4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

Forskning i gang 40 · udforsk Forskning i gang Kan blodtryksmedicin beskytte restnyrefunktionen og hjertet hos dialysepatienter? Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital, Skejby Når en patient starter i dialyse, har vedkommende oftest fortsat urinproduktion i varierende mængde, men denne aftager hos de fleste patienter meget hurtigt, og patienternes sygelighed og dødelighed stiger markant, når urinproduktionen ophører. En periode i dialyse forringer resultaterne ved efterfølgende nyretransplantation, og optimal beskyttelse af hjerte og kar er derfor vigtig i ventetiden på en ny nyre. Projektets formål er at afklare, om man ved behandling med en angiotensin II antagonist (irbesartan) kan reducere den hastighed, hvormed hæmodialysepatienter taber restnyrefunktion, og beskytte patienternes hjerte og kar og dermed forbedre livskvaliteten og mindske sygelighed og dødelighed hos patienterne. Patienterne tildeles ved lodtrækning aktiv medicin eller placebo og behandles på dobbeltblindet vis i 1 år. SAFIR er et multicenterstudie, som udspringer fra dialyseafsnittene i Skejby, og som nu derudover omfatter dialyseafsnit i Randers, Horsens, Viborg, Aalborg og Fredericia. Projektet forventes at løbe i ca. 2 år med afslutning medio 2011. Klinisk assistent Krista Dybtved Kjærgaard, tlf. 22 32 43 21, krista@ki.au.dk En potentiel ny kilde til oxidativt stress og celleskader ved fedtforbrænding Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital, Skejby Et nyt ph.d.-projekt søger at belyse en mulig sammenhæng mellem arvelige fejl i ETF-QOproteinet, oxidativt stress og udvikling af sygdommen RR-MADD. I celler fra patienter med RR-MADD og arvelige fejl i ETF-QO vil forskerne måle mængden af reaktivt ilt og graden af oxidative skader på cellens proteiner ved hjælp af et avanceret massespektrometer, der tillader identificering og kvantificering af mange 100 proteiner i cellen på én gang. Målingerne vil blive udført på patientceller behandlet med høje og lave koncentrationer af riboflavin for at eftervise, om riboflavin kan mindske dannelsen af reaktivt ilt og dermed reducere eller genoprette de cellulære skader. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital, Skejby, Institut for Human Genetik, Århus Universitet og Department of Pediatrics, University of Colorado, Denver. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2010. Ph.d.studerende Nanna Conelius, nanna.cornelius@ki.au.dk eller PostDoc. Rikke K.J. Olsen, rikke.olsen@ki.au.dk Kommer patienten hurtigere igang efter operation ved kortere epidural smertebehandling Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus Universitetshospital, Skejby Standardbehandlingen af smerter efter operation på aorta er epidural smertebehandling de første fire døgn efter operationen. I et pilotstudie på Karkirurgisk Afsnit T4, Skejby, vil sygeplejersker undersøge, om en ændring af smertebehandlingen med epiduralkateter fra 4 døgn til 2 døgn medfører, at patienten hurtigere opnår normalt funktionsniveau. Erfaringer viser, at patienterne mobiliseres hurtigere. Forskernes hypotese er, at patienter, der får epidural-kateteret fjernet på 2. dagen efter operationen og overgår til behandling med det morfinlignende oxycodon, hurtigere opnår normalt funktionsniveau og har en kortere indlæggelsestid end patienter, der får den nuværende behandling med epiduralkateter til 4. dagen. Det vil forskerne undersøge ved et pilotstudie af 100 mænd og kvinder i alderen 40-90 år, der indlægges til operation for et aortaaneurisme eller for at få indsat en bukseprotese. Efter lodtrækning får 50 patienter den nuværende behandling, og 50 patienter følger ny behandling. Studiet forventes afsluttet i september 2011. Sygeplejerske, cand.cur. Elisabeth Brammer Jacobsen, tlf 89 49 54 18, elisjaco@rm.dk eller sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Jensen, tlf. 89 49 69 73, rikkejse@rm.dk Gradvist ændrende sæsonvariation af kardiovaskulære sygdomme Kardiovaskulært Forskningscenter, Århus Universitetshospital, Aalborg Det er almindeligt kendt, at forekomsten af flere kardiovaskulære sygdomme, såsom blodpropper i hjerte og lunger, samt slagtilfælde, er afhængig af årstiden. Om vinteren ses væsentligt flere tilfælde end om sommeren. Hidtil har man antaget, at dette mønster, kaldet sæsonvariation, er den samme år efter år, hvilket er en grov antagelse, idet behandlinger forbedres, og man opnår mere og mere viden om sygdommene. Derfor er målet med et nystartet ph.d.-studie at udvikle en statistisk model, der kan beskrive sæsonvariationen af kardiovaskulære sygdomme, hvor denne kan ændres gradvist over en årrække. Yderligere information: Ph.d.studerende, M.Sc. Anette Luther Christensen, anluc@rn.dk Hvilken betydning har online kontakt for mænd med prostatacancer? Urologisk Afdeling og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Århus Universitetshospital, Aalborg Informations- og kommunikationsredskabet Online Patientbog blev 14. september 2009 implementeret i klinisk praksis. Redskabet består i en hjemmeside med adgang til generel og personlig information baseret på monolog og dialog mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Redskabet er udviklet med inddragelse af eksperter fra klinisk praksis og systemudviklere. Online Patientbog anvendes som det primære informations- og kommunikationsredskab i Urologisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Som 3. led i innovations- og interventionsstudiet gennemføres evalueringsforskning. Ph.d.studerende, cand.cur Charlotte D. Bjørnes, tlf. 99 32 17 26 / 50 92 55 75, chbj@rn.dk Ny undersøgelse af Klinefelter syndrom Medicinsk Afdeling M, Medicinsk Forskningslaboratorium, Klinisk Genetisk Afdeling og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt Center for Sjældne Sygdomme, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital, Skejby og Hammel Neurocenter. Projektet undersøger sammenhængen mellem neuropsykologiske, neuroradiologiske, endokrinologiske og genetiske aspekter ved Klinefelter syndrom. Mere specifikt ønsker vi at belyse: 1. Om Klinefelter syndrom er forbundet med ændringer i den regionale hjernevolumen. 2. Om Klinefelter syndrom er forbundet med en ændret hjerneaktivitet i forbindelse med udførelse af en kognitiv test. 3. Det genetiske grundlag for den ændrede neuropsykologiske fænotype, de ændrede regionale hjernevolumen og den ændrede hjerneaktivitet hos mænd med Klinefelter syndrom. 4. Om testosteronbehandling kan forbedre den kognitive funktion hos patienter med Klinefelter syndrom og påvirke deres hjerneaktivitet under en kognitiv test. Projektet forventes afsluttet december 2011. Læge Anne Skakkebæk Jensen, tlf: 89 49 20 35, asj@ki.au.dk
Protein-markører i serum hos patienter med mulig lungekræft Afdeling M, De Medicinske Forsknings laboratorier og Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Herlev Sygehus Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme, og trods intensiv behandling er under hver 10. i live efter 5 års forløb. Hovedårsagen til den høje dødelighed er, at lungekræft først sent giver symptomer. Projektet er i færd med at etablere en biobank med serum, plasma og leukocyt DNA fra 1000 patienter, der udredes for lungekræft. Endvidere vil der på en mindre gruppe af patienterne foreligge pleuravæske, der ligeledes sikres til biobanken. Biobanken skal anvendes til at teste nye, lovende biomarkører, der kan bidrage til en tidligere opsporing af lungekræft. Vi har 3 konkrete markører, som der allerede nu er planlagt studier af. Det drejer sig om vækstfaktorerne IGF-I og IGF-II samt glykoproteinet YKL-40. Det vil være muligt for andre forskergrupper at få adgang til biobanken efter drøftelse i projektgruppen. Inklusion af patienter forventes afsluttet ultimo 2010. Ulrick Espelund, tlf. 8949 2161, uespelund@hotmail.com. Sammenligning af tre forskellige teknikker til at finde det bedste befrugtede æg Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby I dette projekt vil forskerne undersøge hvert befrugtet æg (embryon) før oplægning i livmoderen med tre forskellige teknikker, som teoretisk set kunne identificere det bedste embryon. Efterfølgende vil man så kunne sammenligne data på de embryoner, der førte til graviditet med de, der ikke gjorde. 1. Genexpression. Undersøgelser på køer tyder på, at der er forskel mellem embryoner, der giver, respektive ikke giver graviditet i forhold til, hvilke gener, der er „tændt“ og „slukket“ og i hvilken grad, de er udtrykt. 2. Time-lapse. Ved hjælp af et helt nyudviklet udstyr (fra Unisense A/S) kan man nu i stor skala løbende fotografere det enkelte embryons udvikling in vitro. Undersøgelsen vil bl.a. registrere hastighed og synkroni af embryonets deling. 3. Near infrared spectroscopy (NIR). Man kan nu lave undersøgelser af dyrkningsmediet, som fortæller om embryonets omsætning af kulhydrater, proteiner m.v. ved hjælp af near infrared spectroscopy (NIR). Foreløbige data tyder på forskellige profiler fra embryoner, der fører til graviditet sammenlignet med embryoner, der ikke gør. Det er håbet, at undersøgelsen kan bidrage til en markant forbedring af resultaterne af ægtransplantationsbehandling. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Fertilitetsklinikken, Århus Universitetshospital, Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Syge hus og Syddansk Universitet, Unisense A/S, Fertilitetscentrum, Gøteborg og Molecular Biometrics, Massachusetts, USA. Forventes afsluttet ultimo 2012. Professor, dr. med. Jakob Ingerslev, tlf. 89 49 63 17, jakob.ingerslev@skejby.rm.dk udforsk · 41
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på århus univ
Page 3 and 4: 4 Vil skaffe viden om graviditet og
Page 5 and 6: om influenza A (1918-20), Asiatisk
Page 7 and 8: i kørestol… de med en CT-scanner
Page 9 and 10: er en dansk eksportsucces der var d
Page 11 and 12: Forskningsleder afdelingslæge, ph.
Page 13 and 14: udforsk · 13
Page 15 and 16: Af Vibeke Uldall Harder Foto Ole He
Page 17 and 18: noteret selskab? Når det er på pl
Page 19 and 20: Forebyggelse af liggesår Hver femt
Page 21 and 22: Intelligent kanyle til hovedpulsår
Page 23 and 24: sonde godkendt til salg i Europa, o
Page 25 and 26: Martin Tolstrup forsker fortsat i i
Page 27 and 28: De to læger fik den idé, at hvis
Page 29 and 30: Nye forskningsresultater Hjernefora
Page 31 and 32: Ny ultralydsmetode er brugbar til v
Page 33 and 34: Danske børn får igen kernicterus
Page 35 and 36: Mikrodialyse er pålidelig til at o
Page 37 and 38: Susanne 35 år er gift og har to b
Page 39: studerende og psykolog Signe Groth
Page 43 and 44: Århusiansk forsker får formidling

4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?