samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de amerikanske værdier; frihed, lighed og<br />
demokrati. Dette havde sin oprindelse i oplysningstidens<br />
nye politiske ideer, som inspirerede<br />
”The Founding Fathers” til at løsrive landet fra<br />
monarkiet England, danne de forenede amerikanske<br />
stater og skabe en fri forfatning. Ét af de<br />
vigtigste tiltag i den nye amerikanske lovgivning<br />
var en adskillelse kirke og stat og retten til religionsfrihed.<br />
Det betød dog ikke, at religion i USA<br />
efterfølgende skulle være fuldstændig udelukket<br />
fra det politiske liv. Så længe religion var universal,<br />
uinstitutionaliseret og frivillig, kunne den<br />
bidrage med elementer som selvbeherskelse og<br />
god arbejdsmoral, der kunne komplettere dygtig<br />
ledelse. Derfor har amerikanerne til alle<br />
tider opfattet det som ønskværdigt, at deres<br />
præsident var en troende mand.<br />
En bibelsk pagtstanke og kristen etik kombineret<br />
med liberalistisk ideologi udgør således<br />
fundamentet for den amerikanske civilreligion.<br />
I det lys har man tolket historiske begivenheder,<br />
såsom den amerikanske revolution fra 1775-<br />
1783, Borgerkrigen fra 1861-1865 og kampen<br />
mod totalitære regimer efter 1945, som prøvelser<br />
fra Amerikas gud. I disse krige har den guddommelige<br />
fader afprøvet amerikanernes tro og<br />
styrke som det udvalgte folk. Disse prøvelser er<br />
centrale begivenheder i fortællingen om Amerika<br />
og vigtige elementer i skabelsen af en fælles<br />
amerikansk identitet. Disse store prøvelse har<br />
skabt de vigtigste civilreligiøse symboler, helligdomme,<br />
helgener og ritualer, der siden har<br />
været med til at samle det amerikanske folk i<br />
”One Nation under God”. Det ses bl.a. på nationale<br />
helligdage som Independence Day,<br />
Thanksgiving Day og Memorial Day, hvor amerikanerne<br />
hylder deres nation med flag, sang og<br />
parader. Her bekræfter den enkelte amerikaner<br />
sit nationale tilhørsforhold til USA og føler<br />
stolthed over at være en del af dette fællesskab,<br />
hvad enten han står på gaden i New York,<br />
bekæmper fjender i Mellemøsten eller sidder på<br />
en klapstol i Rebild Bakker.<br />
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
Kampen mellem det gode og det onde<br />
Den amerikanske civilreligion har også påvirket<br />
udviklingen af landets udenrigspolitik. Dette<br />
startede allerede hos de første kolonister og første<br />
skridt var uafhængigheden fra England og<br />
skabelsen af en national amerikansk identitet.<br />
Herefter udvidedes rammerne for den civilreligiøse<br />
selvforståelse, i takt med at det nordamerikanske<br />
territorium blev større og større.<br />
I den forbindelse opstod idéen om ”Manifest<br />
Destiny”, som gik ud på, at det var USA’s<br />
guddommelige skæbne, som den første demokratiske<br />
nation, at skulle udbrede frihed og kristen<br />
civilisation til resten af det nordlige kontinent.<br />
Ved afslutningen af det 19. århundrede<br />
brød den civilreligiøse mission ud over landets<br />
grænser og bredte sig over havene til resten af<br />
verden i løbet af de næste 100 år. Ifølge den<br />
amerikanske sociolog Seymour Martin Lipset<br />
har denne udenrigspolitiske udvikling et<br />
moralsk grundlag, idet den amerikanske befolkning<br />
pga. deres puritanske arv er utopiske<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
33
Change language