Den kollektive trafik i Danmark - Vinnova

16
Den kollektive trafik i Danmark
Samtidig med dette indførte DSB en helt ny køreplan, hvilket skal ses i
sammenhæng med åbningen af Storebæltsbroen, der indebar en væsentlig
reduktion af rejsetiden mellem landsdelene øst og vest for Storebælt. Den nye
køreplan indebar også væsentlige øgninger af frekvensen på hovedbanerne.
Dette følges op i de nærmeste år, hvor der anskaffes mange nye tog med det
formål at øge antallet af afgange på de landsdækkende togforbindelser.
Udviklingen i, hvordan passagererne anvender busser og tog i den samme rejse,
er vist i Tabel 3.1.
Tabel 3.1 Procent togpassagerer, der stiger om til eller fra bus i tilslutning til en
togrejse.
Før takstsamarbejdet:
Rejser inden for det enkelte amt Rejser mellem flere amter
April 1997 15% 28%
Efter takstsamarbejdet:
November 1997 25% 33%
November 1998 29% 37%
November 1999 27% 33%
Der skete en stigning i rejser i 1997 og 1998, og selv om der er sket et fald i
1999, er passagertallet stadig højere, end før takstsamarbejdet blev iværksat.
3.1.2 Udviklingen i antal passagerer
Bus&Tog Samarbejdet har en væsentlig andel i, at antallet af passagerer steg i
den samme periode. Udviklingen er vist i Tabel 3.2.
Tabel 3.2 Index for antal passagerer med tog.
Rejser inden for et amt Rejser mellem flere amter
Oktober 1997 100 100
Oktober 198 110 104
Oktober 1999 120 110
Åbningen af Storebæltsforbindelsen har også haft betydning for denne
udvikling, selv om den største effekt af denne forbindelse blev konstateret
allerede umiddelbart efter åbningen i april 1997.
3.1.3 Koordinering af køreplanlægningen
Samarbejdet omkring billetter og takster har medført muligheder for at:
• anvende busser som føderuter til tog
• reducere parallel kørsel mellem busser og tog