artikel Når bog bliver til film For mange forfattere er det en drøm. At få sin bog filmatiseret og med et trylleslag blive inviteret indenfor i det forjættede land, hvor J.K. Rowling, Stieg Larsson og de andre store sidder og deler mælk og honning. Men hvordan når man dertil? Hvordan ser drømmen ud i virkeligheden? J eg elskede bogen, men jeg hadede filmen,” er en sætning, de fleste har hørt eller selv ytret adskillige gange. Det er aldrig det samme med filmen. En dyb, psykologisk roman bliver en flad, klichéfyldt oplevelse på lærredet, og personerne har slet ikke dybde eller nuancer. Det siger sig selv, at man på 90 minutter ikke kan gengive en romans mange detaljer, og derfor er det oplagt at spørge, hvorfor forfattere overhovedet skulle være interesseret i at se deres værk i en filmudgave? Men hvis man gerne vil nå et større publikum, taler tallene deres tydelige sprog. Er du forfatter, som vi forfattere er flest, udkommer dit værk sandsynligvis højst i oplag på 1500-2000 eksemplarer. Sælger forlaget de 800, må man som regel stille sig tilfreds. Det ser som regel anderledes ud for film. Selv smalle kunstfilm kan med held sælge flere tusinde billetter, og hvis du har skrevet en historie med bredere appel, kan du ende med at hive 100.000 bagdele i biffen eller mere. For slet ikke at tale om hæderen og æren, når “din” film udtages til konkurrencer og vinder priser og kommer i aviser og kulørte blade. Filmverdenen forekommer djævelsk fortryllende på afstand. Skuespillere, instruktører og glamour i uendelige mængder. Penge, champagne, røde løbere. Og skulle filmen ende som et flop, kan du bare offentligt tilkendegive din fortørnelse over maltrakteringen af dit formidable romanforlæg. Det er ren “win-win”. Er der film i bogen? Selvom drømmen er enkel, er den 6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 virkelige vej til en filmatiseret bog en meget kompliceret affære. Medmindre du bliver opdaget helt tilfældigt af en stjerneproducer, må du tage andre metoder i anvendelse. Måske oven i købet hårdt arbejde. Det hele starter naturligvis med din bog. Er der overhovedet en film i den? Svaret har intet at gøre med, om bogen er god eller dårlig. Vi kan alle nævne eksempler på gode bøger, der blev dårlige film, og dårlige bøger, der blev mesterværker på det store lærred. Der er naturligvis ingen endegyldig formel, men som udgangspunkt handler det om at kunne se en tydelig tråd i fortællingen, og den skal groft sagt kunne inddeles i tre akter – præsentation, problematisering, forløsning – adskilt af mindst to stærke vendepunkter, der “ Løse ender springer også tydeligere i øjnene på film. I en roman kan det give fylde, men på film giver det støj. sender historien i ny og overraskende retning. Denne lidt kunstige opdeling hænger selvfølgelig sammen med, at filmen er et selvkørende medie i et afgrænset tidsrum. Selvom man selvfølgelig kan spole frem og tilbage på dvd-udgaven, så er det ikke det samme som at læse en bog i Pr-Foto Merlin P. Mann (BU) (1971) har skrevet børnebøger i ti år, b.la. for Disney/Pixar. Har solgt flere filmrettigheder til Zentropa. master class i manuskriptskrivning fra Den <strong>Dansk</strong>e Filmskole 2010-2011. sit helt eget tempo. Derfor er det utroligt vigtigt, at historien fortælles med den rette rytme og med en balance mellem information, følelse og personudvikling. Plottet i en spillefilm er nødt til at være både enkelt, så man ikke taber tråden, og overraskende, så man ikke begynder at kede sig. Løse ender springer også tydeligere i øjnene på film. I en roman kan det give fylde, men på film giver det støj. Et godt filmmanuskript kræver en stram historie, og derfor plukker manusforfatteren typisk blot elementer fra bogen (figurer, miljø, situationer) og sætter dem ind i en klassisk filmstruktur. Kontakter Når du har historien, handler det om at finde den rette person til at bære den videre gennem det kringlede filmsystem. Medmindre du selv vil lave den med mobilkameraet, kræver det et rigtigt filmselskab. Med rigtige producere, manusforfattere og instruktører. Som forfatter skal du blot sælge filmatiseringsretten. Som sagt er det ikke alle, der bare bliver opdaget ud af det blå, og så må man selv få filmselskabernes øjne op for ens bog. Den umiddelbare taktik er at sende bogen til selskabet, ligesom man ville sende et uopfordret manuskript til et forlag. Og på præcis samme måde er risikoen for at ende i ”bunken af glemsel” enorm. Det hele bliver meget lettere, hvis man i forvejen har fået en person fra branchen tændt på idéen. Kender man en manuskriptforfatter eller instruktør, er det måske her, man først skal præsentere bogen. Med en introduktion i ryggen får man noget lettere foden i døren hos et filmselskab. Er du helt på bar bund, er forlaget måske en bedre indgangsvinkel. De har formentlig allerede i kontrakten med dig sikret sig den såkaldte “forhandlingsret”, så det manglede da også bare, at de arbejdede lidt for deres procenter. De færreste forlag har den oplagte erfaring eller kontakt, men det kan bestemt give mere pondus, når de henvender sig – medmindre du i forvejen selv er celeber bestsellerforfatter. Kontrakter Hvis interessen er der fra filmselskabets side, vil de i første omgang nøjes med at købe en “option” på filmatisering. Det hænger sammen med, at ingen filmselskaber i Danmark på egen hånd kan bekoste udviklingen af en spillefilm. Der skal støtte til – primært fra Det <strong>Dansk</strong>e Filminstitut og subsidiært fra tv-stationer eller udenlandske medproducenter. At strikke et filmbudget sammen er en helt anden sag end at lave en forlagskalkule på en bogudgivelse. Det tager tid JANE EYRE KLUBMOVIEMATCH.DK – ofte årevis – og derfor vil filmselskabet starte med at betale et lille forskud for i en periode at have eneret på at finde finansiering. En optionskontrakt kan typisk være på et par års eneret mod en betaling på 10-15.000. Perioden kan så forlænges efter aftale og med yderligere udbetaling. Skulle det lykkes at finde tilstrækkelig finansiering, vil filmselskabet henvende sig og sige “ja tak” til at købe filmatiseringsretten. Beløbet varierer, men ligger ofte mellem 100-200.000 (modregnet optionsbetalingen) samt en procentdel af filmens overskud. Men de færreste film genererer rent faktisk et overskud. Mange udgifter dækkes over filmens budget, og selv solide blockbustere ender med beskedne regnskaber. Ventetiden Når kontraktforhandlingen er overstået, kan du give dig i kast med det, man bruger mest tid på i filmbranchen: at vente. Og vente. Både i finansiering, forproduktion og optagelser er ventetid det mest iøjnefaldende ved denne “glamourøse” industri. Der skal som regel først ansøges om midler til manuskriptarbejdet, som foregår i flere etaper (synops, treatment, manus), og dernæst såkaldt udvikling, hvor der arbejdes med at visualisere manuskriptet. Endelig ansøges om det store dyr i åbenbaringen: produktionsstøtte. Først når den er i hus, kan du gøre dig forventning om, at rettighedsbeløbet kommer til udbetaling artikel – og filmen rent faktisk går i optagelse. Typisk vil filmselskabet skubbe enhver form for udbetaling til den magiske “første optagedag”, for når som helst indtil da kan finansieringen falde sammen som et korthus. Midler til finansiering gives nemlig typisk på betingelse af, at resten af beløbene er på plads. Mangler der lige et par hundrede tusinde i sidste ende, kan et budget på 20 millioner falde fra hinanden som væltende dominobrikker. Transformationen Det er vidt forskelligt fra forfatter til forfatter, om man ønsker at involvere sig i selve processen. Det kan tænkes, at filmselskabet helst bare vil købe rettighederne og ikke se forfatteren igen før premieren, men ofte vil man gerne lytte til forfatterens tanker om historiens transformation fra prosatekst til manuskript. Det er dog vigtigt at forstå, hvor forskellige typer tekst det er. Enhver filmatisering er nødt til at lægge et snit eller en vinkel på bogteksten. Det giver ikke mening blot at omforme teksten til replikker og regibemærkninger. Som sagt er selve grundforholdet i den måde, man oplever mediet på, forskelligt, og det kræver reelt en genfortolkning at få bogen til at fungere som film. Som forfatter kan du være en uvurderlig kilde til research, tanker om karakterer og miljøer – noget, enhver manuskriptforfatter vil elske at have til rådighed. Til gengæld kan tingene hurtigt gå i hårdknude, hvis du stejler over ændringer. Hvis du skal indlade dig på deltagelse, bør du nok mere se dig selv som ekspert end som den retmæssige FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·8·2011 7