eller vil fortsætte den mere 

stramme politik. Der er fordele og ulemper ved 

begge dele og den endelige strategi bør tage hensyn 

til den parlamentariske situation, oppositionen, 

de andre regeringspartier og enhedslisten. 

Ligeledes bør man vurdere hvor mange vælgere 

man kan tabe eller vinde på at indtage forskellige 

holdninger. I debatten om familiesammenføringspolitikken 

bør man også overveje, hvilken 

betydning værdidebatten i fremtiden vil 

have. Det anbefales her, at man ikke dømmer 

den død for tidligt. 

Konkret anbefales til sidst forsigtighed og at 

man tager en beslutning, men kun langsomt 

prøver den af hos vælgerne. Der er taget som 

forhold, at strategien skal være vote-seeking, da 

Socialdemokratiet i fremtiden fortsat skal være 

bredt catch-all parti til venstre for midten og 

ikke smalt protestparti. 

Venlig hilsen 

Politisk rådgiver, Kristian Mols Rasmussen 


19

USA's udfordringer 

Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau 

Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum 

Annegrethe Rasmussen 

og Peter Brøndum 

USA's udfordringer 

Skolepris kr. 119,- 

ekskl. moms og forsendelse 

Direkte salg 


– samfundsfagslærernes forlag 

Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent 

i Washington DC og den ene af forfatterne 

bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye 

grundbog om USA. Bogens fem kapitler: 

Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur) 

Kapitel 2: USA – Et demokratisk forbillede eller et 

demokrati i krise? (Politik) 

Kapitel 3: USA – En økonomi der er ”over the 

top”? (Økonomi) 

Kapitel 4: USA – Et velfærdssamfund – men 

også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.) 

Kapitel 5: USA – Hegemon eller supermagt i 

frit fald? (International politik) 

Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag 

A- eller B-niveau, men også kultur- 

og samfundsfagskursister kan give sig i kast 

med analyser af USA's politiske system, økonomiske 

tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft, 

udenrigspolitik og internationale 

rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske 

samfundsforhold og samfundsfaglige 

begreber og teorier kommer i anvendelse. 

Kulturteori, politiske systemer, økonomiske 

skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori 

og teorier om social differentiering og om international 

politik. 

Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i 

forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige 

samarbejder. "USA’s udfordringer" er studieretningsbogen, 

hvor samfundsfag A eller B indgår sammen 

med engelsk. 

På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være 

videointerviews med en række amerikanske eksperter 

blandt andre professor Robert O. Keohane.

Kommentar til besvarelsen 

af Kirsten Krehan 

I notatet præsenteres læseren indledningsvis for 

problemstillingen, og hvorfor denne er/bliver 

svær for statsministeren at håndtere. Kristian 

Mols Rasmussen påpeger, at politikken vedrørende 

familiesammenføring rummer mange 

forskellige hensyn både parlamentarisk og vælgermæssigt. 

I afsnittet ”tid til ransagelse – 2 valg” angiver 

Kristian Mols Rasmussen to strategier A og B. 

Disse to strategier uddybes ved at fremhæve 

nogle fordele og ulemper. Der argumenteres 

fagligt ved sikker anvendelse af relevante faglige 

modeller og begreber som f.eks. Molins model. 

I afsnittet ”hvor ligger stemmer?” fokuseres 

der på forskellige vælgergrupper. Afsnittet er et 

fint eksempel på, at man med fordel kan inddrage 

resultaterne fra sammenligningen samt 

tabellen fra fællesdelen og supplerer dette ved at 

anvende faglige begreber og modeller som 

eksempelvis Minerva-modellen uden at dette 

virker påklistret. 

”At spå om fremtiden” indeholder nuancerede 

overvejelser om værdipolitikkens betydning 

i dansk politik fremover ved at tage 


udgangspunkt i Bo Lidegaards udsagn i C3 

(sammenligningen). Kristian Mols Rasmussen 

fremfører forskellige argumenter for værdipolitikkens 

betydning, men fraråder regeringen og 

dermed Helle Thorning-Schmidt at betragte 

værdipolitikken som værende død. 

”3 konkrete forslag” indeholder en opsummering 

af de berørte problemstillinger i notater 

og munder ud i en anbefaling med tre konkrete 

forslag til Helle Thorning-Schmidt. Yderligere 

afrundes notatet med en delkonklusion, som 

dog til dels er overlappende med de tre konkrete 

forslag fra det forrige afsnit, og der kan derfor 

argumenteres for, at delkonklusionen her er 

overflødig. 

Overordnet set et velstruktureret notat, hvor 

den faglige argumentation er i fokus. Anvendelse 

af det faglige begrebsapparat formidles 

overbevisende og sikker. 

Besvarelsen blev bedømt til karakteren 12. 

På opgavekommissionens vegne 

Kirsten Krehan 


21

POLITIK 

Grundbog i dansk og international politik er en ny 

politikbog til ungdomsuddannelserne. Bogen dækker 

kernestoet i politik og international politik på A- og 

B-niveau på stx. Bogen er letlæselig og inddrager aktuelle 

eksempler fra dansk og international politik, som behandles 

med udgangspunkt i relevante teorier. Bogen opfylder 

kravene til faglig dybde og præcision, men den er ikke beregnet 

til at stå alene. Kernestoet i bogen bør kombineres 

med aktuelle artikler og andet supplerende materiale. 

Ole Hedegaard Jensen er forfatter og medforfatter til en 

række samfundsfagsbøger til ungdomsuddannelserne og 

grundskolen, blandt andet Dit samfund (Systime 2005) og 

Samfundsfag B&C (Systime 2008). 

NY GRUNDBOGG 

OM DANSK 

| 

OG 

INTERNATIONAL POLITIK 

Grundbog i dansk og international 

politik er en introduktion til politik til 

ungdomsuddannelserne. Grundbogen 

samler kernestoffet i politik og international 

politik på både B- og A-niveau 

på stx i én udgivelse. Bogens struktur 

gør det lettere at koble danske og internationale 

fænomener – fx når Danmarks 

deltagelse i krige ses i lyset af 

både danske og internationale politiske 

beslutningsprocesser. 

GRUNDBOG i dansk og international POLITIK 

Ole Hedegaard Jensen 

GRUNDBOG 

i dansk og international 

POLITIK 

Ole Hedegaard Jensen 

grundbog_politik_omslag.indd 1-3 15/05/12 11.44 

Ole Hedegaard Jensen | Bog | 238 sider | Pris kr. 220,- 

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. 

Member of European Educational Publishers Group 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk 

Bogen er letlæst og inddrager aktuelle 

eksempler fra dansk såvel som international 

politik. Fremstillingen tager udgangspunkt 

i relevante teorier og alle 

kapitler afrundes af en oversigt over 

kernebegreber. Bogen opfylder kravene 

til faglig dybde og præcision, men bør 

kombineres med aktuelle artikler og andet 

supplerende materiale.

POLITIKNU 

NY iBOG® 

Rune Gregersen 

TIL UNDERVISNING I 

SAMFUNDSFAG PÅ A-NIEVAU 

politiknu.systime.dk 

Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, 

Aage Frandsen og Rune Gregersen 

har i fællesskab lavet en anvendelsesorienteret 

grundbog: PolitikNU - holdninger, 

magt og politiske systemer. 

Eksempler fra den nyeste forskning er 

sammen med de relevante teorier og begreber 

præsenteret, så de kan bruges i 

behandlingen af den aktuelle udvikling. 

PolitikNU er skrevet, så den er let og engagerende 

at undervise efter. 

PolitikNU afsluttes med et kapitel med 

en ‘manual’, der viser, hvordan man kan 

analysere politik i praksis. 

Denne iBog ® rummer tekster, opgaver, 

interaktive øvelser og videoer med centrale 

aktører i dansk politik: politikere, 

folk fra interesseorganisationer, en departementschef 

og forfatterne selv. 

Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 27,- | 1/2 år kr. 34,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 63,- | 3 år kr. 82,- 

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. 

PolitikNU 

Holdninger, magt og politiske systemer 

Jørgen Goul Andersen , Peter Munk Christiansen 

Aage Frandsen, Rune Valentin Gregersen 

Jørgen Goul Andersen 

Peter Munk Christiansen 

Aage Frandsen 

Rune Valentin Gregersen 

iBog ® 

PolitikNU 

Holdninger, magt og politiske systemer 



Forfattere 

Jørgen Goul 

Andersen 

Peter Munk 

Christiansen 

Aage Frandsen 

iBog ® 

fordi fremtiden er digital

Præsidentiel retorik 

af Mark Herron 

Mark Herron er cand. mag. i Medievidenskab 

fra Københavns Universitet og nuværende ph.d. 

studerende ved Institut for Medier, Erkendelse 

og Formidling. Hans ph.d.-projekt omhandler 

brugen af personlige og nationale narrativer i 

præsidentiel retorik med udgangspunkt i Barack 

Obamas taler. 

”National story-teller”, ”Interpreter-in-Chief”, 

”National cheerleader” eller ”Mourner-in- 

Chief”. USA’s præsident har mange roller, han 

skal udfylde i sit embede, og det er ofte roller 

der udspiller sig på den nationale scene, hvor 

præsidenten med sine taler skal forsøge at fungere 

som én stemme for hele nationen. Dette 

behov for præsidentiel retorik har igennem 

historien også haft en indflydelse på selve udviklingen 

af præsidentens rolle i det politiske 

system i USA. Hvad enten det drejer sig om forholdet 

til de andre magtgrene i det amerikanske 

system eller til udenrigspolitik i form af brugen 

af det amerikanske militær, så har amerikanske 

præsidenter søgt at øge deres indflydelse bl.a. 

ved at fortolke deres egen rolle i systemet i 

netop offentlige taler. 

I deres arbejde med at kortlægge talegenrer 

for den amerikanske præsident har de amerikanske 

retorikforskere Kathleen Hall Jamieson 

og Karlyn Kohrs Campbell fremsat et argument 

for at præsidenten ved bestemte lejligheder har 

mulighed for med sin retorik at 1) udvide magtbeføjelserne 

for det amerikanske præsidentembede 

og 2) skaffe politisk kapital til at lede landet 

med. I disse situationer drejer det sig ofte 


om en bevidst fortolkning af rollen som leder 

for nationen. I det følgende vil jeg kort skitsere 

den rolle præsidenten oprindeligt var tiltænkt i 

det amerikanske politiske system, da landets 

forfatning blev skrevet. Dernæst vil jeg beskrive, 

hvordan individuelle præsidenter har været med 

til at forme embedet i en anden retning end 

først tiltænkt, og endeligt se på hvordan den 

nuværende præsident Barack Obama passer ind 

i denne udviklingsproces. 

Præsidenten som leder 

eller som bestyrer af nationen 

Hvor præsidenten i dag ses som en klar politisk 

leder i det amerikanske regeringssystem, så har 

det ikke altid været denne rolle der har været tiltænkt 

beboeren i Det Hvide Hus. I arbejdet med 

USA’s forfatning var præsidentens rolle primært 

tænkt som en aktiv politisk håndhæver eller 

bestyrer, den udøvende gren af det politiske 

system, der kunne eksekvere og de love der blev 

vedtaget i kongressen, den lovgivende gren. 

Præsidenten skulle ikke agere politisk, men forholde 

sig upartisk til de diskussioner der fandt 

sted i kongressen. 

Efter Uafhængighedskrigen var blevet vundet 

over kongemagten Storbritannien i 1783 var 

de fleste amerikanske politikere langt fra glade 

ved tanken om en enkelt person, der kunne 

besidde en lignende kongelig magtstatus. 

Spørgsmålet om hvor stor magt præsidenten 

skulle have delte repræsentanterne og var også 

en del af den større diskussion omkring magt-

fordelingen imellem de enkelte stater og den 

føderale regering. 

Der var dog også praktiske hensyn, der 

måtte tages med i overvejelserne omkring præsidentembedet. 

USA var en svækket nation efter 

Uafhængighedskrigen og i fare for yderligere 

angreb fra andre stærkere europæiske nationer. 

Derfor fandt man det nødvendigt at kunne føre 

en mere direkte udenrigspolitik, hvor præsidenten 

kunne handle hurtigt, i forhold til kongressen, 

hvor politiske beslutninger først skulle 

debatteres. Hvis USA blev angrebet var det nødvendigt 

at kunne svare igen indenfor kort tid, og 

præsidenten blev derfor gjort til Commanderin-Chief 

for det amerikanske militær. Delingen 

af magten på dette militære område blev dog 

også opretholdt ved, at det kun var kongressen 

der kunne erklære krig mod en anden nation. 

Præsidenten kunne altså ikke erklære krig på 

vegne af USA, men godt benytte sig af tropper 

til at forsvare landet, hvis det blev angrebet. 

Netop dette fokus på den militære rolle for præsidenten 

var også med til at få George 

Washington stor valgt som den første præsident 

for USA i 1789. Efter hans tid som leder for den 

amerikanske hær under Uafhængighedskrigen 

nød Washington respekt fra alle parter i 

amerikansk politik. Washington blev både set 

som havende den nødvendige erfaring som 

leder, samtidig med at han havde en høj 

moralsk status, fordi han frivilligt opgav magten 

over det amerikanske militær frivilligt efter Uafhængighedskrigen 

var slut. Både Washington og 

senere præsidenter har dog netop benyttet sig af 

den deling af magten, der er i det amerikanske 

politiske system, til at skabe flere magtbeføjelser 

for præsidenten end det oprindeligt var tænkt. 

Praktikeren og professoren 

I 1988 udgav Jeffrey K. Tulis bogen The Rhetorical 

Presidency, der sidenhen har fået stor indflydelse 

i forskningen omkring præsidentiel retorik. 

Bogen beskriver en udvikling i præsiden- 

PRÆSIDENTEL RETORIK 

tembedet mod en mere aktiv retorisk rolle, som 

det også antydes med bogtitlen. Ifølge Tulis 

havde de amerikanske præsidenter i det 19. 

århundrede i de flestes tilfælde affundet sig med 

det ovennævnte forhold mellem kongressen og 

præsidenten, hvor præsidenten blev set som den 

svagere part i det politiske arbejdsforhold. Men 

omkring århundredeskiftet mellem det 19. og 

20. århundrede fandt en ændring sted i dette 

forhold. I sin bog fremhæver Tulis særligt to 

præsidenter, der var med til at igangsætte dette 

skift mod en mere aktiv og egenrådig rolle for 

præsidenten: Præsident Theodore Roosevelt der 

var republikansk præsident fra 1901-1909 og 

præsident Woodrow Wilson der var demokratisk 

præsident fra 1913-1921. 

Af de to beskriver Tulis præsident Theodore 

Roosevelt som praktikeren, der tog afstand fra 

det nittende århundredes mindre selvstændige 

præsidenter, og i stedet så embedet som en 

mulighed for at ruske op i tingene og tale fra det 

han kaldte The Bully Pulpit (i Theodore Roosevelts 

tid kunne ordet bully også referere til noget 

der var godt). Theodore Roosevelt brød med 

traditionerne ved at træde ud af den upartiske 

rolle som var tildelt præsidenten. Der skulle 

skabes forandringer i det amerikanske samfund, 

og det var ikke altid at Roosevelt lyttede til 

stemmerne fra sit eget republikanske parti. I stedet 

gik han sine egne veje, hvis han mente det 

lønnede sagen. Roosevelt var også en mere folkelig 

præsident end sine forgængere. Han skrev 

om sin tid som cowboy, installerede en boksering 

i Det Hvide Hus, og måske vigtigst tog han 

på ture rundt i landet for at fremme diskussionen 

af politiske sager og vinde befolkningen 

over på sin side af debatten. Selvom Roosevelt 

på denne måde kunne ses som en populistisk 

politiker, så var hans mål egentlig at undgå, at 

der blev plads til demagoger i den offentlige 

debat som kunne opildne befolkningen. Den 

rolle var kun tiltænkt præsidenten, mente Roo- 


25


sevelt, der bedre kunne udtrykke hvad der var 

nødvendigt for nationen. 

Hvor Theodore Roosevelt uden fokus på 

andet end sit eget præsidentembede søgte at 

ændre rollen for præsidenten, så gik den 

demokratiske præsident og professor Woodrow 

Wilson nogle år senere mere teoretisk bevidst til 

værks, i sit forsøg på at ændre opfattelsen af det 

amerikanske præsidentembede. Wilson blev 

valgt ind i Det Hvide Hus ved et valg i 1912, 

hvor de republikanske vælgere delte deres stemmer 

mellem den siddende republikanske præsident 

Howard Taft og Theodore Roosevelt, der 

på det tidspunkt var blevet så enerådig, at han 

havde dannet sit eget parti, The Bull Moose 

Party. Præsident Wilson ønskede en mere 

grundlæggende diskussion af forfatningens forståelse 

af præsidentens rolle, og han ville etablere 

en mere langvarende doktrin der kunne 

være med til at ændre synet på præsidenten. 

Wilson mente f.eks. ligesom Roosevelt, at præsidenten 

var den eneste, der kunne tale for hele 

nationen i stedet for andre politiske instanser, 

der talte for bestemte politiske interesser. Præsident 

Wilsons syn på forfatningen var at den 

skulle fortolkes af nutiden frem for at forstås 

som et statisk dokument fastlåst i fortidens 

USA. Wilson så det politiske system som en 

levende organisme, hvis dele måtte fungere 

sammen og udvikle sig over tid. Frygten for 

demagoger i samfundet var også blevet større 

siden Roosevelts tid i Det Hvide Hus og Wilson 

mente at præsidenten skulle kunne stå stærkt på 

den nationale scene for at kunne fungere som 

modvægt mod dette. En måde hvorpå Wilson 

søgte at styrke præsidentens position i systemet 

var ved at genindføre traditionen omkring 

afholdelsen af State of the Union talen i kongressen. 

Dette var blevet påbegyndt med George 

Washington, der holdt talen foran forsamlingen. 

Men Thomas Jefferson, der var præsident 

fra 1801-1809, valgte at ændre på proceduren 

og sendte i stedet talen i skreven form til kon- 


gressen. Officielt gjorde Jefferson dette, fordi 

han mente, at hele situationen omkring State of 

the Union talen mindede for meget om en konges 

tale til et parlament. Uofficielt er der dog 

blevet gisnet om, at årsagen i virkeligheden var, 

at Jefferson ikke var glad for at tale offentligt. 

Traditionen blev dog opretholdt helt frem til 

Woodrow Wilson. Wilsons genindførelse af den 

afholdte State of the Union tale var med til at 

give den amerikanske præsident en af hans 

stærkeste talepositioner i det politiske kalenderår 

i USA. I talen afrapporterer præsidenten 

ikke længere kun om nationens tilstand, som 

der står at han skal i forfatningen. Talen fungerer 

også som en agendasættende lejlighed, hvor 

præsidenten kan være med til at diktere, hvilke 

politiske sager der skal være i fokus det kommende 

år i kongressen. Selve situationen er også 

med til at understrege forholdet mellem kongressen 

og præsidenten og er forbundet med en 

vis ærbødighed for embedet, selv fra de politiske 

modstandere i salen, hvilket også tydeligt fremgår 

af måden hvorpå talen vises på tv. 

Hvor Theodore Roosevelt altså praktiserede 

en ny og mere aktiv præsidentiel stil, så skabte 

Wilson et stærkere teoretisk fundament for den 

nye indstilling til embedet. Præsident Franklin 

Roosevelt, der blev valgt til sin første af i alt fire 

embedsperioder i 1932, kan siges at være den 

præsident der cementerede denne udvikling. 

Han benyttede sig af Theodore Roosevelts personlige 

stil og direkte kontakt til befolkningen, 

ved bl.a. at bruge radiomediet til at være i mere 

direkte kontakt med amerikanerne. Med bl.a. 

New Deal programmerne søgte Franklin Roosevelt 

også at skabe en mere aktiv rolle for den 

udøvende magt i forhold til økonomiske og 

socialpolitiske forhold. På baggrund af dette 

opfattes Franklin Roosevelt også oftest som den 

første i rækken af præsidenter i det, man beskriver 

som det moderne præsidentembede i USA.


Tidligere præsidenters brug 

af retorik til magtskabelse 

Den amerikanske professor David Zarefsky 

mener dog at den bevidste retoriske tilgang til 

præsidentembedet som Tulis beskrev med Theodore 

Roosevelt og Woodrow Wilson begyndte 

meget tidligere. Allerede med George 

Washington, hvor den første præsident skabte 

bestemte traditioner, som netop blev traditioner 

via hans praksis. Dette gjaldt bl.a. traditionen 

omkring The Inaugural Address, eller indsættelsestalen, 

der ikke bliver nævnt i forfatningen, 

men er etableret af Washington, og han skabte 

derved præcedens for alle efterfølgende præsidenter 

om at holde en lignende tale. Thomas 

Jefferson blev i 1800 valgt som USA’s præsident 

efter en intens valgkamp, der efter sigende 

aldrig skulle være overgået i antallet af uforskammede 

usandheder, som hver af parterne 

fremførte om hinanden. I sin indsættelsestale 

understregede Jefferson derfor et element af forsoning 

og behovet for at nationen måtte samle 

sig, efter valgkampen havde fundet sted. Denne 

heling skulle finde sted med præsidenten som 

leder for hele folket ikke kun sit eget parti. Jefferson 

skabte altså her en rolle for præsidenten i 

talen, der hævede embedet op til status som 

national leder, og det er et element i talen, som 

har været til stede siden da, uanset hvordan 

præsidenten så efterfølgende har valgt at tolke 

sin rolle i forhold til vælgerne. The Inaugural 

Address og andre traditionsrige taler, som State 

of the Union, ses altså som en strategisk ressource 

for præsidenten, der kan være med til at 

hjælpe ham i rollen som leder for nationen, eller 

i første omgang blot at etablere ham som denne 

leder. Og det er dette som får David Zarefsky til 

at mene at den aktive retoriske tilgang til præsidentembedet 

også har været til stede tidligere 

end Jeffrey Tulis foreslog i sin bog. 


Brugen af medier og krig 

Zarefsky fremhæver en anden strategi der er 

gået igen for præsidenter op igennem det 19. og 

20. århundrede i forsøget på at vinde politisk 

indflydelse. Begrebet kaldes for ”going public” 

og beskriver præsidentens forsøg på at omgå det 

politiske system og tale direkte til befolkningen 

via medierne. Dette fandt til at begynde med 

sted via partipressen og er kun blevet et stærkere 

middel for præsidenten i takt med udviklingen 

af radio, TV, og internettet. Her kan man sige at 

den bevidste tilgang til embedets muligheder via 

retorik er blevet intensiveret, hvor massemedierne 

har været en fordel for præsidenten og 

gjort ham mere synlig for befolkningen. Præsidenten 

kan nemmere tale med én stemme i 

modsætning til kongressen. Det har også været 

med til at påvirke selve valgprocesserne, hvor 

præsidenterne før blev skabt af deres parti og 

valgt som kandidater på de nationale partikonventer. 

I dag ser vi en mere individuel valgproces, 

hvor en kandidat som f.eks. Barack Obama 

kunne opbygge momentum undervejs i primærvalgene 

og slå en mere etableret politiker 

som Hillary Clinton i 2008. 

En anden vigtig situation, der har været med 

til at skabe større politisk råderum for præsidenten 

er, når landet er i en krise, hvor det har 

været muligt at redefinere, hvad en præsident 

har af beføjelser for at kunne hjælpe nationen 

igennem prøvelserne. Særligt USA’s krige har 

været brugt som argument for præsidenten til at 

udvide magten for den udøvende magtgren. Det 

kan give mening i krisens øjeblik, men også 

skabe følger for senere præsidenters brug af 

magt, der går langt ud over den aktuelle situation. 

Når først én præsident har opnået en udvidelse 

af den politiske indflydelse for embedet, så 

er det sjældent at efterfølgende præsidenter fjerner 

denne magt igen. Præsident Abraham Lincoln 

udvidede f.eks. sine beføjelser meget under 

den amerikanske borgerkrig, hvor bl.a. habeas 

corpus blev suspenderet. Det var et tiltag der

gjorde det nemmere at føre borgerkrigen for 

Lincoln, men hans tiltag er efterfølgende blevet 

brugt af præsidenter som argument for lignende 

handlinger, f.eks. af præsident George W. Bush, 

der refererede direkte til Lincoln i nogle af sine 

tiltag i krigen mod terror. 

Professor Zarefskys pointe med at gennemgå 

både de traditionelle talesituationer og 

mere bevidste retoriske strategier er at præsidenter 

bevidst har omformet enten eksisterende 

praksis eller skabt nye traditioner for at skabe et 

retorisk lederskab i rollen som præsident. Det er 

netop også præsidentens rolle i samfundet der 

gør talerne vigtige. Ingen andre kan udføre den 

rolle i det amerikanske samfund, som når præsidenten 

taler ved en mindehøjtidelighed for en 

national tragedie. Det er vigtigt for præsidenten 

i disse talesituationer at skabe sin ret til at tale 

som nationens stemme, før han kan adressere 

resten af de vigtige elementer i talen. Det er ikke 

alle præsidenter der er lige aktive i dette arbejde 

med at skabe en ny politisk dagsorden, og nogle 

lykkedes med det mere end andre. Det blev f. 

eks. diskuteret om præsident Barack Obama 

med sit valg ville kunne ændre på den amerikanske 

befolknings negative syn på regeringsapparatet 

i Washington D.C., der har været fremherskende 

i amerikansk politik siden Watergate 

skandalen med Richard Nixon i 1970erne og sat 

ind i en bredere ramme med ordene fra Ronald 

Reagans indsættelsestale i 1981: ”Government is 

not the solution to the problem, government is 

the problem.” 

Obama går i sine forgængeres fodspor 

Præsident Barack Obama har også gjort brug af 

nogle af strategierne omtalt tidligere. Han har 

f.eks. gjort stor brug af sociale medier, i form af 

twitter, flickr, facebook og youtube videoer til at 

skabe direkte kontakt med vælgerne. Obama 

blev i valgkampen i 2008 kendt som kandidaten 

der brugte ord som ”håb” og ”forandring” i forhold 

til, hvordan han ville håndtere den politi- 


ske situation i Washington D.C.. Dette kunne 

han gøre, fordi han var et relativt ubeskrevet 

blad på den nationalpolitiske scene. Men efterfølgende 

har Præsident Obamas problem været, 

at det politiske klima i Washington snarere er 

blevet forværret end forbedret, hvilket har vanskeliggjort 

den rolle han skal spille som den 

samlende politiske figur, der kunne være hævet 

over partikonflikterne i kongressen. I sin indsættelsestale 

plæderede Obama netop som traditionen 

foreskrev for at man lagde valgkampen 

bag sig og i stedet søgte større politisk samarbejde. 

Efterfølgende har han også i en række 

højtprofilerede taler forsøgt at appellere til et 

bredt samarbejde på flere sager – og forsøgt at 

skabe en større balance i spørgsmålet om forholdet 

mellem regeringen og den enkeltes 

ansvar i det amerikanske samfund – et emne der 

kun er blevet mere aktuelt efter republikanernes 

præsidentkandidat Mitt Romneys valg af den 

ideologisk konservative vicepræsidentkandidat 

Paul Ryan til valgkampen i 2012. Især efter 

midtvejsvalget i 2010, hvor en række nye kongresmedlemmer 

fra The Tea Party kom ind i 

kongressen med en langt mere ideologisk dagsorden, 

er tingene blevet værre for Obama. Det 

blev tidligt et erklæret politisk hovedformål for 

republikanerne i kongressen at fjerne Barack 

Obama fra posten som præsident, hvilket har 

medført at flere politiske handlinger er gået i 

hårdknude, ikke mindst omkring sundhedsreformen 

og USA’s nationale budget. 

Med sådanne arbejdsomstændigheder har 

Obama selv søgt at øge magten for den 

udøvende magt, så nogle politiske tiltag kunne 

blive gennemført uden om kongressen. Dette 

har ikke alene været positivt, f.eks. i form af 

større hjælp til arbejdsløse i USA, Obama har 

også brugt sine præsidentielle magtbeføjelser på 

en mere foruroligende facon. Trods Obamas 

kritik af Bush regeringens behandling af modstandere 

i krigen mod terror, har Obama ikke 


29


trukket mange af de beføjelser, Bush opnåede 

tilbage. Desuden er Obama gået længere i 

brugen af ubemandede droner til at slå terrorister 

ihjel frem for at fange dem til retsforfølgelse. 

I september 2011 gik det så vidt at to amerikanske 

statsborgere blev dræbt af et droneangreb 

i Yemen. Det er en beslutning der måske i 

den enkelte situation kunne retfærdiggøres, 

fordi de to amerikanere var ved at planlægge 

terrorangreb mod USA, men som stadig sætter 

en farlig præcedens for senere præsidenters 

brug af det amerikanske militær. 

Hvorvidt Obama vil stå som en præsident 

der har trukket embedet i en mere positiv end 

negativ retning vil nok først blive afgjort efter 

hans første og mulige anden periode. Om han 

til den tid også har formået som præsident at 

sætte en ny politisk dagsorden som strækker sig 

ud over hans egen tid i Det Hvide Hus, er også 

et åbent spørgsmål. Debatklimaet og samarbejdet 

i den amerikanske kongres er dog så dårligt 

efterhånden, at det er svært at forestille sig, at 

der ikke på et tidspunkt må komme et opgør 

som udstikker en ny retning for amerikansk 

politik, herunder præsidentens rolle i systemet. 

Sikkert er det dog at Obama har trådt ind i rækken 

af præsidenter, der aktivt forsøger at 

udnytte det rum der er til forhandling omkring 

præsidentembedets magtbeføjelser og bl.a. igennem 

sin retorik forsøger at definere den magt 

klarere overfor det amerikanske folk. 


Anbefalet læsning om præsidentiel retorik 

og de amerikanske præsidenter 

Arthur M. Schlesinger Jr. (nyeste udgave 2004): 

The Imperial Presidency. Houghton Mifflin 

Company 

Jeffrey K. Tulis (1988): The Rhetorical Presidency. 

Princeton University Press 

Karlyn Kohrs Campbell and Kathleen Hall 

Jamieson (2008): Presidents Creating the Presidency: 

Deeds Done in Words. The University of 

Chicago Press 

Leroy G. Dorsey – redaktør (2002): The Presidency 

and Rhetorical Leadership. Texas A&M 

University Press 

Nigel Hamilton (2011): American Caesars: Lives 

of the Presidents from Franklin D. Roosevelt to 

George W. Bush. Yale University Press 

Richard Neustadt (nyeste udgave 1990): Presidential 

Power and the Modern Presidents: The 

Politics of Leadership from Roosevelt to Reagan. 

Simon & Schuster Inc. 

Stephen Skowronek (1997): The Politics Presidents 

Make: Leadership from John Adams to Bill 

Clinton. Harvard University Press

”God Bless America” 

– civilreligion i USA 

af Lotte Møller Bøtcher 

Lotte Møller Bøtcher er lektor på Espergærde 

Gymnasium & HF og forfatter til bogen ”Når 

Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og 

Danmark”, Forlaget Columbus, 2011. 

Introduktion 

Den amerikanske præsident er kendt for at 

afslutte sine taler til nationen med en bøn til 

gud om at bevare den amerikanske union. For 

folk, der ikke bor i USA, kan dette godt virke 

meget selvhøjtideligt og upassende. Især fordi 

den amerikanske forfatning fastslår adskillelse af 

religion og politik. Alligevel er der i USA en lang 

tradition for, at præsidenten taler om gud og 

bruger religiøse udtryk, når han står på talerstolen. 

Og det er ikke kun i præsidentens taler, at 

man kan finde religiøse henvisninger. Det findes 

i næsten alt, der har tilknytning til den amerikanske 

nation. På pengesedlerne står der ”In 

God We Trust”, i troskabseden sværger folket 

troskab til nationen ”Under God”, og i natio- 

Eksempler på civilreligiøs retorik 

nalhymnen hylder amerikanerne gud som unionen 

skaber og beskytter. Endvidere er der i den 

amerikanske selvforståelse blevet skabt en forestilling 

om, at Amerika er ”guds eget land”. 

Denne religiøsitet er et eksempel på det fænomen, 

som i religionssociologien kaldes civilreligion. 

Dette fænomen kan undersøges fra både 

en religiøs, historisk og samfundsfaglig vinkel 

og er derfor oplagt til undervisning i kultur- og 

samfundsfag (ks) på HF. I det følgende gives en 

kort indføring i den amerikansk civilreligion og 

inspiration til, hvordan de tre fag kan arbejde 

med emnet. 

Amerikansk civilreligion 

Teorien om den amerikansk civilreligion er 

udviklet af den amerikanske religionssociolog 

Robert N. Bellah i slutningen af 1960’erne. Bellah 

definerer civilreligion, som et sæt religiøse 

trosretninger, symboler og ritualer, der er vokset 

frem af de amerikanske historiske erfaringer, 

De, som står i spidsen for de lovløse regimer, skal vide, at vi stadig fastholder Abraham Lincolns 

tro: »De som nægter andre frihed, fortjener den ikke selv; og under en retfærdig Guds ledelse kan 

de ikke bibeholde den.« 

Citat fra George W. Bushs’ indsættelsestale d. 20. januar 2005 

Tiden er kommet til at bekræfte vores ukuelige ånd, at vælge vores gode historie, at viderebringe 

den kostbare gave, den noble tanke, som er givet videre fra generation til generation: Det gudgivne 

løfte at alle er lige, alle er frie, og alle har fortjent en chance for fuldt ud at forfølge deres egen 

lykke. 

Citat fra Barack Obamas indsættelsestale d. 20. januar 2009 


31

”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA 

og som fortolkes ud fra dimensionen om en 

transcendent guddom. Den er tæt knyttet til 

præsidentembedet, hvor den viser sig i rituelle 

ceremonier, såsom aflæggelse af troskabseden 

ved indsættelsen, og religiøs retorik i politiske 

taler til nationen. I følge denne teori er det ikke 

den amerikanske præsidents egen personlige 

tro, som kommer til udtryk i hans taler, ligesom 

det heller ikke er en konventionel form for kristendom. 

1 Det er derimod en slags national religion, 

som er fælles for hele den amerikanske 

befolkning på tværs af trosretning, etnicitet, 

kulturel baggrund og politisk overbevisning. 

Man tilbeder altså ikke nogen specifik gud fra 

en særlig religion. Civilreligionen er derfor ikke 

en erstatning for den individuelle tro hos den 

enkelte amerikaner, men er i stedet en slags eks- 


tra religiøs dimension i hans eller hendes liv. 

Den har flere funktioner, bl.a. som kilde til legitimering 

af politiske beslutninger og begivenheder, 

og som integrerende fællesnævner i et multietnisk 

samfund. Bellahs teori ligger i forlængelse 

af Emile Durkheims og Jean Jacques 

Rousseaus teorier om religion og social integration 

fra henholdsvis 1912 og 1762. 2 

Da teorien om amerikansk civilreligion som 

udgangspunkt er religionssociologisk, er det 

muligt for både religions- og samfundsfagslæreren 

at undervise i denne del af emnet. Her 

kan man tage udgangspunkt i en gennemgang 

af religionens rolle i det traditionelle, det 

moderne og senmoderne samfund og efterfølgende 

se på, hvordan de forskellige teorier forklarer 

fremkomsten af den nye form for national 

religiøsitet. 

Mytologisering af fortiden 

Civilreligion hænger tæt sammen med den 

historiske udviklingen og derfor kan en historiefaglig 

vinkel bidrage til en dybere forståelse af 

fænomenet. I løbet af de første hundrede år af 

landets historie udviklede den amerikanske 

civilreligion sine egne ritualer og trossystem ved 

at fortolke fortiden i et religiøst perspektiv. 

Gennem erindringer, historien, legender, symboler, 

malerier, monumenter, helligdomme, 

patriotiske sange og helte fik amerikanerne 

deres egen fortid. Det lagde fundamentet til 

udviklingen af den amerikanske nationalisme 

og mytologi. Et centralt element i den nye selvforståelse 

var idéen om, at amerikanerne var 

guds udvalgte folk, som skulle udføre hans vilje 

på jorden. Denne tankegang stammede fra de 

første puritanske kolonister, som ankom til den 

nye verden i 1600-tallet. De ønskede at indgå en 

ny pagt med Gud i det forjættede land og skabe 

”A City upon af Hill”, der skulle være et kristent 

eksempel for resten af verden. Men i modsætning 

til puritanernes kristne mission, handlede 

Amerikas pagt med gud om at sikre og udbrede

de amerikanske værdier; frihed, lighed og 

demokrati. Dette havde sin oprindelse i oplysningstidens 

nye politiske ideer, som inspirerede 

”The Founding Fathers” til at løsrive landet fra 

monarkiet England, danne de forenede amerikanske 

stater og skabe en fri forfatning. Ét af de 

vigtigste tiltag i den nye amerikanske lovgivning 

var en adskillelse kirke og stat og retten til religionsfrihed. 

Det betød dog ikke, at religion i USA 

efterfølgende skulle være fuldstændig udelukket 

fra det politiske liv. Så længe religion var universal, 

uinstitutionaliseret og frivillig, kunne den 

bidrage med elementer som selvbeherskelse og 

god arbejdsmoral, der kunne komplettere dygtig 

ledelse. Derfor har amerikanerne til alle 

tider opfattet det som ønskværdigt, at deres 

præsident var en troende mand. 

En bibelsk pagtstanke og kristen etik kombineret 

med liberalistisk ideologi udgør således 

fundamentet for den amerikanske civilreligion. 

I det lys har man tolket historiske begivenheder, 

såsom den amerikanske revolution fra 1775- 

1783, Borgerkrigen fra 1861-1865 og kampen 

mod totalitære regimer efter 1945, som prøvelser 

fra Amerikas gud. I disse krige har den guddommelige 

fader afprøvet amerikanernes tro og 

styrke som det udvalgte folk. Disse prøvelser er 

centrale begivenheder i fortællingen om Amerika 

og vigtige elementer i skabelsen af en fælles 

amerikansk identitet. Disse store prøvelse har 

skabt de vigtigste civilreligiøse symboler, helligdomme, 

helgener og ritualer, der siden har 

været med til at samle det amerikanske folk i 

”One Nation under God”. Det ses bl.a. på nationale 

helligdage som Independence Day, 

Thanksgiving Day og Memorial Day, hvor amerikanerne 

hylder deres nation med flag, sang og 

parader. Her bekræfter den enkelte amerikaner 

sit nationale tilhørsforhold til USA og føler 

stolthed over at være en del af dette fællesskab, 

hvad enten han står på gaden i New York, 

bekæmper fjender i Mellemøsten eller sidder på 

en klapstol i Rebild Bakker. 


Kampen mellem det gode og det onde 

Den amerikanske civilreligion har også påvirket 

udviklingen af landets udenrigspolitik. Dette 

startede allerede hos de første kolonister og første 

skridt var uafhængigheden fra England og 

skabelsen af en national amerikansk identitet. 

Herefter udvidedes rammerne for den civilreligiøse 

selvforståelse, i takt med at det nordamerikanske 

territorium blev større og større. 

I den forbindelse opstod idéen om ”Manifest 

Destiny”, som gik ud på, at det var USA’s 

guddommelige skæbne, som den første demokratiske 

nation, at skulle udbrede frihed og kristen 

civilisation til resten af det nordlige kontinent. 

Ved afslutningen af det 19. århundrede 

brød den civilreligiøse mission ud over landets 

grænser og bredte sig over havene til resten af 

verden i løbet af de næste 100 år. Ifølge den 

amerikanske sociolog Seymour Martin Lipset 

har denne udenrigspolitiske udvikling et 

moralsk grundlag, idet den amerikanske befolkning 

pga. deres puritanske arv er utopiske 


33


moralister. Således er krige gennem historien 

blevet legitimeret som moralske korstog. USA 

går i krig for at vinde over det onde og kan derfor 

ikke gå på kompromis i deres mission. Krigen 

skal ende med fjendens totale overgivelse, 

ellers har den intet formål. De lande, der ikke er 

på USA’s side, er onde og står i ledtog med 

mørkets magter, mens de nationer, der samarbejder 

med amerikanerne, er gode og redskaber 

i dydens tjeneste. 

Både historie-, religions- og samfundsfagslæreren 

kan undervise i udviklingen af den amerikanske 

civilreligion. I historie kan man arbejde 

med de lange linjer i den amerikanske historie 

og identificere den historiske baggrund for de 

forskellige civilreligiøse elementer, såsom flaget 

og nationalsangen, de store nationale helte som 

Washington og Lincoln samt mindesmærker 

som Mount Rushmore og The National Mall i 

Washington D.C. I religion kan man lave en 

analyse af de forskellige civilreligiøse ritualer i 

forbindelse med eksempelvis præsidentens indsættelsesceremoni 

eller mindehøjtider på 


Arlington kirkegården eller ved Ground Zero. I 

samfundsfag kan man gå i dybden med temaet 

amerikansk identitet og undersøge, hvilke rolle 

den amerikanske drøm spiller i den sammenhæng 

eller beskæftige sig med det politiske 

system i USA. 3 

Den civilreligiøse diskurs 

i amerikansk politik efter 1945 

Der skete store forandringer i det amerikanske 

samfund i sidste halvdel af det 20. århundrede. 

Især på det økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske 

plan oplevede USA en markant udvikling, 

og det påvirkede den nationale selvforståelse 

og værdierne i landet. Samtidigt var der i 

perioden en religiøs opblomstring i USA, og 

flere amerikanere søgte tilbage til religionen og 

kirken for at finde svar på livets store spørgsmål. 

Disse tendenser kan spores i de amerikanske 

præsidenters brug af civilreligion, hvor temaerne 

afspejler tidens politiske problemstillinger. 

Det skyldes, at magthaverne brugte civilreligiøs 

retorik i deres taler til at legitimere deres nye tiltag 

på både det indenrigs- og udenrigspolitiske 

område overfor befolkningen. Således kan man 

gennem en analyse af præsidenternes religiøse 

retorik samtidigt få et indblik i den historiske 

udvikling i perioden. På det indenrigspolitiske 

plan kan man overordnet se en ændring i fokus 

fra økonomi under Truman og Eisenhower i 

1950’erne til sociale problemer hos Kennedy, 

Johnson, Nixon, Ford og Carter i 1960’erne og 

1970’erne, til bløde samfundsværdier som familie, 

lokalsamfund og tro hos Reagan, Bush 

Senior og Bush Junior i 1980’erne og 2000’erne. 

Hos Clinton og Obama var temaet igen sociale 

problemer i samfundet i 1990’erne og 

2010’erne. Den kristne retorik fik også stigende 

indflydelse på talerne indtil 2009, hvor tendensen 

forsvandt til fordel for et mere traditionelt 

civilreligiøst sprogbrug. Det skete i takt med, at 

det kristne højre øgede deres politiske magt i 

det amerikanske samfund. Den religiøse væk-

kelse i USA nåede sit højdepunkt i 1980’erne og 

ebbede ud i starten af det nye årtusinde. De 

amerikanske præsidenter brugte også civilreligion 

i deres udenrigspolitiske taler, og her vandt 

den kristne retorik ligeledes terræn. Således blev 

den amerikanske mission om udbrede frihed, 

lighed og demokrati i verden fremstillet som en 

kamp mellem det gode og det onde. Dette er 

særligt tydelig i Ronald Reagans taler under den 

kolde krig og taler af George W. Bush taler efter 

terrorangrebet på USA 11. september 2001. 

Det er oplagt at lægge vægten i et ks-forløb 

om civilreligion i USA perioden efter 1945. 

Både historie og samfundsfag kan beskæftige sig 

med den amerikanske udenrigspolitik under 

den kolde krig, i kampen mod terror og i Irakkrigen, 

hvor man både kan analysere udviklingen 

fra en historisk vinkel og se på brug af forskellige 

magtformer samt arbejde med teorier 

om international politik. I religion kan man 

analysere udviklingen i den civilreligiøse diskurs 

i præsidenternes taler og eksempelvis sammenligne 

Bush Juniors og Obamas indsættelsestaler 

fra 2005 og 2009. Endvidere kan man diskutere 

det paradoksale i, at kristne kræfter i så høj grad 

påvirker det politiske liv i USA, selvom forfatningen 

fastslår adskillelse af religion og politik. 

Perspektivering til civilreligion 

i Danmark og Kina 

Det er ikke kun i USA, at der findes civilreligion. 

I mange moderne sekulariserede lande i 

vesten eksisterer der en form for national religion 

sideløbende med de etablerede religioner. I 

Danmark kommer det bl.a. til udtryk i Dronningens 

nytårstale, når majestæten afslutter med 

at sige ”Gud bevarer Danmark”. De danske religionssociologer 

er dog ikke enige om, hvordan 

den danske civilreligion skal defineres, og hvilken 

rolle gud spiller i den. Nogle mener, at civilreligion 

i Danmark er det samme som den religiøsitet, 

der findes i den danske folkekirken og 

dermed ikke for alle, som bor i landet. Andre 


mener, at det civilreligiøse fænomen opstår, når 

det danske folk er samlet til eksempelvis fodboldlandskamp 

og hylder danskheden med 

klaphat og nationalsang. 

Når man sammenligner civilreligion i USA 

og Danmark er det tydeligt, at den er forskelligt 

i det to lande. Forklaringen på dette skal findes i 

den religiøse og politiske udvikling, som de to 

nationer har gennemgået i det 20. århundrede. 

Der findes mange aktivt troende mennesker i 

USA, mens størstedelen af den danske befolkning 

er kulturkristne. Således holdes religion i 

den private sfære i Danmark, mens den fylder 

mere i det offentlige rum i USA. Denne forskel 

afspejler sig også i civilreligionen, som er tæt 

forbundet med den religiøse udvikling. Danskerne 

er ikke vant til at høre deres statsminister 

tale om gud fra folketingets talerstol og størstedelen 

synes ikke, at religiøs retorik hører 

hjemme i politik. Når det kommer fra Dronningen 

er det dog en anden sag, fordi kongehuset i 

dag kun er en kulturel institution. Således skal 

forklaringen måske findes i den politiske struktur 

i Danmark. Mens liberalismen altid har 

været den dominerende ideologi i USA, er Danmark 

både blevet præget liberalistisk og socialistisk. 

Det har haft indflydelse på den rolle, som 

religion spiller på det sociale område i samfundet. 

Udviklingen af velfærdsstaten i de to nationer 

er et tydeligt eksempel på dette. I USA deltager 

kirker og religiøse organisationer aktivt i 

socialt velgørenhedsarbejde, men staten i Danmark 

i stigende grad har påtaget sig dette 

ansvar. Således ser de fleste danskere ikke længere 

omsorg for de svageste i samfundet som en 

kristen, næstekærlig gerning, men en solidarisk 

borgerpligt man betaler til gennem skatten. Det 

har ligeledes været med til at øge sekulariseringen 

i det danske samfund og gøre religion, og 

dermed også civilreligion, mindre tydeligt i det 

politiske samfund. 


35


Gennem en perspektivering til civilreligion i 

Danmark er der rig mulighed for at diskutere og 

problematisere teorien i ks-undervisningen. Er 

den kun gyldig i USA eller kan man tale om 

civilreligion som et alment fænomen? Endvidere 

kan alle ks-fagene arbejde med en komparativ 

analyse af den religiøse, historiske og politiske 

udvikling i de to lande og dermed belyse 

den amerikanske ”exceptionalism” og de særlige 

kendetegn ved det danske samfund. På den baggrund 

kan man i undervisningen diskutere, 

hvad der kendetegner det gode samfund og 

hvilke muligheder og problemer henholdsvis 

amerikanere og danskere står overfor i det senmoderne 

samfund. 

En anden mulighed er, at se på fænomenet i 

en ikke-vestlig kontekst, eksempelvis i Kina, og 

undersøge om maoisme kan karakteriseres som 

civilreligion. Under kulturrevolutionen blev 

Mao Zedong næsten dyrket som en gud og 

Maos ”lille røde” fik status som hellig skrift. 

Dog anerkendte Mao ikke selv religion i kraft 

sin socialistiske overbevisning, og gik derfor ind 

for ateisme. Spørgsmålet er således, om en antireligiøs 

ideologi kan skabe en civilreligion? 


Dette er endnu en spændende problemstilling, 

som arbejdes med i forbindelse med emnet 

civilreligion. 

Forslag til forløbsplan, arbejdsopgaver, filmklip 

m.m. kan findes på hjemmesiden for bogen ”Når 

Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og 

Danmark” på www.forlagetcolumbus.dk/kulturfag. 

Noter: 

1 Det skyldes, at der ikke henvises til Jesus 

Kristus. Det er altså ikke kristendom, selvom der 

er en tydelig kristen påvirkning, især i den bibelsk 

inspirerede pagtstanke om amerikanerne som 

Guds udvalgte folk. 

2 Jean Jacques Rousseau, ”Du contrat social”, 

1762 og Emile Durkheim, ”Les formes élémentaires 

de la vie religieuse”, 1912 

3 Hertil kan anbefales bogen ”USA i det 21. 

århundrede” af Carl Pedersen og Helle Porsdam 

fra Forlaget Columbus, 2005. 

Foto til artiklen er taget af forfatteren.

Den moderne værdikamp: ulighed! 

af Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken Cevea 

Den siddende SRSF-Regeringen gik i 2011 til 

valg på at skabe større lighed i Danmark. Men 

siden har ambitioner lidt skibbrud og er fortsat 

ved at drukne i den økonomiske krise. Men kampen 

mod ulighed afgøres ikke alene af kroner og 

øre. Det handler i lige så høj grad om at føre 

værdikamp mod de normer og holdninger, der 

retfærdiggør uligheden. 

Det var med store armbevægelser og gode ambitioner 

om en anden politik, at den nyvalgte 

regering i september sidste år erklærede den stigende 

ulighed krig. I regeringsgrundlaget hed 

stod det selvsikkert: »Danmark er kendt som et 

land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der 

ikke er store sociale og økonomiske skel … 

Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. 

Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen 

og sikre reelt lige muligheder.« 

Selv om regeringen lagde flot fra start ved 

først at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser og 

siden at gennemføre en overvejende fornuftig 

førtidspensionsreform, så har den alligevel 

reduceret ambitionerne drastisk. Ikke mindst 

med den stærkt omtalte skattereform. En stor 

del af undskyldningen har været de økonomiske 

udfordringer og de såkaldte økonomiske nødvendigheder. 

Bekæmpelse af de bestående uligheder 

er blevet et betydeligt sværere projekt i en 

tid med stigende arbejdsløshed, fortsat lavvækst 

og snigende recession. 

Vejen er brolagt med dårlige 

undskyldninger… 

Men det økonomiske pres bør ikke være en 

undskyldning for at droppe opgøret med uligheden. 

Vil man vinde den kamp, er våbnene 

ikke kun flere kroner og øre, satspuljer, kontanthjælp, 

socialøkonomiske virksomheder og 

omfordeling. Det handler også om at forstå 

ulighedens anatomi og overlevelsesevne. Gør 

man det indser man hurtigt, at kampen skal 

sættes ind mod en række værdier og normer, 

som fastholder uligheden. Det er således ikke 

naturgivent eller eviggyldigt, at vi partout skal 

leve i en deciderer ulige og uretfærdig verden. 

Der er derimod tale om en moderne og midlertidig 

konstruktion. 

Hvad der forekom retfærdigt og normalt i 

går, vil nemlig ofte blive vurderet som uretfærdigt 

i morgen. Slaveri var en selvfølgelighed for 

250 år siden. Demokratisk udelukkelse af kvinderne 

var naturligt indtil de fik stemmeret i 

1915. Og retten til slå sine egne børn blev først 

endeligt afskaffet i 1997. Vores opfattelse af retfærdighed 

og ulighed betinger således vores 

evne og mulighed for at gøre op med det. 

For at forstå ulighedens overlevelsesevne, er 

vi nødt til at adressere den sociale uligheds fem 

ansigter: elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed 

og fortvivlelse. Det er de fem grundkategorier, 

der opretholder de grundlæggende uligheder 

i velstående vestlige samfund. 


37

DEN MODERNE VÆRDIKAMP: ULIGHED! 

Effektiv elite 

Den grundlæggende forestilling er, at eliterne er 

mere effektive og mere værdifulde end alle 

andre. Vi dyrker de mennesker, der har højest 

IQ, dem der bliver optaget på Niels Brocks elitegymnasium, 

eller kommer ind på et internationalt 

Ivy League-universitet. Vi hylder således 

Penkowa’er og de store nobelprismodtagere. 

Idealet er at skabe effektive supermennesker, 

som kan klare uden hjælp fra andre. 

Det er med til at fastholde uligheden, for 

hvorfor skulle de mere værdifulde ikke have 

flere goder, end de mindre skattede. Vejen frem 

er ikke at underkende mangfoldighed eller individualitet. 

Men det er altafgørende, at vi erkender, 

at også eliten er afhængig af fællesskabet. 

Nødvendig eksklusion 

Eksklusionen handler i denne definition om 

økonomisk eksklusion fra at holde ferie i udlandet, 

sende børn på skoleudflugt eller købe julegaver. 

Det handler altså ikke om ekstrem fattigdom, 

men om at nogle ekskluderes af fællesskabet 

pga. manglende økonomisk formåen. 

Denne type eksklusion blåstemples løbende, 

så vi til sidst opfatter den som både retfærdig og 

nyttig. Det er den gængse argumentation for 

lønforskellene mellem chefer og manden på 

gulvet et glimrende eksempel på. 

Mens de danske chefer i C20-virksomhederne 

holdt lønfest med stigninger på 13 pct. i 

2011, måtte lønmodtagerne i industrien nøjes 

med en fremgang på 1,26 pct. i 2012. Forskellen 

retfærdiggøres med forestilling om, at lønmodtagerne 

ikke arbejder hårdt nok. Det gør cheferne 

derimod. Dermed bliver eksklusion og 

dynamisk ulighed retfærdige redskaber, der skal 

hjælpe med, at få de dovne ud af sengen. 

Naturlige fordomme 

Fordomme er bygget op forestillinger om ’dem’ 

og ’os’. ’Dem’ er ikke kun forbeholdt ’de fremmede’ 

– der hentydes lige så ofte til ’dem, som 


ikke fortjener’. Der er således opstået en ny 

form for racisme. Vi morer os over teenagemødrene 

i De unge mødre og de gældsatte i 

Luksusfælden. Vi betragter dem som hjælpeløse 

og opfatter deres situation som selvvalgt. Vi 

lever efter et darwinistisk ideal, hvor opfattelsen 

er, at alle de der lider afsavn gør på grund af 

manglende evner. Derfor er vores fordomme 

retfærdige. Derfor fremstår ulighed som acceptabel 

og naturlig. 

Grådighed er godt 

Grådighed blev for alvor et ideal med det uforglemmelige 

slogan ’greed is good’ fra filmen 

Wall Street om den nådesløse spekulant Gordon 

Gekko. Det, som skulle have været en 

skræmmefigur i en Hollywoodfilm, blev i stedet 

et ideal i virkelighedens verden. 

Succes måles ikke længere i flid og skaberkraft, 

men alene i størrelsen på din bonus. At 

Peter Straarup høster et livslangt gyldent håndtryk 

på 67 millioner kroner for sin miserable 

indsats i Danske Bank er kun et blandt alt for 

mange eksempler. 

Uundgåelig fortvivlelse 

Øget grådighed og materiel succes har aldrig 

været nogen genvej til lykke. Elitisme og eksklusion 

har en pris, der ofte kommer i form af fortvivlelse. 

Frygt, mistillid, angst, mistro og følelsen 

af ikke at leve op til kravene skaber fortvivlelse 

eller psykisk sygdom. Vi accepterer 

psykiske lidelser, der allerede berør 1,5 millioner 

danskere, som et vilkår ved den moderne 

tilværelse. Det løses med psykofarmaka, uden at 

vi stiller spørgsmål til de strukturer, der skaber 

udfordringen. 

Ulighedens fem ansigter slår langt fra igennem 

samtidig eller på samme måde, men de 

udgør alle en del af historien om udviklingen i 

den vestlige verden. Det er en historie, der ikke 

repræsenterer status quo, men tværtimod kendetegner 

en udvikling, der er slået igennem

siden 1970’erne, og som på mange måder har 

været negativ for ligheden. 

Indtil 1970’erne steg reallønnen, de riges 

andel af den samlede indkomst faldt. Siden har 

der været flere fængslede, flere gældsatte og 

fortsat fastholdelse af massive skel på de nyere 

ulighedsområder som sundhed og kultur. 

Den moderne værdikamp 

Der har altid eksisteret idealer eller værdisæt, 

som indbefatter elitisme, eksklusion, fordomme, 

grådighed og fortvivlelse. Og opgøret 

med dem, betyder ikke, at vi skal efterstræbe 

den totale lighed eller bedrive lighedsmageri, 

hvor der stræbes nedad. Pointen er, at vi skal 

udfordre normerne, fordi de former vores 

opfattelse af, hvad vi ’kan’, og hvad vi ’bør’ 

stræbe efter. 

DEN MODERNE VÆRDIKAMP: ULIGHED! 

Over tid kan de ulighedens værdisæt altså 

blive erstattet med andre værdier og forestillinger. 

Ligesom vi ikke længere opfatter slaveri 

eller analfabetisme, som naturligt og acceptabelt, 

er det muligt, at de nuværende ulighedsskabende 

værdier med tiden vil blive uacceptable. 

Derfor ligger kimen til løsningen netop i at 

erkende problemet. 

Opgøret med den nuværende ulighed 

handler altså om at ændre de nuværende værdier 

i den retning, vi ønsker, at verden skal 

bevæge sig i. 

Det er tid til, at den danske venstrefløj 

udfordrer de etablerede idealer og gør op med 

myterne om de dovne arbejdsløse og de uværdige 

kræverdyr på offentlig forsørgelse. Det er 

tid til, at sætte spørgsmålstegn ved de elitære 

supermennesker og flittige bankdirektørers formåen. 


39

Gentækning af samfundsvidenskab 

En kritisk analyse 

af cand. scient. pol. og Master i evaluering, Lektor på handelsgymnasiet, Peter Gorm 

Larsen, 2012 

Der er akut behov for at gentænke samfundsvidenskaben. 

Det skal ske indenfor tre områder, 

nemlig det videnskabsteoretiske område, videnskabens 

forhold til praksis og undervisningen i 

samfundsvidenskab og samfundsfag. Videnskabens 

forhold til praksis behandles ikke her. 1 

Gentænkning af det 

videnskabsteoretiske grundlag 

Paradoksalt nok kan samfundsvidenskaben 

hente inspiration fra naturvidenskaben og i særlig 

grad fysikerne. De har med kvanteteorien og 

Einsteins relativitetsteori for længst gjort op 

med Newtons mekaniske, deterministiske og 

reduktionistiske verdensbillede. 2 Den moderne 

fysik tænker ikke længere i absolutte størrelser. 

Tid og rum er relativt. Den fysiske verden er 

ikke bestemt af eviggyldige naturlove, men forstås 

bedre som processer og perspektiver. Verden 

er kontingent og under konstant forandring. 

Nogle fysikere lader sig inspirere af biologernes 

evolutionistiske verdensbilleder, hvor 

processer medfører en konstant udvikling. 3 

1 Se længere analyse i webartiklen ”Gentækning af en 

wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab og 

samfundsfag” på adressen: http://www.policy.dk/wannabe.pdf. 

2 Se f.eks. Hans-Peter Dürr (2011): Warum es ums Ganze 

geht. Neues Denken für eine Welt im Umbruch, Fischer 

Taschenbuch Verlag, passim. Lee Smolin, (1997): 

The Life of the Cosmos, Weidenfeld & Nicolson, London, 

passim. Bill Bryson (2009): En kort historie om næsten 

alt, Gyldendals Bogklubber, passim. 

3 Lee Smolin, (1997): The Life of the Cosmos, Weidenfeld 

& Nicolson, London, passim. 


Desværre bygger meget ”moderne” samfundsvidenskab 

stadig på Newton og de klassiske 

fysikeres verdensbillede. Mange samfundsvidenskabelige 

kandidater har en reduktionistisk, 

deterministisk og mekanisk opfattelse af 

fænomener i samfundet. De tror, at de kan nedbryde 

komplekse sociale fænomener til håndgribelige 

størrelser ved hjælp af sproglige 

begrebsafklaringer og definitioner. Sociale 

fænomener bliver isoleret til afhængige variable 

(dvs. effekter og virkninger) og uafhængige 

variable (dvs. årsager). Sprogligt konstruerer og 

italesætter de kausaliteter. 4 Ved hjælp af såkaldte 

operationaliseringer kvantificeres variable med 

tal. De samfundsvidenskabelige kandidater forsøger 

at finde korrelationer, dvs. sammenhænge 

mellem variable. I virkeligheden er der tale om 

store og abstrakte sproglige konstruktioner. I 

denne optik bliver god samfundsvidenskab, når 

man f.eks. kan se en sammenhæng mellem 

uddannelsesniveau og menneskers sundhed. De 

har sprogligt konstrueret en sammenhæng. De 

har skabt, italesat og legitimeret en ny fortælling. 

En historie som mennesker handler på 

inden rapporten er skrevet. Gælder denne sammenhæng 

også i fremtiden? Who knows? 

Endnu værre er det med økonomernes konstruktioner. 

De slæber f.eks. rundt med en fore- 

4 Den mekaniske tankegang er særlig udtalt i den såkaldte 

virkningsevaluering. Se Peter Dahler-Larsen (2003): 

”Opskrift på virkningsevaluering” pp. 51-79 i Peter Dahler-Larsen 

og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye 

veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller, Systime.

stilling om equilibrium dvs. ligevægt, som er 

over hundrede år. F.eks. at efterspørgsel og 

udbud vil mødes i en ligevægtspris. De tror på 

nogle naturlige og evige tilstande i forhold til 

menneskers adfærd. F.eks. at mennesket er rationelt 

og vil nyttemaksimere. 

Samfundsvidenskaben har igennem årene til 

fulde vist sin elendighed både på det teoretiske 

og praktiske plan. 5 Opgiv ideen med at efterligne 

de klassiske fysikeres mekaniske verdensbilleder. 

Fænomener i samfundet er kontingente 

og midlertidige. Især fordi mennesker 

lærer af fortiden, men også fordi mennesker 

konstant handler. Heldigvis! Tænk, hvis det stadig 

var nazisterne, der havde magten i Tyskland 

eller vi stadig havde fæstebønder i Danmark! 

Samfundsforskning og beskrivelser er kun 

øjebliksbilleder af tilstande. Afhandlinger, rapporter, 

undersøgelser, evalueringer og lærebøger 

er derfor ikke andet end fortællinger, der 

allerede kan rubriceres som historie i det øjeblik, 

det sidste punktum er sat. Som moderne 

og mobile mennesker indgår vi hver dag i nye 

sociale relationer og processer. Hver eneste 

sekund ”producerer” vi samfund. Bare det, at 

forskeren, konsulenten eller læreren undersøger 

et socialt fænomen, bidrager øjeblikkeligt til 

produktion af samfund. Personen der interviewes, 

begynder straks at tænke over nye ting, og 

kan handle her på. 

Samfundet i går er forskellig fra samfundet i 

dag. Aktiemarkedet i går er forskellig fra aktiemarkedet 

i dag. Den politiske situation på Christiansborg 

er ikke, som den var sidste år. Heraklit 

havde ret i, at man ikke kan bade to gange i 

den samme flod. Både floden og den badende 

har forandret sig. 6 Hvad sker der i morgen? 

5 Se længere argumentation for dette i webartiklen 

”Gentækning af en wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab 

og samfundsfag” på adressen: http:// 

www.policy.dk/wannabe.pdf. 

6 Poul Lübcke (red.),(1983): Politikens filosofi leksikon, 

Gyldendals Bogklubber, p.183. 

GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB 

På trods af, at mange fysikere har opgivet 

ideen om, at der er absolutte holdepunkter i den 

fysiske verden, undersøger de stadig verden og 

ser stadig muligheder. De forsøger at afdække 

processer, relationer, bevægelser og perspektiver. 

De finder principper for selvorganiseringer. 

De ser på, hvordan helheder spiller ind på dele 

og omvendt. 

Løsningen for samfundsvidenskaben er 

hverken en reduktionisme, hvor forskningsobjektet 

er det atomistiske og foranderlige individ, 

eller at objektet er totaliteter i form af flygtige 

aggregerede variable, der f.eks. kaldes for samfund, 

struktur eller system. Helt galt bliver det, 

når størrelserne beskrives som eviggyldige sandheder. 

Forskere, konsulenter, lærere og embedsmænd 

skal opgive troen på, at der er korrespondens 

mellem deres begreber og teorier, og så en 

ydre iagttagelig og objektiv virkelighed. 7 De skal 

i stedet acceptere, at de netop med deres begreber 

og teorier skaber virkeligheden. De skal 

afdække, hvordan individ og samfund konstrueres 

og italesættes samt hvilke konsekvenser det 

har. I særlig grad bør fokus være på undersøgelser 

af italesættelser af relationer mellem individer 

og grupper af individer. 

”Samfund” er et konstrueret begreb. Det er 

et forsøg på at skabe et nulpunkt, en absolut 

eller en fast baggrund. Som mennesker oplever 

vi ikke et samfund, men kun relationer til andre 

mennesker. Ingen af os har set ”samfundet”. 

Samfundsforskeren skal ikke studere samfund, 

men relationer, processer, meninger, kultur, 

perspektiver, italesættelser, fortællinger og 

adfærd mennesker imellem. Det er forhold, der 

konstant forandrer sig, og som konstant skal 

genproduceres for ikke kun at være historie. Det 

er forhold, som vanskeligt lader sig afgrænse i 

7 Se længere argumentation for dette i webartiklen 

”Gentækning af en wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab 

og samfundsfag” på adressen: http:// 

www.policy.dk/wannabe.pdf. 


41


rum og tid. At henvise til konteksten gør det 

ikke mere nøjagtigt, for hvor starter og slutter 

den? Sociale fænomener kan ikke nedbrydes til 

pæne målbare variable og diagrammer med 

kasser og pile. 8 Samfundsvidenskab kan ikke 

reduceres til kun, at se på signifikante sammenhænge 

mellem variable. Flere variable og kraftigere 

computere vil ikke afhjælpe samfundsvidenskabens 

elendighed. 

Fokus på fortløbende processer fremfor fast 

definerede variable vil give forskere, konsulenter, 

embedsmænd, lærere, studerende og elever 

bedre mulighed for at forstå og forklare organisationer, 

politik og økonomiske udviklinger. 

Ofte kan 1, 2, 10 eller 100 variable ikke forklare, 

hvorfor aktiemarkedet pludselig begynder 

at falde. Først kommer der måske en dårlig økonomisk 

nyhed i pressen. Det får nogle til at 

sælge. Aktørerne er i gang med at ”producere” 

en økonomisk begivenhed. Det får aktiemarkedet 

til at falde. Det bliver til en ny nyhed. Det får 

flere til at sælge osv. 

Økonomerne skal supplere deres tal og statistik 

med en interesse for, hvordan der bliver 

”produceret” økonomi. De skal undersøge aktørernes 

sociale konstruktioner af virkeligheden og 

kortlægge, hvordan konstruktionerne spiller ind 

på ”virkeligheden” i tidspunktet T1, T2, T3, T4 

osv. De skal undersøge, hvordan der ”produceres” 

økonomiske kriser, som jo er sociale konstruktioner 

hos forbrugere, investorer, journalister 

og politikere. 9 Det er fortællinger, der bliver 

til selvopfyldende profetier. Hvornår bliver økonomerne 

klar over, at vi har muligheder, og at vi 

kan ændre verden, hvis vi vil? 

Gymnasielæreren, der ikke kan forstå, hvorfor 

to 2.G klasser er så forskellige, skal ikke 

begynde at finde årsager, der kan sammenfattes 

i stabile variable og kasser forbundet med pile. 

8 Se arketypen på dette hos Dahler-Larsen op.cit. 

9 Se f.eks. 1 ”Har økonomer løsninger på krisen?”. Den 

findes på adressen: http://www.policy.dk/ekonomer.pdf 


Hun skal i stedet forsøge at følge de processer, 

der sker i klasserne. Hun skal undersøge relationer 

mellem eleverne og se, hvordan der opstår 

mønstre, der konstant ændres. Det, der sker om 

mandagen i første time (T1) tages med ind i 

næste time om onsdagen (T2), som igen får 

indflydelse om fredagen (T3) osv. Hun skal 

undersøge, hvordan begivenheder italesættes 

og, hvordan der skabes roller. Hun skal undersøge, 

hvorfor der kontinuerligt produceres god 

stemning i den ene klasse og dårlig stemning i 

den anden klasse. Samtidig skal hun være klar 

over, at hun med sin tilstedeværelse selv deltager 

i produktionerne. At hun selv italesætter 

begivenheder og adfærd. Hun skal erkende, at 

alt faktisk kunne være anderledes. 

Naturligvis findes der i dag samfundsforskere, 

konsulenter, embedsmænd, lærere, elever 

og studerende, der er klar over disse processer. 

Men de er undtagelsen, og de bliver ikke regnet 

for rigtige videnskabsfolk. De anses som ideologer, 

ildsjæle, projektmagere, fantaster og utopister. 

De samfundsvidenskabelige kandidater og 

forskere skal opgive troen på det nomotetiske, 

dvs. at der findes lovmæssigheder. Acceptere, at 

den iagttagelige virkelighed er kontingent og 

fremtræder i form af perspektiver. 

Når verden er kontingent bliver det straks 

interessant at beskæftige sig med kontrafaktiske 

forhold. Hvad nu hvis, der ikke var privat ejendomsret? 

Der ikke var markedsøkonomi? Der 

ikke fandtes et repræsentativ demokrati? Der 

ikke var ledere? Hvad nu, hvis der ikke fandtes 

et militær? At ulighed og fattigdom var afskaffet 

osv.? Den slags scenarier skal forskere, konsulenter, 

embedsmænd, lærere, studerende og elever 

i større udstrækning til at beskæftige sig 

med. For når verden er kontingent, er fremtiden 

fyldt med muligheder. De samfundsvidenskabelige 

kandidater skal beskæftige sig med visioner, 

utopier og handlingsstrategier fremfor teknokratiske 

og konservative samfundsbeskrivelser.

Forskeren, konsulenten, embedsmanden, 

læreren, den studerende og eleven skal opgive 

illusionen om, at de kan være objektive dvs. 

værdineutrale. De må opgive at betragte dem 

selv som instrumenter, der måler tilstande i 

samfundet. De er ikke termometre, linealer, 

kikkerter eller mikroskoper, men mennesker af 

kød og blod. De har deres egne biografier, 

historier og sprog, som de ikke kan frakoble, 

når de forsøger at forklare og forstå mennesker 

og samfund. De er levende kroppe, der udsender 

dufte, bevægelser, mimik og fylder i rummet. 

Forhold der påvirker ethvert interview og 

observation, men også deres fortolkninger af 

artefakter. 

De skal opgive troen på, at det er muligt at 

stå på en bjergtop og iagttage individer og samfund. 

De skal acceptere, at de selv befinder sig i 

en af myretuens myriader af gange. At de, som 

myrer i en myretue, kun har et stærkt begrænset 

udsyn. De skal indse, at de aldrig kommer til at 

se hele myreturen. At det er umuligt at iagttage 

alle relationer. De har ikke øjne i nakken, og 

kan ikke se i mørke. En fuldstændig forståelse 

og forklaring af totaliteten er en logisk umulighed. 

Acceptere, at de som myre selv skal overleve 

og selv deltager i fællesskabet. At det aldrig 

vil lykkes at få andet end et myreperspektiv på 

de andre myres adfærd og relationer. Det er 

ikke dårligt, for det skaber mulighed for kommunikation, 

deltagelse og ændring af myreverdenen. 

Der findes ikke et grundprincip eller en 

masterplan, som samfund til alle tider vil være 

organiseret efter. Vi kan lade os inspirere af fortællingerne 

fra de gamle politiske filosoffer som 

f.eks. Adam Smidth og Karl Marx. Deres teorier 

er kun historier og ikke eviggyldige sandheder. 

Teorien om den usynlige hånd og det frie marked 

er en fortælling. Det samme gælder Marxs 

beskrivelse af klasser, klassekamp, de uundgåelige 

revolutioner og historiens teleologiske 

udvikling. 


Samfundsvidenskabelige forskere, konsulenter, 

embedsmænd, journalister, lærere og politikeres 

fortællinger handler i dag ofte om demokrati, 

menneskerettigheder, økonomisk krise, 

arbejdsløshed, vækst, konkurrenceevne, globalisering 

og klima. Fortællinger om flygtninge, 

ghettoer, manglende drikkevand, stress, skilsmisser, 

ulighed, selvmord, lykkepiller, ensomhed 

og død. De kunne være anderledes. Hvor er 

fortællingerne om lykke, fællesskaber, kærlighed 

og nye indsigter? Hvor er de nuancerede og pluralistiske 

fortællinger om individer og samfund? 

Fortællinger der giver håb, handlinger og en 

bedre fremtid? Fortællinger, der bringer os fri af 

krisernes lænker? 

Undervisning i samfundsfag 

Gentænkning af samfundsvidenskaben har 

implikationer for undervisningen i samfundsvidenskab 

og samfundsfag. 

Indholdet af samfundsfag skal ikke længere 

bestå i, at elever og studerende skal trættes med 

lange samfundsbeskrivelser og halvdårlige teorier, 

som forsøger at beskrive vores nuværende 

samfund. 10 Beskrivelser, som konservativt formidler 

og cementerer vores nuværende institutioner, 

relationer, værdier og normer. Beskrivelser, 

som får vores nuværende samfund med 

repræsentativt demokrati og markedsøkonomi 

til at fremstå som naturligt og som et endemål 

for menneskelig civilisation. Samfundsbeskrivelser, 

som er statiske og forhindrer menneskelig 

kreativitet. Beskrivelser, som giver et falsk 

billede af at være objektiv videnskabelig viden. 

Beskrivelser, som bygger på et teknokratisk elitesprog, 

der kvæler dialog og debat i samfundsfagstimerne 

og ikke mindst til eksamenerne. 

10 Se f.eks. Peter Gorm Larsen: (1997): „Ingen grundbøger 

i samfundsfag!” (publiceret på lukket konference i 

Skolekom og på: http://www.policy.dk/art3.htm). Findes 

også på en side hos undervisningsministeriet, der 

handler om centrale tekster i forhold til samfundsfagets 

didaktik: http://www.emu.dk/sem/fag/sam/sam_didaktik/index.html 


43


Beskrivelser, som på forhånd gør lærerne til 

samfundsvidenskabelige eksperter. 

Elever og studerende skal i stedet bibringes 

en forståelse af, at de selv og deres samfundsfagslærer 

her og nu producerer sociale konstruktioner, 

fortællinger, narrativer og menneskelige 

relationer. De skal bibringes en opfattelse 

af, at de ”producerer samfund i samfunds - 

fagstimerne”. At de ”producerer økonomi i 

økonomitimerne”. At økonomi, samfund og 

samfundsindretninger er kontingente og midlertidige. 

At alt kan være anderledes og at fremtiden 

er åben. At magt og penge kan fordeles på 

andre måder. At mennesker kan bo, arbejde og 

leve på andre måder. At familier ikke behøver at 

være kernefamilier, men kan være storfamilier, 

klaner eller slægter. At far og mor, kan være 

mor og mor eller far og far. At stater, landegrænser 

og sprog er mere eller mindre vilkårlige 

menneskelige konstruktioner. 

Gentænkning af samfundsfag betyder, at 

fokus i undervisningen skal lægges på muligheder 

og beskæftige sig med det kontrafaktiske. 

Hvad nu, hvis Danmark ikke var en stat? Hvis vi 

danskere i stedet organiserede os i klaner? Hvis 

vi ikke fordelte goderne via markedskræfterne? 

Hvis vi ikke skulle undervises, eller selv skulle 

betale for at få en uddannelse eller komme på 

sygehus? Hvad du, hvis man ikke fik karakterer 

i samfundsfag og ikke behøvede at møde op til 

timerne osv.? 

Hvad ville der være sket, hvis udviklingen 

var en anden? Hvis vi ikke havde fået en 

finanskrise i 2008? Hvis regeringen var en 

anden? Hvis der var 100.000 flere arbejdsløse 

osv.? Kontrafaktiske betragtninger anses traditionelt 

for ikke at være videnskabelige, men at 

beskæftige sig med den faktiske udvikling, er 

heller ikke videnskabeligt. Den faktiske udvikling 

er jo blot et udfald af mange mulige udfald. 

Et udfald, som i øvrigt hele tiden forandres. Det 

kontrafaktiske perspektiv gør samfundsfagsundervisningen 

mere interessant. Det giver elever 


og studerende en bevidsthed om det kontingente, 

og at de selv kan og skal handle. 

Det er muligheder, der skal afdækkes, og det 

er muligheder, der skal undervises i. Muligheder 

er også handlinger. Fremtiden er åben. Samfundsfagsundervisningen 

har i alt for mange år 

været fokuseret på institutioner og strukturer. 

Gamle fortællinger om demokrati, markedsøkonomi, 

private virksomheder, familien osv. 

Størrelser, der i lærebøgerne har fået deres eget 

liv. Størrelser, der opfattes som naturlige og 

evige. Fortællinger som anvendes, når elever og 

studerende skal undervises, have karakterer og 

går til eksamen. 

I stedet for, at elever og studerende skal 

skrive pseudovidenskabelige afhandlinger og 

afleveringer, skal de forfatte essays om deres 

drømmesamfund, drømmefamilie, drømmearbejde, 

drømmeby eller drømmeøkonomi. Det 

vil give dem en bevidsthed om, at de selv er med 

til at producere samfund. At de selv har aben. 

At samfund og samfundsindretninger er menneskelige 

konstruktioner. 

De gymnasiale rigide krav om taksonomiske 

niveauer er et pseudovidenskabeligt krav, der 

skal bibringe elever og lærere en opfattelse at, at 

man kan skelne mellem, hvad der er objektivt 

og subjektivt. Elever tvinges til først at redegøre 

eller beskrive, derefter analysere og til sidst vurdere 

eller diskutere. Det er udtryk for et anakronistisk 

verdensbillede af videnskab og objektive 

videnskabsmænd, der nøgtern undersøger virkeligheden 

derude. Det er udtryk for et absolut 

og statisk verdensbillede. Dette taksonomiske 

cirkus 11 gør undervisningen kedelig, abstrakt og 

uvedkommende. I stedet skal vi have drømmene, 

dialogen og debatten ind i timerne. Ele- 

11 Se f.eks. Jytte Merete Knudsen og Per Henriksen 

(2009): Samfundsfagsdidaktik, 2. udgave, Forlaget Columbus. 

Artiklerne i bogen omkring samfundsfagsdidaktik 

er fyldt med ad infinitum eksempler på det gamle rigide 

verdensbillede. Alle samfundsfagslærere, der skal undervise 

i gymnasiet og have pædagogikum i samfundsfag, 

skal igennem denne bog og denne skoling!

verne skal lære at skabe nye fortællinger og 

sociale konstruktioner om samfundet. De skal 

lære at producere og skabe samfund. Lære at 

sætte processer i gang. 

Elever og studerende skal lære at skabe 

sociale konstruktioner, der afdækker og nedbryder 

etablerede sandheder og magtkonstellationer 

der bidrager til fortællinger om retfærdighed og 

bringer mennesker fri af det påtvungne nødvendighedsrige. 

Skabe sociale konstruktioner, der 

nedbryder opblæsthed, fordomme, nidkærhed 

og ensidighed. Skabe sociale konstruktioner, der 

åbner op for pluralisme og tolerance. Der bidrager 

til menneskelig værdighed og frihed. Der 

skaber anerkendelse og åbner nye muligheder, 

der tager afsked med det økonomiske fængsel, 

som lærebøgerne i dag synes at formidle. Konstruktioner, 

der skaber håb og handlinger. 

Det kontrafaktiske leder undervisningen 

hen mod scenarier. Elever og studerende skal 

trænes i, at opstille og beskrive scenarier for 

mulige indretninger af samfundet. I forhold til 

statsdannelse skal de f.eks. beskrive 3 scenarier. 

Et forenet Europa, et suverænt og nationalistisk 

Danmark, et Danmark der er brudt op i mindre 

stammesamfund. De skal finde fordele og ulemper 

ved scenarierne og opstille handleanvisninger 

på, hvordan de kommer hen til drømmescenariet. 

Elever og studerende skal selv sætte processer 

i gang, der påvirker dem selv og deres omgivelser. 

De skal undersøge, hvad der sker. Blive 

klar over, at indretninger, institutioner, værdier 

og normer i samfundet er noget de selv er med 

til at producere og konstruere. Starte underskriftindsamlinger, 

skrive læsebreve og kronikker. 

Lave hjemmesider og YouTube film. Fremstille 

spørgeskemaer og konsulentrapporter.De 

skal selv indkalde til møder og arrangere studieture. 

Møde politikere, embedsmænd og borgere. 

Lave eksperimenter og happenings. 


Opstille partier og lave græsrodsbevægelser. De 

skal med andre ord lære at handle. 12 

Elever og studerende skal lære at forstå processer 

mere end at aflire pseudovidenskabelige 

samfundsteorier og begreber. De skal forstå 

aktørers muligheder og begrænsninger. De skal 

forstå, hvordan strukturer sætter grænser, men 

også, hvordan der kan handles indenfor givne 

strukturer. De skal ikke bare beskrive problemstillinger 

og koble teori med empiri. Noget som 

er gammeldags, og hører moderniteten til. De 

skal læse, researche, argumentere, debattere, 

drømme og handle. Noget der går videre end de 

rigide gymnasiale taksonomiske niveauer. De 

skal sprænge de nuværende bekendtgørelser, 

som desværre er bakspejlsforestillinger. Optegnelser 

over, hvad der engang var vigtigt og, hvad 

der engang eksisterede. 

Samfundsfag i fremtiden kan sammenfattes i 

følgende punkter: 

y Opgiv de lange kedelige samfundsbeskrivelser. 

y Opgiv den samfundsvidenskabelige teori. 

y Opgiv de rigide taksonomiske niveauer. 

y Opgiv ideen om, at læreren er eksperten. 

y Fokuser på det kontingente, det kontrafaktiske, 

på scenarier og muligheder. 

y Fokuser på det tværfaglige. 

y Fokuser på drømme, visioner og utopier. 

y Fokuser på dialog og debat. Samfund konstrueres 

i bl.a. samfundsfagstimerne. 

y Fokuser på menneskers potentialer og ikke i 

givne systemer og strukturer. 

y Elever og studerende skal sætte processer i 

gang. De skal handle! 

12 F.eks. havde jeg en klasse, der agerede konsulenter 

for byens borgmester i forhold til ghettoproblemet. 

Gruppevis fremstillede de konsulentrapporter, der byggede 

på deres egne undersøgelser. Grupperne oprettede 

konsulentfirmaer med innovative navne. De mødtes med 

borgmesteren i byrådssalen, som velvilligt og professionelt 

kommenterede rapporterne og deres anbefalinger. 

Det var direkte handling i lokalsamfundet. 


45

Samfundsfag 

NY 

UDGAVE 

Demokrati, magt og 

politik i Danmark 

– 2. udgave 

Af Peter Munk Christiansen 

og Asbjørn Sonne Nørgaard 

Demokrati, magt og politik i Danmark udkommer 

nu i en ny, opdateret udgave med bl.a. 

nye temaer om moral, psykologi og ideologi, 

regionernes fremtid og danskernes holdninger 

til indvandrere. 

Bogen indeholder en række nye eksempler 

og cases om fx pirater i internationalt farvand, 

spindoktorer, kommunaliseringen af arbejds- 

formidlingen og efterlønsreformen i 2011. 

Og så er metodeafsnittet udvidet med et afsnit 

om chi i anden-test. 

Demokrati, magt og politik i Danmark – 2. udgave 

giver en grundig indføring i det politiske 

system og de basale teorier og dækker politik- 

kernestoffet i samfundsfag på A-niveau. 

“ 

… En vægtig og 

anvendelig bog… 

” 

Anmeldelse af bogen Demokrati, magt og politik 

i Danmark i bladet Samfundsfagsnyt 

Kr. 199,ex 

moms

ANMELDELSER

Anmeldelser 

Ole Hammerslev og Henrik 

Palmer Olsen (red.) 

Retsfilosofi. 

Centrale tekster og temaer 

Hans Reitzels Forlag 2011 

Et bastant kraftværk på i alt 

831 sider for filosofihoveder og 

andre med interesse for jura og 

ret er landet med introduktion 

til 16 temaer med tilhørende 

tekster fra den juridiske og 

retsfilosofiske verden. Det vil 

sige tekster fra den vestlige verden, 

her er ingen Confucius eller 

kinesisk legalisme. Til gengæld 

er bogen en tour de force 

gennem (rets-)filosofiens historie, 

som er sjov at læse for 

en filosofisk minded samfundsfagslærer 

og andre med 

interesse for retsstat og retfærdighed. 

Introduktionerne til hvert 

tema – det starter i antikken 

og ender med retsfølelsesbegrebet 

i en senmoderne vox 

populistisk kontekst – er skrevet 

af jurister og filosoffer og 

bringer os gennem de teoretiske 

konflikter, der i det store 

og hele tager udgangspunkt i 

den traditionelle retsopfattelse, 

der ligger i naturretstanken, 


hvor der altid (undskyld udtrykket) 

kan appelleres til en 

højere myndighed, i sidste 

ende naturen eller gud. 

Over for naturretten finder 

vi retspositivismen, som i 1832 

bringes på banen af juristen 

John Austin (ikke at forveksle 

med sprogfilosoffen J.L. 

Austin), der med inspiration 

fra Humes skelnen mellem positive 

’er’- og etiske ’bør’-sætninger 

sondrer mellem rettens 

eksistens og dens værdi (173). 

Austin kalder således naturretten 

’guds lov’ og lader retsvidenskaben 

gælde menneskelige 

love, hvor nogle er holdningslove 

og henregnes moralvidenskab. 

Andre er positive love, 

som sættes af politikere og 

drejer sig om magten til at lovgive. 

Retspositivismen har sat sig 

dybe spor i skandinavisk retslære, 

hvor svenske Axel Hägerström 

og danske Alf Ross næsten 

har defineret nordisk 

juridisk tradition i anden halvdel 

af det 20. århundrede. Ross 

forstår gældende ret som den 

ret, der faktisk opleves som 

gyldig og gældende, (289) 

mens han fastholder den rets- 

positivistiske adskillelse af ret 

og moral, som de naturretslige 

tænkere tager afstand fra. Her 

er der en tæt sammenhæng 

mellem ret og moral og dermed 

etik og politik. 

Mellem disse to positioner 

finder vi amerikansk pragmatisme, 

marxistisk retsteori og 

postmodernisme, som alle står 

mest i gæld til retspositivismen, 

men stedse forholder sig 

til naturretten, der bliver en 

slags standard, som disse tilgange 

definerer sig ud fra. 

Jeg savner de banebrydende 

folkerets-/statsretsfilosoffer 

Grotius, Pufendorf og helt afgørende 

mangler Machiavelli – 

både den brutale beskrivelse af 

(rets-)politisk kynisme i Fyrsten 

og det blide forsvar for 

retssikkerhed i Ti bøger om Titus 

Livius – efter denne anmelders 

beskedne mening den 

første moderne retsfilosof, for 

hans filosofiske projekt peger 

netop i retning af retspositivismen. 

Også tekststykker fra David 

Humes Inquiry Concerning the 

Principles of Morals (1751) 

kunne i denne sammenhæng 

være relevante, men han næv-

nes dog i forbindelse med den 

britiske retspositivisme. Den 

samtidige Montesquieu kunne 

også med fordel repræsenteres 

med en tekst, fx fra Lovens 

Ånd (1748), hvor domstolens 

uinteresserede rolle i en tredelingen 

af statsmagten diskuteres. 

Her foregribes flere af retspositivismens 

pointer, selv om 

Montesquieu nok bør henregnes 

naturretsfilosofien. Sådan 

læste jeg ham i hvert fald. 

Nærværende moppedreng bliver 

aldrig en nødvendig del af 

det samfundsfaglige pensum i 

Peter Nedergaard 

USA – en grundbog i politik 

og økonomi 

”USA – en grundbog i politik 

og økonomi ” er velskrevet og 

uhyre undervisningsaktuel op 

til det forestående præsidentvalg 

i USA. Bogen er velegnet 

til hele det gymnasiale niveau, 

men jo længere vi kommer hen 

i det gymnasiale forløb, skal 

den i stigende grad suppleres 

med modeller og samfundsvidenskabelige 

teorier. Meget vil 

sandsynligvis kunne klares 

gennem referencer til eller inddragelse 

af vore grundbøger. 

Peter Nedergaard skal have 

ros for sin gennemgående 

komparative og perspektiverende 

tilgang til stoffet både 

gennem interne henvisninger 

og inddragelse af verden uden 

gymnasiet, men mon ikke en 

og anden kunne drage nytte af 

nogle af teksterne i forbindelse 

med fx SRP eller AT? Som 

mange andre gode tekstantologier 

og opslagsværker vil Retsfilosofi 

stå godt i samfundsfagsskabet, 

men den er dyr 

(kr. 598,-) og kan måske anbefales 

at låne på biblioteket, 

når den hårdt arbejdende elev 

alligevel skal derned for at 

indhente materiale til sine opgaver. 

Morten Sestoft, 

JohannesGymnasiet 

for USA. Det kan undre, at 

han ikke perspektiverer sin 

omtale af USA’s støtte til muslimske 

oprørere i deres kamp 

mod sovjettropperne i Afghanistan 

til den senere etablering 

af taliban-regimet og al-Qaeda 

De første 4 kapitler (122 sider) 

er efter et kortfattet miniportræt 

af USA. Først en gennemgang 

af USA’s historie fra 

den begyndende britiske kolonisering 

til og med Obamas 

første(?) regeringsperiode. 

Derefter følger et kapitel om 

USA’s politiske system (50 sider) 

og ét om USA’s økonomiske 

system (29 sider). Et efterfølgende 

selvstændigt kapitel 

om USA’s internationale position 

og udenrigspolitik ville på 

mange måder have fuldendt 

værket. 

ANMELDELSER 

Hvert kapitel er forsynet 

med en opsummering af dets 

hovedpunkter, som man kan 

nøjes med, når undervisningen 

eller eleven shopper i bogen, 

og derefter mulige arbejdsopgaver. 

De to historiske kapitler, der 

tegner tiden frem til 2. Verdenskrig, 

er gode. De lægger 

på en overskuelig måde op til 

at diskutere årsagerne til de 

skelsættende begivenheder og 

de særegne forhold, der gør sig 

gældende i USA. Jeg savner 

dog her som andetsteds en 

bedre præsentation af forskellige 

synspunkter bl.a. i form af 

”kilder” både til politikken i 

USA, hvor den sejrende part 

generelt har ordet, og til forskellige 

syn på fremstillingen 

af USA og landets historie. Bo- 


49

ANMELDELSER 

gen er præget af, hvad man 

kunne kalde en generel ”proamerikansk” 

holdning. 

Savnet forstærkes i det naturligt 

omfattende kapitel 4 

(60 sider) om tiden fra USA 

går ind i 2. Verdenskrig til i 

dag. Marshall-planen og bl.a. 

CIA-invasionen i Guatemala i 

1954 er som meget andet udelukkende 

forklaret med anvendelsen 

af Trueman-doktrinen 

og inddæmningspolitikken. 

Den amerikanske kapitals og 

enkelte firmaers (f.eks. United 

Fruit i Guatemala) økonomiske 

interesser bag den førte 

udenrigspolitik i form af klausuleret 

økonomisk støtte, organiserede 

kup og invasioner 

utallige steder rundt om i verden 

er uomtalte. Kan man i en 

undervisningsbog om USA 

helt undlade at anvende begrebet 

imperialisme? 

Det politiske felt er, som i 

forståelsen af USA’s udenrigspolitik, 

generelt for enerådende 

i bogens forklaringer og 

ikke mindst i kapitel 4. Læseren 

får eksempelvis således let 

det indtryk, at Nedergaards 

forklaring på Borgerrettighedsbevægelsens 

opståen er et 

par højesteretsdomme. Både 

dommene og bevægelsen 

kunne være set i lyset af de sociale 

og mentalitetsmæssige 

forandringer, bl.a. USA’s krige 

og afroamerikanske soldaters 

rekruttering til hæren er med 

til at skabe. 


Kapital 4 er ikke vellykket. 

Det falder fra hinanden og 

mangler nogle tydelige røde 

tråde. Afsnittene er fra krigens 

afslutning hakket i stykker efter 

hver enkelt præsidents regeringsperiode 

med lidt om 

økonomi, forandringer i levestandard, 

politiske reformer og 

udenrigspolitik. Det gør 

manglen på et selvstændigt kapitel 

om USA’s internationale 

position og udenrigspolitik 

åbenbar. Nedergaard ser Bushs 

udenrigspolitik efter 11. september 

som endnu en fravigelse 

fra USA’s udenrigspolitiske 

linje under den kolde krig 

og inddæmningspolitikken i 

forhold til kommunismen. 

OK, men verden ser også helt 

anderledes ud. 

Det forekommer endelig besynderligt, 

at teksten er suppleret 

med Stephen Graubards 

præsidentportrætter. Gentagelserne 

er talrige og synsvinklerne 

temmelig ens. Nedergaard 

har her næppe tænkt i 

komparative analyser. 

Eleverne vil kunne genfortælle 

indholdet i kapitlet, men 

der er ikke skabt mange muligheder 

for at bearbejde stoffet. 

At afsnittet er mindre vellykket 

afspejler sig både i de 

efterfølgende hovedpunkter og 

arbejdsspørgsmål. 

Gennemgangen af USA’s politiske 

system i kapitel 4 er anderledes 

brugbar. 

Den indledes med en fin 

præsentation af en række syns- 

vinkler. Det handler bl.a. om 

statsmagtens tredeling, delingen 

mellem staterne og det føderale 

niveau og de store kulturelle 

forskelle, landet 

rummer. Et opsamlende 

spørgsmål er, om delingerne 

gør staten svag? Synsvinklerne 

handler også om, hvorvidt 

USA er et pluralistisk eller elitistisk 

samfund, og om man 

kan anlægge et klassepolitisk 

perspektiv. 

Hovedparten af afsnittet tegnes 

af en grundig og klar gennemgang 

af det politiske system, 

som jeg gerne har savnet, 

når jeg har undervist i amerikanske 

forhold. Det er af passende 

omfang og udgør et godt 

grundlag for at beskæftige sig 

med det kommende valg. Stoffet 

åbner op for at bruge og 

diskutere de præsenterede 

synsvinkler. Og de kan udmærket 

suppleres med inddragelsen 

af modeller af partiers 

adfærd og andet. 

Det ville have styrket forståelsen 

af det amerikanske politiske 

og også det økonomiske 

system, hvis bogen havde skildret 

den meget store personmobilitet, 

der er mellem de 

store koncerners ledelser, politiske 

poster, regeringskontorer 

og for den sags skyld også de 

internationale organisationer 

som Verdensbanken og IMF. 

Hverken Clinton eller Obama 

er født med en guldske i munden. 

At de kan komme helt til 

tops afliver næppe i sig selv en

elitistisk opfattelse af det amerikanske 

system. Skildringen 

af den omtalte personmobilitet 

ville også have været et godt 

perspektiv på omtalen af 

Eisenhowers kritisk af det militær-industrielle 

kompleks. 

Det afsluttende kapitels skildring 

af USA’s økonomiske system 

er spændende, idet der 

sondres mellem er angelsaksisk 

form for kapitalisme og en 

kontinentaleuropæisk form, 

som f.eks. den danske. Jeg synes, 

at det bidrager med nye 

aspekter i diskussionen af konkurrenceparametre.Fremstillingen 

forekommer nok lidt for 

rosenrød, når den skildrer revisionsvæsnet 

og lignende vigtige 

institutioner som unuanceret 

pålidelige. Jeg behøver 

næppe at opremse fra rækken 

af store skandaler. 

ANMELDELSER 

Afsnittet om den førte økonomiske 

politik kompenserer 

fuldt ud for den hakkede fremstilling 

i kapitlet om efterkrigstiden 

og giver et godt 

overblik på grundlag af en kort 

fremstilling af de økonomiske 

skoler, der ligger til grund for 

de vekslende økonomiske diskurser. 

Per Bregengaard 

Køge Gymnasium 


51

ANMELDELSER 

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til at anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en 

af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger 

alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard 

Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. 

Helt nye bøger 

”USA´s udfordringer”, Peter 

Brøndum og Annegrete Rasmussen, 

Columbus, 1. udg. 1. 

opl. 2012, s 245, kr. 216,00 

inkl. moms/120,00 excl. moms 

”Brasilien – en ny stormagt”, 

Svend Roed Nielsen & Jacob 

Graves Sørensen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr. 

216,00 inkl. moms/120,00 excl. 

moms 

”Mellemøsten under forandring 

– baggrund og perspektiver”, 

Janus Graves Jacobsen 

& Jacob Graves Sørensen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2012, s 

128, kr. 190,25 inkl. 

moms/109,00 excl. moms 

”Kriminalitet og retfærdighed”, 

Eva Smith, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2012, s 132, kr. 


190,25 inkl. moms/109,00 excl. 

moms 

”Grundbog i dansk og international 

politik”, Ole Hedegaard 

Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl. 

2012, kr. 275,00 inkl. 


”Samfundsfag C”, Henrik Kureer 

& Claus Lasse Frederiksen, 

Systime, 3. udg. 1. opl, 

2012, s 399, kr. 362,50 inkl. 

moms/ kr.290 excl. moms 

samt ”Arbejdshæfte til samfundsfag 

C” , kr. 162,50 inkl. 


”Island – nordisk religion, historie 

og samfund”, Leif Nordberg, 

Frydenlund 1. udg. 1. 

opl. 2012, s 215, kr. 249,00 

”Danish Foregin Policy Yearbook 

2012”, (red) Nanna Hvidt 

& Hans Mouritzen, DIIS, 1, 

udg. 1. opl. 2012, s 264 

Øvrige bøger 

”Unge og identitet. Socialisation 

i otte forskellige lande”, 

Birgitte Prytz Clausen et al, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, 

s 208, kr. 225,00 incl. moms/ 

128,00 excl. moms 

”Ærke dansker – perker dansker”, 

Morten Hansen Thorndal, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 

2011, s 149 

”Netværkssamfundet”, Victor 

Bjørnstrup, Tobias Matthiesen 

& Oliver Boserup Skov, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2012, s 

105 

”10 nye bud – på kultur, identitet 

og værdier i Danmark”, 

Mehdi Mozaffari (red.), Sy-

stime, 1. udg. 1. opl. 2012, s 

208, kr. 180,00 excl. moms, ebog 

kr. 45,00 excl. moms 

”Samfundsfag C”, Henrik Kureer 

& Claus Frederiksen, Systime 

3. udg. 1. opl. 2012, s 

399, kr. 290,00 excl moms 

”USA – en grundbog i politik 

og økonomi”, Peter Nedergaard, 

Systime, 1. udg. 1. opl. 

2012, s 232, kr. 220 excl. 

moms, e-bog kr. 100 excl. 

moms 

”Afrikas vej fra bistand til velstand?”, 

Sven Riskær et al, 

Handelshøjskolens Forlag, 1. 

udg. 1. opl. 2012, s 184, kr. 

250,00 

”MedierNU”, Rune Valentin 

Gregersen, Systime, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 184,00, kr. 180, 

eBog kr. 45,00, iBog kr. 24,00- 

72,00 for ½-3 års licens 

”Tyrkiet. Historie, samfund, 

religion”, Deniz Kitir, Ole 

Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen, 

Systime, 1. udg. 1. opl. 

2012, s 150, kr. 148,00 excl. 

moms 

”Klima på frihjul? Global opvarmning 

og klimapolitik”, 

Politica 43, nr. 4 november 

2011 

”Værdier og motivation i den 

offentlige sektor”, Politica 44, 

nr. 1 januar 2012 

”Afrikas vej fra bistand til velstand”, 

Sven Riskær et al, Jurist- 

og Økonomforbundets 

Forlag, 1 udg. 2011, s 184, kr. 

250,00 

”Når internettet har magten”, 

Thomas Høgenhaven & Lasse 

Lundberg Andresen, Handelshøjskolens 

Forlag, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 312, kr. 475,00 

”I krig igen. Danmark og de 

nye krige 1990-2011”, Hans 

Branner. Columbus, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 96, kr. 159,00 inkl. 

moms/ kr. 89,00 excl. moms 

”Når Gud bliver nationalist”, 

Lotte Møller Bøtcher, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2011, s 96, 

kr. 174,00 incl. moms/ kr. 

98,00 excl. moms 

”Samfundsstatistik 2011 og 

den digitale håndbog”, red. 

Henrik Arbo-Bäth, Allan 

Christensen og Niels Knap, 

Columbus, s 154, kr. 174,00 

inkl. moms/ 98 excl. moms 

”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen, 

Mogens Hansen og 

Otto Brøns-Petersen, Gyldendal, 

1. udg. 1. opl. 2011, s 80, 

kr. 99,00 excl. moms 

ANMELDELSER 

”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”, 

Søren Schmidt, 

Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, 

s 120 

”Europa på vej”, Mads Christian 

Dagnis og Julie Hassing 

Nielsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 

2011, s 224, kr. 180,00 excl. 

moms, fås også som e-bog kr. 

45,00 og ibog (300 s mm) licens 

fra 36-108 kr. (1/2-3 år) 

”International politik – magtbalance, 

værdier og samarbejde”, 

Morten Winther Bülow 

og Tonny Brems Knudsen, Systime, 

1. udg. 1. opl. 2011, s 

247, kr. 248,00, fås også som ebog 

kr. 62,00 og ibog fra 52- 

156 (1/2-3 år) 

Nye digitale udgivelser 

Gratis tilgængelig PT fra Columbus: 

1. kap af ”USA´s udfordringer”, 

Peter Brøndum og Annagrete 

Rasmussen, Columbus, 1. udg. 

1. opl. 2012 på http://www. 

webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf 

Uddrag af ”Brasilien – en ny 

stormagt”, Svend Roed Nielsen 


1. udg. 1. opl. 2012, 

http://server02.dotminded. 

com/dotminded/data/magazine/807130/ 


53

ANMELDELSER 

”Mellemøsten under forandring 

– Baggrund og perspektiver”, 

Janus Graves Jacobsen 


1. udg. 1. opl. 2012, 



”Kriminalitet og retfærdighed”, 

Eva Smith, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2012: 

Bogens hjemmeside: http:// 

www.forlagetcolumbus.dk/dk/ 

bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/kriminalitet/ 

Uddrag af bogen online: 



”Samfundsfag C” (1. udgave) 

”PolitikNU – holdninger, 

magt og politiske systemer 

2012”, Aage Frandsen, Jørgen 

Goul Andersen, Peter Munk 

Christiansen og Rune Gregersen, 

2012 


Andre digitale udgivelser 

”Samfundsfag, sådan!, Gregers 

Friisberg, red. Per Henriksen – 

iBog fra Columbus, s 350 – 

udkommer vinteren 2011 og 

bliver tilgængelig (gratis) under 

opbygningen 

”Massemedier og politisk 

kommunikation”, Finn Rasmussen, 

nu som eBog fra Columbus 

(se tidligere anmeldelse 

i samfundsfagsnyt af 

bogudgaven) 

”Politik ABC”, Gregers Friisberg, 

til iPad og som eBog fra 

Columbus 

”Luk samfundet op!” Website 

fra Columbus, licens 1 år: normalpris: 

kr. 12,50, skolepris: 

kr.10,00, reduceret pris ved 

flere år 

”Samfundsfag.dk” + ”Columbus 

Web”, Website fra Columbus, 

licens 1 år: normalpris: kr. 

50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret 

pris ved flere år 

”Den digitale håndbog” til 

iPhone, iPod touch og iPad, 

Columbus, gratis med mulighed 

for tilkøb af Samfundsstatistikken, 

kr. 12,00 

Alle Columbusbøger kan købes. 

Følgende er priseksempler 

på nyere udgivelser: 

”Økonomi ABC”, licens 1 år: 

normalpris: kr. 43,75, skolepris: 

kr. 35,00, reduceret pris 

ved flere år 

”Liv i Danmark”, normalpris: 

kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00 

Til iPad kan ABC-bøgerne 

desuden købes i enkelte afsnit: 

Normalpris: kr. 12,50, skolepris: 

kr.10,00 

Følgende iBøger søges til anmeldelse 

fra Systime: 

International PolitikNU 

SamfNU - hhx C niveau, 

SamfNU - htx B niveau, 

SamfNU - htx C niveau, 

SamfNU - stx&hf B nivea, 

SamfNU - stx&hf C niveau 

MedierNU

Mellemøsten under 

forandring 

Baggrund og perspektiver 

Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen 

Janus Graves Rasmussen 

og Jacob Graves Sørensen 

Mellemøsten under forandring 

128 sider 



Direkte salg 



Denne bog kommer hele vejen rundt om Mellemøsten 

og Nordafrika (MENA). Den anvender 

en række teorier og begreber inden for politologi, 

økonomi, sociologi og international politik 

Kapitel 1: Mellemøsten: Fra arabervældet til nutidens 

diktaturer – herunder afsnit om Det politiske 

Mellemøsten og Fra europæisk imperialisme 

til selvstændighed. 

Kapitel 2: Autoritære politiske systemer – med 

eller uden demokratisk sminke – herunder 

afsnit om Forskellige styreformer og ideologierne 

bag dem – Det demokratiske underskud 

i MENA -Transition eller transformation? 

– De politiske systemer i Saudi- 

Arabien, Syrien, Egypten og Iran. 

Kapitel 3: Ørkener og olie: MENA-landenes 

økonomi – herunder afsnit om – Basis for 

økonomierne i MENA – Olien som vækstdriver 

– Kleptokratierne i MENA. 

Kapitel 4: Fråds og fattigdom – og andre 

sociale skel i MENA – herunder afsnit om – 

Økonomisk ulighed i MENA-landene – ¨ 

Kvinder er ikke den halve verden – Fremmedarbejdere 

i Golf-staterne. 

Kapitel 5: MENA – et minefelt i international politik 

herunder afsnit om – Krige og konflikter i MENA 

– IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme, 

neoliberalismen og konstruktivisme – De israelskarabiske 

krige og konflikter – Det specielle forhold 

mellem USA og Israel – Irak-krigene – 

”Slyngelstaten” Iran.

KURSER

GENERALFORSAM- 

LINGSKURSUS I FALS 

2012 

Årets generalforsamlingskursus har i anledning af præsidentvalget USA som fokuspunkt og 

afholdes igen i år på Middelfart Resort & Konferencecenter. Vi håber på rigtig stor deltagelse, så 

spred budskabet. 

Program 

Torsdag 1.11.2012: 

kl. 10.00 Velkomst 

kl. 10.30 USA ekspert Niels Bjerre Poulsen om præsidentvalget i USA 

kl. 12.00 Frokost 

kl. 13.30 USA-redaktør ved Magasinet Ræson, Martin Ellermann om de amerikanske medier. 

kl. 15.30 Afgang til virksomhedsbesøg på Fredericia Furniture 

kl. 18.30 Generalforsamling 

kl. 20.00 Middag tilsat lidt utraditionel underholdning 

Fredag 2.11.2012 

Kl. 7.30 Morgenmad 

Kl. 9.00 Fagkonsulenten på slap line 

Kl. 11.00 Rapport fra forskellige udviklingsprojekter i FALS 

Kl. 13”USA i verden” ved Peter Brøndum, en af to forfattere på bogen ”USA’s udfordringer”. 

Kl. 15.00-15.30 Afrunding og evaluering af kurset 

Pris og tilmelding 

Pris: 2700,-. Tilmelding til falskasserer@gmail.com 

Tilmeldingsfrist senest d.18. september 2012. 


57

KURSUS I 

SAMFUNDSCUP FOR 

SAMFUNDSFAGS- 

LÆRERE 

FALS og Columbus-fonden inviterer til: 

Kursus i Samfundscup for samfundsfagslærere 

Formål: 

Samfundsfagslærerforeningen og Columbus-fonden har de senere år afholdt innovationskonkurrencen 

Samfundscup. Kurset er et opstartsmøde for interesserede lærere der ønsker at introducere 

deres elever til Samfundscup. 

Indhold: 

Samfundscup er en innovationskonkurrence, hvor eleverne skal løse et samfundsfagligt problem 

i år under overskriften Bæredygtighed. På kurset vil vi introducere til Samfundscup som konkurrence 

og innovationsprojekt i samfundsfag samt til workshop i innovation som det introduceres 

for tilmeldte elever i efteråret 2012. 

Arbejdsform: 

y En introduktion til innovation i samfundsvidenskaberne. 

y En afprøvning af innovationskonceptet ud fra årets tema bæredygtighed ved projektleder i 

Samfundscup Rune Valentin Gregersen. 

y Koordinering af tilmeldte skoler og inspirationsmøder til Samfundscup 2012-2013 ved 

projektleder Ditte Kirstine-Nørtoft Nielsen 

Målgruppe: 

Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne 

Tid og sted: 

Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg, onsdag d. 19/9 2012 kl. 11-15 

Pris: 

550 kroner for medlemmer af FALS 

Tilmelding: 

senest d. 7. september 2012 til: FALSkasserer@gmail.com 

58 samfundsfagsnyt september 2012

SAMFNU SAMF SAMFNU NU 

iBØGER 

O P DA 

samfnu.systime.dk 

SamfNU er et undervisningsmateriale 

til samfundsfag på C- og B-niveau. 

SamfNU findes i fem forskellige versioner, 

som er tilpasset niveau og uddannelsesretning. 

Materialet rummer kernetekster, tematekster 

og cases samt opgaver, præsentationer, 

video og meget mere. 

Morten Bülow, 

hovedredaktør på NU-serien. 

D T T 

DAA 

EE R EE TT ! 

AT 



SamfNU stx & hf C 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 23,- 

| 1/2 år kr. 29,- | 1 år kr. 40,- | 2 år kr. 58,- | 3 år kr. 67,- 

SamfNU stx & hf B 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 29,- 

| 1/2 år kr. 36,- | 1 år kr. 50,- | 2 år kr. 72,- | 3 år kr. 84,- 

SamfNU hhx C 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 21,- | 

1/2 år kr. 27,- | 1 år kr. 38,- | 2 år kr. 54,- | 3 år kr. 63,- 

SamfNU htx C 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. kr. 

29,- | 1/2 år kr. 36,- | 1 år kr. 50,- | 2 år kr. 72,- | 3 år 

kr. 84,- 

SamfNU htx B 

iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. kr. 

34,- | 1/2 år kr. 43,- | 1 år kr. 60,- | 2 år kr. 86,- | 3 år 

kr. 107,- 

iBog ® 

fordi fremtiden er digital

Bestyrelsen 

Formand, kursusudvikler, 

kommunikationskoordinator 

Jørgen Lassen 

Sct. Knuds Gymnasium 

Joergen.Lassen1@skolekom.dk 

Næstformand, sekretær, 

SamfundsCup 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

Aarhus Katedralskole 

akatdn@akat.dk 

GFK, Kommunikationkoordinator 

Lene Nibuhr Andersen 

Nyborg Gymnasium 

ln@nyborg-gym.dk 

Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, 

regionskoordinator, 

repræsentant i Columbusfonden 



akatjb@akat.dk 

Webredaktør 

Stine Jul Pedersen 

Det Fri Gymnasium 

sjp@detfri.dk 

Webredaktør, GFK-koordinator, 

Fagligt Forum (STX), kursusudvikler 

Lisbeth Basballe 

Mariagerfjord Gymnasium 

lb@mf-gym.dk 

Redaktør af Samfundsfagsnyt 

(ansv.), Fagligt Forum (HF), 

kursusudvikler, GFK-koordinator 


Nyborg Gymnasium og HF 

ml@nyborg-gym.dk 

Kasserer, kursusudvikler, 

regionskoordinator 

Jens Folke Harrits 

Aalborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

Suppleant, kursusudvikler 

Claus Corneliussen 

Gl. Hellerup Gymnasium 

cc@ghg.dk 

Mails vedrørende økonomi sendes til: 

FALSkasserer@gmail.com 


61

Øvrige adresser 

Regionsrepræsentanter 

Nordjylland 

Jens Folke Harrits 

Ålborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Alssundgymnasiet Sønderborg 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Thomas Heegaard Sunesen 

Holstebro Gymnasium og HF 

ts@hogym.dk 

Sydvestjylland 

Helle Merete Grøn 

Esbjerg Gymnasium og HF 

hg@egonline.dk 

Århus 

Linda Petersen 

Odder Gymnasium 

lp@odder-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Jan Houmann 

København VUC 

jh@kvuc.dk 

Frederiksborg 

Agnethe Dybro Pedersen 

Frederikssund gymnasium 

gap@frsgym.dk 


Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Campus Bornholm 

claes@tdcadsl.dk 

Fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Per Henriksen 

Paderup Gymnasium 

ph@forlagetcolumbus.dk 

Per Rasmussen 

Tlf. 35 42 00 51 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 



akatjb@akat.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt, januar, april og september. På 

hvert møde behandles indkomne ansøgninger 

til fonden. Se vores hjemmeside 

om, hvad man kan få støtte 

til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

Opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Per Henriksen 

Kirsten Krehan 

Peter Lundberg Thomsen 

Morten Hansen Thorndal 

Lasse Ørum Wikman 

Fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

EU - krise og ny begyndelse 

Ny udgave af Branner: Det politiske Europa 

Hans Branner 

Hans Branner 

Det politiske Europa 



Direkte salg 



EU er under forandring. Krisen er en prøve på 

sammenholdet i Europa og truer både de hidtidige 

strukturer og selve det demokratiske 

fundament som samarbejdet i EU hviler på. 

Hans Branners meget brugte grundbog om 

EU tager i en gennemrevideret 2.udgave 

udgangspunkt i de nye vilkår som krisen har 

skabt for det politiske Europa. 

I et nyskrevet kapitel 1 med et væld af nye 

spændende figurer gennemgås de grundlæggende 

problemer som krisen rejser: 

Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes 

– og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske 

udfordringer er EU stillet over 

for? Er Europa på vej mod global marginalisering? 

Kapitlet er velegnet til tværgående 

forløb mellem økonomi, politik 

og IP. 

De resterende seks kapitler er alle opdaterede 

og tilpasset den nyeste udvikling. 

På hjemmesiden præsenteres en række 

aktuelle problemstillinger og nye arbejdsspørgsmål. 

Bogen giver mulighed for at gennemgå 

EU-stoffet på en kvalificeret og levende 

måde ud fra en helt ny virkelighed. 

Udkommer august 2012.

Afsender: Samfundsfagsnyt 


Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Nyheder 

Udkommer kun 

som e-bog 

2. udgave. 

Udkommer uge 42 

Returneres ved varig adresseændring 

2. udgave 

Udkommer uge 40 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

samfundsfagsnyt - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?