Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

for sager om
seksuelle overgreb
i daginstitutioner
ANBEFALINGER TIL KOMMUNEN

2
1. Håndtering af en
mistanke
Undersøgelse af grundlaget
for mistanken
Hvis der i en børneinstitution modtages
en klage eller rejses bekymring
om et muligt overgreb, skal
lederen straks informeres. Lederen
må lytte til bekymringen og undersøge,
om denne giver mening i
anden sammenhæng. Hun har herunder
mulighed for at kontakte en
sparringsperson i forvaltningen.
Relevante faktiske oplysninger skal
noteres. Hvis mistanken efter en
kort undersøgelse viser sig åbenbart
grundløs, udfærdiger lederen et
notat om sagen. Hvis bekymringen
ikke umiddelbart kan afkræftes,
overgives sagen til kommunens forvaltning.
Politianmeldelse
Kommunen har på forhånd nedsat
et beredskabsteam til drøftelse af en
sag af denne type. Dette team tager
stilling til oplysningerne i sagen, om
der skal indhentes flere oplysninger,
og om der skal indgives politianmeldelse.
Kommunen kan via den lokale
politikreds få en forhåndsvurdering
af sagen på baggrund af anonymiserede
oplysninger. Det er kommunens
forvaltningschef, der i givet fald
indgiver skriftlig politianmeldelse.
Politiarbejdet
Politiet undersøger herefter sagen.
Som et led heri vil der ofte blive
foretaget afhøringer. Afhøringer af
mindre børn sker med videooptagelse
og med bisidder fra socialfor-

valtningen. Den mistænkte vil senere
få lejlighed til at se videooptagelsen
og via sin forsvarer stille supplerende
spørgsmål. Forvaltningen må
understrege vigtigheden af at sagen
foregår så hurtigt som det er muligt.
Tavshedspligten
En mistænkt person er uskyldig indtil
andet er bevist og er derfor beskyttet
af reglerne om tavshedspligt,
som er den eneste virkningsfulde
beskyttelse. Derfor skal der være
streng fortrolighed om vedkommendes
forhold – og ligeledes om den
implicerede families forhold.
Det kan være nødvendigt at informere
f.eks. personale tæt på den
mistænkte, men store møder med
alle institutionens forældre kan være
i strid med tavshedspligten.
Kommunen skal vejlede institutionens
personale om deres tavshedspligt,
ikke bare at der er tavshedspligt,
men også hvad denne dækker.
2. Procedurer ved en
mistanke
Det skal tydeligt fremgå af handlingsplanen,
hvem der er overordnet
ansvarlig for håndtering af en eventuel
mistanke om seksuelle overgreb
i et dagtilbud.
Der bør på forhånd udpeges et
beredskabsteam, som kan træde i
funktion med det samme. Et sådant
team vil typisk bestå af repræsentanter
fra borgmesterkontoret (evt.
kommunaldirektøren), personalekontoret,
Børne- og Kulturforvalt-
3

4
ningen og Socialforvaltningen.
Herudover skal kontaktpersonen
(typisk en pædagogisk konsulent),
der ligeledes på forhånd er udpeget
fra dagtilbudsafsnittet/afdelingen
indgå.
Medlemmerne af dette team, herunder
kontaktpersonen, skal kunne
holde hovedet koldt og kunne agere
professionelt i pressede situationer.
Beredskabsteamets opgaver
i sagens forløb
• Sikre at der gennemføres de nødvendige
samtaler forinden beslutning
om evt. politianmeldelse.
• Tage beslutning om – og foretage
evt. politianmeldelse
• Tage beslutning om evt. fritagelse
for tjeneste af den mistænkte.
• Sørge for at der gives supervision
til de involverede.
• Sikre at den relevante information
gives til forældregruppen.
• Håndtering af pressen og udpegning
af en talsmand.
• Sikre at der gives den nødvendige
psykologiske krisehjælp til institutionspersonalet
og den mistænkte.
• Sørge for at sagen afsluttes med
klare og tydelige beslutninger vedrørende
fremtiden for barnet, familien,
den mistænkte og institutionen.
• Sikre at institutionen kommer
videre.
Orientering til forældregruppen
Kommunen/institutionen bør ikke
orientere andre forældre om at der
er rejst en mistanke, fordi det kan
være i strid med tavshedspligten.
Når det på den anden side er
klart blandt forældregruppen, at der
verserer en sag, må kommunen

informere om sagen. Denne information
skal både tage hensyn til
den mistænkte og til barnet /børnene
og dets forældre.
Informationen skal endvidere
tage hensyn til, at forældregruppen
skal have tryghed ved, at dagtilbudet
og kommunen behandler sagen forsvarligt.
Det kan i den forbindelse
anbefales, at politiet deltager i et
eventuelt informationsmøde.
Når informationen er givet på et
møde eller på anden måde, skal
personalet oplyses om, at de skal
prøve at undgå videregivelse af
informationer, som endnu ikke er
verificeret. Personalet kan naturligvis
ikke helt undgå at tale med forældrene
om sagen, men det må foregå
på en sådan måde, at tavshedspligten
ikke overskrides.
Pressen
Kommunen bør på tydelig måde
oplyse medarbejderne om, at de
ikke er forpligtiget til at udtale sig til
pressen. Derfor er det en god ide, at
beredskabsteamet har udpeget en
talsmand, som personalet kan henvise
til.
3. Psykologisk
krisehjælp
Der skal gives psykologisk
krisehjælp til følgende:
• Barnet og familien
• Den mistænkte
• Personalegruppen i
daginstitutionen
5

6
Det er kommunens ansvar, at der
gives krisehjælp til de implicerede
i sagen.
• I forhold til barnet og familien, skal
det ske efter Lov om social service.
• Krisehjælp til den mistænkte og
personalegruppen gives i henhold
til Arbejdsmiljølovens kapitel 4 og
Arbejdsministerens Bekendtgørelse
nr. 867 om arbejdets udførelse.
4. Afslutning,
genopbygning og
perspektivering
Det er meget vigtigt, at sagen afsluttes
med klare og tydelige beslutninger
vedrørende fremtiden for
barnet, familien, den mistænkte og
institutionen.
Det er vigtigt at sørge for, at forældrene
igen kan føle sig trygge i
forhold til institutionen. En tydelig
afslutning af sagen og en pædagogisk
perspektivering er med til at
genopbygge forældrenes tillid og
institutionens renommé.
Hvis den mistænkte frifindes eller
sagen frafaldes, skal medarbejderen
som udgangspunkt vende tilbage til
sit hidtidige arbejde. Såfremt dette
ikke er hensigtsmæssigt, skal kommunen
så vidt muligt tilbyde medarbejderen
andet arbejde.
I forhold til personalegruppen
kan der være behov for særlig
pædagogisk støtte og vejledning.
Både med henblik på at genetablere
den interne tillid og orden, og for at
pege på nye mål for udvikling af
institutionens pædagogiske praksis.

Den måde, hele sagen håndteres
på, har en afgørende betydning for,
hvordan institutionen som helhed
vil kunne fungere fremover. Hvis forløbet
afsluttes med en fælles konstatering
af, at sagen – trods sin
alvorlighed og ubehagelighed – er
blevet håndteret ordentligt og professionelt,
kan det være med til at
styrke institutionens interne faglige
selverkendelse og eksterne renommé.
Herved kan den fremstå som en
institution med en styrke og kompetence
til at håndtere selv de mest
vanskelige problemstillinger, og som
kan se – og gå – styrket fremad.
BUPL og PMF har udgivet tre pjecer,
der kan være til yderligere inspiration i
arbejdet med handleplanerne:
• Den gennemsigtige praksis. Om at
forebygge overgreb på børn.
• Ansæt den rigtige. Om ansættelser i
daginstitutioner.
• Når mistanken opstår. Om handlemuligheder
i overgrebssager.
Pjecerne kan bestilles hos BUPL
på telefon 35465106
mellem kl. 10 og 15
7

Mistanker om seksuelle
overgreb
på børn i daginstitutioner
er noget, som
alle de involverede har et
ansvar for at håndtere så
kvalificeret og professionelt
som muligt.
Kommunerne har, både i
forhold til de ansatte og til
forældrene, en særlig forpligtelse
og et særligt
ansvar for at sikre en forsvarlig
og kvalificeret indsats.
En del kommuner har
således allerede udarbejdet
handleplaner og iværksat
kriseberedskaber til
formålet. Men der er stadig
mange, som endnu
ikke har taget et sådant
initiativ. Det er især disse
kommuner, som nærværende
anbefalinger henvender
sig til.
Formålet er at give en
oversigt over, hvilke elementer
en kommunal
handleplan eller beredskabsplan
bør indeholde
for at kunne være et effektivt
og brugbart redskab.
Annette Trads Hansen, BUPL
Finn Danielsen, PMF
Pædagogisk
Medhjælper
Forbund