Deltidsbrandmand i knibe - Foreningen af Kommunale ...

More documents

Recommendations

Info

Risikabelt med over 7 km til brandstationen Forsikringsselskaberne må vurdere risikoen, når præmien beregnes, og afstanden til brandstationen er en væsentlig faktor for, om en bygning kan reddes ved en brand Af Erik Weinreich - Hvis afstanden til brandstationen er over 7 km, forventer vi ikke, at brandvæsnet kommer tidsnok frem til, at vi kan redde de store værdier i en brændende virksomhed, med mindre der er sprinklere eller brandadskillelser. - På den baggrund lavede forsikringsbranchen tilbage 50% Risikoen for at lukke eller for at blive overtaget af et andet firma er enorm for store og mellemstore virksomheder, der efter en storbrand må stoppe produktionen i blot et halvt år. Tal fra forsikringsbranchen viser tydeligt, at 50 % af sådanne virksomheder ikke vil overleve som selvstændige. Halvdelen af dem vil lukke, og 24 BRANDVÆSEN i 1984 en vejledning om differentieret rabat til de store virksomheder, der ligger nærmere end 7 km, og som har en ABA-alarm med direkte forbindelse til brandstationen: Hvis brandstationen har døgnbemanding og sender mindst ni mand og en indsatsleder, giver vi 15 % lukker eller bliver overtaget En storbrand på en virksomhed får altid alvorlige følger, og mange virksomheder overlever ikke Af Erik Weinreich rabat, og lyder udrykningen på mindst fem mand og en indsatsleder, giver vi 10 % rabat på forsikringspræmien. Meldingen kommer fra Poul Korsholm fra Topdanmarks ingeniør- og sikringsafdeling, og han understreger, at der er tale om forsikringsbranchens retningslinjer, hvor også andre parametre spiller ind i beregning af eventuel rabat på præmien. Men det rykker ikke ved, at Topdanmark realistisk må vurdere, at en brand i en virksomhed langt fra brandstationen vil være fuldt udviklet, inden brandvæsnet når frem. Her vil bygningsmassen, brandsektionering og afstande mellem bygninger spille ind, for det har ingen praktisk betydning for skaden på den første bygning, hvornår brandvæsnet kommer. Og det er vel at mærke i Danmark, hvor man forventer, at brandvæsnet når frem og laver en aktiv slukningsindsats. den anden halvdel bliver overtaget af konkurrenter. Kun omkring 50 % af virksomhederne vil efter genopbygning kunne fortsætte som selvstændige. Tallene er fra Skandinavien og gælder typisk for produktionsvirksomheder med kun et produktionssted. Heldigvis er der ikke ret mange af den slags brande om året, fortæller I andre lande som fx Norge med meget store afstande er risikobilledet et helt andet. Her er lokale virksomheds- beredskaber til gengæld langt mere almindelige end i Danmark. sKumisolering Øger risiKoen En særlig risiko er bygningsmaterialer som fx brandbar isolering som polystyrenskum i taget. Tre store brande hos Danish Crown udviklede sig alle kraftigt netop på grund af brandbar isolering i taget, og brandene viser tydeligt, at der her ikke er en reel mulighed for at slukke. En sandwich med sådant skum vil helt klart fordyre forsikringspræmien. - Vi har en forpligtelse over for reassurandører til at afdække sådanne risici, understreger Poul Korsholm. Ikke mindst i udlandet har der været meget stor fokus på brande i brandbar isolering. Erik Møller, der er chefingeniør i Tryg. En helt anden følge af en storbrand kan være, at virksomheden i forbindelse med genopbygningen vælger at flytte til et andet sted i Danmark eller i Europa, typisk Polen. Enhver flytning betyder tab af lokale arbejdspladser.
– Styrelsen skal orienteres, hvis man sparer et slukningstog Den risikobaserede dimensionering må ikke ændres, uden at Beredskabsstyrelsen orienteres om konsekvenserne. Politikerne har ret til at spare på beredskabet, og beredskabschefen har pligt til at fortælle, hvad besparelserne betyder for serviceniveauet. I Fredericia fik beredskabschef Kaj Petersen udskudt, at det tredje slukningstog blev sparet væk Af Erik Weinreich Besparelser hos beredskabet må ikke gå ud over serviceniveauet, uden at Beredskabsstyrelsen orienteres om konsekvenserne, understreger beredskabschef Kaj Petersen i Fredericia. Han vil ikke anfægte politikernes ret til lægge budgetter og fastlægge et kommunalt serviceniveau, men når den risikobaserede dimensionering er indsendt til Beredskabsstyrelsen, er det beredskabschefens pligt at orientere Styrelsen, hvis dimensioneringen ændres: - Mange vil kunne klare en besparelse på 50.000 kr. uden de store konsekvenser, men i Fredericia fik vi besked på at spare det tredje slukningstog, og en sådan beslutning er en ændring af dimensioneringen og dermed af aftalegrundlaget for, hvad vi kan. - Jeg vil acceptere en sådan beslutning, for ingen kan gøre sig til dommer over, hvad der er rigtigt, men først har jeg pligt til at fortælle politikerne om konsekvenserne, og efterfølgende en autosprøjte og en tankvogn var lige ved at blive sparet væk i fredericia. beslutning om besparelsen er udskudt men ikke aflyst. foto: fredericia brandvæsen. skal jeg orientere Beredskabsstyrelsen. - Vores tredje slukningstog er ikke den nyeste bil, men den kører trods alt 10-15 gange om året, når alarmen lyder samtidig med, at de to andre slukningstog er optaget andre steder. Her vil vi i givet fald skulle finde andre løsninger som at vente eller at bede om hjælp fra en nabokommune, hvilket vil tage 10-15 minutter ekstra. Det er konsekvensen, siger Kaj Petersen og fortsætter: - Vi har faste folk på brandstationen til det første slukningstog, mens de efterfølgende bemandes med deltidsbrandfolk, og besparelsen ved at fjerne det tredje slukningstog er blot 130.000 kr. 0,6 % 2011-budgettet for beredskabet i Fredericia er på 11 mio. kr., hvilket er 0,6 % af hele kommunens budget. De 11 mio. kr. er nettoudgiften, efter at beredskabets indtægter er trukket fra. Nettoudgiften ligger 8 % under, hvad beredskabet på landsplan udgør af de kommunale udgifter. for både driften af køretøjet og løn til deltidsfolkene. - Til gengæld for en beskæring skal vi redegøre for, hvordan vi efterfølgende vil håndtere vores opgaver, og den krævende proces at lave en ny dimensionering er ikke gratis. - I Fredericia er beskæringen derfor aflyst indtil videre, og vi skal så se på den ved den kommende revidering af dimensionering og beredskabsplan. Kommunerne skal dimensionere beredskabet efter lokale risici som store og farlige virksomheder, plejehjem og daginstitutioner, og Kaj Petersen føler det som sit ansvar at beskrive, hvilke følger et ændret serviceniveau vil få for borgerne, inden politikerne tager deres beslutninger. En sådan beskrivelse af kon-sekvenser er beredskabschefens eneste værktøj i for- hold til dimensioneringen af beredskabet. BRANDVÆSEN 25
Page 1 and 2: NR. 1 · febRuaR 2011 BRANDVÆSEN u
Page 3 and 4: 15 sekunder kan være en tikkende b
Page 5 and 6: farvel til et toptunet beredskab Be
Page 7 and 8: Kan et intelligent slukningssystem
Page 9 and 10: faxe sparer cheflønnen Teknisk Dir
Page 11 and 12: skæv, kan styregruppen bag ordning
Page 13 and 14: indsatslederuddannelsen er sat på
Page 15 and 16: En af verdens bedste brandhjelme Go
Page 17 and 18: tale om større provinsbyer, mellem
Page 19 and 20: Det hører med til FKBs kernevirkso
Page 21 and 22: Sekretariatet kan styrkes yderliger
Page 23: eredskabets indsats indgår i den s
Page 27 and 28: klage betyder ikke noget for bruger
Page 29 and 30: uundgåelige oversvØmmelser 1,4 me
Page 31 and 32: samt ti sponsorerede mandel- gaver
Page 33 and 34: lot en oversvømmelse af diskoteket
Page 35 and 36: i øjeblikket, om vi skal bruge et
Page 37 and 38: Samme længde - mere handling brand
Page 39 and 40: indsats på air Liquide 1. udryknin
Page 41 and 42: mio. liter, hvoraf en stor del kom
Page 43 and 44: 15. inFormationssystemer dansk esse

Deltidsbrandmand i knibe - Foreningen af Kommunale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?