9 - Grønt Miljø

4 Klima, risikotræer og god drift 

14 Når landskabet er en golfbane 

18 Golfbanens nye klima 

24 Ud på nye eventyr 

30 Færdig have er kommet for at blive 

36 Skolens og børnehavens gode legeplads 

40 Grønne tage er et spørgsmål om tid 

48 De grå kæmper er sluppet fri 

62 Zarens haver i vinduet mod vest 

58 Bygenerationen og den lette have 

70 I tv bygges haven på en halv time 

9 NOVEMBER 

2008 

Grønt Miljø 

GRØNT MILJØ 9/2008 1

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

birk-holm@internet.dk 

www.birk-holm.dk 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

„Vi vil være 

Danmarks bedste 

anlægsgartnerfirma. 

Prøv at teste os!“ 

Medarbejderne i Lars Aarup A/S 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 9/2008

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

FORENINGENS KONFERENCE 

Dansk Træplejeforening holdt den 9. oktober ‘Bytræseminar 

2008’. Måneden før holdt Kommunale Park- og Naturforvaltere 

‘Danske Parkdage’. I marts holdt Foreningen af 

Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd 

‘Kirkegårdskonferencen 2008’. I alle tilfælde var 

det stærkt faglige foreningsarrangementer tilpasset målgruppens 

behov og i alle tilfælde blev de til i samarbejde 

med Skov & Landskab. I de to første tilfælde var foreningens 

generalforsamling samtidig en del af arrangementet. 

I alle tilfælde var det forbløffende velbesøgte arrangementer, 

især på grund af medlemmernes egen interesse. Sådan 

har det været i flere år. En sådan stabilitet er ikke hverdagskost 

på kursus- og konferencemarkedet. Mange udbydere 

må aflyse eller flytte deres arrangementer. Men altså ikke 

de snævre foreningssbaserede konferencer - både fordi de 

er faglige, foreningsbaserede og fordi Skov & Landskab er 

en effektiv samarbejdspartner. De er som konferenceflagskibe 

en definerende og identitetsskabende del af foreningerne 

og et vindue mod omverdenen. Og fine anledninger 

til at uddele alle de priser og legater som enhver organisation 

med respekt for sig selv har indtil flere af. 

Danske Anlægsgartneres tilsvarende arrangement er januar 

måneds delegeretmøde der førhen også var delvist fagligt 

og henvendt til verden uden for. Nu er det blevet rent socialt 

og internt. Fint nok, men hvorfor? Er det fordi anlægsgartnerne 

overrender andre faglige kurser og konferencer? 

Næppe. Er anlægsgartnerne mere optaget af at netværke 

end at lytte på foredrag? Formentligt. Og det virker tilsyneladende. 

Hver kultur har sin berettigelse. Foreningen Danske 

Landskabsarkitekter har ligeledes sin der bl.a. er præget 

af både uformelle møder og international kontakt. 

Det grønne fagområde er trods sin lidenhed meget organisatorisk 

varieret og sammensat. Det kan udnyttes som en 

styrke hvis man skeler til hinanden og lader sig inspirere af 

de forskellige foreningskulturer. Måske til at justere sine arrangementer. 

Måske også til at deltage mere i hinandens så 

vidt det er muligt. De seneste to jeg har besøgt - Danske 

Parkdage og Bytræseminar 2008 - har været ren fornøjelse. 

Kan klart anbefales. 

FORSIDEN 

Skellet mellem det nye elefantanlæg og Frederiksberg Have 

er elegant svunget. Det lave rækværk og vådområdet er 

den eneste grænse mellem elefanternes bassin og gæsterne 

på stien, men under vandet er en tre meter lodret flade, 

som elefanterne ikke kan forcere. Den lille tråd som ses 

mellem voldgraven og sivbeplantningen er elektrisk og tilføjet 

senere for at forhindre elefanterne i at rive det hele 

op hvilket de gjorde i starten. Foto: Lars Norman Hestbæk. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755. 


Klima, risikotræer og god drift 

Bytræseminar 2008 bød på en blandet buket af emner. Og navr blev kåret som årets bytræ. 

Bytræet kan spille en aktiv 

rolle når byerne skal afbøde 

fremtidens klimaforandringer. 

være med til at afbøde 

klimaforandringer, men 

det skal måske være med nye 

provenienser og arter. Hvilke 

ved vi bare endnu ikke. 

Det fremgik af det årlige bytræseminar 

som Skov & Landskab 

og Dansk Træplejeforening 

holdt på Frederiksberg 

den 9. oktober for 109 deltagere. 

De kunne også høre om 

risikotræer, hvordan man styrer 

dem, måler råddet og hvordan 

man i det hele taget ‘drifter’ 

gade- og vejtræer, især i 

opbygningsbeskæring. Ud 

med de tykke bundgrene. Og 

så blev navr kåret som ‘årets 

bytræ’ af plantelegenden Poul 

Erik Brander. 

Bedre grøn tilpasning 

Klimaet har allerede forandret 

sig. Men det vil sig ændre sig 

4 

meget mere hvis fremtidsbillederne 

fra FN’s klimapanel IPCC 

mod år 2100 holder. Professor 

Stephan Pauleit, Skov & Landskab, 

opsummerede: I Danmark 

får vi det 3-4 grader varmere 

med flere ekstreme regnskyl 

og storme. Havspejlet stiger 

45 til 105 cm. Det grønne 

får forlænget vækstperioden 

22 til 55 dage. Hedebølgerne 

giver sundhedsproblemer og i 

byen vil vandafstrømningen 

forstærkes. 

Basalt er der to strategier: at 

tilpasse sig klimaændringerne 

eller begrænse dem. De fleste 

kommuner prøver så småt det 

sidste, viser en ny rapport fra 

Kommunernes Landsforening. 

F.eks. ved at nedsætte CO 2-udslippet. 

Kun 23 kommuner arbejder 

med tilpasning. Det er 

problematisk. For det første 

fordi bytræernes kapacitet til 

at optage CO 2 betyder uendeligt 

lidt i forhold til byens ud- 

slip. I en engelsk undersøgelse 

er målt en optagelse på 1-17 

tons pr. ha i fire boligområder 

i Liverpool. Under én procent 

af udslippet. Samtidig bidrager 

træer til CO 2 når de nedbrydes 

og i forbindelse med den motoriserede 

drift der følger med 

træet, fastslog Pauleit. 

Derimod har det grønne i 

byen stor kapacitet når man vil 

tilpasse sig klimaændringer. 

Manchester-undersøgelsen 

2003-06, som Pauleit var med 

til, viser hvordan en hel storby 

kan tilpasse sig. Den peger på 

at en stor grøn arealandel holder 

lufttemperaturen nede. Så 

meget at 10% mere grønt areal 

helt kan afbøde temperaturstigningerne 

- det værste scenarie 

undtaget. Og kun hvis 

alle byens grønne områder tages 

i betragtning, også de 40% 

der ligger i boligområderne. 

Træer er bedre end græs da 

deres effekt ikke kun skyldes 

■ Ole Sejr Jacobsen, Skov & Landskab, 

demonstrerer hvordan rådmåling 

kan ske med Sonic Picus 

Tomograph. Princippet er akustisk. 

Sundt ved leder lyden anderledes 

end råddent. Et antal søm forbundet 

til sensorer fastgøres rundt om 

stammen. Med en hammer slås på 

sømmene. Lyden opfattes af sensorene 

og behandles i den bærbare 

computer. Resultatet ses som 

et stammetværsnit herover. Yderpunkterne 

er mørkebrunt som 

kendetegner sundt ved, og blåt 

der kendetegner total råd eller 

hulhed. Der er råd fra side til side. 

Træet - en Rhus chinensis, galæblegiftsumak 

- bør fældes. 


fordampning, men også skygge. 

Træernes skygge og læ reducerer 

samtidig energiforbruget 

både sommer (ventilering) 

og vinter (opvarmning). En kalifornisk 

undersøgelse viser 

f.eks. at øget trædække mindsker 

energiforbruget til nedkøling 

med 24%. Træers kølingsevne 

bevares også bedre i tørke 

som græs gør. „Så man bør 

overveje om det ikke er bedre 

med flere træer i stedet for 

græs,“ vurderede Pauleit. 

Det grønne kan også spille 

en rolle i forhold til den øgede 

afstrømning i byerne der både 

kan tilskrives kraftigere regn 

og den stigende forsegling af 

overfladen der følger med mere 

bebyggelse og nye vaner 

som f.eks. at belægge parcelhushaver. 

I Manchester-undersøgelsen 

beregnes afstrømningen 

at stige med op til 79%. 

Det kan afbødes med mere 

grønt, især træer der har stor 

tilbageholdelseseffekt under 

styrtregn. Regnvandet kan 

samtidig udnyttes rekreativt i 

f.eks. kanaler og søer for til 

sidst at ende i nedsivningsområder, 

men her forudsættes en 

høj infiltrationskapacitet som 

ikke altid vil være til stede. 

Der er behov for robuste 

grønne områder og udvikling 

af tilpasningsstrategier. Og 

eventuelt behov for instrumenter 

som biotopfaktor med 

krav om et vist grønt areal, 

konkluderede Pauleit. Og det 

kan godt forenes med regeringens 

ønske om kompakte byer, 

bare man er kløgtig nok. 

Udnyt racedannelse 

Vi får nye kombinationer af 

temperaturer og dagslængde, 

fastslog professor Erik Dahl 

Kjær, Skov & Landskab. Den 

større mængde CO 2 kan samtidig 

dæmpe fordampningen 

fra bladene fordi spalteåbningerne 

ikke skal være lige så 

længe åbne. 

De kommende vilkår er 

usikre, og de findes ikke nødvendigvis 

andre steder. Derfor 

kan vi ikke regne med at vi bare 

får den flora som nu findes 

et sted længere mod syd. Det 

perfekte træ kan ikke findes. 

Derfor må man satse på en 

bred genetisk variation. Udnytte 

træarternes evne til at 

danne provenienser (racer) 

som kan passe til nye vilkår. 

Den evne har mange arter, 

f.eks. eg, bøg og skovfyr. 

Hvad med lind? I 1998 blev 106 

kloner af Tilia cordata fra hele 

landet plantet på Møn. Klonerne 

har vist sig at være meget 

forskellige i udspring og 

afmodning. „Så selv i et så lille 

område som Danmark en betydelig 

genetisk variation i fænologi,“ 

fastslog Kjær. En genetisk 

variation som kan bruges 

målrettet. 

Det er også en fordel set i 

forhold til sygdomme og skadedyr. 

Se bare på ask hvor asketoptørre 

breder sig epidemiske. 

Danske klonforsøg fra 

1997 med 40 kloner viser enorme 

klonforskelle. Nogle angribes 

fuldstændig af asketoptørre, 

andre næsten ikke. 

Træers genetiske variation og evne til at danne racer afsløres bl.a. af 

hvordan forskellige askekloner reagerer på asketoptørre. Foto: Erik Kjær. 

Tunge bundgrene som på træet til 

højre gør det svært at stamme 

træet op. Det er meget nemmere 

når bindgrenene er små som på 

træet til venstre. Foto: Palle 

Kristoffersen. 

„Eksemplet fra ask tyder på 

at det alt andet lige er vigtigt 

at opretholde genetisk variation 

og ikke satse på én eller få 

kloner,“ fastslog Kjær. I øvrigt 

er det kun almindelig ask der 

angribes, ikke Fraxinus ornus 

eller americana. Hvor længe 

de stærke kloners resistens holder, 

er også uvist. 

Vi skal heller ikke kun satse 

på hjemmehørende arter, understregede 

Kjær. Dem har vi 

ret få af takket være istiden og 

de øst-vestgående bjergkæder 

der har hæmmet spredningen. 

På Arboretet er kun 100 ud af 

2000 arter hjemmehørende. 

Hele spektret bør udnyttes. 

Det ny klima kan dog betyde 

at op til 30% af plantearterne 

forsvinder, men helt nye muligheder 

kan til gengæld vise 

sig fra syd, f.eks. ægte kastanie, 

strandfyr og steneg, mens 

stilkeg, vintereg, almindelig 

bøg og almindelig avnbøg stadig 

vil være tilpassede. 

Så strategien er alt i alt større 

diversitet, nye racer og nye 

arter - indført gradvist da man 

ikke kender forudsætningerne. 

Forskerne har endnu kun 

vage svar på hvad vi skal bruge 

af arter og provenienser i forhold 

til klimaændringerne. 

Men de arbejder på det. 

Nej til tykke bundgrene 

Tykke bundgrene på vej- og 

gadetræer har fanden skabt. 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, vil gerne 

danne en folkebevægelse 

mod dem fordi de gør det 

nærmest umuligt at stamme 

træet op uden at det både 

svækkes og bliver grimt. Gennem 

en etableringsbeskæring 

skal man derfor sørge for at 

bundgrenene er så tilpas små 

at de løbende kan fjernes 

uden problemer for træet. 

Og en opstamning er nødvendig 

for et vej- og gadetræ. 

Ideelt skal det være stammet 

op til en tredjedel af totalhøjden, 

mens den gennemgående 

stamme fortsætter yderligere 

en tredjedel op. I praksis skal 

opstamningen (frihøjden) væ- 


e fem meter svarende til en 

træhøjde på 15 meter. Og indtil 

træet når denne højde, skal 

det være så smalt at det ikke 

generer trafikken. Af begge 

grunde skal grenene være ensartede 

og små. Også de nederste 

der ellers har tendens til at 

blive meget kraftige. Problemet 

er også æstetisk, mente 

Kristoffersen. Hvis der er god 

plads og man derfor ikke stammer 

træet ret højt op, kommer 

det til at se plumpt ud. 

Det gælder om at tænke 

langsigtet når man skal forholde 

sig til vækst, udfald, drift og 

afvikling. Han introducerede 

en udviklingsstrategi for alléer, 

trærækker og andre systemplantninger. 

Strategien kan 

være bevarende, dynamisk eller 

afviklende. Ledreborg Allé 

er ensartet og trives godt. Her 

bør man bruge den bevarende 

strategi. Vigerslev Allé i Kø- 

6 

UDVIKLINGSSTRATEGIER 

BEVARENDE DYNAMISK AFVIKLENDE 

Udtryk, kort sigt Ensartet Uensartet 

Ensartet 

Udtryk, lang sigt Uensartet 

Ensartet 

Ensartet spredt 

Aldersfordeling En aldersklasse Flere aldersklasser En aldersklasse 

Efterplantning Længst muligt med Regelmæssigt hver Aldrig ud over 

stigende størrelser 5.-10. år. Samme størrelse. etableringsperioden. 

Antal træer Samme antal Samme antal Faldende antal 

Afvikling Når funktion ikke opfyldes Aldrig Løbende fra etablering 

Eksempel 

benhavn er meget mere uensartet. 

Her bør stretegien være 

dynamisk. Vejtræerne på Roskilde-Ringsted 

landevej er ensartet, 

men står spredt. Her kan 

man bruge den afviklende 

strategi. ikke fordi træerne 

skal helt væk, men systemplantningen 

kan gradvis afløses 

af mere spredte vejtræer. 

Risikotræer i Århus 

Risikotræerne skal forvaltes på 

en acceptabel måde. Det er 

udgangspunktet for et system 

Århus Kommune i år har udviklet 

i samarbejde med Skov & 

Landskab. Man kan ikke holde 

øje med alle træer. Princippet 

er derfor at inddele byen i områder 

efter træalder og trafik 

og fokusere på de steder hvor 

træerne er gamle og står tæt 

på trafikårer med meget trafik. 

Som specialestuderende Berit 

Land Nielsen, Skov & Land- 

Ledreborg Allé Vigerslev Allé 

skab, forklarede, blev 2840 bevoksninger 

derved til 135 hvor 

træerne er over 100 år og højst 

står 30 meter fra trafik. 11.644 

vejtræer blev til 1079 træer der 

er over 30 eller 40 år og højst 

står 20 meter fra trafik. 

Man kunne nu nøjes med at 

måle 3573 træer. Det skete ved 

hjælp af gps - en metode der 

bedømmes som god langs veje 

og ‘acceptabel’ i skove. Træerne 

blev samtidig vurderet og 

placeret i enten en fældeliste 

(risikotræer), en observationsliste 

(symptomtræer) eller en 

tilsynsliste (resten). 86% endte 

på tilsynslisten hvor der er tilsyn 

hver tredje eller femte år. 

90 træer (2,5%) skulle fældes 

enten straks eller i år. 

Generelt blev træerne vurderet 

i forhold til struktur (især 

tveger), kronesymptomer (især 

toptørhed), sår, svampe og 

voksested. Synlig svamp på 

Roskilde-Ringsted landevej 

flere sider af træet medfører 

øjeblikkelig fældning, mens 

kombineret svampeangreb, 

kronesymptomer og store sår 

indebærer fældning samme år. 

Baggrunden for projektet er 

ikke mindst at der generelt ses 

stadig flere erstatningssager i 

forbindelse med væltende træer 

og styrtende grene - ofte i 

sager hvor forsikringsselskabet 

har dækket skaden, men bagefter 

gør regres over for kommunen 

eller andre træejere. 

Det har skærpet behovet for 

god drift og godt tilsyn - og 

for at dokumentere det. Nu er 

det muligt at undgå de forudsigelige 

uheld, forklarede seniorkonsulent 

Simon Skov, Skov 

& Landskab. Tilbage er risikoen 

for hændelige uheld som man 

ikke har ansvar for. 

Som Søren Dalsgaard, driftsansvarlig 

for kommunens 

grønne områder forklarede, 

skal initiativet også ses i lyset 

af den stigende brug af de 

grønne områder, kommunens 

mange gamle træer, det stigende 

behov for at overskue 

og prioritere arbejdet samt 

omstruktureringer og udbud 

der ellers kan udhule lokalkendskab 

og kontinuitet. 

Ingen store motorsave 

Borgerne ser ser os ikke med 

store motorsave, men med små 

save og sakse. Lars Christensen 

fra Københavns Kommune, 

gjorde rede for hvordan man 

plejer de 8850 gadetræer kom- 

■ Skandinavisk Forskningsfond for 

Bytræer uddelte på bytræseminaret 

en pris til Anne Wille Lunde for 

hendes bachelorprojekt om planteskoletræer. 

„Vi håber du vil forsætte 

inden for forskningen. Her 

har du vist åbenlyst talent,“ sagde 

professor Thomas B. Randrup ved 

overrækkelsen. Prisen er lille i sin 

kontante sum på 3000 kr., men 

stor i sin anerkendelse. 

Lundes undersøgelse omfattede 

tfire lindesorter på fire planteskoler. 

Hun målte bl.a. totalhøjde, 

grental, stammerethed, grenhøjde, 

grendiameter, vinkel mellem 

gren og stamme og grenes kompasretning. 

Hun konkluderede at 

plantestandarden ikke sikrer ensartethed 

i planteskoletræers kronestruktur. 

Projektet omtales i artiklen 

‘Planteskolens fingeraftryk’, 

Grønt Miljø 3/2007. 

Efter prisen blev besluttet er 

Skandinavisk Forskningsfond for 

Bytræer fusioneret med Nordisk 

Anlægsgartnerlegat under navnet 

Nordisk Fond for Bytræer. 


Platanen på Østerbrogade er plantet i 2001. Grenene er ensartede. Der 

er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene 

beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen. 

„Det er et træ vi har totalt styr på,“ konkluderede Lars Christensen. 

munen har plantet de sidste 20 

år og derfor må opbygningsbeskæres. 

Så unge er næsten 

hver andet af alle kommunens 

18.535 gadetræer - i høj grad 

en følge af elmesygen der tog 

4500 gadeelme. 3000 gadetræer 

er endda højst fem år. 

Både virakken om elmesygen 

og senere omstruktureringer 

med deling af bestiller og 

udfører fjernede fokus fra beskæringen. 

Men nu opbygningsbeskæres 

gadetræerne 

efter bogen, forklarede Christensen. 

På grund af et beskæringsefterslæb 

står man dog tit 

med for tykke grene. Er sidegrenen 

8 cm tyk, skal stammen 

ifølge beskæringsnormen være 

24 cm. Det besværliggør nu 

arbejdet. 

På grund af efterslæbet er 

man også nødt til at prioritere. 

Alléer og trærækker der er 

plantet i de seneste fem år har 

førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring 

fra starten bliver 

de ikke ens. „Og det siger 

vores landskabsarkitekter at de 

skal. Ellers er der ingen mening 

med dem,“ bemærkede Christensen. 

Alléer og trærækker 

af platan, robinie og ask kommer 

dog før andre arter. 

Som anden prioritet følger 

alléer og trærækker med 6-20 

årige træer. Formålet er her 

primært at opnå en stabil krone, 

sekundært at stamme højere 

op. Som tredje prioritet 

følger alle øvrige enkelttræer 

under 20 år. Først derefter følger 

træer over 20 år, først alléer 

og trærækker hvor formålet 

er at få gjort dem så ensartede 

som muligt. I 2007-2008 

nåede man første og anden 

prioritet, noget af tredje og 

lidt af fjerde. I alt 3500 træer. 

Alle uden lift, men med stangsave- 

og sakse der kan nå 7-8 

meter op fra jorden. 

Arbejdet hviler på en træregistrant 

og en træbeskæringsplan 

og er oftest vinterarbejde. 

Men det udføres ikke mere af 

tilfældige folk der skal have 

Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før 

asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er 

asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse 

af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj. 

fyldt tidshuller op, men af folk 

der er instrueret, bl.a. gennem 

prøvebeskæringer og som har 

ordentligt værktøj. 

Uden planlægning ville arbejdet 

være for ineffektivt, og 

uden organisering ville kvaliteten 

være for ringe og arbejdet 

spildt, konkluderede Christensen. 

„Korrekt, rettidig og tilpas 

træbeskæring betyder at træbeskæring 

går hurtigt, kan udføres 

hvert år og uden afspærring 

på vej. Og grenaffaldet 

kan være i madpakken efter 

frokost.“ 

Træerne i sydhavnen 

Industrihavnen Sluseholmen 

og Teglholmen i Københavns 

sydhavn er ved at blive bebygget 

med 1300 boliger og noget 

byggeri til erhverv, institutioner 

og butikker. Med kanaler 

og træer som i de gamle 

kanalbyer bebyggelsen er inspireret 

af. Og inspireret af de 

industrielle levn i beton, støbejern 

og asfalt. Her har vi tilfø- 

jet det grønne, forklarede Mariann 

Lyshøj, Arkitema Plan & 

Landskab. 

Langs kanaler og havneløb 

blev der i 2003 valgt ask og 

sølvløn. På havnepromenaden 

hvor der er mere plads, er der 

brugt sølvpil og i parkbåndet 

der løber gennem bebyggelsen, 

er der brugt fuglekirsebær. 

Asken blev dog kun 

brugt på de to første øer og er 

derefter - på grund af asketoptørre 

- erstattet af lind. For at 

udvide træernes rodvolumen 

er der brugt rodvenlige befæstelser. 

Inde i de enkelte karréøer 

er træer med til at give 

hver ø karakter og navn: Egholm, 

Askholm, Birkholm, Bøgholm, 

Fyrholm, Lindholm. Der 

er dog parkeringskældre under 

gårdene med kun én 

‘bundløs kumme’ i hver. 

Det ser godt ud hidtil, forklarede 

Lyshøj, men da hendes 

firma var hyret i totalentreprise 

har hun ikke selv haft tilsyn 

eller lavet en driftsplan. sh 


NAVR 

På årets bytræseminar blev 

Acer campestre kåret 

som ‘Årets bytræ 2008’ 

Af Poul Erik Brander og Signe Moos Andersen 

Acer campestre, navr, er 

hjemmehørende i Danmark. 

I nutiden er den naturlige 

udbredelse dog begrænset 

til den sydøstlige del af landet. 

Dyrkning viser at navr kan 

trives overalt i Danmark, og arten 

har både stor jordbundsog 

klimatolerance, herunder 

stor tolerance over for byklima. 

Arten er generelt sund og 

angribes kun sjældent alvorligt 

af sygdomme og skadedyr. 

Navr bliver normalt 10-15 

meter høj, men i Østdanmark 

helt optil 20 meter. Træet har 

oftest én gennemgående 

stamme, men kan også være 

flerstammet. Væksten hos unge 

træer er typisk flerstammet 

og buskagtig. Først efter 10-15 

år udvikles en af grenene til 

den egentlige hovedstamme. 

Som solitært træ kan navr 

blive bredkronet med en tæt 

forgrening. Som ung er kroneformen 

typisk ellipsoid, senere 

omvendt ægformet til kuppelformet. 

Barken på unge træer 

er korkagtig. Nogle typer har 

endda korkvinger. Der forekommer 

både enkønnede og 

Herover sorten ‘Nana’, et lille træ 

med en kugleformet krone. 

Til højre sorten ‘Elsrijk’. Træet er 6 

meter højt og nok cirka 20 år. 

Tegninger: Signe Moos Andersen. 

8 

tvekønnede gulgrønne blomster. 

De sidder i oprette til 

hængende stande hvor frugterne 

sidder vinkelret i forhold 

til frugtstilken. 

Navr er generelt meget vindfør 

- dog mindre vindfør i vestkystzonen 

- men i andre udsatte 

egne som i Nord- og Vestjylland 

kan navr vokse og udvikle 

sig. Arten er egnet til plantninger 

i det åbne land hvor den 

primært tjener en praktisk 

funktion f.eks. i læhegn. Samtidig 

er den velegnet som by - 

og gadetræ hvor den primært 

har en arkitektonisk, æstetisk 

funktion. Anvendt som arkitektonisk 

element i f.eks. soli- 

tært eller i trærække, fremstår 

træet med en harmonisk kroneform 

upåvirket af vindtryk. 

Skal navr lykkes som veludviklet, 

kronefast bytræ, er det 

vigtigt at de bedst egnede frøkilder 

anvendes. Frostførheden 

hos danske frøkilder vurderes 

som middel i ungsomsfasen, 

senere stor. 

Arten har moderat skyggetolerance 

og tåler skygge under 

store træer som f.eks. eg. 

Artens egen skyggegivning er 

tilsvarende moderat. Navr kan 

f.eks. bruges hvor man ønsker 

træer nær bygninger uden for 

tung skygge. Den moderate 

skygge åbner også mulighed 

for anvendelse i kombination 

med urter. Omvendt giver træet 

ikke skygge nok til at reducere 

fremspiring af ukrudt. 

Jordbundstolerancen hos 

navr er stor. Arten udvikles 

bedst på næringsrige muldjorder 

og kan klare sig ved Limfjorden 

hvor der forekommer 

kalkrige jorder. På tørre sandjorder 

med lav pH, f.eks. omkring 

den jyske hedeslette, trives 

den mindre godt. 

Arten kan også trives i byklima 

under ringe vækstbetingelser 

med forstyrrede jordbundsforhold, 

moderat salt i jorden, 

kastevinde og luftforurening. 

Dertil kommer at arten er meget 

tørketolerant og synes at 

have stor tilpasningsevne ved 

ændringer i klimaforhold. Alle 

egenskaber gør arten egnet 

som bytræ. 

Navr udmærker sig også ved 

at have stor beskæringstole- 

Navr i Auning. 10-12 meter høj. 

Har nok været stynet. Tegning af 

Signe Moos Andersen. 

rance. Arten er meget formningsegnet 

og er dermed også 

meget anvendelig som strukturgivende 

arkitektonisk element, 

f.eks. som stramt klippede 

hække eller pur i vore uderum. 

Hos navr sker saftstigningen 

allerede i det tidlige forår. 

Det bør haves in mente ved 

beskæring af større træer. 

Desværre findes kun få sorter 

af navr, og der savnes især 

danske sorter af dansk oprindelse. 

’Elsrijk’ er en hollandsk 

sort, 6-8 meter høj med gennemgående 

stamme. Hos unge 

træer er kronen kegleformet, 

senere mere ægformet krone 

med tæt forgrening og regelmæssig 

opbygning. 

’Nana’ er et lille træ med 

bred kugleformet vækst og 

særdeles tæt forgrening, særlig 

egnet til små haver. 

Der er flere udpegede danske 

frøkilder. På baggrund af 

en selektion i danske økotyper 

er der udvalgt kloner ved Danmarks 

Jordbrugsforskning. Klonerne 

er plantet i en frøplantage 

anlagt af HedeDanmark. 

Forsøg viser at klimatilpassede 

frøkilder - helst danske - er 

afgørende for at få gode resultater 

og veludviklede træer. 

Frøkilder der ikke er klimatilpassede 

får flere sygdomme 

som meldug og grendød forårsaget 

af kransskimmel. ❏ 

Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder 

ved Danmarks Jordbrugsforskning, 

nu freelance produktudvikler 

for planteskoler. Signe Moos Andersen 

er landskabsarkitekt og partner 

i moos+looft aps have- og landskabsarkitekter 

MDL PLR. 



Træets hovedpinepille 

Stressede træer laver deres egen medicin, 

bekræftes af amerikansk forskning 

Stressede træer laver deres 

egen medicin når de bliver 

stressede af sygdom, insektangreb, 

tørke og kulde. Forskere 

fra The National Center for 

Atmospheric Research i USA 

har med nye målinger fået bekræftet 

at træer reagerer mod 

stress ved at danne stoffet methylsalicylat. 

Det minder meget 

om acetylsalicylsyre som bruges 

i hovedpinepiller. 

Det var ellers noget andet 

forskerne skulle måle. De 

havde sat udstyr op i 30 meters 

højde for at måle den lokale 

luftforurening over en lund af 

valnøddetræer i Kalifornien. 

Det meget følsomme udstyr afslørede 

dog også at luften var 

fuld af methylsalicylat, f.eks. 

når det var særligt tørt og når 

hede dage fulgte særligt kolde 

nætter. Altså når træerne var 

udsat for stress. Forskellen var 

vel at mærke statistisk signifikante, 

understreger Thomas 

Karl der ledte undersøgelsen. 

10 

Instrumenterne der var anbragt 

omkring 30 meter over 

jordoverfladen målte op til 

0,025 milligram methylsalicylat 

pr. kvadratfod pr. time. 

Forskerne kender ikke stoffets 

funktion, men har flere 

forslag. Stoffet kan måske stimulere 

træet til at danne proteiner 

der beskytter træer lige 

som menneskets immunforsvar 

beskytter mod sygdomme. En 

anden mulig funktion kan være 

at træet sender signaler 

gennem luften. Det kan være 

hurtigere end at sende signalerne 

gennem træet. På den 

måde er hele træet hurtigt advaret 

imod de stressende forhold. 

Desuden gætter forskerne 

på at træerne via stofferne 

kan kommunikere over længere 

afstande. Dermed kan de 

advare nabotræer mod tørketrusler 

og andre farer allerede 

før de begynder at tørre ud. 

Opdagelsen åbner for den 

mulighed at træforvaltere kan 

På en bølget græsflade er der i et flydende forløb placeret 44 

hækomkransede kolonihaver, hver på cirka 25 x 15 meter. 

En oval kolonihave bliver kulturarv 

Nr. 28 blandt de 44 fritliggende 

ovale kolonihaver i Kolonihaveforeningen 

for Nærum og 

Omegn bliver mønsterhave. 

Det usædvanlige stykke landskabsarkitektur 

tegnede havearkitekten 

C.Th. Sørensen for 

60 år siden. Hele området blev 

fredet i 1991, men området 

har alligevel ændret sig. Kulturarvsstyrelsen 

laver derfor en 

af haverne til mønsterhave ud 

fra C. Th. Sørensens oprindelige 

planforslag. Det forfaldne 

hus sættes samtidig i stand, så 

det indgår i den fredede helhed. 

Samtidig laves en manual 

med praktiske retningslinjer 

som grundlag for at fastholde 

fredningsværdierne og retablere 

mistede eller svækkede 

værdier. Kulturarvsstyrelsen 

samarbejder med Rudersdal 

Kommune og Rudersdal Museer 

om drift og fremvisning af 

den kommende udstillingshave 

og hele den fredede havekoloni. 

Forsker ved NCAR i Californien undersøger det aspirinlignende stof der 

produceres når træer bliver stressede. Foto fra www.sciencedaily.com. 

holde øje med planternes helbred 

ved blot at måle på luftens 

niveau af methylsalicylat. 

Det kan være mere effektivt 

end at kigge på træerne for at 

fastslå deres sundhed. Man 

kan også forestille sig at man 

kan komme træerne til undsætning 

før en eventuel sygdom 

kommer i fuldt udbrud, 

måske med insektmidler. 

Opdagelsen giver også et 

fingerpeg om hvad der bliver 

af atmosfærens indhold af organiske 

molekyler, de såkaldte 

VOC (Volatile Organic Com- 

pounds) der bl.a. indgår i dannelsen 

af skyer og jordnær 

ozon, en vigtig forureningskilde. 

I teorien er der mere VOC i 

atmosfæren end man hidtil 

har kunne finde, men måske 

gemmer det sig i planternes 

hovedpinemedicin og andre 

plantehormoner. Det var for at 

måle VOC at måleudstyret 

egentligt blev sat op i valnøddelunden. 

Man fik et resultat, 

bare ikke det ventede. sh 

KILDER 

Træ er Miljø. www.trae.dk. 

Science Daily. www.sciencedaily.com 

Nyt system vil sænke herbicidforbrug 

Med et sensorisk sprøjtesystem 

kan man reducere forbruget af 

plantegifte med op til 80%, 

oplyser Ingeniøren (www.ing. 

dk, 26.9.08). Systemet er en 

avanceret pletsprøjtning hvor 

man kun sprøjter lige der hvor 

de kimbladede ukrudtsplanter 

titter frem. Foreløbig findes systemet 

kun som en prototype 

udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet og 

Dansk Landbrugsrådgivning. 

Foran sprøjtebommen er der 

små kameraer som tager et billede 

af jordoverfladen. Billedet 

sendes gennem en computer 

der opdeler arealet i celler og 

markerer hvilke celler der er 

ukrudt i og skal sprøjtes. Computeren 

giver besked til sprøjten 

som åbner og lukker dyserne 

alt efter behov. Systemet er 

koblet til en markrobot som 

via et kamera selv finder vej 

over marken. Derved kan hele 

sprøjtningen automatiseres. 

Systemet skal dog udvikles mere 

før det kan tage skridtet fra 

laboratoriet til marken. Bl.a. 

skal arbejdshastigheden op. 

Projektet har kørt 2½ år og finansieres 

af Miljøstyrelsens 

Pesticidforskningsprogram. 

Sjusket landbrug truer fortidsminder 

Ifølge naturbeskyttelsesloven er det forbudt at dyrke jorden 

nærmere end to meter fra et fortidsminde. Alligevel er omkring 

3000 fortidsminder skadet på grund af landbrugsdrift. 

Det viser første del af en undersøgelse som ti museer udfører 

for Kulturarvsstyrelsen. I alt er 9000 ud af 31.000 fortidsminder 

beskadiget. Ud over landbrugets ulovligheder er årsagen 

bl.a. erosion, ræve og grævlinger. Formanden for Dansk 

Landbrug, Ib W. Jensen beklager. „Det er sjusk der ødelægger 

fortidsminderne, og der er absolut ingen undskyldning,“ 

siger han til Politiken (27.10.08) og forestiller sig bl.a. mere 

oplysningsarbejde for at løse problemet. 


John Deere 5-leds cylinderklipper 

Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er 

brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig 

investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. 

Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig 

mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten 

sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får 

du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er 

lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, 

og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også 

ligetil. 

Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en 

rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. 

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne 

cylinderklippers fortræffeligheder. 

1905 

– 5-leds cylinderklipper 

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 

4 WD 

Hydraulisk transmission 

Maks. kørehastighed 25 km/t 

Jumbo klippeled 6-blads 

(345 cm) 

Jumbo klippeled 8-blads 

(345 cm) 

ESP klippeled 8-blads 

(345 cm) 

B1106 

 

 

GRØNT MILJØ 9/2008 

 

 

 

 

11

12 

Se og prøv 

dem! 

Ring for 

demo 

FD 1500 

Markedets største og meste effektive 

maskine til opsamling af græs 

og løv 4 WD. 900L græsbeholder 

med høj tip. 

Bee Fly 

Effektiv og særdeles manøvredygtig 

maskine for opsamling af græs 

og løv. Fås i flere variationer og 

størrelser. 

www.kiba.dk 

Græsmaskiner 

FD 280 

Klipper med opsamler til mindre 

og mellemstore arealer. Hvor god 

opsamlingsevne og smidighed er 

et krav. 

Bee Fly L 

En professionel maskine med 

komfort og driftsikkerhed i topklasse. 

Flere muligheder for valg 

at klippebord. 

Skolevej 30 · Drastrup 

8960 Randers SØ · info@kiba.dk 

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30 

Flishugning af træ op til ø 25 cm 

Udkørsel af effekter 

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk 

PERFEKT KLIPPERESULTAT, 

HURTIG, ROBUST. 

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det 

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til 

en almindelig havetraktor. 

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af 

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og 

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. 

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. 

Se mere på www.walkereu.com. 

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, 

Hansen & Kiilsholm, 

Skibhusvej 51, 5000 Odense, 

Tlf. 66117532. 

Bynkeambrosiens pollen 

Den potentielt invasive og allergifremkaldende 

plante kan også sætte pollen i Danmark 

Den invasive og stærkt allergifremkaldende 

urt bynkeambrosie 

kan udvikle pollen under 

danske forhold. Det har 

forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser 

konstateret i 

dette efterår. En enkelt plante 

producerer mellem en halv og 

en hel million pollen. Pollen 

fra blot tre-fem planter er nok 

til at forurene luften i en stor 

sportshal i en grad så personer 

med høfeber bliver dårlige. 

Det har hidtil været antaget 

at bynkeambrosie ikke kunne 

nå at udvikle og udsende pollen 

på vores breddegrader. Det 

kan den altså. Danmarks Naturfredningsforening 

var allerede 

for et år siden ude med 

en advarsel som nu er blevet 

bekræftet. Spørgsmålet er nu 

om planten også kan sætte 

spiredygtige frø og dermed 

sprede sig herhjemme. Og kan 

den ikke nu, kan den måske 

komme til det i takt med at klimaforandringerne 

forlænger 

vækstsæsonen, oplyser Danmarks 

Miljøundersøgelser. 

Bynkeambrosie er fra Nordamerika, 

men er blevet spredt 

med bl.a. landbrugsfrø og fuglefoder 

og findes derfor tit i 

Bynke-ambrosie. 

Foto: Michael Stoltze 

haver. Planten er nu spredt ud 

over store dele af Syd- og Mellemeuropa. 

I Tyskland indgår 

bekæmpelse af planten i den 

nationale allergihandlingsplan. 

Hvor planten har spredt sig i 

naturen, er den også et generende 

markukrudt. 

Bynke-ambrosie bliver godt 

1 meter høj med bregneagtige 

blade og mange tætte blomsterstande. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

henstiller til at 

planten rykkes op hvor den 

findes og kommes i en sæk til 

forbrænding. Man bør bruge 

handsker da plantens saft kan 

give allergiske reaktioner. 

I Danmark får vi dog ikke 

kun ambrosie-pollen fra de 

planter der vokser her. I forbindelse 

med europæiske undersøgelser 

af langtransporteret 

pollen er der observeret 

store ‘pulser’ med bynkeambrosie-pollen 

fra bl.a. Tjekkiet 

og Ungarn og op gennem Polen. 

Alt tyder på at disse pollen 

også transporteres videre med 

vinden til Danmark. sh 

KILDE 

Steen Voigt (2008): Invasiv plante 

storproducent af stærkt allergifremkaldende 

pollen. DMU-nyt 2/08. 

www.dmu.dk. 


Engang fløj vi rundt i langsomme 

flyvemaskiner og tog 

billeder af landjorden. I Danmark 

blev de fleste af disse billeder 

gemt i de amtslige forvaltninger, 

men i forbindelse 

med kommunalreformen blev 

de gamle luftfotos afleveret til 

kommunerne. Nu har de fundet 

vej til internettet på 

www.flyfotoarkivet.dk. 

Flyfotoarkivet fungerer som 

en slags historisk ‘Google 

Brøndbyvester 

1925 og 2006. 

Fra Flyfotoarkivet. 

Gamle luftbilleder lægges ud på nettet 

Earth’ for Danmark. Man kan 

vælge mellem en række tidsperioder 

og derefter zoome 

ind på de områder i landet, 

som på nuværende tidspunkt 

findes i arkivet. De ældste luftfotos 

er fra Brøndby Kommune 

og stammer fra 1925. Der er 

unægtelig sket en del i landskabet 

siden. 

En del af de historiske flyfotos 

forekommer måske lidt 

skæve, men det er fordi nogen 

af dem er taget som ‘lodsfotos’, 

altså lodret ovenfra, mens 

andre er taget i en skrå vinkel 

for at fange et særligt motiv 

som for eksempel et byområde 

eller en ejendom. Arkivet er 

dog langt fra færdig, og alene 

Region Midtjylland regner 

med senere at kunne vise mere 

end 100.000 fra slutningen af 

1950’erne og frem til i dag. På 

disse fotos er særligt byområderne 

i en væsentligt højere 

kvalitet, fordi de er fotograferet 

fra lave flyvehøjder. 

Det er dog ikke kun kommunerne 

der har set sig lune på 

de historiske danmarksbilleder. 

Danmarks Miljøportal har søsat 

deres eget projekt og vil 

skaffe alle de billeder som Englands 

Royal Air Force tog i 

1949 og som US Air Force tog i 

1954 og gøre dem tilgængelige 

på det samma arkiv, 

www.flyfotoarkivet.dk. llt 


14 

Når landskabet er en golfbane 

Golf er kommet for at blive. Det er de kæmmede greens og store 

klubhuse i nogle af de smukkeste landskaber også. 

Af Lars Thorsen 

Ledreborg Place Golf har den eneste bane i Danmark der er designet af golflegenden Nick Faldo. Foto: Lars Thorsen. 

Greenkeeperen, der skal vise 

mig kører mig rundt på 

golfbanen, hedder Alex Mc- 

Combie. Mere golfklingende 

navn skal man lede længe efter, 

så jeg føler mig i trygge 

hænder da jeg tropper op i 

Ledreborg Palace Golfs fashionable 

klubhus. Jeg er ankommet 

til den eneste golfbane i 

Danmark som golflegenden 

Nick Faldo har designet for at 

undersøge, om en golfbane er 

et gode eller et ond i naturen. 

På vejen herop er jeg kørt 

over grønne bakker og igennem 

lave dale i det historiske 

og smukke landskab nord for 

Lejre, hvor jeg vist så en femhornet 

ged med strid pels stå 

og skutte sig ved læsiden af en 

gul bondegård. Det kan dog 

være at morgendisen har spillet 

mine øjne et puds. Selve 

golfbanen snor sig omkring i 

Herthadalens imponerende 

landskab, men havde det ikke 

været bedre uden golfbanen? 

Det er jeg kommet for at spørge 

Alex McCombie om. 

Fortidens synder 

Inden Alex McCombie blev ansat 

hos Ledreborg Palace Golf, 

havde han arbejdet i mere end 

20 år på Parkstone Golf Club i 

Dorset hvor der var foregået 

en tilbundsgående mishandling 

af området. 

„Det var dengang, mange 

golfbaner var dårlige for mil- 

jøet,“ siger Alex McCombie. 

„Der blev brugt for meget 

gødning, for megen sprøjtegift 

og for meget vand, og fra at 

have været en linksbane med 

masser af lyng var den nærmest 

blevet til en parkbane 

med masser af træer der ikke 

blev vedligeholdt og ingen 

plads til de oprindelige arter, 

for eksempel de smukke sandfirben. 

Der var simpelthen opstået 

et unaturligt miljø,“ forklarer 

Alex McCombie. 

Her 20 år senere er golfbanen 

næsten kommet sig, men 

den er et godt eksempel på at 

en golfbane kan forringe landskabet. 

At denne risiko medfører 

et ansvar, er Alex McCombie 

godt klar over. „Jeg har altid 

tænkt på den positive eller 

negative indflydelse som jeg 

meget let kan have på miljøet, 

men jeg vælger ikke at have 

en negativ indflydelse. Jeg kan 

godt lide at sige at vi er landskabets 

kustoder. Vi ejer det 

ikke, men vi er her for at passe 

på det i en lille flig af dets samlede 

forløb.“ 

Smukt er det jo 

Da vi endelig sætter os op i 

den mørkegrønne E-Z-GO golfbil 

og nyder terrænets rutchebane, 

er det let at se hvorfor 

Alex er forelsket i landskabet. 

Her stikker gravhøjene op som 

små øer med krogede træer på 

ryggen. Vi dykker ned til en af 

områdets tre moser, før vejen 

går langs de fredede hegn i 

smukke løvfaldsfarver. 

Da vi holder pause på banens 

fjerneste bakke, og jeg 

prøver at lade være med at 

falde i svime over udsigten, 

LEDREBORG PALACE GOLF 

Ledreborg Palace Golfs bane åbnede i efteråret 2007 med en 

18 hullers mesterskabsbane. Banen er designet af Nick Faldo, 

en af sportens kendte elitespillere. 

Banen ligger i et fredet område i et historisk område ved 

Gammel Lejre. Jorden tilhørte Ledreborg Gods der ejes af Silvia 

og John Munro. Nu er ejeren Ledreborg Palace Golf A/S. 

Fredningen fra 1973 var frivillig og forudsatte at det skulle 

være muligt at anlægge en golfbane på godsets jord. 

Ifølge lokalplanen skal der „iagttages den største respekt 

for de unikke forhold der hersker på Ledreborg Gods.“ Derfor 

må der ikke plantes store beplantninger i landskabet, og alle 

bunkers er vinklet så de ikke ses fra offentlig vej og sti. 

Der er 10 ansatte til at tage vare på golfbanen og området 

under ledelse af golf course manager Alex McCombie. 

fortæller Alex McCombie at 

området før har været landbrug. 

Derfor vil han skyde på 

at der nu kun udledes omkring 

4% af den mængde gødning, 

der før blev tilført jorden. Jeg 

begynder at synes at golfbaner 

ikke er en helt skidt idé. 

Løgfrøens nye golfbane 

En anden golfbane som også 

er blevet bygget på tidligere 

landbrugsarealer er Lübker 

Golf Resort på Djurs. Som navnet 

antyder er der nærmest 

blevet bygget en helt ny by i 

forbindelse med golfbanen. 

Her er ferieboliger, et 5-stjernet 

hotel og konferencecenter 

og selvfølgelig golfbanerne 

med i alt 36 huller. Det lyder 

ikke just som en opskrift på et 

organisk samspil med naturen, 

så jeg spurgte biolog i Syddjurs 

Kommune Lars Bruun hvad 

man skal mene om det første 

danske golfressort af et sådant 

omfang. Lars Bruun sidder også 

i plejeudvalget der holder 

øje med golfbanen, og han er 

faktisk ikke så bekymret. 

„Nu er der ikke blevet anlagt 

bygninger i beskyttede 

naturtyper. De eneste indgreb 

der er foretaget i beskyttet natur 

er naturforbedrende indgreb. 

Det har ikke kostet noget 

natur. Jeg tror faktisk at 

Lübker Golf Resort er relativt 

unik på landsplan når man ser 

på hvor mange naturhensyn 


der er taget. Golfbanen ligger 

jo lige midt i et kerneområde 

for løgfrøer,“ forklarer Lars 

Bruun. Og ja, en løgfrø lugter 

af løg, i hvert fald når den bliver 

provokeret. 

„Derfor er der lavet mange 

nye vandhuller til løgfrøerne, 

og der er lavet oprensning af 

gamle vandhuller hvor man 

har renset slammet op og fjernet 

det fosfor der var bundet i 

søen. Man har altså fået tilpasset 

langt de fleste vandhuller 

til at løgfrøen kan leve her. 

Det er flettet godt sammen 

heroppe. Der løber også et 

vandløb gennem golfbanen 

som der løber en meget fin 

mose langs med, og her bliver 

der taget høslet til gode for de 

mange orkideer der er i denne 

mose,“ lyder det fra Lars Bruun 

der også understreger at der 

på Dansk Golf Union initiativ 

er sket en kraftig begrænsning 

af forbruget af sprøjtegifte. 

Man bygger et landskab 

At golfbanerne er blevet bedre 

til at reducere deres negative 

indflydelse på naturen, bekræftes 

i Dansk Naturfredningsforening. 

„De sidste år er 

der jo heldigvis sket meget på 

golfområdet omkring at reducere 

pesticidforbruget, og efter 

Dansk Golf Union lavede 

pesticidaftalen med miljøministeren, 

er der i hvert fald sket 

noget positivt i forhold til at 

reducere forbruget af pesticider. 

Man har godt nok ikke 

nået målene, men man er i det 

mindste nået halvvejs,“ fortæller 

plankoordinator Nina Larsen 

Saarnak. 

Hun gør til gengæld op- 

mærksom på at naturbeskyttelse 

ikke kun handler om forurening 

og udvaskning af gødning. 

Det drejer sig også om 

landskabet, og her ser det ikke 

helt så godt ud. 

„Selv om en green eksempelvis 

kun fylder 40 kvadratmeter, 

så er influensområdet 

meget større. Du går jo ind og 

dozer området fuldstændigt 

væk og bygger det op på ny, 

for jorden skal være på en bestemt 

måde før, du kan spille 

golf på den. Så det kan godt 

være at resultatet til sidst bliver 

et let og bølget landskab 

ligesom før, men det betyder 

ikke at det ikke har været gravet 

ud til ukendelighed, og der 

er blevet lavet søer og fjernet 

drænrør og sådan noget. At 

anlægge en golfbane er at 

bygge et nyt landskab. Så kan 

det godt være at man tilegner 

det den stil der var i landskabet 

tidligere, men det er ikke 

det samme landskab.“ 

Den gode eller den onde 

Alligevel vil Nina Larsen Saarnak 

ikke en gang for alle at slå 

fast om en golfbane er et plus 

eller et minus for naturen. 

„Der er ikke noget entydigt 

svar. Antag at man har et stykke 

landbrugsjord som ikke er 

særligt landskabeligt værdifuldt, 

og man så lavede en ambitiøs 

golfbane hvor man udlagde 

områder til natur der ikke 

blev spillet på, hvor man lavede 

nogle grønne korridorer 

så dyr og planter kunne færdes 

på tværs af golfbanen, 

korridorer som måske forbandt 

naturområder som ikke 

før var forbundet. I så fald ville 

LÜBKER GOLF RESORT 

Lübker Golf Resort på Djursland åbnede 26. september 2008 

med en 27 hullers golfbane og en 9 hullers træningsbane 

tegnet af golfbanearkitektfirmaet Robert Trent Jones II. 

Til anlægget hører et omfattende byggeri med ferie- og 

konferencecenter, wellnesscenter, restauranter, feriehuse og 

luksuslejligheder. De første etaper er færdige og solgt. Fuldt 

udbygget bliver der 350 feriehuse, 99 golfboliger og hotel. 

Poul Anker Lübker står bag Lübker Golf Resort. Udgangspunktet 

var jorden til Mogenstrup Skovgård på 170 ha. Der er 

senere købt 31 ha til. Selskabet Lübker Golf A/S har solgt aktier 

for 92 mio. kr. som finansierer anlægget. 

Golfbanen og golfbyen ligger i et delvist fredet naturområde. 

Lübker Golf Resort har egen naturvejleder, og der er 

tinglyst plejeplan for området. 29 mand er ansat til at passe 

og pleje banen ledet af chefgreenkeeper Derek Grendowicz. 

man styrke natur og miljø. Så 

er der et positivt potentiale 

omkring etableringer af golfbaner, 

men der kan absolut 

også være det modsatte. Vi er 

generelt imod uplanlagt byggeri 

i det åbne land. Det at 

etablere en ny golfbane mener 

vi heller ikke samtidigt skal give 

ret til etablering af feriehusbebyggelse, 

swimmingpools, 

tennisbaner, nye boliger eller 

generelt unødigt store eller 

høje klubhuse,“ siger Nina Larsen 

Saarnak. 

Hun roser dog Dansk Golf 

Unions arbejde med den omfattende 

pjece kaldet ‘Golf, natur 

og friluftsliv’ i samarbejde 

med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, 

Danmarks Naturfredningsforening, 

Friluftsrådet og Danske 

Regioner. Pjecen giver idéer 

til hvordan natur- og friluftsinteresser 

kan varetages når 

en golfbane skal etableres og 

drives. Det lader altså til at der 

ikke er noget til hinder for at 

en golfbane kan være et plus i 

naturen. Til gengæld er der 

Der er moser, gravhøje og fredede hegn i og omkring golfbanen nord for Lejre. Foto: Lars Thorsen. 

heller ikke noget til hinder for 

det modsatte. 

Landskabet sløres 

I Skov & Landskab ved Københavns 

Universitet sidder landskabsarkitekt 

Vibeke Nellemann 

der har arbejdet med 

landskabsanalyse, planlægning 

og forvaltning i det åbne land 

i over 25 år samt lokalisering af 

golfbaner. Hun understreger 

at en golfbane sagtens kan tilføre 

landskabet noget positivt 

alt efter hvilket landskab og 

golfbane der er tale om. Til 

gengæld kan en golfbane også 

sløre og forringe landskabets 

oprindelige karakter og 

oplevelsesværdi. 

„Det er jo i virkeligheden et 

rekreativt anlæg, og det fremstår 

også sådan i landskabet,“ 

fortæller hun. Hvis det for eksempel 

drejer sig om et flot 

herregårdslandskab eller et naturområde, 

så tilfører en golfbane 

en masse greens og småplantninger 

hvilket kan være 

meget forstyrrende for landskabsoplevelsen,“ 

forklarer Vibeke 

Nellemann. På grund af 

golfbanens urbanisering af 

landskabet så hun gerne at 

golfbaner fik en mere bynær 

placering. ❏ 

KILDER 

Interview med golf course manager 

Alex McCombie, Ledreborg Palace 

Golf. 

Interview med plankoordinator i Danmarks 

Naturfredningsforening Nina 

Larsen Saarnak. 

Interview med biolog i Syddjurs Kommune 

Lars Bruun. 

Interview med seniorrådgiver i Skov & 

Landskab Vibeke Nellemann. 

Bob Taylor, Malcom Peake, Lee Pensose: 

The wildside of golf. 

Dansk Golf Union: Golf, natur og friluftsliv. 

Greenkeeperen 4/2007. 

Danske Anlægsgartneres Golfsektion: 

Plantning på golfbaner. 

www.lpgc.dk. 

www.lubker.com. 


I bladet, hvor forsikringsmandens artikel er bragt, prydes forsiden af 

birk i en have. Mon den har langt igen? 

Forsikringsmandens råd 

Facadeplanter giver fugtproblemer og træer 

ødelægger kloakken. Eller gør de? 

Der skal ikke være planter 

nær ved eller op ad huset. 

Hverken buske eller slyngplanter. 

Lad huset få mindst tre 

meters frihed for planter. Og 

store træer skal slet ikke være i 

haven. Det er budskabet i artiklen 

‘Det ideelle hus - fra et 

forsikringsmæssigt synspunkt’ 

bragt i Parcelhusejernes 

Landsforenings blad ‘Mit hus’. 

Artiklen er skrevet af Henrik 

Westergaard fra Købstædernes 

Forsikring som udgiveren har 

indledt samarbejde med. 

Man må forstå artiklen som 

et udgangspunkt når forskellige 

hensyn i hus og have skal 

afvejes. Men overdriver Westergaard 

ikke beplantningens 

negative egenskaber? 

Generelt præges artiklen af 

den holdning at plantevækst 

gør huset fugtigt og bidrager 

til svampeskader. Hvad ved vi? 

Undersøgelsen ‘Facadebeplantning’ 

fra 1993 påviser at 

16 

facadebeplantning ikke skader 

mure når den ellers placeres 

og plejes rigtigt. Facadebeplantningens 

fordampning og 

slagregnsbeskyttelse er tværtimod 

med til at holde muren 

tør. Der kan dog eventuelt optræde 

afledte fugtskader, 

f.eks. når uplejet facadebevoksning 

løfter tegl. Om hække 

og buske nær facader er 

der ikke lignende danske undersøgelser, 

men der er ikke 

grunde til at tro at konklusionen 

skulle blive en anden. 

En anden holdning i Westergaards 

artikel er at rødder 

ødelægger rør. Hvad ved vi? 

Undersøgelsen ‘Trærødder i 

afløbsledninger’ fra 1997 peger 

på at man mest finder rødder 

i gamle rørsystemer, især i 

overgangene mellem to ledninger, 

og at problemerne 

mest er knyttet til de relativt 

overfladiske stikledninger og 

rødder fra pil, birk og poppel. 

Heller ikke birketræer hører hjemme i en 

almindelig parcelhushave. Få dem fjernet... 

„Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave, 

men ude i den store skov. Store træer vælter nu og da i 

storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og 

kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de 

kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker 

nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster 

på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører 

hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet, og 

betal hvad det koster at få professionelle træfolk til at fjerne 

dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i 

nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade. 

Den er også helt gal hvis man lader buske eller andet stå 

op ad husets facader eller gavle eller - som man ser dagligt - 

lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel 

for enhver plantes liv er vand. I sagens natur trækker 

planten vand til sig, og det går ofte ind i mur- eller træværk 

som opfugtes. Mange planter ‘lever’ af samspillet mellem 

mur- og træværk, men med den konsekvens at sidstnævnte 

ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men 

også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i 

form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters 

‘frihed’ for planter/vækster eller andet, så huset kan få 

luft og tørre ud efter fugtige perioder. 

Med andre ord: Vær særlig opmærksom hvis der i nærheden 

af huset eller på eller op til huset enten er store træer 

eller plantevækster. Det kan være klogt at holde interessen 

væk fra sådanne huse.“ 

Uddrag af artiklen ‘Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt’ 

af Henrik Westergaard, Købstædernes Forsikring. Artiklen er 

bragt i ‘Mit Hus’ 3/2008 udgivet af Parcelhusejernes Landsforening. 

Afsnittet er kun et ud af flere i den 15 sider lange artikel. 

Andre undersøgelser, bl.a. 

den svenske ‘Trädrötter och 

ledningar’ fra 1992 peger på at 

rødder først trænger ind i rør 

når de i forvejen er utætte. Videre 

påvises at risikoen aftager 

med afstanden til træet. Den 

er gennemgående aftaget til 

5-10% 8-20 meter fra træet. 

Desuden peges der på at komprimeret 

jord øger risikoen for 

at rødder søger i ledningsgrave. 

Anbefalingerne går både 

på planteafstand, træart, 

jordløsning og rodspærrer - 

foruden ledningsrenoveringer. 

Ingen huller, ingen rødder. 

Kan rødder løfte vand- og 

kloakrør som Westergaard siger? 

„Hvis rødderne vokser 

uheldigt kan de med deres 

tykkelsesvækst løfte rørene. 

Men det er ikke noget jeg har 

hørt om før, så det kan ikke 

være et udbredt problem,“ siger 

civilingeniør Flemming 

Springborg, Rørcentret ved 

Teknologisk Institut. 

Henrik Westergaard, hvad er 

det forsikringsmæssige hovedproblem 

når man ser på havens 

beplantning? 

„Det er skader på kloak- og 

vandstikledninger når der et 

stort træ i nærheden. Ledningen 

kan blive løftet, og rødderne 

kan gro ind i kloakledningerne. 

Derfor vil jeg bestemt 

anbefale at man afholder 

sig fra at plante store træer 

nær rørledninger.“ 

Med et skud fra hoften anslår 

Henrik Westergaard de 

samlede erstatningsudbetalinger 

for udendørs rørledninger 

ved parcelhuse omkring 275 

mio. kr. om året. Han vurderer 

at hovedparten af skaderne 

skyldes plantevækster, ikke 

mindst rødder fra store træer. 

Hvordan kan planter op ad 

huse være et problem når de 

holder bygningerne tørre? 

„Murværk tager stort set ikke 

skade, men det kan træværket. 

Vi har sager med svamp i 

rammer og tagkonstruktioner 

som vi kæder sammen med bevoksningen.“ 

Hvilken dokumentation er 

der for at bevoksning nær huset 

skader træværket? 

„Vi har ikke videnskabelig 

dokumentation, men alle vores 

sager fortæller os at det 

hænger sådan sammen.“ sh 


TRYGGHET & KVALITET 

FACKHANDELN 

K U N SK AP & SERVICE 

Mød os på 

Agromek 

uge 48 

Hal B 

Stand 2122 

Hold varmen med STIHL... 

Få kr. 1.600,- 

for din gamle 

motorsav 

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00 

STIHL MS 390 

NU Kr. 2.956,- excl. moms 

Førpris Kr. 4.556,- 

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere 

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram 

SUPERTILBUD ! 

Byt din gamle motorsav 

Få kr. 1.600,- for din gamle motorsav, uanset 

fabrikat og byt istedet til STIHL MS 390 - en 

meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde 

i mellemstore træer og til opskæring af store 

mængder brænde. STIHLs orginale sværd og 

kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive 

E-matic system, som minimerer slitage på sværd 

og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til 

50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende 

forhandler og byt til nyt. 

The leader gives it all. 

GRØNT MILJØ 9/2008 17 

Tilbudet gælder fra 1. oktober - - 31. december 2009 2008 

Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007

Golfbanens nye klima 

Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder. 

Tag som eksempel danske golfbaner hvor klimaforandrringerne er sportens største udfordring. 

Af Torben Kastrup Petersen 

Med klimaforandringerne 

har golfbanerne udsigt 

til flere og nye skadevoldere, 

mere ukrudt og øget behov 

for vanding samtidig med at 

der kommer et øget pres om 

at spare på ressourcerne. Det 

kræver handling og omtanke, 

jo før des bedre. 

Det er nemlig ikke længere 

et spørgsmål om tro. Fakta er 

at klimaet ændrer sig med en 

hastighed vi ikke før har set. 

Det er slået fast af FN’s klimapanel. 

Klimaforandringernes 

årsager og følger er globale, 

men har konkret betydning 

alle steder. Også for de danske 

golfbaner der kan tjene som et 

eksempel på hvordan ethvert 

område får sine nye udfordringer. 

Og for golfsporten er 

klimaforandringerne sportens 

største udfordring. 

Balancen tippede 

Det har vist sig at der er en 

helt klar sammenhæng mellem 

indholdet af kuldioxid, CO 2 og 

temperaturændringerne på 

jorden. Det skyldes at CO 2 er 

en drivhusgas og dermed vil 

bidrage til drivhuseffekten. 

Den går kort sagt ud på at 

drivhusgasser i atmosfæren absorberer 

og reflekterer solens 

infrarøde stråler der dermed er 

med til at varme jorden op. 

Udviklingen i atmosfærens 

indhold af CO 2 kan måles helt 

tilbage til slutningen af sidste 

istid via undersøgelser af iskerner 

fra Grønland og Antarktisk 

og målinger fra atmosfæren. 

De viser at koncentrationen af 

CO 2 er vokset med dramatiske 

35% alene siden den industrielle 

revolution, hvilket er historisk 

kort tid. Vi kender endnu 

ikke effekterne med sikkerhed, 

men historien har vist os at vi 

kan forvente nogle markante 

klimaændringer. 

Før i tiden kunne mennesker, 

flora og fauna nå at tilpasse 

sig klimaændringer fordi 

ændringerne skete tilpas langsomt. 

Nu ændrer klimaet sig 

18 

for hurtigt til at vi kan tilpasse 

os. Det groteske er at det er 

menneskets egen skyld. 

For godt 250 år siden begyndte 

det at gå galt. Med 

dampmaskinens opfindelse begyndte 

vi at bruge af jordens 

opsparede ressourcer i form af 

kul. CO 2-balancen tippede og 

ophobningen i atmosfæren 

tog fart. Nu var det slut med 

den bæredygtige udnyttelse af 

jordens ressourcer. 

Et globalt problem 

Klimaforandringer er et globalt 

fænomen, men der er stor 

forskel på de enkelte landes 

rolle. Ironisk nok er det især de 

fattigste lande der har bidraget 

mindst til udledningen der 

bliver hårdest ramt. Her er der 

i forvejen pressede levevilkår 

og begrænset kapacitet til at 

forbedre forholdene. Flere 

oversvømmelser i Bangladesh 

og mere tørke i Afrika vil 

ramme hårdt. En sandsynlig 

følge er folkevandringer - en 

tendens der allerede ses i dag. 

Det giver derfor mest mening 

at snakke om klima ud fra 

et globalt perspektiv, og det er 

også i dette perspektiv at løsningerne 

skal findes. Men både 

følger og konsekvenser har 

også betydning på det nationale 

plan. For de nordiske 

lande peger prognoserne fra 

det internationale klimapanel 

på temperaturstigning på omkring 

4 grader ved udgangen 

af dette århundrede. Ekstreme 

vejrbegivenheder som lange 

hedebølger, storme og kraftig 

nedbør vil komme større hyppighed, 

intensitet og varighed. 

Det globale billede er at det 

vil blive endnu mere tørt hvor 

det er tørt i dag, og der vil 

komme mere vand hvor det i 

dag regner meget. I Danmark 

bliver vintrene vådere (sne bliver 

temmelig sjælden), mens 

somrene bliver noget tørrere. 

Både sommer og vinter vil der 

desuden være større risiko for 

kraftig regn, og om sommeren 

større risiko for tørke. 

Rammer også Danmark 

Isoleret set vil Danmark generelt 

få fordele af et varmere 

klima. Klimaet vil ligne det vi 

ser i det nordlige eller centrale 

Frankrig, eller hvis CO 2 udledningen 

fortsætter som nu, et 

vejr som i det nordlige Spanien. 

Landbruget vil kunne øge 

produktionen, og vi vil kunne 

reducere udgifterne til boligopvarmning. 

Ulemperne vil 

især være knyttet til de tørrere 

somre, flere storme og den 

mere intense nedbør som i forening 

med vandstandsstigninger 

giver større risiko for oversvømmelser. 

Klimaændringerne forudsætter udvikling af nye græssorter. Da det kan 

tage optil 20 år at udvikle en ny sort, er det væsentligt at vide så meget 

om det kommende klima som muligt. 

En ulempe er også at klimaændringer 

sker så hurtigt at 

plante- og dyrearter ikke kan 

tilpasse sig evolutionært. De 

må i stedet ændre deres udbredelsesområde 

for ikke at 

uddø. Den flora og fauna der 

ikke kan tilpasse sig eller flytte 

sig hurtigt nok, vil uddø og 

nye arter - bl.a. invasive - vil 

overtage habitaterne. Fremtidens 

natur vil derfor komme til 

at se anderledes ud end i dag. 

Det bliver mere konkret når 

man tager et enkelt område 

og ser hvad klimaændringerne 

kan betyde der. F.eks. de danske 

golfbaner. Med det mildere 

klima kan spillesæsonen 

blive forlænget med 1-2 måneder 

bl.a. fordi græsset får en 

længere vækstsæson. Men der 

er mange andre forhold der vil 

berører golfsporten. 

Banevanding 

I Danmark er vi begunstiget af 

en stor og ren grundvandsressource 

der gør at vi kan drikke 

urenset grundvand. Den forventede 

større mængde vinternedbør 

vil medføre større 

grundvandsdannelse og dermed 

et stigende grundvandsspejl. 

Der vil dog være regionale 

forskelle på grund af den 

forskellige geologi. Især i Vestjylland 

vil grundvandsstanden 

stige. På det mere lerholdige 

Sjælland vil vandet mere løbe i 

vandløbene. Det vil kunne få 

betydning for golfbaner med 

vandløb, hvor der i perioder vil 

kunne forekomme overløb. 

Eftersom somrene ventes at 

blive tørrere, vil det øge behovet 

for vanding på golfbanerne. 

På grund af de regionale 

forskelle i grundvandsdannelse 

vil især de østdanske golfbaner 

mangle vand, mens de vestjyske 

baner vil være bedre stillet. 

Klimaændringerne vil således 

øge den forskel i forvaltningen 

af vandressourcer som vi allerede 

ser i dag. 

Den større mængde nedbør 

og kraftigere intensitet vil be- 


Valdres Golfklub i Norge kunne man den 11. juli 2007 tage en sejltur på de oversvømmede greens. Det var 

resultatet af et usædvanligt kraftigt regnvejr af den type vi kan ventes os flere af i fremtiden. 

På en anden norsk bane, Hallingdal Golf Club, har kraftig afstrømning skabt en voldsom erosion. Her blev der 

bagefter lagt afvandingsrør ned for at undgå lignende problemer næste gang regnen styrter ned. 

tyde at lavtliggende områder 

på golfbanen kan blive oversvømmet 

i vinter- og forårsmånederne, 

og eventuelle vandløb 

kan løbe over deres bredder. 

Kravene til dræn og ikke 

mindst anlægskravene i forbindelse 

med eksempelvis opbygning 

af greens, vil givet også 

blive øget. 

Hvis man tænker lidt alternativt, 

kunne man eventuelt 

forestille sig at golfbaner i 

fremtiden kom til at spille en 

rolle som områder nær byerne 

hvor regnvand kunne ledes til i 

de perioder hvor man ikke spillede 

golf. Golfbaner som po- 

tentielle regnvandsbassiner er 

en ny rolle som golfbaner måske 

kunne udfylde i fremtidens 

naturforvaltning. Tanken har 

allerede været fremført på forskellige 

konferencer. 

Græsset vil gro mere 

Ikke bare forlænges vækstsæsonen 

1-2 måneder. Det må 

også forventes at græsset vil 

komme til at gro mere i det 

mildere klima. Det vil i første 

omgang kræve flere klipninger. 

Den kraftige græsvækst vil 

desuden betyde en tættere 

turf og en større udbygning af 

filt, hvilket vil øge behovet for 

pleje, f.eks. i form af mere topdressing 

og vertikalskæring. 

Samlet set vil klimaforandringer 

betyde et behov for flere 

arbejdstimer alene i forbindelse 

med pleje af græsset. 

Snedækkede greens og 

lange perioder med frost vil efterhånden 

blive en sjældenhed. 

For græsset vil det betyde 

at græssets hærdning mod vinteren 

vil blive forsinket så 

frosttolerancen reduceres. Det 

vil i praksis betyde at græssorterne 

indstiller sig på et varmere 

klima, og derfor vil en 

eventuel hård vinter oprette 

større skade på greens end tid- 

ligere da græsserne simpelthen 

vil være dårligt forberedt. 

Skal vi så til at se mod syd for 

at finde nye egnede græssorter? 

Sandsynligvis ikke da 

dagslængden stadig vil være 

den samme. Det er desuden 

sandsynligt at der vil være mere 

en-årig rapgræs og nye former 

for tropisk ukrudt som klarer 

sig godt ved højere temperaturer. 

De forskellige anbefalinger 

af græssorter vil helt sikkert 

også ændre sig med tiden, 

og de nye forbedrede sorter vil 

finde vej til de danske greens. 

Arternes potentiale 

Ser vi på de eksisterende muligheder 

for valg af græssorter 

og deres nuværende egenskaber, 

er det interessant at holde 

dem op imod klimaforandringerne 

og se på fordele og 

ulemper for hver enkelt sort. 

Krybende hvene kan ikke 

betegnes som særlig klimavenlig 

da den kræver en høj plejeintensitet, 

er gødningskrævende 

og generelt er mere 

udsat for sygdomme. Der er 

behov for et større forædlingsarbejde 

og forskning i det 

nordiske klima hvor sorten 

‘Nordlys’ indtil videre har vist 

de bedste resultater. Hvis der i 

fremtiden kommer flere svampeangreb, 

vil krybende hvene 

blive mere udsat. 

Rødsvingel må derimod betegnes 

som en mere ‘klimavenlig’ 

græs hvilket skyldes artens 

mere ekstensive plejebehov og 

større modstandsdygtighed 

over for sygdomme. Ser man 

på erfaringerne fra USA kan 

der måske være et potentielt 

problem i relation til flere insektproblemer. 

Hundehvene har de seneste 

par år fået øget opmærksomhed 

på grund af gode testresultater 

i Norge, og arten syntes 

at kunne klare forandringer 

i klimaet. Der er imidlertid 

stadig en række store udfordringer 

tilknyttet denne græsart, 

specielt i relation til opbygningen 

af filt. 

Rajgræs kunne dog godt gå 

hen og blive brugt mere. Den 

hurtige etablering og vejrtolerancen 

kan måske gå hen og 

gøre arten interessant, også på 

greens. Der savnes dog stadig 

en forædling der kan styrke 

vinterhærdningen og sikre en 

lavere væksthastighed. 

Udviklingen af nye græssor- 


Fremtidens vareme vejr kan også medføre flere svampeskader, f.eks. af sneskimmel der på ingen måde er afhængig af sne for at trives. 

ter er en meget langsom proces, 

og det kan tage op til 20 

år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet 

står derfor 

over for en kæmpe udfordring. 

Det er derfor væsentligt 

at vide så meget om det kommende 

klima som muligt så 

forædlingsarbejdet bliver så 

præcist som muligt. Ellers kan 

tilfældigheder afgøre om man 

forædler i den rigtige retning. 

Der er i øjeblikket ikke et nordisk 

forædlingsprogram. 

Den nordiske golfsektor må 

derfor selv finansiere en forskningsindsats 

hvis man ønsker 

det. Den skandinaviske forskningsfond 

‘Scandinavian Turfgrass 

and Environment Foundation’ 

(STERF) har finansieret 

den hidtidige forskning, hvilket 

har resulteret i publikationen 

‘Nordic Turfgrass Cultivar 

Guide’ der sammenfatter al 

nuværende viden inden for 

græsser til golfsporten. 

Flere svampeangreb 

Et af de absolut største problemer 

i relation til greens er 

20 

svampeangreb af sneskimmel 

(Microdochium nivale) hvis angreb 

kan have konsekvenser 

for spillekvaliteten på greens 

et godt stykke ind i sæsonen. 

Svampeangreb af denne type 

er længe blevet regnet for en 

af golfsportens største udfordringer, 

ikke blot i Danmark, 

men i hele norden. Det er derfor 

ekstra relevant at se på 

netop denne svamp i forbindelse 

med klimaændringerne. 

Selv om navnet senskimmel 

indikerer at svampen har noget 

med sne at gøre, er det 

ikke nødvendigvis tilfældet. 

Svampen trives lige fra -6 til 28 

grader og er derfor ikke afhængig 

af sne. Faktisk gror 

sneskimmel bedre ved 21 grader 

end ved 0 grader. Årsagen 

til at skaderne primært ses efter 

vinteren, er at græsset er 

mere modtageligt om vinteren, 

og at sneskimmel om sommeren 

er i hård konkurrence 

med andre mikroorganismer 

der er bedre for græsset. 

Den globale opvarmning vil 

sandsynligvis betyde en øget 

stigning i angreb af sneskimmel. 

Det skyldes at vinterhærdningen 

i græsset reduceres 

og dermed modstandsdygtigheden. 

Desuden har der været 

rapporter om at sneskimmel 

er konstateret i varmere 

klimaer som Hawaii og Californien. 

Der er dog også undersøgelser 

der taler for det modsatte. 

Så forudsigelserne er 

ikke entydige. 

Generelt vil den højere temperatur 

og fugtighed dog nok 

betyde at svampene får gode 

vækstbetingelser. Det er derfor 

sandsynligt at også angrebene 

af eksempelvis Pythium, Anthrachnose 

og rust vil blive 

hyppigere. Desuden vil nye 

svampesygdomme som eksempelvis 

dollarspot komme til 

Danmark. De første tilfælde 

herhjemme er allerede set. 

Pesticider og gødning 

Det er sandsynligt at højere 

temperatur vil øge pesticidanvendelsen. 

Årsagerne hertil 

vil være forekomst af nye skadegørere. 

Ser vi på nutidens 

Sydeuropa og USA, har de væsentlig 

flere udfordringer med 

insektangreb hvilket vil betyde 

et øget behov for insekticider, 

med mindre der findes brugbare 

alternativer til bekæmpelse. 

Desuden kan nye 

ukrudtsformer ændre kravene 

til bekæmpelsesmetoderne. 

Med den øgede vandmængde 

vil risikoen for udvaskning 

af næringsstoffer stige 

hvilket måske vil komme til 

at betyde restriktioner i forhold 

til anvendelse af gødning. 

Med Danmarks restriktive miljøpolitik 

må det derfor betragtes 

som uundgåeligt at golfspillerne 

i fremtiden må forberede 

sig på ændrede forhold 

og tolerere mere ukrudt og 

mindre perfekte greens. Den 

nuværende pesticidaftale mellem 

Miljøministeren, Kommunernes 

Landsforening og 

Dansk Golf Union er sandsynligvis 

blot første skridt. 

Bør selv tage initiativ 

Der er heldigvis mange muligheder 

for at hver enkelt kan 


idrage til at mindske de menneskeskabte 

forandringer. Der 

er endda lavet beregninger på 

hvad det vil koste at hver enkelt 

dansker skal reducerer udledningen 

af drivhusgasser til 

et niveau så resultatet bliver 

en temperaturstigning 2-2,8 

grader. En sådan indsats vil betyde 

en årlig udgift pr. dansker 

i størrelsesordenen 17.000 kr. 

Der er endvidere vist en klar 

sammenhæng mellem hvornår 

indsatsen sættes ind og prisen. 

Ikke overraskende er det langt 

billigere at igangsætte foranstaltningerne 

nu end senere. 

Kort sagt, jo tidligere vi gør 

noget, jo billigere. Det er svært 

at forestille sig at myndighederne 

ikke vil regulere via love 

og bekendtgørelser. 

Hvordan det vil påvirke golfsporten 

i relation til f.eks. adgangen 

til vandressourcer og 

pesticider kan kun tiden vise. 

Sikkert er det at der vil ske ændringer, 

og jo før golfsporten 

selv tager hånd om klimaudfordringerne, 

jo mindre vil de 

ufrivillige indgreb føles. 

Golfsporten er imidlertid allerede 

i gang. STERF har netop 

igangsat et projekt med CO 2forbruget 

i en golfklub. Målet 

er at udvikle et lettilgængeligt 

internetbaseret system til at 

kortlægge CO 2-emissionerne 

og se på effekterne af en ændret 

adfærd. Projektet vil give 

golfklubberne et instrument til 

at regne deres CO 2-belastning 

ud og give nogle konkrete 

redskaber til hvordan klubber- 

ne kan mindske udslippet mest 

effektivt. 

Flere bynære baner 

Et af de mest oplagte tiltag i 

golfsektoren er at mindske 

transportforbruget hvilket vil 

sige at golfbanerne så vidt muligt 

skal lokaliseres bynært. For 

de eksisterende golfbaner vil 

de mest oplagte tiltag umiddelbart 

være at isolere klubhuse, 

spare ressourcer i både 

klubhuset og i banedriften, 

købe CO 2-neutral energi (eventuel 

egenproduktion af vindenergi) 

samt plante flere træer 

og buske og derved sikre en 

større binding af CO 2. 

Hvad der kan lade sig gøre, 

er selvfølgelig afhængig af de 

lokale forhold og mulighederne 

i den enkelte klub. Projektet 

er startet i år og fortsætter 

i 2009. Man kan læse mere om 

det på www.turfgrass.dk. Det 

er et nødvendigt, men meget 

lille initiativ i det store billede. 

Verden og golfsporten står 

over for enorme udfordringer, 

og vi må så hurtigt som muligt 

forberede os på det. Det gælder 

ikke kun den daglige pleje. 

Også i planlægnings- og anlægsfasen 

bør klimaforandringer 

tænkes ind. På den måde 

kan golfklubberne gå forrest 

og bl.a. via bidrag til forskning 

og fokus vise vejen. ❏ 

FORFATTER 

Torben Kastrup Petersen er cand. 

scient. og bane- og miljøansvarlig i 

Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger 

kan han kontaktes på 

tkp@dgu.org eller 4040 9102. 

De fleste medlemmer Svendborg Golfklub bor i Svendborg, kun ret 

kort fra klubben. Bynære baner er måden at dæmpe transporten på og 

dermed gøre lidt for at begrænse CO 2 -udledningen. 

Eldreven salt-/sandspreder. 

4 modeller. 

Rumindhold fra 

180 til 2000 kg. 

Tlf. 6256 1667 Fax 6256 1607 www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING 

Vilvorde Vilvorde 

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive 

• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent 

• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent 

• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent 

• Greenkeeper - greenkeeperassistent. 

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg 

www.rts.dk, for mere information. 

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Teleskoplæssere med gafler og kran 

• Træer og buske om vinteren, beskæring og plejep. 

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

• Betjening og vedligehold af større gartnermaski. 

• Planteliv, økologi og miljølære 

• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser 

• Design af grønne anlæg 

• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”. 

Ring på 46 300 400 og få tilsendt 

vores nye kursusprogram. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

− uddannelse for hoved og hænder 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Deltagerne på konferencen samlet i Atriumgården i den gamle Landbohøjskole, Frederiksberg. Foto Søren Fodgaard. 

. 

Hele træet skal udnyttes 

Energiskov er en anden mulighed 

for at tilvejebringe me- 

skovarbejdere, og langt det 

meste arbejde udføres af en- 

Biomasse til energi og mekanisering i fokus på 

Nordic-Baltic Conference on Forest Operations 

re biomasse til energiformål. 

Sverige har de største arealer 

med energipil i kort omdrift, 

treprenører med specialmaskiner. 

Det stiller nye krav til 

skovbruget. Man skal kunne 

Af Kjell Suadicani 

Der er meget fokus på vedvarende 

energi i al almin- 

Forest Operations på Skov & 

Landskab 23.-25. september. 

men også i Italien er energiskov 

på vej frem. 

Den teknologiske udvikling i 

skovbruget er gået stærkt i de 

beskrive sine arbejdsopgaver 

med henblik på at kunne indhente 

tilbud på udførelsen, og 

man skal kunne kontrollere ardelighed 

og dermed også på Her blev der fokuseret på skov- sidste 20 år, og den tekniske bejdets kvalitet. 

bioenergi fra skovene. Med brugets rolle som leverandør udvikling har også medført Det er også en helt anden 

ønsket om at udvide anvendel- af biomasse til energi og på omfattende organisatoriske slags mennesker der ansættes 

sen af bioenergi fra skovene skovbrugets vilkår som følge af ændringer i skovbruget. Helt til at udføre arbejdet i skoven. 

følger at alle ressourcer søges den omfattende mekanisering frem til midten af 1980’erne Tidligere var en meget god fy- 

udnyttet. I Sverige og Finland af arbejdet. 65 forskere fra 11 var den enkelte skov sin egen sik en forudsætning for at 

arbejder man på at udvikle lande deltog. 

driftsenhed med administrati- kunne arbejde i skovbruget, 

metoder til høst af hele træer i Ønsket om at udnytte bioon og et antal ansatte skovar- mens arbejdet med at styre en 

udtyndinger i unge skove for massen fra skovene afspejles af bejdere til at udføre det prak- skovningsmaskine er en helt 

at få bedre økonomi i produk- at der i flere lande laves forsøg tiske arbejde. Fældningen anderledes udfordring. 

tionen. Man arbejder også på med optagning af rødder og foregik med motorsav og hver Konferencen var sponseret 

at udvikle metoder til at kunne stubbe og anvendelse af disse skov havde egne maskiner til af Nordisk ministerråd via Sam- 

høste træ på arealer som af til bioenergi. Her er det Fin- udtransport af træerne. arbejdsnævnet for Nordisk 

den ene eller anden grund er land som er kommet længst I dag er virkeligheden helt Skovforskning. ❏ 

vanskeligt tilgængelige. 

Det fremgik af konferencen 

Nordic-Baltic Conference on 

idet de allerede udnytter rødder 

og stubbe som biobrændsel 

kommercielt. 

anderledes. Der er skåret voldsomt 

ned på det administrative 

personale og på antallet af 

Kjell Suadicani er seniorkonsulent ved 

Skov & Landskab, Københavns Universitet. 

kjs@life.ku.dk. 

Raycos stubfræser 

med nye joysticks 

Den amerikanske producent af 

studfræsere har lanceret den 

ny model RG 1645. Nyt i forhold 

til den gamle model RG 

1635 er bl.a. en 44 hk Kubota 

turbo dieselmotor og to joysticks 

der styrer fremdrift og 

fræserhovede. Fræserhovedet 

sidder på en svingarm med 1½ 

meter aktionsradius. Maskinen 

har firehjulstræk og twinbaghjul, 

vejer 1100 kg og er 345 

cm lang. Dansk import: Interforst, 

www.interforst.dk. 

22 

Giant er kompakt, 

men løfter meget 

To nye modeller i Giants Xstra-serie 

af små læssemaskiner: 

D262SW X-tra og D331SW 

X-tra med henholdsvis 26 og 

33 hk. X-stra indebærer at de 

løfter mere end standardmodellerne, 

nemlig op til 1250 kg 

selv om de kun vejer 1498 kg. 

Der er firhjulstræk og elektrisk 

differentialespærre så man får 

optimal kraft på alle hjul. Importør 

er Brdr. Holst Sørensen 

A/S, www.bhsribe.dk. 

John Deeres nye 

7400 TerrrainCut 

John Deeres nye 7400 Terrain- 

Cut klipper er et rotoralternativ 

til trim-klipperen 2653B. 

Den trehjulstrukne model har 

en 36 hk turboladet dieselmotor 

og tre uafhængige 69 cm 

klipperskjolde. Klippebredden 

kan varieres fra 173 til 188 cm. 

De ydre klipperskjolde kan skydes 

op til 38 cm ud over klippebredden 

uden at maskinen 

bliver ustabil - en fordel ved 

vanskeligt tilgængelige kanter. 

www.nellemannagro.dk. 

Ny kroghejsevogn 

fra Scan-Agro 

Scan-Agro har lanceret den italiensk 

producerede kroghejsevogn 

Scan-Tip ProHook. 8 modeller 

med totalvægt fra 16 til 

33 ton. De har hydraulisk containerlås, 

hydrauliske bremser, 

affjedret trækstang og lys som 

standard. Kroghejsevognens 

fordel er at samme undervogn 

med hejs kan bruges til flere 

containerløsninger - som der 

er mange af, bl.a. entreprenører. 

ww.scanagro.dk. 


Skov & Landskabskonferencen 2009 

Den 28. januar 2009, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center 

Nye roller for natur, skov og landskab 

i velfærdssamfundet 

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner 

dørene i 2009. På konferencen kan du bl.a. høre om at 

naturen, vores skove og det åbne landskab i dag er et 

afgørende element i forhold til et sundt og aktivt liv, i 

forhold til ønsket om en mangfoldig natur og i forhold 

til at bevare og beskytte livsvigtige ressourcer som f.eks. 

vand. 

Få også svar på: 

• om »det multifunktionelle landskab« er ren drøm 

eller virkelighed 

• hvordan man håndterer konfl ikter i forbindelse med 

forvaltning af natur, skov og landskab 

• hvilke udfordringer skov- og landskabsforvaltere står 

med i forhold til den nye landskabskonvention og 

vandrammedirektivet 

Skov & Landskabskonferencen 2009 er stedet, hvor Skov 

& Landskab stiller med landets førende eksperter inden 

for planlægning og forvaltning af landskab, skov og 

natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, 

topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner 

og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til 

handling – strategisk såvel som praktisk. 

Skov & Landskabskonferencen 2009 er planlagt i samråd 

med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa 

(Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det 

offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen. 

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser 

– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar 

samme sted 


Ud på nye eventyr 

Lars Knudsen har igennem sit liv sat flere skibe i søen end selv den mest vindblæste 

skipper ville kunne holde styr på. I dag koncentrerer han sig om flagskibet LK Gruppen, 

men lader stadig ikke uopdagede øer sejle agterud. 


Drengen der ikke ville blive 

voksen hedder ikke Peter 

Pan og bor på Ønskeøen. Han 

hedder Lars Knudsen, er uddannet 

planteskolegartner og 

har netop købt en lejlighed i 

Frederikssund fordi han er pissetræt 

af at klippe græs og feje 

blade sammen i haven. Lars 

er lige blevet single. Han er 

også lige blevet direktør i LK 

Gruppen igen efter et halvt års 

tid ude på et sidespor som 

salgsdirektør, men det vender 

vi tilbage til. 

Først og fremmest er Lars 

Knudsen nemlig en professionel 

iværksætter og en eventyrer 

der hverken kan fordrage 

fine titler eller er bange for at 

få skrammer. Op ad hans ryg 

sniger sig en stor, gotisk tatovering, 

som han fik lavet dette 

forår. Det foregik i en campingvogn 

med to hollændere 

omgivet af 18.000 motorcykler 

under det store Harley Davidson-træf 

i Fredericia. 

„Hold kæft det gjorde ondt, 

og bagefter tænkte jeg også: 

„Ok. En direktør på 43 år med 

en tatovering på ryggen?“ 

Men det er jeg så blevet ligeglad 

med, for det skulle være 

nu. Jeg kunne jo ikke vente, til 

jeg var blevet 63, vel?“ siger 

Lars Knudsen der naturligvis 

også selv kører Harley. 

Bag bambussen 

I dag har Lars Knudsen og LK 

Gruppen 110 fastansatte og en 

omsætning på omkring 90 millioner 

kroner, og det er ikke til 

at se at det hele startede på et 

stykke jord bag Dansk Bambuskultur 

i Fredensborg. Et 

stykke jord som Lars i sin gymnasietid 

fik lov til at plante 

grantræer på af Dansk Bambuskulturs 

Torben Danielsen. 

Han skulle komme til at betyde 

meget for den iværksættertrang 

som stadig driver Lars 

Knudsen fremad. 

I dag bor Torben Danielsen 

på Maui og lever det søde liv, 

men før det kom dertil skulle 

24 

der arbejdes. Sammen lå Torben 

og Lars og susede frem og 

tilbage med planterne i folkevognsrugbrød 

i stedet for som 

den lokale planteskole at bruge 

den meget langsommere 

traktor, og de opfandt også en 

maskine der kunne sætte potterne 

hurtigere ud. Idéerne 

havde de fået i Tyskland hvor 

planteindustrien altid lige var 

et skridt foran. 

Da Lars Knudsen senere kom 

i lære som planteskolegartner, 

var grantræerne bag Dansk 

Bambuscenter blevet så store 

at han kunne sælge dem til 

den planteskole han var i lære 

hos, og det spædede lidt til 

økonomien. Senere etablerede 

han en planteskole på ti tønder 

land med klumpplanter, 

og da han startede LK Planter 

og Anlæg i 1989, kunne han så 

sælge sig selv de planter som 

hans anlægsgartnervirksomhed 

skulle bruge til kunden. 

„Så tjente jeg pludselig tre 

gange så mange, og så blev 

det først rigtigt morsomt. Det 

gav mig jo blod på tanden.“ 

Lars Knudsen havde godt nok 

hele tiden sagt at han ikke ville 

have flere end seks medarbejdere, 

men sådan skulle det 

som bekendt ikke gå. 

Vokse ind i himlen 

I 2000 blev der stiftet en bestyrelse 

da LK Anlæg blev til et 

aktieselskab, og fra 2001 til 

2007 var virksomheden inde i 

så voldsom en ekspansion at 

det til sidst var ved at vokse 

Lars Knudsen over hovedet. 

Tidligere havde LK Anlægs 

styrke været inden for pleje og 

vedligeholdelse, men der 

havde hele tiden været et ønske 

om at kunne det hele. 

Derfor slog Lars Knudsen til i 

sommeren 2006 da Ingemanns 

Anlægsgartneri, specialiseret 

på entreprenør- og anlægssiden, 

blev annonceret til salg. 

Dermed var Lars Knudsen 

kommet tættere på sin drøm 

om det han kalder ‘Det grønne 

hus’, stedet hvor enhver kunde 

kan komme med ethvert grønt 

behov og få det opfyldt. Men 

han havde også med ét slag 

fordoblet antallet af ansatte, 

og under det nye navn LK 

Gruppen skulle der pludselig 

integreres folk fra to vidt forskellige 

virksomheder. 

„I starten var jeg ene virksomhedsejer, 

og nu stod jeg 

pludselig med den her store 

butik vi havde fået kørt op, og 

det var jeg for ung til. Så for at 

komme videre i teksten blev 

jeg simpelthen nødt til at 

trække nogen erfarne kræfter 

ind,“ fortæller Lars Knudsen. 

Degraderede sig selv 

Derfor satte han sig sammen 

med bestyrelsen for at finde 

ud af hvordan hele denne konstellation 

kunne komme til at 

hænge sammen. Det endte 

med at Lars Knudsen fik titel 

som salgs- og driftsdirektør, 

mens Hans Jørgen Albertsen 

blev hentet ind som administrerende 

direktør den første 

marts 2008. 

Det gik ikke. Nogle få måneder 

senere sad Lars Knudsen 

igen i toppen af LK Gruppen. 

Han var simpelthen ikke bygget 

til ikke at have benene under 

eget bord. „Det gik op for 

mig at jeg skulle give det vigtigste 

væk. Du har jo bygget 

DE GRØNNE 

STJERNESKUD 

I dette og de kommende ni 

numre vil Grønt Miljø portrættere 

prominente anlægsgartnere 

i private anlægsgartnervirksomheder. 

Her vil vi prøve at komme 

ind under huden på et lille 

udsnit af de personer som 

har gjort sig bemærket i 

den grønne branche og er 

med til at drive den frem. 

Groft sagt går vi efter manden 

og ikke efter bolden. 

God læselyst. 

noget op, du har bygget et 

barn op, og pludselig er det 

ikke dig der bestemmer mere. 

Jeg lyttede jo til min bestyrelse, 

men i dag vil jeg sige at hvis 

du er virksomhedsejer, skal du 

sørge for at blive ved med at 

være virksomhedsejer,“ fortæller 

Lars Knudsen, og så var det 

jo godt at han stadig sad på 

aktiemajoriteten. 

Siden har der verseret rygter 

om konkurs og at op imod 100 

mand skulle være blevet fyret, 

selv om det i virkeligheden 

drejede sig om en nedjustering 

af budgettet og afskedigelse 

af ni af de kontoransatte og 

ikke en eneste mand i marken. 

„Der har været virkelig 


mange rygter, men vi har en 

sund virksomhed der tjener 

penge ude i marken, og vi er 

fagligt dygtige. Vi gør noget 

hele tiden, vi gør det bare ikke 

så stærkt mere. Men nu har vi 

fået samlet os og fundet en 

rigtig god rytme og er ved at 

få vendt denne her supertanker, 

og med de nye driftschefer 

og afdelingschefer har vi 

virkelig en professionel medarbejderstab 

der kan performe 

ude i marken,“ understreger 

Lars Knudsen. 

Slå bak skipper! 

Undervejs har Lars lært at fokusere 

på LK Gruppens grønne 

og grå kerneområder frem for 

at søsætte nye projekter inden 

for ukendte forretningsområder 

hver gang han får en god 

idé. Og det gør han tit. 

„Jeg har altid haft rigtig 

mange bolde i luften, for jeg 

er totalt nysgerrig og får hele 

tiden nye idéer, men her inden 

for det sidste års tid har jeg 

skruet lidt ned. Jeg havde for 

mange skibe i søen, men dem 

har jeg trukket ind i havn nu. 

De findes naturligvis stadig, 

men LK Gruppen er blevet for 

stor til alle mulige sideprojekter. 

Nu er det igen mig der står 

bag roret, men når alle afdelingscheferne 

og driftslederne 

og deres ansvarsområder er 

kørt i stilling, trækker jeg nok 

nogen af skibene frem igen.“ 

Vietnamesisk lærestreg 

Et af de skibe der aldrig mere 

kommer til at sætte sejl og 

stryge imod nye horisonter ser 

man allerede når man træder 

ind i LK Gruppens bygninger. 

Store keramikkrukker står som 

søjler mellem de to hovedbygninger, 

mens andre med fint 

udskårne krummelurer står 

række efter række oppe under 

taget og samler støv. Det er de 

sidste rester af et projekt som 

Lars søsatte fordi de danske 

haver blev mindre og han ikke 

mente at man for alvor kunne 

plante noget i de krukker der 

fandtes på det danske marked. 

Efter at have rejst blandt andet 

til Indien besluttede han sig 

for at starte noget op på en 

lille fabrik midt i Vietnams hovedstad 

Hanoi. Med sig havde 

han en pose penge fra Danida, 

den dansk Holmegaard-designer 

Anja Kjær og Richard Saaby 

der skulle stå for formene. 

Vel ankommet i den lille fabrik 

hvor de ansatte sad i giftdampe 

og malede uden beskyttelse, 

gik Richard i gang 

med at tage sig af krukkernes 

udformning, Anja tog sig af 

designet og Lars Knudsen 

overtog ledelsen af fabrikken 

hvor han fik sat styr på miljøet, 


fik opgraderet fabrikken og 

købt maskiner. 

Det endte hverken værre eller 

bedre end at krukkerne 

ikke kunne tåle transporten, 

og samtidig slap pengene op. 

Rent økonomisk var krukkeprojektet 

altså cirka lige så meget 

værd som en håndfuld 

vietnamesiske dong, men Lars 

Knudsen mener absolut at 

hans virksomhed alligevel er 

stærkere i dag på grund af 

eventyret. 

„Du har jo tid til at tænke 

dernede, og jeg var hele tiden 

klar over at alt det jeg gik og 

lavede netop var det jeg 

manglede hjemme i min egen 

virksomhed. Jeg lærte hvor 

vigtigt det er for en leder at 

uddelegere arbejdsopgaver, at 

give arbejde fra sig og sige ‘nu 

er det her dit ansvar’. Jeg lærte 

ganske enkelt ledelse på fabrikken 

i Hanoi,“ forklarer Lars 

Knudsen hvis uddannelse ud 

over planteskolegartner består 

af en matematisk-biologisk 

studentereksamen og en del 

lederkurser igennem årene. 

„Og så har jeg arbejdet hele livet 

og lært resten ved at få 

både økonomiske og andre 

slags tæv,“ som han siger. 

Rabalderstræde 

Der følger nu engang en vis 

mængde tæv med i købet når 

man som Lars Knudsen konstant 

går forrest og stikker næsen 

langt frem. Nogle gange 

for langt frem. Et godt eksempel 

er den første fortælling 

som undertegnede nogensinde 

hørte om Lars Knudsen - 

at han til et delegeretmøde 

havde fået et mindre bryggeri 

under vesten og sprang op på 

bordet for at brøle med på 

Gasolins ‘Rabalderstræde’ af 

hjertets lyst hvorefter bordet 

valgte at gå i knæ med Lars og 

alle hans talenter på ryggen. 

Senere på aftenen stod den på 

skideballe fra fruen, så gardinerne 

blafrede. 

Lars griner og nikker genkendende 

da jeg genfortæller 

mit første kendskab til ham. 

„Det var nok en fortjent skideballe. 

Men sådan er jeg. Der er 

fuld fart på. Det er ærgerligt at 

jeg er 43 år. Jeg gad godt at 

være 35, 30, 25 år, for det er 

sådan jeg føler mig. Folk siger 

at man skal være voksen, men 

hvorfor? Jeg gider ikke at have 

slips på, hvorfor skulle jeg det? 

26 

Jeg vil hellere tage tøjet af til 

næste delegeretmøde. Der skal 

sgu ske noget. Jeg kan sagtens 

være voksen og ansvarlig, men 

derfor behøver det ikke at være 

kedeligt,“ siger han. 

Jeg skal blankt erkende at 

han er den første direktør jeg 

har mødt der har indvilget i at 

posere som superman på en 

sten foran sin virksomhed. Måske 

blev den uslukkelige flamme 

i ham tændt, mens han 

flintrede rundt om benene på 

sin jazzspillende far, og folk 

som Dirch Passer og Preben 

Kaas foldede deres begejstrede 

optrædener ud på scenen 

lige foran lille Lars. 

Smil trods krisesnak 

Selv om han ikke vil være voksen, 

så er det ikke til at komme 

uden om at alle medier i disse 

dage bugner med historier om 

alvorlig krise, og Lars Knudsen 

er heller ikke i tvivl om, at byggeriet 

vil komme til at dale. 

„Derfor er jeg glad for at vi 

primært har virksomheder og 

kommuner som kunder. Men 

alligevel kan vi da mærke det. 

For eksempel har Københavns 

Kommune skubbet 580 millioner 

kroner på deres anlægsbudget 

til 2010, og en del af 

LK GRUPPEN PÅ ARBEJDE 

de licitationer vi har vundet er 

ikke blevet sat i gang endnu. 

De bliver skubbet og skubbet,“ 

forklarer ham. 

Men lige meget hvor meget 

krisesnak der måtte være i luften, 

og selv om pengene ligger 

lidt dybere i kundernes lommer, 

er det tydeligt, at Lars 

Knudsens hovedformål er at 

være glad. „Der skal tjenes 

penge, og det bliver der, men 

det allervigtigste er at jeg er 

glad når jeg står op om morgenen. 

Hvis du kommer sur på arbejdet, 

så er dine medarbejdere 

også sure, og pludselig er 

hele din dag ødelagt. At have 

det morsomt er jo grunden til 

at vi gør det hele. Det betyder 

simpelthen så meget for mig,“ 

fortæller han med et gavtyvesmil 

og leger lige forbigående 

med tanken om at starte Danske 

Anlægsgartneres juniorklub 

op igen. 

Selv om undertegnede hele 

tiden prøver at holde interviewet 

stramt fokuseret på personen 

Lars Knudsen, er det umuligt 

at få ham til at stoppe med 

at tale om sine medarbejdere. 

„Vi har simpelthen de dygtigste 

medarbejdere. Vi er så 

glade for dem, og mange af 

dem har jo fulgt Ingemann og 

LK Gruppen har mest omsætning på anlægssiden, men 

har flest folk ansat inden for pleje og vedligeholdelse. 

Her følger et udsnit af LK Gruppens nuværende arbejdsopgaver: 

Pleje og vedligeholdelse i Nordsjælland 

Novo Nordisk, Hillerød 

Biogen Idec, Hillerød 

Gribskov Kommune 

Nordsjællands Hospitaler 

Boligforeningerne Kildedal og Søfryd 

Frederiksborg Slotshave, Slots- og Ejendomsstyrelsen 

Kronborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen 

LK-Anlæg fra starten, så det er 

gode, trofaste folk.“ 

Den grønne tænketank 

De kommunale budgetter bliver 

altså styret i strammere tøjler, 

og det er blevet sværere at 

fastholde politikernes opmærksomhed 

på det grønne 

område og sørge for både vedligeholdelse 

og udvikling. Netop 

for at skabe opmærksomhed 

på disse problemer blev 

Den Grønne Tænketank oprindeligt 

skabt, og Lars Knudsen 

der er et af tænketankens 

medlemmer er ikke i tvivl om 

at det er en god idé. „Det skal 

bare holdes ved lige. Nu skal vi 

sørge for at blive ved med at 

skabe en masse tiltag og idéer 

så der hele tiden ligger noget 

som politikerne kan arbejde 

med. Vi skal prikke til dem 

hele tiden, og jeg tror at Den 

Grønne Tænketank er en god 

base at bruge som udgangspunkt 

for at få åbnet øjnene 

på politikerne,“ siger han og 

understreger at han gerne så 

at beslutningskraften og mulighederne 

for at påvirke udviklingen 

lå hos enten de kommunale 

parkforvaltninger eller 

organisationer som Den Grønne 

Tænketank frem for hos 

Pleje og vedligeholdelse i København 

Christiansborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen 

Rigshospitalet 

Ørestadskvarteret 

Kalvebod Brygge 

Anlægsafdelingen 

Hedegårdsparken Baldersbo 

Flintholm Have, WR 

Grønne Gårde, Københavns Kommune 

Regnbuen Legeplads, Rødovre Kommune 

Girafhuset Legeplads, Boligforeningen 3B 

Nyager Skole Legeplads, Rødovre Kommune 


LK GRUPPEN UDFØRTE PRÆMIERET ANLÆG 

Siden 1902 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger og bymiljøer i kommunen. Et af de syv 

projekter der har vundet i 2008 er Gårdlauget Nøjsomheden på Østerbro hvor LK-Gruppen var anlægsgartner 

og Københavns Kommune, Grønne Gårde, arkitekt. Den smalle gård har et areal på 2.640 m 2 og var før opdelt 

af plankeværker, skure og bygninger. På billedet til venstre fra 30. maj 2006 er arbejdet i gang. 

I begrundelsen for prisen siger bedømmelsesudvalget om gårdanlægget: „Et rart sted at være - en fantastisk 

berigelse med et fint spil mellem belægninger og planter hvor alle overgange er veludførte. Nøjsomheden er 

måske det bedste gårdsaneringsprojekt der i de senere år er set i Københavns Kommune.“ 

lokalpolitikerne der tit giver 

landskabet og byernes parker 

og veje en lavere prioritet end 

andre områder. 

Shh… det er hemmeligt 

I Lars Knudsens egen virksomhed 

er beslutningskraften dog 

helt i hans egne hænder, og 

han er klar til at drage sydpå 

efter de næste, profitable 

forretningseventyr som kan 

realisere inden for LK Gruppens 

rammer. Hvad disse nye 

projekter går ud på, er hemmeligt. 

Undertegnede er blevet 

indviet, men det er fortrolige 

oplysninger. 

I det danske forsvar arbejder 

de med betegnelserne ‘Til tjenestebrug’, 

‘Fortrolig’, ‘Hemmelig’ 

samt den allerhemmeligste 

kategori ’Yderst hemmelig’. 

De projekter Lars Knudsen 

skal til at starte op er lige ved 

at falde i den sidste kategori. 

Det eneste vi kan afsløre herfra 

er at der finder to hemmelige 

møder sted i Stuttgart i løbet 

af november. Så har vi vist 

ikke sagt for meget. 

Lars Knudsen lyser også op 

da snakken falder på hans ide 

om et franchisekoncept for 

mindre anlægsgartnervirksomheder 

der så kan tage de mindre 

kunder LK Gruppen ikke 

har tid til. De kunne få udleveret 

biler og få maskiner mod at 

betale nogle procenter for deres 

franchise i LK Gruppen. 

Og han lever lykkeligt 

Men selv om Lars Knudsen nu 

sørger for at hans projekter, 

både de hemmelige og de 

mindre fortrolige, passer til 

hans virksomheds kerneområ- 

der, er han hurtig til at svare 

da jeg spørger ham, om han er 

klar til at sælge det hele og for 

eksempel drage til Maui ligesom 

sin ungdoms forbillede 

Torben Danielsen. 

„Alt er til salg. Der er naturligvis 

en masse ting der skal 

være på plads så virksomheden 

kan køre videre. Men ja. 

Jeg elsker for eksempel at lave 

mad og kunne sagtens se mig 

selv åbne en restaurant i en lille 

by nord for Pisa og så holde 

åbent to-tre dage om ugen og 

servere mine egne retter, mens 

jeg tager rundt i Europa og 

starter lidt projekter op. Jeg er 

jo enormt god til at handle. 

Nogle gange råber de lokale 

‘Rabat-Lars’ fordi jeg altid vil 

handle om den sidste 25-øre. 

Men oplevelser vil jeg have. 

Hele tiden.“ ❏ 


Foto: Center for Anlæg og Udbud. 

FØRERKOMFORT 

AEBI CC66 

Let at betjene, servostyring. 

Lavt tyngdepunkt og stor 

stabilitet på skråninger. 

Ergonomisk designet styr, 

fremdrift i tommelfinger 

- alt betjenes let og enkelt. 

Stennedlægningsfræser, 

klipper, kost og mange 

andre redskabsmuligheder. 

AEBI KT65 

SCHWEIZISK 

KVALITET 

60 hk Kubota motor. 

Bredde fra 120 cm. 

Galvaniseret chassis. 

Multifunktionskørehåndtag. 

Vibrationsdæmpet og 

yderst støjsvag kabine. 

Lav indstigning. 

Oprejst sidestilling. 

Låst drejekrans og 

pendulerende bagaksel 

(patenteret) 

400 cc 

Fra kr. 

31.960,- 

Intet stopper en Arctic Cat. 

Største frihøjde. 

TRV - tre-i-én-maskine 

uden værktøj. 

Verdens eneste diesel-ATV. 

Største tilbehørsudvalg. 

Standard med spil. 

Ring og aftal tid for 

demo af maskinerne. 

Se mere på 

www.helmstmt.com. 

Århus 86 109 108 

Herning 99 28 29 30 

ah@helmstmt.com 

www.helmstmt.com

Landmænd pløjer 

for tæt på åen 

Det er ikke alle pløjende landmænd 

der overholder vandløbslovens 

bestemmelser om at 

lade to meter bræmmer være 

langs vandløb og søer. Landbrugsavisen 

anslår at 82 landmænd 

sidste år overtrådte loven 

på det område. Derfor råder 

Helge Lorenzen, chefkonsulent 

fra LandboSyd, landmændene 

til at være opmærksomme 

på bræmmer-reglerne. 

Hvis det bliver opdaget at 

landmanden har skåret for 

dybt ind i bræmmerne eller 

fjernet dem helt, bliver der 

trukket i hektarstøtten. 

Vegetationsmuren 

med Sedum 

Nykilde har præsenteret ‘Vegetationsmuren’ 

der består af 

et armeringsnet med en Sedum-vegetationsmåtte 

foret 

med BioDrain. Det bæres af to 

stolper der med stålstolpespyd 

holdes fast i jorden. Vegetationsmuren 

kan beklædes fra 

begge sider. Den afbildede 

demoversion er godt 1 x 1 m x 

10 cm, men muren kan fremstilles 

i forskellige størrelser alt 

efter behov. Ud over den levende 

vegetation bliver muren 

også hjemsted for insekter, en 

hel lille vertikal biotop, lokker 

Nykilde. www.nykilde.dk. 

28 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Sådan kan det udnyttes: Termometer og fugtføler bliver sammen med en lille radiosender forsynet med energi 

skabt af spændingsforskellen mellem træet og jorden. Signalet sendes fra sender til sender indtil det når en 

vejrstation der kan sende signalet til satellit og forvalterens computer. Kilde: MIT. Grafik: Rebecca Macri. 

Træet skaber selv sin elektriske strøm 

Kan afgive nok el til at måle og sende både klimadata og brandalarm 

Fra et ganske almindeligt 

træ kan man tappe elektrisk 

strøm. Det viser laboratorieforsøg 

på Massachusetts 

Institute of Technology. Forskerne 

mener at strømmen er 

stærk nok til at drive en lille 

sensor og sender så træet 

f.eks. selv kan levere klimadata 

og advare om skovbrande. 

Muligheden for strøm skyldes 

at træet og jorden ikke har 

samme surhed. Ubalancen 

skyldes at træer pumper protoner 

ud fra rødderne for at 

kunne trække mineraler ind i 

træet. Resultatet er en elektrisk 

opladning på cirka 59 

millivolt hver gang misforholdet 

i pH-værdi øges med 1. 

Denne meget lille ladning er 

nok til at måle temperatur og 

fugtighed fire gange om dagen 

- eller omgående hvis der 

er brand - og sende oplysningerne 

trådløst til næste sensor 

i nærheden. Signalet hop- 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Termometer/fugtføler 

med radiosender. 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

Oplader 

per videre indtil det når en 

vejrstation der kan sende signalet 

videre via satellit til forvalterens 

computer. 

Hidtil har forskerne kun påvist 

strømdannelsen i laboratoriet 

og vil over vinteren arbejde 

på at gøre udstyret både 

vejr- og bjørnebestandigt så 

det kan overleve i den amerikanske 

natur. Til næste år er 

det planen at gennemføre et 

større studie i en skov i Idaho. 

Udviklingen sker i samarbejde 

med selskabet Voltree 

Power der er interesseret i at 

udnytte teknologien, både 

for at kunne forebygge og 

advare om skovbrande og 

fordi de bedre klimadata kan 

give bedre vejrudsigter. 

I dag findes der allerede 

alarmsystemer baseret på målinger 

i naturen, men de er 

soldrevne og mere driftskrævende, 

ikke mindst fordi de 

sætter ud når de beskygges. 

Mobil jordrensning 

med bakterier 

Entreprenørfirmaet Frisesdal 

opbygger og udlejer specialcontainere 

til jordrensning. 

Denne mobile form for bakteriologisk 

rensning på stedet, er 

siden Frisesdahl begyndte på 

jordrensning i starten af 90’erne 

blevet en stor succes. Frisesdahl 

har over 30 anlæg rundt 

omkring i landet foruden to 

trailere med udstyr der gør 

dem i stand til at lave både 

biologisk og kemisk rensning. 

www.frisesdahl.dk. 

Løsninger med batterier er alt 

for dyre og upraktiske. 

„Vi tror at vi kan lave bedre 

brandforudsigelser, give tidligere 

indberetninger og få meget 

bedre klimadata ved at installere 

sensorer på et træ pr. 

1000 m 2 end man får fra nogen 

skov idag,“ siger professor 

Andreas Mershin, Massachusetts 

Institute of Technology. 

Det har været velkendt at 

træer kan producere en meget 

lille mængde strøm, men 

først nu ved man hvor meget 

og at det er nok til at kunne 

udnyttes praktisk. sh 

KILDER 

Elizabeth A. Thomson (2008): Preventing 

Forest Fires with Tree Power. 

Massachusetts Institute of Technology. 

http://web.mit.edu/newsoffice/2008/ 

trees-0923.html. 

Torben Rasmussen (2008): Træet skal 

selv advare om skovbrænde. 

www.ing.dk, 7.10.08. 

Simon Auken Beck (2008): Træer som 

brandalarm og klimastation. 

www.trae.dk, 24.10.08. 

www.voltreepower.com. 

Maritim oplevelse 

i Limfjordsmuseet 

Den 15. juni 2008 åbnede et 

nyt maritimt oplevelsescenter 

ved Limfjordsmuseet i Løgstør. 

Detrummer en permanent udstilling 

om Limfjorden med alt 

lige fra bådmotorer til et historisk 

indblik i fiskeri og naturfænomener 

som stormflod 

m.m. Desuden omfatter centeret 

tre store akvarier svarende 

til fjordens historiske udvikling 

- den ferske fjord, den rige 

salte fjord og fjorden i dag. 

www.limfjordsmuseet.dk. 


Nyt liv i herregårdens tomme bygninger 

Mekanisering og effektivisering 

af landbruget har tømt 

herregårdenes bygninger og 

truer deres eksistens. Kan de 

bruges til noget nyt der kan 

give herregården en indtjening 

der kan betale bygningsdriften 

og redde de historiske 

bygningsværker? For at belyse 

mulighederne har Realdania 

som led i kampagnen ‘Fremtidens 

Herregård’ gennemført 

en idékonkurrence hvor herregårde 

har budt forslag ind. Ti 

herregårde er udvalgt: Voergaard, 

Engelholm, Gram Slot, 

Nørholm Gods, Borreby, Knuthenlund, 

Hørbygaard, Billes- 

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde 

skov, Lindenborg Gods og 

Børglum Kloster i Vendsyssel. 

De får hver op til 500.000 kr. til 

at afdække de forretningsmæssige 

og bygningsmæssige 

muligheder for deres projekt. 

Ti andre herregårde kan måske 

også komme i betragtning. 

Til de 20 projekter hører bl.a. 

herregårdsteater, kontorarbejdspladser, 

malteri, biomedicinsk 

udviklingscenter, jagtslot, 

økologisk ambassade og moderne 

musik i historiske rammer. 

Realdania har afsat op til 

65 mio. kr. Læs mere om kampagnen 

og projekterne på 

www.fremtidensherregaard.dk. 

På Borreby Gods ved Skælskør har man en vision om at kombinere de 

velbevarede bygninger med godsets teater- og kulturtradition. 

Hako Citytrac 

4200 med græs/løvsuger 

med 1200 liters vacuumtank 

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3 

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Automatisk 4 WD i arbejdsområde 

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t 

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug 

Tømningshøjde 1,95 m 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Hako forhandling i Danmark siden 1960 

Stort fleksibelt centersug 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


‘Færdig have’ er kommet for at blive 

Er forbrugernes krav om store planter og ‘færdige haver’ en varig tendens eller bare et 

forbrugsflip? Planteskoleejer Lars Strarup i Ringe mener at tendensen er varig. 

Tekst og foto: Arne Kronborg 

Et varmt emne i planteskoler, 

havecentre og anlægsbranchen 

i sommer har været 

færdige haver. Det fænomen 

at forbrugerne bestiller en 

‘færdig’ have hos en anlægsgartner, 

gerne efter dennes 

oplæg så de er fri for at tænke 

på andet end regningen som 

midt i en forbrugsfest blot er 

en blandt mange. 

Og skal der suppleres, for 

eksempel i havens krukker, 

sker det med store planter der 

giver et fornyet indtryk af haven 

- en ny oplevelse - straks 

planterne er sat der. Vente på 

at en plante vokser og folder 

sig ud eller en have gror op, vil 

de ikke. 

Er det en trend der holder? 

Skal man som planteskole, anlægsgartner 

eller havecenter 

indstille sig på den og indrette 

sin produktion og virksomhed 

efter den? Eller er det bare et 

københavnerfænomen, en 

dille der går i sig selv når afmatningen 

kommer. Og det 

gør den vel? Spørg Lars Strarup 

på Møllegårdens Planteskole 

lidt uden for Ringe mellem 

Odense og Svendborg. 

Som manden bag Færdig 

Hæk-konceptet var han først 

færdig. Han må vel vide om 

30 

det er en tendens eller en dille. 

„Når forbrugerne beslutter 

sig for at gøre noget ved haven, 

forventer de at kunne 

gøre det færdigt. De køber jo 

heller ikke et køkken uden låger,“ 

siger Lars Strarup. „Nok 

har vi fået mere fritid, men vi 

har også fået mange flere fritidstilbud. 

Vi har travlt når vi 

har fri. Folk har mindre tid til 

haven. Så vil de da ikke gå og 

vente på at den vokser op.“ 

Også han mærker som sin 

kollega Frode Jensen i Sabro, 

(se Grønt Miljø 10/2008, side 

36) at den generation der nu 

køber hus og stifter hjem er 

uden haveerfaring. Mange af 

de unge er vokset op i et parcelhus, 

men de har ingen fornemmelse 

for haven. De har 

ikke været med i havearbejdet 

- luget, slået græs, gravet kartofler 

op. De ved ikke at en have 

vokser op og hvordan. Men 

de ved at man kan sidde i den, 

grille bøffer og drikke rødvin. 

„Dertil kommer at vi flytter 

mere end vi gjorde for en generation 

siden. Dengang blev 

man boende når man havde 

fået eget hus. I dag flytter vi 

efter behov - hvis vi lige ser 

bort fra stilstanden på boligmarkedet 

i disse år. Og når vi 

flytter, vil vi ikke vente på haven. 

Den skal være i orden, så 

vi kan bruge tiden på at nyde 

den,“ forklarer Lars Strarup. 

Lidt stille tid forude 

„Lige nu tror jeg at vi står foran 

nogle lidt stille år. Heller 

ikke jeg ved hvor mange og 

hvor stille de bliver. Men også 

planteskolefolk ved at konjunkturerne 

går op og ned. Efter 

gode år kommer knapt så 

gode. Men generelt er jeg sikker 

på at forbrugerne fremover 

vil have køkkener med låger.“ 

Lars Strarup ser udviklingen 

som en meget stor chance for 

branchen. Den skal, mener 

han, i meget højere grad end i 

dag præsentere ideer og færdige 

løsninger i stedet for produkter, 

akkurat som køkken-, 

badeværelses- og møbelfirmaer 

præsenterer de færdige rum 

- ikke vandhaner, gulvafløb og 

gyngestole. Producenter og 

forhandlere ved at det er større 

og dyrere planter der bruges 

i færdige løsninger, men 

det ved forbrugerne ikke. De 

køber løsningen. 

„Det interesserer dem ikke at 

de kan få mindre og billigere 

planter, for det er ikke den løs- 

Møllegårdens Planteskole blev grundlagt med hovedvægten på barrodsplanter, men de færdige hækplanter - 

her bøg - udgør en stadig større del af produktionen. 

ning de vil have,“ pointerer 

Lars Strarup. „For forbrugerne 

kan det være valget mellem at 

modernisere køkkenet eller 

haven. Det er det marked vi 

skal operere i, blandt andet 

ved at tilbyde flotte rum og 

færdige løsninger. Vi skal holde 

op med at konkurrere indbyrdes 

om at levere de billigste 

planter. Vi skal stå sammen om 

at konkurrere med køkken-, 

badeværelses- og møbelbranchen 

om forbrugernes store investeringer. 

De er klar til at betale 

for de rigtige løsninger. 

Det ser vi jo i køkkenerne,“ 

mener Lars Strarup. 

Ærgerlige raftehegn 

Det var nu ikke efter en analyse 

af forbrugeradfærd i fritidssamfundet 

at han fandt på 

Færdig Hæk-konceptet. 

„Jeg undrede mig bare over, 

at det ikke var muligt at købe 

et par store hækplanter så 

man kunne lappe sin hæk hvis 

der af en eller anden grund - 

en opgravning eller en bil på 

afveje - kom et hul i den. Så 

skulle man se på det hul i seksotte 

år til nye planter var vokset 

op. Det syntes jeg var ærgerligt 

for dem der gik ud 

over, og det ville jeg gerne 

gøre noget ved. Og så ærgrede 

det mig når jeg så at haveejerne 

satte raftehegn eller 

plankeværk rundt om haven 

fordi de ikke ville vente på en 

hæk. Det var jo ikke nogen revolutionerende 

idé. Jeg havde 

været nogle år hos Kortegaards 

Planteskole i Langeskov, 

og derfra vidste jeg lidt 

om hvordan man laver store 

planter, og hvordan man flytter 

dem.“ 

Siden 1984 havde Lars Strarup 

haft egen planteskole med 

en stor produktion af traditionelle 

barrods hækplanter, og 

han var med til at stifte salgsselskabet 

Prima Plant i 1992. 

„Fordi det måtte være bedre 

at planteskoler gik sammen 


Flere materialer blev afprøvet som bund i Færdig Bunddække-kulturerne før løsningen blev fundet: et groft, fuldt nedbrydeligt net af kokosfibre som 

Lars Strarup løfter op i. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere „færdige“ planter og haver i fremtiden. 

om at ansætte en professionel 

sælger i stedet for at de hver 

for sig kørte landet rundt i hælene 

på hinanden,“ som han 

siger. 

Kollegerne mente bestemt 

at selskabet ville kunne sælge 

store hækplanter. 

Fra idé til produktion 

Så kom nogle år da ideen skulle 

omsættes i praksis, så der 

kom en rationel produktion ud 

VÆKSTPUNKTER 

Dagspressens meddelelser 

om planteskoler der lukker 

eller sælger jorden fra og 

fortsætter som havecentre, 

kan efterlade det indtryk at 

dansk planteproduktion er 

under afvikling. Det er dog 

ikke tilfældet. Uden for 

dagspressens bevågenhed 

findes mange planteskoler 

der ikke bare overlever, 

men vokser. Grønt Miljø 

besøger i denne artikelserie 

nogle af dem. 

af den. Plantetæthed, rækkeafstand, 

vanding, gødning, 

formning til hæk og ikke 

mindst rodbeskæring. 

„Roden skal beskæres for at 

planterne kan danne en tæt 

rod i rodklumpen - en masse 

små rødder der er klar til at 

komme i gang når planterne 

sættes ud på blivestedet. Men 

man skal ikke beskære hele roden 

på én gang, så går tilvæksten 

i stå. Så vi beskærer dem 

på den ene side og i bunden 

det ene år, den anden side og i 

bunden det andet år. Bundbeskæringen 

skal hindre at der 

dannes pælerod som går dybt i 

jorden og ville gøre det besværligt 

at tage planterne op. 

Færdig Hæk-konceptet betyder 

ikke kun at planterne leveres 

i ‘færdig højde’, f.eks. 150 

eller 180 cm, men også at der 

kan plantes hæk en større del 

af året, om end ikke hele året. 

„Vi tager nogle planter op 

om foråret og sætter dem i 

indslag med henblik på levering 

i løbet af sommeren. Planterne 

kan bedre klare at blive 

plantet sent, når de har været 

taget op på et normalt tidspunkt, 

end hvis vi tager dem 

op midt i vækstsæsonen. Men 

vi er forsigtige med at levere 

om sommeren. I en normal 

dansk sommer med gråvejr og 

byger kan det gå, men vi leverer 

helst ikke under en hedebølge,“ 

siger Lars Strarup. 

Lidt for meget liguster 

Hovedkulturen var og er bøg 

og liguster, og de dækker stadig 

hver cirka 40% af produktionen, 

resten fordelt på godt 

en halv snes slægter og arter. 

Men Lars Strarup gør meget 

for at udvide sortimentet og 

udvikle sin virksomhed. Man 

ved jo aldrig hvad der kan blive 

efterspørgsel på. Og han ser 

en faglig udfordring i at få flere 

slægter og arter ind i konceptet. 

Som udgangspunkt 

skulle det nok kunne lade sig 

gøre, mener han, men måske 

skal nogle behandles lidt anderledes 

end andre, og så må 

man jo finde ud af det. 

Endelig synes han rent privat 

at det af og til kan blive for 

meget med liguster gade op 

og gade ned i et helt villakvarter. 

Eller bøg. Den bedste måde 

at gøre noget ved det på, 

er at præsentere noget andet. 

Blomstrende klippede hække 

f.eks. bærmispel, Amelanchier 

lamarckii, surbær, Aronia melanocapa, 

foruden tjørn og spiræa. 

„De er ikke sværere at holde 

end andre klippede hække. 

Det er kun et spørgsmål om at 

klippe dem på et andet tidspunkt 

end bøg og liguster, 

nemlig lige efter blomstringen 

om foråret eller i forsommeren,“ 

fortæller Lars Strarup. 

I marken står også et par 

rækker med kirsebærkornel, 

Cornus mas, men de er ikke i 

sortimentet endnu, og det er 

et åbent spørgsmål om de 

kommer det. Planten er uhyre 

langsomtvoksende, det vil tage 

sin tid inden den bliver både 

høj og tæt som en hæk. Men 

når den bliver det, er den flot 

med sine særprægede gule 

blomster i marts - i milde vintre 


måske februar. „Lad os nu se,“ 

siger Lars Strarup med fynsk 

tålmodighed. 

Kirsebærkornellerne står ved 

siden af et par rækker med pyrenæisk 

røn, Sorbus mougeotii. 

„Et rønnehegn bliver aldrig 

tæt som en ligusterhæk. Men 

der er brug for et rønnehegn 

mange steder. Sorbus mougeotii 

er især god på vindudsatte 

steder, og hvorfor skulle et 

rønnehegn ikke kun leveres 

lige så færdig som en hæk, siger 

han. 

Kan stadig blive bedre 

Selv om der arbejdes med produktudvikling 

på både langt 

og meget langt sigt, skal der 

også være tid og kræfter til 

forbedringer i det nuværende 

sortiment. Nyeste tiltag er at 

planterne ikke kun beskæres 

på siderne, men skæres lidt i 

kegleform så de i højere grad 

står hver for sig i marken. 

„De store planter gror jo ind 

i hinanden, mens de står hos 

os. Det skal planter jo gøre i en 

hæk. Men når vi bryder hækken 

op og står med de enkelte 

planter, mangler nogle af dem 

en gren her og der fordi pladsen 

i hækken var optaget af en 

gren fra naboplanten som 

havde været hurtigere ude. Så 

nu forsøger vi at holde hver 

plante for sig så alle planter 

32 

har alle grene i behold og er 

klar til at gro sammen som de 

nu kan finde ud af det når de 

kommer ud på blivestedet.“ 

Færdig Hæk blev introduceret 

i 1995, men Lars Strarup 

har stadig en produktion af 

‘gammeldags’ barrodshækplanter. 

Det bliver til ca. halvanden 

til to millioner planter 

om året. Da Færdig Hæk var 

godt i vej, introducerede Møllegården 

Færdig Bunddækkekonceptet. 

Heller ikke det er 

noget særligt, skal man tro 

manden bag. 

„Den idé er taget direkte fra 

produktionen af rullegræs. Det 

lå da lige for,“ siger Lars Strarup. 

„Det må være lige så 

nemt at rulle et bunddække 

sammen som at rulle græs 

sammen, tænkte vi.“ 

Tunge ruller 

„Men selvfølgelig har vi skullet 

gøres vores erfaringer ned 

hensyn til plantevalg, stikketidspunkt, 

plantetæthed, klipning 

og så videre. Det tog totre 

år før vi kunne sige vi 

havde en produktion.“ 

„Rullerne med bunddække 

er kun halvt så lange som 

græsruller for at holde vægten 

nede så både vores medarbejdere 

og kunderne kan håndtere 

dem. De lægges ud med 

håndkraft, og sådan bliver det 

■ Etableret i 1984 med 

vægt på produktion af ungplanter 

og barrodsplanter. 

■ I dag specialiseret i varemærkerne 

Færdig Hæk ® 

og Færdig Bunddække ® MØLLEGÅRDENS 

PLANTESKOLE APS 

. 

■ 20% af produktionen eksporteres, 

især til Sverige, resten 

afsættes til havecentre 

og professionelle plantebrugere 

herhjemme. 

■ Der er 10 faste medarbejdere 

som suppleres med 

cirka 20 danske og udenlandske, 

i højsæsonen. 

Møllegårdens Planteskole Aps 

Ravnshøjgyden 6, Sdr. Højrup, 

5750 Ringe. 

www.primafaerdig.dk 

nok ved at være, lige som det 

meste rullegræs lægges med 

håndkraft. Det nytter jo ikke at 

man kan få en maskine til at 

gøre det hvis maskinen ikke 

kan komme ind i haven,“ forklarer 

Lars Strarup, suppleret 

af sin salgskonsulent Flemming 

Rasmussen der tidligere har arbejdet 

med rullegræs. 

Bunddækket etableres på et 

stykke sort plastic der rulles ud 

på marken. Derpå lægges siveslanger 

og derover et groft net 

af kokosfiber som skal holde 

på rødderne. Oven på lægges 

Færdig Hæk-sortimentet netop nu: 

Navr, Acer campestre 

Bærmispel, Amelanchier lamarkii 

Surbær, Aronia melanocarpa 

Sibirisk ærtetræ, Caragana arbosrescens 

Avnbøg, Carpinus betulus 

Skarlagentjørn, Crataegus intricata 

Engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna 

Bøg, Fagus sylvatica 

Rødbøg, Fagus sylvatica ’Purpurea’ 

Storbladet liguster, Ligustrum ovalifolium 

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Atros’ Dafo 

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Liga’ Dafo 

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Listrum’ Dafo 

Ribes alpinum ’Dima’ Dafo 

Pyrenæisk røn, Sorbus mougeotii 

Snedrivebusk, Spiraea cinerea ’Grefsheim’. 

Buketspiræa, Spiraea vanhouttei 

Småbladet lind, Tilia cordata 

Færdig Bunddække-sortimentet netop nu: 

Dværgmispel, Cotoneaster ‘Coral Beauty’ Dafo 

Pandajordbær, Fragaria ‘Pink Panda’ 

Skovjordbær, Fragaria vesca ‘Rügen’ 

Vedbend, Hedera ‘Hesma’ Dafo, ’Hevil’ Dafo, ’Hestor’ 

Nåletrædepude, Leptinella dioica 

Almindelig trædepude, Leptinella squalida 

Myrtegedeblad, Lonicera ‘Maigrün’ 

Ligustergedeblad, Lonicera pileata 

Liden singrøn, Vinca minor 

Krybende guldjordbær, Waldsteinea ternata 

fem centimeter spagnum som 

der stikkes og dyrkes i. 

„Vi prøvede meget forskelligt 

for at finde frem til det 

rette net, lige fra hønsetråd til 

diverse plasticnet. Men vi nåede 

frem til at nettet skulle 

være biologisk nedbrydeligt så 

man ikke står og graver i hønsetråd 

hvis det en dag skulle 

blive nødvendigt at fjerne 

bunddækket.“ 

Planterne stikkes sidst på 

sommeren, som regel af skolepiger. 

Kulturerne klippes maskinelt 

én gang om efteråret 

og en gang om måneden den 

følgende vækstsæsonen, inden 

de er klar til salg fra efteråret. 

De vinterdækkes med groft 

plastnet - nærmest som det 

man køber kartofler i. Det giver 

lidt læ og lidt skygge, nok 

til at hindre udtørring. 

Ved høsten kommer en maskine 

og løfter det hele, skærer 

måtterne i 40 cm brede og 125 

cm lange baner som rulles og 

pakkes på en vogn. Plastic og 

siveslanger kasseres. 

„Omhyggelig vanding er 

selvfølgelig vigtigt når der ikke 

er mere jord under planterne, 

men vi har lært at dræn er lige 

så vigtigt. Så på den nye bunddækkemark 

der skråner en del, 

har vi lagt et godt dræn på det 

laveste punkt,“ forklarer Lars 

Strarup. 

Jorden har det hårdt 

Da han anlagde sin planteskole 

var den på ti hektar. I dag 

har han 90, men der er kun 

planteskoleplanter på godt 

halvdelen. Resten sås til med 

korn. Ikke fordi byg giver bedre 

afkast end planteskoleplanter, 

men så jorden kan hvile. 

„Hvis vi konstant brugte 

samme jord til planteskoleplanter, 

kunne vi få problemer 

fordi jorden bliver kørt fast. Vi 

kører med tunge maskiner hen 

over jorden mange gange, og 

desværre kører vi mest om foråret 

og efteråret når jorden er 

blød. Så jorden har brug for en 

pause med mellemrum så den 

kan få vejret.“ Lars Strarup siger 

at han ikke har flere færdig-ideer 

lige nu, men tilføjer, 

at „et eller andet har man jo 

altid i tankerne.“ 

Automatisk opgravning 

Lige nu er det en fuldautomatisk 

portaltraktor der optager 

ham. En maskine der, når den 


‘Ude bagved’ har Lars Strarup adskillige planteslægter under observation som mulige nye hækplanter. 

Klippede blomstrende hække ser han muligheder i, eller hvad med - som her - snebær? 

er færdigudviklet, kan køre 

hen over hækkene, automatisk 

finde planterne i den rigtige 

højde, grave dem fri i rækken, 

lægge net om klumpen og 

sætte dem uden for rækken til 

afhentning. Og så skal den naturligvis 

kunne forsynes med 

klippere og sprøjter. Men der 

er et stykke vej endnu i udviklingen, 

f.eks. evnen til at finde 

planterne i den rette højde. 

„Der vil altid være variation i 

rækkerne, mest i bøg og andre 

frøplanter, men også i stiklingekulturer 

som kan variere på 

grund af forskelle i jorden. En 

lille plet med lidt lettere jord 

vil kunne ses på planterne når 

de står på stedet tre-fire-fem 

år. Derfor kan man ikke bare 

høste en række eller ti og få 

det antal planter man ønsker i 

Portaltraktoren her skal når den er 

færdig selv kunne finde planterne 

i den ønskede størrelse i marken, 

tage dem op, lægge net om rodklumpen 

og sætte planterne uden 

for rækken. 

en bestemt størrelse. Man er 

nødt til at køre rækkerne igennem 

og finde dem man skal 

bruge, og det skal vi så have 

lært traktoren.“ 

Den del af portaltraktoren 

der lægger net om rodklumpen 

er patenteret så den også 

kan bruges i andre produktioner, 

men resten af maskinen er 

der vist ikke så meget nyt i at 

det kan patenteres, mener Lars 

Strarup. 

Tid, plads og folk til nyt 

Traktoren udvikles i samarbejde 

med en tidligere kvægavler 

han stødte på, men udviklingen 

af maskiner er næsten lige 

så vigtig som udviklingen af 

nye produkter i planteskolen. 

„Vi er nødt til at sætte tid og 

kræfter af til det. Vi skal finde 

Fire spader, to på hver side af 

planten i en 45-grader vinkel, 

sænkes omkring planten. I den 

ønskede dybde skubbes spaderne 

ind under rodklumpen så planten 

graves fri. 

folk der kan, og som synes det 

er lige så sjovt som vi synes, og 

de må gerne vide lidt om alt 

muligt. Man ved aldrig hvornår 

man skal ud og lede efter 

et specielt leje, og så er det 

rart med folk der ved noget 

om det eller kender nogen der 

kan finde ud af det.“ 

Derfor er planteskolens 

værksted ikke blot indrettet 

og bemandet til reparation og 

vedligehold, men også til udvikling. 

Fordi det er sjovt, men 

især fordi det er nødvendigt. 

„Timelønnen herhjemme er 

jo noget højere end i lande vi 

konkurrerer med. Derfor må vi 

sørge for at have en mere effektiv 

produktion, blandt andet 

ved at mekanisere hvor vi 

kan. Men planteskolebranchen 

er jo lille. De store maskinfa- 

Spaderne lukker om rodklumpen 

så planten kan løftes hvorefter en 

holder med nettet svinger ind under 

planten. Holderen lukker nettet 

i bunden med en klips, og spaderne 

sænker planten i nettet. 

brikker og -udviklere synes ikke 

vi er interessante. De kan 

ikke sælge så mange nyudviklede 

maskiner til branchen som 

de synes der skal til før det er 

rentabelt. Det er vanskeligt at 

få dem med på ideerne. Så må 

vi jo prøve selv.“ 

„Vi bliver aldrig færdige, så 

vi kan sige at denne virksomhed 

er så god som den kan blive. 

Der vil altid ske et eller andet 

vi skal reagere på. Ellers 

kan vi da heldigvis selv få en 

idé en gang imellem. Det ville 

blive kedeligt hvis vi en dag 

var færdige,“ siger Strarup. 

Hvis traktoren, når den er 

færdig, skal kunne alt det der 

forventes af den, skal planterne 

stå på helt lige rækker og 

med præcis den planteafstand 

traktoren har fået besked om. 

Så på Møllegårdens Planteskole 

styres plantemaskinen af satellitter 

via gps, og Lars Strarup 

glæder sig over at den allernyeste 

teknik dermed kan holde 

nogle af fagets gamle dyder i 

hævd i stedet for at løbe dem 

over ende. „Så får vi de helt 

lige rækker, og det er nu en 

rar fornemmelse. Man er vel 

planteskolemand, siger han. ❏ 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelancejournalist 

med speciale i de grønne emner. 

HÆKPLANTEKLUBBEN 

Møllegårdens Planteskole er et af 

medlemmerne i hækplanteklubben 

under Dansk Planteskoleejerforening. 

De øvrige er: 

Akkerup Planteskole, Hårby 

Buddes Planteskole, Bogense 

Børsting Mikkelsens Planteskole, Randers 

Hedeselskabet, Fårvang 

Heides Planteskole, Thisted 

Holdens Planteskole, Vejen 

Højgaard Planteskole, Højslev 

Højmoses Planteskole, Spjald 

Juelsminde Planteskole, Juelsminde 

K.S. Nielsens Planteskole, Varde 

Lund-Andersens Planteskole, Gørlev 

Mariager Planteskole, Mariager 

Nibe Planteskole, Nibe 

Niels Kirketoftes Planteskole,Tarm 

Nielsens Planteskole, Holsted 

Nielsens Planteskole, Varde 

Salling Planteskole, Roslev. 

Til sidst sættes planten uden for 

rækken den stod i. Maskinen kører 

videre og finder næste plante 

der opfylder bestillingen. Når opgravningen 

er slut kan planterne 

nemt samles ind på en vogn. 


Her slæbes bæredygtigt FSC-træ ud af den sydamerikanske regnskov, men hovedparten af verdens skovhugst 

er ikke bæredygtig. Det årlige tab af skov anslås i ny undersøgelse til 2-5 billioner dollars. Foto: FSC Danmark. 

Naturtab er dyrere end finanskrisen 

Den internationale finanskrise 

løber i denne tid med al opmærksomhed, 

men hvert eneste 

år mister vi alle skovværdier 

der langt overstiger dette 

års konsekvenser af bankernes 

grådighed. Det viser en undersøgelse 

som EU-kommissionen 

offentliggjorde i oktober. Her 

bliver det anslået at jordklodens 

årlige tab af skov er mellem 

2 og 5 billioner dollars. 

Det svarer til mellem 10 og 25 

millioner millioner kroner. 

Undersøgelsen har blandt 

34 

andet set på hvad det ville koste 

hvis vi mennesker selv skulle 

sørge for at absorbere samme 

mængder kuldioxid eller 

skabe lige så meget rent vand 

som de fældede skove. Undersøgelsen, 

The Economics of 

Ecosystems and Biodiversity, 

konkluderer at vi i fremtiden 

selv skal betale for de ydelser 

som verdens skove og økosystemer 

i dag stiller gratis til rådighed. 

Og det drejer sig ikke 

om småpenge. 

Lederen af undersøgelsen, 

Smart saltspreder sparer på saltet 

Op til vinterens komme har 

Bogballe præsenteret sin Slinje 

af saltspredere med kapacitet 

fra 130 til 1.050 liter. Hvis 

sprederens kørehastighed ændres, 

forbliver doseringen den 

samme da sprederen automatisk 

regulerer op eller ned for 

udløbet. Ved fuldt stop lukkes 

udløbet helt. Herved undgås 

overdosering og eventuelle 

følgevirkninger på beplantning 

samtidig med at der spares 

salt. Sprederne kan også 

anvendes til topdressing af 

golfbaner samt spredning af 

mineralgødning i parker og 

lignende. www.bogballe.com 

økonom Pavan Sukhdev fra 

Deutche Bank understreger 

over for BBC News at prisen på 

den nuværende finanskrise 

ikke når regningen for den 

økologiske destruktion til sokkeholderne. 

„Den er ikke kun 

større, det er også uden ophør. 

Det er sket hvert eneste år, år 

efter år. Så mens Wall Street 

og finanssektoren indtil videre 

efter forskellige beregninger 

har tabt mellem 1 og 1,5 billioner 

dollars, mister vi med den 

nuværende fart naturkapital 

RGi har købt Veksø 

og Lampas 

Den østjyske sammenslutning 

af elforsyningsselskaber, NRGi, 

har opkøbt lampeproducenten 

Lampas og byrumsproducenten 

Veksø og slået dem sammen 

under navnet Veksø A/S. 

Det er sket for at udbygge forretningsområdet 

med energibesparendebelysningsarmaturer 

og byrumsinventar, oplyser 

NRGi der henviser til at flere 

og flere kommuner og større 

bygherrer efterspørger totale 

løsninger med intelligente informationsstandere 

og belysning 

der tilgodeser bymiljø, 

design og energieffektivisering. 

Der er sket en stor udvikling 

siden Veksø engang startede 

sin produktion med at 

lave cykelstativer. 

for mindst mellem 2 og 5 billioner 

dollars hvert eneste år.“ 

Pavan Sukhdev og hans forskere 

har undersøgt værdien 

af naturens ydelser fordi det 

tidligere har været svært at få 

beslutningstagere og internationale 

virksomheder til at 

tage hensyn til naturen for naturens 

egen skyld. Der skal kroner 

og ører på bordet. 

Næste skridt i fasen blive at 

skabe en række værktøjer til 

slutbrugere overalt i verden 

der er interesserede i at vurdere 

hvor meget biodiversitetens 

og økosystemernes ydelser er 

værd i ussel mammon. Derfor 

beder EU-kommissionen alle 

interessenter om at indsende 

beviser på de økonomiske konsekvenser 

af tabet af biodiversitet. 

Man kan indsende papers, 

rapporter, datakort eller 

andet materiale i elektronisk 

format, hvad enten dine observationer 

eller resultater er af 

betyning for politikere, businessfolk 

og industri eller forbrugere 

og borgere. På siden 

http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm 

findes de relevante e-mailadresser. 

Alle brugbare input vil 

blive anerkendt i de endelige 

resultater der forventes klar i 

2010. Deadline for indsendelse 

er 31. marts 2009. llt 

KILDER 

www.bbc.co.uk. 

http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm.http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/economics/pdf/ 

teeb_report.pdf. 

Quappen er ny 

knækstyret tysker 

Fire modeller af minilæsseren 

Quappen kan nu fås på det 

danske marked. De kompakte, 

knækstyrede minilæssere er 

ifølge importøren Ingemann 

Larsen tysk kvalitet der holder. 

De fås med tre- eller firecylindrede 

Yanmar-motorer og kan 

løfte mellem 1200 og 2200 kg. 

Forhjul og baghjul kan arbejde 

uafhængigt af hinanden. 

www.ingemann-larsen.dk. 



Skolens og børnehavens gode legeplads 

Børnene skal møde større mangfoldighed og de voksne skal med ud, viser Ålborg-undersøgelse 

De fleste børn i børnehaver 

og skoler vil gerne være 

ude, og i skolen efterlyser nogle 

børn tilmed mere tid ude. 

Men udemiljøet kan bruges 

bedre end det bliver i dag, både 

ved at tilføre legepladserne 

større mangfoldighed og aktivitesmuligheder, 

og ved at de 

voksne går mere foran. 

Det fremgår af projektet 

‘Den gode legeplads ud fra 

børns perspektiv som fra marts 

til juni 2008 blev udført i Aalborg 

Kommune. Projektet er 

udført af Lise Nevstrup Andersen, 

ergoterapeut med masteruddannelsen 

Nature, Health 

and Garden fra Sveriges Lantbruksuniversitetet. 

Undersøgelsen omfattede 

skoler og børnehaver. To skoler 

var med med to 1. klasser 

og en 3. klasse foruden alle de 

børn som var på legepladsen i 

frikvartererne og i den kommunens 

fritidsordning. Seks 

børnehaver var med fra både 

nye byområder, gamle byområder 

og landområder. I alt var 

263 børnehavebørn involveret. 

Hver børnehave og skole 

blev besøgt tre dage i træk. 

Børn og voksne blev fulgt af 

observationer på legepladsen 

eller skolegården og på ture i 

lokalområdet. Det skete bl.a. 

med aktivitetskort hvor det 

blev registreret hvor børn og 

voksne var på givne tidspunkter, 

og hvad deres bevægelsesmønster 

var. Hertil kom samta- 

36 

ler og gåture med børn som viste 

deres bedste legested, interview 

af mindst en ansat pr. 

sted samt fotos og tegninger 

af børnenes foretrukne plads. 

Børnenes favoritsteder 

De foretrukne steder - favoritstederne 

- er især steder med 

stationære legeredskaber (især 

gynger, klatretårn, sandkasser, 

koldbøttestativ), men også steder 

med legetøj og flytbare 

elementer. I skolen har børnene 

ikke adgang til legetøj mv. 

Det savner de i frikvarteret, 

fortæller de. 

I skolegården efterlyser børnene 

flere blomster og træer. 

Børnene går op i farver og detaljer 

på legeredskaber som 

ligner noget, f.eks. et legehus 

og et skib. Børn ser gerne at de 

males og får flere detaljer så 

det bliver mere vellignende. 

De går også op i om redskaberne 

er vedligeholdte, og om 

der ligger affald på pladsen. 

Der er også favoritsteder 

børnene ikke fortæller om, 

men som observeres. Det er 

steder hvor de er til stede med 

sig selv i ensomhed og ro eller 

med en ven. Det kan være huler, 

gemmesteder, hvilepladser 

og steder hvor børnene sidder 

og kigger på de andre børn. 

Andre favoritsteder er steder 

med mulighed for at lege med 

vand, sand, træer, buske, grene, 

sten, blomster, sten og små 

dyr væsentlige fordi de kan 

Et lille hvil mens man ser på de andre børn. Det skal der også være 

plads til på legepladserne, og de savnes i skolegårdene. 

indgå som kreative elementer i 

legen. Disse muligheder er der 

ikke altid, men skolebørnene 

efterlyser dem. 

I børnehaven er børnene tit 

trætte før og efter frokosten 

og bruger en fantasifuld variation 

af hvilepladser. I skolen viser 

nogle børn tegn på træthed 

og hænger f.eks. op ad 

nettene til klatrestativet, ligger 

i sandet eller i buske, går rundt 

alene eller sidder i legehuse. 

Der er derfor behov for flere 

hvilesteder i skolegården, siger 

Lise Nevstrup Andersen. 

Det typiske mønster 

Når børnene kommer ud fra 

bygningen ser man et typisk 

mønster: de går målrettet til 

en bestemt mødeplads. Det 

kan være stationære legeredskaber 

som gynger, klatretårn 

eller legehus. Det kan være andre 

steder: ved et træ, på boldbanen, 

på bakken eller ved 

bænken. Eller det kan være 

der hvor de finder legeredskaber 

som et køretøj, en bold, en 

vogn med ting i eller en bunke 

brædder. 

Ved disse holdepunktet samles 

børnene i mindre grupper. 

Børnene i børnehaven spredes 

bagefter og leger mange steder. 

Børnene i skolen bliver 

derimod overvejende samme 

sted, måske fordi der ikke er så 

mange andre muligheder. Skolegården 

savner varierede legesteder, 

legeredskaber og har 

for lidt plads pr. barn. Legen 

tager derfor udgangspunkt i 

den leg mødepladsen muliggør, 

f.eks. at gynge, klatre og 

spille bold. Kun de færreste 

finder andre lege. 

De voksnes favoritsteder 

De voksne er ofte positivt indstillede 

over for børnehavernes 

udeareal, især når der er praktiske 

opgaver og aktiviteter at 

gøre samme med børnene. Her 

spiller det en væsentlig rolle at 

legepladsen er indrettet med 

hyggelige og praktiske rum 

hvor man kan studere planter 

og dyr, plukke frugt, dyrke 

grøntsager, tænde bål, arbejde 

med praktiske afgrænsede opgaver. 

Det ses også som en fordel 

når der er gode siddepladser 

samt indrettede uderum til 

leg og læring. 

De voksnes favoritpladser på 

børnehavernes legepladser varierer 

afhængig af de voksnes 

interesser og værdier, og 

legepladsernes udformning. 

Favoritpladser beskrives ofte 

som steder hvor voksne kan 

udrette noget meningsfyldt, 

og få tiden til at gå på en god 

måde med børnene - i en leg, i 

en fælles oplevelse i naturen 

eller i en praktisk opgave. Det 

ansporer de voksne hvis stedet 

pirker til den voksnes interesse, 

viden eller barndomsminder. 

Nogle voksne har ikke en 

speciel favoritplads hverken på 

legepladsen eller i naturen, 

Voksne vil gerne gøre noget praktisk og meningsfyldt med børnene, 

give viden videre og lade børnene forundres. 


Der skal stilles krav til de udendørs omgivelser ved børnehaver og skolegårde så det udendørs miljø har mulighed for at være stedet, hvor alt sker i 

barnets verden - fra leg og læring til et frirum i hverdagen. 

men foretrækker at være dér 

hvor børnene er glade for at 

være. Mange voksne i børnehaverne 

vil dog i alle tilfælde 

gerne være ude og mange 

foretrækker at komme på ture 

i skoven, ved vandet og offentlige 

arealer som er let tilgængelige 

områder. 

De voksne giver ikke skolegårdene 

gode karakterer til 

undervisningsbrug. Det forsøger 

de at kompensere ved at 

bruge de lokale naturområder 

eller parker. Der er ønsker om 

at etablere steder i skolegården 

hvor børnene kan udfolde 

sig fysisk f.eks. på en forhindringsbane 

og ønske om grønne 

områder med mulighed for 

at klatre, bygge hule og i øvrigt 

bruge fantasien. Der er 

desuden ønsker om flere muligheder 

for læring og undervisning 

udendørs. De voksne 

på skolen er heller ikke selv 

meget ude. Der er derfor forslag 

om at etablere en lukket 

have til pauser og møder. 

De gode erfaringer 

Børns interesse for at lege, bevæge 

sig og lære i naturen 

dannes tidligt i børnenes liv, 

understreger Lise Nevstrup Andersen. 

De gode oplevelser 

som finder sted i naturen eller 

på legepladsen, er med til at 

danne gode vaner og mønstre 

i voksenlivet og danner bag- 

grund for vores livsstil. Voksne 

som har gode minder og erfaringer 

fra barndommen kan 

bedre præge børnene med positive 

oplevelser i naturen, og 

er dermed med til at fremme 

sundheden hos børnene i børnehaver 

og skoler. Lise Nevstrup 

Andersen påpeger i den 

forbindelse at børn gerne vil 

have deltagende og nærværende 

voksne som gider lege 

eller sætter noget i gang når 

børnene er ude. 

Når voksne går ud, trækker 

de mange børn med sig. Når 

de voksne bliver inde, så bliver 

flere børn også inde. Og når 

børnene selv kan vælge om de 

vil være ude eller inde, vælger 

flere at være inde. Derfor er 

det vigtigt at de voksne er bevidste 

om deres adfærd. De 

kan stimulere børnene langt 

mere til at være ude. 

En større mangfoldighed 

Som en løsning foreslås at man 

kan sætte større personligt 

præg på legepladsen og skolegården. 

Og at man kan gøre 

det med rekvisitter som er tilpasset 

de børn og voksne som 

bruger stedet. Desuden bør legepladser 

kunne ændres og justeres 

i takt med at målgruppen 

ændres, f.eks. med masser 

af flytbare, løse elementer. Også 

lokalhistorie og lokalkultur 

bør udnyttes. På landet kan 

man f.eks. bruge halmballer til 

klatring, hvile og samling. 

I dag er skolegårdene typisk 

gabende tomme og ryddet for 

enhver flytbar ting og legetøj, 

men de kan komme til at tilbyde 

en stor mangfoldighed af 

muligheder så børnene kan 

vælge de udfordringer og lege 

som passer dem bedst. Og man 

kan lægge frikvartererne på 

flere tidspunkter end de traditionelle 

så færre børn skal deles 

om plads og redskaber. 

Ifølge Lise Nevstrup Andersen 

kan der også med fordel 

etableres mange flere stationer 

og rum med legeredskaber 

og elementer til leg og læring. 

Og hun minder om at selv 

større børn har behov for det 

samme som mindre børn, nemlig 

mulighed for mange former 

for bevægelse på varieret terræn, 

hvilepladser, skygge fra 

træer og buske, noget æstetisk 

og sanseligt i form af lyd og 

syn og berøring, rum til at 

være sig selv, rum til at skjule 

sig, men samtidig se andre, 

rum til mindre grupper og rum 

til store grupper børn. 

Der er mange aktører som 

skal samarbejde, og som skal 

få helheden til at fungere på 

legepladsen og skolegården. 

Landskabsarkitekten, arkitekten 

og anlæggerne af bygningerne 

og udearealerne bør 

sikre sammenhænge til mål- 

gruppen. Og de personer som 

vedligeholder og forandrer 

udearealerne, skal kende brugerne 

og de tanker som ligger 

bag anvendelsen af stedet, 

fastslår Lise Nevstrup Andersen. 

Er der bare én person som 

ikke har denne viden kan stedet 

hurtigt tabe sin kvalitet. sh 

KILDER 

Lise Nevstrup Andersen (2008): Den 

gode legeplads ud fra børnenes perspektiv. 

Aalborg Kommune . 66 s. 

Hentes på www.aalborgkommune.dk 

> Park og Natur > Udgivelser. 

Lise Nevstrup Andersen anbefaler følgende 

bøge til inspiration af indretning 

og anvendelse af udearealer ved 

skoler og børnehaver: 

Attwell K, Hauan A, Olsson T, Schytte 

B, Tapaninen R.(2004): Gode udemiljøer 

ved nordiske skoler. 16 eksempler 

fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. 

By og Byg Resultater 034. Statens 

Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk 

Ellneby Y. (2004): Se hvad jeg kan! 

Hvad forældre har brug for at vide 

om børns udvikling. Høst og Søn. 

www.hoest.dk. Oprindelig på svensk. 

Gjesing, G.; Pachai, M. A.; Ørnsholt, R. 

N. (2007): Den daglige dosis i skolegården 

- sådan! Kroghs Forlag. 

www.kroghsforlag.dk. 

Nebelong, H. (2008): Vi leger at… Tanker 

om leg, læring og indretning af 

legepladser og sansehaver for børn. 

Dafolo Forlag. www.dafolo.dk 

Sveriges Kommuner och Landsting 

(2006): Mer åt fler på lekplatsen. Bra 

lekplats för barn med funktionshinder 

bliver bättre lekplats för alla. 

www.skl.se 

Videnscenter for Bevægelseshandicap 

(1998): Legepladsen for alle. Fokus på 

legepladser for børn med bevægelseshandicap. 

www.vfb.dk 

Wilde, K. (2006): Med børnene i haven. 

Originaltitel: Gardening with 

Children. Aschehoug. www.aschehoug.dk. 

Oprindelig på engelsk. 


På vandretur i øhavet 

Den 220 km lange Øhavssti har gjort landet 

omkring det sydfynske øhav tilgængeligt 


Før skulle man helst være 

lystsejler eller kende én for 

at kunne nyde det sydfynske 

øhav, men nu kan det enestående 

kulturlandskab, udsigten 

over øhavet og de internationalt 

anerkendte fugleområder 

også opleves til fods. Under 

navnet Øhavsstien er 220 kilometer 

vandrestier fordelt på 

syv strækninger nemlig blevet 

tilgængelige for naturelskere. 

Men når de mange vandrere 

der allerede siden åbningen i 

2007 har trampet stierne tynde, 

kigger ud over landskabet, 

tænker de nok ikke på at stierne 

ikke altid har eksisteret. 

„Tidligere har du ikke kunnet 

bevæge dig rundt i landskabet. 

Der var måske en isoleret 

skov her, og en isoleret 

markvej dér som så løb lidt ind 

i skoven hvor den sluttede 

blindt. Derfor har adgangen til 

landskabet være dårligt på 

38 

Sydfyn og i øhavet, for vi er jo 

ikke omgivet af store statsarealer. 

Vi har så lavet Øhavsstien 

for at få en sammenhæng i 

områdets mange oplevelsesmuligheder,“ 

fortæller sekretariatschef 

Rico Boye Jensen 

fra det tværkommunale selskab 

Naturturisme I/S. 

Vil ikke på motorvejen 

Sammen med de fire øhavskommuner 

og Landinspektørerne 

Hvenegaard A/S har Rico 

Boye Jensen og Naturturisme I/ 

S gjort Øhavsstien til en realitet. 

Der er undervejs inddraget 

omkring 280 lodsejere med 

hver deres ønsker og krav for 

at lægge jord til projektet. Her 

gjaldt om at holde tungen lige 

i munden for ikke at gå på 

kompromis med stiens kvalitet. 

„Vi har fra starten sagt at 

det ikke giver nogen mening 

at lave en vandresti langs mo- 

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på 

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og 

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver 

fantastisk førerkomfort og udsyn. 

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk 

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 

Går man mod nord fra Faaborg rammer man et af stiens hovedforløb. 

Og får et fantastisk kig ud over sund, by og øhav. Foto: Trine Jensen. 

Hitachi kortradius 

minigravemaskiner 

1 til 5 tons 


Øhavsstien består af i alt syv strækninger på mellem 25 og 39 kilometer. 

Der er blevet lavet en folder til alle syv, og inden næste sommer bliver 

der lavet en større guidebog om hele Øhavsstien. 

torvejen som flere lodsejere ellers 

foreslog. Vi ville heller ikke 

bare sende folk ned og gå på 

stranden. Vi tror på at kvalitet 

er vejen frem, og nu snor stien 

sig igennem landskabet på både 

nye og gamle stier,“ forklarer 

Rico Boye Jensen. På Langelands 

klintekyster har man 

derfor lagt stien oppe på selve 

klinten i stedet for at sende 

folk ned på stranden hvor udsigten 

ikke er lige så storslået. 

Prima Færdig Bunddække ® 

Beplant et areal på ingen tid: 

I løbet at et par timer er anlægget 

gjort færdigt med en flot afslutning 

og med en indbydende finish klar til 

brug. 

Gror på udsatte steder: 

Perfekt til besværlige skråninger, 

hvor renholdelse er vanskelig og 

tidskrævende. 

Planterne gror i en spagnum måtte, 

som forbedrer grobunden. 

Ukrudtsbekæmpelse: 

Tæt plantetæppe, der skærmer af for 

ukrudt. 

Det har krævet kræfter, 

samarbejde og otte millioner 

kroner at skabe Øhavsstien. 

Det er ikke en grussti, men en 

trampesti, så der er blevet ryddet 

beplantning, de blinde 

stier er blevet ført videre, 

markkanter er jævnet ud, og 

der er bygget trapper op og 

ned af skrænter, mens broer 

strækker sig åer og kløfter. 

Fremover står de enkelte kommuner 

for at vedligeholde sti- 

erne og klippe de levende 

hegn, men store dele af stien 

vil ikke kræve det store da den 

bliver slidt af vandrerne. 

En naturpark værdig 

Det er ikke alle stierne der er 

lige trafikerede. På den 20 kilometer 

lange strækning mellem 

Svendborg over Tåsinge til 

Rudkøbing på Langeland er 

der størst chance for at være 

helt alene. Her kommer man 

igennem den gamle skipperby 

Troense, over Siø, forbi den 

fantastiske udsigt til Thurø på 

den anden side af det smalle 

Thursund før man kan drage 

videre gennem kystskovene, 

forbi Valdemars Slot som Christian 

IV byggede til sin søn Valdemar 

Christian og langs 

Lunkebugt der ud over sin 

naturskønhed også er kendt 

for de mange vrag af torpedobåde 

som tyskerne sprang i 

luften da krigen var tabt. „Det 

er en af de rigtig gode strækninger, 

og det er en fantastisk 

tur, men der er ikke så mange 

igen der kommer helt derud,“ 

forklarer Rico Boye Jensen. 

Det sydfynske øhav er ifølge 

Rico Boye Jensen også en ‘kraf- 

Møllegårdens Planteskole Aps 

Ravnshøjgyden 6 - Sdr. Højrup 

5750 Ringe Tlf. 6599 2195 Fax 6599 2102 

Mobil tlf. +45 4031 8055 +45 2134 2133 

www.primafaerdig.dk 

mail: info@primafaerdig.dk 

Færdige løsninger: 

tig bobler’ til at blive et af de 

næste områder der bliver udråbt 

til nationalpark. 

„Rent naturmæssigt har vi jo 

den kæmpe fordel at vi er et 

område som ikke findes lignende 

i de andre nationalparker. 

Du har jo det typisk danske 

landskab med fjordarme 

og lavvandsområder for fuld 

flor. Her kommer den danske 

kystnatur til fuld udfoldelse, 

og så har du også verdens største 

druknede istidslandskab 

derude,“ lyder det begejstret 

fra Rico Boye Jensen. 

Det betyder at der venter en 

lang række yderligere borgerinddragelsesprocesser, 

men 

holdningen hos Naturturisme I/ 

S er at det lokale samarbejde 

allerede er organiseret præcis, 

som en nationalpark skal organiseres. 

Det er altså hverken 

naturskønhed eller selvtillid de 

mangler i det sydfynske. ❏ 

KILDER 

Interview med sekretariatschef Rico 

Boye Jensen 

Erik Flygenring Christesen m.fl. (2007): 

Øhavsstien - en åbning til landskabet! 

Teknik & Miljø 6/7 07. 

www.sydfynskeoehav.dk. 

www.visitsydfyn.dk. 

www.vagabondtours.dk. 

Prima Færdig Hæk ® 

Etablering af rum: 

Giver mulighed for etablering af 

kreative planteoaser. 

Øjeblikkeligt læ: 

Står som en færdig hæk. De klip- 

pede planter kræver kun en let 

trimning og lukker med det samme 

af for vinden. 

Alternativ til plankeværk: 

En miljøvenlig måde at skabe et 

naturligt plankeværk. 

Opretning efter skade: 

Lukker øjeblikkeligt hullet efter 

skader. 


Grønne tage er et spørgsmål om tid 

Levende tag, naturtag, grønt tag, vegetationstag og planter på taget. Kært barn har 

mange navne. Alligevel har grønne tage deres gennembrud til gode i Danmark. 

Af John Aagaard 

Kører man rundt for at finde 

naturtage i Danmark, 

kan man få lov at lede længe. 

Der er langt mellem husene 

med grønt tag. I Norge og 

Tyskland derimod er det væsentligt 

mere udbredt med 

planter på taget. Og i storbyer 

som New York og Toronto anlægger 

man stadig flere grønne 

tage. I Toronto har man besluttet 

at 50% af tagarealet på 

nye kommunale bygninger 

skal have naturtag. Og i London 

skal indbyggerne have 

gode argumenter for ikke at 

vælge et grønt tag fordi det 

som udgangspunkt er et lovkrav 

for nye huse. 

Danmark er bagerst i feltet, 

men klimaændringerne, de stigende 

energipriser og det 

øgede fokus på bæredygtig 

miljøudvikling vil sandsynligvis 

sætte skub i udviklingen med 

grønne tage her i landet. 

Sporene skræmmer 

„I Danmark er vi byggemæssigt 

og arkitektonisk ikke bange 

for at træde nye stier, men 

når det kommer til grønne 

Gitte og Peer Seegers hus med 

naturtag falder idyllisk og 

naturligt ind i landskabet 

40 

tage, er vi tilbageholdende og 

lidt konservative.“ 

Ordene kommer fra Jesper 

Christensen der sammen med 

sin far Keld Christensen driver 

Nykilde Aps ved Slagelse. En 

virksomhed som blev etableret 

i begyndelsen af 80’erne og 

som i dag kan levere en vifte 

af færdigprodukter til anlægsgartnere, 

entreprenører, landskabsarkitekter 

og kommuner. 

Det kan være forskellige frøblandinger 

til anlæg af naturområder 

og frøblandinger til 

mere velfriserede haveområder 

med blomster. Og siden 

1996 også grønne tage. 

Årsagen til forsigtigheden 

kan skyldes uheldige oplevelser 

og måske skræmmer sporene. 

For år tilbage oplevede 

man vandskader på større byggerier 

med flade tage - Farum 

Midtpunkt og Hvidovre hospital 

- der havde fået grøn beplantning. 

Grønne tage behøver 

ikke at være problematisk, 

men det er svært at hamle op 

med byggefejl. 

Konsekvensen blev at man i 

70’erne hev grønne tage ned i 

Danmark, mens man i f.eks. 

Tyskland oplevede stor byggeaktivitet 

med anlæg af grønne 

tage. I dag anslås det at mere 

end hver tiende hus i Tyskland 

har grønt tag. 

Ikke så nervøse i Karise 

Gitte og Peer Seeger fra Karise 

er ikke så nervøse. De har forfulgt 

deres livsdrøm og bygget 

et 200 m 2 stort træhus ved Karise 

med naturtag. Det flotte 

hus falder ind i landskabet, og 

taget veksler med naturens 

egne farver hen over året. 

Gitte og Peer Seeger er blevet 

inspireret i Norge hvor træhuse 

med grønne tage er almindelige. 

Deres oprindelige 

ønske var et græstag, men efter 

at have orienteret sig på 

markedet valgte de i stedet et 

tag bestående af sedum, mos, 

skovjordbær, bakkenelliker, timian 

og purløg. „Vi må have 

stigen frem til sommer når vi 

skal op og smage på taget,“ 

fortæller Gitte Seeger med et 

smil. 

I modsætning til græs, der 

helst skal have et vækstlag på 

cirka 20 cm for at klare sig 

gennem længere tørkeperioder 

uden skader, er sedummos 

bedre til at tåle tørke og 

klarer sig med et vækstlag på 

ganske få centimeter. Og samtidig 

får sedum-mos en bedre 

tørkefarve end græs der kan se 

helt afbrændt ud med bare 

pletter, når der ikke kommer 

nedbør i gennem længere tid, 

fortæller Gitte Seeger. 

Nok af tegltag i Danmark 

Inden Gitte og Peer Seeger 

valgte deres drømmehus til 

den 5.000 m 2 naturskønne 

grund ved Karise, søgte de oplysninger 

på nettet om grønne 

tage og erfarede hurtigt at 

næsten alt materiale var fra 

udlandet. De valgte Finlandshuse 

som leverandør af huset, 

og de pegede på den eneste 

danske producent af grønne 

tage som samarbejdspartner - 

Nykilde. 

„Vi blev klar over at et grønt 

tag med sedum-mos ikke stillede 

bestemte byggetekniske 

krav eller en særlig tagkonstruktion. 

Et tag med sedum- 


mos er ikke tungere end et 

tegltag. Det vejer ikke mere 

end 50 kg i vandmættet tilstand 

pr. m 2 ,“ fortæller Gitte 

Seeger. Gitte og Peer Seeger 

har valgt at få et drypvandingsanlæg 

monteret under 

sedum-måtterne, men det er 

reelt ikke nødvendigt idet naturtaget 

er i stand til at klare 

sig med det vand der kommer 

fra oven. 

„Selvfølgelig skal der etableres 

en vandtæt membran mellem 

sedum-mos’ vækstlag og 

taget for at det ikke tager skade, 

men ellers har det været 

nemt og uden problemer at 

vælge et naturtag,“ fortsætter 

Gitte Seeger. 

Da valget af sedum-mos var 

taget gik det stærkt. Grundhuset 

var rejst på en weekend, og 

det 250 m 2 grønne tag var på 

plads på en dag. Nu arbejder 

man på isolering, skillevæge 

og gulve, og familien Seeger 

håber at kunne fejre jul i det 

nye hus. 

„Huset har indtil nu indfriet 

vores forventninger, og for os 

er det af stor mentalhygiejnisk 

betydning at vi bor i et hus 

med grønt tag. Vi er naturmennesker 

og sætter pris på at 

huset både tager sig godt ud 

indefra og udefra. Der er nok 

tegltage i Danmark,“ understreger 

Gitte Seeger. 

Stadig mere nedbør 

Klimaforholdene i Danmark er 

under forvandling hvilket 

blandt andet betyder stigende 

nedbørsmængder. Og fra Mellemeuropa 

har man kunne se 

hvad voldsomme skybrud kan 

betyde af vandfloder der kan 

underminere jord og bygninger 

med store skader til følge. 

Den øgede mængde nedbør i 

Danmark stiller større og større 

krav til det danske kloaknet, 

som fagfolk længe har advaret 

om er nedslidt og underdimensioneret. 

Med de stigende 

regnmængder bliver udfordringerne 

stadig større for 

kloaknettet. 

Huse med grønt tag kan lindre 

situationen, fordi de er i 

stand til at absorbere en del af 

regnvejrsmængderne i modsætning 

til traditionelle tage 

der i princippet er ‘propper i 

jorden’ og derfor øger udledningen 

til kloaknettet eller de 

omkringliggende områder. 

I Tyskland har husejere en 

naturlig interesse i at opfange 

en stor del af nedbørsmængderne 

med et naturtag idet 

der betales i forhold til hvor 

meget man belaster kloaksystemet, 

så jo mere af regnvandet 

der kan absorberes jo billigere. 

Køler og isolerer 

Klimaændringerne har også 

betydet varmere temperaturer, 

og i den sammenhæng har et 

grønt tag en naturlig afkølende 

funktion. Forskellen mellem 

et traditionelt tag og et grønt 

tag kan være helt op til 40 grader 

i varmeforskel på en varm 

sommerdag viser undersøgelser 

fra USA. Det kan spare 

energiudgifter til aircondition i 

storbyer. 

Golde tagflader i et byområde 

øger temperaturen fordi 

de ikke som planter på taget 

er i stand til at virke afkølende 

ved at reflektere lyset og bruge 

varmeenergien i luften til at 

foretage fordampning på 

plantens overflade. Så ud over 

at planterne forbruger CO 2 i 

fotosyntesen, er de også med 

til at modvirke den globale opvarmning 

ved deres evne til at 

virke afkølende og tage varmen 

ud af luften. 

Naturtaget har været nemt at 

etablere fordi sedum-mos ikke 

kræver en særlig tagkonstruktion. 

Det er ikke tungere end 

almindelige tegl. 

Endnu en fordel ved grønne 

tage er deres evne til at binde 

støv og partikelforureningen 

hvilket yderligere kan gøre 

grønne tage interessante i byområder 

hvor luftmiljøet er 

mindre godt, og hvor mange 

mennesker bor og opholde sig. 

Ligeledes har et grønt tag en 

vis isolerende virkning, og det 

giver færre udgifter til opvarmning. 

Nykilde har i øvrigt et bredt 

produktsortiment bestående 

af otte forskellige sedumarter i 

deres tagmåtter. Uanset hvor 

meget sol eller skygge den enkelte 

tagside vil få, vil man have 

mulighed for at vælge de 

arter som matcher placeringen 

på taget bedst. 

Opbygning og hældning 

Ud over den kølende og isolerende 

funktion kan et naturtag 

beskytte tagets membran 

mod UV stråling, og hvis det er 

monteret korrekt, så er naturtage 

med til at forlænge levetiden 

for tagkonstruktionen. 

Opbygningen af Nykildes 

grønne tag består nederst af 

en gummidug hvorpå der placeres 

en formfast syntetisk 

dræn- og vegetationsmåtte på 


3 cm kaldet BioDrain. Derefter 

lægges en geoflis for at undgå 

at der falder materiale fra sedum-måtten 

ned i dræn- og 

vegetationsmåtten og blokerer 

for vandgennemstrømningen. 

Det kan være problematisk 

hvis man har en stor 

mængde vand stående og som 

trykker på et punkt på et tag. 

Vægten kan blive meget stor, 

fortæller Jesper Christensen. I 

den forbindelse har Nykilde 

som en ekstra sikkerhed valgt 

at have en ekstra separationsflis 

under den 3 cm tykke sedummåtte. 

Anlæg af grønt tag kan 

uden problemer etableres for 

tag med hældning op til 30 

grader, men grønt tag på taghældninger 

på 45 grader kan 

42 

Sedummåtte 

Fodliste 

Undertag Geoflis 

Fodplade BioDrain 

Tagrende LDPE-membran 

Tagpap 

Jesper Christensen fra Nykilde viser naturtag af sedum-mos der kan tåle lange perioder uden nedbør. 

Den kræver tillige ikke noget stort vokselag, men trives med få centimeter til rødderne. 

også lade sig gøre. Det kræver 

bare tværlægter på tager som 

holder måtterne fast så de ikke 

skrider ned ad taget. 

Fremtidens grønne tag 

I et samarbejde med gartner 

Gert Larsen, der driver gartnerierne 

Bladgrønt og Regnemark 

på Sjælland, har Nykilde 

udviklet et modulopbygget 

grønt tag hvor de forskellige 

sedumarter vokser i vækstmediet 

GroWorld. Det er et naturprodukt 

bestående af ler og 

vulkanske mineraler og har de 

egenskaber et grønt tag har 

brug for: Der står ikke vand 

stille i mediet, og der er den 

luftgennemstrømning der skal 

være. Og nok så væsentligt er 

det et stabilt voksemedie der 

ikke ændrer form eller karakter 

gennem tid. 

Ved at tilbyde et modulopbygget 

grønt tag hvor alle ingredienserne 

i et grønt tag er 

indbygget, har man gjort det 

meget nemt og hurtigt at 

bygge sit eget grønne tag. Det 

kan lægges direkte oven på 

det bestående tag hvis taget er 

dimensioneret til at bære den 

ekstra vægt som modulerne 

vejer. Også den private husejer 

kan stykke dem sammen til et 

nyt tag på relativ kort tid. 

Tagmodulerne med Gro 

World er lettere end den 

dræn- og vegetationsmåtte 

som Nykilde normalt anvender, 

og derfor kan man supplere 

med flere planter i måtten 

og udvide vækstlaget en 

smule. Endvidere kan man variere 

de forskellige sedum-arter 

i tagmodulerne så man kan 

opnå et mønster i striber eller 

tern på taget af forskellige vegetation. 

Måske en smart reklameidé 

til virksomheden som 

ønsker et budskab eller logo 

på taget. ❏ 

NYKILDE 

Nykilde ApS ejes af Jesper og Keld 

Christensen. Firmaet, der blev etableret 

i 1982, har tre medarbejdere. Der 

er produktion i Slagelse og Slovakiet. 

Produkterne afsættes både i Danmark 

og i resten af Europa. 

GRO WORLD 

Gro World er et voksemedie der består 

af ler og vulkanske mineraler. 

Ejerskab og patent indehaves af gartner 

Gert Larsen. Produktet er testet 

de sidste otte år. 

SKRIBENT 

John Aagaard fra Aagaard PR & Kommunikation 

er freelancejournalist, 

cand. phil. i dansk og kommunikation 

og PR-rådgiver, som har arbejdet i den 

grønne sektor gennem mange år. 

Sedum-mos fra Nykilde parat til Kennedy Instituttet i Glostrup. 


Betonen er inspireret af tekstil og læder 

Hvad får Danmarks største leverandør 

og producent af betonelementer, 

Spæncom A/S, 

til at stille lokaler og beton til 

rådighed for en kunstnerpige 

der har vundet en pris for bedste 

design i en japansk tekstilkonkurrence? 

Det gør projektet 

‘Udvikling af æstetiske 

betonoverflader’. Her spurgte 

designer Line Kramhøft sig selv 

hvordan hun kunne skabe betonoverflader 

der blev forvandlet 

med lyset og regnen, 

og om hun kunne tilføje det 

Kør fra alle de andre... 

hårde materiale lidt af den japanske 

tekstiltradition. I dette 

projekt var det dog beton og 

ikke dyrehuder som skulle tilføjes 

en illusion af silke for at 

vise at beton også kan have et 

stærkt kunstnerisk udtryk med 

relieffer, mønstre og overflader 

der minder om glaseret keramik. 

Resultatet kan ses i Utzon 

Center i Aalborg. Har det 

mon en fremtid i byrum? Betonfliserne 

kan stå udendørs - 

men dog ikke bruges som belægning. 

www.spaencom.dk. 

- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen! 

AMU kurser 1. halvår 2009 

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt) 

Anlæg i betonsten, lige linier (15) ............... 07/01 27/04 

Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02 

Betjening og vedligeholdelse 

af mindre maskiner (10) ............................... 19/01 15/06 

Betj. og vedligeholdelse 

af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02 

Etablering af mindre anlæg 

med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03 

Etablering og pleje 

af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05 

Plantebeskyttelse (10) .............................................. 19/01 

Planteliv, økologi og miljølære (15) ............ 05/01 02/02 

Plantevækst og etablering 

af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04 

Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02 

Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03 

Etablering, vedligeholdelse 

og rådgivning om vandbassiner (10) ...................... 15/06 

Plantekundskab og plantepleje (10) ........................ 15/06 

Stentilhugning (10) .................................................... 15/06 

Græs, vækstforhold og pleje (10) ........................... 15/06 

Projektering og havetegning, 

modul 2 (10) .. 08/01 + 15/01 + 22/01 + 29/01 + 05/02 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 

Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er 

CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop 

lukker saltsprederen helt automatisk. Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på 

saltet og skåner miljøet. 

Kom og se det komplette produktprogram på Agromek - hal D. 

S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk 

eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com 

Dansk produceret 


44 

DEN GRØNNE KLUMME 

En udlicitering uden al bøvlet 

Byrådet i Odense har tilbage i 2006 

besluttet en plan for udlicitering af 

opgaver inden for både det sorte og 

grønne område. Det grønne område 

omfatter parker, legepladser, skove, naturområder, 

vandløb og kirkegårde. Planen 

skulle realiseres over en flerårig periode. 

I 2005 blev en række grønne 

driftsopgaver udliciteret med det resultat 

at Infra Service I/S vandt en stor del. 

Infra Service var et I/S dannet mellem 

Vejle og Odense Kommune. Nu er selskabet 

under afvikling på grund af økonomiske 

vanskeligheder. Derfor besluttede 

Odense Byråd at fremrykke udliciteringsplanen 

for at afvikle selskabet på 

en hensigtsmæssig måde. 

I Park & Natur som jeg er chef for, har 

vi derfor haft forrygende travlt hen over 

sommeren for at gøre klar til licitationen. 

Opgaver på kirkegårdsområdet og 

driften af byens udendørs blomsterkummer 

er blevet beskrives, kvalitetshåndbogen 

er justeret og udvidet. Fem kirkegårde 

er opmålt. Det øvrige kortmateriale 

er ajourført. Udbudsmaterialet er 

gennemgået. Og entreprisegrænserne 

er ændret så entrepriserne er blevet 

færre og større. 

I skrivende stund er licitationen for 

parker og boldbaner afholdt, mens den 

om kirkegårde afventer. Der var udbudt 

fem parkentrepriser og en boldbaneentreprise. 

Ti virksomheder bød. De seks 

entrepriser ser ud til at blive fordelt til 

tre forskellige entreprenører. Én entreprenør 

vinder fire entrepriser, og de to 

andre vinder hver én, en parkentreprise 

og en boldbaneentreprise. 

Det er efter min mening et godt resultat. 

Vi har ingen interesse i at én privat 

virksomhed vinder det hele så der kan 

opstå monopollignende tilstande. Vi har 

en stor interesse i at medvirke til at der 

er et velfungerende marked med et stort 

antal interesserede bydere - også om fire 

år når vi forventer at gentage licitationerne. 

Det giver den bedste mulighed 

for realistiske priser. 

Når vi taler licitation så melder der sig altid 

en række ‘spøgelser’. Én af dem er at 

man bruger en masse kræfter på at beskrive 

opgaver i stedet for at løse dem. 

Da vi for snart mange år siden for alvor 

startede på udlicitering af de grønne opgaver, 

gjorde vi os den ulejlighed at lave 

grundbeskrivelserne af opgaverne sammen 

med folk fra den daværende udførende 

afdeling i kommunen. Vi gennemdrøftede 

emne for emne, buske, græs, 

træer og hele molevitten og fik klarhed 

omkring hvad vi hver især mente med 

anvendte ord og begreber. Siden forduftede 

tidligere tiders evindelige diskussioner 

om hvornår en opgave var løst godt 

nok. Nu har vi en klar og entydig formulering 

på hvad målet for opgaven er. En 

anden meget stor fordel er at de er 

nemme at kommunikere til borgerne. 

Et andet spøgelse er kontrolspøgelset. 

En forventning om at ved udlicitering 

kommer man til at bruge en masse spildtid 

på at kontrollere den private entreprenør 

og bliver presset over i en ubehagelig 

kontrollant-rolle. I praksis fungerer 

vores samarbejde med entreprenørerne 

sådan at vi holder driftsmøder cirka hver 

14. dag (i sæsonen) og her gennemfører 

En dejlig sommerdag i Odenses grønne områder. Kommunen har fået styr på sine udbud. 

Af Lene Holm 

en fælles stikprøvekontrol. På forhånd er 

udvalgt et par områder tilfældigt som 

man sammen besigtiger og vurderer. Et 

gennemarbejdet system med et hjælpeskema 

gør opgave overskuelig og overkommelig. 

I de allerfleste tilfælde kan 

entreprenøren roses for sit arbejde. Der 

er lejlighed til at give feed-back til entreprenørerne. 

Vi tror at det motiverer til 

en god opgaveløsning. 

Det sidste spøgelse jeg vil nævne - og 

forhåbentlig hjælpe med at få aflivet - er 

at tro at man først er parat til udlicitering 

når alle opgaver er velbeskrevne. 

I Odense har vi fokuseret på at få udførlige 

beskrivelser af alle standard-driftsopgaverne. 

Vi anvender tilstandskrav og 

forholder os derfor ikke til hvor mange 

gange græsset skal slås men derimod til 

hvor højt det maksimalt må være. Hvad 

angår ikke-standard-opgaver, så har vi i 

udbuddet angivet en række opgaver og 

et antal timer som vi forventer at købe 

hos entreprenørerne. Det giver den fleksibilitet 

vi har brug for. Efterhånden som 

opgaver skal løses, laves der en mundtlig 

eller skriftlig beskrivelse og indhentes 

overslag eller mere bindende tilbud. 

Siger man ja til udlicitering, siger man 

automatisk ja til en højere grad af professionalisering 

af opgaverne. Man skal 

have styr på mængderne, på kvaliteten 

og på samarbejdsmodellen. Alle ved at 

er en opgave for upræcist beskrevet kan 

entreprenøren kun gøre én ting, nemlig 

indbygge usikkerheden i prisen. Derfor 

er der et enormt incitament til at gøre 

sig niveauet for kvalitet klar. 

Til slut skulle jeg hilse at sige at andre 

kommuner er mere end velkomne til at 

lade sig inspirere eller kopiere det udarbejdede 

materiale som består af en 

kvalitetshåndbog for driften, en klar og 

enkel model for driftsmøder, en gennemafprøvet 

model for fælles stikprøver, 

et udbudsmateriale med diverse vilkår, 

arealregisteringer og map-info kortmateriale. 

Materialet bygger på mange års 

erfaring med udlicitering af grønne opgaver 

og vi vil fortsat udvikle det. ❏ 

FORFATTER 

Lene Holm erkontorchef for Park & Natur, Odense 

Kommune. 


HedeDanmark tilbyder 

naturplaner 

Hvis man ejer en land-, natureller 

skovejendom og sætter 

pris på ejendommens natur og 

dyreliv, er en naturplan noget 

man kunne overveje. En naturplan 

beskriver ejendommens 

natur- og kulturværdier og indeholde 

en plan for deres bevaring 

og potentiale samt et 

idékatalog om hvordan naturindholdet 

kan forbedres. 

Hjælp til at få lavet en naturplan 

tilbydes af bl.a. HedeDanmark 

der bemærker at natureffekten 

bliver større hvis man 

slår sig sammen med de tilstødende 

lodsejere. Det har ti nabolodsejere 

i Vantinge på Fyn 

fundet ud af, og nu er der lavet 

en overordnet og sammenhængende 

forbedringsplan for 

over 500 ha jord. 

„Vi kan gøre meget selv, 

men resultatet bliver bedre, 

når vi er flere. Det handler ikke 

kun om jagt; som landmand 

nyder jeg også at se liv på markerne 

og fryder mig over at se 

for eksempel fasaner og hjorte,“ 

siger Hans Ringskær til HedeDanmarks 

hjemmeside. 

Et drivhus bygget 

af plastikflasker 

Hver dag smider amerikanerne 

mere end 60 millioner plastikvandflasker 

væk, og der er sikkert 

heller ikke mange herhjemme 

som tænker på at 

gemme flaskerne. I England 

har flere kreative folk bygget 

drivhuse af deres tomme plastikflasker, 

bl.a. i haverne St. 

Anns Allotments i Nottingham. 

„I disse tider med forhøjet 

bevidsthed om naturbeskyttelse 

er det spændende at tilføje 

et praktisk element til 

genbrugstanken,“ fortæller 

skaberen. En plastikflaske er 

op imod 500 år om at forsvinde 

i naturen. Se byggeinstruktioner 

og flere haveskure 

og drivhuse via 

www.shedworking.co.uk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

Hako 

Effektiv gadefejemaskine 

med genbrugsvandsystem der 

sikrer støvfri fejning 

100 hk Euro 4-motor 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring 

Fejebrede op til 2500 mm 

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Nye standarder for anvendelse og 

kørekomfort 

Perfekt maskine til den krævende 

bruger i bla. kommuner og industri 

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! 


Citymaster 2000 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


46 

MASKINSTYRING TIL 

GRAVEMASKINER OG GPS 

Rotorlasere – Dozere – Gradere 

Mikrofyns egen serviceafdeling 

monterer selv og er landsdækkende 

med 14 servicebiler, som hver dag 

yder den bedste service og support 

til vores maskinstyringskunder. 

Vi kommer gerne forbi 

ganske uforpligtende. 

Ring på tlf. 70 27 04 03 

og tag en snak med én 

af vore konsulenter. 

Bondovej 16 · 5250 Odense SV 

Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05 

www.mikrofyn.dk 

gmPUBLIKATIONER 

Stadsträdgårdsmästarens 

spår - En bok om FSS:s historia. 

Af Titti Olsson. Stad & 

Land nr. 175, Movium 2008. 

160 s. 275 Skr. 

www.movium.slu.se. 

Fortælling af Föreningen 

Sveriges Stadsträdgårdsmästares 

historie gennem samtaler 

og interviews der også kommer 

ind på fremtidsperspektivet. 

Foreningen svarer til den 

danske Kommunale Park- og 

Naturforvaltere. 

City Garden. Af Andi Clevely. 

Frances Lincoln 2008. 112 s. 

www.amazon.co.uk eller 

www.plantarum.dk. 

City Gardens. Af Pierre Nessmann. 

Stewart, Tabori & 

Chang 2008. 112 s. 

To små bøger på engelsk 

med inspiration til at indrette 

små byhaver så man får mest 

muligt ud af de trange forhold 

- bl.a. set i forhold til stilarter 

og andre rekreative muligheder 

i nærheden. Masser af billeder 

fra både smukt tilvoksede 

og nyanlagte byhaver. 

Rooftop & Terrrace Gardens. 

Af Caroline Tilston. Wiley 

2008. 192 s. www.amazon. 

co.uk eller www.plantarum.dk. 

Trin-for-trin-guide til anlæg 

af tag- og terrassehaver samt 

idéer til have i forskellige stilarter, 

ikke mindst med hensyn 

til planter og inventar. 

13 

MiljøBiblioteket 

Klima 

– Menneskehedens hidtil største udfordring 

ændringerne 

Red. Hans Meltofte 

Hovedland 

Klimaændringerne - menneskehedens 

hidtil største 

udfordring. Af Hans Meltofte 

(red.). Danmarks Miljøundersøgelser 

og Forlaget Hovedland 

2008. 152 s. www.dmu.dk. 

Bogen tager udgangspunkt i 

FN’s klimapanels seneste rapport 

der fastslår at de menneskeskabte 

klimaændringer er 

en realitet. I tolv kapitler beskrives 

forskellige aspekter: 

klimamodeller, politiske udmeldinger, 

naturen, de sociale 

følger, CO 2-udslip, tilpasning til 

klimaændringer mv. Den primære 

målgruppe er gymnasiet 

- men den er en god sammenfatning 

af emnet for alle. 

Arkitektur der forandrer - 

fra ghetto til velfungerende 

byområde. Af Niels Bjørn 

(red.). Gads Forlag 2008. 299 

kr. www.gad.dk. 

Hvorfor opstår sociale ghettoer 

i samme typer af arkitektur 

og samme typer af byplaner 

mange steder i verden? Og 

kan man ved at forandre på 

arkitekturen også ændre de 

sociale problemer? Det redegøres 

der for af en række arkitekter 

og planlæggere der undersøger 

de formmæssige og 

funktionelle problemer med 

bygningerne, uderummene og 

byplanerne i danske ghettoområder 

og samler nytænkende 

eksempler fra udlandet. 


Mountainbikernes ruter 

Også i store parker kan de være en mulighed 

Mountainbikeryttere er de 

seneste ti år blevet hyppigere 

gæster i skovene. De efterspørger 

både faste ruter og 

brugssaftaler. I skovbruget er 

de en mulig indtægtskilde, 

men ruter kan måske også være 

et tilbud i byens større parker, 

skriver Suzanne E. Vedel 

med flere i Skov & Landskabs 

videnblad ‘Nye tilbud i det 

grønne: Mountainbikeruter’. 

I statsskovene er der anlagt 

20 faste mountainbikeruter af 

en længde fra 2 km til 50 km. 

Der er derfor rig mulighed for 

at tilbyde nye ruter. De giver 

ikke bare bikerne bedre forhold, 

men mindsker også konflikterne 

med skovens andre 

brugere der vil have ro. 

I private skove er der eksempler 

på endagsarrangementer 

afholdt mod betaling. Det kan 

være kombinerede arrangementer 

med sport, marked og 

underholdning som f.eks. Frijsenborg 

MTB Explorer der er 

holdt fem år i træk. Endagsarrangementer 

kan være attrak- 

tive for mange ryttere og løbsarrangører 

fordi ingen på forhånd 

kender terrænet og fordi 

det er en oplevelse i sig selv at 

komme ud i nye områder. 

Mountainbikerytterne ønsker 

oftest varierede ruter med 

smalle stræk (single tracks) og 

bredere strækninger der kan 

udgøres af spor, stier og grusveje. 

Ruten må gerne udfordre 

med op- og nedkørsler og teknisk 

svære passager med sving, 

men ruter i relativt fladt landskab 

kan også bruges. Oplevelsen 

skærpes hvis man passerer 

forskellige bevoksningstyper 

og veksler med åbne områder. 

Ruterne bør anlægges i et 

samarbejde mellem bruger og 

skovdistrikt så ruten kan tilpasses 

begges ønsker. Ruten bør 

også lægges så der tages hensyn 

til andre brugere, vildtlommer 

og skovdyrkningen. Brugerne 

er gerne villige til at udføre 

en del af arbejdet med at 

tilrettelægge og skabe ruten. 

Det ansporer samtidig til langsigtet 

samarbejde. 

Teknisk svære passager, ja tak. Foto: Dansk Mountainbikeklub. 

Faste ruter kan afmærkes 

med spray på træerne, mens 

midlertidige ruter kan markeres 

med f.eks. tape. Hvis ruten 

passerer veje og stier som benyttes 

af andre skovgæster, 

skal passagerne markeres tydeligt. 

Det anbefales at aftalen 

med bikerne indeholder pligt 

at vise hensyn over for andre 

skovgæster. Ved konkurrencer 

kan man stille krav til om vagtposter 

i konfliktfyldte kryds. 

Faste mountainbikeruter 

kan finansieres ved salg af 

dagskort/årskort ligeom ridekort, 

eller man kan lave en 

brugsaftale hvor en klub eller 

flere betaler. Det er nemmere 

og billigere at indgå en aftale 

med en klub end med enkeltbrugere, 

og klubben skærper 

disciplinen så opsyn og driftsomkostningerne 

dæmpes. sh 

KILDE. Suzanne E. Vedel, Jens Friis 

LundBo Jellesmark Thorsen, Berit C. 

Kaae (2008): Nye tilbud i det grønne: 

Mountainbikeruter. Videnblade Park 

og Landskab 3.4-44. Skov & Landskab. 

FOLDERE. Der er foldere om otte af 

statsskovenes ruter. De ses på www. 

skovognatur.dk under udgivelser. 

KONTAKT. Mountainbikeklubber kan 

kontaktes via Dansk Cykelunions 

hjemmeside www.cyclingworld.dk under 

klubber og teams. 


De grå kæmper er sluppet fri 

Selv det største landdyr i verden kan få brug for en landskabsarkitekt og en 

anlægsgartner. Det gælder i hvert fald for elefanterne i Zoologisk Have i København 


Det skal ligne et delvist udtørret 

flodleje i udkanten 

af regnskoven. Måske på thailandske 

skråninger eller nær 

Indiens deltaer. Reelt set er der 

tale om et stykke anlægsarbejde 

på toppen af Valby Bakke, 

men det ved de syv elefanter 

selvfølgelig ikke når de tramper 

rundt i Zoologisk Have i 

Københavns nye elefantanlæg 

der fylder mere end 10% af 

havens samlede areal. Efter 95 

år uden en ordentlig bunke 

sand eller et badebassin har 

Zoologisk Haves elefanter omsider 

fået et hjem som passer 

til deres størrelse. Med plads til 

store snabelbevægelser. 

Elefanter i parken 

Et af de mest bemærkelsesværdige 

elementer ved konceptet 

er at der er blevet åbnet mel- 

48 

lem Zoologisk Have og Frederiksberg 

Have. De to haver har 

ellers skjult sig for hinanden 

bag et højt plankeværk, men 

nu kan gæsterne i Zoo nyde 

den storslåede udsigt over Frederiksberg 

Have mens de har 

elefanter i forgrunden. Frederiksberg 

Have er af stil en romantisk 

have og med åbningen 

mellem haven og zoo, er 

det blevet tilføjet et element 

der hører naturligt hjemme i 

romantisk have. 

„Når kondiløberne kommer 

ud af skovtykningen derovre 

så står de pludselig ansigt til 

ansigt med en elefant, og det 

er jo sjældent i en offentlig 

park. Hvis der var en mur hele 

vejen rundt, havde det virket 

lidt forkølet, men nu får man 

en fantastisk dybde i anlægget, 

der er helt unik,“ forklarer 

Jesper Myhr der er anlægschef 

i Zoologisk Have. 

Der er kun et lavt rækværk 

og et smalt sumpområde mellem 

Frederiksberg Have og elefanternes 

vandgrav. Vandspejlet 

er i niveau med stien på 

parksiden. Det er som om de 

store dyr når som helst kan 

træde ud i den 300 år gamle 

have der blev omlagt fra barokhave 

til romantisk have i 

perioden fra 1798 til 1804. 

Byggeriet gror frem 

Elefanternes nye hjem består 

af et elefanthus som den verdensberømte 

arkitekt Norman 

Foster har tegnet og et stort 

udeanlæg designet af SLA 

Landskabsarkitekter. Pihl & 

Søn A/S var hovedentreprenører 

på projektet og Skælskør 

Anlægsgartnere A/S har taget 

sig af anlægsgartnerarbejdet. 

Zoologisk Have har selv stået 

som bygherrer, for som Jesper 

Myhr siger: „Ingen ved jo hvordan 

man skal bygge til elefanter, 

men det ved vi.“ 

Selve elefanthuset er bygget 

under terræn, så de to store 

glaskupler over henholdsvis 

han- og hunelefanternes indendørsområder 

titter op af 

jorden. „De vokser ligesom ud 

af terrænet, så det virker som 

naturlige bakker med glas på 

toppen. Byggeriet er meget 

landskabeligt komponeret. 

Det har en blødhed med sin 

meget organiske form og en 

varme med betonens eksotiske 

jordfarve,“ siger Jesper Myhr. 

Thailands røde jord 

De syv elefanter er af arten indiske 

elefanter, så det er de 

De brede stier fører publikum hele vejen rundt om elefanterne både inde og ude. Betonen har en fin træagtig struktur fordi der blev sømmet 

trælister på indersiden af støbeformene. Alle træer på billedet står i Frederiksberg Have. Foto: Lars Norman Hestbæk. 


asiatiske regnskove der er deres 

naturlige hjemstavn. Derfor 

er anlæggets let rødlige kulør 

absolut ikke et tilfælde, forklarer 

landskabsarkitekt hos SLA 

Landskabsarkitekter Friedemann 

Rüter. 

„Nu er den thailandske jord 

meget jernholdig, så den har 

en farve der svarer til den vi 

har prøvet at genskabe her 

ved at give både hus, søjler og 

belægningen samme farve.“ 

Det er nogen tunge basser 

der skal holdes inde. Derfor er 

den normalt grå betons okkerrøde 

kulør en måde til at forhindre 

at anlægget kom til at 

se for tungt og lukket ud. En 

anden måde til at give et let 

og mere naturligt indtryk er at 

holde de besøgende og elefanterne 

adskilt med en række 

betonsøjler. Det virker mere 

åbent end en mur, og samtidig 

fungerer søjlerne aktiverende 

for elefanterne. Dyrepasserne 

lægger nemlig grene om på 

den anden side som elefanterne 

så kan forsøge at få fat i. 

I naturen bruger elefanter omkring 

15 timer om dagen på at 

lede efter mad. 

For at skabe sammenhæng i 

anlægget valgte SLA at lade 

både elefanterne og de besøgende 

have det samme underlag 

under fødderne overalt. I 

elefanthuset og ude i anlægget 

tøffer elefanterne omkring 

i 0-8 mm bakkegrus, mens gæsterne 

både ude og inde bevæger 

sig rundt på et handicapegnet, 

rampet forløb med 

en betonbelægning der er ril- 

Hva’ glor du på, mester? 

Over den nysgerrige hunelefant 

kan man se solafskærmningen 

som silhuetter af blade. Grus, 

betonsøjler og den rødlige farve 

går igen i hele anlægget. 

Foto: Lars Norman Hestbæk. 

let, så den er skridsikker og 

skaber et spil i indtrykket. 

Som regnskovens lys 

På gåturen er udsynet til elefanterne 

i højsædet. „Når du 

følger det lange stisystem 

rundt, oplever du dyrene fra 

alle vinkler. Nogle gange er du 

højt over dem, du kommer 

ned og ser dem fra siden, og 

du kan også se dem nedefra,“ 

fortæller Friedemann Rüter. 

Han pointerer at udsigten er 

særlig fantastisk fra det store, 

gamle ginkgotræ. Træets rødder 

er blotlagte, og dem valgte 

SLA at lægge en rist over, så 

træet også ville overleve de 

knap 400.000 gæster som Zoo 

lægger have til om året. 

Undervejs på turen bliver 

man ført igennem selve elefanthuset 

hvor elefanterne 

igen kun er nogle lave betonsøjler 

væk. Dertil kommer de 

tre meters afstand hen til det 

rækværk publikum står bag. 

Det er den sikkerhedsafstand 

der skal forhindre en nysgerrig 

snabel og en fremstrakt arm i 

at finde hinanden. Gennem 

det hvælvede loft lukker de to 

glaskupler solen ned til elefanterne. 

Men ikke al solskinnet. 

„Med silketryk er der tegnet 

blade på glasset, hvilket fungerer 

som solafskærmning. Du 

kan næsten tro at du står under 

trækronerne i regnskoven. 

Det skaber det meget lyse 

skyggemønster som man også 

ser i skoven og giver et meget 

naturligt lysindfald,“ forklarer 

Friedmann Rüter. 

Historisk beplantning 

Også beplantningen er tilpasset 

elefanternes naturlige savannemiljø. 

Græs, brerner og 

træer. Ingen blomstrende buske. 

En bagindisk savanne kan 

man dog ikke helt efterligne. 

Der er ikke noget græs nede 

hos elefanterne, og alle træerne 

står i randzonen som en 

grøn kulisse. Det er der ganske 

gode grunde til. 


„Hvis du skulle have en grøn 

savanne til elefanterne, så 

skulle du have hele Zoos areal 

bare til de elefanter vi har her. 

Du er nødt til at arbejde med 

et underlag der ikke har noget 

grønt, for de spiser det. Derfor 

er der heller ikke træer i anlægget. 

I naturen træder de på 

træerne og gnaver grenene af, 

så det ville være fuldstændig 

umuligt,“ lyder det fra Jesper 

Myhr. Det grønne er dog ikke 

helt færdigt endnu, da der 

blev plantet sent. 

Gartneren og elefanten 

Alligevel lykkedes det ikke helt 

at afholde elefanterne fra at 

lave ravage med beplantningen. 

I det smalle, oversvømmede 

vådområde mellem elefanternes 

vandgrav og Frederiks- 

50 

BEPLANTNING 

I anlægget er der brugt et væld af bregner for 

at skabe et historisk præget bunddække. 

Det drejer sig om 1.021 kambregner, 769 fjerbregner, 

393 sværdbregner samt et væld af 

kongebregner, ørnebregner, julebregner, 

kurvebregner, kirkegårdsbregner samt guldskæl- 

og sortskælbregner. De danner bunddække 

sammen med tokimbladede urter som 

lammeøre, løvefod og kæmpestenbræk. 

En stor del af de kulisseskabende træer er fyr. 

Især Pinus nigra (sortfyr), men også blandt andet 

Mugo mughus (dværgbjergfyr) og 

Parviflora ´Glauca´ (penselfyr). 

berg Have havde elefanterne 

sjov med at hive fat i sivene og 

smide rundt med den, fortæller 

administrerende direktør i 

Skælskør Anlægsgartnere A/S 

Jakob Kristensen. Det har dog 

ikke skabt sure miner mellem 

Kristensen og elefanterne. 

„Det har jo været en speciel 

opgave at lave skråningerne 

op ad bygningerne og beplantningen. 

Det er jo et meget 

markant anlæg, og så blev 

jeg simpelthen så glad da jeg 

kom ud og så hvordan de nød 

det. Man kan jo se at de går 

og smiler, og det er kanon at 

man som anlægsgartner kan 

være med til sådan noget.“ 

På de skråninger Jakob Kristensen 

taler om har Skælskør 

Anlægsgartnere A/S lagt geonet 

på i vandrette forløb af en 

2 

4 

halv meter af gangen for at 

holde jorden og beplantningen 

fast. På visse skråninger 

har Zoo dog sparet geonettet 

væk, og der kan man allerede 

nu se små mudderskred og 

erosion. Men Jesper Myhr fortæller 

at der vil komme geonet 

på flere udsatte steder. 

Elefantastisk 

Meget tyder på at også elefanterne 

ser det nye elefanthus 

som en markant forbedring. „I 

det gamle hus gik de på et 

fladt betongulv, og de havde 

et meget lille udeanlæg som 

også bare var et fladt grusareal 

der blev stenhårdt. Nu er elefanter 

faktisk meget terrængående. 

De kan gå op af 30% 

stigninger, og deres velfærd 

og sundhedstilstand bliver 

Vådområdet mellem elefanternes vandgrav 

og Frederiksberg Have består af følgende 

basisvegetation i bredvegationsmåtter: 

Glyceria maxima (høj sødgræs) 

Schoenoplectus lacustris (søkogleaks) 

Typha angustifolia (smalbladet dunhammer) 

Carex acuta (nikkende star) 

Alisma plantago-aquatica (vejbredskeblad). 

Desuden er 35% af området tilført 

Carex nigra (almindelig star) 

Juncus inflexus (blågrå siv) 

Juncus effusus (lysesiv). 

3 

1 

langt større når de går i et kuperet 

terræn både ude og inde. 

Derfor bunker vi hele tiden 

op, så de også kan lægge sig 

ned og sove. Det kunne de jo 

ikke før, men nu ligger de og 

slanger sig. Her har de fået vasket 

grus. Der er ikke mange 

lerpartikler i. Det er godt drænet, 

det pakker ikke så meget, 

og det er godt at gå i for elefanterne, 

for det er blødt på 

en anden måde,“ siger Myhr. 

Både sandbade, mudderbade 

og bade i det mere udbredte 

bademateriale vand er meget 

vigtigt for elefanter og er 

også noget de først for alvor 

har fået lov til at boltre sig 

med i det nye anlæg. Uden for 

er gruset bygget oven på råjorden 

i en halv meters dybde, 

mens højden svinger inden for, 

NORD 

30 meter 

1:1000 

Nye træer 

Beplantning 

Vådområde 

Hunelefanternes udeanlæg. 

Hanelefanternes udeanlæg. 

Frederiksberg Have 

Norman Fosters elefanthus. 

De to henelefanter bor 

under den lille kuppel. De 

fire hunner og ungen Gandhi 

bor under den store kuppel. 

Hele elefantanlægget 

er 10.730 m2 1 

2 

3 

4 



Norman Foster har designet elefanthuset hvis kupler stikker op af bakkerne som en naturlig del af landskabet. Overgangene i byggeriet er bevidst 

gjort så bløde som muligt hvilket vil være mere tydeligt når beplantningen vokser op. Foto: Lars Norman Hestbæk. 

alt efter hvor dyrepasserne har 

bygget bakker den dag. 

Afrikanske kæmper 

Det nye elefanthus er et af de 

sidste skridt i Perspektivplan 

2010 som Zoologiske Have lavede 

i 1999. Den har også ført 

til oprettelsen af en savanne i 

Søndermarken hvor de afrikanske 

dyr er samlet. Her har 

næsehornene huseret siden 

1984, men i 2001 fik de selskab 

af girafferne da de høje dyr fik 

et nyt hus på 450 m 2 og et 

udeanlæg på 3.500 m 2 . 

Også flodhestene har fået 

mere plads med den arkitektoniske 

perle af et flodhestehus, 

som Finn Jørsboe står bag. Her 

har de fået et 400.000 liters 

bassin at boltre sig i, mens 

publikum kan se dem under 

vandet igennem et otte centimeter 

tyk panserglas. I Afrika 

dræber flodheste hvert år flere 

mennesker end alle det store 

kontinents løver, krokodiller 

og hajer tilsammen. Nu har de 

vandglade vildbasser heldigvis 

fået et hus på 1140 m 2 , og 

udeanlægget er en del af de 

besøgendes tur rundt på den 

nye savanne på 1½ hektar. 

Men der har været problemer 

på savannen. Planen var 

at skabe et terræn dyrene 

kunne gå på, samtidig med 

det grønne blev bevaret. Det 

skulle altså både være godt 

drænet og stabilt. Der blev 

lagt to slags belægning. Den 

ene var gartnermakadam, altså 

5-8 cm skærver med muld 

52 

imellem, mens den største del 

af savannen fik en opfyldning 

af 30 cm filtersand blandet 

med muld. Desværre har den 

sidste løsning vist sig ikke at 

være drænende nok. Der opstår 

søer på overfladen, og det 

kan blive rimeligt pløret. „Derfor 

er der kørt noget vertikalskæring 

af området, vi har lagt 

ekstra dræn, og nogle forskellige 

eksperimenter, og nu prøver 

vi at se, om det kommer til 

at virke,“ forklarer Jesper 

Myhr. 

Isbjørnenes tur 

Nu er de fleste mål i Perspektivplan 

2010 efterhånden nået, 

og hvad skal der så ske? Man 

tager hul på Perspektivplan 

2020. Denne gang er turen 

kommet til den globale klimakamps 

ufrivillige maskotter, isbjørnene. 

Et nyt, stort anlæg 

ventes klar i løbet af 2-3 år. 

„Vi vil gøre noget ved hele 

området derovre,“ siger Jesper 

Myhr og peger hen imod Zoologisk 

Haves ‘nordiske hjørne’ 

hvor bjørne, ulve og bisonokser 

går rundt i den forfriskende 

kulde. Det er faktisk lige 

ved at være så koldt at elefanterne 

må blive inde. Elefanter 

kan nemlig ikke tåle frostvejr, 

for de har tynde ører fyldt 

med blodkar. Det er deres 

afkølingsmekanisme, og den 

mister elefanterne hvis blodkarrene 

frostsprænger. Til gengæld 

ser isbjørnene ud til at 

nyde livet. Måske har de smugkigget 

i Perspektivplan 2020. ❏ 

Den største hanelefant i Zoologisk Have fået det fine navn Chieng Mai 

selv om den vejer i omegnen af 5,5 tons og snart fylder 50 år. Så er der 

mere pondus over navnet Tonsak. Det hedder Zoos anden hanelefant 

der er langt mindre og kun tre år gammel. Foto: Lars Norman Hestbæk. 

KILDER 

Interview med Jesper Myhr, anlægschef i Zoologiske Have i København. 

Interview med Jakob Kristensen, administrerende direktør i Skælskør Anlægsgartnere 

A/S. 

Interview med Friedemann Rüter, landskabsarkitekt i SLA. 

www.zoo.dk. 


Hjorte skal vænne sig til ny myldretid 

Da vi satte urene tilbage og 

gik over til vintertid, blev trafikken 

på vejene med ét slag 

skubbet ind i den tid som 

grævlinge, ræve, pindsvin og 

hjortevildt normalt bruger til 

at krydse vejen i fred og ro. 

“De kan ikke bare gå ind og 

pille ved deres eget biologiske 

ur. Det tager noget tid, inden 

dyrene vænner sig til den øge- 

To frøblandinger til 

vejkanter og bede 

Cikorie 

Hvid okseøje 

Kællingetand 

Blæresmelde 

GOLDONI 

Transcar 

22 - 67 hk og 4 hjulstræk 

Knækstyret eller forhjulstyret 

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg. 

de trafikmængde på de tidspunkter 

hvor de normalt bevæger 

sig over vejene,“ fortæller 

Henrik Schjødt Kristensen 

fra Skov- og Naturstyrelsen der 

advarer trafikanterne. Især de 

op til 200 kg tunge kronhjorte 

kan give farlige sammenstød. 

Først omkring december har 

dyrene vænnet sig til det ændrede 

trafikmønster. 

Nykilde har præsenteret to nye 

frøblandinger. Den ene er 

‘Græs-Urteblanding Robust’ af 

95% græsfrø (fåresvingel og 

almindelig kamgræs) samt 5% 

urter (blæresmelde, cikorie, 

kællingetand, hvid okseøje, 

kornblomst, kornvalmue og 

klinte). Blandingen er fin til 

større og grove arealer. Udsæd: 

6 g/m 2 . 1 kg koster 237 kr. 

Den anden blanding er ‘SalttolerantUrteblanding-Urtevejblandingen’ 

til vejkanter og 

bede. Den består af almindelig 

kællingetand, blæresmelde, cikorie, 

almindelig røllike, dagpragtstjerne 

og fåresvingel. 

Udsæd: 4 g/m 2 . Leveres i 100 g 

til 875 kr. www.nykilde.dk. 

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt mere enkelt - 

meget mere driftssikkert 

JUTEK 


BRANCHE 

APV giver bedre 

tal på bundlinjen 

En arbejdspladsvurdering 

(APV) kan være med til at gøre 

medarbejderne mere kreative 

og produktive. Og det giver 

bedre tal på bundlinjen. Det 

var en af konklusionerne på en 

konference om APV den 29. 

september, skriver Videncenter 

for Arbejdsmiljø (www.arbejdsmiljoviden.dk, 

2.10.08). 

Mange, især små virksomheder, 

har endnu ikke fået en 

APV, selvom den er lovpligtig 

og ifølge Arbejdstilsynet det 

første skridt til et godt arbejdsmiljø. 

Konferencens mål var at 

få jobcentre, revisorer og forsikringsbranchen 

- aktører som 

ikke før har været på banen i 

APV-arbejdet - til at indtage 

en ambassadørrolle i forhold 

til fordelene ved en god APV. 

Maskinudlejningen 

hedder Pon Rental 

MT Maskinudlejning skiftede 

1. september navn til Pon Rental 

Danmark A/S. Det er en følge 

af at virksomheden i januar 

2008 blev en del af den hollandske 

Pon-koncern. Navneskiftet 

gik hånd i hånd med 

med indvielsen nye faciliteter 

på Vrøndingvej 8A i Horsens. 

Maskinerne, hvoraf 65% er under 

et år gamle, omfatter alt 

fra minilæssere til bulldozere 

der kan lejes både med og 

uden fører. Pon Rental Danmark 

A/S er Danmarks største 

maskinudlejning med speciale 

indenfor entreprenørmaskiner. 

www.cat-rental.dk. 

54 

En hyggelig dag med chancen for at mødes og få information og, inspiration. Fra Have & Landskab 2007. 

Have & Landskab frem mod august 2009 

Fagets centrale udstilling er under forberedelse. Standsalget er indledt. 

10.000 besøgende til Have & 

Landskab ’09. Det er et af målene 

når den grønne fagudstilling 

Have & Landskab slår 

dørene op den 26.-28. august 

2009 på Selandia-CEU i Slagelse. 

Sidste gang Have & Landskab 

løb af stablen gæstede 

hele 9.850 nysgerrige de 233 

stande. 

”Standsalget til hele branchens 

fagudstilling er allerede 

gået i gang, og det foregår efter 

først-til-mølle-princippet. 

Det er altså ikke nogen dårlig 

idé at få bestilt sin plads på 

Have & Landskab ’09 nu. Udstillerne 

vil desuden få mulighed 

for at tage kontakt til potentielle 

kundegrupper allerede 

inden udstillingen, idet 

køb af en stand på udstillingen 

inkluderer gæstekort,” siger 

udstillingslederen der igen i år 

er Kristian Larsen. 

Han forventer at der bliver 

udsendt cirka 35.000 gæstekort 

til kunder og forretningsforbindelser 

på forhånd. Det 

betyder formentligt at langt 

de fleste i branchen vil få en 

personlig invitation til Have & 

Landskab 09. 

Da Have & Landskab sidst 

løb af stablen i 2007, kom en 

tredjedel af alle der overhovedet 

er beskæftiget i branchen 

og en endnu større andel af 

beslutningstagerne. Dengang 

var fordelingen af gæster således: 

De kommunale park- og 

vejforvaltninger (32,4%), anlægsgartnerfirmaer 

(19,8%) og 

kirkegårde (12,0%). Herefter 

fulgte entreprenører (6,1%), 

boligselskaber (4,4%), golfbaner 

(2,4%) og landskabsarkitektfirmaer 

(ca. 1%) samt en 

restgruppe på omkring 18%. 

Interessen betyder dog ikke 

at arrangørerne hviler på laurbærbladene. 

”Denne gang bliver 

maskinsektionens standområde 

rykket tættere sammen, 

så udstillingsområdet bliver 

mere velordnet. Desuden 

er vi i fuld gang med at etablere 

veje som kan lette logistikken 

for alle parter. Resten af 

sektionerne ligger som de ple- 

jer, men formentlig bliver 

planteområdet udvidet. Så 

mangler der bare at regnen 

holder sig fra udstillingen. Heldigvis 

kan jeg jo sige at bestyrelsen 

har lagt sig i selen for at 

sørge for noget godt vejr i de 

dage i august næste år,” lyder 

det fra Kristian Larsen. 

Udstillingen finder sted hver 

andet år. Formålet er at give 

de grønne fagfolk en hyggelig 

dag og chancen for at mødes 

og få information, inspiration 

og mulighed for at sammenligne 

maskiner, udstyr, produkter 

og metoder i selskab 

med ligesindede. Udstillingen 

blev holdt første gang i Gram 

Slotspark i 1992 og holdes nu 

for niende gang i alt og for 

sjette gang i Slagelse. 

Bag udstillingen står Skov & 

Landskab, Danske Anlægsgartnere 

Dansk Planteskoleejerforening 

og Maskinleverandørernes 

sektion for Park, Vej & 

Anlæg. Man kan læse mere og 

melde sig til som udstiller på 

www.hl09.dk. sh 


Marina fik årets 

Alectia-pris 

Marina Bergen Jensens forskning 

inden for vandafledning 

og vandrensning har fået stor 

opmærksomhed. Tirsdag den 

7. oktober fik hun en mere 

kontant af slagsen, nemlig 

årets Alectia-pris på 250.000 kr. 

Prisen uddeles af Birch & Krogboe 

Fonden der er ejer af rådgivningsgruppen 

Alectia. 

Marina Bergen Jensen er seniorforsker 

ved Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 

Siden hun fik sin ph.d.-grad 

har hun i 7 år forsket i vandets 

kredsløb. Hun har bl.a. været 

forsker på et EU-LIFE projekt 

om bæredygtig arealanvendelse 

og er i dag hovedvejleder 

for tre ph.d.-studerende. 

„ Marina Bergen Jensens 

forskning er vigtig fordi den 

balancerer økonomiske, sociale 

og miljømæssige hensyn i et 

globalt perspektiv,“ udtaler Ingelise 

Bogason, administrerende 

direktør i Alectia. 

Det er især den lavteknologiske 

rensning af regnvand der 

har vakt Alectias interesse. 

Teknologien - dobbeltporøs 

Minilæssere og minifravere hører 

til Gehls sortiment. 

Manitou køber 

amerikanske Gehl 

Amerikanerne reddede måske 

franskmændene under 2. verdenskrig, 

men det forhindrer 

ikke franskmændene i at gøre 

et røverkøb på den anden side 

af Atlanten. Den franske producent 

af teleskoplæssere 

Manitou har købt 89% af aktierne 

i amerikanske Gehl der 

producerer maskiner til både 

entreprenører og landmænd. 

Flere iagttagere mener at den 

lave dollarkurs har muliggjort 

Manitous opkøb. Under alle 

omstændigheder kan franskmændene 

nu blive ledende på 

det globale marked for terrængåendeentreprenørmaskiner. 

Gehl blev grundlagt i 1859 

i USA-staten Wisconsin. 

Marina Bergen Jensen. 

filtrerings - bliver i øjeblikket 

afprøvet i Ørestad. Målet er at 

vandet i bydelens kanaler skal 

komme fra regnvand. Regnen 

der strømmer fra tage og veje 

er dog så beskidt af tungmetaller 

og miljøfremmede stoffer 

at det må renses. Det gøres 

med den ny teknologi 

Forsøget har dog et langt 

større perspektiv, forklarer Marina: 

„På sigt kan teknologien 

vise sig at være vigtig for fremstilling 

af drikkevand. I mange 

regioner er drikkevandet allerede 

en ekstremt sparsom ressource 

- og det bliver ikke bedre. 

Så der er virkelig store potentialer 

i teknologien.“ sh 

ENEMARK 

GRUPPEN 

A. Carraro Rondo: 

30 hk m/120 cm kost 

195.500 

Nimos DM-Trac 204: 

51 hk med 135 cm kraftig 

hydraulisk kost 

Kontakt os for en lagerførende 299.000 SPAR 

forhandler i dit område. 

Tilbudene er gældende indtil 16. januar 2009. 

Alle priser er excl. moms. 

SPAR 

38.300 

LIPCO 

LIPCO 

RO RO ROTERENDE RO RO TERENDE UKRUD UKRUD UKRUDTSJERN 

UKRUD SJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig 

af mængde rives det sammen eller efterlades 

oven på arealet hvor det visner og dør. 

A. Carraro Rondo: 

22 hk m/120 cm kost 

179.000 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 

NIBBI Brik 3: 

5,5 hk m/80 cm kost. 

19.716 

Lyngager 5-11 

2605 Brøndby 

Tlf. 4396 6611 

www.hafog.dk 


SPAR 

36.900 

45.000 

SPAR 

2.200

Niels Elers Koch iført den svenske doktorhat som tegn på den ny titel. 

Niels Elers Koch som æresdoktor 

Æresdoktor i skovforskning 

ved Fakultetet for skovvidenskab 

ved Sveriges Landbrugsuniversitet. 

Det er en ny titel 

som Niels Elers Koch kan føje 

til sine øvrige. Han er i forvejen 

forstkandidat, dr.agro. og 

centerdirektør ved Skov & 

Landskab, Københavns Universitet. 

Her bliver han, for den ny 

ærestitel medfører ikke forpligtelser 

ud over at holde en 

gæsteforelæsning af og til og 

lignende af samme skuffe. 

”Niels Elers Koch har gjort 

en stor indsats inden for skovforskningen, 

for internationalt 

samarbejde inden for skovvidenskab 

og for nordisk samarbejde,“ 

hedder i den svenske 

motivering. „Niels Elers Koch 

har opbygget en fremgangsrig 

skovforskning i Danmark og 

har tidligt fået forskerne til at 

udvide deres syn på skoven så 

der har været opmærksomhed 

på den bynære skov og sko- 

56 

vens betydning for menneskers 

rekreation. Han har indført 

landskabsæstetik og samarbejdet 

med landskabsarkitekter 

som vigtige instrumenter 

i skovens samfundsmæssige 

funktion. Niels Elers Koch har 

sin forskningsbaggrund inden 

for skovpolitik og har vist stor 

kundskab og bredde inden for 

området og i flere sammenhænge 

inspireret nordiske forskere 

til at engagere sig i og 

interessere sig mere for internationale 

skovpolitiske spørgsmål.“ 

Den ny titel er en fordel for 

Skov & Landskab, understreger 

den ny æresdoktor selv: „Det 

er en anerkendelse af Skov & 

Landskab, og vi får en tættere 

kobling til Sveriges Lantbruksuniversitet 

med deres meget 

stærke skovforskning og gode 

miljø inden for landskabsarkitektur 

og landskabsplanlægning.“ 

sh 

Elkærs Maskinsalg 

www.elkaer-maskiner.dk 

Byplanprisen 2008 

til Albertslund 

Albertslund Kommune fik Byplanprisen 

2008 for kommunens 

plan- og agendastrategi: 

‘Albertslundstrategien’ og for 

den årlige Agenda 21 handlingsplan 

2008/2009. Prisen 

blev uddelt 2. oktober under 

det 58. Danske Byplanmøde i 

Helsingør. ”Albertslundstrategien 

udmærker sig ved at 

betragte arkitektur, miljømæssig 

bæredygtighed og socialt 

liv helhedsorienteret. Det betyder 

at høj arkitektonisk kvalitet, 

miljø- og energirigtige løsninger 

og rum for fællesskab 

skal gå hånd i hånd ved nybyggeri 

og renovering. Albertslund 

Kommune satser på en 

bæredygtig omdannelse af 

den eksisterende by,” hed det i 

motivationen. Borgmester Finn 

Aaberg modtog prisen der uddeles 

hvert år til en kommune, 

region eller organisation som 

har gjort en særlig indsats for 

at fremme gode og smukke 

bymiljøer og landskaber. Prisen 

er stiftet af Dansk Byplanlaboratorium 

og Akademisk 

Arkitektforening. 

Høyer fik Dreyers 

Fonds Hæderspris 

Dreyers Fonds Hæderspris 2008 

på 400.000 kr. er gået til arkitekt 

Steen Høyer. Det har han 

fået for „inspirerende virke 

med at udvikle landskabskunsten 

og sætte overordnede 

kvalitetsrammer for en bæredygtig 

udvikling af det åbne 

land, „ skriver Akademisk Arkitektforening(www.arkitektforeningen.dk, 

28.10.08). Dreyers 

Fonds Hæderspris tildeles 

hvert år en arkitekt der har udmærket 

sig inden for sit felt. 

Steen Høyer har siden 1986 

været ansat på Kunstakademiet 

der i 1994 udnævnte ham til 

professor i arkitektur med 

landskab og havekunst som 

særligt område. I sin motivering 

skriver medlem af fondens 

bestyrelse, arkitekt Lene 

Tranberg bl.a. ”I Steen Høyers 

arbejde med landskabskunsten 

kan man mærke billedhuggeren. 

Med kunstnerisk akkuratesse 

destilleres og skærpes udsagnet 

frem mod en betagende 

enkelthed som både rummer 

underfundighed, humor 

og bragende skønhed.” 

Brolæggerlauget melder om afmatning 

I de seneste år har brolæggerne 

nydt godt af de sidste års 

øgede efterspørgsel inden for 

bygge- og anlægssektoren, og 

de populære haveudsendelser 

på tv har til glæde for brolæggervirksomhederne 

vist en købestærk 

befolkning hvordan 

haven kan indrettes med andet 

end det grønne. Det fortæller 

oldermand i Brolæggerlauget, 

Claus Johnsen fra 

Faxe Brolægning A/S, til Mester 

Tidende. Han pointerer 

dog at opgangstiderne ser ud 

til at flade ud. Ordretilgangen 

er stagneret. Samtidig har de 

gode tiders øgede efterspørgsel 

ifølge Claus Johnsen skabt 

nye og mindre professionelle 

virksomheder der har været 

med til at presse indtjeningen 

hos de etablerede virksomheder. 

Johnsen bemærker samtidig 

at mange, både i det private 

og i det offentlige, har 

benyttet sig af den nye import 

af billig kinesisk granit. Det har 

gjort det muligt at gøre granitdrømmene 

til virkelighed. 

Stigende krav om grønne stempler 

DS Certificering oplever en 

markant øget interesse fra produktionsvirksomheder 

der vil 

have certificeret processerne så 

den miljømæssige bæredygtighed 

kan dokumentes. Kravet 

om certificering gælder ikke 

mindst træ der skal være certificeret 

efter ordningerne FSC 

og PEFC. „Der er klart sket et 

skred i forbrugernes bevidsthed 

i de senere år, og det influerer 

naturligt på både skovbrug, 

importører og producen- 

ter,“ oplyser Jan Erik Simonsen, 

DS Certificering, til Licitationen 

(15.10.08). Presset kommer 

dog også fra detailhandelen 

i udlandet, f.eks. engelske 

byggemarkedskæder, og så 

må de danske eksportører certificeres 

hvis de vil være med. 

Superwood er en af de danske 

leverandører der har fået 

PEFC-certifikat. Markedet er 

modent til gode og bæredygtige 

byggematerialer i træ, lyder 

det fra virksomheden. 


Den gamle planteskolemand blev specialist i træer. Foto: Göran Nilsson. 

Vollbrecht stopper efter 22 års gode råd 

Den svenske arborist Klaus 

Vollbrecht stopper til nytår 

som rådgiver i den svenske 

rådgivningstjeneste Movium 

hvor han har givet gode råd siden 

1986. Som en af de mest 

trofaste, anvendte og ansete 

rådgivere, understreger Movium 

i sit nyhedsbrev Till Torgs 

(29.10.2008). Rådgivningen har 

handlet om bl.a. plantevalg, 

plantning og etablering, be- 

Som professionel fejemaskine. 

skæring, trædiagnostik, vurdering 

af træer og fornyelse af 

alléer, gader og parker. 

„Blandt det vigtigste at give 

råd om har været valg af træer 

til forskellige formål. Det gælder 

om at vælge træer som 

passer til stedets klimatiske forhold. 

Jeg har forsøgt at gå fra 

monokulturer og i stedet skabe 

en blanding af træer for at 

sprede risikoen. Antallet af 

Citytrac med kost og grusspreder. 

sygdomme som rammer træer 

bliver flere og flere,“ siger 

Klaus Vollbrecht 

Vollbrecht er 73 år og stammer 

fra Tyskland hvor faren 

drev en planteskole i det nu 

polske Pommern. I 1957 kom 

han til Landbrugsuniversitet i 

Alnarp hvor han siden blev 

parkchef. Interessen for træer 

og træpleje voksede og han 

blev en af de nordiske pionerer 

inden for den videnskabeligt 

baserede træbiologi og 

træpleje. I 1997 helligede han 

sig han sit eget firma Arborscandia 

der var stiftet i 1987. 

Både firma og rådgivning i 

Movium overtages nu af sønnen 

Björn. Selv vil han give sig 

mere tid til sin interesse for 

sphaeroblaster, de op til 1,5 kg 

tunge udvækster der kommer 

på mange træarter. Og bruge 

mere tid på sin og hustruens 

store have som nærmest er et 

arboret med over 800 arter. 

Deriblandt er dog ingen birk 

som ellers er Klaus Vollbrechts 

favorittræ. Der er intet smukkere 

træ, mener han. „Men 

naboerne har store fine birke 

som jeg kan kigge på og se når 

de danser i vinden.“ 


Hako Citytrac 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Boomet er klinget af 

Ordrebeholdningerne viger og beskæftigelsen 

falder i bygge- og anlægsvirksomheder 

Bygge- og anlægsboomet er 

ovre. Der er stærkt vigende 

ordrebeholdninger i bygge- og 

anlægsbranchens virksomheder. 

Det fremgår af det senest 

offentliggjorte konjunkturbarometer 

fra Danmarks Statistik. 

„Vi har ikke set så dystre forventninger 

i de seneste 10 år,“ 

konstaterer økonomisk konsulent 

i Dansk Byggeri, Maria 

Hyldahl. 

Med den faldende aktivitet 

er der også udsigt til faldende 

beskæftigelse. De seneste ledighedstal 

for bygge- og anlægsbranchen 

(september) viser 

en ledighed på beskedne 

2,4%, men det er 25% mere 

end måneden før. Og ifølge 

Danmarks Statistik er beskæftigelsen 

i byggeriet faldet med 

5200 personer det seneste år. 

Dansk Byggeri forventer at 

beskæftigelsen i bygge- og 

anlægsbranchen vil falde i resten 

af 2008 og ind i 2009, så 

den i 2009 vil blive 17.000 per- 

58 

soner lavere end i 2007. Med 

den lavere byggeaktivitet er 

der nu ledig kapacitet i byggevirksomhederne, 

lyder det fra 

organisationen. 

Også i anlægsgartneriet 

mærkes de faldende konjunkturer 

selv om anlægsgartnerne 

traditionelt hører til byggepladsens 

sidste håndværkere. 

„Nogle virksomheder mærker 

det allerede voldsomt, andre 

knap så meget, bl.a. fordi de 

har mange pleje- og vedligeholdelsesopgaver. 

En del virksomheder 

har i de senere år 

gået efter pleje- og vedligeholdelsesopgaver, 

bl.a. for stabilitetens 

skyld,“ siger Henrik 

Ward Poulsen, fagkonsulent i 

Danske Anlægsgartnere. 

Samtidig med den faldende 

aktivitet er problemerne med 

levering af materialer slut. Det 

bekræfter DI Byggematerialer i 

en prognose for efteråret 

2008. Det er de faldende ejendomspriser 

og stigende renter 

Der bygges og komprimeres ikke som sidste år - eller bare sidste måned. 

der er årsag til faldet i nybyggeriet, 

forklarer branchedirektør 

Anne Windfeldt. 

Håndværksrådets seneste 

analyse af små og mellemstore 

virksomheders vilkår bekræfter 

billedet. „Langt de fleste virksomheder 

er endnu ikke en del 

af krisen, men de frygter det. 

Vi kan se at knap 20% af virksomhederne 

mangler ordrer, 

men samtidig er der godt 20% 

der mangler arbejdskraft,“ siger 

Søren Nicolaisen, cheføkonom 

i Håndværksrådet. De gode 

år har gjort at virksomhederne 

er relativt velpolstrede 

til en periode med mindre ef- 

terspørgsel, men bliver krisen 

langvaring vil vi se flere lukninger 

og konkurser, advarer 

Nicolaisen til Licitationen. 

Med den faldende aktivitet 

er det kommunale anlægsloft 

kommet under kritik. Det har 

regeringen dog ikke vist tegn 

på at lave om på. Som Venstres 

politiske ordfører Inger Støjberg 

sagde ved Folketingets 

åbningsdebat den 9. oktober: 

„Der er ingen grund til at øge 

anlægsbevillingerne, for man 

kunne godt gøre noget ved 

uhumske toiletter på skolerne, 

hvis kommunerne ellers gad 

prioritere.“ sh 


Vil konkurrere med private 

Større kommuner og stordriftsfordele giver 

kommunale entreprenører ekstra luft 


De 92 storkommuner som 

Danmark i dag består af, 

vil med tiden blive langt bedre 

til selv at håndtere de kommunale 

drifts- og anlægsopgaver. 

Det mener formand i foreningen 

Kommunalt Entreprenør- 

Forum Carsten Leth. 

„Jeg er af den opfattelse, at 

vi efter kommunalreformen 

har fået skabt flere og større 

kommuner, og hermed større 

driftsenheder som er mere 

konkurrencedygtige. I bund og 

grund betyder det at vi i højere 

grad selv kan løse opgaverne 

inden for egne rammer. Nu 

er det ikke sådan, at vi absolut 

skal beholde alt ‘in house’, 

men vi skal have gjort det 

bedst muligt for færrest mulige 

penge,“ siger Carsten Leth, 

driftschef i Albertslund Kommunes 

materialegård. 

Kommunalt EntreprenørForums 

formål er først og fremmest 

at hjælpe medlemmerne 

med råd og vejledning gennem 

de såkaldte erfa-grupper, 

så medlemmerne hver især 

slipper for at opfinde den dybe 

tallerken i konkurrencen med 

de private hver gang. 

Ifølge kommunalfuldmagten 

må kommunale entreprenørselskaber 

ikke arbejde for private, 

så den øgede konkurrence 

vil kun ske i den offentlige 

sektor. Til gengæld forventer 

Carsten Leth ikke at de private 

skal se frem til mindre konkurrence 

fra kommunerne. 

„Med den nuværende krise, 

så er det jo såda, at man slås 

om opgaverne, og mens de 

private kæmper for at få en 

højere grad af udlicitering, må 

man formode at de større 

kommunale driftsenheder vil 

betyde en forbedret konkurrenceevne 

overfor de private 

konkurrenter. Når politikerne 

vurderer at en given opgave 

skal i udbud, er det op til os at 

gøre hvad vi kan for at vinde 

opgaven,“ siger Carsten Leth. 

Det er dog ikke lutter lagkage 

i de kommunale entreprenørs 

forhistorie. I 2007 blev 

Vejle og Odense Kommunes 

selskab Infra Service I/S opløst 

efter på mindre end to år at 

have opbygget et underskud 

på 35 mio. kr. Derefter vendte 

de 300 medarbejdere tilbage 

til de to kommuner. 

„Det gik jo ganske galt, men 

heldigvis var de to kommuner 

så fornuftige at opløse selskabet. 

Kommunalt Entreprenør- 

Forum har naturligvis intet ansvar 

på det område, men det 

er da et meget dårligt eksempel 

som vi skal tage ved lære 

af,“ forklarer Carsten Leth. 

Foreningens vision er bl.a. at få 

alle landets kommunale entreprenører 

som medlemmer. Indtil 

videre er 46 repræsenteret. 

KILDER 

Interview med formand i Kommunalt 

Entreprenørforum, Carsten Leth. 

Bjarne Freund-Poulsen og Ebbe von 

Arenstorff (2008): Kommunalt 

EntreprenørForum har store visioner 

for fremtiden. Teknik & Miljø 4/2008. 

Erhvervsbladet (2008): Fælleskommunalt 

selskab en fiasko. 7.2.08. 

De geometriske haver i Herning klippes. Private eller kommunale folk? 

De stærke redskabsmærker 

Miljøfejemaskine 

UK 400 HDS 

til montering på 

mindre redskabsbærere. 

Hydraulisk drift, 

kraftige stålbørster, 

sving højre/venstre. 

nyhed 

Ny kompakt model 

FF/MSA - 100 mm 

kortere end den 

gamle model. 

FF/LS nu 120 mm 

kortere ! 

www.gmr.dk 

nyhed 

Multitruck med multisuger 

og sugekasse - stort 

tilbehørsprogram til trucken 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 

stensballe@gmr.dk 


Niagaras botaniske have Af Lars Thorsen 

Rosenhave, arboret og udstillingshaver 

- lige ved siden af det berømte vandfald 

De fleste kender Niagaravandfaldene 

for det enorme 

naturfænomen der hvert 

sekund transporterer 3 millioner 

liter vand ud over klippekanten 

og 55 meter ned. For 

de haveinteresserede er der 

dog også andre grunde til at 

lægge vejen forbi området 

mellem de store søer Ontario 

og Erie. Lige ovre på den canadiske 

side af vandfaldet finder 

man nemlig en af Canadas 

største og smukkeste botaniske 

haver oprettet efter forbillede 

efter den engelske Royal 

Botanic Gardens i Kew. 

Da Niagara Botanical Gardens 

blev åbnet i 1936 var det 

som en uddannelsesinstitution 

for gartnere, og selv i dag får 

de studerende deres grønne 

uddannelse samtidig med at 

de også er med til at videreudvikle 

den botaniske have. 

Stoltheden i Niagara Botanical 

Gardens er den victorianske 

rosenhave med de 2400 roser. 

60 

Deriblandt er den meget hårdføre 

og stærkt duftende historiske 

rose Henry Hudson, og 

klatrerosen John Cabot der 

kan blive 2 til 3 meter høj og 

får mellemstore duftende 

blomster. 

Foruden roserne og havens 

omfattende arboret er der 

også en lang række specifikke 

områder som er det rene guf 

for haveinteresserede. Her er 

et helt område tilegnet gamle 

træer og et til grøntsager. Der 

er udstillingsområder for græsser 

og særlige sektioner hvor 

alskens sten og klippestykker 

er fremstillet. Der er en sø omgivet 

af piletræer som adskiller 

dagliljemarken fra alléen med 

avnbøg. 

Hvis man til sidst er gået hen 

og er blevet træt af alle planterne, 

kan man jo besøge sommerfuglehuset, 

Niagara Botanical 

Butterfly Conservatory 

med de mere end 2.000 sommerfugle. 

I alt fylder de områ- 

der som den botaniske have 

råder over mere end 40 hektar. 

Dørene i Niagara Botanical 

Gardens bliver slået op ved solopgang 

og lukker igen ved solnedgang 

fra 1. april til den 30. 

oktober. Det er altså for sent i 

denne omgang, for det bliver 

snart koldt. Om sommeren bliver 

der ofte 35 grader varmt, 

mens termometeret må tage 

lange underbukser på om vinteren 

når det skal vise temperaturer 

omkring de minus 25 

grader. Alligevel er Niagarahalvøen 

et af de mest effektive 

vinområder i Canada, og på et 

godt år står området for 80 

procent af landets samlede 

vinproduktion. Og man kan jo 

godt blive tørstig af at se på al 

vandet i Niagara-vandfaldet. 

KILDER 

Markku Björkman (2008): Botanisk 

trädgard med berömt namn. Utemiljö 

6/08. 

www.onlineniagara.com. 

www.infoniagara.com. 

www.niagaraparks.com. 

Sandmosen HAR de grønne UDDANNELSER 

Sandmosen tilbyder erhvervsuddannelserne som: 

• Anlægsgartner 

• Anlægsgartnerassistent 

• Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent 

• Groundsman 

• Groundsmanassistent 

Ring og hør mere eller se www.amunordjylland.dk 

KompetenceCenter for 

Det grønne område – Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk 

Centret har kurser og efteruddannelser inden for: 

• Anlægsgartneri 

• Kirkegårdsområdet 

• Blomsterbinding 

• Havecentre 

• Maskiner 

• Golfbaner 

• Idrætsanlæg 

Husk 

GRØN FAGMESSE 

den 11. juni 

2009! 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

NOVEMBER 2008 

Bilen og byen. Byplanhistorisk 

seminar. København 14/11. DB. 

Temadag om klinker. Middelfart 

19/11. Petersen Tegl, T 7444 1236, 

info@petersen-tegl.dk. 

By - planlægning og kreativitet. 

Roskilde 20/11. DB. 

Monsterregn og hedebølger - 

tag klimaudfordringen op med 

byens grønne områder. København 

25/11. SL, DB og Danva. 

DECEMBER 2008 

Overenskomst. København 8/12. 

DAG. 

Vurdering af Virkninger på Miljøet 

(VVM). Vejle 8-9/12. DB. 

Arkitektur i udsatte boligområder. 

København 9/12. DB. 

Status for invasive arter i Danmark. 

København 9/12. SL. 

JANUAR 2009 

Skov & Landskabskonferencen 

2009. Odense 28/1. SL. 

Beskæring. København, 2. uge. 

DAG. 

FEBRUAR 2009 

Intromøde for anlægsgartnere. 

København 26-27/2. DAG. 

Nordisk studierejse og kongres i 

Tammerfors. 7-11/2 2009. DAG. 

Indendørs beplantning. 1. uge 

BIB. 

MARTS 2009 

Kirkegårdskonferencen 2009. 

Nyborg 3/3. SL. 

Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder. 

Nyborg 11-12/3. 

VEU. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/ 

3. VEU. 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

31/3-2/4. Middelfart 28-30/4. 

VEU. 

Tilbudsgivning. København, 2. 

uge. DAG. 

APRIL 2009 

Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller. 

Nyborg 21-22/4. 

VEU. 

Vejvisning for cyklister, ridende, 

vandrere og handicappede. 

Vejle 21-22/4. VEU. 

MAJ 2009 

Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 26-27/5. VEU. 

JUNI 2009 

Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i 

det grønne’. flemming@3f.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

Agromek. Herning 25-29/11 08. 

www.agromek.dk. 

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne. 

www.e09.dk. 

Grøn Fagmesse. Brovst 1/6 09. 

AMU Nordjyllands kompetencecenter 

Sandmosen. 

Plantefagmessen. Odense 12/8 

09. Arrangør: Dansk Planteskoleejerforening. 

Have & Landskab. Slagelse 26- 

28/8 2009. www.HL09.dk. Arr: 

DAG, SL, DPF, ML. 

MØDER 

Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde 

23-25/1 2009. 

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714. 

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

BELU 

Dræn- og vandingssystem 

Til forbedring af rodånding 

og vanding af træer, der 

plantes i urbane miljøer 

Metaldæksel 

Plastdæksel 

T-stykke + drænslange 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 


Zarens haver i vinduet mod vest 

I det russiske Sankt Petersborg har UNESCO udpeget et net af historiske parker og haver 

som verdenskulturarv. Især Sommerhaven og zarhaverne ved Peterhof, Pusjkin og Pavlovsk. 

Tekst og foto: Kjell Nilsson 

I 

Sankt Petersborg har UNES- 

CO udpeget et net af historiske 

parker og haver som verdenskulturarv. 

Baggrunden er 

zar-regimets drøm om et vindue 

mod Europa, men det er 

også historien om en zarfamilie 

med stærk interesse for arkitektur 

og haver. 

Peter den Store (1672-1725) 

grundlagde Sankt Petersborg i 

1703 efter at russerne havde 

erobret området omkring floden 

Neva tilbage fra Sverige. 

Peter den Store ønskede en 

moderne europæisk hovedstad 

med kanaler, boulevarder, paladser 

og prunkende haver. Alt 

gammelrussisk var bandlyst. I 

stedet tyede han til nogle af 

Europas mest fremtrædende 

arkitekter og gartnere for at 

virkeliggøre drømmen. Men 

zaren lagde også vægt på at 

62 

opbygge en indenlandsk kompetence. 

Ofte var det et vilkår i 

kontrakten med udlændinge 

at de skulle uddanne russiske 

lærlinge. 

Sommerhaven 

Peter den Stores første have, 

Sommerhaven, begyndte at 

blive anlagt i 1704. Zaren tog 

personlig aktiv del i planlægningen 

med hjælp fra både 

russiske og udenlandske arkitekter 

og gartnere. 

Til sin død i 1707 var Ivan 

Matveev hovedansvarlig for 

anlægsarbejdet. Fra 1711 til 

1716 ledede den hollandske 

gartner Jan Roosen arbejdet 

indtil en anden russer, Michail 

Zemtsov, kom til i 1720’erne. I 

1730’erne og 1740’erne efter 

Peter den Stores død, bidrog 

den italienske arkitekt Barto- 

En storslået syn mødte gæsterne når de blev roet ind ad kanalen til sommerpaladset. 

lomeo Rastrelli med væsentlige 

tilføjelser til planen. 

Sin inspiration hentede Peter 

den Store fra haver han havde 

set på en rejse til Holland og 

fra bøger og graveringer af 

franske haver. Ambitionen var 

pædagogisk, nemlig at introducere 

vesteuropæisk stil og 

smag for russerne. Sommerhaven 

har en for tiden typisk 

formel struktur med et geometriskt 

system af alléer, parterrer 

og busketter. 

Sommerhaven blev anlagt 

ved Fontankaflodens udløb i 

Neva. Den omgives helt af 

vand, foruden floderne Neva 

og Fontanka også af den såkaldte 

Svankanalen, og afgrænses 

af et storslået smedejernsstakit 

designet i 1770’erne 

af den russiske arkitekt Yuri 

Velten. 

Vand var også et vigtigt element 

inde i haven. De mange 

fontæner fik vand fra floden, 

deraf navnet Fontanka. Mest 

INGERMANLAND er det gammelsvenske navn for området omkring 

det nuværende Sankt Petersborg. Det var underlagt den 

svenske krone fra 1617 til 1703 da russerne erobrede området tilbage. 

Sverige var i 1600-tallet en agressiv militærmagt der havde 

indlemmet store naboområder, også Skåne og de øvrige østdanske 

områder. Efter Store Nordiske krig (1709-1720) var Sveriges 

tid som krigsmagt ovre. Østdanmark gav datidens stormagter 

Sverige lov at beholde, mens Ingermanland blev russisk. 


spektakulær var en fontæne 

med en statue af havguden i 

den græsk-romerske mytologi. 

Neptun og et vandorgel som 

spillede når fontænen var i 

brug. Desværre blev de fleste 

fontæner ødelagt da haven 

blev ramt af en slem oversvømmelse 

i 1777. 

Derimod kan man stadig opleve 

mange af de over 200 statuer 

som blev importeret fra 

Italien. Statuerne, som om vinteren 

er pakket ind i trækasser, 

forestiller antikkens guder og 

gudinder. For at se den fornemste 

af de cirka 90 som er 

tilbage, en statue af Venus, 

skal man dog i dag begive sig 

til det vældige kunstmuseum 

Eremitaget. 

Borgernes favorit 

I Sommerhaven ligger også Peter 

den Stores første sommerpalads, 

en to etager høj stenbygning 

i hollandsk stil tegnet 

af den schweizisk-italienske arkitekt 

Domenico Tressini. Tressini 

var en af de dygtigste og 

mest indflydelsesrige udenlandske 

arkitekter i Rusland. 

Efter en opgave for Peter 

den Stores personlige ven og 

allierede, den danske kong 

Frederik IV, lod Tressini sig i 

1703 overtale til at arbejde et 

år i Rusland, men kom til at 

blive der resten af livet. Udover 

Sommerhaven var han arkitekt 

for blandt andet Peter 

Paul-fæstningen og katedralen, 

det tredje Vinterpalads 

samt befæstningerne i flådehavnen 

Kronstadt på øen Kotlin 

ude i Finske Bugt. 

Sommerpaladsets interiør, 

som stadig kan opleves i sin 

oprindelige form, er forholdsvis 

beskedent, et eksempel på 

zarens ambition om at frem- 

Statuer står strategiskt placeret 

overalt i Peterhof. 

hæve sig selv som en person 

som også kunne leve under 

enkle og sparsommelige forhold. 

En anden bemærkelsesværdig 

detalje er at paladsets 

assymetriske placering i et 

hjørne af haven. 

Sommerhaven er stadig en 

favorit blandt Sankt Petersborgs 

indbyggere. Sammenlignet 

med vores dages ni hektar, 

var den oprindelige have væsentligt 

større. Den omfattede 

også det som i dag er Marsfeltet 

og Michailovskyhaven. Desuden 

er den en gang så formelle 

karakter blevet radikalt 

ændret. Man er for længe siden 

holdt op med at beskære 

træerne, og statuerne kan ikke 

længere opleves på en baggrund 

af formklippede hække 

men af fritvoksende buske. 

Det ældste sommerpalads 

Zarfamiljen lod i 1700-tallet 

bygge flere pragtfulde sommerpaladser 

i Sankt Petersborgs 

omgivelser. Det ældste, 

Peterhof eller Petradvorets på 

russisk, ligger ved Finske Bugt 

cirka en times biltur fra Sankt 

Petersborg. Man kan også rejse 

ad søvejen på mindre end 

en halv time. 

Det var også den entré som 

prominente gæster til zarfamilien 

fik. De gik fra et større fartøj 

ude i bugten ombord i en 

lille bekvem slup,og blev i ro 

og mag roet gennem en næsten 

600 meter lang kanal 

frem til den 15 meter høje 

trappe som førte op til slottet. 

På bredderne appelerede et 

sceneri af sprøjtende vandkaskader 

og gyldne skulpturer til 

gæsternes fantasi. 

Manden bag mesterværket 

var den franske arkitekt Alexandre 

Jean-Baptiste Le Blond 

som blev kaldt til Sankt Petersborg 

i 1716 og arbejdede med 

Peterhof til sin død i 1719. Le 

Blond var elev af André le Nôtre, 

Ludwig XIV’s landskabsarkitekt 

og skaberen af Versailles 

som var inspirationskilden til 


Grande Canal i Peterhof binder paladset og Finske Bugt sammen. 

det sommerslot Peter den Store 

lod opføre 1714-23. 

I Peterhof fik Le Blond mulighed 

for at udfolde sit talent. 

Få - eller slet intet - europæisk 

haveanlæg kan måle sig med 

Peterhof hvad gælder vandets 

betydning for anlæggets æstetik 

og idé. Takket være noget 

højt liggende søer i rimelig afstand 

kunne anlægget forsynes 

med vand uden kostbare 

og sårbare pumpeværker. 

Vandforsyningen 

Idéen med at forsyne haven 

med vand udefra var Peter den 

Stores egen. Han afviste Le 

Blonds forslag om at opdæmme 

to floder og pumpe vandet 

op med hjælp af en vindmølle 

og et pumpeværk drevet af 

heste. Peter den Store kendte 

Versailles og dermed også problemet 

med at få vand til at 

stige kunstigt. Han søgte en 

enklere løsning. 

Ved en sø ved Ropsha 22 km 

fra Peterhof fandt han hvad 

han søgte. Hundredvis af soldater 

kommanderedes ud for - 

64 

under fontænemesteren Vasilij 

Tuvolkovs ledelse - at bygge 

kanaler og reservoirer. Den 8. 

august 1721 kunne Peter den 

Store personligt tilslutte det 

nye vandsystem til floden Kavashi. 

Næste morgen sprang 

fontænerne for første gang. 

Vandsystemet er løbende 

bygget ud og forbedret gennem 

1700- og 1800-tallet. I dag 

består det af 40 km kanaler og 

18 reservoirer med et totalt 

areal på 100 hektar og en kapacitet 

på 1.365.000 m 3 vand. 

Det rækker godt og vel til de 

3000 liter per sekund som kræves 

for at holde de 144 fontæner 

i gang i ti til tolv timer om 

dagen i sommermånederne. 

Friere komposition 

Mest imponerende af alle fontænerne 

er Den Store Kaskade 

med dens forgyldte vandspyende 

statuer. Den er et fint eksempel 

på samspil mellem 

kunst og arkitektur. Statuerne 

kanter vandtrappen hvor vandet 

løber ned til den kanal 

som forbinder slottet med Fin- 

ske Bugt. Hele kaskaden er en 

integreret del af slottet på terrassen 

ovenover. Midt i aksen 

står en statue af Samson som 

åbner en løves gab for at give 

frit udløb for et springvand 

som rejser sig 20 meter op i luften. 

Løven skulle symbolisere 

Ruslands triumf i krigen mod 

svenskerne og den eftertragtede 

adgang till Østersøen. 

Anlægsarbejderne udførtes 

under ledelse af den russiske 

gartner Leonard Hernichfeldt. 

Han var også leder af den haveskole 

som ud over 2000 udkommenderede 

soldater og 

bønder udgjorde arbejdsstyrken 

i de intensive år frem til 

indvielsen i 1723. 

Sammenlignet med mange 

andre barokhaver skabt efter 

franske forbilleder er Peterhof 

friere komponeret og mindre 

bundet til akser og geometri. 

Uden for den relativt korte hovedakse 

er pavillioner og temahaver 

fordelt langs siderne, 

mere eller mindre skjult af den 

omgivende skovplantning. 

Som sådan foregriber Peterhof 

den landskabshave som Katarina 

II lod anlægge ved Tsarskoje 

Selo et halvt århundrede 

senere. 

Marly og Monplaisir 

I Peterhof ligger Marly paladset 

bygget i elegant landlig 

herregårdsstil efter tegning af 

Johann Braunstein. Det ligger 

på en smal landtange helt omgivet 

af vand. Foran ligger et 

stort firkantet bassin og bagved 

et halvcirkelformet bassin. 

Bassinerne havde også en nyttefunktion 

fordi de forsynede 

det kejserlige køkken med su- 

NORDLIG METROPOL 

Med fem millioner indbyggere 

og en placering på højde 

med Oslo, Stockholm og Helsinki 

er Sankt Petersborg verdens 

nordligste metropol. 

Byen er anlagt i et sumpet 

terræn og er præget af floder 

og kanaler. Inspirationen 

fra Amsterdam og Venedig er 

tydelig. Bymidtens hovedgade 

er Nevskij Prospekt der ender 

ved Vinterpaladset. Det 

er sammen med sommerpaladset 

Peterhof byens to største 

attraktioner. Sankt Petersborg 

er hverken politisk eller 

økonomisk Ruslands hovedstad, 

men hævder sig for sin 

kultur, arkitektur og historie. 

der og karper som var populære 

spisefisk i 1700-tallet. 

Peter den Store havde imidlertid 

et andet favoritsted i 

Peterhof. Det var Monplaisir, 

et lille uprætentiøst palads øst 

for kanalen udført i hollandsk 

stil. Her kunne zaren sidde og 

se mod sin kære fæstningsø 

Kronstadt mens fartøjerne 

stille gled forbi ude i bugten. 

Peter havde en finger med i 

udformningen af paladset og 

tegnede selv haven som anlagdes 

af Hernichfeldt mellem 

1714 og 1716. Den er omgivet 

af identiske lagerbygninger og 

konventionelt inddelt i fire 

kvarterer af en korsgang. 

Smadret under krigen 

Når man ser Peterhof i dag er 

det svært at forestille sig at såvel 

palads som have blev fuldstændigt 

ødelagt under anden 

verdenskrig. De pragtfulde 

bygninger lå i ruiner, tusinder 

af træer var ødelagte, den store 

kaskade var sprængt i luften 

og de fleste statuer ført bort af 

tyskerne. Dertil kom at stedet 

var mineret med 35.000 landminer 

og 15.000 ueksploderede 

granater, hvilket krævede 

15 minerydderes liv og lemlæstede 

yderligere tyve. 

Vigtigst af alt var genopbygningen 

af Den Store Kaskade 

og statuen af Samson og løven. 

Et problem var at man 

savnede tegninger eller opmålinger 

af det oprindelige kunstværk. 

Hundreder af private fotografier 

blev imidlertid sendt 

til skulptøren Vasilij Simonov 

som takket være dem kunne 

genskabe værket. Samtidig var 

arbejdet med at restaurere 

vandsystemet i gang, og den 

14. september 1947 sprang 

vandet igen fra løvens gab. Nu 

var løven bare ikke mere klædt 

i svensk militærkappe, men i 

det tredje riges. 

Barokhaven i Pusjkin 

Tsarskoje Selo, eller Pusjkin 

som byen nu hedder efter digteren 

Alexander Pusjkin som 

blev uddannet ved byens læreanstalt, 

var oprindeligt en lille 

ingermanlandsk by. Her lå et 

landsted som Peter den Store 

og hans ven, borgmesteren i 

Sankt Petersborg, Alexander 

Mensjikov, drev jagt fra. Her 

fik zaren opført et beskedent 

træhus til sin hustru Katarina. 

I 1718 blev træhuset erstat- 


Grotto, tegnet af den italienske arkitekt Rastrelli er et romantiskt indslag i parken i Pusjkin. 

tet af et stenpalads tegnet af 

Johann Braunstein. Haven, anlagt 

af hollænderen Jan Roosen, 

bestod af en serie terrasser 

parallelle med paladsets facade. 

Den første terrasse bestod 

af blomsterbede omgivet af espalierede 

lønnetræer. På den 

anden terrasse var der alléer 

og pergolaer, og på den tredje 

to rektangulære bassiner. Haven 

endte i en sænkning med 

frugttræer og bærbuske plantet 

i parterrer. Nordvest for paladset 

indhegnedes et større 

område til hjorte, elge og vildsvin 

da både Katarina og datteren 

Elisabeth var meget glade 

for jagt. 

Det var dog først efter at Elisabeth 

blev kronet til kejserinde 

Elisabeth I at udviklingen i 

Tsarskoje Selo for alvor tog 

fart. Elisabeth I var som sin far 

Peter den Store meget byggeivrig. 

Efter kroningen i 1742 

gav hun sin favoritarkitekt, italieneren 

Bartolomeo Rastrelli 

opgaven at udbygge slottet i 

stor skala og give det et mere 

Blomsterbroderier i den formelle del af parken nærmest paladset i Pusjkin. 

pompøst formsprog så det svarede 

til billedet af en storslået 

formelt kejserlig residens. 

Også haven måtte fornys for 

at leve op til de nye krav. 1745 

begyndte arbejdet med den 

nye have som anlagdes på den 

anden side af slottet mellem 

slotsgården og dyrehaven. Den 

bestod af et system med kvadratiske 

busketter som hver 

rummede en pavillion eller anden 

konstruktion, f.eks. et amfiteater 

eller et kunstigt bjerg i 

midten. Statuer blev hentet fra 

Sommerhaven og fra Mensjikovs 

gods efter at borgmesteren 

var faldet i unåde og sendt 

til Sibirien. Ved siden af et af 

bassinerne opførte Rastrelli en 

Grotto - det vil sige en bygning 

i form af en stiliseret grotte 

udsmykket med masker af havguden 

Neptun, delfiner og andre 

marine motiver. 

Den nye landskabsstil 

Haven var ikke imponerende 

nok til at gøre den næste kejserinde, 

Katarina den Store, tilfreds. 

Hun var desuden blevet 

glad for i den moderne engelske 

landskabsstil og afskyede - 

som hun skrev i et brev til Voltaire 

i 1772 - rette linjer og alléer. 

Et årti før var der givet ordrer 

om at stoppe formklipningen 

af de fleste træer i Tsarskoje 

Selo. Katarina befalede 

sin arkitekt og gartner at de i 

fremtiden skulle følge naturen 

når de skabte nye anlæg, men 

de havde hverken vilje eller evne 

til at efterkomme kejserindens 

befaling. 

Det var først da John Busch, 

en af 1700-tallets mest fremtrædende 

gartnere, landede i 

Sankt Petersborg i 1771 at Katarina 

kunne få sine drømme 

virkeliggjort. John (Johann) 

Busch var oprindelig fra Hannover 

i Tyskland, men flyttede 

til London. Der etablerede han 

sammen med landsmanden 

Conrad Loddiges det som skul- 


Centralt i den store landskabspark i Pavlovsk flyder floden Slavjanka. Mange gangbroer krydser floden. 

le blive tidens fineste planteskole 

i Europa. Busch levererede 

dog ikke kun planter, han 

tegnede også parker og levererede 

detaljerede arbejdsbeskrivelser 

til Tysklands tidligste 

landskabsparker. 

Sammen med Vasily Neyelov 

forvandlede John Busch Tsarskoje 

Selo til en landskabspark 

i stor skala. Inspirationen var 

hentet fra de store engelske 

parker, især Stowe, og fra engelsk 

litteratur om havekunst 

som Katarina flittigt læste. 

Grotten blev et naturlig udgangspunkt 

da den allerede 

var et romantiskt indslag i den 

gamle have. Det gamle bassin 

forvandledes til en uregelmæssigt 

formet sø med vige og en 

‘skærgård’ af kunstige øer. Der 

blev skabt terrænformationer 

og mængder af træer blev 

plantet, ofte med et bredere 

artsvalg end vanligt set på disse 

breddegrader. 

Kinesiske impulser 

Gennem årene blev haven forsynet 

med flere bygninger - en 

palladiansk bro, et gotiskt bådehus, 

en pyramide - men det 

som mest forbindes med Tsar- 

66 

skoje Selo er den kinesiske by. 

Den engelske landskabspark er 

beslægtet med den kinesiske 

have idet begge er stærkt inspireret 

af naturen. Byen, som 

er den største af sin art i Europa, 

påbegyndtes af Vasily Neyelov, 

men ansvaret blev snart 

givet til den skotske arkitekt 

Charles Cameron. 

Camerons vigtigeste bidrag 

til Tsarskoje Selo var dog det 

galleri som senere fik hans 

navn, og som med sine hængende 

haver skulle have været 

Katarina den Stores yndlingssted. 

Fra galleriet har man udsigt 

til både Elisabeth I’s og Katarina 

II’s rendyrkede haveideal. 

At barokhaven blev bevaret 

side om side med det som blev 

anset som fremtidens havekunst 

kan overraske. Måske 

var det den storslåede udsigt 

fra galleriet som skånede barokhaven, 

eller måske bare 

fordi den russiske kejserinde 

ikke delte englændernes modvilje 

mod den franske model. 

Pavlovsk 

Da Katarina den Store i 1777 

fik sin første sønnesøn, den senere 

zar Alexander I, markere- 

de hun begivenheden med at 

forære en ejendom 5 km fra 

Tsarskoje Selo til hans forældre 

storfyrsten Paul, siden Paul I, 

og hans hustru Maria Fjodorovna. 

Der er skove, en flod og 

to jagthytter. Ikke meget mere. 

Området fik navnet Pavlovsk 

efter storfyrsten, men 

han foretrak sit palads og parken 

ved Gatchina. Pavlovsk lod 

han sin hustru om at udvikle. 

Storfyrstinden var af tysk afstamning. 

Hun var døbt Sofia 

Dorothea, men fik navnet Maria 

Fjodorovna da hun blev optaget 

i den russisk-ortodokse 

kirke. Hun siges at have været 

romantiskt anlagt og meget 

interesseret i havepleje, en interesse 

hun havde efter sin far 

som var officer i den preussiske 

hær og hans hustru som kom 

fra samme familie som ejerne 

af haverne ved Sanssouci, Bayreuth 

og det svenske Drottningholm. 

Den første arkitekt i Pavlovsk 

var George Cameron. 

Hans første byggeri var Venskabens 

tempel, en rund bygning 

med hvælvet tag og doriske 

søjler i Slavjankas floddal - 

et vigtigt landmærke fra man- 

ge udsigtspunkter i parken. Paladset, 

bygget i nyklassisistisk 

italiensk stil, er beskedent i 

størrelse og ligger som en typisk 

større russisk landejendom 

på en græsskråning og spejler 

sig i en vandflade. Han tegnede 

også et hus til eksotiske 

fugle, den private have og en 

aveny kantet af lindetræer. 

Med sine 600 ha er Pavlovsk 

en af de største landskabsparker 

i Rusland. En stor del af 

landskabsplanlægningen består 

af to store skovbestande, 

det ene domineret af nåletræer, 

det andet af birketræer. I 

hver skovbestand blev der anlagt 

et stjerneformet vejsystem 

udgående fra et centralt åbent 

rum, et design hentet fra datidens 

jagtparker. Paladset er 

det mest autentiske af de kejserlige 

sommerpaladser. Paladset 

blev helt ødelagt under anden 

verdenskrig, men det er 

nu restaureret og huser en stor 

del af det oprindelige inventar 

som det lykkedes at redde. ❏ 

FORFATTER 

Kjell Nilsson er landskabsarkitekt og 

agro.dr. fra Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Han er vicedirektør ved Skov 

& Landskab, Københavns Universitet. 


Ny John Deere 

Gator transporter 

Større motorkraft og frihøjde, 

højere tophastighed og uafhængig 

baghjulsophæng er 

blandt egenskaberne i den seneste 

John Deere Gator transportere, 

XUV 850D 4x4. Den er 

bygget til større præstationer i 

krævende terræn, bl.a. i kraft 

af sin firehjulstræk og en 24 hk 

Yanmar dieselmotor der giver 

en tophastighed på 48 km/t. 

Horsens tager sig 

lige en scraper 

Ladet som kan vippes, er udført 

i stål og har en maksimal 

læssekapacitet på 453 kg. 


En scraper er alsidig og kan erstatte 

både en dozer, en dumper 

og en gravemaskine. I 

hvert fald ifølge Søren Næsborg 

fra Horsens Maskiner der 

satser på de store scrapere fra 

amerikanske Ashland. De kan 

indeholde mere end 10 m 3 jord 

og fås til både sand og til ler. 

Scraperne trækkes af en traktor 

der skal have mindst 240 

hk, og det anbefales at man 

bruger et bæltekøretøj. Horsens 

Maskiner forhandler også 

den mindre scraper ‘Groundhawk’ 

som med 1,9 m 3 rumindhold 

kan være relevant for også 

mindre anlægsgartnere. 

www.horsensmaskiner.dk. 


Betonforhaven er et af tidens tendenser - sammen almindelig uvidenhed om hvordan planter gror. Den grønne fremmedgørelse udstilles. 

Bygenerationen og den lette have 

Engang var haven en del af husholdningen. For mange er den i dag blot et sted man stiller 

grillen. Den nyeste husejergeneration mangler oftest basal viden om naturen. 


Den lille landejendom var 

alt hvad det unge par 

havde drømt om. Alt var pænt, 

og gårdspladsens sten skinnede 

i solen. Men sommeren 

kom og gik, og fra alle fuger 

begyndte ukrudtet at titte 

frem. Gårdspladsen blev grøn i 

takt med at brostenene blev 

dækket al alskens vækster. Det 

unge par så sig forfærdet omkring. 

Og klagede straks til 

ejendomsmægleren, for sådan 

så ejendommen ikke ud da de 

havde købt den. 

Det lyder som en molbohistorie, 

men den er god nok, 

fortæller hortonom Jens Andersen 

fra Det Danske Haveselskabs 

spørgetjeneste ‘Spørg 

om haven’. Han mener at der 

er en sørgelig, men tydelig 

tendens til at den nye generation 

af haveejere slet ikke sætter 

pris på haven og den natur 

der følger med. 

„Trenden er jo at man ser 

haven som noget der skal 

møbleres. Man belægger hele 

forhaven og lægger fliser hele 

vejen rundt om huset og skaber 

en stenørken som man så 

kan sætte sine havemøbler, 

68 

grillen og nogle krukker på. 

Men hvis man vil lave en have 

der er belagt med fliser hele 

vejen rundt, så kan man lige så 

godt bo i en lejlighed i stedet,“ 

siger Jens Andersen. 

Også formidlingschef på Statens 

Naturhistoriske Museum, 

Hanne Strager, mener at mange 

haveejere ikke helt har forstået 

hvad en have er. „Haven 

er også et grænseland til naturen. 

Der er jo en tilbøjelighed 

til at man skal helt derud i skoven 

hvor man ikke kan se huse 

eller biler, før man siger ‘så er 

vi i naturen’. I virkeligheden 

ligger vores huse midt i naturen. 

Hvad enten vi vil det eller 

ej, finder naturen vej ind i haverne. 

Der flyver sommerfugle 

og fugle hen over den, og der 

gror mælkebøtter op gennem 

asfalten,“ siger Hanne Strager. 

Slapperen 

Mange haveejere ser haven 

som en byggemæssig forlængelse 

af huset. De tilhører den 

haveejertype som sociologen 

Bella Marckmann kalder ‘slapperen’ 

i sin bog ‘Haven: Paradis 

eller slagmark’. Her udpe- 

ger fire typer haveejere: ordensaktivisten,økoromantikeren, 

nusseren og slapperen. 

Men set over et bliver haven 

ikke dyrket som før. 

„I dag bor flere og flere af 

os ét sted, arbejder et andet 

sted og har vores venner og familie 

et helt tredje sted, så vi er 

ikke på samme måde afhængige 

af hvad andre på vejen 

synes om os. Man har måske 

ikke så meget tilfælles med sin 

nabo og kan derfor i højere 

grad gøre som det passer én. 

Mange siger: Det kan godt være 

at vi har et hus med have, 

men den bruger vi altså mest 

til at sidde på terrasse og grille 

i, og derudover skal den bare 

passe sig selv.“ 

Før var dyrkning og pleje af 

haven en nødvendighed og en 

naturlig følge af at have købt 

et hus med have. Nu er det noget 

man vælger til eller fra, 

men i alle tilfælde skal have 

være let at passe. 

Rives op med rode 

Den frivillige tilgang til haven 

har tilsyneladende medført et 

tab af viden blandt mange nye 

haveejere som har større konsekvenser 

end blot utilfredse 

blikke fra de forbipasserende 

‘økoromantikere’ eller ‘nussere’ 

som helst vil se en frodig og 

velpasset have. 

Jens Andersen mener ikke at 

det er af ond vilje at mange er 

ligeglade med deres have. Det 

er uvidenhed: „1970’ernes og 

1980’ernes haveejere var jo 

den sidste landbrugsgeneration. 

De var vokset op på landet 

og var derfor meget grønnere 

end den bygeneration vi ser 

nu. F.eks. ved de nye haveejere 

ganske enkelt ikke at hvis de 

omringer huset med fliser, så 

forsvinder læet. Det gør haven 

mindre brugbar til ophold.“ 

Men det er ikke det ekstra 

træk om ryggen på de enkelte 

haveejere der bekymrer Jens 

Andersen. Det er tabet af natur. 

„Når mange unge familier 

køber hus i dag, så rydder de 

det hele. Man fælder træerne 

for at få sol i hele haven, men 

når man fjerner alle træerne, 

så holder fuglene op med at 

komme. Hvis du besøger et 

villaområde uden træer, så er 

det som dødt. Der er ingen 


fugle der synger, og hvis det er 

unge familier med børn, så synes 

jeg virkelig at det er synd 

for børnene, for man fjerner 

alle de spændende legemuligheder. 

Man river eventyrerne 

op med rode.“ 

Et rigere liv 

Det er ikke kun de eventyr som 

børn kan drømme frem i havens 

hemmelige huler og 

skumle kroge der går tabt. 

Hanne Strager fra Statens Naturhistoriske 

Museum forklarer 

at den manglende viden om 

naturen omkring os også gør 

de voksnes liv fattigere. Hun 

mener at livet rummer flere 

oplevelser og mere dybde hvis 

et træ ikke bare er et træ, og 

en fugle ikke bare er en fugl. 

„Det giver et rigere liv. Det 

er jeg ikke i tvivl om. På samme 

måde som en kunsthistoriker 

får en større oplevelse af at 

gå på museum eller en der ved 

noget om stjernebilleder får af 

at se på nattehimlen, så får 

man også en større oplevelse i 

skoven hvis man kan genkende 

en gransanger, en troldand 

eller en kællingetand eller 

nogle af alle de andre dyr og 

planter der findes,“ forklarer 

Hanne Strager. 

Hun har undervist kommende 

skolelærere i biologi og natur 

og teknik, og er igen og 

igen blevet overrasket over 

den yngre generations mangel 

på viden om basal biologi. En 

manglende viden der udhuler 

denne generations mulighed 

for at påskønne verden omkring 

dem. Derfor ønsker Hanne 

Strager mere undervisning i 

skolen om vores nære natur. 

TV på anklagebænken 

Den overfladiske viden om naturen 

forværres af haveprogrammerne 

i fjernsynet, mener 

Jens Andersen. „Haveudsendelserne 

giver et forkert indtryk 

af hvad haver er når de 

bliver bygget i løbet af et par 

dage. Jeg synes at det fordrejer 

virkeligheden, for det er 

mere tænkt som underholdning 

end som oplysning. Der 

springer kæden virkelig af og 

fører til alle de problemer vi 

har snakket om,“ siger han. 

Han så gerne at det åbent 

blev fortalt at en halv time på 

tv ikke har noget at gøre med 

at lave have, eller at man fulgte 

haven over et halv eller et 

helt år. „Det ville være mere 

ærligt, for programmerne 

mangler den fjerde dimension, 

tiden. Der skal også være tid til 

at opleve at en plante gror op 

og bliver stor. Der skal være tid 

til at opleve alt det der blomstrer 

om foråret, opleve at der 

er høstfarver om efteråret, at 

der er fugle der synger,“ siger 

Jens Andersen. 

Er der noget håb? 

Kommer tid, kommer råd. Ordsprog 

passer måske også i 

denne sammenhæng. I hvert 

fald mener sociolog Bella 

Marckmann at mange af dem 

som i dag hører til i kategorien 

‘slappere’ vil sætte pris på havens 

grønne side senere i livet. 

„Mange som nu har travlt 

med børn og karriere vil opdage 

haven når de kommer ind i 

det man kalder den tredje alder. 

Så opdager de at haven 

sørme ligger lige uden for døren 

og tilbyder en hel masse, 

motion, sjove oplevelser og 

måske noget samvær med andre 

omkring denne her interesse,“ 

siger Bella Marckmann. 

Jens Andersen sætter derimod 

i højere grad sin lid til 

den rumlende finanskrise. „Ligesom 

oliekrisen i 1970’erne 

og lavkonjunkturen i 1980’erne 

fik folk til at ændre deres 

indstilling til haven, kan man 

jo også håbe på at denne krise 

eksempel får folk til at gøre 

tingene på en anden måde. 

Det ville jo være skønt hvis folk 

holdt om med bare at grave 

alt op og rydde det hele, fordi 

de har råd til bare at købe 

nyt,“ siger han. 

Måske derfor fremtiden vil 

byde på færre ‘slappere’ og 

flere ‘nussere’, haveelskere 

som Bella Marckmann i sin bog 

definerer således: ‘Nusseren elsker 

havearbejde, og det gælder 

ikke nødvendigvis om at 

nå frem til et hurtigt resultat, 

så nusseren foretrækker håndkraft 

frem for maskiner. Nusseren 

har havelekture på natbordet 

og har stærke holdninger 

til ethvert havespørgsmål’. ❏ 

KILDER 

Interview med sociolog Bella Marckmann. 

Interview med hortonom Jens Andersen 

i Det Danske Haveselskab. 

Interview med formidlingschef Hanne 

Strager, Statens Naturhistoriske Museum. 

Bella Marckmann (2005): Haven - paradis 

eller slagmark. 

Hanne Strager (2008): Et træ er ikke 

bare et træ. Politiken 8.10.08. 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 


A S

I tv bygges haven på en halv time 

Den underholdende faglighed kan forsvares, mener DR’s faglige bagmand Kim Tang 


Når haveprogrammer som 

‘Ønskehaven’ og ‘Hokus 

Krokus’ kører over skærmen, 

tager mange fagfolk sig til hovedet 

mens de ser private haver 

ordnet så det er smart i en 

fart. Der bliver til tider plantet 

blomster som ikke kan overleve 

halvvejs ind i næste måned 

og lavet haver til priser som en 

almindelig anlægsgartner aldrig 

kan matche. Men hvordan 

ser det ud fra den anden side 

af kameralinsen når anlægsgartneri 

skal fungere som 

stramt tv-koncept? 

DR’s faste fagmand er fagkonsulent 

Kim Tang fra Danske 

Anlægsgartnere. Han er 

uddannet landskabsarkitekt 

og er med til at koordinere 

indsatsen, designe haverne og 

så selvfølgelig agerer skærmtrold 

i det omfang det er påkrævet. 

Efter en del overvejelser 

valgte han at gå ind i samarbejdet 

med DR selv om han 

godt vidste at fagligheden ville 

blive skubbet i baggrunden til 

fordel for underholdningen. 

„På DR ligger de her pro- 

På tv er der ikke tid til at bruge en hel dag på at tilskære sten. Løsningen ved husmuren på dette hus i Løkken 

har været at bruge piksten der passer godt til den gamle stil. Foto: Kim Tang. 

70 

grammer i primetime, så hovedprioriteringen 

er selvfølgelig 

underholdning, men jeg synes 

at de har et værdigt formål. 

Det er inspirationsprogrammer 

til hr. og fru Jensen 

der skal vække folks interesse 

og få dem til at bruge haven 

og få så meget som muligt ud 

af den, men for mig er det jo 

også et kompromis med fagligheden,“ 

fortæller Kim Tang. 

Haver med én årstid 

I augustnummeret af Grønt 

Miljø kritiserede seniorrådgiver 

på Skov & Landskab ved Københavns 

Universitet, Palle 

Kristoffersen, haveprogrammerne 

i ublide vendinger: 

„Mange af disse programmer 

fremmer ligefrem det jeg 

kalder en ‘plastificering’ af havekulturen. 

Det de viser er ofte 

at køre et par gange rundt om 

huset med en entreprenørmaskine, 

reparere på skaderne, 

lægge belægningsflader og 

nogle granitskærver og så 

plante nogle blomster som er 

drevet frem i drivhuse for at se 

Tang: Hurtige haver på tv er 

bedre end ingen haver på tv. 

godt ud på tv på en tilfældig 

tirsdag. […] Men hvordan ser 

de haver ud når tv-holdet er 

væk, og der er gået nogle måneder?“ 

Kim Tang giver Palle Kristoffersen 

ret i at en del af planterne 

er valgt fordi de blomstrer 

på det tidspunkt haven 

laves. „Men at der ikke er sat 

fokus på hverken store træer, 

blomstrende buske og stedsegrønne 

planter gælder ikke 

Hokus Krokus. I de to år jeg 

har været med til at lave programmerne 

har der i næsten 

alle haverne været både træer, 

blomstrende buske og stedsegrønne 

planter. I flere udsendelser 

er der oven i købet blevet 

forklaret hvor man bedst 

placerer store træer i haven.“ 

„Når haverne laves på tre 

dage og i vækstperioden betyder 

det naturligvis at det ikke 

er muligt at præsentere nogle 

planter mv. som karakteriserer 

vinter og forår: vinterblomstrende 

buske og træer som 

kejserbusk, kirsebærkornel, 

vinterblomstrende kirsebær 

osv. samt det store udbud af 

løg. Det skyldes at produceren 

for det meste kun vil have at 

haven bliver fyldt med de 

planter som blomstrer netop 

når optagelserne foregår. Man 

ville jo aldrig selv designe sin 

have som det sker i programmerne, 

for man ville altid tage 

højde for årstiderne. Derfor giver 

vi også tit råd til dem der 

får haverne og fortæller dem, 

hvordan de kan gøre haven 

mere blomstrende hele året,“ 

forklarer Kim Tang der understreger 

at alle de brugte planter 

uden undtagelse er produceret 

på friland til det danske 

havemarked og sagtens kan 

overleve i haverne. 

Den lynhurtige have 

Nu vokser planter så langsomt 

at man er nødt til at gå mere 

drastisk til værks hvis det skal 

fungere på tv. Nu står det naturligvis 

ikke skrevet i sten at 

man skal vente 10-15 år på at 

få den have man drømmer om, 

og hvis man vil betale for det, 

kan man sagtens få en have 

der er færdig med det samme. 

„Man kan rulle græs og 

bunddække ud, man kan plante 

stauder helt tæt, og vi bruger 

store buske der er 1½ meter 

høje. Det er nogle af de 

ting vi bruger i tv, og generelt 

er folks tålmodighed simpelthen 

blevet mindre. Nogle gange 

er et ønske om en hurtig 

have jo også tegn på at man 

slet ikke kan vente med at få 


Denne have i Oksbøl blev lavet til Hokus Krokus. Det grønne og foranderlige er placeret lige uden for 

vinduerne. Sandkassen kan ændres til bed når børnene er blevet større. Køkkenhaven er trukket diskret hen 

til huset for at lokke ejerne til. Bag bålstedet er der skabt et ekstra rum. Foto og tegning: Kim Tang. 

en dejlig have. Personligt anbefaler 

jeg at man planter små 

træer og små buske, da erfaringerne 

har vist at små planter 

etablerer sig bedre end 

store,“ fortæller Kim Tang som 

i sin egen have selv sætter stor 

pris på frodigheden. 

Hvad seerne vil have 

Desuden er omdrejningspunktet 

i programmerne oftest den 

store forvandling der er til at 

få øje på, for det er noget der 

er billeder i. Børnene elsker 

det også. De voksne derimod 

kigger efter gode idéer til belægning 

og planter og hegn 

og lignende. 

„På sættet plejer vi at sige at 

hvis vi ikke har et par gode 

håndværksfif og gode praktiske 

idéer i hvert program, så 

mister vi en stor del af mæn- 

dene,“ lyder det fra Kim Tang. 

Når de 30 timers optagelser 

er i kassen har Kim og hans 

hold ikke længere noget med 

det at gøre. Så er det op til 

produceren at udvælge den 

halve times klip der bliver 

sendt ud til familien Danmark. 

Her har Kim Tang mange gange 

oplevet interessante faglige 

pointer blive frasorteret. Andre 

gange igen får han til gen- 

gæld lov til at komme med sin 

personlige holdning til eksempelvis 

forhaver. 

„Så kunne jeg jo stå og fortælle 

at det er vigtigt med store 

træer i forhaven. Der kan 

familien ofte leve med skyggen, 

og det giver enormt meget 

til gadebilledet at der er 

nogle store træer der hænger 

ind over gaden, så man næsten 

føler at man kører i en 

skov. Og så skal man også undgå 

for meget belægning, for 

jeg synes at det ser trist ud.“ 

Det er da urealistisk 

Det koster penge at skabe en 

have på tre dage, og det koster 

en del mere end de måske 

30.000 kroner som seerne får 

at vide der er blevet brugt på 

materialer. „Oven i de 30.000 

kommer bortkørsel og deponering 

af affald, jord og gammel 

belægning. Det er en stor 

post. Så kommer der arbejdsløn 

som heller ikke er indregnet. 

Lønnen til ham der kommer 

og graver den første dag 

er heller ikke regnet med, og 

det samme gælder alle maskinerne. 

Så en have der koster 

30.000 i indkøb af nye fliser, 

planter og havemøbler og alt 

muligt andet koster nærmere i 

omegnen af 90.000 -100.000 

kroner,“ fortæller Kim Tang. 

Fra medlemmerne af Danske 

Anlægsgartnere får han indimellem 

at vide at der da må 

være hjælpere bag scenen. Det 

kan nemlig forekomme urealistisk 

hvor meget der bliver nået 

på tre dage, og ofte i decideret 

møgvejr. Der er dog ikke 

tale om filmtricks, men derimod 

virkelig stam planlægning 

på forhånd og lange arbejdsdage. 

„Vi har kun de tre dage så 

det er arbejde fra halv otte til 

atten næsten uden pause. 

Men jeg synes stadig at det giver 

nogle idéer til haven der 

kan skabe interesse, for vi får 

også tit lavet nogle spænden 

de og sjove løsninger,“ forklarer 

Kim Tang der mener at 

hurtige haver på tv er bedre 

end ingen haver på tv. Der er 

netop blevet lagt sidste hånd 

ind på denne omgang af Ønskehaven 

der bliver sendt fra 

midt i april til midt i juni 2009. 

Kan man ikke vente så længe 

findes alle tidligere haveplaner 

og historierne om havernes tilblivelse 

på www.dag.dk. ❏ 


Gode og nære grønne byrum sætter motionen i gang 

Vi skal bo tæt på arbejdspladser, 

institutioner, skoler og forretninger. 

Der skal være grønne 

områder, torve, legepladser 

og idrætsanlæg i nærheden, 

og der skal være stisystemer og 

veje hvor det er sikkert og tillokkende 

at gå og cykle. Så er 

der mulighed for at vi forlader 

sofaen, fjernsynet og computeren 

og kommer ud og får den 

motion vi har godt af. 

Det skriver en gruppe forskere 

i en ny rapport om de 

bolignære områders betydning 

for sundhed. Rapporten 

præsenterer den nyeste viden 

som by- og trafikplanlæggere, 

72 

landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle, 

læger, psykologer, 

sociologer og antropologer 

har samlet de senere år om 

udemiljøets betydning for fysisk, 

psykisk og social sundhed. 

På denne baggrund anbefales 

i rapporten tre principper for 

fremtidens byplanlægning: 

■ NÆRHED. Der skal være 

grønne områder, let adgang til 

leg, idræt og motion og plads 

til at gå og cykle lige uden for 

døren. Boliger skal ikke placeres 

i særskilte zoner, men blandes 

med områder for virksomheder, 

forretninger og institutioner. 

Forenet med et godt 

stisystem giver blandingsforholdet 

gå- og cykelvenlige afstande 

til daglige gøremål. 

■ STIMULATION. Farver, lys, 

lyd og dufte skal stimulere lysten 

til at bruge omgivelserne. 

Omgivelserne skal være trygge 

og overskuelige. Hyggekroge 

til afslapning skal veksle med 

pladser der udfordrer til bevægelse. 

■ TRIVSEL. Der skal være plads 

til både spontane og planlagte, 

formelle og uformelle møder. 

F.eks. borde og bænke og 

bålsteder hvor man møder 

dem man kender. Legepladser, 

boldbaner og udekøkkener, 

hvor man møder dem man 

endnu ikke kender. Og parker, 

torvepladser og idrætsanlæg 

hvor man mødes om interesser 

på tværs af sociale og kulturelle 

forskelle. 

KILDE 

Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, 

Gert Allan Nielsen og Mette Toftager 

(2008): De bolignære områders betydning 

for sundhed. Institut for Idræt 

og Biomekanik, Syddansk Universitet. 

Rapporten er udarbejdet i samarbejde 

med Helse og med økonomisk støtte 

af Realdania. Rapporten kan downloades 

på www.helse.dk. 

Billederne er fra pjecen ‘Lys, luft og 

bevægelighed’ som Helse, Syddansk 

Universitet og Realdania har udgivet i 

tilknytning til rapporten. 

 


Schäffer-læssere i 

ny aftapning 

Schäffer har fornyet sin 3000serie 

af læssemaskiner med 

modellerne 3345, 3350 og 

3360 med motorstørrelser fra 

45 hk til 60 hk. De nye røde 

knækstyrede modeller har fået 

større løftekraft end de tilsvarende 

tidligere modeller. Det 

er opnået bl.a. ved at gøre maskinerne 

lidt længere uden at 

ændre smidighed og venderadius. 

Desuden er knækleddet 

blevet stærkere, støjniveauet 

sænket og kørekomforten forbedret. 

Import: Helms TMT 

Centret, www.helmstmt.com. 

Ny kompakttraktor 

fra John Deere 

John Deeres nye 2720 kompakttraktor 

på 31 hk er den 

største model i John Deeres 

sortiment af lille-chassis-serie 

der også omfatter model 2320 

og 2520. Kabinens nye design 

med 4 stolper giver bedre udsyn. 

Som ekstraudstyr tilbydes 

midtmonteret klipperskjold på 

1,5 meter med bagudkast og 

to ‘drive-over’ klipperskjolde 

på 1,37 og 1,57 meter med 

sideudkast. Hertil kommer 

frontlift og PTO kompatibel 

med John Deeres frontlæssere. 


Fra en af plantagerne i Panama. Om 12 år kan det første træ skoves. 

Søger investorer til teaktræplantage 

De modstandsdygtige tropiske 

træarter som bl.a. teak er der 

stor efterspørgsel efter fordi 

de er meget holdbare i udendørs 

konstruktioner. Men som 

det kræves bl.a. i FSC-certificeringen 

skal de været produceret 

under bæredygtige forhold 

og ikke bidrage til rydning 

af de naturlige skove. 

Firmaet Tectona Invest har 

derfor investeret i nybeplantede 

plantager i Panama der skal 

producere miljøcertificeret 

teaktræ. Firmaet tilbyder investorer 

andele med forventede 

afkast på 15% hvert år i tolv år 

indtil træerne begynder at 

blive hugstmodne omkring 

2020. Firmaet henviser til undersøgelser 

der viser at alene 

Europa vil mangle 400 millioner 

m 3 træ i 2020. 

Myanmar står i øvrigt for 

80% af verdenshandelen med 

teak og har 70% af verdens resterende 

forekomst af naturlig 

teakskov som afskoves brutalt. 

Ikke-certificeret tømmer udgør 

i dag halvdelen af EU´s import. 

Det tages der nu politiske initiativer 

mod både på EU-plan 

og nationalt plan. 

www.tectonainvest.com 

Køge Bugt Anlægsgartner ApS 

ENTREPRISELEDER 

Køge Bugt Anlægsgartner ApS søger en dygtig 

entrepriseledertil vores anlægsafdeling. 

Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem 

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende 

møder og til den endelige aflevering. 

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør, 

være ordensmenneske og kunne planlægge din egen 

arbejdsdag. 

Dine opgaver vil være: 

- tilbudsberegning 

- kontakt til underleverandører og bygherre 

- deltage i byggemøder 

- personaleledelse 

- fakturering 

- efterkalkulation 

Vi forestiller os at du: 

- har relevant praktisk erfaring 

- har forståelse for byggejura 

- kan bevare overblikket i pressede situationer 

- kan lede 10-12 medarbejdere 

- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign. 

- er kvalitetsbevist 

- kan samarbejde med byggeriets forskellige aktører 

- er kundeorienteret 

- har et godt plantekendskab 

- har kørekort til personbil 

- gerne kendskab til it. 

Vi tilbyder: 

- god løn evt. med bonusordning 

- pensionsordning 

- firmabil 

- fri telefon 

- gode motiverede kollegaer 

- et godt arbejdsklima 

- frihed under ansvar 

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt 

Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621 

Gadstrup eller mail: kba@besked.com. 

For yderligere information: David Petersen 2371 2534 

www.kba-gartner.dk 

Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger 

i dag 24 dygtige medarbejdere. Vi har en årlig omsætning på 34 

millioner kroner. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt inden for 

renovering af gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg, 

men vi har også en del nye anlægsopgaver i private haver, ved 

boligbebyggelser, virksomheder og vejbeplantning. Vores arbejdsområde 

er hele sjælland, normalt mest i området mellem Køge, 

Roskilde og København. 


74 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

 

 

 

 

 

 

Otte gange fem tv om planlægning 

Der er debat og ballade om hvor motorveje skal gå, hvor 

vindmøller skal stå og om butikscentre må være store eller 

kun små. Alligevel ved de færreste hvad fysisk planlægning 

er. Det råder DR bod på i de otte tv-programmer: Den store 

by, Hvor møllen skal stå, Det danske sommerhus, Mere motorvej, 

Mellem by og land samt Vandet kommer. De sendes 

fem gange hver fra 13. oktober til 7. december 2008. Nogle 

af chancerne er altså forpasset hvis man vil se programmerne 

i tv, men serien har også hjemmesiden www.dr.dk/plandk 

hvor man kan studere emnerne og se programmerne. Realdania 

nar sponsoreret udsendelserne og By- og Landskabsstyrelsen 

har rådgivet. „Fysisk planlægning er kort fortalt processen 

med at bestemme, hvad hele og dele af vores landskab 

og byrum må anvendes til,“ oplyser styrelsen. Se selv. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

76 

Årets bedste handel 

JAPANSK KVALITET 

Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk 

transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t. 

TILBUD NU! 

Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO, 

fejemaskine, saltspreder og luksuskabine. 

Samme lave pris for tredje år i træk. 

Komplet sæt, kr. 155.000,- 

Ekskl. moms og levering. 

Vejledende pris kr. 188.550,- 

Styrke og komfort 

DANSK KVALITET 

Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel. 

2635 Ishøj H.G. Enemark A/S 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS 36 49 75 25 • 2730 Herlev J. Olander ApS 44 84 

23 66 • 3400 Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter 48 26 08 12 • 3730 Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 56 49 20 45 • 4000 Roskilde 

Roskilde Traktorlager A/S 46 36 72 02 • 4300 Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg Ravns Motorcenter 59 51 53 58 

• 4700 Næstved Minitraktorgården 55 72 53 76 • 4720 Præstø Bårse Maskinforretning 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev Servicegården 54 44 61 44 • 

5260 Odense S H.G. Enemark Eftf. 65 95 80 88 • 5672 Broby KN-Teknik 62 63 29 30 • 6000 Kolding Ingvard Madsen ApS 75 56 51 66 • 6000 Kolding 

Kolding/Gravens Maskinforretning A/S 75520466 • 6100 Haderslev Malle Skov og Have 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg Sønderborg Skov, Park & 

Have Maskincenter ApS 74 43 40 50 • 6760 Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner 75 42 09 77 • 6800 Varde Tinghøj Motorsave A/S 75 26 13 41 

• 7100 Vejle JR Maskincenter 75 86 47 77 • 7171 Uldum Broch’s Maskinhandel ApS 75 67 80 08 • 7400 Herning ABC Ikast A/S 97 25 09 00 • 7500 

Holstebro JB Motorservice 97 42 10 66 • 7700 Thisted HN Maskiner 96 17 05 55 • 7870 Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S 97 58 40 

08 • 8240 Risskov H.G. Enemark Århus A/S 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ Almas Aalborg 

96 33 03 00 • 9500 Hobro Agrotek A/S 96 57 47 00 • 9560 Hadsund Almas Hadsund 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev Almas Brønderslev 96 45 03 00 

Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk 

Mød os på 

Agromek 

stand C2512 

Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få 

fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale. 

60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt, 

kun kr. 2.725,- pr. måned 

Derefter restværdien på kr. 23.250,- 

Etableringsomkostninger kr. 2.500,- + 900,- 

* Baseret på variabel rente af 1. august 2008. 

Vitra er en universalmaskine, der giver dig 

høj effektivitet både sommer og vinter. Det 

er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4 

uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der 

altid er masser af kapacitet til alle funktioner. 

Komforten i en Vitra er legendarisk med 

plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk 

udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram, 

der er specialtilpasset maskinen. 

F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder, 

fejemaskine, rotorklippere op til 

3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere, 

slagleklippere og meget mere. 

Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk. 

Transporthastighed op til 38 km/t. 

Priser fra kr. 199,000,- 

Ekskl. moms og levering. 

Business to Business www.btob.dk 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

9 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?