Den kollektive trafik i Danmark - Vinnova

Den kollektive trafik i Danmark
5 Statens involvering i den kollektive trafik
5.1 Indledning
I henhold til lovgivningen er kompetencen for den lokale kollektive trafik lagt
ud til de lokale myndigheder - amter og kommuner. Med det formål at udvikle
et mere bæredygtigt transportsystem har staten imidlertid i de senere år blandet
sig på en lang række områder.
5.2 Takstnedsættelser og rabatter
I 1997 besluttede Folketinget, at taksterne i den kollektive trafik i hele landet
skulle sænkes med 10%. Desuden blev børnerabatten udvidet, så børn op til 15
år kunne køre for halv takst. Folketinget bevilgede knap 500 mio. kr. til dette
formål.
Formålet var at øge brugen af den kollektive trafik og reducere brugen af biler,
men takstnedsættelsen havde ikke nogen målbar effekt på passagerantallet.
Senere har Folketinget fastsat regler for aldersgrænserne for børnerabatter,
således at børn nu kan køre til halv takst op til 16-års alderen.
Folketinget fastsatte i 1996, at efterlønsmodtagere kan købe abonnementskort
til halv takst. Da der ikke er rabatter i hele landet for folkepensionister,
medfører dette det paradoksale, at efterlønsmodtagere og førtidspensionister i
visse dele af landet skal betale mere for at rejse kollektivt, når de pensioneres.
I 1996 vedtog Folketinget tillige, at studerende kan få 65% rabat på den del af
prisen på et månedskort, der er over 307 kr.
Disse lovindgreb har påvirket takststrukturen i de lokale og regionale
trafikselskaber, og har været et indgreb i forhold til den lokale
selvbestemmelse, der ellers er fastsat i lovgivningen. Staten yder
trafikselskaberne kompensation for de indtægtstab, som trafikselskaberne har,
som følge af disse statslige indgreb. Den samlede kompensation pr. år er ca.
500 mio. kr.
25