Hvad snakker du om? Rodfæstet og med bid i Ferie i Grenå Sved på ...

Leder
Et år med mange udfordringer
Nu er året 2008 ved at rinde ud. Jeg
håber, at det har været et år, som I kan
se tilbage på med glæde. Et år, hvor
plussiden klart vejer tungere end minussiden.
Set med kommunens øjne mener jeg,
at vi kan være tilfredse med det forløbne
år. Vi er stadig i en tid, hvor konsekvenserne
af kommunesammenlægningen
kan overraske, både positivt og negativt,
men vi har ved en fælles indsats sat en
fornuftig kurs. Holder vi den, så er vi
godt rustet til fremtidens udfordringer.
I økonomiaftalen mellem regeringen
og KL er der en fælles forpligtelse til
at effektivisere i kommunerne. Vi skal
derfor frem til 2013 effektivisere for i alt
42,5 millioner kr. Det vil sige, at vi de
næste fem år skal fi nde 8,5 millioner
kr. hvert år. Det er en stor udfordring,
som kræver langtidsholdbare løsninger.
De løsninger har vi i direktionen blandt
andet fundet ved at ændre i den administrative
organisation, sætte fokus på
at mindske sygefravær, indgå i et større
indkøbssamarbejde og indføre fl ere
digitale løsninger, herunder lønsedler via
e-Boks, som du kan læse mere om her i
bladet. Men det er kun en start. Arbejdet
skal fortsættes de kommende år.
En mere glædelig nyhed er, at det ser
ud til, at det er lykkedes os at fastholde
Vordingborg som en fremtidig uddannel-
VorNyt december 2008
Ansvh. redaktør: Kommunaldirektør Søren Hovmand
Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, John Nielsen,
Anette Nøddelund, alle fra Kommunikation
samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen
fra Biblioteket.
Layout og grafi sk produktion: Pihl – grafi sk design
Trykkeri: Grafi kom A/S.
Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir.
sesby. Bestyrelsen for University College
Sjælland har besluttet, at Vordingborg
udover at være hjemsted for læreruddannelsen
fremover også skal huse tre
andre uddannelser, heriblandt pædagog-
og socialrådgiveruddannelsen. Det
er en beslutning, som har meget stor
betydning for vores kommune.
I dette VorNyt kan du blandt andet læse
om et fyraftensmøde om kommunikation
og dialog. På side fi re er der mere
dialog. Her kan du se, hvordan VorNyt
kan bruges til at understøtte dialog her i
vores organisation. Jeg vil opfordre til, at
vi fremover ser VorNyt som én af mange
muligheder for at føre en god dialog, om
så det er ros eller ris.
God dialog har også været et bærende
element i Hovedudvalgets hidtidige
arbejde. Sidst på året forventer vi, at vi
kan indgå en ny MED-aftale og dermed
fortsat have et stærkt grundlag for arbejdet
i Hovedudvalget.
Foran os har vi juletiden og nytåret. Jeg
håber, at du og din familie kommer til at
nyde denne hyggelige tid. Lad os sammen
gå ind i det nye år fyldt med gå-påmod,
gejst og en tro på fremtiden.
Mange tak for jeres indsats i det forløbne
år. Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig
jul og et godt nytår.
Oplag: 4.300 stk.
Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe
på tlf. 55 36 27 07
Søren Hovmand
Du kan være med til at præge bladets indhold:
Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.
Sidste frist for forslag til næste nr. er den 23. januar 2009.
Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk
eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13.
Næste nummer forventes at udkommer i marts 2009.
Hver sin model af verden
En person kommer ind i et rum og lægger
straks mærke til det røde billede,
der hænger på væggen. Andre kommer
ind i det samme rum og lægger
mærke til det bløde gulvtæppe eller
den dejlige musik, der strømmer ud af
højttalerne.
Hvert sekund modtager vores sanser
mange tusind informationer. Menneskets
hjerne kan kun kapere nogle
få ad gangen, og derfor har vi alle et
”fi lter” til at hjælpe os med at sortere al
den information, vi modtager. Filteret
er formet af vores værdier, hvad vi tror
på, og de oplevelser, vi hver især har
haft. Det vil sige, at vi oplever tingene
på hver vores måde – og har hver sin
model af verden.
Med vores fi lter sorterer vi ikke bare i
informationen. Vi forvrænger den også.
Så når nu din kollega rynker panden på
en bestemt måde, tænker du måske
med det samme, at hun nok er irriteret
– ligesom din mor plejede at være, når
hun så sådan ud. Vi kan også nemt
høre ting, der ikke bliver sagt.
Det gode råd er at spørge ind, i stedet
for at gå ud fra at du ved, hvad den
anden mener.
Fuldt hus til en snak om hvordan vi snakker.
Hvad
snakker du om?
Fyraftensmøde om kommunikation
Har du også en bestemt mening om,
hvordan toiletrullen skal hænge? Og
kan du fi nde på at vende rullen om,
hvis du er på besøg og opdager, at
værterne ikke ved, hvordan den bør
vende – eller fortæller du dem først,
hvad de gode argumenter er? Det
var et af de emner, som vakte stor
morskab på fyraftensmødet på Svend
Heinild Centret i Vordingborg den 17.
september.
Mødet handlede om kommunikation,
og der var fuldt hus. Omkring 200
ansatte mødte op for at blive inspireret
til at blive endnu bedre til at ”snakke” i
hverdagen.
Er du bedst til at se, høre eller føle?
Vi har typisk en foretrukken sans, som
dominerer over de andre, når vi oplever
ting. Når du for eksempel mindes din
sidste tur på stranden, tænker du så
først på synet af havet, lyden af bølgerne
eller følelsen af sandet?
Visuelle mennesker tænker på synsindtryk,
og du kan høre det i deres sprog,
når de fx siger: ”Jeg kan se det for mig”.
Charlotte Juul og Casper Rongsteds
foredrag – ”Hvad snakker du om?” – var
ikke bare et almindeligt foredrag, men
mere en dialog, hvor alle deltagerne
mere eller mindre blev aktiveret, og hvor
vi også ind i mellem kunne genkende os
selv i de eksempler, de hev ud af ærmet.
Det er jo utroligt, hvad vi kan ”snakke
om” og have en mening om – ja selv,
hvordan toiletpapirsrullen skal hænge.
Vi lærte noget om, hvad god dialog
kræver – nemlig:
• Respekt og forståelse for hinandens
model af verden.
• At god kommunikation ses i den
respons vi får.
Der var gode grin og masser af dialog på fyraftensmødet om kommunikation.
Auditive mennesker lægger især
mærke til lyde og kan selv tale meget.
De siger fx: ”Det lyder mærkeligt i mine
ører.”
Kinestetiske mennesker tænker især
på, hvordan noget føles, enten konkret
på kroppen eller i overført betydning.
De kan fx sige: ”Jeg skal lige mærke
efter, hvad jeg skal gøre.”
• At spørge ind til emnet, i stedet for at
tolke på, hvad der bliver sagt.
En forrygende aften med to fantastiske
undervisere. Det er endnu engang helt
fantastisk at mødes med mange andre
ansatte i Vordingborg kommune og
sige: – Hov! Er du også ansat? Hvor er
du ansat? Jamen hører I to sammen?
Hvor er det godt, at der er så stor opbakning
til disse møder, så vi også kan
lære hinanden at kende, selv om vi ikke
er sammen i hverdagen.
Maj-Britt Otto, HR og
Anette Nøddelund, Kommunikation
Vi har heldigvis alle adgang til fl ere sanser
og kan være blandinger af disse typer.
Det kan være interessant at lægge
mærke til, hvad der dominerer både
hos en selv og hos andre. Når du kommunikerer
med andre, kan du prøve at
tilrette dig deres foretrukne sans, når
du først har lagt mærke til, hvad de
Maj-britt Otto, HR-afdelingen og
fokuserer Anette Nøddelund, på. Kommunikationsafdelingen
2 3