samfundsfagsnyt - FALS

Den moderne værdikamp: ulighed!
af Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken Cevea
Den siddende SRSF-Regeringen gik i 2011 til
valg på at skabe større lighed i Danmark. Men
siden har ambitioner lidt skibbrud og er fortsat
ved at drukne i den økonomiske krise. Men kampen
mod ulighed afgøres ikke alene af kroner og
øre. Det handler i lige så høj grad om at føre
værdikamp mod de normer og holdninger, der
retfærdiggør uligheden.
Det var med store armbevægelser og gode ambitioner
om en anden politik, at den nyvalgte
regering i september sidste år erklærede den stigende
ulighed krig. I regeringsgrundlaget hed
stod det selvsikkert: »Danmark er kendt som et
land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der
ikke er store sociale og økonomiske skel …
Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden.
Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen
og sikre reelt lige muligheder.«
Selv om regeringen lagde flot fra start ved
først at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser og
siden at gennemføre en overvejende fornuftig
førtidspensionsreform, så har den alligevel
reduceret ambitionerne drastisk. Ikke mindst
med den stærkt omtalte skattereform. En stor
del af undskyldningen har været de økonomiske
udfordringer og de såkaldte økonomiske nødvendigheder.
Bekæmpelse af de bestående uligheder
er blevet et betydeligt sværere projekt i en
tid med stigende arbejdsløshed, fortsat lavvækst
og snigende recession.
Vejen er brolagt med dårlige
undskyldninger…
Men det økonomiske pres bør ikke være en
undskyldning for at droppe opgøret med uligheden.
Vil man vinde den kamp, er våbnene
ikke kun flere kroner og øre, satspuljer, kontanthjælp,
socialøkonomiske virksomheder og
omfordeling. Det handler også om at forstå
ulighedens anatomi og overlevelsesevne. Gør
man det indser man hurtigt, at kampen skal
sættes ind mod en række værdier og normer,
som fastholder uligheden. Det er således ikke
naturgivent eller eviggyldigt, at vi partout skal
leve i en deciderer ulige og uretfærdig verden.
Der er derimod tale om en moderne og midlertidig
konstruktion.
Hvad der forekom retfærdigt og normalt i
går, vil nemlig ofte blive vurderet som uretfærdigt
i morgen. Slaveri var en selvfølgelighed for
250 år siden. Demokratisk udelukkelse af kvinderne
var naturligt indtil de fik stemmeret i
1915. Og retten til slå sine egne børn blev først
endeligt afskaffet i 1997. Vores opfattelse af retfærdighed
og ulighed betinger således vores
evne og mulighed for at gøre op med det.
For at forstå ulighedens overlevelsesevne, er
vi nødt til at adressere den sociale uligheds fem
ansigter: elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed
og fortvivlelse. Det er de fem grundkategorier,
der opretholder de grundlæggende uligheder
i velstående vestlige samfund.
samfundsfagsnyt september 2012
37