Billeder af Danmark - Social

Billeder af Danmark
Undersøgelse af undervisningen i
danske samfundsforhold samt
grundlæggende værdier og normer

Billeder af Danmark
Undersøgelse af undervisningen
i danske samfundsforhold samt
grundlæggende værdier og
normer

Billeder af Danmark – Undersøgelse af undervisningen i danske
samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer
Udarbejdet af PLS RAMBØLL Management A/S og COWI A/S ved:
Konsulent Leif Laszlo Haaning
Konsulent Mina Harding Iranzad
Konsulent Sami Saïdana
Chefkonsulent Helle Engelund (COWI)
Chefkonsulent Mikkel Thøgersen
Udgiver:
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 6
1216 København K
Tryk:
Nordsjællands Trykcenter
ISBN: 87-91118-34-4
Oplag:
1.000 eksemplarer
Publikationen er tilgængelig på Internet på: www.inm.dk
Elektronisk ISBN: 87-91118-35-2
Pris: 40 kr.
Publikationen kan købes ved henvendelse til:
Statens Information
Kigkurren 10
2300 København S
Tlf.: 33 37 92 28
E-mail: sp@si.dk
Redaktionen er afsluttet december 2001.

Indhold Side
1. Indledning................................................................................................................. 5
1.1. Undersøgelsens datagrundlag ........................................................................... 5
1.2. Læsevejledning .................................................................................................. 8
2. Opsummering........................................................................................................... 9
2.1. Perspektiver og anbefalinger............................................................................ 11
3. Organisering af undervisningen ............................................................................. 14
3.1. Sammenhæng på tværs af kommunerne......................................................... 16
3.2. Konkret organisering af undervisningen i grundlæggende værdier og
normer .............................................................................................................. 20
3.3. Undervisningsmaterialer................................................................................... 23
4. Billeder af Danmark I.............................................................................................. 26
5. Billeder af Danmark II............................................................................................. 33
5.1. Tilfredsheden med undervisningen .................................................................. 42
6. Bilag – Materialeoversigt........................................................................................ 44
6.1. Materialer til kursus i samfundsforståelse ........................................................ 44
6.2. Materialer til undervisning i dansk som andetsprog for voksne
udlændinge....................................................................................................... 45
6.3. Andet materiale fra undervisere/ sprogcentrene .............................................. 50
6.4. Øvrige materialer anvendt i begrænset omfang ............................................... 51
7. Bilag – Love og bekendtgørelser............................................................................ 53
7.1. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne
udlændinge m.fl. og sprogcentre...................................................................... 53
7.2. Bekendtgørelse om kursus i samfundsforståelse i medfør af
integrationsloven .............................................................................................. 96
7.3. Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for
voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre ......................................................... 98
7.4. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark...................... 99

1. Indledning
Fra den 1. januar 1999 er integrationsansvaret med integrationsloven blevet en kommunal
opgave. En af de centrale målsætninger i loven er at bibringe nyankomne udlændinge
kendskab til danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer.
På denne baggrund har Integrationsministeriet ønsket at undersøge de værdimæssige
aspekter i integrationsprocessen og har i forlængelse heraf bedt PLS RAMBØLL
Management i samarbejde med COWI undersøge undervisningen i danske samfundsforhold
og grundlæggende værdier og normer, som de kommer til udtryk i kursus i
samfundsforståelse og undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.
Undersøgelsen er et delelement i en række tiltag fra Integrationsministeriets side, der
skal fremme ansvar og deltagelse i integrationsprocessen. Som eksempler på andre
aktiviteter kan nævnes en undersøgelse af udlændinges demokratiske deltagelse
samt udgivelsen af en håndbog til nyankomne udlændinge, på flere sprog, om det
danske samfund. Disse initiativer tager udgangspunkt i et ønske om et samfundsmæssigt
fællesskab, som hviler på universelle demokratiske værdier om bl.a. frihed
og lige rettigheder samt pligter for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning.
Indeværende undersøgelse skal for det første belyse, hvad nyankomne udlændinge
lærer og rent faktisk tilegner sig om danske samfundsforhold samt grundlæggende
værdier og normer gennem kurset i samfundsforståelse og danskundervisningen.
Herunder i særlig grad, hvad udlændinge lærer om det politiske system, lovgivning,
familieforhold, arbejdsmarkedet, uddannelse og foreningsliv i Danmark. For det andet
skal undersøgelsen belyse, hvilke undervisningsmetoder og -materialer der anvendes.
1.1. Undersøgelsens datagrundlag
Undersøgelsen bygger på en række kvalitative datakilder.
For det første er der gennemført personlige interview med ledere og undervisere på
fire forskellige sprogcentre. Sprogcentrene er udvalgt ved at tage udgangspunkt i de ti
kommuner, som tidligere har medvirket i undersøgelsen af kommunernes implementering
af integrationsloven og organiseringen af integrationsindsatsen (”Integration i
Billeder af Danmark 5

Praksis”, PLS RAMBØLL Management, 2000). Blandt de ti kommuner er udvalgt fire
kommuner, der er forskellige med hensyn til
• geografisk placering
• organisering af danskundervisningen (dvs. om kommunen er centerkommune eller
ej)
• nationalitet og uddannelsesniveau blandt flygtninge og indvandrere bosat i kommunen.
Fælles for de fire kommuner er dog, at både sprogundervisning og kursus i samfundsforståelse
foregår i sprogcenterregi. På denne baggrund har følgende sprogcentre
deltaget i undersøgelsen:
• Roskilde Sprogcenter
• Sprogcenter Vest i Esbjerg
• Sprogcenter Syd i Skjern
• Århus Kommunes sprogcenter.
På hvert sprogcenter er der som udgangspunkt gennemført et interview med en repræsentant
fra ledelsen og interview med to undervisere 1 . Underviserne er udvalgt
således, at både undervisningen i dansk og kursus i samfundsforståelse er repræsenteret.
Interviewene har taget afsæt i to forskellige, semi-strukturerede interviewguider,
der er målrettet henholdsvis ledere og undervisere. Hvert interview har haft en varighed
af 1-1½ time. Interviewene er gennemført i perioden 6.-25. juni 2001 og omfattede
13 interview med i alt 16 personer.
For det andet er underviserne blevet bedt om at sende eksempler på undervisningsmaterialer,
som de anvender i undervisningen på et konkret hold. I forhold til danskundervisningen
er underviserne endvidere blevet bedt om at sende materialer fra et
undervisningshold på et bestemt spor, således at alle tre spor er repræsenteret i det
indsamlede danskundervisningsmateriale.
Materialerne er gennemlæst med særligt henblik på at fastlægge, hvilke emner og
værdier der videreformidles i materialerne. Endvidere er materialerne blevet anvendt
som baggrundsmateriale for interviewene med de enkelte undervisere. Der har således
i interviewene været mulighed for at tage udgangspunkt i de konkrete undervisningsmaterialer,
som den enkelte underviser anvender, og spørge ind til de pædago-
1 To af interviewene er af praktiske hensyn blevet gennemført som gruppeinterview med 2-3
deltagere.
Billeder af Danmark 6

giske – og værdimæssige overvejelser, der ligger bag valget af materialer. Kurset i
samfundsforståelse består på alle fire sprogcentre primært af mundtlige oplæg fra lokale
gæstelærere. Der er derfor kun i begrænset omfang knyttet skriftligt materiale til
denne undervisning, og det indsamlede materiale er derfor i overvejende grad materialer
anvendt i danskundervisningen.
For det tredje blev der afholdt et fokusgruppemøde på hvert af de fire sprogcentre.
Deltagerne på fokusgruppemøderne omfattede de personer, som for hovedpartens
vedkommende er omfattet af integrationsloven, og som blev undervist af de undervisere,
der deltog i undersøgelsen. I udvælgelsen blev endvidere lagt vægt på, at deltagerne
i de fire fokusgruppemøder i videst muligt omfang repræsenterede personer,
der er forskellige med hensyn til nationalitet og sproggruppe, uddannelsesbaggrund
og dansksprogligt niveau.
To af fokusgruppeinterviewene er gennemført blandt kursister, der netop havde afsluttet
kurset i samfundsforståelse, mens de to øvrige er gennemført blandt kursister på
to udvalgte danskundervisningshold omfattende et spor 2, trin 1 hold og et spor 1, trin
a hold.
Interviewpersonerne er undervist af samme lærer, som deltog i undersøgelsen. De er
blevet udpeget af enten lederen/souschefen på det enkelte sprogcenter eller for de to
danskundervisningsholds vedkommende af underviseren på holdet. Ved udvælgelsen
er der taget hensyn til, at de enkelte fokusgrupper så vidt muligt skulle være sproghomogene.
Selve interviewene er foregået på de enkelte sprogcentre ved hjælp af en tolk, dog
foregik interviewet på Esbjerg Sprogcenter uden tolk, da det var lærerens vurdering,
at kursisterne var i stand til at begå sig på dansk. Det foregik på dansk med lærerens
deltagelse. Alle interviews er gennemført af COWI og har typisk haft en varighed af
2½ time. På to fokusgruppemøder deltog en konsulent fra PLS RAMBØLL som tolk.
Det skal understreges, at det på baggrund af datamaterialet ikke er muligt at sige noget
om undervisningen i danske samfundsforhold og grundlæggende værdier og normer
generelt. Der er tale om en lille stikprøve, både hvad angår antallet af sprogcentre
og de kommuner, de dækker, og med hensyn til den indsamlede mængde af
undervisningsmaterialer. Det indsamlede datamateriale kan først og fremmest tjene
som eksempler på – og dermed som et første indblik i –, hvilke emner og værdier der
videreformidles i undervisningen i dansk og kursus i samfundsforståelse, hvilke un-
Billeder af Danmark 7

dervisningsmaterialer og metoder der anvendes, og i forlængelse heraf, hvad den enkelte
kursist lærer om det danske samfund.
Rapporten er forfattet af PLS RAMBØLL, dog er kapitel 4 udarbejdet i samarbejde
med COWI.
1.2. Læsevejledning
Herunder beskriver vi kort opbygningen af rapporten. Kapitel 2 resumerer kort resultaterne
og præsenterer en række anbefalinger.
Kapitel 3 indeholder en kortlægning og analyse af de organisatoriske og ledelsesmæssige
rammer for undervisningen i danske samfundsforhold samt grundlæggende
værdier og normer i Danmark. Derudover vil kapitlet belyse, hvilken rolle lovene og
bekendtgørelserne har i undervisning, samt hvordan danske samfundsforhold og
grundlæggende værdier og normer formidles i den daglige undervisning.
I kapitel 4 vil vi se nærmere på, hvilke elementer der indgår i undervisningen i danske
samfundsforhold, og hvilke værdier og normer der mere præcist formidles til udlændinge.
I kapitel 5 ser vi nærmere på, hvilken viden udlændinge har om danske samfundsforhold,
samt hvad de lærer om grundlæggende værdier og normer i samfundet.
Billeder af Danmark 8

2. Opsummering
Undersøgelsen har med baggrund i et – relativt begrænset datamateriale – givet et
indblik i, hvad udlændinge lærer om grundlæggende værdier og normer i Danmark.
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at mange af de udlændinge, der kommer
til Danmark, naturligvis i forvejen går ind for nogle af de samme universelle værdier
som demokrati, frihed, ligestilling m.v., som anses for grundlæggende i det danske
samfund. Dette forhold afspejler sig da også i undersøgelsens resultater.
Underviseren som det værdimæssige omdrejningspunkt
Ikke overraskende er det den enkelte underviser, som spiller den afgørende rolle for
formidlingen af værdier til udlændingene. Undersøgelsen viser i den forbindelse, at de
rammer, inden for hvilke den enkelte underviser agerer, er diffuse.
For det første spiller love og bekendtgørelser en begrænset rolle som pejlemærke for
formidlingen af værdier.
For det andet har kommunerne – der har det overordnede ansvar for introduktionsprogrammet
for nytilkomne udlændinge – en meget tilbagetrukket rolle i forhold til undervisningen.
Det bliver dermed op til sprogcentrene selv at definere, hvilken rolle
formidlingen af værdier skal spille, og hvordan denne opgave gribes an.
Alle de deltagende sprogcentre har ganske vist formuleret overordnede målsætninger
for, hvad udlændinge skal lære om det danske samfund for at kunne begå sig. I praksis
er disse målsætninger dog så generelle, at de bliver vanskelige at anvende som
rettesnore i den konkrete undervisningssituation. Dermed bliver det reelt den enkelte
underviser, som selv træffer beslutningen om både tilrettelæggelsen af og indholdet i
undervisningen i de grundlæggende værdier.
Værdier – mellem konsensus og konvergens
Spørgsmålet er, om det er problematisk, at det er op til den enkelte underviser at omsætte
intentionerne i lovgivning og bekendtgørelser til konkret undervisning i de
grundlæggende værdier i det danske samfund. Undersøgelsen giver et dobbelttydigt
svar.
På den ene side kan man argumentere for, at undervisningen fungerer fint med underviserne
som initiativtagere og iværksættere. Der er nemlig grundlæggende kon-
Billeder af Danmark 9

sensus om, hvad de centrale værdier består i; demokrati, ytringsfrihed, kønnenes ligestilling
o.l.
På den anden side er underviserne kun enige, så længe det handler om at definere
værdier på et forholdsvist abstrakt niveau. Man er enige om, at demokratiet er en bærende
værdi, men er ikke enige om, hvad dansk demokrati egentlig er, og hvordan
man underviser i demokratiske værdier. Derfor bliver der stor forskel på, hvad udlændinge
lærer om værdier – både mellem kommuner og mellem hold på samme sprogcenter.
Den ene halvdel af underviserne ser sig selv som opdragere, mens den anden
halvdel ser sig selv i en mere tilbagetrukket rolle.
Værdiundervisningen – lokalt og konkret
Det er generelt kendetegnende, at undervisningen i både dansk og samfundsforståelse
tager udgangspunkt i de lokale og konkrete forhold. Ledere og særligt undervisere
anser det nemlig for vigtigt, at udlændinge lærer om det danske system på en sådan
måde, at de kan begå sig i dagligdagen. Denne filosofi kommer også til udtryk gennem
valget af undervisningsmateriale (lokalt inspireret og konkret) og i tilrettelæggelsen
af undervisningen (f.eks. besøg i lokalområdet).
Udlændingene selv har dog ikke den samme oplevelse af undervisningen. De er godt
nok klar over, at intentionen er, at undervisningen skal være lokalt inspireret og konkret,
men oplever, at den de facto er for teoretisk. Udlændingene hævder, at undervisningen
har for lille relation til deres dagligdag og de problemer, som udlændinge
kæmper med i hverdagen – f.eks. frustration over ikke at få arbejde, daginstitutionsforhold,
mødet med andre danskere, få familien til at fungere etc.
Kursisternes oplevelse af undervisningen
Når vi ser nærmere på kursisternes oplevelse af undervisningen, viser det sig, at kursisterne
for størstedelens vedkommende er tilfredse med både undervisningen, underviserne
og undervisningsformen.
Indholdsmæssigt har kursisterne især fæstnet sig ved de ting, som adskiller sig særligt
fra de værdier og normer, der er gældende i de enkelte kursisters hjemland. Generelt
set er udlændingene positivt indstillede over for værdier som demokrati, velfærdssamfundet
og ytringsfriheden, mens der er større skepsis i forhold til værdier som ligestilling
mellem kønnene – om end flere kvinder fandt det positivt – børneopdragelse
og det offentliges ret til at intervenere i den enkeltes liv.
Billeder af Danmark 10

Modsætning mellem ord og handling
Afslutningsvist vil vi fremhæve et dilemma, som flere af de interviewede – både fra
sprogcentrene og blandt kursisterne – betonede, nemlig skismaet mellem på den ene
side at blive undervist i demokrati, deltagelse, frihed m.v., og på den anden side at
opleve en stram offentlig regulering og indblanding i den enkeltes liv. F.eks. modsætningen
mellem at blive undervist i ligeværd, ansvar og selvforsørgelse som vigtige
elementer i det danske samfund og oplevelsen af, at ansvaret bliver taget fra dem, at
der er grænser for ligheden, og at deres kompetencer og vilje til at blive selvforsørgende
i nogle tilfælde ikke bliver udnyttet.
2.1. Perspektiver og anbefalinger
PLS RAMBØLL ser på baggrund af undersøgelsens resultater en række behov for
overvejelser og justeringer i undervisningen i danske samfundsforhold og grundlæggende
værdier og normer for det danske samfund. Det skal dog igen understreges, at
resultaterne kun er indikative, idet kun fire sprogcentre/kommuner har været inddraget
i undersøgelsen.
Tydeliggørelse af ambitionsniveauet med undervisningen
Regelgrundlaget for kursus i samfundsforståelse og danskundervisningen ekspliciterer
en række målsætninger for de emner, som de respektive undervisningsformer skal
indeholde. Undersøgelsesresultaterne peger dog på, at det kan være værd at overveje
om målsætningen skal være, at udlændinge skal have en viden om grundlæggende
værdier og normer i samfundet, eller om den enkelte skal tilegne sig grundlæggende
værdier og normer? Der synes at være et behov blandt sprogcenterledere
og undervisere for at få klargjort, i hvilken udstrækning udlændinge skal bibringes en
viden om grundlæggende værdier og normer eller skal tilegne sig værdier og normer.
Revision af regelgrundlag
Undersøgelsen viser, at regelgrundlaget spiller en begrænset rolle som rettesnor for
tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er derfor vores vurdering, at et af redskaberne
til at tydeliggøre målsætningerne med undervisningen – og hvordan undervisningen
skal tilrettelægges – er en revision af regelgrundlaget. Givet, at undervisernes
praksis varierer betydeligt, kunne der f.eks. være behov for en præcisering af, hvilke
danske samfundsforhold, kursisterne bør introduceres til, og præciseringer af hvilke
grundlæggende værdier det danske samfund bygger på.
Billeder af Danmark 11

Initiering af kvalitetsudviklingsproces
Som forarbejde til disse drøftelser ville det være frugtbart, hvis Integrationsministeriet
tog initiativ til en bredere kvalitetsudviklingsproces inden for området med de berørte
parter. En sådan proces kan både indbefatte underviserens, sprogcentrernes og kommunernes
rolle i formidling af normer og værdier. Derudover kunne den også vedrøre
undervisningsmetoder, materiale og kursisternes rolle i undervisningsforløbet. En sådan
kvalitetsudviklingsproces kunne f.eks. behandle:
• Undervisernes rolle: Hvor stort et ansvar bør den enkelte lærer have i formidlingen
af værdier? Er der et modsætningsforhold mellem hensynet til ensartethed i formidlingen
af værdier og den enkelte undervisers muligheder for at tilrettelægge en
fleksibel undervisning? Hvordan kan andre aktører understøtte undervisernes formidling
af det danske samfunds grundlæggende værdier – kan aktiveringsindsatsen
f.eks. spille en rolle i den forbindelse etc.?
• Sprogcentrenes rolle: I forlængelse heraf kan der også være god ræson i at overveje
sprogcentres funktion i forhold til formidlingen af værdier, understøttelse af
undervisere, formuleringen af mål for undervisningen m.v. En klarere og mere
markant involvering fra sprogcenterside kunne være med til at støtte underviserne
i formidlingen af de værdimæssige aspekter samt imødegå store variationer i den
undervisning, som kursisterne modtager. Men også her er der snitflader til kommunerne,
til fleksibilitet m.v., som skal afklares. Hvor stor en rolle skal kommunerne
eksempelvis spille i formidlingen af grundlæggende værdier og normer.
• Nye undervisningsmetoder. Der synes at være et behov for at diskutere og arbejde
med nye undervisningsmetoder, der formår at inddrage kursisterne og gøre
undervisning i grundlæggende værdier og normer mere vedkommende for den
enkelte – konkrete metoder, der inddrager kursisterne eksempelvis gennem selvstudier
af grundlæggende værdier og normer i det danske samfund; det kunne
være ved dialogmøder, interview eller observationer.
• Behov for undervisningsmaterialer? Et resultat af en sådan proces kunne være
konkrete undervisningsmaterialer eller inspirationsmaterialer, som det enkelte
sprogcenter kunne tage afsæt i. Et sådan materiale kunne synliggøre nogle af dilemmaerne
samt anvise nogle løsningsforslag. Disse forslag kunne både omhandle
undervisernes rolle, indhold i undervisningen, undervisningsformer samt
-materiale.
Billeder af Danmark 12

• Behov for læseplaner: Det kunne tilsvarende være et relevant tema at overveje,
hvorvidt der er behov for egentlige læseplaner i forbindelse med undervisningen i
grundlæggende værdier og normer i samfundet. Om der er et behov for læseplaner,
afhænger af, om det er et problem, at formidlingen af grundlæggende værdier
og normer ikke foregår mere systematisk, end tilfældet er.
• Behov for målinger? Endelig kunne det som input til kvalitetsudviklingsprocessen
være relevant med målinger af, hvilke modeller og undervisningsformer som giver
resultater. Sådanne målinger kunne f.eks. give klarhed over, om det er en fordel,
at kursus i samfundsforståelse afvikles tidligt i introduktionsprogrammet eller senere?
Om omfanget af kurset er vigtigere end valget af undervisningsformer eller
målinger af, hvad kursisterne faktisk lærer og ved om det danske samfund efter
endt undervisning.
Billeder af Danmark 13

3. Organisering af undervisningen
Formålet med dette afsnit er at give et billede af de fire cases i forhold til undervisningen
i danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer på de fire
sprogcentre. Vi belyser undervisningens tilrettelæggelse og indhold i den enkelte
kommune og på tværs af de enkelte kommuner. Derigennem er det muligt at tegne et
billede af, hvordan kommuner organiserer og prioriterer undervisningen i grundlæggende
værdier og normer. Målsætninger for undervisningen i danske samfundsforhold
samt grundlæggende værdier og normer i samfundet vil blive i opstillet i overskuelig
tabelformat for derigennem at kunne sammenligne sprogcentrenes tilgang til undervisning
på tværs.
Afsnittet vil mere præcist belyse følgende forhold:
• Organisering af danskundervisningen og kursus i samfundsforståelse
• Målsætninger og indhold for undervisning i danske samfundsforhold og grundlæggende
værdier og normer
• Den politiske og ledelsesmæssige prioritering af undervisningen
• Metoder for formidlingen af grundlæggende værdier og normer
• Lovenes og bekendtgørelsernes funktion i undervisningen
• Konkret tilrettelæggelse af formidling af danske samfundsforhold og grundlæggende
værdier og normer gennem danskundervisningen og kursus i samfundsforståelse.
De fire kommuner i overblik
Undervisningen i danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer i
samfundet er underlagt to forskellige lovgivninger; henholdsvis Lov om undervisning i
dansk som andetsprog for voksne udlændinge og Integrationsloven. Begge lovgivninger
har bestemmelser om, at udlændinge skal lære om dansk kultur, demokrati, værdier
og normer for at kunne medvirke aktivt i det danske samfund. De aktører – især
kommuner og sprogcentre –, som skal implementere lovgivningen, har imidlertid ikke
nærmere bestemte rammer for fortolkning af bestemmelserne, det gælder, hvem der
skal formidle værdierne, hvordan det skal gøres, og hvordan værdierne nærmere skal
forstås.
Denne frihed for kommunerne og sprogcentrene til selv at tilrettelægge undervisningen
i grundlæggende værdier og normer er også tydelig i forhold til de fire deltagende
casekommuner, som det fremgår af nedenstående tabel.
Billeder af Danmark 14

Nedenstående tabel præsenterer de fire kommuners formaliseringsgrad, mål og tilrettelæggelse af undervisning i overskuelig form.
Tabel 3.1: Organisatoriske og ledelsesmæssige rammer
Målsætninger i beskrivelse Målsætninger for værdier i kursus i samfundsforståelse Metodefrihed
Specifikke
målsætninger,
værdier
og normer
Virksomhedsplan
med målsætninger
for
værdier og
normer
Kommune
• Ja, op til den enkelte
underviser
at tilrettelægge
undervisningen
• Målet er at give en grundig information om det danske
samfundssystem og institutioner
• Ja • Nej • Formålet med undervisning i grundlæggende
værdier og normer er at opkvalificere kursisterne,
så de kan begå sig som en del af fællesskabet,
og præsentere kursisterne for dansk
identitet, så de kan føle sig hjemme
Gundsø
(Roskilde)
• Undervisningen veksler mellem konkrete besøg og undervisning
med temaer som daginstitutioner i Danmark, demokrati,
sociale forhold
• Det er op til den enkelte underviser at bestemme
det konkrete indhold
• Ja, op til den enkelte
underviser
at tilrettelægge
undervisningen
• Målet er, at udlændinge skal lære om lokale forhold og
lokale institutioner, så den enkelte kan finde rundt i det
danske system
Esbjerg • Ja • Nej • Ingen skriftlige målsætninger for, hvilke værdier
og normer udlændinge skal lære, men en beskrivelse
af, at de skal kunne begå sig i samfundet
• Kurset er bygget op omkring en lang række temaer som
eksempelvis: Folkeskolen, traditioner og fritid, Daginstitutioner,
politiet, Socialforvaltningen, At bo i Esbjerg, Skatteforvaltningen
• Det er op til hver enkelt underviser at bestemme,
hvad indholdet af undervisningen skal være
• Ja, op til den enkelte
underviser
at tilrettelægge
undervisningen
• Målet med kurset er at give udlændinge information om
danske samfundsforhold, så de kan begå sig i samfundet
Skjern • Ja • Nej • Ingen skriftlige målsætninger for hvilke værdier
og normer udlændinge skal lære, men en beskrivelse
af, at de skal kunne begå sig
• Kurset er bygget op omkring forskellige temaer; Nærmiljøet,
Sundhedssystemet i DK, Institutioner og foreninger,
Sagsbehandlersystemet, Demokratiet i DK
• Konkret udgangspunkt
• Det er principielt op til hver enkelt undervise at
bestemme indholdet af undervisningen, men
undervisningsplan og indhold diskuteres i fællesskab.
• Ja, op til den enkelte
underviser
at tilrettelægge
undervisningen
• Målet er at give en introduktion til livet i Danmark og centrale
institutioner. Undervisningen består af oplæg
Århus • Ja • Nej • Generelle mål om selvforsørgelse og tilegnelse
af danske værdier for at kunne fungere i samfundet
• Kurset består af konkrete oplæg om det danske uddannelsessystem,
integrationslove og kommunens opbygning og
mere abstrakte oplæg om religion i Danmark, forældrerollen
i Danmark og kulturmødet
• Der lægges stor vægt på metodefriheden

Som det fremgår af ovenstående tabel, er ansvaret for undervisning i danske samfundsforhold
samt grundlæggende værdier og normer lagt ud til sprogcentrerne for de
fire casekommuners vedkommende. Dette gælder både for danskundervisningen og
kursus i samfundsforståelse. Ingen af de fire kommuner har præciseret, hvad de anser
som centralt for udlændinge at lære om samfundsforhold samt grundlæggende
værdier og normer, derfor er det i hovedsagen sprogcentrene, der definerer indholdet
i undervisningen.
Samtidig ses det også i tabellen, at ingen af de fire sprogcentre har formuleret konkret,
hvilke samfundsforhold, værdier og normer udlændinge skal lære om det danske
samfund. Der er generelle målsætninger for området, men det overlades i hovedsagen
til den enkelte underviser at tilrettelægge og indholdsbestemme undervisning i
danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer. Kommunerne og
sprogcentrene springer således to led over i implementeringen af lovgivningen.
Figur 3.1: Implementeringsmodel for værdier og normer
Lovgiver
Kommune
Sprogcenter
Underviser
Udlændinge
3.1. Sammenhæng på tværs af kommunerne
Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der en høj grad af metodefrihed hos de enkelte
undervisere og de enkelte sprogcentre. Lederne fra sprogcentrerne angiver, at
kommunerne ikke har den store indflydelse på, hvilke værdier og normer der formidles
om det danske samfund generelt og det lokale samfund specifikt. Samtidig lader lederne
på de enkelte sprogcentre det være op til den enkelte underviser på de forskellige
hold at tilrettelægge både danskundervisningen og kursus i samfundsforståelse,
Billeder af Danmark 16

når det drejer sig specifikt om, hvad udlændinge skal lære om samfundets institutioner,
værdier og normer.
Målsætninger
Ingen af de fire deltagende kommuner i undersøgelsen har formuleret målsætninger
for, hvilken viden der specifikt skal formidles om det danske samfund. Der forefindes i
alle kommuner en overordnet målsætning om, at udlændinge skal tilegne sig viden
om det danske samfund, men en præcisering af denne viden er ikke mulig at finde. Et
eksempel på en overordnet målsætning for formidling af værdier i det danske samfund
kunne være som følger:
”at præsentere kursisterne for så væsentlige elementer af den danske identitet, at de uden vanskeligheder
kan føle sig hjemme i det danske samfund. Dette skal ske under hensyn til deres egne kulturelle
værdier.” – Virksomhedsplan fra et sprogcenter.
Der er imidlertid en forskel mellem danskundervisningen og kursus i samfundsforståelse.
Hvor formidlingen af danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og
normer gennem danskundervisningen er overladt til den enkelte underviser, er der for
kursus i samfundsforståelse en højere grad af styring og mål. Dette kommer eksempelvis
til udtryk ved, at der er udarbejdet kursusmaterialer, der stiller mere præcise
krav til indholdet i kurset, og der er formuleret et overordnet program. Alle de deltagende
casekommuner (sprogcentre) har udarbejdet kursusmateriale og fastlagt et
fælles program for kurset i samfundsforståelse. Dette kan muligvis hænge sammen
med, at der med lanceringen af integrationsloven blev lagt stor vægt på kursus i samfundsforståelse
som en central del af integrationsprogrammet, og at der er udarbejdet
en bekendtgørelse specifikt til kurset.
Kurserne i de respektive kommuner er alle lokalt forankret, hvilket vil sige, at der tages
udgangspunkt i det lokale samfund og dagligdagen i den enkelte centerkommune.
Derved får den enkelte udlænding ikke nødvendigvis en introduktion til sin egen hjemkommune.
Undervisningen består oftest af en kombination af oplæg fra lokale repræsentanter
som politiet, sagsbehandlere, medarbejdere fra skatteforvaltningen og besøgsdage
på virksomheder eller institutioner. Både ledere og undervisere i casekommunerne
fremhæver, at kurset i samfundsforståelse skal give udlændinge mulighed
for at begå sig i det danske samfund og det lokale samfund. Derfor er det som sådan
ikke værdier og normer, der formidles i kurset, men derimod praktisk information om
eksempelvis det danske skattesystem, arbejdsformidlingen og socialsystemet. Der er
med andre ord tale om, at udlændinge gennem kursus i samfundsforståelse implicit
tilegner sig viden om grundlæggende værdier og normer.
Billeder af Danmark 17

Politisk og ledelsesmæssigt fokus
Kommunen eller ledelsen på sprogcentret er i hovedtræk ikke involveret, i hvilke samfundsforhold
samt værdier der formidles i danskundervisning og hvordan. Som en leder
fra et sprogcenter udtrykker det:
”Samfundsundervisningen er flettet ind i danskundervisningen. Det er jo den danske kultur og normer,
som vi arbejder med gennem danskundervisningen. Vi går ikke i klassen og siger: ”Kære venner, nu går
vi i gang med værdierne”. Underviseren må selv bestemme, hvordan værdidiskussionen skal foregå.”
Det forholder sig, som sagt, en lille smule anderledes for kursus i samfundsforståelse,
hvor der i de fire casekommuner er retningslinier for, hvilket tema den enkelte underviser/oplægsholder
skal behandle, men denne har mulighed for selv at udfylde rammen.
Dermed også sagt, at formidlingen af samfundsforhold, værdier og normer er
båret af, hvad den enkelte betragter som relevant at undervise i om det danske samfund.
For de fire casekommuner kan det konkluderes, at hverken den politisk eller forvaltningsmæssige
ledelse stiller krav om eller reflekterer over, hvilke samfundsforhold
samt værdier der skal formidles. Derved også sagt, at formidlingen af samfundsforhold
samt grundlæggende værdier og normer ikke sker formaliseret, men er båret af
en indforstået enighed mellem ledere og undervisere på sprogcentrene.
Formidling af værdier og normer
Der er forskel på, hvordan undervisere ser på formidlingen af værdier og normer. På
den ene side findes de undervisere, som betragter jobbet som et kulturelt-pædagogisk
projekt, hvor undervisere skal lære – og samtidig opdrage – nyankomne udlændinge
om, hvad der er dansk, og hvad der ikke er. Dette opdragende aspekt udtrykker en
underviser på følgende måde:
”Jeg kan slet ikke ha’ den der med, at vi ikke kan lide vores børn og vores gamle. At få dem til at forstå,
at det altså er skruet sammen på en anden måde. Og få dem til at se, at det er den samme udvikling,
som er i gang hjemme hos dem. Det er ikke noget med en god og dårlig kultur.”
På den anden side er der de undervisere, som er trætte af den megen debat om værdier
og heller ikke ser det som deres rolle at lære udlændinge, hvad der er typisk
dansk, og hvad der ikke er. Denne modsatte position kommer til udtryk hos en anden
underviser:
”Jamen altså, jeg vil slet ikke gå ind i sådan en stor diskussion i forhold til de værdier, jeg underviser i,
fordi det er ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer, hvordan lever du; hvordan lever jeg. Vi sammenligner,
hvordan vi lever. Og jeg tager udgangspunkt i, hvordan min familie fungerer, vel vidende, at jeg ikke er et
eksempel på hele Danmark.”
Billeder af Danmark 18

Disse to forskellige positioner udtrykker på glimrende vis, hvordan undervisere ser
deres opgave i forhold til at formidle grundlæggende værdier og normer. Den ene
halvdel ser nærmest en opdragende mission i deres arbejde, mens den anden halvdel
ikke betragter denne værdiformidling som værende central for deres arbejde.
Ligesom de enkelte undervisere i hovedsagen vælger, hvilke værdier og normer der
skal formidles i undervisning, er det stort set op til den enkelte underviser at vælge,
hvordan værdierne skal formidles. Et enkelt sprogcenter arbejder i deres undervisning
bevidst med en etnografisk metode, hvor kursisterne gennem besøg i private hjem og
andre steder og med inddragelse af egne erfaringer i dagligdagen lærer om det danske
samfund. For de andre sprogcentres vedkommende er det i højere grad op til den
enkelte at vælge den pædagogiske metode. Samlet kan det konkluderes, at der på
det enkelte sprogcenter (undtaget et enkelt) ikke reflekteres specifikt over, hvordan
grundlæggende værdier og normer formidles.
De personer, der arrangerer kursus i samfundsforståelse, ser oftest anderledes på
deres arbejde end undervisere i dansk. De ser først og fremmest deres opgave i at
formidle praktiske informationer om det danske samfund, og først i anden omgang
ligger der en specifik formidling af værdier og normer i det danske samfund. Heller
ikke her er der tale om, at der arbejdes ud fra bestemte pædagogiske metoder, om
end der arbejdes mere målrettet med kursus i samfundsforståelse.
Lovene og bekendtgørelsernes funktion i undervisningen
I undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvorvidt lovene og bekendtgørelserne til kursus i
samfundsforståelse og danskundervisningen spiller en rolle i forhold til undervisningen
i grundlæggende værdier og normer og i givet fald hvilken.
Flere udtrykker en positiv holdning over for integrationsloven. De fremhæver også, at
kurset i samfundsforståelse giver en god mulighed for at give udlændinge grundigere
introduktion til samfundet – alle casekommuner har da også valgt at udvide timetallet
til over 20 timer. Lovene og bekendtgørelserne har betydning for sprogcentrenes og
undervisernes generelle tilrettelæggelse af undervisningen, men i forhold til formidling
af værdier og normer har de kun perifer betydning. Flere af lederne og underviserne
finder bekendtgørelserne uklare, hvad angår værdier og normer.
Der er for alle casekommuners vedkommende en bevidsthed om, at udlændinge skal
lære om væsentlige samfundsforhold som det politiske system, velfærdssamfundet,
foreningslivet, ligestilling etc. for derigennem at kunne deltage i samfundet, men be-
Billeder af Danmark 19

stemmelserne i loven fungerer ikke som en decideret rettesnor i tilrettelæggelsen. Der
er derimod tale om, at formidling af værdier og normer tilrettelægges efter, hvilken erfaring
de enkelte sprogcenter har på området og efter, hvad det enkelte sprogcenter
vurderer, er relevant for udlændinge at lære.
En forstander fra et sprogcenter udtrykker det meget sigende på følgende måde:
”Der står jo i bekendtgørelserne, at de (udlændinge, red.) skal have information, så de er i stand til at
deltage i samfundslivet på lige fod, så det er jo dejligt passende bredt. Vi har jo så dels taget udgangspunkt
i det, men også i vores erfaringer fra undervisningen og vejledningen, og de problematikker vi møder
der. Det er med andre ord praktisk erfaring, og hvad det er for nogle spørgsmål, de (udlændinge,
red.) kommer med i undervisningssituationen.”
I forhold til tilrettelæggelsen af kursus i samfundsforståelse er der tale om, at kurset
og bekendtgørelsen fortolkes i den retning, at udgangspunktet for kurset skal være
lokalt og konkret. Forstået på den måde, at lokale folk inviteres til kurset, og at det i
hovedsagen er dagligdagsforhold som bankens åbningstider, og hvem man i systemet
skal kontakte for at søge job, som er temaer for undervisningen.
3.2. Konkret organisering af undervisningen i grundlæggende værdier
og normer
Kursus i samfundsforståelse
Der gives fra flere lederes side på den ene side udtryk for, at muligheden for at udvikle
de 20 timers kursus i samfundsforståelse i samarbejde med kommunen er i en positiv
udvikling. I forhold til at fastlægge de overordnede temaer i kursus i samfundsforståelse
er der på sprogcentrene et samarbejde med kommunerne oftest i form af,
at kommunerne giver sprogcentrene et opdrag, sprogcentrene melder tilbage på.
Derudover samarbejdes på et individuelt niveau med den enkelte gæstelærer i kurset.
Det, at der indhentes gæstelærere fra samfundet ind til undervisningen, skaber en
konstruktiv dynamik og er, ifølge ledere og undervisere, med til at give udlændinge
indblik i ”det rigtige samfund”.
På den anden side fremhæves det, at de 20 timer er for lidt, og at de ikke nødvendigvis
bør placeres i begyndelsen af et introduktionsforløb. Flere henviser til, at de 20
timer bør følges op undervejs de tre år. Man kunne forestille sig en mere formaliseret
model, hvor kurset i samfundsforståelse fungerede som en spiral, hvor man tog de
samme emner op gennem forløbet og gik i dybden hver gang, for slutteligt at være
nået meget mere til bunds i emnerne, end tilfældet er nu.
Billeder af Danmark 20

Mange udtrykker også en vis bekymring for, at forventningerne fra systemets side i
forhold til de opnåede resultater hos kursisterne ikke matcher virkelighedens verden;
er det muligt med kurset at give en grundlæggende introduktion til det danske samfund?
Der lægges i undervisningen generelt ikke meget op til et fælles projekt – eller gruppearbejde
eller særlig deltagerinvolvering, hvilket af flere påpeges som forekommende
problematisk i forhold til, at indholdssiden gerne skulle formidle om det danske
demokratiske system og processer.
”Og så kan vi på vanlig måde sidde og sige, at det er dog utroligt, at de stadig ikke har fattet det. Det er
ikke deres problem. Det er os, der har et pædagogisk problem. De der 20 timer med tolk på lægger op til,
at du bare kan fylde på, og så kan vi vaske vore hænder. Så er det deres problem. Det er dem, der ikke
kan huske det." – leder fra et sprogcenter.
På flere sprogcentre er der foregået en del refleksion i forhold til samarbejde med og
inddragelse af kursisterne i emnevalg og planlægning af undervisningsforløb. Enkelte
steder er man allerede i gang med konkret at samarbejde med kursisterne.
Blandt andet har et sprogcenter i efteråret 2000 foretaget en brugerundersøgelse, og
sammen med den fortløbende evaluering af kurset samt samarbejdet i danskundervisningen
på centret udgør det en væsentlig del af den fortsatte kvalitetsudvikling af
kurset.
Det skal bemærkes, at der blandt de personer, der blev interviewet i kursus i samfundsforståelse,
var bred enighed om, at et væsentligt og som regel positivt element i
forløbene, er brugen af tolke. Det kunne naturligvis besværliggøre organiseringen og
tilrettelæggelsen af kursusforløbet, men dette blev alligevel opvejet ved det konstruktive
i, at de forskellige temaer med det samme kunne formidles til kursisterne.
Danskundervisningen
Som fremhævet tidligere er metodefriheden udbredt i forhold til danskundervisningen.
Vejledningerne for spor 1, 2 og 3 betragtes for eksempel netop som vejledninger og
ikke som planer. De kritiseres af flere ledere og undervisere for ikke at gå nok i dybden
og derved overlade meget til den enkelte lærer.
Målbeskrivelserne for den enkelte lærers undervisning giver dog mulighed for sammen
med lederen at drøfte indholdet. Også det tværgående teamsamarbejde fordrer
fælles diskussioner om indholdet, men på trods af dette kan der alligevel være stor
Billeder af Danmark 21

forskel på temaer og indholdet i danskundervisningen de enkelte sprogcentre imellem.
Som en medarbejder udtrykker det:
”Der er andre skoler, hvor det er mere grammatik og sprogsystemer. Her går vi meget op i samfund og
kultur.”
En metode, der fremhæves fra et af sprogcentrerne som meget anvendelig og konstruktiv,
er den etnografiske metode. Det drejer sig mere konkret om feltarbejde ude i
det nære miljø ud fra temaer, som er skitseret i modellen nedenfor. Kursisterne kommer
ud i virkelighedens verden og får en masse informationer, indtryk, møder danskere
og andre etniske medborgere og kan tilbage på sprogskolen i fællesskab samle,
bearbejde og diskutere elementerne i besøgene. På denne måde får kursisten – via
dette mere autentiske kendskab kombineret med muligheden for at afprøve sig selv i
forskellige roller – oprettet en viden om mange meget relevante aspekter i det omkringliggende
samfund.
Temaer både i kursus i samfundsforståelse og danskundervisningen
Temaerne i undervisningen tager afsæt i det nære – det lokale. Undervisningen opfattes
som konkret, når det er et byrådsmedlem, der fortæller om det lokale byråd eller
man besøger en nærliggende arbejdsplads. Temaerne bliver mere abstrakte i forbindelse
med eksempelvis en gennemgang af sundhedsvæsenet eller det politiske system.
Der er en tendens til, at undervisningen i sit udgangspunkt er konkret og lokalt
forankret, når det angår kursus i samfundsforståelse, mens formidlingen af værdier og
normer er mere abstrakt i danskundervisningen og flettet ind i det normale undervisningsforløb.
Billeder af Danmark 22

Figur 3.2: Eksempel på indhold i undervisningen
Danmarks historie
Rettigheder og pligter
Arbejdsmarkedet
Kommunen
Politi
Abstrakt Konkret
Familien
Institution Skole Fritid Foreninger
3.3. Undervisningsmaterialer
Bolig
Det demokratiske system
Det sociale system
Arbejde
Sagsbehandler
Sundhedsvæsenet
Det politiske system
I forhold til undervisningsmaterialerne er der ikke den store indholdsmæssig forskel
mellem de materialer, der anvendes i kursus i samfundsforståelse og i danskundervisningen.
Størstedelen af de anvendte tekster om det danske samfundsforhold, værdier
og normer på tværs af de udvalgte kommuner tager udgangspunkt dels i de lokale
forhold og dels i det praktiske, daglige liv. Underviserne vælger selv de emner og
de undervisningsmaterialer, de finder relevante.
Materialer til kursus i samfundsforståelse
De anvendte undervisningsmaterialer i kursus i samfundsforståelse er generelt begrænsede
i forhold til de konkrete og faktuelle oplysninger, der tager udgangspunkt i
lokale forhold. Eksempelvis oplysninger om Århus Byråd, Roskilde Amt, Amter i Danmark,
Danmarks ministre, folketingsmedlemmer, kongefamiliens medlemmer, børnehaver
osv. Disse konkrete oplysninger kan formidles i form af tekster, som underviseren
selv skriver, eller tekster, der printes fra internettet, brochurer der bliver hentet fra
lokale institutioner og virksomheder eller i form af autentisk materiale fra lokale institu-
Billeder af Danmark 23

tioner. Emner, der har abstrakt karakter, såsom ansvaret for samfundet, demokrati,
rettigheder og pligter, ligestilling, den personlige frihed m.m. fremgår ikke direkte af
undervisningsmaterialet. Undervisningsmaterialerne, der har faktuel karakter, kommer
til at fylde meget mere end andre typer af materiale i kursus i samfundsforståelse.
Materialer til danskundervisning
I danskundervisningen er de anvendte undervisningsmaterialer forholdsvis mere
strukturerede end i kursus i samfundsforståelse. Det er stadig op til den enkelt lærer
at vælge sin undervisningsstof. Lærebøger og tekster om det danske sprog, grammatik
og skriveøvelser er ofte suppleret med video, billedmaterialer og brochurer hentet
fra lokale institutioner.
Omfanget af undervisning i samfundsforhold i danskundervisningstimerne er afhængig
af kursisternes sproglige og uddannelsesmæssige niveau. I forhold til for eksempel
spor 1 fylder teksterne om samfundsforhold, værdier og normer, betydeligt mindre
end de andre hold med højere niveau. De brugte tekster handler ofte om et meget
konkret emne, som alle kan forstå.
I forhold til spor 2 findes der mere undervisningsmaterialer om samfundsforhold, værdier
og normer. Nogle materialer består for eksempel af dialogtekster med tilhørende
grammatik, og skriveøvelser efterfølges af en række emner, der tager udgangspunkt i
konkrete hverdagssituationer. Personerne i dialogteksterne har forskellig etnisk baggrund,
og samlet giver teksterne et billede af Danmark som et multietnisk land. Nogle
tekster suppleres med video og billedmaterialer, der omhandler den danske moderne
historie og udvikling af velfærdssamfund. I andre sammenhænge bliver der lavet en
værkstedsundervisning om Danmark i 50’erne, hvor der sættes fokus på almindelige
menneskers hverdagsliv i efterkrigsperioden. For eksempel med en beskrivelse af boligforhold,
ungdomskultur, fjernsynets udbredelse og indførelse af weekend og tre
ugers ferie.
På et højere niveau har man brugt tekster, der handler om abstrakte emner. En af de
anvendte tekster sætter for eksempel fokus på de ”bløde kvalifikationer”, også kaldet
”borgerfærdigheder”, såsom at kunne samarbejde, tage selvstændigt stilling, respektere
andres mening og vise personligt ansvar. I en række casehistorier beskrives,
hvordan de bløde kvalifikationer kommer til udtryk i det daglige. Man forsøger gennem
teksten at give kursisterne et billede af det danske samfund som et demokratisk samfund.
For eksempel er det at kunne samarbejde og indgå i dialog med de andre medarbejdere
ofte en forudsætning for at kunne blive accepteret på en dansk arbejds-
Billeder af Danmark 24

plads. Andre anvendte tekster beskriver normer for, hvad der almindeligvis betragtes
som høfligt og uhøfligt i Danmark, hvor der tages udgangspunkt i situationer fra dagligdagen,
som f.eks. når man er på besøg, laver aftaler og er på offentlige steder.
Når man kigger på tværs af de fire casekommuner, er der ikke en kvalitativ indholdsmæssig
forskel mellem de anvendte undervisningsmaterialer i hverken kursus i samfundsforståelse
eller danskundervisning. Det er stor set de samme type undervisningsmaterialer,
der bruges af de fire sprogcentre.
Billeder af Danmark 25

4. Billeder af Danmark I
I dette kapitel tegner vi et billede af det danske samfund, som vi er blevet præsenteret
for i interviewene med de udvalgte ledere og undervisere på sprogcentrene. Dette er
gjort ved at spørge de nævnte personer om, hvad de forstår ved grundlæggende
værdier og normer i samfundet, og hvad de lærer udlændinge om.
Vi vil for det første søge at uddrage den konvergens eller divergens, der kunne ligge
vertikalt fra leder til underviser i værdiopfattelsen, og for det andet analysere, om der
er fælles holdninger i værdiopfattelsen horisontalt på tværs af de udvalgte kommuner.
Undervejs vil vi via spots fra de indsamlede udsagn tegne billeder af det, som præsenteres
som grundlæggende værdier og normer. Til sidst i afsnittet vil vi fremlægge
nogle af vore observationer i denne del af analysen.
Hvad er grundlæggende værdier og normer
Vi har i caseundersøgelsen spurgt ledere og undervisere åbent om, hvad de betragter
som samfundets værdier, og samtidig bedt dem om at uddybe konkrete begreber som
demokrati, ligeværd, åndsfrihed solidaritet, lighed mellem kønnene etc. Der tegner sig
et forholdsvist entydigt billede af, at undervisere og ledere ser værdier som demokrati,
kønnenes ligestilling, individets frihed, familien, rettigheder og pligter som centrale
elementer i samfundet, men samtidig er det vigtigt at fremhæve, at det er meget vanskeligt
at indkredse, hvad der præcist ligger i de enkelte værdier, og hvordan de mere
specifikt indgår i undervisningen (se i øvrigt bilag).
Billeder af Danmark 26

Figur 4.1: Værdier og normer i et vertikalt og horisontalt perspektiv
Lighed
Lighed
Alle Alle behandles behandles ens ens
Lighed Lighed mellem mellem
kønnene kønnene
Børns Børns rettigheder rettigheder
Danske Danske sprog sprog er er en en
værdi værdi i sig i sig selv selv
Rettigheder Rettigheder
og og pligter pligter
Fra leder til underviser
Enkelt leder eller underviser
Rettigheder og pligter
Er ikke et ta’ selv bord
Valg og fravalg får
konsekvenser
Demokrati Demokrati
En En grundlæggende
grundlæggende
værdi værdi i i
samfundet samfundet
Fælles opfattelse af
centrale værdier
og normer
i i samfundet
Specifik opfattelse af
centrale værdier
og normer
i i samfundet
Demokrati Demokrati
Ret Ret til til uenighed uenighed
Indflydelse Indflydelse til til et et vist vist
punkt punkt
Ytringsfrihed Ytringsfrihed
Ret Ret til til ytring ytring
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed
med med indflydelse indflydelse
Ansvar Ansvar for for
fællesskabet fællesskabet
På tværs af sprogcentrene
Enkelt sprogcenter
Ansvaret Ansvaret for for
eget eget liv liv og og
egen egen læring læring
Respekt Respekt for for
individet individet
Mænd
Mænd
og
og
kvinder
kvinder
har har samme samme
rettigheder rettigheder
Ud fra interviewene med personalegrupperne på de enkelte sprogcentre fremgår det,
at der ikke er de store forskelligheder i det, som medarbejderne ser som centrale
værdier i det danske samfund. Denne gennemgående enighed kommer til udtryk i forhold
til udsagnene om grundlæggende værdier og normer i samfundet.
Det danske samfund – demokrati, pligter og rettigheder
Sammenligner vi de værdiopfattelser, der er kommet til udtryk ved interviewene med
medarbejdere ved de fire udvalgte sprogcentre, er formuleringerne af de grundlæggende
værdier og normer på et overordnet plan identiske. Det er imidlertid vigtigt at
fremhæve, at værdierne oftest bliver formidlet på overskriftsniveau, og det var i mange
tilfælde vanskeligt for undervisere og ledere at konkretisere de værdier og normer,
som blev fremhævet som centrale.
Billeder af Danmark 27

Der er en relativ enighed mellem ledere og undervisere om de grundlæggende værdier
i det danske samfund på trods af, at der på sprogcentrene ikke er formuleret fælles
definitioner på værdier, og der som sagt heller ikke er udformet i et fælles undervisningsgrundlag
i forhold til formidlingen af værdier og normer. Det vil på den ene side
sige, at mangel på fælles mål i første omgang ikke har betydning for, hvilke værdier
det anses som centralt for udlændinge at lære noget om. På den anden sige betyder
de manglende fælles mål, at undervisningen og fortolkning af de centrale værdier er
meget forskellig fra underviser til underviser.
Danmark – paradoksernes land
Direkte adspurgt, hvad ledere og undervisere forstår ved et demokratisk samfund,
fremhæves det, at man som borger ikke har ret til at gøre lige, hvad man vil, men at
der er grænser for demokratiet. Andre centrale begreber i definitionen af det danske
demokratiske samfund, som ledere og undervisere fremhævede, var eksempelvis det
antiautoritære Danmark, tolerance for andre mennesker, lige rettigheder, individuel
frihed, beskyttelse af den svage, ansvar for fællesskabet og samfundets udvikling. Det
billede, der formidles, er et billede af Danmark som det åbne, liberale samfund med
plads til alle. Underviserne giver også udtryk for, at det er dette billede, de gerne vil
formidle, men samtidig oplever som vanskeligt at formidle, fordi de oplever, at udlændinge
møder en anden hverdag. En undervisere nævner, at en sagsbehandler eksempelvis
kan lægge manglende fremmøde frem som et valg (hvad synes du, at vi
skal gøre ved det), men i virkeligheden er der kun én løsning for borgeren (udlændingen);
nemlig at møde frem eller blive trukket i ydelse.
Spot om demokratiet
Leder: ”Man lærer kursisterne, at de skal acceptere, at det er dem selv, der bestemmer. Og når de så
accepterer, at det er dem selv, så finder de måske ud af alligevel, at der er nogle ting, de ikke selv kan
bestemme. Vi skylder dem at gøre det mere klart. Hvad er det egentligt, du bestemmer, og hvad bestemmer
du ikke.”
Underviser: ”Mange kursister føler sig underlagt tvang. Og vi (danskere) opfatter ikke systemet for tvingende.
Samfundet opleves fra helt forskellige klasser i hierarkiet.”
Spot om ligeværd
Underviser: ”Jeg synes, det er sådant lidt mærkeligt, for vi er jo ikke lige meget værd. Jeg kan godt stå
og sige det, og så siger jeg, hvad synes I? Og så siger de, hvad synes du? Og så siger jeg, at jeg ikke
bestemmer noget. Men det er jo noget fis, for i sidste ende er det jo mig, der bestemmer.”
Som det fremgår af citaterne ovenfor, er der tilsyneladende et misforhold mellem det
som ledere og undervisere ser som centrale værdier i det danske samfund, og den
Billeder af Danmark 28

faktiske hverdag udlændinge står i. Et misforhold, som ledere og undervisere er bevidste
om, og som en del udlændinge tilsyneladende har svært ved at forholde sig til.
Mange af interviewpersonerne kredser om dette misforhold mellem det, man siger, og
det man gør. Det fremhæves som vigtigt, at udlændinge kommer til at kende til den
danske kultur og lærer, hvordan man i praksis begår sig i samfundet. Praksis er imidlertid
svær at lære fra sig. Resultatet er en række paradokser i undervisningen.
Analysen viser således, at det billede, der overordnet tegnes af danske samfundsforhold,
værdier og normer, handler om demokrati, demokratiske processer, ligeværd,
tolerance og respekt for individet. Men virkeligheden ser anderledes ud for mange af
de etniske minoriteter, der nu er kommet til landet. Gælder disse principper også for
dem? Ja, til en vis grænse, for som flere interviewpersoner udtrykker det: ”Det danske
demokrati er ikke et ta´ selv bord.” Så selv om man siger: ”Du kan”, så menes der i
virkeligheden ”Du skal”.
Herved stemmer virkeligheden ikke overens med de værdier, systemet formidler. Vi
”leger”, vi er lige, men er det ikke i realiteten. Det er eksempelvis paradoksalt, at undervisere
formidler et billede af det danske samfund som åbent og tolerant med plads
til forskellige synspunkter, når undervisningen i grundlæggende værdier og normer i
nogle tilfælde formidles dogmatisk, som en underviser udtrykker det:
”At man skal hjælpe hinanden. At man samarbejder. Ansvaret for, at hele klassen fungerer, er fælles. Det
er ikke kun dig, det handler om. Det kæmper vi jo meget med, når de sidder og skal lave noget arbejde.
For i starten kan de overhovedet ikke se ideen i, at de skal samarbejde eller hjælpe hinanden. Men det er
en opdragelsesproces. Den er meget vigtig for mig.”
Citatet indfanger på mange måder paradokset mellem det, man siger, og det man gør.
Underviseren appellerer i sprogbrugen til samarbejdet, men det at lære at samarbejde
er ikke en samarbejdsproces, derimod en opdragelsesproces.
Også når det gælder samarbejde i selve undervisningen og dens tilrettelæggelse, er
der kun i ganske få tilfælde tale om reel involvering af kursisterne. Flere gange udtaler
interviewpersonerne, at de ikke ønsker at debattere givne emner og temaer i timerne.
Spot om inddragelse i undervisningen
Underviser: ”Sommetider lukker diskussionen med det samme, fordi vi ikke gider diskutere Israel og
Palæstinenserne for eksempel, og vi gider ikke diskutere alt for meget religion og sådan. Der er nogle
ting, jeg lukker af for med det samme, temmelig hurtigt.”
Billeder af Danmark 29

Det nære – lokalsamfundet og familien
Lederne og underviserne på sprogcentrene lægger gennem deres undervisning vægt
på, at udlændinge lærer om lokalsamfundet og får indblik i det danske foreningsliv.
Dette kommer konkret til udtryk gennem vægtningen i undervisning, og det, som
blandt andet undervisere ser som et særkende ved Danmark, den tætte relation til det
lokale liv og nærområdet.
Det fremhæves, at undervisningen i videst muligt omfang skal tage udgangspunkt i
det lokale miljø, for at udlændinge derigennem kan føle sig hjemme her. Derfor står
foreningslivet blandt andet som noget væsentligt, udlændinge skal lære om.
Et andet vigtigt element i det danske samfund er familien og familieværdier. Flere undervisere
fremhæver, at diskussion om opdragelse og familieliv fylder en del i undervisningen,
blandt andet fordi udlændinge finder det interessant at snakke om. Dette er
et eksempel på et tema, hvor der foregår en højere grad af inddragelse af kursisternes
oplevelser og erfaringer. Nogle af de ting som ledere og undervisere ser som centralt
i forståelsen af familieforhold er eksempelvis ansvar for familien, det nære forhold,
ligeværdighed i ægteskabet, børnenes rettigheder, ophævelsen af revselsesretten
og pligter for børn i barndommen. Andre temaer i forståelsen af familielivet kunne
være, at forældrene skal involvere sig i barnets liv på institutionen, i skolen og i fritidslivet.
Som det ses, tegnes der et billede af den demokratiske familie. Flere af underviserne
påpeger, at det er dette billede, de forsøger at formidle, men samtidig at diskussioner
(uenighed) om opdragelse og ansvarsfordelingen mellem mand og kvinden fylder meget
i undervisningen. Endvidere ser enkelte ledere og undervisere et misforhold mellem,
at udlændinge skal lære at tage ansvar for familien, samtidig med at systemet
(pædagogerne, skolelæreren, sagsbehandleren etc.) blander sig så meget i, hvordan
børnene skal opdrages, og hvad der kendetegner en sund familie.
Spot om familien
Leder: ”Vi gør, hvad vi kan for at nedbryde det familiesystem, de kommer fra, og når vi så har gjort det,
så siger vi til dem, at du skal være ansvarlig over for din familie, og så spørger de: ”Hvordan kan jeg
være det?” Det kan jeg godt forstå, man har svært ved at forholde sig til.”
Billeder af Danmark 30

Afhængighed af systemet
Denne fratagelse af ansvar fra udlændinge er noget som enkelte undervisere peger
på som et problem, og samtidig noget, som udlændinge fortæller, de oplever. På den
ene side pointeres, at udlændinge skal være selvforsørgende og tage ansvar for eget
liv og familie. På den anden side har udlændinge i store dele af deres liv kontakt med
det professionelle Danmark, samtidig med at dette Danmark fortæller dem, hvordan
de skal gøre lige fra børneopdragelse, økonomi til boligforhold. Det Danmark, som
udlændinge møder, er systemets Danmark af professionelle socialarbejdere og rådgiver,
der sætter rammerne for livet.
Underviser: ”Der kom en flygtning fra Irak og sagde, at det værste han havde mistet i Danmark, var sine
pligter. Der kom nogle og gav konen børnepenge, og tog ansvaret for børnenes undervisning og stort
set opdragelse. Det havde han ikke som pligt mere, og derfor var det vanskeligt for ham, hvis han ønskede
at tage den pligt på sig at få lydhørhed for, hvad han følte.”
Arbejde – fleksibilitet, selvstændighed og kammeratskab
I undervisningen lægges der vægt på, at udlændinge lærer om, hvad det vil sige at
indgå på det danske arbejdsmarked. I korte træk består formidlingen af værdier om
arbejdsmarkedet i fire grundelementer:
• Arbejde er vigtigt i sig selv, fordi det er identitetsskabende i et dansk samfund
• Bløde værdier er attraktive egenskaber på arbejdsmarkedet. Ansatte skal f.eks.
kunne evne at læse en arbejdspladskultur, kunne deltage i de sociale relationer
m.v.
• Personlige netværk er en vigtig adgangskanal til arbejdsmarkedet
• Arbejdspladsen er et socialt fællesskab, det er her igennem, at udlændinge møder
danskere.
Valget af disse værdier indebærer nogle fravalg. Ingen af de fire casekommuner
(sprogcentre) har indarbejdet særlige forløb, hvor det danske arbejdsmarkeds indretning
og kravene til dette diskuteres. Der foregår tilsyneladende ingen systematisk undervisning
i, hvad det vil sige at arbejde i Danmark, og hvad der er vigtigt at vide om
arbejdsmarkedet for at finde et job. Dette er aspekter, der flettes ind i undervisningen,
hvor det passer bedst.
Udlændinge får en introduktion til arbejdsmarkedet i første omgang gennem kursus i
samfundsforståelse eller aktiveringen, men en mere målrettet undervisning i rekrutteringskanaler,
livet på arbejdspladsen etc. udøves ikke. Umiddelbart virker det heller
ikke som om, at aktivering og erfaringerne herfra inddrages i undervisningen. Dette
Billeder af Danmark 31

kan muligvis skyldes, at de enkelte sproghold er sammensat efter sprogniveau og ikke
efter, hvor langt udlændinge er i integrationsforløbet.
Begrænsninger på arbejdsmarkedet
Der stilles i det danske samfund høje krav på arbejdsmarkedet – krav om den rette
uddannelse, fleksibilitet, omstillingsparathed, samarbejde, samarbejdsvilje etc. Sandsynligheden
for at kunne indgå i dette arbejdsmarked som ligeværdig part med danskere
virker begrænset, og det er også dette indtryk, underviserne formidler videre til
udlændinge.
Som en konsulent udtrykker det:
”De job, vi primært hjælper flygtninge og indvandrere ud i, er de ufaglærte. Det drejer sig først og fremmest
om fabriksarbejde, rengøringsarbejde og køkken- og lagerarbejde.”
Lidt firkantet kan man sige, at det billede af mulighederne for at få tilknytning til arbejdsmarkedet,
som tegnes i undervisningssituationen, er præget af en begrænsningens
diskurs. Udlændinge får at vide, at et job har lange udsigter, og at deres kvalifikationer
ikke matcher det danske arbejdsmarked. Derfor formidles det ofte, at sproget
skal være på plads, og at en dansk uddannelse er vigtigt, med mindre man vil arbejde
i ufaglærte jobs.
Risikoen ved denne begrænsningens diskurs er flersidig. For det første risikerer man
at demotivere udlændingene, idet de på den ene side får at vide, at arbejdet er en afgørende
identitetsskabende faktor, mens de på den anden side får at vide, at chancen
for at kommune ind – i hvert fald hvis man vil have arbejde, som svarer til ens kvalifikationer
– er begrænsede. For det andet er risikoen et manglende blik for de faglige
og menneskelige ressourcer, som udlændinge har.
Billeder af Danmark 32

5. Billeder af Danmark II
I dette kapitel fremlægges en analyse af billedet af det danske samfund, som det er
kommet til udtryk ved interviewene med kursisterne på tværs af de fire udvalgte kommuner.
For det første gennemgår vi, hvad kursisterne har lært og tilegnet sig i undervisningsforløbet,
både i danskundervisningen og i kursus i samfundsforståelse om
danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer. For det andet
præsenterer vi deres holdning og forventninger til undervisningen generelt.
I forhold til afdækningen af, hvad interviewpersonerne har lært om danske samfundsforhold
samt grundlæggende værdier og normer, er der blevet fokuseret på temaerne:
Det politiske system, grundlæggende lovgivning, familieforhold, arbejdsmarked, uddannelse
og foreninger. I denne sammenhæng blev der diskuteret emner, der handler
om den enkeltes ansvar i forhold til velfærdssamfundet (pligter og rettigheder), den
personlige frihed og integritet, ligestilling mellem køn, race og religion, ånds- og ytringsfriheden,
demokrati og medbestemmelse.
Interviewene er foregået således, at deltagerne er blevet bedt om at fortælle, hvad de
har lært om danske samfundsforhold, værdier og normer. I det omfang, det har været
nødvendigt, er begreberne blevet yderligere uddybet, og der er blevet spurgt ind til de
enkelte temaer. Der er således ikke foregået en slavisk gennemgang af, hvad de har
lært om hvert tema. Formålet hermed har været at få et billede af, hvad det mere
præcist er for en viden, de har tilegnet sig, og det formuleret med deres egne ord.
Præsentation af kursisterne
Der er i alt gennemført interview med 31 kursister. Disse kursister er forskellige med
hensyn til alder, køn, nationalitet, sprog, uddannelsesbaggrund, opholdstid i Danmark
og danskkundskaber. Hovedparten er omfattet af integrationsloven og har således
haft ophold i Danmark mellem fem måneder og tre år. Den resterende del, der alene
omfatter interviewpersonerne på spor 1, trin a-holdet, har derimod alle opholdt sig i
landet mellem fem og 34 år.
Nedenfor følger en kort oversigt over kursisterne.
Billeder af Danmark 33

Tabel 5.1: Antallet af interviewpersoner, køn, gennemsnitlig alder, gennemsnitligt antal
år i skole i hjemlandet og gennemsnitlig opholdstid i Danmark fordelt på fokusgrupper.
Kursus i samfundsforståelse Danskundervisning
Fokusgruppe 1 Fokusgruppe 2 Fokusgruppe 4
(Spor 1, trin a)
Fokusgruppe 3
(Spor 2, trin 1)
Antal deltagere 8 10 5 8
Køn (mand/kvinde) 4/4 7/3 2/3 5/3
Gns. alder 30 år 32 år 36 år 36 år
Gns. antal år i skole i hjemlandet 14 år 14 år 4 år 10 år
Gns. opholdstid i Danmark 2 år og 1 mdr. 1 år 4 mdr. 20 år 2 1 år og 10 mdr.
Hvad angår nationalitet, er der repræsenteret i alt 13 forskellige nationaliteter, jf. tabel
5.2. Den største enkeltnationalitet er irakere. Denne gruppe udgør otte ud af de i alt
31 interviewpersoner, svarende til cirka 26 procent. Irak er samtidig et af de lande,
hvorfra der er kommet flest flygtninge og familiesammenførte i de senere år.
Tabel 5.2: Fordelingen af interviewpersonerne på nationalitet
Kursus i samfundsforståelse Danskundervisning I alt
Fokusgruppe 1 Fokusgruppe 2 Fokusgruppe 4
(Spor 1, trin a)
Fokusgruppe 3
(Spor 2, trin 1)
Antal deltagere 8 10 5 8 31
Irak 0 4 1 3 8
Libanon 0 3 0 1 4
Kurdistan (Irak) 0 1 1 1 3
Burundi 3 0 0 0 3
Togo 2 0 0 0 2
Congo 2 0 0 0 2
Albanien 0 0 0 2 2
Marokko 0 2 0 0 2
Sri Lanka 0 0 1 0 1
Bosnien 0 0 0 1 1
Rwanda 1 0 0 0 1
Somalia 0 0 1 0 1
Indonesien 0 0 1 0 1
Interviewpersonerne er dog på ingen måder repræsentative for den samlede gruppe
af udlændinge i Danmark. Men selv om interviewgruppen ikke er repræsentativ for
2 En enkelt af kursisterne på dette hold har opholdt sig i landet i 34 år (dansk gift), en anden i
fem år, hvilket er med til at trække den gennemsnitlige opholdstid så højt op.
Billeder af Danmark 34

den samlede gruppe af udlændinge i Danmark og samtidig udgør en forholdsmæssig
lille gruppe, giver resultaterne et indblik i, hvad det mere konkret er, udlændinge har
lært om danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer i undervisningen
i samfundsforståelse og dansk, eller mere korrekt, hvad det er for ting, de har
fæstnet sig ved.
Viden om samfundsinstitutioner, danske samfundsforhold samt værdier og
normer
Det helt centrale spørgsmål er, hvad interviewpersonerne har lært om danske samfundsforhold
og grundlæggende værdier og normer. Indledningsvis er det værd at
bemærke, at deltagerne på fokusgruppemøderne havde meget vanskeligt ved at svare
på dette spørgsmål umiddelbart. Det krævede oftest en uddybning.
De værdier og normer, som interviewpersonerne fremhævede, var typisk enten værdier
og normer, som de pågældende fandt særligt positive, eller værdier og normer,
som lå langt fra deres egne værdier og normer, og som de havde svært ved at forene
sig med og/eller forstå.
Enkelte har deltaget i andre og mere længerevarende kurser om danske samfundsforhold
udbudt af kommunen, og har derfor en mere dybdegående viden om danske
samfundsforhold og værdier og normer i det danske samfund. Endelig har enkelte deltaget
i særlige projekter/værksteder i forbindelse med danskundervisningen, hvor de
har arbejdet med bestemte temaer såsom Grønland, Danmark i 50’erne mv. og har i
kraft heraf en særlig viden om netop disse temaer.
Med hensyn til de emner, der er blevet undervist i, omfatter de ifølge interviewpersonerne
typisk integrationsloven, det danske politi, sundhedsvæsenet, danske familier,
den danske lovgivning, det politiske system i Danmark, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
i Danmark.
Eksempler på udsagn:
Irakisk kvinde: ”Vi har lært, at vi skal deltage i undervisningen her på skolen. Herudover har vi haft
besøg af politiet, som fortalte om politiet her i Danmark, og vi har haft besøg af en sygeplejerske, der
fortalte, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver syge. Og vi har været på besøg i en børnehave.”
Irakisk mand: ”Vi har lært om det danske politi, den danske lovgivning, om danske samfundsforhold,
det politiske system og om kontakten til danskerne.”
Mand fra Congo: ”Vi er blevet undervist i mange praktiske ting, herunder hvordan politiet fungerer,
hvor lang tid vi skal lære dansk, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan uddannelsessystemet er
bygget op, og om mulighederne for merit.”
Billeder af Danmark 35

Som disse udsagn antyder, er der imidlertid forskel på, hvilke emner den enkelte især
har fæstnet sig ved. Der synes i denne sammenhæng at være en tendens til, at det
typisk er de ting, som den enkelte kan relatere til sin hverdag, og/eller som har særlig
relevans for vedkommende, som personen især har fæstnet sig ved. Mange af kvinderne
synes således at have bidt særligt mærke i, hvordan sundhedssystemet, den
offentlige børnepasning, skolerne og de familiemæssige forhold fungerer i Danmark,
mens mændene tilsyneladende i højere grad har interesseret sig for mulighederne for
at få et arbejde og/eller en uddannelse og det politiske system.
Samtidig illustrerer disse udsagn, at det er de praktiske forhold, som udlændinge mener
bliver formidlet i undervisningen. Der er imidlertid forskel på, hvad den enkelte har
lært om danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer, og hvad
den enkelt lægger vægt på. Den uddannelsesmæssige baggrund synes at have betydning
for, hvor meget viden den enkelte har tilegnet sig.
Dette kom særligt tydeligt frem i forbindelse med interviewet af spor 1, trin a-danskholdet.
Denne gruppe havde generelt meget svært ved at abstrahere og forholde sig
til ting, der ikke havde umiddelbar relation til deres hverdag. Således havde de ikke
noget klart billede af, hvordan det politiske system i Danmark og lovgivningen fungerer,
og hvem der træffer de politiske beslutninger. Det til trods for, at de har opholdt
sig i landet længe og netop var blevet undervist i dette emne.
Systemet – hvem bestemmer
Hovedparten af de adspurgte udlændinge har en forståelse af det politiske system og
dets opbygning, men det fremgår også tydeligt, at det kommunale system fylder meget
i deres dagligdag og i deres syn på det danske samfund.
De adspurgte udlændinge er klar over, at kommunen har ansvaret for at udbetale kontanthjælp
og for skolerne. De er samtidig klar over, at de kan påvirke, hvem det er, der
bestemmer i kommunen, men udlændingene fra fokusgrupperne havde generelt
svært ved at se betydningen af deres deltagelse i det politiske liv og kommunalvalget.
Billeder af Danmark 36

Udsagn om systemet
Mand fra Sri Lanka: ”Mange udlændinge stemmer ikke, fordi de ikke ved, hvad de skal stemme på.
Jeg vil stemme til kommunevalget. Men jeg kan ikke forstå, at der er forskel på de tilbud, udlændinge
får i Vejen og i Esbjerg, når det er Venstre, der bestemmer begge steder. Det er mærkeligt.”
Irakisk kvinde: ”I Irak er det Saddam Hussein, der bestemmer, i Danmark er det kommunen. Det danske
samfund er meget godt. Jeg elsker det og er glad for at komme i skole og lære dansk. Men jeg elsker
ikke kommunen. De kræver hele tiden, at jeg skal arbejde. Men jeg har fem børn og en syg mand,
så jeg kan ikke arbejde også.”
Marokkansk mand: ”Jeg hader sagsbehandlerne i Danmark. Det er ligesom min bedstemor, hun vil
også altid bestemme alt i mit liv.... Vi lærer at hamre søm i og drikke kaffe. Det er det rene spild af tid.
Jeg vil gerne læse og ind til politiet, men jeg skal lære bedre dansk. Hvorfor kan jeg ikke bruge tiden til
at lære dansk frem for at tale med somaliere og drikke kaffe.”
Kvinden fra Irak havde ligesom flere af de øvrige interviewpersoner den opfattelse, at
kommunen i Danmark bestemmer alt for meget over den enkeltes liv. Mange kursister
påpeger, at de har mistet indflydelse på deres eget liv, og at de samtidig føler sig dominerede
af kommunen, hvor der ikke er plads til den enkeltes behov og ønsker. Der
tegner sig således et billede af, at udlændinge ser kommunen som et magtsystem,
der trænger sig ind på deres livsverden.
Ud over at udlændinge oplever, at de ikke kan bestemme over eget liv er andre gennemgående
udsagn, at de har svært ved at se mål og mening med den aktivering og
de tilbud, de ellers tilbydes. Flere giver udtryk for, at det danske system er med til at
gøre dem passive. Aktivering er ikke tilstrækkeligt målrettet, deres erfaring fra hjemlandet
kan ikke bruges og uddannelse kan sjældent overføres til danske forhold. Dette
har ikke nødvendigvis at gøre med det, som udlændinge lærer om danske samfundsforhold
samt grundlæggende værdier og normer, men det er det system, som udlændinge
giver udtryk for at opleve. Et system, som ikke tager udgangspunkt i deres situation
og ressourcer, men er en barriere for den videre integration i det danske samfund.
Arbejdsmarkedet
Lang de fleste interviewede personer har opnået en erkendelse af vigtigheden af at
lære dansk for at få et arbejde eller en uddannelse i Danmark. Det gælder, uanset
uddannelsesmæssig baggrund. Det at kunne det danske sprog betragtes som en forudsætning
for at opnå den uddannelse eller det arbejde, som skal gøre den pågældende
selvforsørgende:
Billeder af Danmark 37

”Jeg har lært, at man først skal lære dansk, derefter kan man få et arbejde. Man skal være stærk i sit
sprog for at få et job i Danmark. Men problemet er, at det kun er muligt at få arbejde, hvor man skal bruge
hænderne. Det kan være svært, når man gerne vil bruge sit intellekt”, mand fra Congo.
Hovedparten af deltagerne på de fire fokusgruppemøder gav således udtryk for, at det
at beherske det danske sprog er nøglen til at få arbejde i Danmark.
I forhold til det at få arbejde, føler flere af de adspurgte sig marginaliseret. De har i de
færreste tilfælde et arbejde og ser heller ikke lyst på fremtiden. En kvinde fra Togo
udtrykker det på følgende måde:
”Når vi ringer til arbejdsgivere, lægger de røret på. Jeg undrer mig over, at jeg er marginaliseret, blot fordi
jeg er udlænding… Vi er marginaliseret, og man betragter os som primitive folk, som ikke har en intellektuel
baggrund.”
Bag denne følelse af marginalisering ligger også, at underviseren, vejlederen og
sagsbehandleren videreformidler, at arbejde har lange udsigter. Flere af de adspurgte
fortæller, at de har fået at vide, at det er svært at få arbejde i Danmark og at de skal
vente en del år, inden de kan træde ind på arbejdsmarkedet. Til trods for, at flere af
de interviewede personer oplever denne marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet,
betragter de stadig sig selv som borgere i det danske samfund og vil indgå på lige fod
med andre danskere.
Uddannelse og foreninger
De adspurgte udlændinge har en meget positiv vurdering og forståelse af det danske
uddannelsessystem. Langt de fleste værdsætter uddannelsessystemet i Danmark og
ser det som mere udviklet end i deres hjemland. Flere af de højtuddannede kursister
udtrykker imidlertid undren over, at deres uddannelser ikke kan overføres til det danske
system. Dette er beskeden, de oftest får.
Kvinde fra Congo: ”Vi får også at vide, at de diplomer, vi har med fra vores hjemland, dem kan vi ikke
bruge. I Danmark kan man kun bruge danske eksamenspapirer.”
Hvad angår det danske foreningsliv, har kursisterne en meget lille forståelse af, hvad
det er. Da deltagerne blev mindet om undervisning i foreningslivet, kunne en enkelt af
grupperne huske, at de havde været på besøg i en nabokommune og se på kommunens
sportsfaciliteter og i den anledning lært om danske sportsforeninger. Enkelte af
de interviewede kunne i relation hertil fortælle, at de var medlem af en fodboldklub
Billeder af Danmark 38

eller dyrkede fitness i en sportsforening, men udtrykket var generelt, at udlændingene
hverken var sportslig aktive eller kendte indgående til foreningslivet.
Familiemønster i Danmark
Angående spørgsmålet om, hvad kursisterne har lært om danske familieforhold, fremhæves
oftest en sammenligning mellem familiemønstret i Danmark og i hjemlandet.
Der er en generel erkendelse af, at familierelationer i Danmark, enten i relationen mellem
manden og kvinden eller mellem børn og forældre, er meget mere åben og fri end
der, hvor den enkelte kommer fra. Lige fordeling af ansvaret i familien diskuteres i undervisningen
og fremhæves også som et godt eksempel på den danske familie. Ligeledes
er der en generel erkendelse blandt kursisterne af, at børnene i Danmark har
rettigheder og er beskyttede gennem lovgivning. Flere var bevidste om, at det er ulovligt
at slå børn.
Mand fra Togo: ”Både forældrene og børnene er meget mere frie i Danmark end i Afrika. Hvad angår
familieforholdet, er ansvaret fordelt mellem manden og kvinden. Selv børnene er beskyttet af lovgivning
her i Danmark.”
Irakisk kvinde: ”I Irak er det kun manden, der arbejder. De snakker, og de slår. Her i Danmark hjælper
man hinanden. Hvis konen bliver syg i Irak, så er der altid en fra familien, der kan tage over. Her i Dan-
mark er der kun kernefamilien, så derfor er de nødt til at hjælpe hinanden.”
Blandt de øvrige ting, som udlændingene har lært om danske samfundsforhold samt
værdier og normer i relation til familien, er opdragelsen af børn. Børneopdragelsen i
Danmark anses som alt for fri og opfattes som problematisk og i strid med værdierne
fra hjemlandet. Tre kerneforhold var oftest gennemgående i diskussionerne om opdragelsen
af børn i Danmark: manglende respekt for forældrene, faderen har ingen
autoritet og manglende afhængighedsforhold mellem børn og forældre. Begrebet om
den frie danske børneopdragelse associeres oftest med selvstændighed, autonomi og
mangel på respekt, hvilket i flere tilfælde blev anset som modsætning til kerneværdier,
flere udlændinge gav udtryk for at lægge vægt på. Enkelte var inde på, at de havde
svært ved at styre og opdrage deres børn, fordi forældrene ikke havde samme autoritet
i Danmark.
Irakisk mand: ”Børneopdragelsen her i Danmark adskiller sig meget fra opdragelsen i vores land. Op-
dragelsen her i landet er meget fri. De danske børn har derfor ikke så meget respekt for deres forældre.”
Irakisk kvinde: ”Børnene her i Danmark har meget mere frihed end i Irak. De diskuterer med forældrene
og har ingen respekt. Min mening er, at de skal have respekt. Det er forældrene, der ved bedst.”
Billeder af Danmark 39

Udlændinge er således klar over, hvilke værdier danskere ser som centrale i forhold
familien og børneopdragelse, men der tegner sig også det billede, at nogle udlændinge
ser disse værdier som noget andet end deres egne og befinder sig i en konflikt i
forhold til disse værdier. Som det fremgår hos flere af de adspurgte udlændinge, oplever
de, at deres autoritet som forældre forsvinder i det danske samfund.
Ligestilling mellem mænd og kvinder
En anden ting, som interviewpersonerne har lært om de grundlæggende værdier og
normer i Danmark, er ligestillingen mellem kvinder og mænd. Alle de interviewede
personer er bevidste om, at relationen mellem køn i Danmark er mere fri og åben, og
at kvinder har samme rettigheder som mænd. Flertallet af kvinderne bifalder ligestillingen,
mens mændene derimod typisk er mindre positive og enkelte direkte imod
den. Disse forskelle illustreres i følgende citater.
Irakisk kvinde: ”I Danmark har kvinderne rettigheder, det har de ikke i Irak. Jeg er meget glad for ligestil-
lingen i Danmark og synes, det er godt, at kvinden har rettigheder.”
Kvinde fra Rwanda: ”Vi har langt flere rettigheder her i Danmark. Kvinden kan gøre, hvad hun har lyst
til. Det er godt.”
Ældre irakisk mand: ”Vi har lært, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Det er for-
færdeligt. De danske kvinder tager hjemmefra kl. 7.00 og kommer meget sent hjem, og så er hun træt og
har ikke tid til at gøre noget ud af sig selv. Kvinden er ikke skabt til at arbejde.”
Det er således ikke alle mændene, der er tilhængere af ligestillingen. Den ligestilling
mellem kønnene, og den frihed kvinder har i Danmark, bekymrer mange mænd med
deres traditionelle indstilling til kønsroller. Selv uddannede mænd synes, at kvinder i
Danmark har fået for meget magt, og at mændene ikke længere tages alvorligt. Det er
imidlertid vigtigt at fremhæve, at forskelligartede forståelser af, om ligestillingen mellem
kønnene var positiv eller negativ, ikke kom til udtryk gennem diskussionen i fokusgrupperne.
Her deltog og bidrog kvinder og mænd på lige fod, og de forskellige
udsagn blev tilsyneladende taget lige seriøst, uanset om de kom fra en mand eller
kvinde.
Demokrati, ytringsfrihed, og ligeværd
Det, der oftest blev nævnt i rækken af de værdier og normer, som interviewpersonerne
havde fæstnet sig ved gennem undervisningen og samtidig fandt særligt positive,
er det danske demokrati, ytringsfriheden og ligeværd. I den sammenhæng fremhæver
kursisterne ofte, at det netop er nogle værdier, som de savner i deres respektive
hjemlande.
Billeder af Danmark 40

Mand fra Libanon: ”Det danske Demokrati er væsentligt forskelligt fra systemet i Libanon. I Danmark er
man langt mere fritstillet, og der er mere demokrati.”
En kvinde fra Irak: ”I Danmark kan man udtrykke sine meninger. Det er godt. Her er mere demokrati.”
Mand fra Congo: ”Det er et demokratisk samfund. Et stærkt demokrati. Samfundet har magt og ikke
enkeltpersoner. Det er stærkt.”
Irakisk kvinde om ligeværd: ”Borgerne i Danmark behandles lige. F.eks. bliver alle behandlet ens på
hospitalerne. Det er godt.”
Der er således en positiv vurdering af det danske samfund som et ligeværdigt og demokratisk
samfund. Det er særligt i relation til skolerne og det danske sundhedssystem,
at udsagnene var positive. En albansk kvinde var eksempelvis meget imponeret
over, at man får besøg af en sundhedsplejerske, når man har født her i Danmark. En
anden kvinde fremhævede det forhold, at der ikke foregår nogen form for forskelsbehandling
på de danske hospitaler.
Det er dog lige så vigtigt at fremhæve, at der oftest er en modsætning mellem, hvad
udlændinge lærer, og hvad de oplever i dagligdagen. Flere gav udtryk for, at de ikke
føler sig velkomne, og de oplever at være udelukket fra at deltage i fællesskabet på
lige fod med andre borgere. De oplever oftest at blive set ned på, udstødt og oplever
ikke at have samme rettigheder som danskere.
Mand fra Togo: ”Demokratiet er vigtigt for danskerne, men når det gælder de etniske minoriteter er det
andre ting, der gælder. I Grundloven står der, at der er religionsfrihed i Danmark, så skal man også re-
spektere alle religioner på lige fod, og det gør man ikke i Danmark. Værdierne gælder kun for danskerne.
Vi har demokrati, men de lærer os ikke at deltage i værdierne, og de kender ikke vores værdier. Folk er
uvidende og forbinder os med folk, der lever i Junglen.”
Kvinde fra Congo: ”Vi føler ikke, vi har de samme muligheder og rettigheder, som danskerne har.”
Kontakt med danskerne
En væsentlig ting, som de interviewede kursister ikke finder særlig positiv hos danskere,
er manglen på de menneskelige kontakter og samvær. Dette forklares dels ved et
bestemt kulturmønster, som i forvejen findes hos danskere og dels ved danskernes
fordomme over for udlændinge. Hovedparten af de adspurgte udlændinge har meget
lidt kontakt til danskere, og størstedelen af kontakten til danskere er til personer fra
systemet. Dette betyder, at læringen af grundlæggende værdier og normer i høj grad
foregår i undervisningen.
Dette skyldes, efter nogles forklaringer, det negative billede og de fordomme, danskerne
har om udlændinge generelt. Disse kursister fremhæver samtidig, at medierne
Billeder af Danmark 41

spiller en rolle med at skabe dette negative billede om udlændinge. En anden forklaring
peger på de kulturelle forhold, hvor en af kursisterne mener, at danskerne føler
sig truet pga. mange fremmede kulturer i landet.
Irakisk kvinde: ”Danskerne er bange for, at danske traditioner forsvinder, hvis de blander sig for meget,
eller der kommer mange udlændinge til Danmark. Det er efter min mening forkert. De kan lære noget af
os, og vi kan lære noget af dem.”
5.1. Tilfredsheden med undervisningen
Som et sidste element i undersøgelsen er det værd at se nærmere på, hvordan udlændinge
oplever undervisningen i grundlæggende værdier og normer. Størstedelen
af de interviewede – med undtagelse af en enkelt gruppe – udtrykte stor tilfredshed
med såvel underviseren som undervisningsformen.
Flere efterlyste imidlertid mere tid til at komme mere i dybden med de enkelte temaer.
Irakisk kvinde: ”Kurset varede kun ti dage (kurset i samfundsforståelse), og vi lærte ikke nok. Vi havde
eksempelvis kun to timer om de politiske partier.”
Marokkansk kvinde: ”Jeg har lært om den danske lovgivning og danske samfundsforhold, men vi kom
slet ikke i dybden, og det var svært at forstå. Temaet om lovgivning og politik tog kun en dag, og det var
alt for lidt.”
Irakisk mand: ”Vi har lært, at man skal udvise gensidig respekt på arbejdsmarkedet. Men jeg mangler
viden om, hvordan man kommer ind på arbejdsmarkedet.”
Generelt synes tilfredsheden med indholdet af undervisningen at være forskellig i de
fire kommuner, alt afhængigt af hvordan den enkelte lærer har valgt at tilrettelægge
undervisningen. Eksempelvis savnede flere af interviewpersonerne i en af de fire
kommuner flere, mere udadrettede aktiviteter i form af ekskursioner.
I en anden af de fire kommuner gav interviewpersonerne omvendt udtryk for, at de
ikke fandt de tilbud om ekskursioner, de fik, særligt relevante for dem. En mand fra
Burundi udtrykte det på følgende måde:
”I andre kommuner kan kursisterne holde fri, når der ikke er noget på programmet. Det kan vi ikke her.
Så skal vi ud og gå tur. Det er absurd, for vi lærer ikke en skid. Vi har nu besøgt museet her i byen fem
gange.”
Billeder af Danmark 42

En anden problematik, som flere nævnte i forbindelse med interviewene, er, at de finder,
at det, de har lært, er alt for teoretisk, hvilket skal forstås på den måde, at undervisningen
er for langt fra de problemer, som udlændinge har i hverdagen – hvorfor
høre om skattesystemet, når det, man vil vide, er, hvordan man finder et arbejde. Flere
efterlyste i denne sammenhæng større mulighed for at komme ud og bruge det tillærte
i praksis:
”Det er ligegyldigt, hvad man lærer, hvis man ikke blander sig med danskerne. Vi fik bare et stykke papir
om danske samfundsforhold, men det er ikke nok. Det er bare teori, men i praksis er det svært at udføre.”
Irakisk mand.
I forhold til spørgsmålet, om der er områder, hvor udlændinge savner mere viden, var
det gennemgående tema, at de havde svært ved at se formålet ved mange af elementerne
i introduktionsprogrammet, herunder særligt aktiveringen. Flere gav udtryk for,
at indsatsen over for dem gerne måtte være mere målrettet, så formålet med de enkelte
dele blev klart, og perspektivet blev tydeligt.
Mand fra Togo: ”Vi vil vide noget om, hvilke hensigter og mål kommunen har med de flygtninge, de har
taget imod. Er det, fordi de er tvunget til det, eller er det, fordi de vil integrere dem og give dem et nyt liv.”
Samtidig var der et generelt ønske om, at lære mere om rettigheder og pligter i det
danske samfund. Dette var ikke overraskende, særligt i relation til udlændinges rettigheder
og pligter.
Billeder af Danmark 43

6. Bilag – Materialeoversigt
6.1. Materialer til kursus i samfundsforståelse
Emneområde
Demokrati i
Danmark
Demokrati i
Danmark
Dansk hverdagsliv
Indhold
Faktuel oversigt over
• folketingets sammensætning
• folketingsmedlemmer fra Århus
Amtskreds
• medlemmer af Århus byråd
• organisationsdiagram for Århus
Kommune
Print fra Internet
I alt 4 sider
Faktuel oversigt over
• Arbejdsdeling mellem Dronningen,
Folketing, amt og
kommune
• Kongefamiliens medlemmer
• Statsministerens CV
• Danmarks ministerier
• Medlemmer af regeringen
• Amter i Danmark, Roskilde
Amt i tal
• Relevante Internet-adresser
Undervisers egne materialer
I alt 9 sider
Brochurer, virksomhedsplaner m.v.
fra lokale undervisningsinstitutioner
og børnehave. Omhandler konkrete
institutioners opbygning, målsætninger
m.v.
I alt 78 sider
Værdier Institution/
Kommune
Konkrete, faktuelle oplysninger
om folketingsmedlemmer
og organisering af
det politiske arbejde med
udgangspunkt i lokale forhold.
Værdiaspektet fremgår
ikke direkte af materialet.
Konkrete, faktuelle oplysninger
om institutioner i det
danske politiske system.
Værdiaspektet fremgår
ikke direkte af materialet.
Faktuelt orienteret, autentisk
materiale fra lokale
institutioner.
Indeholder også målsætninger
for lokale institutioner,
f.eks. at man i børnehaven
lægger vægt på
åbenhed i forhold til forældrene
og at styrke børnenes
selvværd.
Århus Kommunes
Sprogcenter
Roskilde
Sprogcenter
Sprogcenter
Syd
Billeder af Danmark 44

6.2. Materialer til undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge
Forfatter
Terkelsen,
Povl
Apollo, Ulla
Maria &
Terkelsen,
Povl
Apollo, Ulla
Maria &
Terkelsen,
Povl
Apollo, Ulla
Maria &
Terkelsen,
Povl
Terkelsen,
Povl
Titel Forlag, år Indhold Værdier
(jf. tilbud)
Klip fra
Danmarks
historie
Begynderdansk
2.
Tekst- og
øvebog for
udlændinge
Samfundsdansk
1.
Personlig
økonomi – et
temahæfte
Fortsætterdansk.
Tekst- og
øvebog for
udlændinge
Forbrydelse
og straf – et
temahæfte
om kriminalitet
og retsvæsen
Sprogcentrets
Forlag,
1997
Sprogcentrets
Forlag,
1997
Sprogcentrets
Forlag,
2001
Sprogcentrets
Forlag,
1997
Sprogcentrets
Forlag,
2001
Kort introduktion til Danmarkshistorien.
Gennemgår i tekst og
billede centrale historiske perioder
og begivenheder, der ligger
til grund for det moderne samfund.
Omhandler f.eks. vikingetiden,
reformationen, tiden omkring
landboreformerne, 1. Verdenskrig
og efterkrigstiden.
I alt 16 sider
Dialogtekster med tilhørende
grammatik- og skriveøvelser,
der omhandler emnerne uddannelse,
jobsøgning, bolig, økonomi,
vejret, skole, arbejdspladsen,
fritid, takt og tone, sygdom,
kriminalitet og Danmark rundt.
I alt 92 sider
Oversigt over privatøkonomiske
begreber i forbindelse med bolig,
bank, afbetaling, forsikring
og skat. Forklarer begreber som
f.eks. afbetaling, afdrag m.v. på
baggrund af konkrete eksempler.
Indeholder endvidere en
oversigt over sociale ydelser og
hvilke satser, der gælder.
I alt 17 sider
Dialogtekster og faktuelle tekster,
der beskriver særlige begivenheder
og højtider i det danske
samfund. Omhandler både
højtider i løbet af året som f.eks.
fastelavn, påske og 1. maj og
særlige begivenheder fra vugge
til grav som f.eks. konfirmation,
bryllup og skilsmisse. Teksterne
efterfølges af en række
grammatik- og skriveøvelser.
I alt 92 sider
Konkret gennemgang af typer af
lovovertrædelser, politiets opgaver,
det danske retssystem,
strafferammer og typer af
fængsler.
I alt 32 sider
Kort, faktuelt orienteret tekst.
Værdiaspektet fremgår ikke
direkte af teksten.
Tekster, der tager udgangspunkt
i konkrete hverdagssituationer.
Personerne i dialogteksterne
har forskellig etnisk
baggrund, og samlet giver
teksterne et billede af Danmark
som et multietnisk land.
Faktuelt orienteret oversigt.
Værdiaspektet fremgår ikke af
teksten.
Personerne i dialogteksterne
har forskellig etnisk baggrund,
og samlet giver teksterne et
billede af Danmark som et
multietnisk land.
Faktuelt orienteret materiale.
Værdiaspektet fremgår ikke
direkte af materialet.
Institution/Kom
mune
Århus
KommunesSprogcenter
Århus
KommunesSprogcenter
Århus
KommunesSprogcenter
Århus
KommunesSprogcenter
Århus
KommunesSprogcenter
Billeder af Danmark 45

Forfatter
Lund, Niels Der er et
land
Guindy,
Anna-Karin
Titel Forlag, år Indhold Værdier
(jf. tilbud)
Tegn & Lyd.
Materiale til
træning i
afkodning og
udtale i alfabetiseringsundervisningen
Forlaget
Myren,
1997
Fyns Amt.
Indvandrerundervisningens
skriftserie.
ArbejdsmarkedsogVoksenuddannelsesafdelingen
Tekstbog med information om
det danske samfund. Gennemgår
emner som f.eks. familie,
sundhed, arbejde, styreform, det
sociale system, uddannelse og
religion. Under hvert emne beskrives
de centrale institutioner,
regler, og hvad der er almindelig
praksis inden for området. De
enkelte emner formidles gennem
tekst, billeder og statistisk
materiale. Der fokuseres på
konkrete, faktuelle oplysninger,
der dog samtidig sættes ind i en
kulturhistoriske kontekst.
I alt 168 sider
Kort, ideologisk danmarkshistorie.
Gennemgang af vikingetid,
reformation, landboreformerne
og industrialiseringen. Den historiske
udvikling som ligger bag
udviklingen af det danske demokrati
med politisk frihed og
lighed. (Spor 1)
I alt 14 sider
Træning af lydrette ord, stavelser
og skriftkonventioner. Uddrag
– kapitel 9-10
(Spor 1)
I alt 8 sider
Gloser og grammatiske opgaver
til teksten ”Vi har vundet” (Spor
1)
I alt 6 sider
I beskrivelsen af det danske
samfund lægges vægt på den
enkeltes rettigheder og pligter.
F.eks. fremhæves den enkeltes
ret til selv at vælge sit liv,
men at dette samtidig kræver,
at den enkelte også tager ansvar
for sit liv og handlinger. I
forhold til velfærdssamfundet
fremhæves den enkeltes forsørgerpligt.
Alle er en del af
samfundet, og et velfungerende
samfund forudsætter, at
alle yder deres. At alle har de
samme rettigheder, betyder
derfor også, at alle har de
samme pligter.
Frihed og lighed som historiske
størrelser, der først for
nylig er kommet til at omfatte
alle samfundsmedlemmer.
Værdiaspekt fremgår ikke af
materialet.
Værdiaspekt fremgår ikke af
materialet.
Institution/Kom
mune
Århus
KommunesSprogcenter
&
Sprogcenter
Syd i
Skjern
Sprogcenter
Vest i
Esbjerg
Sprogcenter
Vest i
Esbjerg
Sprogcenter
Vest i
Esbjerg
Billeder af Danmark 46

Forfatter
Holm-
Svendsen,
Niels
Nielsen,
Dorte &
Heller,
Ester
Foto: Ib
Heller
Titel Forlag, år Indhold Værdier
(jf. tilbud)
Ahmed og
Brian
Rock´n Roll
og Nylon –
om at være
dansker
1945-1960
En dårlig
Mave
Gyldendal
Uddannelse
Special-
Pædagogisk
Forlag
Tekst om drengene Ahmed og
Brian, der pjækker og stjæler.
Problemerne håndteres af skolen
ved at kontakte forældre,
skolepsykolog og SSP-konsulenten.
Brians mor bakker op om
skolens tiltag, mens Ahmeds
forældre selv vil løse problemerne
og giver det danske samfund
og Ahmeds venner skylden.
(spor 1)
I alt 11 sider
Værkstedsundervisning om
1950´erne (Spor 2). Uddrag fra
tekstbog om perioden 1945-60
suppleret med video- og billedmateriale.
Fokus på almindelig menneskers
hverdagsliv i efterkrigsperioden
i Danmark. F.eks. beskrives
boligforhold, ungdomskultur,
fjernsynets udbredelse og indførelse
af weekend og tre ugers
ferie.
I alt 33 sider
Tema: ”Sygdom og krop” (spor
2)
Videobaseret tekstmateriale om
at være til lægen. Tager udgangspunkt
i konkrete procedurer,
spørgsmål og svar, som er
almindelige ved et lægebesøg.
Materialet suppleres med glose-
og skrivetræning på baggrund af
andet billedmateriale og korte
tekststykker.
I alt 32 sider
Tema: ”Børnehave” (spor 2).
Billedmateriale og korte tekster
med tilhørende skriveøvelser,
der gennemgår, hvilke konkrete
aktiviteter der foregår i en børnehave,
hvad børnene skal have
med hjemmefra m.v.
I alt 19 sider
Tekst, der lægger op til diskussion
af holdninger til opdragelse,
skole, tyveri m.v.
Beskriver, hvordan det danske
system griber ind over for personer,
der ikke følger de gældende
regler og normer
Autoritær opdragelse, politivold,
hjemmegående husmødre
og dårlige boligforhold beskrives
som en del af danskerne
hverdagsliv, som nu
hører fortiden til. Hvilke værdier,
der ligger bag denne samfundsudvikling,
uddybes dog
ikke direkte i teksten.
Faktuelt orienteret materiale.
Værdiaspekt fremgår ikke af
materialer.
Faktuelt orienteret materiale.
Værdiaspekt fremgår ikke af
materialer.
Institution/Kom
mune
Sprogcenter
Vest i
Esbjerg
Roskilde
Sprogcenter
Roskilde
Sprogcenter
Roskilde
Sprogcenter
Billeder af Danmark 47

Forfatter
Ahlburg,
Kirsten
Titel Forlag, år Indhold Værdier
(jf. tilbud)
Hvad mener
du?
Autentisk
materiale i
form af
brochurer
m.v. indsamlet
fra
institutioner
i lokalområdet.
Specialpædagogisk
forlag
Materialer, der tager udgangspunkt
i det daglige liv i lokalområdet.
Herunder f.eks.
• kort over lokalområde
• lokal telefonbog (navne,
adresser, institutioner m.v.)
• brochurer fra lokale undervisningsinstitutioner
• uddrag fra lokal avis
• papirer fra boligforening
I alt 65 sider
Gennem tekst og opgaver sættes
fokus på de ”bløde kvalifikationer”,
også kaldet ”borgerfærdigheder”,
som f.eks. at kunne
samarbejde, være medbestemmende,
tage selvstændigt stilling,
sige sin mening, respektere
andres mening og vise personligt
ansvar.
I en række casehistorier beskrives,
hvordan de bløde kvalifikationer
kommer til udtryk i det
daglige – f.eks. i vuggestuen,
skolen, hjemmet og på arbejdet.
Gennem praktiske opgaver skal
eleverne selv lære at diskutere,
arbejde i grupper m.v.
I alt 80 sider
Faktuelt orienteret materiale,
der omhandler konkrete
institutioner og forhold i
lokalområdet.
Indeholder også målsætninger
for lokale institutioner – f.eks.
at man på den lokale skole
lægger vægt på det hele menneske
i undervisningen.
Det danske samfund som et
demokratisk samfund. At kunne
samarbejde, diskutere og
respektere andres meninger
udgør derfor grundlæggende
egenskaber, som har betydning
for måden, man underviser
på og omgår hinanden på
arbejdet, i fritiden osv. i det
danske samfund.
At kunne samarbejde og indgå
i dialog med de andre medarbejdere
er f.eks. ofte en forudsætning
for at kunne blive accepteret
på en dansk arbejdsplads.
En forudsætning for, at også
udlændinge kan deltage aktivt
i det danske samfund, er derfor,
at de besidder disse bløde
borgerkvalifikationer.
Institution/Kom
mune
Sprogcenter
Syd
Århus
KommunesSprogcenter
Billeder af Danmark 48

Forfatter
Ahlburg,
Kirsten
Ahlburg,
Kirsten
Titel Forlag, år Indhold Værdier
(jf. tilbud)
Tak skal du
ha´ – en bog
om dansk
takt og tone
Hvordan går
det? – En
bog om det
danske
sundhedsvæsen
Specialpædagogisk
forlag
Specialpædagogisk
forlag
Information om de uskrevne
høflighedsregler i Danmark.
Bogen tager udgangspunkt i
situationer fra dagligdagen, som
f.eks. når man er på besøg, laver
aftaler og er på offentlige
steder og gennemgår uskrevne
regler som f.eks. bordskik, hilseritualer,
og hvornår man siger
tak og undskyld.
Beskrivelserne af de uskrevne
regler kombineres med casebeskrivelser
og opgaver.
I alt 84 sider
Information om uskrevne regler i
det danske sundhedssystem og
sygdomsopfattelsen i det danske
samfund. Beskriver, hvad
der er almindelig praksis i konkrete
situationer, som f.eks. når
man skal bestille tid hos lægen,
tilkalde en ambulance, besøge
andre på et hospital, skal til
tandlæge eller føde. Til teksten
er knyttet en række caseeksempler
og opgaver, der ligger op til
diskussion af praksis i det danske
sundhedssystem, og hvilke
kulturforskelle der kan gøre sig
gældende.
I alt 82 sider
Beskriver normer for, hvad der
almindeligvis betragtes som
høfligt og uhøfligt i Danmark.
Herunder beskrives også ligestilling
mellem kønnene, som
det kommer til udtryk i konkrete
situationer. F.eks. at danske
drenge og piger får den samme
opdragelse, at det ikke er
høfligt at råbe efter en kvinde i
miniskørt, at afklædthed ikke i
sig selv er en invitation til sex,
og at det er almindeligt, at
både kvinder og mænd optræder
som offentlige autoritetspersoner.
Der lægges også vægt på
vigtigheden af at overholde
aftaler – både privat og i forhold
til skole og job samt den
demokratiske kultur i det danske
institutions- og skolesystem.
Gennemgår normer for, hvad
der er almindelig praksis, og
hvad der opfattes som høfligt i
det danske sundhedssystem.
Fremhæver, at forebyggelse er
en central del af opfattelsen af
sygdom og sundhed i Danmark.
Det betyder blandt andet,
at man i modsætning til
andre kulturer ikke blot forsøger
at helbrede med medicin,
men ligger vægt på livsstil og
evt. psykologiske forklaringer.
Institution/Kom
mune
Århus
KommunesSprogcenter
Århus
KommunesSprogcenter
Billeder af Danmark 49

6.3. Andet materiale fra undervisere/ sprogcentrene
Forfatter Titel Forlag & år Bemærkning
Holm, Lars&
Laursen, Pia
Andetsprogsdidaktik Dansklærerforeningen Povl Terkelsen, Århus
Dansk som andetsprog for
voksne udlændinge. Spor 1
Undervisningsvejledning
Dansk som andetsprog for
voksne udlændinge. Spor 2
Undervisningsvejledning
Dansk som andetsprog for
voksne udlændinge. Spor 3
Undervisningsvejledning
Bekendtgørelse om undervisning
i dansk som andetsprog
for voksne udlændinge
m.fl. og sprogcentre
Mission for Sprogcenter
Vest & værdigrundlag
Brugerundersøgelse af
integrationslovens konsekvenser
Evaluering – Samfundsforståelse
for tyrkiske og albanske
nytilkomne i Roskilde
Kommune
Virksomhedsplan Roskilde
Sprogcenter, 2001
Projektbeskrivelse ”Dansk
hverdagsliv”
Oversigt over kursus i samfundsforståelse
– hvilke
temaer, undervisere og
tidsramme
Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie nr. 26 -
1999
Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie nr. 26 -
1999
Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie nr. 26 -
1999
Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse nr. 941 af
15. december 1998
Århus Kommune, december
2000
Povl Terkelsen, Århus
Povl Terkelsen, Århus
Povl Terkelsen, Århus
Povl Terkelsen, Århus
Esbjerg
Omfatter bl.a. danskundervisning
og kursus i samfundsforståelse
Sprogcenter Syd (udvidet
samfundsforståelse efter
aktiveringsbestemmelserne)
Har fra alle fire sprogcentre
Billeder af Danmark 50

6.4. Øvrige materialer anvendt i begrænset omfang
Forfatter Titel Forlag & år Bemærkning
Terkelsen, Povl &
Vedel, Peter Villads
Olesen, Birgitte &
Christiansen, Poul
Katalog. Materialer til
Dansk som andetsprog
Stout, 2000 Oversigt og beskrivelse
af materialer
Alment fagsprog Indvandrerundervisningens
Skriftserie Nr. 4. Kultur og voksenuddannelsesafdelingen
Fyns
Amt, 1994
Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Toftegaard, Jørgen Arbejde og erhverv Myren, 1997 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Christensen, Poul
Bo
Nielsen, Torben
m.fl.
Danmark i dag Forlaget LM, 1995 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Danmark – kultur og
samfund
Horsdal, Marianne Danmark mit fædreland
– fortællinger fra
hverdagslivet i det 20.
århundrede
Christensen, Poul
Bo
Priisholm, Else &
Sonberg, Bjarne
Danmarks historie.
Let at læse
Dansk Arbejde
(Program og brugervejledning.
Både til
DOS/Mac og til Windows)
Anker Jørgensen –
om demokrati (Videofilm)
Johannes Møllehave
– om kristendom (Videofilm)
Danskerne – en lang
historie kort fortalt
Andersen, Kirsten Et yndigt land – samfundslære
for udlæn-
AOF´s Forlag, 1995 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Borgen, 1991 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Forlaget LM, 1996 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Fra serien Danske Hjørnestene,
1999
Tilhørende arbejdshæfte fra
Gads Forlag
Fra serien Danske Hjørnestene,
1999
Tilhørende arbejdshæfte fra
Gads Forlag
Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Munksgaard, 1992 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Forlaget Ålykke, 1988 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Billeder af Danmark 51

Forfatter Titel Forlag & år Bemærkning
Vedel, Peter Villads
(red.)
dinge Kategori: viderekommende
Go´dag Danmark – en
håndbog for udlændinge,
indvandrere og
flygtninge i Danmark
Go´dag Danmark.
Introduktion til det
danske samfund
(5 videofilm)
Forlaget Stout, 1993 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Sfinx Film/TV Aps Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Historier om Benny AOF´s Forlag, 1998 Fra katalog materialer
til andetsprog.
Kategori: viderekommende
Billeder af Danmark 52

7. Bilag – Love og bekendtgørelser
7.1. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for
voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre
BEK nr 689 af 12/07/2000 (Gældende)
Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 975 af 25/10/2000
LBK Nr. 643 af 28/06/2001
BEK Nr. 1245 af 18/12/2000
Senere ændringer til forskriften
Forskriftens fulde tekst
Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog
for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre
I medfør af § 2, stk. 4, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, efter forhandling med
arbejdsministeren, § 6, stk. 7, § 7, stk. 5, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 5, § 12, § 17, § 20,
stk. 3, § 22, stk. 3, § 24, stk. 4, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 4, § 27, stk. 1, efter forhandling
med arbejdsministeren og § 28, stk. 4, efter forhandling med indenrigsministeren,
i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre,
jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000, som ændret ved lov nr. 263 af
12. april 2000 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område,
samt § 21, stk. 3, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, fastsættes:
Kapitel 1
Undervisningens målgruppe
§ 1. Ud over gruppen af udlændinge over 18 år omfatter målgruppen for undervisning i
dansk som andetsprog på sprogcentre følgende grupper af danske statsborgere:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske
samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet
ikke behersker det danske sprog, herunder personer der er født af danske forældre
med bopæl i udlandet.
Billeder af Danmark 53

Kapitel 2
Undervisningens indhold, tilrettelæggelse m.v.
§ 2. Undervisningen tilrettelægges i spor, trin og niveauer i overensstemmelse med
Undervisningsministeriets model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog
for voksne udlændinge (undervisningsmodellen), der indgår som bilag 1 til
denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Undervisningen omfatter alfabetiseringsundervisning (spor 1), undervisning,
der fører frem til Almenprøve1 (spor 2), og undervisning, der fører frem til Almenprøve
2, den arbejdsmarkedsforberedende prøve (DAF-modulprøve), den uddannelsesforberedende
prøve (DUF-modulprøve) og undervisning, der forbereder dansksprogligt til
optagelse på en videregående uddannelse, Danskprøve 2 (spor 3).
Stk. 3. Undervisningen på spor 1 er inddelt i tre trin (trin a, b og c). Undervisningen
på spor 2 er inddelt i to trin (trin 1 og 2). Undervisningen på spor 3 er inddelt i fire trin
(trin 1, 2, 3 og 4). Undervisningen udbydes på start-, midt- og slutniveauer på de enkelte
trin, jf. dog § 4, stk. 3 og 4.
Stk. 4. I fagbeskrivelserne, der indgår som bilag 2 til denne bekendtgørelse, er der
fastsat nærmere regler om undervisningens formål, mål, indhold, tilrettelæggelse og
sprogprøver efter de afsluttende niveauer på spor 2 og 3.
Stk. 5. På baggrund af de aktuelle kursisters forudsætninger og behov kan undervisningen
differentieres yderligere i forhold til undervisningsmodellen, jf. stk. 2 og 3, hvis
sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor, og kursistgrundlaget gør det hensigtsmæssigt.
§ 3. Undervisningen skal afpasses efter den enkelte kursists forudsætninger og behov.
Stk. 2. Undervisningen på spor 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse
og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.
Spor 1-undervisningen tilrettelægges endvidere for kursister, som endnu ikke har
tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2.
Stk. 3. Undervisningen på spor 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort
skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis
langsom indlæring af dansk som andetsprog.
Stk. 4. Undervisningen på spor 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en
mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes
at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.
Stk. 5. Formålet med undervisningen på spor 1 er, at kursisterne opnår en første, almen
dansksproglig kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold
med henblik på at kunne fungere som samfundsborger. På baggrund af et tilegnet
mundtligt kommunikationssprog er det målet, at kursisternes læse- og skrivefærdigheder
automatiseres i en sådan grad, at undervisningen kan videreføres på spor 2.
Stk. 6. Formålet med undervisningen på spor 2 er, at kursisterne opnår en almen
dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsbor-
Billeder af Danmark 54

ger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse.
Stk. 7. Formålet med undervisningen på spor 3 er, at kursisterne opnår en almen
dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger,
kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse.
§ 4. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i holdundervisning og gennemføres
inden for de enkelte niveauer på adskilte hold. Undervisningen kan tilrettelægges
som enkeltmandsundervisning, hvis forholdene taler herfor.
Stk. 2. Det tilstræbes, at holdundervisningen suppleres med tilbud om fleksibelt tilrettelagt
undervisning, der gennemføres inden for rammerne af fagbeskrivelserne. De
fleksible tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt
eller under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder,
bl.a. med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan kursister, der befinder sig på forskellige niveauer inden
for et af undervisningsmodellens trin, undervises på hold sammen, hvis geografiske
forhold, herunder hensynet til rimelig transporttid, ikke muliggør en hensigtsmæssig
holddannelse på det enkelte niveau. Hvis kursistforudsætningerne ændres, etableres
undervisningen i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 4. Sprogundervisning, der tilrettelægges efter normal arbejdstids ophør for kursister,
der er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør i videst muligt omfang gennemføres
på hold sammensat af kursister med ensartede sproglige og indlæringsmæssige
forudsætninger og mål med undervisningen.
§ 5. I sprogundervisningen inddrages efter behov praktikophold af indtil 4 ugers varighed,
ekskursioner til bl.a. uddannelsessteder, virksomheder og institutioner i lokalområdet
m.v., ligesom autentisk materiale indgår i undervisningen med henblik på at
fremme kursisternes praktiske anvendelse af sproget og indsigt i danske kultur- og
samfundsforhold. Aspekter, der kan øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i undervisningen.
Stk. 2. Undervisningen opbygges og gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål
og sproglig udvikling er tydelige for kursisterne.
Stk. 3. Sproglæreren og den enkelte kursist skal løbende evaluere undervisningens
form, indhold og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces.
§ 6. Sprogundervisningen tilrettelægges fleksibelt såvel tidsmæssigt som geografisk
med henblik på at tilgodese mulighederne for at kombinere undervisningen med beskæftigelse,
uddannelse eller aktivering i henhold til integrationsloven, lov om aktiv
socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2. Sprogundervisningens kombination med den øvrige integrationsindsats eller
aktivering, jf. stk. 1, tilrettelægges efter aftale mellem sprogcentret og den integrations-
eller aktiveringsansvarlige kommune eller Arbejdsformidlingen som en del af den
handlingsplan eller eventuelle anden plan, der udarbejdes efter reglerne i integrationsloven,
lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Billeder af Danmark 55

Stk. 3. Ved tilrettelæggelsen skal der tages hensyn til, at der i forbindelse med
sprogundervisningen forudsættes forberedelse fra kursistens side.
§ 7. Sprogcentret fastsætter antallet og sammensætningen af kursister på de enkelte
hold efter en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og behov.
På hold inden for spor 1 og 2, der fortrinsvis er sammensat af kursister med kort skole-
og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, tilstræber sprogcentret, at der dannes hold
med få kursister.
§ 8. Sprogcentret fastlægger varighed og omfang af undervisningen for den enkelte
kursist i samråd med kursisten, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Varigheden af det samlede undervisningsforløb for den enkelte kursist afhænger
af kursistens forudsætninger og mål med undervisningen.
Stk. 3. Omfanget af undervisningen på spor 1 er mindst 12 undervisningslektioner
om ugen og på spor 2 og 3 mindst 18 undervisningslektioner om ugen. Det ugentlige
timetal kan nedsættes, hvis det anses for pædagogisk hensigtsmæssigt, eller der er særlige
grunde til, at kursisten ønsker et mindre omfattende undervisningstilbud.
Stk. 4. Timetallet i henhold til stk. 3 kan beregnes som et gennemsnit inden for en
kalendermåned.
Stk. 5. For kursister, omfattet af integrationsloven, eller kursister, der deltager i
sprogundervisningen som led i eller i kombination med aktivering, fastsætter bopælskommunen
eller Arbejdsformidlingen, i samarbejde med sprogcentret, varighed og
omfang af sprogundervisningen i en handlingsplan eller i en eventuel anden plan, jf.
§ 6, stk. 2.
Kapitel 3
Optagelse til og deltagelse i undervisningen
§ 9. Optagelse til undervisning på et sprogcenter sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen
i kursistens bopælskommune. Kommunalbestyrelsen imødekommer så vidt
muligt den uddannelsessøgendes ønske til undervisningssted.
Stk. 2. Forsikrede ledige, der tilbydes undervisning i medfør af lovens § 27 som led i
en handlingsplan for aktivering, kan af Arbejdsformidlingen henvises direkte til et
sprogcenter.
Stk. 3. Det skal tilstræbes, at transporttiden mellem bopæl eller aktiveringssted og
undervisningssted normalt ikke overstiger en time hver vej.
Stk. 4. Den henvisende myndighed skal underrette centerkommunalbestyrelsen om
kursister, der henvises til undervisning i henhold til stk. 1 og 2. Arbejdsformidlingen
skal ligeledes underrette kursistens bopælskommune herom.
Stk. 5. Holdstart for undervisningen sker normalt 4 gange om året.
Stk. 6. Indplacering på spor, trin og niveau foretages af sprogcentret på grundlag af
en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og
mål med undervisningen.
Billeder af Danmark 56

Stk. 7. Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet
spor, hvis sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i
undervisningen som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i
kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom.
Stk. 8. Efter aftale med kommunalbestyrelsen i centerkommunen kan sprogcentret
anvende tolkebistand i forbindelse med kursistens optagelse på sprogcentret, første
holdindplacering og introduktion til sprogcentret og undervisningstilbudet samt ved
uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. kapitel 7.
§ 10. Sprogcentret indberetter umiddelbart efter udgangen af hvert kvartal den enkelte
kursists standpunkt, sproglige udvikling og niveauplacering til bopælskommunen på et
indberetningsskema, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. For kursister, der
er henvist af Arbejdsformidlingen, sker indberetningen hertil.
§ 11. Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den sprogundervisning og de dertil
knyttede aktiviteter, hvortil de er tilmeldt.
Stk. 2. Udebliver kursisten fra den planlagte holdstart, eller er der væsentlige uregelmæssigheder
ved kursistens fremmøde, underretter sprogcentret straks bopælskommunen
og den henvisende Arbejdsformidling herom. Sprogcentret orienterer kursisten
om underretningen.
Stk. 3. Sprogcentret registrerer løbende kursisternes fravær fra undervisningen og
indberetter herom til bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling en gang
om måneden.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen udsteder på baggrund af sprogcentrets
indberetninger, jf. stk. 3, bevis for aktiv deltagelse til kursister, der er omfattet
af integrationsloven. Beviset udformes af Undervisningsministeriet.
Stk. 5. Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 4 til kursister, der
har deltaget i mindst 85 pct. af den gennemførte undervisning. Dette krav kan kommunalbestyrelsen
dog efter en konkret vurdering fravige, hvis en væsentlig del af fraværet
skyldes sygdom eller andre forhold, der ikke kan lægges kursisten til last.
Stk. 6. Sprogcentret kan endvidere efter reglerne i stk. 5 efter anmodning udstede
bevis for aktiv deltagelse til kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven.
§ 12. Hvis en kursists fravær fra undervisningen på holdet efter en pædagogisk vurdering
bevirker, at kursisten ikke med udbytte kan følge undervisningen, kaldes den pågældende
til samtale på sprogcentret om årsagen til fraværet. Hvis sprogcentret finder
grundlag herfor, gives en advarsel om udelukkelse fra undervisningen. Bopælskommunen
henholdsvis den henvisende Arbejdsformidling underrettes herom.
Stk. 2. Hvis fremmødet ikke forbedres, kan sprogcentret ud fra en pædagogisk vurdering
af den pågældendes udbytte af undervisningen og efter aftale med kommunalbestyrelsen
i kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling udelukke
kursisten fra fortsat undervisning på sprogcentret, evt. for en periode.
Billeder af Danmark 57

Stk. 3. Hvis en kursist gentagne gange er udelukket fra undervisningen på grund af
fravær, jf. stk. 2, kan sprogcentret efter aftale med kommunalbestyrelsen i kursistens
bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling træffe beslutning om, at den
pågældende ikke kan genoptages til undervisning på sprogcentret. Sprogcentret underretter
bopælskommunen og den henvisende Arbejdsformidling herom.
Stk. 4. Kursisterne skal ved optagelsen på sprogcentret orienteres om konsekvenserne
af eventuelt fravær fra undervisningen og om klageadgang og klagefrister i den forbindelse.
Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sit
fravær.
Stk. 5. Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte
eller andre kursister, kan sprogcentret som en disciplinær forholdsregel udelukke den
pågældende fra at deltage i undervisningen, eventuelt for en periode. Bopælskommunen
og den henvisende Arbejdsformidling underrettes herom.
Kapitel 4
Sprogcentre og deres udbud af undervisning
§ 13. Undervisningen foregår på sprogcentre. Et sprogcenter skal have et kursistgrundlag,
der sikrer et differentieret undervisningstilbud i overensstemmelse med undervisningsmodellen
og muliggør sammensætning af hold med kursister, der har ensartede
forudsætninger, samme dansksproglige niveau og mål med undervisningen.
§ 14. Sprogcentrene udbyder undervisning i mindst 42 påbegyndte uger om året.
Stk. 2. Kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering,
skal tilbydes undervisning i mindst 46 påbegyndte uger om året.
Stk. 3. Et sprogcenter skal som minimum udbyde dagundervisning på spor 2 og spor
3 på alle trin og niveauer, der fører frem til Almenprøve 1 og Almenprøve 2 (kernetilbudet).
Stk. 4. Kernetilbudet omfatter endvidere dagundervisning på ét eller flere niveauer
på spor 1.
Stk. 5. Et sprogcenter kan tilbyde de elementer af undervisningsmodellens tilbud,
der ligger ud over kernetilbudet, samt undervisning, der tilbydes efter normal arbejdstids
ophør i samarbejde med andre sprogcentre.
Stk. 6. Undervisningsministeriet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at et sprogcenter
permanent eller for en periode ikke udbyder det fulde kernetilbud, især for at
imødekomme behovet for et sprogcenter, der specialiserer sig i at varetage dele af
undervisningsmodellens elementer.
Kapitel 5
Særlige tilbud
§ 15. Et sprogcenter kan forud for almindelig holdstart tilbyde særlige introducerende
undervisningsforløb af indtil tre måneders varighed, der har til formål at forberede kur-
Billeder af Danmark 58

sister, der er omfattet af integrationsloven, til det almindelige undervisningstilbud, jf.
§ 2.
Stk. 2. På de introducerende undervisningsforløb i henhold til stk. 1 kan kursister
med forskellige dansksproglige forudsætninger og mål undervises sammen.
Stk. 3. Indplacering af kursisterne på almindelige, niveaudifferentierede hold sker
snarest muligt og senest i tilknytning til holdstart, der normalt finder sted 4 gange om
året, jf. § 9, stk. 5.
Stk. 4. Kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan deltage i undervisningen
i henhold til stk. 1 i en periode på højst 3 måneder, jf. lovens § 5, stk. 1, indtil
de kan begynde på undervisning på almindelige hold, jf. stk. 3.
§ 16. Sprogcentret kan tilbyde kursister med særligt behov herfor undervisning i matematik
på grundlæggende niveau (de fire regningsarter o.l.).
Stk. 2. Sprogcentret kan, når særlige forhold gør sig gældende og det er pædagogisk
forsvarligt, tilbyde projektundervisning for kursister, der ikke med udbytte kan deltage
i den almindelige undervisning (grupper af ældre, af traumatiserede flygtninge o.l.).
Projektundervisningen kan tilrettelægges over en periode på indtil 12 måneder.
Stk. 3. Sprogcentret kan, hvor det findes pædagogisk forsvarligt, etablere projektundervisning
af indtil 12 måneders varighed for grupper af kursister med ensartet undervisningsbehov
og mål med undervisningen, der er beskæftiget på offentlige eller private
virksomheder. Andre kursister med tilsvarende undervisningsbehov kan deltage i
denne undervisning.
Stk. 4. Projektundervisning kan tilbydes i indtil 4 ugers varighed om året til kursister,
der er omfattet af § 14, stk. 2, i uger, hvor der ikke tilbydes undervisning til de
øvrige kursister.
Stk. 5. Projektundervisning i henhold til stk. 2 - 4 kan gennemføres for kursister med
forskellige dansksproglige forudsætninger inden for rammerne af fagbeskrivelserne i
bilag 2.
§ 17. Sprogcentrene giver et særligt tilbud til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
jf. lovens § 27, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Efter anmodning fra Arbejdsformidlingen foretager sprogcentret en vurdering
af det dansksproglige niveau og et skøn over udsigterne for den dansksproglige udvikling
for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3. Vurderer sprogcentret, at kursisten har behov for danskundervisning, medvirker
sprogcentret sammen med Arbejdsformidlingen ved udarbejdelse af en plan for
undervisningen og dennes eventuelle kombination med anden aktivering.
Stk. 4. Efter aftale med Arbejdsformidlingen kan sprogcentret ud over tilbudet i
stk. 1 udbyde undervisning, der rækker ud over indholdet i sprogcentrets ordinære undervisningstilbud
i henhold til kapitel 2 og §§ 15, stk. 1 og 16, stk. 1.
Billeder af Danmark 59

Stk. 5. Som afslutning på undervisningen af ledige dagpengemodtagere gennemføres
en sproglig evaluering (sprogtest), der skal danne udgangspunkt for Arbejdsformidlingens
formidlings- og aktiveringsindsats i forhold til den ledige efter undervisningens
ophør.
Kapitel 6
Tilsyn, driftsoverenskomster, indberetningspligt, indhentning og registrering af personnumre
§ 18. Centerkommunalbestyrelsen har det pædagogiske og økonomiske tilsyn med
virksomheden på egne sprogcentre og på sprogcentre, med hvem kommunalbestyrelsen
har indgået driftsoverenskomst. Centerkommunalbestyrelsen påser, at virksomheden
på sprogcentret er i overensstemmelse med de gældende regler på området.
§ 19. Centerkommunalbestyrelsen indgår overenskomst med sprogcentre, der ikke er
kommunale, om driften af centrets virksomhed. Overenskomsten indgås med sprogcentrets
bestyrelse eller anden overordnet ledelse.
Stk. 2. Driftsoverenskomsten skal indeholde en beskrivelse af
1) sprogcentrets kernetilbud og øvrige undervisningstilbud, herunder rekvireret
undervisning,
2) anvendelse af tolkebistand,
3) lokaleforhold og undervisningens geografiske placering, herunder oplysninger
om eventuel henlæggelse af dele af sprogcentrets undervisning til lokalafdelinger,
4) henlæggelse af dele af sprogcentrets undervisning til andre offentlige eller
private uddannelsesinstitutioner, f.eks. som led i brobygning,
5) samarbejdet med øvrige sprogcentre om bl.a. undervisning, der ligger ud
over kernetilbudet, jf. § 14, stk. 5,
6) samarbejde med øvrige voksenuddannelsesinstitutioner,
7) samspillet mellem sprogundervisningen og den lokale integrations- og aktiveringsindsats
og
8) økonomi/økonomisk ansvar, herunder lønudbetaling, regnskabsaflæggelse
og revision.
Stk. 3. Driftsoverenskomsten kan, udover de i stk. 2 nævnte punkter, bl.a. indeholde
en beskrivelse af
1) holdstart, holdetablering og vejledende holdgennemsnit,
2) hvilke kommuner, der har indgået aftale med kommunalbestyrelsen i centerkommu-
nen om at benytte sig af sprogcentrets undervisningstilbud,
3) udvikling af de faglige kvalifikationer hos sprogcentrets medarbejdere,
Billeder af Danmark 60

4) sammensætning af sprogcenterrådet,
5) sprogcentrets indberetningspligt til centerkommunen om centrets virksomhed,
6) krav til kursisternes fremmøde og
7) forsøgs- og udviklingsvirksomhed.
Stk. 4. Sprogcentrets vedtægter og dokumentation for de tegningsberettigede skal
vedlægges driftsoverenskomsten sammen med dokumentation for, at forstanderen, lærere
og vejledere opfylder de i §§ 32 - 34 samt lovens § 13, stk. 3, nævnte krav, samt at
et pædagogisk råd er etableret.
§ 20. Med henblik på at lette styring og administration af undervisningen samt statistikindsamling
kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og sprogcentrene indhente
oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre og videregive dem til
centerkommunen. Kursisten og den selvstuderende orienteres om formålet med registreringen.
Stk. 2. Sprogcentrets videregivelse af oplysninger om kursisters og selvstuderendes
personnumre samt indberetning til centerkommunerne om deres virksomhed skal ske i
elektronisk form efter ministeriets nærmere bestemmelse. Ministeriet kan fastsætte
formater m.v. for indberetningerne.
Stk. 3. Sprogcentrene indberetter deres undervisningstilbud til informationssystemet
for voksenuddannelse i henhold til reglerne i bekendtgørelse om informationssystemet
for voksenuddannelser (VIDAR).
§ 21. Centerkommunalbestyrelsen indberetter indholdet af driftsoverenskomsterne og
eventuelle væsentlige ændringer heri til Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Centerkommunalbestyrelserne orienterer i årlige indberetninger Undervisningsministeriet
om de i § 19 nævnte punkter på sprogcentre, som er etableret af centerkommunalbestyrelsen,
eller på andre kommunale sprogcentre, for hvem den pågældende
centerkommunalbestyrelse efter Undervisningsministeriets godkendelse er
driftsansvarlig. I tilfælde af væsentlige ændringer i de nævnte punkter orienteres ministeriet
herom.
§ 22. Med henblik på at fastholde og udvikle kvaliteten af sprogcentrenes udbud udarbejder
den driftsansvarlige centerkommunalbestyrelse i samarbejde med sprogcentret
udviklingsplaner for det enkelte sprogcenters virksomhed og samarbejde med andre
sprogcentre, voksenuddannelsesinstitutioner og integrations- og aktiveringsmyndigheder.
Stk. 2. Centerkommunalbestyrelsen er ansvarlig for koordinationen af undervisningstilbudet
i forhold til sprogcentre beliggende i kommunen og i forhold til undervisningstilbudet
på sprogcentre beliggende i tilgrænsende kommuner og centerkommuner.
Stk. 3. Centerkommunalbestyrelsen er ansvarlig for den fornødne faglige udvikling
af sprogcentrets medarbejdere.
Billeder af Danmark 61

Stk. 4. På baggrund af indberetninger fra sprogcentrene om deres virksomhed og tilsyn
med centrene evaluerer centerkommunalbestyrelsen løbende kvaliteten af centrenes
undervisningstilbud, medarbejderkvalifikationer, lokaleforhold, økonomiske forhold,
administration m.v.
Stk. 5. Centerkommunalbestyrelsen indberetter en gang om året til Undervisningsministeriet
om sprogcentrenes mål, resultater, kvalitetsudvikling, udgifter, statistiske
oplysninger m.v. efter ministeriets nærmere bestemmelse. Ministeriet kan bestemme,
at indberetninger sker i elektronisk form og kan fastsætte formater m.v. for indberetningerne.
Stk. 6. Undervisningsministeriet kan herudover fra sprogcentrene og centerkommunerne
kræve alle nødvendige oplysninger til brug ved ministeriets overordnede tilsyn
med undervisningen og dens administration.
Kapitel 7
Uddannelses- og erhvervsvejledning på sprogcentrene
§ 23. I forbindelse med undervisningen skal sprogcentrene tilbyde kursister og selvstuderende
uddannelses- og erhvervsvejledning (vejledning).
Stk. 2. Vejledningen tilrettelægges af sprogcentret under hensyn til kursisternes individuelle
forudsætninger, vejledningsbehov og mål.
Stk. 3. Vejledningen kan foregå som individuel vejledning, suppleret med gruppe-
og kollektiv vejledning.
Stk. 4. Forstanderen udarbejder hvert år i samarbejde med vejlederne en vejledningsplan,
der omfatter tilrettelæggelsen af sprogcentrets samlede vejledningsindsats.
§ 24. Formålet med vejledningen på sprogcentret er
1) at medvirke til, at danskundervisningsforløbet tilrettelægges bedst muligt
under hensyn til den enkeltes forudsætninger og behov,
2) at den enkelte kursist bliver i stand til at træffe kvalificerede valg under
danskundervisningsforløbet med henblik på tilrettelæggelsen af senere erhvervs-
og uddannelsesforløb,
3) at medvirke til samspillet mellem sprogundervisningen og integrations- og
aktiveringsindsatsen i øvrigt, de modtagende uddannelsesinstitutioner, andre
sprogcentre, andre vejledningstilbud, det lokale arbejdsmarked og lokalsamfundet
og
4) at den enkelte kursist får hjælp til at løse uddannelsesmæssige problemer og
selv bliver i stand til at arbejde med personlige, sociale og økonomiske forhold
i relation til undervisnings- og uddannelsessituationen.
§ 25. I forbindelse med gennemførelsen af vejledningen skal sprogcentret sikre, at der
vejledes om
1) indhold, mål og metoder i undervisningen i dansk som andetsprog og
Billeder af Danmark 62

2) det danske arbejdsmarkeds- og uddannelsessystem, herunder formelle og
uformelle kvalifikationskrav, barrierer, som er betinget af køn, miljø og etnisk
baggrund, og arbejds- og uddannelsesvilkår i øvrigt.
Stk. 2. For kursister, der er omfattet af integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik
eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, giver sprogcentret alene en generel vejledning
om de i stk. 1, nr. 2, nævnte arbejds- og uddannelsesvilkår.
§ 26. Vejlederen varetager i henhold til vejledningsplanen følgende opgaver:
1) Vurdering af kursistens dansksproglige niveau, forudsætninger og mål og
indstilling til forstanderen om indplacering på spor, trin og niveau, jf. § 9,
stk. 6.
2) Medvirken i udarbejdelse i handlingsplanen for kursistens undervisningsforløb
som led i integration eller aktivering.
3) Vejledning af kursisten gennem undervisningsforløbet, herunder medvirken i
søgning af praktikplads i forbindelse med danskundervisningen, jf. § 5, stk. 1.
4) Vejledning af kursisten om forhold af relevans for uddannelses- og erhvervsspørgsmål.
5) Vejledning af kursisten om mulighederne for specialundervisning og andre
supplerende tilbud.
6) Vedligeholdelse af edb-databaser, udarbejdelse af statistisk og andet
materiale med henblik på afklaring af kursisternes uddannelsesbehov.
7) Samarbejde med sprogcentrets forstander og lærere samt tolke, jf. § 9, stk. 8.
8) Samarbejde med det øvrige voksenuddannelsessystem.
9) Samarbejde med de integrationsansvarlige og aktiveringsansvarlige kommuner,
Arbejdsformidlingen og andre uddannelsesinstitutioner.
10) Medvirken ved udformning af sprogcentrets informationsmateriale.
11) Tilsyn med og udlån af skriftligt materiale om uddannelses- og erhvervsforhold.
§ 27. Centerkommunalbestyrelsen afsætter timer til den samlede vejledning på sprogcentret.
Der afsættes 37 timer om ugen pr. 10.000 undervisningslektioner på årsbasis.
For et antal undervisningslektioner under 10.000 afsættes et forholdsmæssigt antal timer
om ugen.
§ 28. Hvervet som vejleder forudsættes tillagt en eller flere lærere ved hvert sprogcenter.
Det forudsættes herved, at vejledningsopgaverne samles, så opgaverne udgør en
væsentlig del af lærerens samlede arbejdstid.
Stk. 2. Det skal tilstræbes, at både mænd og kvinder og personer med flerkulturel
baggrund deltager ved løsning af vejledningsopgaverne.
Billeder af Danmark 63

Kapitel 8
Undervisningsstedet
§ 29. Kommunalbestyrelsen i centerkommunen skal sikre, at undervisningen gennemføres
i tidssvarende lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø, så vidt muligt på en
samlet lokalitet. Lokalerne skal være forsynede med fornødent udstyr, herunder inventar
og undervisningsmateriel.
Stk. 2. Det skal tilstræbes, at sprogcentrets lokaler giver mulighed for tilrettelæggelse
og gennemførelse af såvel klasseundervisning som undervisning, lektiehjælp og
supplerende aktiviteter, der foregår i åbne studieværksteder.
Stk. 3. Det skal i videst muligt omfang fremmes, at kursisterne har adgang til ITudstyr,
materialesamlinger og autentisk materiale til brug for undervisningen.
Stk. 4. Sprogcentret træffer beslutning om, hvorvidt henlæggelse af dele af centrets
undervisningstilbud til lokalafdelinger vil være hensigtsmæssig ud fra en pædagogisk
vurdering af mulighederne for at danne hold med kursister med ensartet dansksprogligt
niveau og mål samt hensynet til geografiske forhold, transportmuligheder m.v.
Stk. 5. Sprogcentret træffer beslutning om at henlægge dele af centrets undervisning
til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på at lette
kursisternes overgang til det øvrige voksenuddannelsessystem (brobygningsforløb).
Kapitel 9
Betaling for undervisningen m.v.
§ 30. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder udgifterne, der er forbundet
med undervisning og prøver for kursister, der bor i kommunen, jf. dog lovens § 27.
Undervisningen og deltagelse i prøveafholdelsen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog
lovens § 2, stk. 5. For personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være
tilmeldt undervisningen, kan der opkræves et gebyr i henhold til regler fastsat i bekendtgørelsen
om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne.
Stk. 2. På vegne af de kommuner, der benytter sprogcentrets undervisningstilbud,
afholder den driftsansvarlige centerkommualbestyrelse udgifterne forbundet med
sprogcentrets virksomhed inden for lovens område.
Stk. 3. Centerkommunens betaling ydes til dækning af sprogcentrets omkostninger
til undervisning af kursister, der
1) er henvist til undervisningen af en kommune,
2) er indplaceret på et hold af sprogcentret, og
3) har deltaget i undervisningen en eller flere af de første 5 undervisningsdage
eller har givet besked om senere påbegyndelse af undervisningen på grund af
sygdom eller lignende.
Stk. 4. Centerkommunens betaling i henhold til stk. 3 ydes for fuld holddeltagelse
(planlagte timer på holdet) på det hold, hvor kursisten er indplaceret, medmindre det
Billeder af Danmark 64

forud for holdstart er meddelt sprogcentret, at kursisten alene deltager i undervisningen
på holdet i en begrænset periode. Fuld holddeltagelse vil normalt være en periode på 3
måneder, jf. § 9, stk. 5.
Stk. 5. For kursister, der ikke møder op til undervisningen, kan centerkommunen
opkræve et gebyr for visitation og holdindplacering hos den kommune, der har henvist
den pågældende til optagelse på et sprogcenter.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i centerkommunen kan kræve refusion i henhold til
lovens § 20, stk. 3, erlagt forud af kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune.
Stk. 7. Arbejdsformidlingen betaler sprogcentret for de forsikrede ledige, der som
led i en handlingsplan for aktivering henvises til danskundervisning på et sprogcenter,
jf. § 9, stk. 2.
Stk. 8. Arbejdsformidlingens betaling for sprogcentrets ordinære undervisning svarer
til den timepris, som den pågældende centerkommune opkræver hos bopælskommunen
for danskundervisningen.
Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på Arbejdsformidlingens
betaling for ordinær undervisning.
§ 31. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen informerer nyankomne udlændinge,
der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke er omfattet af integrationsloven, om
danskundervisningstilbudet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen retter henvendelse til hver enkelt
udlænding, der får opholdstilladelse. Henvendelsen skal ske på et for udlændingen forståeligt
sprog og på dansk og skal indeholde en orientering om undervisningstilbudet.
Kapitel 10
Kvalifikationskrav til forstander, lærere m.fl. og tilskud til efteruddannelse m.v.
§ 32. Sprogcentrets forstander skal ud over de nødvendige pædagogiske, administrative
og ledelsesmæssige forudsætninger til at forestå den daglige ledelse af centret have
gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå et kursus for forstandere. Kurset skal
være godkendt af Undervisningsministeriet.
§ 33. Lærere ved sprogcentret skal
1) have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen
til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller
2) gennem uddannelse eller tidligere virksomhed have erhvervet de nødvendige
faglige forudsætninger for at undervise i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold
samt have de fornødne pædagogiske forudsætninger for at kunne
tilrettelægge og gennemføre undervisning for voksne.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2, nævnte lærere skal herudover have gennemgået et indvandrerlærerkursus.
Lærere ved alfabetiseringsundervisning skal have gennemgået et kursus
for alfabetiseringslærere.
Billeder af Danmark 65

Stk. 3. Lærere, der ikke opfylder kravene i stk. 1 og 2, kan undervise på sprogcentret
i en periode i indtil 3 år, jf. dog stk. 4, efter optagelsen på den uddannelse, der er nævnt
i stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra 3 års fristen i
stk. 3.
§ 34. Uddannelses- og erhvervsvejledere skal ud over kravene i § 33 have gennemgået
eller forpligtet sig til at gennemgå en vejlederuddannelse for lærere ved sprogcentre.
Uddannelsen skal være godkendt af Undervisningsministeriet.
§ 35. Undervisningsministeriet kan yde tilskud til efteruddannelse af sprogcentrets
medarbejdere.
Stk. 2. Ministeriet kan udbetale tilskud, jf. stk. 1, til centerkommunalbestyrelserne.
Stk. 3. Ministeriet udmelder en gang årligt til centerkommunalbestyrelserne om
1) indsatsområder for efteruddannelse,
2) betingelser for administration af tilskuddene, herunder eventuelle betingelser
for udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb, og
3) betingelser for regnskabsaflæggelse og revision.
§ 36. Undervisningsministeriet kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden
for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden
for faget dansk som andetsprog.
Stk. 2. Udbetaling at tilskud, regnskabsaflæggelse og revision sker efter retningslinjer
fastsat af Undervisningsministeriet.
Kapitel 11
Klager, forsøg, dispensation, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 37. Klage over sprogcentrets afgørelser i medfør af bekendtgørelsen kan af kursisten
indbringes for centerkommunalbestyrelsen inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt
kursisten.
Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til forstanderen, som videresender klagen til centerkommunalbestyrelsen
sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes,
skal forstanderen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere
udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til centerkommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Centerkommunalbestyrelsen kan stadfæste afgørelsen eller ændre denne til
fordel for klageren.
Stk. 4. Klage over centerkommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 3 kan
inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Undervisningsministeriet.
Billeder af Danmark 66

Stk. 5. Klagen i henhold til stk. 4 indgives skriftligt til centerkommunalbestyrelsen,
som videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med kommunalbestyrelsens
egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal kommunalbestyrelsen give
klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle
kommentar skal medsendes til Undervisningsministeriet.
Stk. 6. Undervisningsministeriet kan stadfæste afgørelsen eller ændre denne til fordel
for klageren.
§ 38. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelser fra bekendtgørelsen, når de er led
i forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Samtidig fastsættes forsøgs- og udviklingsvirksomhedens
varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det er begrundet i
usædvanlige forhold.
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 30, stk. 4, stk. 8 og stk. 9, samt bilag 2 til denne bekendtgørelse har først
virkning fra 1. januar 2001.
Stk. 3. Med virkning fra 1. august 2000 ophæves bekendtgørelse nr. 941 af 15. december
1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og
sprogcentre bortset fra bilag 2, der er gældende til 1. januar 2001.
Undervisningsministeriet, den 12. juli 2000
P.M.V.
Sten Grambye
fg. Styrelseschef
/Hanne Baumann
Billeder af Danmark 67

Indholdsfortegnelse:
INDHOLDS- OG BILAGSFORTEGNELSE
§ 1 Undervisningens målgruppe
§§ 2-8 Undervisningens indhold, tilrettelæggelse m.v
§§ 9-12 Optagelse til og deltagelse i undervisningen
§§ 13-14 Sprogcentre og deres udbud af undervisning
§§ 15-17 Særlige tilbud
§§ 18-22 Tilsyn, driftsoverenskomster, indberetningspligt, indhentning og
registrering af personnumre
§§ 23-28 Uddannelses- og erhvervsvejledning på sprogcentrene
§ 29 Undervisningsstedet
§§ 30-31 Betaling for undervisningen m.v.
§§ 32-36 Kvalifikationskrav til forstander, lærere m.fl. og tilskud til efteruddannelse
m.v.
§§ 37-39 Klager, forsøg, dispensation, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilagsfortegnelse
Bilag 1 Undervisningsmodel for dansk som andetsprog for voksne udlændinge
m.fl.
Undervisningsmodellen - formål og målgrupper
Bilag 2 Fagbeskrivelser
Spor 1
Spor 2
Almenprøve 1
Spor 3
Almenprøve 2
Det arbejdsmarkedsforberedende modul (DAF)
Det uddannelsesforberedende modul (DUF)
Danskprøve 2
Billeder af Danmark 68

Undervisningsministeriets
undervisningsmodel for
dansk som andetsprog for
voksne udlændinge m.fl.
Undervisningsmodellen - målgrupper og formål
Bilag 1
Juli 2000
Undervisningen omfatter alfabetiseringsundervisning (spor 1) undervisning, der fører
frem til Almenprøve 1 (spor 2) og undervisning, der fører frem til Almenprøve 2, den
arbejdsmar- kedsforberedende prøve (DAF-modulprøve), den uddannelsesforberedende
prøve (DUF- modulprøve) og undervisning, der forbereder dansksprogligt til optagelse
på en videregående uddannelse, Danskprøve 2 (spor 3), jf. § 2, stk. 2.
Undervisningen på spor 1 er inddelt i tre trin (trin a, b og c). Undervisningen på spor 2
er inddelt i to trin (trin 1 og 2). Undervisningen på spor 3 er inddelt i fire trin (trin 1, 2,
3 og 4). Undervisningen udbydes på start-, midt- og slutniveauer på de enkelte trin, jf.
§ 2, stk. 3.
Spor 1
Undervisningen på spor 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse og skrive
på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.
Spor 1- undervisningen tilrettelægges endvidere for kursister, som endnu ikke har tilstrækkelige
læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2, jf.
§ 3, stk. 2.
Formålet med undervisningen på spor 1 er, at kursisterne opnår en første, almen dansksproglig
kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold med henblik
på at kunne fungere som samfundsborger. På baggrund af et tilegnet mundtligt
kommunikationssprog er det målet, at kursisternes læse- og skrivefærdigheder automatiseres
i en sådan grad, at undervisningen kan videreføres på spor 2, jf. § 3, stk. 5.
Spor 2
Undervisningen på spor 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole-
og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom
indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 3.
Formålet med undervisningen på spor 2 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig
kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne
varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, jf.
§ 3, stk. 6.
Billeder af Danmark 69

Spor 3
Undervisningen på spor 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang
eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en
forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 4.
Formålet med undervisningen på spor 3 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig
kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne
varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse, jf. § 3, stk. 7.
Eventuelt sporskift
Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis
sprog- centret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen
som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i kursistens
bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom, jf
§ 9, stk. 7.
Bilag 2
Juli 2000
Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge
m.fl. og sprogcentre
Fagbeskrivelser for undervisningen i dansk som andetsprog på spor 1, spor 2 og
spor 3
Målgruppe
Spor 1 - undervisningen
Undervisningen på spor 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse og skrive
på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.
Spor 1-undervisningen tilrettelægges endvidere for kursister, som endnu ikke har tilstrækkelige
læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2, jf.
§ 3, stk. 2.
Formål
Formålet med undervisningen på spor 1 er, at kursisterne opnår en første, almen dansksproglig
kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold med henblik
på at kunne fungere som samfundsborger. På baggrund af et tilegnet mundtligt
kommunikationssprog er det målet, at kursisternes læse- og skrivefærdigheder automatiseres
i en sådan grad, at undervisningen kan videreføres på spor 2, jf. § 3, stk. 5. Spor
1 består af trin a, b og c.
Tilrettelæggelse
Undervisningen skal afpasses efter den enkelte kursists forudsætninger og behov, jf.
§ 3, stk. 1.
Billeder af Danmark 70

I sprogundervisningen inddrages efter behov praktikophold af indtil 4 ugers varighed,
ekskursioner til bl.a. uddannelsessteder, virksomheder og institutioner i lokalområdet
m.v., ligesom autentisk materiale indgår i undervisningen med henblik på at fremme
kursisternes praktiske anvendelse af sproget og indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.
Aspekter, der kan øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i undervisningen,
jf. § 5, stk.1.
Det anbefales, at der indgår praktik på trin c.
På hvert trin tilrettelægges en del af undervisningen som emneorienteret undervisning.
Undervisningen kan i perioder tilrettelægges som moduler med særlig fokus på et emne
eller en sproglig deldisciplin.
Undervisningen opbygges og gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål og sproglig
udvikling er tydelige for kursisterne, jf. § 5, stk. 2.
Efter aftale med kommunalbestyrelsen i centerkommunen kan sprogcentret anvende
tolkebistand i forbindelse med kursistens optagelse på sprogcentret, første holdindplacering
og introduktion til sprogcentret og undervisningstilbudet samt ved uddannelses-
og erhvervsvejledning, jf. § 9, stk. 8.
Sproglæreren og den enkelte kursist skal løbende evaluere undervisningens form, indhold
og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces, jf. § 5, stk. 3.
Det anbefales, at evalueringssamtaler mellem kursist og lærer finder sted mindst en
gang i hver kvartalsperiode.
I undervisningen benyttes der forskellige organiseringsformer: klasseundervisning, individuelt
arbejde, par- og gruppearbejde. På trin c indføres projektarbejdsformen.
Det tilstræbes, at holdundervisningen suppleres med tilbud om fleksibelt tilrettelagt
undervisning, der gennemføres inden for rammerne af fagbeskrivelserne. De fleksible
tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller
under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder, bl.a. med
anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, jf. § 4, stk. 2.
Undervisningsmaterialer m.v.
I undervisningen indgår
* trykte tekster
* kursistfremstillet materiale
* lydbånd, video, billeder m.v.
* informations- og kommunikationsteknologi
* håndbøger og opslagsværker i det omfang, det er muligt og relevant
* eksterne ressourcepersoner
* aktiviteter uden for sprogcentret.
Billeder af Danmark 71

1. Trin a
1. 1. Mål
Målet med undervisningen er
1.2. Indhold
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende
indsigt i kulturformer i Danmark i relation til emner af umiddelbar interesse og
relevans i hverdagslivet
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer kan
fungere såvel receptivt som produktivt i yderst enkel mundtlig kommunikation
om konkrete, afgrænsede forhold, hvor konteksten er bekendt, og hvor også
samtalepartneren bidrager til, at kommunikationen lykkes
* at kursisten med udgangspunkt i det mundtlige sprog påbegynder læse- og
skriveprocessen, herunder
* kender alfabetet
* har begyndende forståelse af det fonematiske princip
* med fornøden tid kan læse og forstå korte tekster bestående af få, meget
enkle sætninger med et basalt ordforråd
* med fornøden tid kan skrive bogstaverne, eget navn og dikterede,
kendte småord
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår begyndende
opmærksomhed på egen læreproces.
Undervisningen omfatter
* emner af umiddelbar interesse og relevans i hverdagslivet
I forbindelse hermed arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer)
* tale (kortfattet præsentation, interaktion, fluency og korrekthed, udtale)
* læse (alfabetet, korte, lydrette enkeltord og ordbilleder, tekster bestående
af få, meget enkle sætninger)
* skrive (skrivestilling, motorik, retningsprincip, bogstaver, navn, dikterede
småord)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner, herunder tal
og elementær talbehandling
Billeder af Danmark 72

2. Trin b
2.1. Mål
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
formregler: enkle syntaktiske strukturer, fonologi
brugsregler: udvalgte sprogfunktioner
* opmærksomhed med hensyn til anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier,
skrivestrategier og mundtlige kommunikationsstrategier.
Målet med undervisningen er
2.2. Indhold
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende
indsigt i kulturformer i Danmark i relation til emner af umiddelbar interesse og
relevans i hverdagslivet
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer kan
fungere såvel receptivt som produktivt i meget enkel mundtlig kommunikation
om konkrete, afgrænsede forhold, hvor konteksten er bekendt, og hvor også
samtalepartneren bidrager til, at kommunikationen lykkes
* at kursisten med udgangspunkt i det mundtlige sprog i den fortsatte læse-og
skriveproces
* kan stavelseslæse og har begyndende forståelse af det morfematiske
princip
* med fornøden tid kan læse og forstå meget enkle, korte, sammenhængende
tekster, hvoraf nogle ord læses som ordbilleder
* med fornøden tid kan formulere enkle, forståelige sætninger og skrive
personlige data
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår begyndende
forståelse for egen læreproces.
Undervisningen omfatter
* emner af umiddelbar interesse og relevans i hverdagslivet
I forbindelse hermed arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer )
* tale (præsentation, interaktion, fluency og korrekthed, udtale)
* læse (stavelseslæsning, identifikation af morfemer, meget enkel,
sammenhængende tekst)
Billeder af Danmark 73

3. Trin c
3.1. Mål
* skrive (håndskrift, dikterede, korte, lydrette ord og kendte ord fra emnerne,
korte, enkle sætninger, personlige data)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner, herunder tal
og elementær talbehandling
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
formregler: enkle syntaktiske strukturer, fonologi og morfologi
brugsregler: udvalgte sprogfunktioner
* opmærksomhed med hensyn til anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier,
skrivestrategier og mundtlige kommunikationsstrategier.
Målet med undervisningen er
3.2. Indhold
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende
indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner
af personlig interesse og relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation,
hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget
* kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster
og læse helt enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter
* kan skrive korte, enkle brugstekster
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår begyndende
forståelse for egen læreproces og for hensigtsmæssige arbejdsformer.
Undervisningen omfatter
* emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og i
nærmiljøet
* forskelle og ligheder mellem kulturformer i Danmark og i andre dele af verden
I forbindelse med ovenstående arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion ved monologer og dialoger)
Billeder af Danmark 74

Målgruppe
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (afkodning og forståelse, læsesikkerhed og -hastighed)
* skrive (håndskrift, retskrivning, sammenhængende tekst, fluency og
korrekthed)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner, herunder tal
og elementær talbehandling
* sproglig opmærksomhed med hensyn til brugs- og formregler
* opmærksomhed med hensyn til anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier,
skrivestrategier og mundtlige kommunikationsstrategier.
Spor 2 - undervisningen
Undervisningen på spor 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole-
og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom
indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 3.
Formål
Formålet med undervisningen på spor 2 er, at kursisterne opnår en almen, dansksproglig
kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne
varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, jf.
§ 3, stk. 6.
Spor 2 består af trin 1 og 2. Spor 2 kan afsluttes med Almenprøve 1.
Tilrettelæggelse
Undervisningen skal afpasses efter den enkelte kursists forudsætninger og behov, jf.
§ 3, stk. 1.
I sprogundervisningen inddrages efter behov praktikophold af indtil 4 ugers varighed,
ekskursioner til bl.a. uddannelsessteder, virksomheder og institutioner i lokalområdet
m.v., ligesom autentisk materiale indgår i undervisningen med henblik på at fremme
kursisternes praktiske anvendelse af sproget og indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.
Aspekter, der kan øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i undervisningen,
jf. § 5, stk. 1.
Det anbefales, at der indgår praktik på trin 2.
På hvert trin tilrettelægges en del af undervisningen som emneorienteret undervisning.
Undervisningen kan i perioder tilrettelægges som moduler med særlig fokus på et emne
eller en sproglig deldisciplin.
Undervisningen opbygges og gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål og sproglig
udvikling er tydelige for kursisterne, jf. § 5, stk. 2.
Billeder af Danmark 75

Efter aftale med kommunalbestyrelsen i centerkommunen kan sprogcentret anvende
tolkebistand i forbindelse med kursistens optagelse på sprogcentret, første holdindplacering
og introduktion til sprogcentret og undervisningstilbudet samt ved uddannelses-
og erhvervsvejledning, jf. § 9, stk. 8.
Sproglæreren og den enkelte kursist skal løbende evaluere undervisningens form, indhold
og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces, jf. § 5, stk. 3.
Det anbefales, at evalueringssamtaler mellem kursist og lærer finder sted mindst en
gang i hver kvartalsperiode.
I undervisningen benyttes der forskellige organiseringsformer: klasseundervisning, individuelt
arbejde, par- og gruppearbejde. På trin 2 indføres projektarbejdsformen.
Det tilstræbes, at holdundervisningen suppleres med tilbud om fleksibelt tilrettelagt
undervisning, der gennemføres inden for rammerne af fagbeskrivelserne. De fleksible
tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller
under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder, bl.a. med
anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, jf. § 4, stk. 2.
Undervisningsmaterialer m.v.
I undervisningen indgår
1. Trin 1
1.1. Mål
* trykte tekster
* kursistfremstillet materiale
Målet med undervisningen er
* lydbånd, video, billeder m.v.
* informations- og kommunikationsteknologi
* relevante håndbøger og opslagsværker
* eksterne ressourcepersoner
* aktiviteter uden for sprogcentret.
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende
indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner
af personlig interesse og relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation,
hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget
Billeder af Danmark 76

1.2. Indhold
* kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster
og læse helt enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter
* kan skrive korte, enkle brugstekster
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår opmærksomhed
på og begyndende forståelse for egen læreproces og for hensigtsmæssige
arbejdsformer.
Undervisningen omfatter
* emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og i
nærmiljøet
I forbindelse hermed arbejdes der med
2. Trin 2
2.1. Mål
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (afkodning og forståelse, læsesikkerhed og -hastighed)
* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning,
håndskrift)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til brugs- og formregler
* opmærksomhed med hensyn til anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier,
skrivestrategier og mundtlige kommunikationsstrategier.
Målet med undervisningen er
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår indsigt i væsentlige
træk ved kulturformer i Danmark i relation til emner af personlig interesse
og almen relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i mundtlig kommunikation,
hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget, og at
kursisten kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger samt
kan begrunde dem
Billeder af Danmark 77

2.2. Indhold
* kan finde konkret information i et bredere udsnit af hverdagens brugstekster
og læse enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde mere komplicerede
blanketter
* kan skrive enkle brugstekster i forståelig og sammenhængende form
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår forståelse
for egen læreproces og bevidst søger at vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i
relation hertil.
Undervisningen omfatter
* i forbindelse med emner af personlig interesse og almen relevans væsentlige
træk ved kulturformer i Danmark, f.eks. demokratiske processer, det sociale system,
skole- og uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
* forskelle og ligheder mellem kulturformer i Danmark og i andre dele af verden
I forbindelse med ovenstående arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (afkodning, forståelse)
* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
brugs- og formregler, herunder sprognormer
grundlæggende forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens eget
sprog
* opmærksomhed og forståelse med hensyn til anvendelse af relevante lytte- og
læsestrategier, skrivestrategier og mundtlige kommunikationsstrategier.
2.3. Almenprøve 1
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del.
Der aflægges prøve i læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig
kommunikation.
Den skriftlige del af prøven aflægges individuelt. Den mundtlige del af prøven aflægges
individuelt eller parvis.
Billeder af Danmark 78

Læseforståelse
I prøven indgår to delprøver. Disse kan komme i en anden rækkefølge end den her angivne.
Delprøve 1
Prøvegrundlaget består af en eller flere tekster med faktuelle informationer (opslagstekster,
informerende tekster, udfyldningstekster).
Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan skimme og punktlæse og finde konkrete informationer,
evt. kombineret med udfyldning af blanketter m.v.
Delprøve 2
Prøvegrundlaget består af en eller flere informerende tekster og evt. en udfyldningstekst.
Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan læse intensivt og forstå indholdet i detaljer, forstå
holdninger og hensigt, evt. kombineret med udfyldning af blanketter m.v.
Den samlede tekstlængde for delprøve 1 og delprøve 2 er ca. 3 normalsider. Hvis der
indgår opslagstekster, kan omfanget forøges med 1-2 normalsider. Teksterne er autentiske
og kan være tilpassede til prøveformål.
Prøvetiden for delprøve 1 og delprøve 2 er i alt 1 1/2 time.
Skriftlig fremstilling
I prøven indgår to delprøver.
Delprøve 1
består af skriftlig udformning af en formel, kort besked, henvendelse, klage, opslag
m.v.
Prøvegrundlaget består af to opgaver, hvoraf kursisten vælger den ene. Opgaverne er
bundne.
Ordbøger må benyttes.
Der angives ingen længde på besvarelsen.
Ved prøven vurderes om kursisten kan få budskabet igennem, herunder give faktuelle
oplysninger, udtrykke holdninger og påvirke og udtrykke sig passende.
Delprøve 2
består af skriftlig udformning af et uformelt, personligt brev, en besked eller lignende.
Billeder af Danmark 79

Prøvegrundlaget består af en skriftlig instruktion til opgavens udførelse. Opgaven er
delvis bunden.
Ordbøger må benyttes.
Besvarelsens længde skal være på ca.100 ord.
Ved prøven vurderes om kursisten kan få budskabet igennem, herunder beskrive og
fortælle i længere sammenhængende form, udtrykke holdninger og påvirke og udtrykke
sig passende.
Prøvetiden for delprøve 1 og delprøve 2 er i alt 1 1/2 time.
Lytteforståelse
Prøven består af lytning til lydbånd eller videobånd.
Prøvegrundlaget består af en eller flere autentiske eller konstruerede informerende
hverdagstekster.
Forberedelsestiden er ca. 15 minutter.
Ved prøven vurderes om kursisten kan forstå faktuelle informationer, hovedtræk og
væsent- lige detaljer og identificere hensigten.
Mundtlig kommunikation
Prøven består af 3 dele: en monolog, et interview og en samtale.
Del 1 og 2
Prøvegrundlaget består af et billede, en billedserie el. lign., ledsaget af en overskrift og
nogle stikord eller spørgsmål.
Del 1 består af mundtlig beskrivelse ud fra billedet, billedserien el. lign.
Ved prøven vurderes om kursisten kan beskrive sammenhængende og forståeligt.
Del 2 består af et interview.
Prøvegrundlaget består af ovennævnte billede, billedserie el. lign. med spørgsmål.
Ved prøven vurderes om kursisten kan give informationer og udtrykke holdninger.
Del 3
Prøvegrundlaget består af en simuleret situation.
Prøven består af en samtale med fokus på en problemløsning.
Ved prøven vurderes om kursisten kan udveksle oplysninger, udtrykke holdninger og
påvirke.
Forberedelsestiden er 1/2 time (heri indgår lytteforståelsen).
Billeder af Danmark 80

Prøvetiden for del 1, del 2 og del 3 er i alt 1/2 time inklusiv votering.
Målgruppe
Spor 3 - undervisningen
Undervisningen på spor 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang
eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en
forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 4.
Formål
Formålet med undervisningen på spor 3 er, at kursisterne opnår en almen, dansksproglig
kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne
varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse, jf. § 3 stk. 7.
Spor 3 består af trin 1, 2, 3 og 4. Efter trin 3 kan kursisten gå til Almenprøve 2.
I tilknytning til trin 3-undervisningen kan kursisterne modtage undervisning i Det arbejdsmarkedsforberedende
modul (DAF) eller Det uddannelsesforberedende modul
(DUF).
Der kan aflægges prøve i et af modulerne i tilknytning til Almenprøve 2.
Efter trin 4 kan kursisten gå til Danskprøve 2.
Tilrettelæggelse
Undervisningen skal afpasses efter den enkelte kursists forudsætninger og behov, jf.
§ 3, stk. 1.
I sprogundervisningen inddrages efter behov praktikophold af indtil 4 ugers varighed,
ekskursioner til bl.a. uddannelsessteder, virksomheder og institutioner i lokalområdet
m.v., ligesom autentisk materiale indgår i undervisningen med henblik på at fremme
kursisternes praktiske anvendelse af sproget og indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.
Aspekter, der kan øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i undervisningen,
jf. § 5, stk.1.
Det anbefales, at der indgår praktik på trin 2 eller trin 3.
På hvert trin tilrettelægges en del af undervisningen som emneorienteret undervisning.
Undervisningen kan i perioder tilrettelægges som moduler med særlig fokus på et emne
eller en sproglig deldisciplin.
Undervisningen opbygges og gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål og sproglig
udvikling er tydelige for kursisterne, jf. § 5, stk. 2.
Sproglæreren og den enkelte kursist skal løbende evaluere undervisningens form, indhold
og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces, jf. § 5, stk. 3.
Det anbefales, at evalueringssamtaler mellem kursist og lærer finder sted mindst en
gang i hver kvartalsperiode.
Billeder af Danmark 81

I undervisningen benyttes der forskellige organiseringsfomer: klasseundervisning, individuelt
arbejde, par- og gruppearbejde. På trin 2, trin 3 og trin 4 anvendes desuden
projektarbejdsformen.
Det tilstræbes, at holdundervisningen suppleres med tilbud om fleksibelt tilrettelagt
undervisning, der gennemføres inden for rammerne af fagbeskrivelserne. De fleksible
tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller
under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder, bl.a. med
anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, jf. § 4, stk. 2.
Undervisningsmaterialer m.v.
I undervisningen indgår
1. Trin 1
1.1. Mål
* trykte tekster
* kursistfremstillet materiale
* lydbånd, video, billeder m.v.
* informations- og kommunikationsteknologi
* relevante håndbøger og opslagsværker
* eksterne ressourcepersoner
* aktiviteter uden for sprogcentret.
Målet med undervisningen er
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende
indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner
af personlig interesse og relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation,
hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget
* kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster,
læse meget enkle fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter
* kan udtrykke sig forståeligt i enkel, skriftlig kommunikation
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår bevidsthed
om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation
hertil.
Billeder af Danmark 82

1.2. Indhold
Undervisningen omfatter
* emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og i
nærmiljøet
I forbindelse hermed arbejdes der med
2. Trin 2
2.1. Mål
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (afkodning og forståelse)
* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning,
håndskrift )
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
brugs- og formregler
* bevidsthed om og anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier, skrivestrategier
og mundtlige kommunikationsstrategier.
Målet med undervisningen er
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår indsigt i væsentlige
træk ved kulturformer i Danmark i relation til emner af personlig interesse
og almen relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i uformel og formel
mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt, og at kursisten
kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger samt kan begrunde
dem og give udtryk for enighed og uenighed
* kan læse et bredere udsnit af hverdagens brugstekster og enkle, fortællende
fiktionstekster
* kan udtrykke sig forståeligt, passende og sammenhængende i skriftlig
kommunikation og kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger
samt begrunde dem
Billeder af Danmark 83

2.2. Indhold
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår bevidsthed
om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation
hertil.
Undervisningen omfatter
* i forbindelse med emner af personlig interesse og almen relevans væsentlige
træk ved kulturformer i Danmark, f.eks. demokratiske processer, det sociale system,
skole- og uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
* forskelle og ligheder mellem kulturformer i Danmark og i andre dele af verden
I forbindelse med ovenstående arbejdes der med
3. Trin 3
3.1. Mål
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (afkodning og forståelse)
* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
brugs- og formregler, herunder sprognormer
grundlæggende forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens eget
sprog
* bevidsthed om og anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier, skrivestrategier
og mundtlige kommunikationsstrategier.
Målet med undervisningen er
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår bredere indsigt
i væsentlige træk ved kulturformer i Danmark i relation til emner af personlig
interesse og almen relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer
* kan forstå hovedpunkter og detaljer og udtrykke sig sammenhængende
og forståeligt i de fleste mundtlige kommunikationssituationer, og at
kursisten kan udtrykke følelser, synspunkter og holdninger samt kan
begrunde dem og kan argumentere og perspektivere
Billeder af Danmark 84

3.2. Indhold
* kan læse et bredt udsnit af hverdagens brugstekster og lettere, fortællende
fiktionstekster
* kan udtrykke sig forståeligt og sammenhængende og i nogen grad nuanceret
og komplekst i de fleste skriftlige kommunikationssituationer,
og at kursisten kan udtrykke følelser, synspunkter og holdninger samt
kan begrunde dem og kan argumentere og perspektivere
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår bevidsthed
om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation
hertil.
Undervisningen omfatter
* i forbindelse med emner af personlig interesse og almen relevans væsentlige
træk ved kulturformer i Danmark, indsat i en historisk ramme i det omfang det
er relevant
* forskelle og ligheder mellem kulturformer i Danmark og i andre dele af verden
I forbindelse med ovenstående arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (forståelse)
* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
brugs- og formregler, herunder sprognormer
grundlæggende forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens eget
sprog
* bevidsthed om og anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier, skrivestrategier
og mundtlige kommunikationstrategier.
3.3. Almenprøve 2
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del.
Der aflægges prøve i læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig
kommunikation.
Billeder af Danmark 85

Den skriftlige del af prøven aflægges individuelt. Den mundtlige del af prøven aflægges
individuelt eller parvis.
Læseforståelse
I prøven indgår tre delprøver. Disse kan komme i en anden rækkefølge end den her
angivne.
Delprøve 1
Prøvegrundlaget består af en eller flere informerende tekster eller opslagstekster.
Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan skimme og punktlæse en tekst med faktuelle
informationer og forstå og sammenholde konkrete oplysninger.
Delprøve 2
Prøvegrundlaget består af en eller flere fortællende sagprosatekster.
Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan læse intensivt og forstå detaljer, identificere
holdninger og hensigter og drage slutninger på baggrund af tekstens oplysninger.
Delprøve 3
Prøvegrundlaget består af en længere, fortællende sagprosatekst eller flere korte sagprosatekster.
Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan læse ekstensivt og forstå helheden og væsentlige
hovedtræk.
Den samlede tekstlængde for delprøve 1, delprøve 2 og delprøve 3 er ca. 8 normalsider.
Hvis der indgår opslagstekster, kan omfanget forøges med 1-2 sider. Teksterne er
autentiske og kan være tilpassede til prøveformål.
Prøvetiden for delprøve 1, delprøve 2 og delprøve 3 er i alt 2 timer.
Skriftlig fremstilling
I prøven indgår to delprøver.
Delprøve 1
består af skriftlig udformning af et formelt eller uformelt brev eller henvendelse.
Prøvegrundlaget består af en tekst ofte i form af et brev. Tekstens længde må ikke være
på mere end 250 ord.
Billeder af Danmark 86

Ordbøger må benyttes.
Der angives ingen længde på besvarelsen.
Ved prøven vurderes om kursisten kan informere, beskrive, fortælle, udtrykke følelser
og påvirke samt overholde konventioner for formuleringer og layout i breve.
Delprøve 2
består af skriftlig udformning af en længere, sammenhængende fremstilling.
Prøvegrundlaget består af to opgaver, hvoraf kursisten vælger den ene. Opgaverne kan
evt. suppleres med illustrationer eller andet grafisk materiale.
Ordbøger må benyttes.
Besvarelsens længde skal være på ca. 200 ord.
Ved prøven vurderes om kursisten kan fortælle i længere, sammenhængende form, udtrykke
holdninger og synspunkter, sammenfatte, uddybe og begrunde.
Prøvetiden for delprøve 1 og delprøve 2 er i alt 2 1/2 time.
Lytteforståelse
Prøvegrundlaget består af en eller flere autentiske eller konstruerede hverdagstekster,
f.eks. nyhedsudsendelser, reportager, debatudsendelser på lydbånd eller videobånd.
Forberedelsestiden er ca. 15 minutter. Kursisten tager notater, der bruges som støtte for
et mundtligt referat.
Ved prøven vurderes om kursisten kan forstå såvel faktuelle informationer som holdningsprægede
udsagn, identificere kommunikationshensigten og drage slutninger.
Mundtlig kommunikation
I prøven indgår tre dele: en monolog, et interview og en samtale.
Del 1 og 2
Prøvegrundlaget består af to billeder, ledsaget af en overskrift og nogle stikord eller
spørgsmål.
Del 1 består af mundtlig beskrivelse ud fra billederne.
Ved prøven vurderes om kursisten kan give en sammenhængende fremstilling, beskrive
og fortælle om billederne og sammenligne dem.
Del 2 består af et interview.
Prøvegrundlaget består af ovennævnte billeder med stikord eller spørgsmål.
Ved prøven vurderes om kursisten kan give oplysninger, udtrykke holdninger og synspunkter.
Billeder af Danmark 87

Del 3
Prøvegrundlaget består af en en simuleret situation.
Prøven består af en samtale med fokus på en problemløsning, hvor der indgår noget
uforudset.
Ved prøven vurderes om kursisten kan stille og besvare spørgsmål, udtrykke holdninger,
påvirke, begrunde, diskutere og perspektivere.
Forberedelsestiden er i alt 1/2 time (heri indgår lytteforståelsen).
Prøvetiden for del 1, del 2 og del 3 er i alt 1/2 time inklusiv votering.
3.4. Det arbejdsmarkedsforberedende modul (DAF)
Formål
Formålet med undervisningen på det arbejdsmarkedsforberedende modul er, at kursisten
sideløbende med undervisningen på spor 3, trin 3 kvalificeres til arbejdsmarkedet
eller deltagelse i kompetencegivende uddannelser på AMU.
Undervisningen kan afsluttes med DAF-modulprøve.
Mål
Målet med undervisningen er at kursisten
Indhold
Undervisningen omfatter
* kan forstå, anvende og notere almen fagsproglig terminologi og symboler
* kan læse lettere fagtekster og sagprosatekster med udbytte og perspektivere
dem i en samtale
* kan læse faginstruktioner og handle på grundlag heraf.
almen fagsproglig terminologi, instruktionsopgaver og læsning af fagtekster og sagprosatekster
med arbejdsmarkedsrelateret indhold.
I undervisningen indgår
* almen fagsproglig terminologi og symboler
* alment fagsprog i forbindelse med instruktioner
* forskellige typer arbejdsrelaterede sagprosatekster fra f.eks. dagblade
og fagblade, afstemning af valg af læsestrategier i forhold til læseformål
og teksttype.
Billeder af Danmark 88

Tilrettelæggelse
Undervisningen tager udgangspunkt i kursisternes forudsætninger og behov.
Undervisningen kan tilrettelægges i et modul med et vejledende omfang af 4 lektioner
om ugen i en periode på 9 måneder.
Der benyttes forskellige organiserings- og arbejdsformer: klasseundervisning, individuelt
arbejde, par- og gruppearbejde, evt. projektarbejde.
DAF-modulprøve
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del
Prøven består af tre delprøver.
Prøverne aflægges individuelt.
Skriftlig del
Delprøve 1
består af tal- og symboldiktat.
Prøvegrundlaget udgøres af en tekst bestående af tal og symboler til diktat.
Prøvetiden er 10 minutter.
Ved prøven vurderes om kursisten kan forstå og notere fagsproglig terminologi og
symboler inden for regning/matematik, mål og vægt.
Delprøve 2
består af læsning af en instruktion og udfyldning af målestoksblad.
Prøvegrundlaget består af en skriftlig instruktion og et målestoksblad.
Prøvetiden er 50 minutter. Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes om kursisten kan læse intensivt og forstå almen fagsproglig terminologi
og handle i overensstemmelse med instruktionen.
Mundtlig del
Delprøve 3
består af læsning af en sagprosatekst og efterfølgende mundtligt referat og uddybende
samtale om teksten.
Prøvegrundlaget er en ekstemporal sagprosatekst (2-3 normalsider) med et arbejdsmarkedsrelateret
indhold.
Teksten skal emnemæssigt ligge inden for opgivelserne. Pensum: ca. 40 normalsider
fordelt på mindst tre forskellige temaer.
Billeder af Danmark 89

Forberedelsestid: 30 minutter. Ordbøger må benyttes, og der kan tages noter.
Mundtlig eksamination inklusiv votering: 30 minutter.
Ved prøven vurderes kursistens evne til at læse helhedsorienteret og til at sætte tekstens
indhold ind i en arbejdsmarkedsrelateret sammenhæng. Vurderingen baseres på
helheden i fremstillingen.
3.5. Det uddannelsesforberedende modul (DUF)
Formål
Formålet med undervisningen på det uddannelsesforberedende modul er, at kursisten
sideløbende med undervisning på spor 3, trin 3 opnår dansksproglige forudsætninger,
der kvalificerer til Dansk som andetsprog og Dansk 1 og øvrig almen voksenuddannelse
på VUC (AVU), og opnår dansksproglige forudsætninger, der normalt kvalificerer
til optagelse på en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse.
Undervisningen kan afsluttes med DUF-modulprøve.
Mål
Målet med undervisningen er at kursisten
Indhold
Undervisningen omfatter
I undervisningen indgår
Tilrettelæggelse
* kan resumere og kommentere skriftligt med udgangspunkt i en gennemskuelig
sagprosatekst
* kan læse gennemskuelige fiktionstekster og sagprosatekster og perspektivere
teksterne.
* skriftligt resumé og kommentering ud fra sagprosatekst
* læsning af fiktionstekster og sagprosatekster.
* sagprosatekster med almene eller aktuelle emner
* fiktionstekster inden for forskellige genrer fortrinsvis fra perioden efter
1945.
Undervisningen tager udgangspunkt i kursisternes forudsætninger og behov.
Undervisningen kan tilrettelægges i et modul med et vejledende omfang af 4 lektioner
om ugen i en periode på 9 måneder.
Der benyttes forskellige organiserings- og arbejdsformer: klasseundervisning, individuelt
arbejde, par- og gruppearbejde, evt. projektarbejde.
Billeder af Danmark 90

DUF-modulprøve
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del.
Prøven består af to delprøver.
Prøverne aflægges individuelt.
Skriftlig del
Delprøve 1
udgøres af et skriftligt resumé med efterfølgende kommentering på baggrund af en læst
sagprosatekst.
Prøvegrundlaget består af 2 opgaver, hvoraf kursisten vælger den ene. Opgaven er en
ekstemporal sagprosatekst (1-2 normalsider).
Besvarelsens længde er ca. 350 ord i alt, heraf ca. 100 ord til resumeet.
Prøvetiden er 3 timer. Ordbøger må benyttes.
Ved prøven vurderes kursistens evne til at udtrykke sig passende og forståeligt i længere
sammenhæng og med bredde og variation i ordforrådet. Desuden vurderes evnen til
at fokusere, sammenfatte og kommentere holdninger og synspunkter og argumentere
for fremsatte synspunkter. Der skal i fremstillingen være en adskillelse mellem det objektive
(resumé) og det subjektive (kommentering), og stoffet skal disponeres således,
at fremstillingen inden for de enkelte dele udgør en sammenhængende helhed.
Mundtlig del
Delprøve 2
består af læsning og mundtlig tolkning af ekstemporal fiktionstekst eller sagprosatekst.
Prøvegrundlaget udgøres af kortere fiktions- og sagprosatekster (2-3 normalsider), der
i videst muligt omfang repræsenteres ligeligt, og som emnemæssigt skal ligge inden
for opgivelserne. Pensum er ca. 50 normalsider fordelt på mindst tre forskellige temaer.
Prøvedeltageren refererer teksten, og der føres en uddybende samtale om teksten.
Forberedelsestid: 30 minutter. Ordbøger må benyttes, og der kan tages noter.
Mundtlig eksamination inklusiv votering: 30 minutter.
Ved prøven vurderes kursistens evne til at læse helhedsorienteret og finde frem til tekstens
budskab og til at sætte teksten ind i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.
Vurderingen baseres på helheden i fremstillingen.
Billeder af Danmark 91

4. Trin 4
Formål
Formålet med undervisningen på trin 4 er, at kursisten kvalificerer sig dansksprogligt
til videregående uddannelse.
Undervisningen kan afsluttes med Danskprøve 2, som normalt er det dansksproglige
adgangskrav til mellemlange og lange videregående uddannelser.
4.1. Mål
Målet med undervisningen er
4.2. Indhold
* at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår dybere indsigt
i væsentlige træk ved kulturformer i Danmark i relation til udvalgte emner
af aktuel og almen relevans
* at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i formelle og uformelle
hverdagssituationer
* kan fungere såvel receptivt som produktivt i de fleste mundtlige
kommunikationssituationer
* kan udtrykke sig sprogligt nuanceret såvel mundtligt som skriftligt
med en høj grad af korrekthed og uden væsentlige meningsforstyrrende
fejl, kan argumentere og forholde sig selvstændigt ræsonnerende til
stoffet
* at kursisten kan læse forskellige autentiske sagprosatekster og fiktion
inden for forskellige genrer
* at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår fuld bevidsthed
om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation
hertil.
Undervisningen omfatter
* udvalgte emner af aktuel og almen relevans, indsat i historisk, kulturel og
samfunds- mæssig ramme
* forskelle og ligheder mellem kulturformer i Danmark og i andre dele af verden
I forbindelse med ovenstående arbejdes der med
* lytte (forståelse i interaktion og ved monologer og dialoger)
* tale (sammenhængende mundtlig fremstilling, interaktion, fluency og
korrekthed, udtale)
* læse (forståelse)
Billeder af Danmark 92

* skrive (sammenhængende tekst, fluency og korrekthed, retskrivning)
* ordforråd i relation til samtlige sproglige deldiscipliner
* sproglig opmærksomhed med hensyn til
brugs- og formregler, herunder sprognormer
grundlæggende forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens eget
sprog
* bevidsthed om og anvendelse af relevante lytte- og læsestrategier, skrivestrategier
og mundtlige kommunikationsstrategier.
4.3. Danskprøve 2
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del.
Prøverne aflægges individuelt.
Prøvens skriftlige del skal bestås, før kursisten kan gå videre til den mundtlige del. Både
den skriftlige og den mundtlige del skal bestås ved samme prøvetermin.
Skriftlig del
I prøven indgår to delprøver.
Delprøve 1: referat
Delprøve 1 består af udarbejdelse af skriftligt referat på baggrund af en oplæst tekst.
Prøvegrundlaget består af en sagprosatekst til oplæsning af et omfang på ca. 2½ normalside
samt spørgsmål eller punkter til teksten. Teksten har et historisk eller episk
forløb, hvori der kan indgå ræsonnementer.
Prøvetiden er 1 1/2 time efter at kursisten har gennemlæst opgaven og efter at opgaven
er oplæst.
Besvarelsens længde skal være på ca. 200 ord.
Ved prøven vurderes om kursisten har opfattet tekstens disposition, kan udvælge de
vigtige informationer, identificere holdninger og problemstillinger i forlægget og gengive
dem i en umiddelbar forståelig og forkortet form.
Besvarelsen skal vise god forståelse af indholdet i forlægget, og den må ikke overskride
maksimumsgrænsen i væsentlig grad.
Kursisten skal kunne vælge en gennemgående grundtid for fortælleformen. Forskellige
fakta som navne, tal og årstal bør medtages, hvis de har betydning for teksten som helhed.
Billeder af Danmark 93

Delprøve 2: skriftlig fremstilling
Delprøve 2 består af skriftlig udformning af en længere, sammenhængende tekst.
Prøvegrundlaget består af fire emneopgaver og en kommenteringsopgave, hvoraf kursisten
vælger en. Opgaveformuleringerne i emneopgaverne skal ligge inden for almene
eller aktuelle emner. Mindst en af opgaverne lægger op til, at kursisten drager paralleller
til forhold i andre dele af verden. Opgaverne kan være suppleret med billeder eller
andet grafisk materiale.
Kommenteringsopgaven vedlægges en tekst (ca. 1 normalside), eventuelt suppleret
med et billede eller andet grafisk materiale. Ved valg af denne opgave skal kursisten
udarbejde et kort resumé på maksimalt en tredjedel af opgaven og derefter selvstændigt
kommentere tekstens emne.
Prøvetiden er 3 timer. Dansk-dansk ordbøger må benyttes.
Besvarelsens længde skal være på ca. 400 ord.
Ved prøven vurderes om kursisten har besvaret den valgte opgave og holdt sig til emnet.
Fremstillingen skal være klart disponeret og logisk sammenhængende. Mangler
heri må ikke virke hæmmende for forståelsen. Der lægges vægt på, at kursisten dokumenterer
færdighed i at argumentere, ræsonnere, vurdere selvstændigt og viser sin indsigt
i samfunds- og kulturforhold.
For både delprøve 1 og delprøve 2 gælder det, at det forventes, at kursisten demonstrerer
beherskelse af et varieret sprog, herunder et bredt ordforråd og en vis kompleksitet
og variation i sætningsbygning. Kursistens sprog skal være tilstrækkeligt udviklet til at
sikre, at længere uforståelige passager ikke forekommer.
Der lægges vægt på, at kursisten kan disponere stoffet og udtrykke sig sammenhængende.
Der kræves sammenhæng såvel inden for den enkelte sætning som ud over sætningens
niveau til tekstniveauet. Kursisten skal være overvejende sikker i alle elementære
bøjningskategorier samt i de almindelige syntaktiske strukturer. Der skal være en
sådan sikkerhed i ortografien, at meddelelsen umiddelbart er forståelig.
Mundtlig del
Prøven består af en læseopgave kombineret med et referat og en uddybende samtale.
Prøvegrundlaget består af en ekstemporaltekst på 2 - 3 normalsider. Teksten skal emnemæssigt
ligge inden for opgivelserne. Opgivelserne skal have et omfang af 60 normalsider,
og skal være opdelt på mindst fire forskellige temaer. Temaerne vælges frit,
men der anbefales en vis indholdsmæssig spredning
Forberedelsestid: 30 minutter. Dansk-dansk ordbøger må benyttes, og der kan tages
noter.
Prøvetiden er 30 minutter, inkl. votering.
Ved prøven vurderes kursistens evne til at uddrage hovedindholdet af teksten, kendskabet
til hovedtrækkene i den kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng, hvori
Billeder af Danmark 94

teksten og dens emne indgår, og eventuelt evnen til at drage paralleller til andre dele af
verden, evnen til argumentation, ræsonnement og selvstændig stillingtagen.
Talesproget skal være fuldt forståeligt, d.v.s. at der ikke må forekomme væsentlige,
meningsforstyrrende fejl i ord og udtryk eller grove gennemgående fejl i udtalen. Kursisten
skal være overvejende sikker i elementære bøjningskategorier og almindelige
syntaktiske strukturer.
Billeder af Danmark 95

7.2. Bekendtgørelse om kursus i samfundsforståelse i medfør af integrationsloven
BEK nr 935 af 15/12/1998 (Gældende)
Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 643 af 28/06/2001
• Kapitel 1 - Formål m.v.
• Kapitel 2 - Tilrettelæggelse og indhold
• Kapitel 3 - Ikrafttræden
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Forskriftens fulde tekst
Bekendtgørelse om kursus i samfundsforståelse i medfør
af integrationsloven
I medfør af § 20, stk. 3, i lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i
Danmark (integrationslov) fastsættes:
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal som en del af introduktionsprogrammet tilbyde udlændinge
omfattet af lovens § 16 et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v.
Kurset skal have en varighed på mindst 20 timer.
Stk. 2. Kurset har til formål at give nyankomne udlændinge en første information om
danske samfundsforhold, som skal medvirke til, at de pågældende bliver i stand til at
tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
§ 2. Kurset skal normalt afholdes inden et halvt år efter, at kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. Det forventede tidspunkt for deltagelsen
i kurset fastsættes ved udarbejdelsen af handlingsplanen efter lovens § 19.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset,
når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, som
kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor, herunder hvis
en udlænding på grund af fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærke
traumer ikke er i stand til at følge kurset med udbytte.
Billeder af Danmark 96

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udskyde tilbuddet, hvis den pågældende
på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller lignende
ikke har mulighed for at tage imod tilbuddet.
Kapitel 2
Tilrettelæggelse og indhold
§ 3. Kurset skal tilrettelægges under hensyn til og kan helt eller delvist afholdes i tilknytning
til de øvrige dele af introduktionsprogrammet, jf. lovens § 16, stk. 2.
Stk. 2. Kurset kan afholdes som et sammenhængende eller opdelt forløb.
§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kurset, men kan helt eller delvist overlade
tilrettelæggelsen og afholdelsen til en anden kommunalbestyrelse, en offentlig eller
privat uddannelsesinstitution, en privat organisation eller et privat selskab.
§ 5. Kurset kan tage udgangspunkt i lokalsamfundets forhold.
Stk. 2. Kurset kan bestå i en kombination af teoretisk undervisning og ekskursioner
og lignende til uddannelsessteder, virksomheder, boligområder, foreninger og institutioner
m.v. i lokalområdet.
Stk. 3. Personer med tilknytning til myndigheder, flygtninge- og indvandrerforeninger,
arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger samt andre relevante
personer fra det lokale samfund kan inddrages ved tilrettelæggelsen og afholdelsen
af kurset.
§ 6. Kurset skal tage udgangspunkt i de enkelte deltageres sproglige, uddannelsesmæssige
og kulturelle forudsætninger. Der skal anvendes tolkebistand i nødvendigt omfang.
§ 7. Kurset skal indeholde generel og overordnet information om forhold, der må anses
for at have væsentlig betydning for forståelsen af det danske samfund, herunder om
den danske samfundsopbygning og kulturformer i Danmark.
Stk. 2. Kurset kan endvidere indeholde information om forhold, der har væsentlig
betydning for den enkelte udlændings muligheder for at tage del i samfundslivet, herunder
om forhold vedrørende bolig, arbejdsmarkedet, uddannelse, fritidstilbud, daginstitutioner,
privatøkonomi samt social- og sundhedsområdet.
Kapitel 3
Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Indenrigsministeriet, den 15. december 1998
Thorkild Simonsen
Redaktionelle noter
(* 1) Ifølge rettelseslisten til Lovtidende A 1998:
I § 2 rettes "stk. 4" til "stk. 3".
/Peter S. Willadsen
Billeder af Danmark 97

7.3. Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for
voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre
Undervisningstilbuddet og prøver
§ 4. Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk
sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset
omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Undervisningsministeren
fastsætter regler om undervisningen.
Stk. 2. Undervisningstilbuddet skal afpasses efter den enkelte kursists behov og forudsætninger.
Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende
niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og
introducerende forløb af kortere varighed.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisningstilbuddet kan
omfatte flere fag end dansk som andetsprog.
Stk. 4. Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
jfr. § 27.
Billeder af Danmark 98

7.4. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark
Kursus i samfundsforståelse
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et kursus i forståelsen
af danske samfundsforhold m.v. Kurset skal have en varighed af mindst 20
timer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset,
når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, kurset omhandler,
eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold.
Billeder af Danmark 99

PLS RAMBØLL Management og COWI undersøger i denne rapport, hvad nyankomne
udlændinge lærer om danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og
normer gennem danskundervisningen og kurset i samfundsforståelse. Rapporten
belyser både, hvad udlændinge undervises i, og hvad udlændinge selv mener, at de
lærer om danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer.
Undersøgelsen bygger på interview med ledere og medarbejdere i fire sprogcentre og
fokusgruppemøder med udlændinge samt studier af undervisningsmateriale fra
danskundervisningen og kurset i samfundsforståelse.
PLS RAMBØLL Management A/S
Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus N, tlf. 8944 7800, fax 8944 7833
Nørregade 7A, 1165 København K, tlf. 3397 8200, fax 3397 8233
Rue de Crayer 5, B-1000 Bruxelles, tlf. +32 2 649 9983, fax +32 2 649 0188
Kieler Strasse 301, D-22525 Hamborg, tlf. +49 40 5480 910, fax +49 40 5480 9119
Österlånggatan 18, S-111 31 Stockholm, tlf. +46 8 568 494 40, fax +46 8 568 494 44
www.pls-ramboll.com pls@pls-ramboll.com CVR nr. 60 99 70 18