36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

FOTO: LIS KELDSÅ
❙ BÆVERE ❙ AF LIS KELSÅ ❙
Er det en voksen bæver eller en unge, der
svømmer der? Man kan faktisk se forskel, for
en unge vejer kun 5-10 kilo, og den synker ikke
ned i vandet på samme måde som den voksne
bæver, der kan veje op mod 35 kilo.
Så hvis man kan man se både bæverhoved
og -hale, er det formentlig en unge, mens
det er en voksen bæver, hvis kun hovedet
stikker op.
Går man en tur langs Flynder Å i Klosterheden
Plantage ved solnedgangstid i
august, kan man være heldig at se en
bæverunge på sin allerførste svømmetur.
Ungerne er nu gamle nok til at forlade
den trygge hytte og følge familien til de
mange gøremål. Først og fremmest gælder
det føden. Dernæst at markere deres
territorium og sørge for, at deres sikkerhed
er i top.
Instinktivt indretter de sig på et bæverliv
i en stor, vild natur med los og ulve.
De skal hurtigt kunne komme væk, hvis
der er fare på færde. Det er en af grundene
til at de bygger dæmninger, som
skaber søer og vandfyldte vandløb, hvor
de let kan dykke og komme væk.
I skovens dybe stille ro
For seks år siden blev 18 bævere sat ud i
Klosterheden Plantage i Vestjylland, og
nu er der omkring 60. Bestanden følges
nøje, og derfor mødes 30-40 biologer og
naturvenner i Klosterheden til bævertælling
en-to gange om året. Det foregår over
38 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005
tre døgn ved daggry og solnedgang, fordi
bæverne er aktive om natten og sover om
dagen. Bævertællerne fordeler sig ved
søer og vandløb i den store plantage,
hvor de sidder helt stille og observerer,
hvor mange dyr, der dukker op.
Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage,
og han er med, hver gang bæverne
skal tælles. Senest i april, hvor han på en
af de seks tællinger får en observationsplads
ved en lille skovsø.
Solen er endnu ikke stået op, og bortset
fra kvidrende morgenfugle er der stille i
den store skov. Pludselig lyder et ordentligt
plask. Bæveren har fået øje på manden
med kikkerten og advarer sin unge
om, at der er fare på færde. Så dykker
den. Der bliver igen stille ved skovsøen.
Efter et par minutter dukker ungen op.
Den kigger sig nysgerrigt omkring. Lidt
efter vender den voksne bæver også tilbage,
og de svømmer roligt rundt, hilser
lidt på hinanden, henter grene til deres
bæverhytte, spiser og går på land for at
pudse pelsen. De tager ingen særlig notits
af, at der sidder en mand ved deres sø.
– Så længe har jeg aldrig oplevet dem
før. Det er fantastisk. Søren Krabbe hvisker,
så dyrene ikke bliver skræmt væk.
Efter en times tid dykker de to bævere.
Solen er stået op, og de går til ro i deres
hytte.
Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage, og han er med, hver
gang bæverne skal tælles. Senest i april, hvor han på en af de
seks tællinger fik en observationsplads ved en lille skovsø.
Bæverne giver liv til andre arter
Skovrider Thomas Borup Svendsen har
på tætteste hold fulgt bæverprojektet, og
han er imponeret over dyrene:
– På land er de langsomme og lidt
kluntede. Til gengæld er de dygtige
svømmere og entreprenører, som forandrer
landskabet med deres dæmninger.
Vandstanden hæves med dæmningerne,
og så bliver vandløbene dybe nok til, at
de kan svømme af sted med deres føde
og grene til dæmningerne.
Det er dog især bævernes rolle som økologisk
nøgleart, Thomas Borup Svendsen
og hans kolleger er begejstret for:
– Bæverens oversvømmelser giver nye
vådområder med gode vilkår for en lang
række andre dyr. Efter seks år med
bævere har vi fået en mere spændende
og varieret natur langs vandløb og søer i
Klosterheden.
Bæverprojektet følges tæt af biologer og
forskere.
– Bæverne laver den slags naturlig dynamik,
som vi mennesker forsøger at efterligne
andre steder, når vi fx laver kunstige
søer og snoede vandløb. Bæverne er
bare dygtigere og mere uforudsigelige,
end vi er, og resultaterne falder naturligt
ind i landskabet, fortæller skov- og landskabsingeniør
Jørn Berthelsen fra Danmarks
Miljøundersøgelser.
FOTO: SCANPIX/BIOFOTO