Den kollektive trafik i Danmark - Vinnova

8
Den kollektive trafik i Danmark
at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, når bestemte forhold gør
sig gældende (afstand i forhold til klassetrin, samt farlig skolevej). I praksis opfyldes
dette de fleste steder ved særlige busruter i regi af de eksisterende
trafikselskaber. Der er således en række busruter, der alene drives i kraft af
denne lov.
I 1992 vedtog Folketinget, at amterne og HT skulle etablere
befordringsordninger for handicappede. Hovedparten af den kørsel, der affødes
af denne lov, udføres med taxi.
2.3 Den kollektive trafik uden for Hovedstadsregionen
2.3.1 Organisation og opgaver
Loven åbner mulighed for, at man i det enkelte amt danner et fælleskommunalt
trafikselskab, hvis mindst 1/3 af kommunerne udgørende mindst 50% af befolkningen
samt amtet ønsker det. Dette er sket i 8 ud af landets 11 amter uden for
Hovedstadsregionen. Der har tillige været et fælleskommunalt trafikselskab i
Ringkøbing Amt, men dette selskab blev opløst i 1994.
Er der dannet et fælleskommunalt selskab, overgår bevillinger til både lokal og
regional rutekørsel til det dannede trafikselskab.
Det fælleskommunale trafikselskabs vigtigste opgaver er:
• planlægning af ruter og udarbejdelse af køreplaner
• udarbejdelse af en trafikplan, der redegør for den kollektive trafikbetjening
i amtet
• takst- og billetsystem
• budgetlægning og fordeling af tilskud fra kommuner og amt
• koordinering med andre trafikselskaber og DSB
• passagertællinger og øvrig statistik
• udarbejdelse af udbudsmateriale og indgåelse af kontrakter med
vognmænd om buskørsel
• marketing.
I de tre amter (Århus, Fyn og Ringkjøbing), der ikke har fælleskommunale
trafikselskaber, er det administrationen i amtet og den enkelte kommune, der
udfører de ovennævnte opgaver for henholdsvis den regionale rutetrafik og den
lokale rutetrafik.
Danmarks næststørste og tredjestørste byer - Århus og Odense - er beliggende i
amter uden fælleskommunalt trafikselskab - hhv. Århus og Fyns Amter. I disse
to byer findes kommunalt ejede busselskaber, hvor kommunen er såvel udbyder
som operatør. Det blev i 2000 besluttet, at 25% af buskørslen i Odense skal i licitation
i 2002.
Figur 2.1 viser, i hvilke geografiske områder de forskellige organisationsformer
anvendes.