4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

Nye forskningsresultater
Hjerneforandring og depression
Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) , Århus
Universitetshospital, Risskov
Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger på, at små
karforandringer i hjernens hvide substans – de
såkaldte white matter lesions (WMLs) har en betydelig
indvirkning på hjernevævets tilstand, og at
der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden
af depressive symptomer, kognition og forekomsten
af WMLs i særlige nervebaner af betydning
for sindsstemning og tænkning.
Ph.d.-projektet har undersøgt hjerneforandringer
hos førstegangsdeprimerede over 50 år ved
hjælp af MR-scanning. Forskning har nemlig
vist, at WMLs forekommer hyppigere hos deprimerede
end raske, især ved depression opstået
efter 50-års alderen, og at disse WMLs forringer
patienternes behandlingsrespons og prognose.
Læsionernes indvirkning på nervebanerne struktur
og funktion er imidlertid ikke tilstrækkeligt
belyst.
Ved hjælp af avancerede MR-scanningsmetoder
har ph.d.-projektet undersøgt betydningen af
WMLs for hjernens hvide substans med særligt
fokus på læsionernes lokalisation. Der er bl.a.
benyttet en speciel MR-teknik, kaldet fibertracking,
til at undersøge hvilke nervebaner,
som rammes af WMLs. Projektet forløb i et samarbejde
med Center for Funktionelt Integrativ
Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus.
Læge Rikke Beese Dalby, tlf. 7789 3608,
rikkdalb@rm.dk
Forsvaret for ph.d.­projektet ”MRI­defined cerebral
white matter lesions in late­onset major
depression” finder sted i Søauditorierne, Bygning
1252, Auditorium 3, Aarhus Universitet fredag
den 27. november kl. 14. Alle interesserede er
velkomne.
Forbedret indsats for uhelbredeligt
syge
Hæmatologisk Afdeling og Forskningsenhed for
Klinisk Sygepleje, Århus Universitetshospital,
Aalborg
Et forskningsprojekt gennemført på Hæmatologisk
Afdeling på Århus Universitetshospital, Aalborg
har ført til en forbedret indsats for uhelbredeligt
syge og døende patienter med kræft i blodsystemet.
Formålet med projektet har været at sætte
fokus på eventuelle forbedringer af omsorg, pleje
og behandling af den gruppe af patienter, som
står uden mulighed for helbredelse. Som resultat
af projektet er der i afdelingen skabt større
bevidsthed om, hvor den enkelte patient er i sit
sygdomsforløb samt en bedre kommunikation
med patienterne og et forbedret samarbejde på
tværs af personalegrupper. Derudover har projektet
medført målrettede kurser i palliation for
læger og sygeplejepersonale samt særlige uddannelsestilbud
til nøglepersoner.
Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard,
kmd@rn.dk
Et forkalket hjerte pumper bedre under
rygmarvsbedøvelse
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus
Universitetshospital, Skejby
Forskerne målte effekten af rygmarvsbedøvelse
hos 15 hjertepatienter i forbindelse med en bypass
operation. Patienterne fik undersøgt hjertet med
ultralyd og TDI-vævsdoppler umiddelbart før
bedøvelsen i epiduralkateteret, og igen når bedøvelsen
havde virket i mindst 20 minutter.
Undersøgelsen viser, at hjertefunktionen hos
patienter med iskæmisk hjertesygdom forbedres
under epiduralbedøvelse, både når hjertet trækker
sig sammen, og når det slapper af.
Undersøgelsen er et led i en serie, hvis primære
formål er at finde den mest skånsomme metode
til bedøvelse af hjertepatienter, og resultatet
viser, at brugen af epidural kan være en af disse
metoder.
Overlæge Carl­Johan Jakobsen, tlf. 89 49 87 51,
cjj@dadlnet.dk
Fjernelse af milten hjalp to børn med
sjælden sygdom
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,
Skejby
Eksperterne er i tvivl om, hvad der er den
optimale behandling af den sjældne sygdom,
Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS).
Fjernelse af milten er en af behandlingsmulighederne,
men i den videnskabelige litteratur er der
er kun få beskrivelser af effekten.
To danske børn med ALPS, kronisk lav blodprocent
og fysiske gener af den store milt, blev fulgt efter
en ukompliceret fjernelse af milten. De opnåede
begge en højere blodprocent, forbedrede aktivitetsniveauet
og fik det alment bedre. Den yngste
patient fik desuden efterfølgende en vækstspurt,
og ingen af dem havde problemer med infektioner.
Forskerne konkluderer derfor, at hos udvalgte
patienter med forstørret milt og ALPS bør fjernelse
af milten overvejes som en behandlingsmulighed.
Reservelæge Mia Glerup miagleru@rm.dk
EKG’et gemmer information om hjertepatientens
prognose
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,
Skejby og Duke Clinical Research
Institute, Duke University, Durham, NC, USA
I undersøgelsen vurderede forskerne EKG’er fra
207 patienter med en større blodprop i hjertet.
Undersøgelsen viste, at tidlige forandringer i de
såkaldte ”T-takker” gav information om patientens
prognose. Informationen var dog i høj grad
afhængig af andre forandringer i EKG’et, og det
er nødvendigt med yderligere forskning for at
afklare, om man kan få mere robust og pålidelig
information fra andre dele af EKG’et.
Læge og ph.d.­stud. Jacob Thorsted Sørensen,
tlf. 89 49 62 34
Kombination af flere tests for
legionær syge giver hurtig og sikker
diagnose
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitets
hospital, Skejby og Department of Medicine,
University of Pittsburgh, Philadelphia, USA
I en ny undersøgelse blev 332 danske tilfælde
af legionærsyge gennemgået. Undersøgelsens
resultater viste, at legionella pneumophila serogruppe
1 var den hyppigste form for legionella
erhvervet under udlandsrejser. Urin-antigen
testen var særlig brugbar til diagnostik af disse
rejse-erhvervede tilfælde, da testen er bedst til
at påvise serogruppe 1. PCR var særlig brugbar til
diagnostik af ikke-rejse-erhvervede tilfælde samt
hospitalserhvervede tilfælde. Der gik ofte meget
lang tid, fra patienterne blev indlagt, til diagnosen
legionærsyge blev stillet.
udforsk · 29