samfundsfagsnyt - FALS

”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA
moralister. Således er krige gennem historien
blevet legitimeret som moralske korstog. USA
går i krig for at vinde over det onde og kan derfor
ikke gå på kompromis i deres mission. Krigen
skal ende med fjendens totale overgivelse,
ellers har den intet formål. De lande, der ikke er
på USA’s side, er onde og står i ledtog med
mørkets magter, mens de nationer, der samarbejder
med amerikanerne, er gode og redskaber
i dydens tjeneste.
Både historie-, religions- og samfundsfagslæreren
kan undervise i udviklingen af den amerikanske
civilreligion. I historie kan man arbejde
med de lange linjer i den amerikanske historie
og identificere den historiske baggrund for de
forskellige civilreligiøse elementer, såsom flaget
og nationalsangen, de store nationale helte som
Washington og Lincoln samt mindesmærker
som Mount Rushmore og The National Mall i
Washington D.C. I religion kan man lave en
analyse af de forskellige civilreligiøse ritualer i
forbindelse med eksempelvis præsidentens indsættelsesceremoni
eller mindehøjtider på
34 samfundsfagsnyt september 2012
Arlington kirkegården eller ved Ground Zero. I
samfundsfag kan man gå i dybden med temaet
amerikansk identitet og undersøge, hvilke rolle
den amerikanske drøm spiller i den sammenhæng
eller beskæftige sig med det politiske
system i USA. 3
Den civilreligiøse diskurs
i amerikansk politik efter 1945
Der skete store forandringer i det amerikanske
samfund i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Især på det økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske
plan oplevede USA en markant udvikling,
og det påvirkede den nationale selvforståelse
og værdierne i landet. Samtidigt var der i
perioden en religiøs opblomstring i USA, og
flere amerikanere søgte tilbage til religionen og
kirken for at finde svar på livets store spørgsmål.
Disse tendenser kan spores i de amerikanske
præsidenters brug af civilreligion, hvor temaerne
afspejler tidens politiske problemstillinger.
Det skyldes, at magthaverne brugte civilreligiøs
retorik i deres taler til at legitimere deres nye tiltag
på både det indenrigs- og udenrigspolitiske
område overfor befolkningen. Således kan man
gennem en analyse af præsidenternes religiøse
retorik samtidigt få et indblik i den historiske
udvikling i perioden. På det indenrigspolitiske
plan kan man overordnet se en ændring i fokus
fra økonomi under Truman og Eisenhower i
1950’erne til sociale problemer hos Kennedy,
Johnson, Nixon, Ford og Carter i 1960’erne og
1970’erne, til bløde samfundsværdier som familie,
lokalsamfund og tro hos Reagan, Bush
Senior og Bush Junior i 1980’erne og 2000’erne.
Hos Clinton og Obama var temaet igen sociale
problemer i samfundet i 1990’erne og
2010’erne. Den kristne retorik fik også stigende
indflydelse på talerne indtil 2009, hvor tendensen
forsvandt til fordel for et mere traditionelt
civilreligiøst sprogbrug. Det skete i takt med, at
det kristne højre øgede deres politiske magt i
det amerikanske samfund. Den religiøse væk-