samfundsfagsnyt - FALS

More documents

Recommendations

Info

PRÆSIDENTEL RETORIK Tidligere præsidenters brug af retorik til magtskabelse Den amerikanske professor David Zarefsky mener dog at den bevidste retoriske tilgang til præsidentembedet som Tulis beskrev med Theodore Roosevelt og Woodrow Wilson begyndte meget tidligere. Allerede med George Washington, hvor den første præsident skabte bestemte traditioner, som netop blev traditioner via hans praksis. Dette gjaldt bl.a. traditionen omkring The Inaugural Address, eller indsættelsestalen, der ikke bliver nævnt i forfatningen, men er etableret af Washington, og han skabte derved præcedens for alle efterfølgende præsidenter om at holde en lignende tale. Thomas Jefferson blev i 1800 valgt som USA’s præsident efter en intens valgkamp, der efter sigende aldrig skulle være overgået i antallet af uforskammede usandheder, som hver af parterne fremførte om hinanden. I sin indsættelsestale understregede Jefferson derfor et element af forsoning og behovet for at nationen måtte samle sig, efter valgkampen havde fundet sted. Denne heling skulle finde sted med præsidenten som leder for hele folket ikke kun sit eget parti. Jefferson skabte altså her en rolle for præsidenten i talen, der hævede embedet op til status som national leder, og det er et element i talen, som har været til stede siden da, uanset hvordan præsidenten så efterfølgende har valgt at tolke sin rolle i forhold til vælgerne. The Inaugural Address og andre traditionsrige taler, som State of the Union, ses altså som en strategisk ressource for præsidenten, der kan være med til at hjælpe ham i rollen som leder for nationen, eller i første omgang blot at etablere ham som denne leder. Og det er dette som får David Zarefsky til at mene at den aktive retoriske tilgang til præsidentembedet også har været til stede tidligere end Jeffrey Tulis foreslog i sin bog. 28 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012 Brugen af medier og krig Zarefsky fremhæver en anden strategi der er gået igen for præsidenter op igennem det 19. og 20. århundrede i forsøget på at vinde politisk indflydelse. Begrebet kaldes for ”going public” og beskriver præsidentens forsøg på at omgå det politiske system og tale direkte til befolkningen via medierne. Dette fandt til at begynde med sted via partipressen og er kun blevet et stærkere middel for præsidenten i takt med udviklingen af radio, TV, og internettet. Her kan man sige at den bevidste tilgang til embedets muligheder via retorik er blevet intensiveret, hvor massemedierne har været en fordel for præsidenten og gjort ham mere synlig for befolkningen. Præsidenten kan nemmere tale med én stemme i modsætning til kongressen. Det har også været med til at påvirke selve valgprocesserne, hvor præsidenterne før blev skabt af deres parti og valgt som kandidater på de nationale partikonventer. I dag ser vi en mere individuel valgproces, hvor en kandidat som f.eks. Barack Obama kunne opbygge momentum undervejs i primærvalgene og slå en mere etableret politiker som Hillary Clinton i 2008. En anden vigtig situation, der har været med til at skabe større politisk råderum for præsidenten er, når landet er i en krise, hvor det har været muligt at redefinere, hvad en præsident har af beføjelser for at kunne hjælpe nationen igennem prøvelserne. Særligt USA’s krige har været brugt som argument for præsidenten til at udvide magten for den udøvende magtgren. Det kan give mening i krisens øjeblik, men også skabe følger for senere præsidenters brug af magt, der går langt ud over den aktuelle situation. Når først én præsident har opnået en udvidelse af den politiske indflydelse for embedet, så er det sjældent at efterfølgende præsidenter fjerner denne magt igen. Præsident Abraham Lincoln udvidede f.eks. sine beføjelser meget under den amerikanske borgerkrig, hvor bl.a. habeas corpus blev suspenderet. Det var et tiltag der
gjorde det nemmere at føre borgerkrigen for Lincoln, men hans tiltag er efterfølgende blevet brugt af præsidenter som argument for lignende handlinger, f.eks. af præsident George W. Bush, der refererede direkte til Lincoln i nogle af sine tiltag i krigen mod terror. Professor Zarefskys pointe med at gennemgå både de traditionelle talesituationer og mere bevidste retoriske strategier er at præsidenter bevidst har omformet enten eksisterende praksis eller skabt nye traditioner for at skabe et retorisk lederskab i rollen som præsident. Det er netop også præsidentens rolle i samfundet der gør talerne vigtige. Ingen andre kan udføre den rolle i det amerikanske samfund, som når præsidenten taler ved en mindehøjtidelighed for en national tragedie. Det er vigtigt for præsidenten i disse talesituationer at skabe sin ret til at tale som nationens stemme, før han kan adressere resten af de vigtige elementer i talen. Det er ikke alle præsidenter der er lige aktive i dette arbejde med at skabe en ny politisk dagsorden, og nogle lykkedes med det mere end andre. Det blev f. eks. diskuteret om præsident Barack Obama med sit valg ville kunne ændre på den amerikanske befolknings negative syn på regeringsapparatet i Washington D.C., der har været fremherskende i amerikansk politik siden Watergate skandalen med Richard Nixon i 1970erne og sat ind i en bredere ramme med ordene fra Ronald Reagans indsættelsestale i 1981: ”Government is not the solution to the problem, government is the problem.” Obama går i sine forgængeres fodspor Præsident Barack Obama har også gjort brug af nogle af strategierne omtalt tidligere. Han har f.eks. gjort stor brug af sociale medier, i form af twitter, flickr, facebook og youtube videoer til at skabe direkte kontakt med vælgerne. Obama blev i valgkampen i 2008 kendt som kandidaten der brugte ord som ”håb” og ”forandring” i forhold til, hvordan han ville håndtere den politi- PRÆSIDENTEL RETORIK ske situation i Washington D.C.. Dette kunne han gøre, fordi han var et relativt ubeskrevet blad på den nationalpolitiske scene. Men efterfølgende har Præsident Obamas problem været, at det politiske klima i Washington snarere er blevet forværret end forbedret, hvilket har vanskeliggjort den rolle han skal spille som den samlende politiske figur, der kunne være hævet over partikonflikterne i kongressen. I sin indsættelsestale plæderede Obama netop som traditionen foreskrev for at man lagde valgkampen bag sig og i stedet søgte større politisk samarbejde. Efterfølgende har han også i en række højtprofilerede taler forsøgt at appellere til et bredt samarbejde på flere sager – og forsøgt at skabe en større balance i spørgsmålet om forholdet mellem regeringen og den enkeltes ansvar i det amerikanske samfund – et emne der kun er blevet mere aktuelt efter republikanernes præsidentkandidat Mitt Romneys valg af den ideologisk konservative vicepræsidentkandidat Paul Ryan til valgkampen i 2012. Især efter midtvejsvalget i 2010, hvor en række nye kongresmedlemmer fra The Tea Party kom ind i kongressen med en langt mere ideologisk dagsorden, er tingene blevet værre for Obama. Det blev tidligt et erklæret politisk hovedformål for republikanerne i kongressen at fjerne Barack Obama fra posten som præsident, hvilket har medført at flere politiske handlinger er gået i hårdknude, ikke mindst omkring sundhedsreformen og USA’s nationale budget. Med sådanne arbejdsomstændigheder har Obama selv søgt at øge magten for den udøvende magt, så nogle politiske tiltag kunne blive gennemført uden om kongressen. Dette har ikke alene været positivt, f.eks. i form af større hjælp til arbejdsløse i USA, Obama har også brugt sine præsidentielle magtbeføjelser på en mere foruroligende facon. Trods Obamas kritik af Bush regeringens behandling af modstandere i krigen mod terror, har Obama ikke <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012 29
Page 1 and 2: 187 » september 2012 samfundsfagsn
Page 3 and 4: Nyt fra bestyrelsen: ”Hvor samfun
Page 5 and 6: Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fisc
Page 7 and 8: Spørg fagkonsulenten om vejledende
Page 9 and 10: Med fokus på Latinamerikas kæmpe
Page 11 and 12: Skriftlig prøve i samfundsfag 2012
Page 13 and 14: fag A og på fagkonsulentens side p
Page 15 and 16: SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012
Page 17 and 18: Eksemplarisk notat - stx-eksamen 20
Page 19 and 20: effekt som tidligere. Man kan dog o
Page 21 and 22: Kommentar til besvarelsen af Kirste
Page 23 and 24: POLITIKNU NY iBOG® Rune Gregersen
Page 25 and 26: fordelingen imellem de enkelte stat
Page 30 and 31: PRÆSIDENTEL RETORIK trukket mange
Page 32 and 33: ”GOD BLESS AMERICA” - CIVILRELI
Page 38 and 39: DEN MODERNE VÆRDIKAMP: ULIGHED! Ef
Page 40 and 41: Gentækning af samfundsvidenskab En
Page 42 and 43: GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB ru
Page 44 and 45: GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB Be
Page 46 and 47: Samfundsfag NY UDGAVE Demokrati, ma
Page 48 and 49: Anmeldelser Ole Hammerslev og Henri
Page 50 and 51: ANMELDELSER gen er præget af, hvad
Page 52 and 53: ANMELDELSER Bøger til anmeldelse H
Page 54 and 55: ANMELDELSER ”Mellemøsten under f
Page 56 and 57: KURSER
Page 58: KURSUS I SAMFUNDSCUP FOR SAMFUNDSFA
Page 61 and 62: Bestyrelsen Formand, kursusudvikler
Page 63 and 64: EU - krise og ny begyndelse Ny udga

samfundsfagsnyt - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?