Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

HORISONT 

Medlemsblad for Investeringsforeningen Sydinvest Nr. 62 / okt. 2005 

TEMA-artikel 

Sydinvest Latinamerika 

er først og fremmest en 

historie om Brasilien 

Side 4 

TEMA-artikel 

Hvor kan du investere 

i Latinamerika i Sydinvest 

Side 5 

TEMA-artikel 

Latinamerika – 

en plads i solen 

Side 6 

TEMA-artikel 

Latinamerika lokker 

Side 8 

TEMA-artikel 

Latinamerika er også en 

del af Sydinvests højrenteobligationsafdeling 

Side 11 

TEMA 

Latinamerika

Det korte overblik ... 

Positive afkast 

Det er en fornøjelse at sende medlemsbladet 

ud denne gang. Vi bestræber os 

hele tiden på at skabe de bedst mulige 

afkast til vore investorer, men vi ved også, 

at udviklingen nogle gange går imod os, 

og at der kan opstå negative afkast. 

Men i år har de fi nansielle markeder været 

med os. Selv om der er stor forskel på 

afkastene, så er der positive afkast i alle 

afdelingerne. De højeste afkast fi nder vi i 

aktieafdelingerne. Men også afkastene 

på de udenlandske obligationsmarkeder 

har i fl ere tilfælde rundet tocifrede afkast 

på de tre første kvartaler i år. Danske obligationer 

har givet rimelige afkast på 

trods af den lave rente. 

Direktør Eskild Bak Kristensen 

Markedsføringsmateriale 

Som investor kan du bede om ikke at modtage direkte 

markedsføring fra Sydinvest. 

Du kan enten sende et brev til Sydinvest adm., Peberlyk 4, 

6200 Aabenraa, Att.: Investor Relations 

eller klikke dig ind på www.sydinvest.dk og udfylde 

afbestillingsblanketten. 

HORISONT 2 

Sydinvest vokser 

De gode afkast er med til at øge interessen 

for at investere i Sydinvest beviser. 

Den samlede værdi af alle afdelingerne i 

Sydinvest er nu oppe på mere end 26 milliarder 

kroner. Det er en stigning på over 

6 milliarder kroner i de tre første kvartaler. 

Antallet af medlemmer er også stigende, 

og vi nærmer os nu 58.000 medlemmer. 

Latinamerika 

Temaet i dette nummer af Horisont er 

Latinamerika. Sydinvest Latinamerika er 

den afdeling, der har det højeste afkast, 

og mulighederne for gode afkast fremadrettet 

er bestemt også tilstede. 

I artiklerne i bladet kan du læse mere om 

Latinamerika og de muligheder, der fi ndes 

der. 

Investormøder 2005 

Sydinvest Latinamerika var et af emnerne 

på investormøderne, som vi har holdt i 10 

byer i september og oktober. Flere end 

3.500 deltog på møderne, hvor vi besva- 

TEMA 


Horisont er et medlemsblad for medlemmer af Investeringsforeningen 

Sydinvest. Bladet udkommer 4 gange årligt. 

Næste udgave af Horisont kommer januar 2006. 

Sydinvest er medlem af InvesteringsForeningsRådet. 

rede nogle af de spørgsmål, som vi forinden 

havde fået tilsendt af investorerne. 

Vi lovede at besvare endnu fl ere spørgmål, 

bl.a. i dette blad. Læs fl ere spørgsmål 

og svar på side 15. På møderne var 

der underholdning af Bent Fabricius- 

Bjerre, der gav ”Mit livs musik” sammen 

med trioen ”De græd” og musicalsangeren 

Trine Gadeberg. Læs et interview 

med Bent Fabricius-Bjerre på side 16. 

2 nye afdelinger 

En lovændring gør det nu muligt at købe 

investeringsbeviser i virksomhedsskatteordningen. 

Dog skal disse investeringsbeviser 

være akkumulerende og dermed 

ikke udbetale udbytte. Derfor lancerer vi 

to nye afdelinger her i efteråret, nemlig 

HøjrenteLande Akkumulerende og BRIK 

Akkumulerende. Afdelingerne kan også 

med fordel bruges i pensionsopsparinger, 

mens man ved køb for frie midler skal 

være opmærksom på, at beskatningen er 

anderledes end ved udbyttebetalende afdelinger. 

Godt efterår og god læselyst. 

Eskild Bak Kristensen 

direktør 

HORISONT 

Ansvarsh. redaktør: Afdelingschef Dorthe Schack 

Oplag: 55.000 

Produktion: Anne Boye Pedersen 

Trykkeri: Schweitzer, Vejle 

Redaktionens afslutning: 15. september 2005 

Sydinvest Administration A/S · Peberlyk 4 · Postboks 274 · 6200 Aabenraa · Tlf. 74 36 33 00 · si@sydinvest.dk · www.sydinvest.dk 

Direktion: Eskild Bak Kristensen · Bestyrelse: Direktør Erik Skifter Andersen, Aabenraa · Advokat Leif Arnesen, Store Merløse · 

Advokat Hans Lindum Møller, Egernsund · Direktør Niels P. Therkelsen, Kruså · Direktør Kaj Arnoldsen, Tinglev.

Nye skatteregler 

Folketinget har vedtaget en ny skattelov 

med virkning fra 1. juli 2005. Den nye lov 

gør det bl.a. muligt for personer med 

midler i virksomhedsskatteordningen at 

investere i akkumulerende investeringsbeviser. 

Hidtil har det ikke været muligt 

at investere midler fra virksomhedsskatteordningen 

i investeringsbeviser. 

To nye Sydinvest afdelinger 

Sydinvest vil lancere to nye akkumulerende 

afdelinger, nemlig Sydinvest Højrente- 

Lande Akkumulerende og Sydinvest BRIK 

Akkumulerende. Vi forventer, at de to afdelinger 

bliver godkendt af Finanstilsynet 

og at vi kan tilbyde beviser i de to nye afdelinger 

til investorerne i løbet af november 

2005. 

Akkumulerende afdelinger 

Akkumulerende afdelinger udbetaler 

som hovedregel ikke udbytte. 

Kursgevinster og -tab, renter og aktieudbytter 

bliver opsamlet i afdelingen og 

viser sig som kursændringer på beviserne. 

Lagerbeskatning 

En konsekvens af den nye skattelov er, at 

akkumulerende afdelinger skal lagerbeskattes 

direkte hos investor. Lagerbeskatning 

er en årlig kapitalbeskatning, som 

beregnes ud fra differencen i investeringens 

værdi ultimo året i forhold til det 

tidligere års ultimo værdi/købskurs i løbet 

af året. Se eksempel nedenfor. 

Kursværdi ultimo 2005 50.000,- 

Kursværdi ultimo 2006 56.400,- 

Forskel til beskatning 6.400,- 

For investorer i virksomhedsskatteordningen 

skal værdiforøgelsen på 6.400,- medregnes 

i virksomhedens overskud. 

Tilsvarende vil investor kunne fratrække 

et kurstab på investeringen i virksomhedens 

overskud. 

Likviditet 

Lagerbeskatning kan påvirke likviditeten, 

idet man skal betale skat af en kursstigning, 

som ikke er udbetalt. 

Søg rådgivning 

Vi anbefaler, at investorerne kontakter 

deres revisor eller skatterådgiver for at få 

det bedste overblik over de muligheder, 

som den nye skattelov giver for at investere 

midler fra virksomhedsordningen i 

akkumulerende investeringsbeviser. 

HORISONT 3

TEMA 


er først og fremmest en 

historie om Brasilien. 

60 % af midlerne i Sydinvest Latinamerika 

er investeret i Brasilien. 

Brasiliansk økonomi er påvirket af en 

lang række af positive faktorer: 

• Rente og infl ation er på vej ned 

• Beskæftigelse og reale lønninger er 

på vej op 

• Handelsbalancen er positiv 

• Valutaen er en af de stærkeste i 2005 

• Aktiemarkedet er billigt i globalt 

sammenhæng 

• Der er gennemført betydelige reformer 

til gavn for økonomien 

• Der er relativ stor politisk stabilitet 

• Brasilien er stort set selvforsynende 

med olie 

• Brasilianske institutionelle investorer 

har en historisk lav beholdning af 

aktier 

• Bankernes udlån stiger kraftigt 

Realrenten 

Realrenten, som er renten fratrukket infl 

ationen, er rekordhøj. Infl ationen er nu 

for nedadgående og centralbanken har 

påbegyndt rentesænkningen fra et meget 

højt niveau. 

De høje realrenter har lagt låg på aktiemarkedet 

på to måder. Høje realrenter er 

til skade for erhvervslivets investeringer, 

og de er en skarp konkurrent til aktiemarkedet. 

P.t. har indenlandske institutionelle 

investorer en lav beholdning af 

aktier, hvilket er helt naturligt ved det 

høje, næsten risikofrie afkast, som kan 

opnås i obligationsmarkedet. I takt med 

at renten kommer ned, forventer vi dels 

øgede investeringer i virksomhederne, 

som vil forbedre produktiviteten og overskuddet, 

og dels at institutionelle investorer 

vil overføre fl ere midler til aktieinvesteringer. 

Begge dele er til gavn for 

aktiemarkedet. 

HORISONT 4 

Handelsbalancen 

Handelsbalancen er i plus og har været 

det siden 2002, fordi Brasilien eksporterer 

varer, som udlandet efterspørger i stigende 

mængder og til stigende priser. Den 

stigende efterspørgsel kommer især fra 

de nye vækstmarkeder Kina og Indien. 

Handelsbalancens positive udvikling skyldes 

dog også, at det hjemlige forbrug er 

holdt nede af de ekstremt høje realrenter. 

Den gode og den onde cirkel 

Når det gælder den brasilianske økonomi, 

taler man ofte om den gode og den onde 

cirkel. Lige nu er Brasilien inde i den gode 

cirkel. Det betyder, at den solide økonomi 

har ført til en styrket valuta, som har reduceret 

infl ationen, så renten kan falde, 

så økonomien og det statslige budget 

forbedres, hvilket styrker valutaen …osv. 

Politisk stabilitet 

Hen over sommeren var der en del avisskriverier 

om korruptionsanklager mod 

det regerende arbejderparti. Disse anklager 

har ikke berørt den reformvenlige 

præsident Lula direkte. 

Hvis det mod forventning skulle ske, er 

Figur 1: Udviklingen i brasilianske realrenter 

af porteføljemanager 

Anders Damgård, 

Sydinvest 

det vores vurdering, at det kun kortvarigt 

vil påvirke aktiemarkedet negativt. 

Afhængighed af oliepriserne 

Brasilien forventes at være selvforsynende 

med olie ved udgangen af 2005. Derudover 

forventer det halvoffentlige selskab 

Petrobras en næsten fordobling af olieproduktionen 

frem til 2010. 

Institutionelle investorer 

Hvis de institutionelle investorer ville 

vende tilbage til den historiske gennemsnitsbeholdning 

af aktier, så vil det svare 

til en hel måneds omsætning i aktiemarkedet. 

Kan det fortsætte? 

Afkastet på Sydinvest Latinamerika er i 

skrivende stund større end 50 % i 2005. 

Et godt spørgsmål må være: ”Kan det 

fortsætte?” 

Da vi ikke udsteder garantier, når det gælder 

aktiemarkeders kursudvikling, kan 

svaret ikke blive et ”nej” eller et ”ja”. 

Men spørger man os, om forudsætningerne 

for et godt aktiemarked er til stede, så 

svarer vi ”JA”. De brasilianske renter – 

renten fratrukket infl ation – er måske 

verdens højeste.

Hvor kan du investere i 

Latinamerika i Sydinvest 

Sydinvest har investeringer i Latinamerika 

i otte forskellige afdelinger fordelt på fem 

obligationsafdelinger og tre aktieafdelinger. 

Hvor meget vi investerer i Latinamerika 

i de otte afdelinger kan du se i 

fi guren. 

Sydinvests tre højrenteobligationsafdelinger 

har en forholdsvis stor andel i Latinamerika 

i forhold til Sydinvest International 

og Sydinvest Virksomhedsobliga- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

TEMA 

Obligationsafdelinger Aktieafdelinger 


International 


Virksomhedsobligationer 


HøjrenteLande 


HøjrenteLande Mix 

tioner. Det skyldes, at de to sidstnævnte 

afdelinger er bredere og kan investere i 

hele verden, hvorimod højrenteafdelingerne 

har et mere begrænset investeringsområde. 

Det samme ser vi hos de tre aktieafdelinger, 

der investerer i Latinamerika. Sydinvest 

Latinamerika investerer udelukkende 

i Latinamerika. Sydinvest BRIK er lidt 

bredere og investerer i fi re regioner, 


HøjrenteLande Valuta 


Verden 


BRIK 



af markedskonsulent 

Susanne Bolding, 


hvorimod Sydinvest Verden har mulighed 

for at investere i aktier fra hele verden. 

Brasilien er det land i Latinamerika, hvor 

Sydinvests største investeringer er. 

I Sydinvest ser vi positivt på investeringer 

i Latinamerika både for obligationer og 

aktier: 

• den førte fi nanspolitik er meget fornuftig 

• udsigt til fortsat lavere infl ation og faldende 

renter (især i Brasilien) 

• fortsat høj global vækst og dermed 

fortsat høj efterspørgsel efter råvarer 

(råvarer udgør ca. 50 % af Latinamerikas 

samlede eksport (undtaget Mexico)) 

• råvarepriserne er stigende 

• langt større politisk stabilitet end for 

blot få år siden 

• faldende arbejdsløshed 

• fortsat høj vækst i de latinamerikanske 

økonomier 

• aktiermarkederne er billige i global 

sammenhæng 

Alle de nævnte forhold giver de bedst 

mulige forhold for både obligationer og 

aktier i de latinamerikanske lande. Virksomhederne 

i Latinamerika har meget 

gode vækst- og indtjeningsmuligheder. 

Hvis du vil se nærmere på hvilke lande, 

Sydinvest konkret investerer i i Latinamerika 

i de enkelte afdelinger, kan du klikke 

ind på vores hjemmeside sydinvest.dk og 

læse mere. 

HORISONT 5

Latinamerika – en plads i solen 

Pengene strømmer til Latinamerika i form af aktie- og obligationsinvesteringer. 

Og kurserne på aktier, obligationer og valuta er stigende. Glemt er tidligere tiders 

dårligdomme som militærdiktatur, borgerkrig, statsbankerot og hyperinfl ation. 

Regionen er kommet ud af skyggen og ind i den varme sol. 

HORISONT 6 

TEMA 

På vej ud af skyggen 

Latinamerika er en region under kraftig 

forvandling. Demokratiet har bidt sig fast 

i området med Haiti og Cuba som markante 

undtagelser. Der er en tendens til, at 

regionens regeringer fører en mere ansvarlig 

økonomisk politik. Det har bl.a. 

betydet bedre styr på infl ationen og faldende 

renter. Argentina er undtagelsen, 

der bekræfter reglen, da landet gik bankerot 

i slutningen af 2001. Generelt er 

arbejdsløsheden faldende, indkomst pr. 

indbygger stigende og virksomhedernes 

indtjening for opadgående. 

Gunstigt økonomisk klima 

Den positive udvikling kan dog ikke alene 

tilskrives politikerne, men i højere grad 

den globale økonomiske udvikling. Det 

går godt for den globale økonomi, som i 

2004 voksede med 3,8 %, og i år ventes 

at vokse med 2,5 %. Det er USA og de 

fjernøstlige lande, der leverer høje vækstrater, 

mens Europa og Japan halter lidt 

bagefter. 

Den økonomiske vækst har medført en 

øget efterspørgsel efter råvarer som olie, 

stål og kobber. Det har presset priserne 

yderligere i vejret. Olien kostede ved udgangen 

af september mere end $60 pr. 

tønde og et pund kobber kostede $1,7. 

For begge råvarer er det en stigning over 

det seneste år på 50 %. Og vi behøver 

ikke at gå længere end fi re år tilbage, da 

lå prisen på olie på omkring $20 pr. tønde. 

Latinamerika sælger ud af 

råmaterialerne 

Latinamerika er i den heldige position, at 

regionen er fyldt med råstoffer og har 

store arealer landbrugsjord. Venezuela er 

regionens største olieeksportør, Peru har 

store guldminer, Brasilien producerer stål 

og Chile kobber. Derudover producerer 

landene store mængder fødevarer. Appelsinjuice, 

kød, sojabønner og korn er 

nogle af de fødevarer, som regionen er 

leveringsdygtig i. 

Tabel 1 viser regionens eksport af råvarer. 

For hovedparten af landene udgør eksport 

af råvarer halvdelen af den samlede eksport. 

Mexico er en undtagelse her, da eksport 

af råvarer kun udgør 15 % af den 

samlede eksport. Det skyldes det tætte 

samarbejde med USA, hvor den mexicanske 

industri producerer varer til de amerikanske 

forbrugere. 

Tabel 1: Eksport af råvarer i % af samlede eksport 


Pauli Laursen, CFA, 


En eftertragtet partner 

Den globale mangel på råstoffer som olie 

og metaller har betydet, at lande på kryds 

og tværs forsøger at indgå samarbejdsaftaler 

for at sikre sig adgang til de knappe 

ressourcer. En af de helt store aktører 

er Kina. Kina, som efterhånden er blevet 

hele verdens produktionsværksted, har 

behov for en stabil forsyning af råvarer. 

Og bl.a. derfor besøgte den kinesiske 

præsident Hu Jintao Argentina, Brasilien 

og Chile sidste år. Under besøget lovede 

Hu Jintao at investere milliarder af dollars 

i regionens infrastruktur, og at øge Kinas 

import af råmaterialer fra Latinamerika. 

De latinamerikanske lande skulle til gengæld 

åbne op for en øget import af kinesiske 

varer. Kinas ide om at investere i regionens 

infrastruktur afspejler ønsket om 

stabile leverancer af råmaterialer. En veludbygget 

infrastruktur sikrer, at der ikke 

Land Råvarers andel Olie Metaller Fødevarer 

i alt 

Latinamerika 33,3 13,4 6,9 13 

Argentina 49,8 14,5 0 35,3 

Brasilien 44,7 0 11,2 33,5 

Mexico 14,6 11,4 0,3 2,9 

Chile 49,6 0 39,9 9,7 

Colombia 47,5 27,2 14,4 5,9 

Ecuador 41,4 41,4 0 0 

Peru 71 7,8 50 13,2 

Venezuela 76,7 76,7 0 0

opstår fl askehalse og forsinkelser i afskibningen 

af råvarer. 

Mange udenlandske investorer er aktive i 

området og opkøber og etablerer lokale 

virksomheder. De udenlandske direkte investeringer 

i regionen udgjorde $56 mia. 

i 2004 med Brasilien som største modtager 

efterfulgt af Mexico. Udenlandske investeringer 

tilfører regionen værdi i form 

af nye arbejdspladser samt overførsel af 

viden og teknologi. 

Globalisering 

Regionens samhandel med udlandet stiger 

kraftigt. Landene eksporterer råmaterialer 

og importerer forarbejdede varer. 

Eksempelvis er Brasiliens eksport til Kina 

øget fra 4 mia. kr. i 1999 til 33 mia. kr. i 

2004. Brasiliens import fra Kina er også 

øget, men Brasilien havde alligevel et 

Tabel 2: Befolkning og økonomi 2004 

overskud i samhandlen med Kina på 10 

mia. i 2004. Kina importerer primært sojabønner 

og stål fra Brasilien, og Brasilien 

importerer elektronik, maskiner og kemiske 

produkter fra Kina. 

Protektionisme 

Alt er dog ikke rosenrødt. Selv om den 

globale samhandel er for opadgående, 

så forsøger regionens regeringer at beskytte 

den indenlandske produktion mod 

konkurrence udefra. Protektionismen 

fi ndes endda i samhandlen mellem de 

enkelte lande i regionen, og mellem medlemmer 

af det særlige frihandelsområde 

Mercosur. De fi re medlemslande i Mercosur, 

Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay, 

begrænser hver især importen fra 

de øvrige lande ved bl.a. at indføre told 

og kvotaordninger. 

Land Befolkning i mio. Økonomi Velfærd pr. indi 

alt i mia.kr. bygger i kr. 

Mexico 106 4.160 39.245 

Brasilien 179 3.700 20.670 

Argentina 38 930 24.474 

Venezuela 26 660 25.385 

Colombia 45 585 13.000 

Chile 16 580 36.250 

Peru 28 420 15.000 

Danmark 5,4 1.460 270.370 

En plads i solen 

Latinamerika befi nder sig inde i den globale 

økonomiske varme og nyder godt af 

de råmaterialer, som landene kan eksportere. 

Regionen nyder også godt af, at regeringerne 

har fået mere styr på landenes 

økonomi, og at infl ationen og renten 

er på vej ned. Befolkningen nyder godt af 

en faldende arbejdsløshed og stigende 

velfærd. Alt i alt er regionen inde i en 

positiv udvikling, og det lover godt for 

befolkningen og for de investorer, der investerer 

i både obligationer og aktier fra 

Latinamerika. 

Brasilien er regionens folkerigeste 

nation med 176 mio. indbyggere 

efterfulgt af Mexico med 106 mio. 

Siden 2001 har Mexico haft den 

største økonomi efterfulgt af Brasilien. 

I 2005 forventer vi, at Brasilien 

igen bliver den største. Sætter vi 

økonomiens størrelse i forhold til 

befolkningstallet, får vi et indtryk 

af velfærden i de forskellige lande. 

Her ligger Mexico klart i spidsen 

efterfulgt af Venezuela og Argentina. 

Som det også fremgår af tabellen 

er der stadig lang vej igen til 

den hjemlige velfærd. 

HORISONT 7

Latinamerika lokker 

Latinamerikas skønhed og fascinerende kultur drager. Måske fordi kontinentets 

varmblodede befolkning lever en dramatisk dagligdag i stærk kontrast 

til vores i det velordnede Skandinavien. Måske fordi kontinentet fi - 

nansielt og kulturelt stadig i dag som for 500 år siden er ’Den Nye Verden’. 

Brasilien 

HORISONT 8 

TEMA 

Der skulle ikke meget til, så var jeg solgt. 

21 år gammel med lyserøde bukser, to øreringe 

og en stak krøllede dollarsedler i en 

stofpose i underbukserne stod jeg i Amazonjunglens 

hovedby, Manaus, og fi k 

nogle mønter tilbage af en ung kvinde i 

en aviskiosk. 

Hun gav mig mit Newsweek, mens hun 

førte fi ngerspidserne hen over min håndfl 

ade og lod byttepengene falde. 

Det føltes som en evighed. 

Muligvis var hendes signal en invitation til 

noget andet, muligvis blot et eksempel på 

almindelig sydamerikansk menneskelig 

kontakt. Jeg vidste det ikke. 

Mærkede kun tydeligt, at jeg var et sted, 

hvor livet blev levet efter andre regler. 

Mere intenst, måske. Jeg blev på samme 

Bananplukkeren og hans søn i den centralamerikanske 

stat Belize får et lille hvil fra 

det hårde, usunde arbejde. Bananeksporten 

er en af Belizes vigtigste indtægtskilder, og 

der er danske aktører til stede. Tvind har i 

mange år drevet en af landets største bananplantager, 

og den danske fagbevægelse 

SiD støtter bananplukkerne i kampen for at 

opnå forbedrede arbejdsbetingelser. 

tid nervøs og hungrende efter mere. 

Hun havde kigget mig dybt i øjnene med 

sine mørke, brasiliansk-indianske, sensuelle 

skovsøer. Jeg var gået videre som en 

zombie i et land, hvis sprog jeg ikke talte. 

Og det gjaldt tydeligvis også kropssproget. 

Alt var anderledes. Nattemperaturen 32 

grader, luftfugtigheden nær de 100 og 

larmen, lugtene og lydene fra junglen så 

eksotiske, at jeg følte mig som i en fi lm 

eller en drøm. 

Året var 1983, og aldrig havde mine sanser 

været så åbne. Jeg var alene og dagen 

før ad vildveje ankommet til den brasilianske 

jungleby. Vildveje, fordi målet for 

min rejse var inkaruinerne i nabolandet 

Peru. 

Det var pengenes skyld. Den billigste måde 

at komme fra Danmark til Sydamerika 

Quicheindianerkvinde, der fremviser sit 

kunsthåndværk. Guatemala er langsomt 

ved at rejse sig efter 35 års borgerkrig, der 

først og fremmest gik hårdt ud over landets 

fl ertal af fattige indianere. Quiche-kvinden 

i landets tidligere hovedstad Antigua viser, 

hvorfor hun og hendes folk betragtes som 

nogle af klodens bedste kunsthåndværkere. 

af journalist Jakob Rubin, 

Morgenavisen Jyllands- 

Postens Latinamerikakorrespondent 

1994-2003 

var dengang med en Air France rute, der 

fl øj via Paris til Cayenne i Fransk Guyana 

og fortsatte næsten tom til Manaus. Jeg 

havnede midt i verdens største jungle, fordi 

jeg ville spare en tusindlap. Air France 

nedlagde i øvrigt kort efter ruten. 

I stedet for som planlagt at fi nde en fl odbåd, 

der kunne fragte mig 2000 kilometer 

op ad Amazonfl oden til den første peruanske 

by, Iquitos, blev jeg hængende. 

Ikke en uge eller to, men to måneder, 

pirret af pigens fi ngerspidser (jeg så hende 

aldrig igen), men især på grund af de tumultariske 

følelser, mødet med kontinentet 

satte i gang. 

I min unge alder befandt jeg mig i et 

brydningspunkt i både verdenshistorien 

og mig selv. Brasilien var på tyvende år et 

militærdiktatur med en hærchef som præ- 

Diktaturene har forladt det latinamerikanske 

landkort, men minderne lever stadig. 

På Maj-pladsen i Argentinas hovedstad, 

Buenos Aires, mødes mødrene til mange af 

de op imod 3000 forsvundne, torturerede, 

kidnappede og myrdede studenter stadig 

hver torsdag. De kræver en forklaring på, 

hvordan og hvorfor diktaturets bødler i 

årene 1978-1984 dræbte deres børn.

sident. Økonomien var lukket udadtil af 

toldbarrierer og restriktioner. Store statsmonopoler 

inden for sektorer lige fra 

legetøj, til køleskabe, biler og avispapir 

producerede dyre, dårlige varer og var i 

øvrigt først og fremmest beregnet som 

forlystelsesparker for de kronisk gennemkorrupte 

magthaveres grænseløse grådighed. 

Men menneskerne, de almindelige brasilianere, 

var en anden historie. Aldrig 

havde jeg oplevet en tilsvarende energi 

og intensitet i ethvert af dagens daglige 

gøremål. På godt og ondt. Det er ikke for 

meget at sige, at 21 års dansk opvækst 

blev kastet i en centrifuge for aldrig mere 

at komme ud i samme stand. 

Peru 

Peru var anderledes. Efter to uger i hængekøje 

på små fl odpramme oplevede jeg 

et nyt, mere fattigt, mere desperat, mere 

brutalt, men lige så intenst land. 

Inkaernes quechua-talende efterkommere 

befolkede Andesbjergenes skråninger 

og boede omkring byerne i usle telte af 

skraldeposer og papstykker i det barske 

klima 3-4000 meter over havets overfl ade. 

At de overhovedet overlevede, var mig en 

gåde. 

Guatemalas indianske befolkning har aldrig 

genvundet kontrollen over deres land, siden 

de spanske ’conquistadores’ invaderede for 

500 år siden. De er stadig blandt kontinentets 

fattigste, dårligst uddannet og med den 

laveste gennemsnitslevetid. Her en familie af 

quiche-indianere i en ufremkommelig landsby 

ti timers kørsel og fi re timers vandring 

fra hovedstaden Ciudad de Guatemala. 

Omkring den gamle inkahovedstad, Cusco, 

og ved Titicaca-søen praktiserede de deres 

gamle ritualer. I byerne hev barfodede 

børn ned til femårs-alderen i ens bukseben 

for at få en skilling til mad. Om 

natten lå de samme gadebørn i trøstesløse 

bunker i trappeskakte for at holde varmen 

i den iltfattige nattekulde. 

Latinamerika befandt sig på alle måder i 

en højdramatisk periode. Over hele kontinentet 

løb nationaløkonomierne løbsk 

med infl ationsrater på tusindvis af procent, 

enorme statsunderskud og galoperende 

gældsætning til følge. 

Det, jeg var vidne til, var vanrøgt på nationalt 

eller snarere kontinentalt plan. 

Bolivia 

I Bolivia skiftede valutakursen så mange 

gange om dagen, at man vekslede så lidt 

som muligt til konstant voksende stakke 

af peso. En tournedos på luksusrestaurant 

kostede en tier, et hotelværelse ligeså, et 

par lædersko en 40’er, en fl ybillet en hund. 

Ingen pris var reelt et udtryk for varens 

værdi. Selv uden kendskab til nationaløkonomiske 

mekanismer stod det enhver 

klart, at regningen for det statsforårsagede 

vanvid som altid ville gå til horderne 

af ludfattige, halvsyge og for tidligt 

Buenos Aires blev ved nytårstid 2002 kastet 

ud i dyb krise, kulminationen på årtier 

dårlig og korrupt politisk ledelse. De gamle 

venner på Restaurant Choripaso hjælper 

hinanden, for der er ingen kunder. 

døende indianere med deres spektakulære 

kultur af musik, dans, sølvsmykke- og 

beklædningskunst. Og monumentale lidelser. 

Af kontinentets millioner af indbyggere 

tjente fl ertallet under 200 kroner om 

måneden. De rige var til gengæld rigere 

end noget, jeg nogensinde havde mødt. 

Paraguay 

Rejsen videre gik gennem Paraguay, på 

det tidspunkt brutalt enehersket gennem 

30 år af diktatoren Alfredo Stroessner, 

hvis hemmelige politi var blevet opbygget 

af tilfl yttede nazister i slutningen af 

1940’erne og kendt for dets evne til at 

trylle mennesker væk. Helt væk. 

I Paraguay mærkede man befolkningens 

frygt. Og sin egen. En ting var at undgå 

banditterne. Noget andet, mere alvorligt, 

at undgå politiet. 

Jeg blev på det sydamerikanske kontinent 

næsten uafbrudt i halvandet år. Min hjemrejse 

fandt sted samtidig med det afgørende 

vendepunkt, der indtraf fra midten 

af 1980’erne: Demokratiets gryende genindførsel. 

Årene, hvor diktatorerne faldt en efter en. 

Den argentinske i 1984, den brasilianske i 

1985, bødlen Baby Doc fra Haiti fl ygtede 

I landsbyen Todos los Santos i Guatemalas 

bjerge fortsætter livet, som det altid har 

gjort. De indianske mænd bærer alle 

samme slags rødstribede bukser for at vise, 

at de fra denne by. 

HORISONT 9

året efter med sine millioner af stjålne 

dollars til et eksil i Frankrig, og Nicaraguas 

Somoza-familie var allerede da væltet af 

sandinisterne. 

Som den sidste slap også Paraguay i 1989 

for Stroessner efter 35 år i hans jernnæveregime. 

Latinamerika var det på tidspunkt et sønderrevet 

kontinent af spildte muligheder. 

Hvor en del af landene havde haft relativt 

veluddannede og købekraftige middelklasser 

i 1950’erne og for nogens vedkommende 

allerede tidligere, var middelklassen 

nu over det meste af kontinentet udraderet 

og erstattet af et massivt fl ertal af 

meget fattige. 

Som altid var de styret af en lille, meget 

velhavende elite, nu blot på mere eller 

mindre demokratisk vis. 

Det er et dårligt fundament for økonomisk 

vækst, og vejen ud af moradset 

skulle vise sig lang. Meget lang. 

Et forandret kontinent 

Ni år senere ankommer jeg igen til Rio de 

Janeiro, denne gang som færdiguddannet 

journalist med brasiliansk kone og barn, 

til en stilling som Morgenavisen Jyllands- 

Postens korrespondent for Latinamerika. 

Det er et væsentligt forandret kontinent, 

der tager imod. Politisk og økonomisk er 

der sket betydelige fremskridt, selv om 

det også til tider går den forkerte vej. 

Som det gjorde i tilfældet med den demokratisk 

valgte brasilianske præsident Fernando 

Collor. I 1992 væltes han af en na- 

De danser stadig tango på gaden i Buenos 

Aires, en gang Sydamerikas rigeste og kulturelt 

førende by. Men årtiers økonomisk 

vanrøgt kombineret med peso-krisen i 2002 

halverede med et landets økonomi og 

sendte millioner ud i arbejdsløshed. 

HORISONT 10 

tional protestbevægelse for korruption. 

Senere slås det fast, at han og hans medsammensvorne 

når at tilrane sig, hvad der 

svarer til to mia dollars, hvoraf hovedparten 

aldrig kommer tilbage til statskassen. 

Sådan er det over hele linjen. Det går frem, 

men også tilbage. Ecuadors tre seneste 

præsidenter er væltet før tid og alle fl ygtet 

i eksil med deres rov. 

Der stjæles stadig med næb og kløer, men 

blandt andet en fri presse gør, at det bliver 

sværere. 

Næppe en uge går uden, at der et eller 

andet sted i Latinamerika afsløres en korrupt 

magthaver, der har stukket astronomiske 

beløb som 200, 400 eller 900 millioner 

kroner, dollars, realer, pesos eller lignende 

væk på konti i Schweiz eller Cayman 

Øerne. 

En af de kendteste, nylige skandaler gælder 

en brasiliansk højesteretsdommer, der 

sidder fængslet for at have modtaget returkommission 

for byggeriet af en ny retsbygning 

i São Paulo. Det er ikke beskedenhed, 

der driver hans type. Byggeriet blev 

overfrankeret med 147 millioner dollars - 

knap en milliard kroner. 

Nye tider 

I bakspejlet er det klart, at globaliseringen 

og institutioner som FN, Verdensbanken 

og Den Internationale Valutafond har 

været med til at gøre Latinamerika godt. 

Ikke kun ved at fremtvinge gennemsigtighed 

i statsadministrationen, men især ved 

at have presset på for få nedbrudt stats- 

Artiklens forfatter fotograferet med sin 

brasilianske kone Claudia i landsbyen Todos 

los Santos i en øde egn af Guatemala. 

monopolerne, som reelt var landenes 

svøbe. 

Uden infl ation og med relativt frie markedsvilkår 

har mindst 100 millioner latinamerikanere 

i dag fået mulighed for et 

bedre liv. 

De kan to ting, de ikke kendte til for 10- 

15 år siden: Sætte penge i banken og købe på 

kredit. 

Det lyder kedeligt, men har betydet et syvmileskridt 

for personer som vores kære 

hushjælp Alda. Denne 53-årige dame, der 

bor i et slumkvarter uden for Rio de Janeiro, 

kunne i 1996 købe sig et køleskab 

på afbetaling. Havde hun ikke kunnet det, 

havde hun ikke fået et. Alda fi k telefon. I 

monopoldagene var det statslige teleselskab 

ikke interesseret i at udvide kapaciteten, 

således at der var elleve års ventetid 

på en fastnettelefon. Desuden skulle man 

betale 10.000-25.000 danske kroner for 

den. Jo, De læste rigtigt. 

Linjen ejede man derefter og kunne sælge 

den videre. Hvem de mange penge i 

første omgang gik til, kan man kun gisne 

om. 

Forbrugere 

Selv om Brasiliens fattige fl ertal stadig 

betales en uhyrlig lav løn for deres arbejde, 

har de chance for at organisere 

deres liv. 

For elleve år siden åd infl ationen lønnen 

op på en uge, så de reelt var tvunget til 

at bruge den på udbetalingsdagen. 

De fattige er med andre ord på vej til at 

blive forbrugere. For dem er økonomisk 

stabilitet en betingelse for overhovedet 

at have et håb om at kunne tilbagelægge 

den lange vej ud af fattigdommen. 

Men det sker. 

Jeg har set landsbyer i de tyndeste peruanske 

luftlag blive tilsluttet civilisationen 

med en grusvej, der betød, at de med et 

kunne bringe deres varer til byen på en 

time på ladet af en vogn, hvor de tidligere 

skulle vandre i 18 timer. 

De græd, da jeg med en delegation af 

politikere og repræsentanter for FN’s udviklingsprogram, 

UNDP, i 1996 indviede 

vejen. Landsbyens borgmester græd, borgerne 

græd. De var så lykkelige, at også 

vi andre begyndte at græde. Der er håb.

TEMA 

Latinamerika er også en 

del af Sydinvests højrenteobligationsafdelinger 

Sydinvests investeringer i højrentelande 

er meget andet end Latinamerika, selvom 

regionen fortsat udgør en meget væsentlig 

andel. Vi har i dag ca. 37 % af 

vores investeringer i Latinamerika i Sydinvest 

HøjrenteLande, 32 % i Sydinvest 

HøjrenteLande Mix, og ca. 15 % i Sydinvest 

HøjrenteLande Valuta. 

Et marked opstår 

Markedet for højrentelandeobligationer 

opstod oprindeligt som et udspring af den 

latinamerikanske gældskrise i 1980’-erne. 

De latinamerikanske lande var dengang 

primært fi nansieret via banklån, hvoraf 

størstedelen kom fra amerikanske banker. 

For at løse gældsproblemerne blev en restruktureringsplan 

udtænkt og opkaldt 

efter den daværende amerikanske fi nansminister 

Nicholas Brady. De første såkaldte 

Brady obligationer blev udstedt 

i slutningen af 80’erne, og dermed blev 

det muligt for investorer verden over at 

investere i disse landes statsgæld. 

Økonomi 

Siden gældskrisen i 80’erne og de efterfølgende 

problemer i 90’erne har Latinamerika 

for langt de fl este landes vedkommende 

gennemgået en enorm forandring, 

såvel økonomisk som politisk. På 

den økonomiske front er landene gået 

fra hyperinfl ation i starten af 90´erne til 

en markant lavere infl ation i dag. 

Landene har også oplevet klare forbedringer 

på såvel statsbudgettet som betalingsbalancen, 

og væksten er blevet mere 

stabil, hvor man før så store udsving fra 

år til år. 

Alt dette har haft den positive konsekvens, 

at landenes udestående gæld i forhold til 

økonomiernes størrelse er blevet mindsket 

og nu er på et niveau, som en række vestlige 

lande kun kan drømme om. En afgørende 

faktor for denne fremragende udvikling 

har været et generelt positivt globalt 

miljø i form af lav rente, høj vækst, 

stigende international handel og stigende 

råvarepriser. Netop de stigende råvarepriser 

og den stigende internationale 

handel har været meget afgørende, da 

de latinamerikanske lande alle er råvareeksportører, 

enten i form af olie (Argentina, 

Colombia, Ecuador og Venezuela) 

eller metaller (Brasilien, Chile og Peru). 

Latinamerikas resultater er ikke kun kommet 

via favorable eksterne tilstande, men 

også gennem et omfattende reformarbejde 

og en langt mere ansvarlig økonomisk 

politik end tidligere. 

Politik 

Politisk er der også sket forbedringer i de 

fl este lande. De politiske miljøer er langt 

mere stabile end for blot 5-10 år siden. 

De fl este lande har, med enkelte undtagelser, 

gode demokratier og solide politiske 

institutioner. Den gennemgående 

trend på kontinentet i de seneste år har 

været en væsentlig venstredrejning ved 

de forskellige præsidentvalg. Denne venstredrejning 

har ikke udløst et ekstravagant 

overforbrug, som man kunne frygte, 

og som man har set tidligere i historien. 

Det bedste eksempel er Brasilien, hvor 

man frygtede alverdens problemer, hvis 

præsident Lula kom til magten. 

Faktum har været, at der næppe i nyere 


Lars Peter Nielsen, 

EM/CDO 

tid er blevet ført en mere ansvarlig økonomisk 

politik end under præsident Lula, 

efter han kom til magten i 2003. Når det 

er sagt, så er den politiske risiko stadig en 

meget væsentlig faktor i Latinamerika, 

dog mere for nogle lande end andre. Eksempelvis 

har Ecuador haft 4 præsidenter 

i løbet af de sidste 5 år, og den gennemsnitlige 

levetid for en fi nansminister er 

ca. 6 måneder! 

Udsigterne er positive for 

mulighedernes kontinent 

Vi ser positivt på fremtiden for Latinamerika. 

De globale faktorer forventes at understøtte 

regionen i de kommende år. Vi 

vurderer også, at der er politisk enighed 

om, at man er nødsaget til at føre en ansvarlig 

økonomisk politik – dog enkelte 

lande undtaget – hvorfor næste års lange 

række af præsidentvalg ikke bekymrer os 

væsentligt, selvom der utvivlsomt vil 

være politisk støj i valgkampene. Latinamerika 

er mulighedernes kontinent, som 

med fortsat reformarbejde, den rette 

økonomiske politik og politisk sammenhold 

kan gøre landene til en magtfaktor i 

den globale økonomi. Det vil vi udnytte 

og drage fordel af – både i Sydinvest HøjrenteLande, 

Sydinvest HøjrenteLande Mix 

og Sydinvest HøjrenteLande Valuta. 

HORISONT 11 

11

Investormøder 2005 

”Få svar på dine spørgsmål om Sydinvest 

og investeringsbeviser på investormøderne 

i 2005” Det ville investorerne gerne og 

sendte rigtig mange spørgsmål til os – pr 

brev og e-mail – så der var nok at tage fat 

i. Og fl ere spørgsmål end vi kunne nå at 

besvare på en god times tid. Derfor kan 

du også et andet sted i denne udgave af 

Horisont – og i kommende numre – fi nde 

svar på spørgsmål, som vi ikke nåede at 

besvare på investormøderne. I artiklen her 

gengiver vi nogle af de spørgsmål og svar, 

som blev uddybet på investormøderne. 

Hvor stor er spredningen i Sydinvests 

afdelinger? 

Der er lidt forskel på, hvor mange aktier, 

der er i en aktieafdeling. Man kan generelt 

sige, at jo mindre et område afdelingen 

dækker, jo færre aktier er der. Det 

gælder eksempelvis Sydinvest Danmark 

og Sydinvest e-business. Omvendt med de 

meget brede afdelinger, hvor antallet af 

aktier kan komme helt op på ca. 150. 

Se fi gur 1. 

Figur 1: Antal aktier i Sydinvests aktieafdelinger 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Sydinvest BRIK 

Sydinvest Danmark 

HORISONT 12 

Sydinvest e-Business 

Sydinvest Euroland 

Sydinvest Europa 

Sydinvest Fjernøsten 

Sydinvest IT 


Sydinvest MegaTrends 

Sydinvest Verden 

Figur 2 Antal obligationer i Sydinvests 

obligationsafdelinger 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Dannebrog Pension 

Dannebrog Privat 

Danrente 

Fonde 




I obligationsafdelingerne er der typisk 

ikke behov for så mange forskellige værdipapirer, 

se fi gur 2. 

Bortset fra Sydinvest Virksomhedsobligationer, 

hvor vi som i aktieafdelingerne 

skal sprede os på mange forskellige virksomheder. 

Så alt i alt. Der er stor forskel - 

både på obligationer og aktier – men 

også mellem afdelingerne. Men for alle 

afdelingerne gælder, at der er tale om en 

meget stor spredning. 

Hvad er forskellen mellem 

udbytte og afkast? 

Virksomhedsobl. 

Formuen i en afdeling er eksempelvis 

10.000. I løbet at et år er kursen på de 

forskellige aktier i afdelingen steget med 

2.200 kr. og samtidig har afdelingen modtaget 

300 kr. i udbytte fra aktierne i afdelingen. 

Afkastet, som er summen af kursstigninger 

og udbytte, er i alt på 2.500 kr. 

Se fi gur 3. 

redigeret af afd.chef 

Dorthe Schack, 


Figur 3: Afkast og udbytte i en aktieafdeling 

Afkast: 25 % 

Udbytte: 3 % 

Formue i afdelingen 10.000 

Kursstigning 2.200 = 22 % 

Udbytte 300 = 3 % 

Afkast 2.500 = 25 % 

Ligningsloven bestemmer, at afdelingen 

skal udbetale aktieudbytte til investorerne 

og i eksemplet betyder det, at udbyttet 

på 300 kr. skal hæves i afdelingen og 

udbetales til investorerne. Afkastet i afdelingen 

har i alt været 25 % og heraf er 

3 % udbetalt som udbytte. Man kan sammenligne 

det med en bankbog, hvor man 

ikke hæver alle de renter, som er løbet på. 

Afkastet – dvs. den samlede fortjeneste, 

får man på to måder. Kursstigninger, som 

man får glæde af, når man sælger sit investeringsbevis 

– og et udbytte, som man 

får indbetalt på sin konto. Sydinvests afdelinger 

udbetaler udbytte en gang om 

året. Udbyttet bliver udbetalt dagen 

efter generalforsamlingen i Sydinvest og 

generalforsamlingen er altid i foråret.

Investormøde i Svendborg 

Hvad er valutakursrisikoen i 

Sydinvest HøjrenteLande Mix? 

Ideen bag Sydinvest HøjrenteLande Mix 

er at udnytte den høje rente, der er i de 

lande, hvor der er høj økonomisk vækst 

og hvor markederne endnu ikke fungerer 

så godt som i de vestlige lande. I de vestlige 

lande er renten 5-7 % lavere end i højrentelande. 

Der er større udsving i afkast på højrentemarkeder 

end på de traditionelle markeder. 

For at mindske udsvingene i afkastene 

er det strategien at afdække valutakursrisikoen 

i afdelingen. Det vil sige, at 

man i princippet kun køber obligationerne, 

men ikke de forskellige valutaer. 

Figur 4. Afkast i Sydinvest Højrente og 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

Sydinvest HøjrenteLande 


2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

Selv om Sydinvest investerer på de nye 

markeder, så er andelen af danske kroner 

i afdelingen over 60 %. Lægger vi dertil 

EURO og skandinaviske valutaer kommer 

vi betydeligt højere op i andelen af sikre 

valutaer. 

Kan Sydinvest HøjrenteLande 

fortsætte med at give tocifrede 

afkast? 

Figur 4 viser, at afdelingerne har givet 

meget gode afkast. Sydinvest Højrente- 

Lande er bedst i Danmark, det har vist sig 

fl ere år i træk, men også i en international 

sammenhæng er Sydinvest blandt de 

førende på dette felt. 

Men kan vi holde fast i det? Sydinvest kan 

ikke garantere det, men der er faktisk 

gode chancer for, at udviklingen fortsat 

vil være meget positiv. Sydinvest forsøger 

hele tiden at fi nde nye lande, som skal 

igennem samme politiske og økonomiske 

forandringer som f. eks Polen og Ungarn 

har været. 

Det vil sige mere demokratisk og stabilt 

styre og samtidig en udvikling i retning af 

markedsøkonomi. En af de langsigtede 

fordele i denne strategi er, at når nogle 

lande er blevet så modne, at de er blevet 

uinteressante, så er der andre lande, der 

er på vej ind i den kategori, hvor vi tør investere 

i dem. 

Så ja, muligheden for tocifret afkast 

fremadrettet er bestemt til stedet. Men 

8 % er vel også i orden, når alternativrenten 

er 3 %? Det forventede afkast på 

langt sigt for Sydinvest HøjrenteLande er 

8 % om året. 

Sydinvest Megatrends – uddyb 

investeringstemaer og afkast? 

Sydinvest Megatrends blev lanceret i 1999 

med begrundelse i, at vi havde identifi ceret 

nogle store trende, som ville ændre 

verden i årene fremover. Disse trende er 

så store, at vi kalder dem megatrends: 

• Vi bliver fl ere ældre 

– investering i f.eks. Pfi zer, Roche og 

Goldman Sachs 

• Vi får mere fritid 

– investering i f.eks. Walt Disney, Time 

Warner og Sony 

• Velstandsudvikling i den tredje verden 

– investering i f.eks. Nestlé, Carrefour 

og Pepsi 

• It-revolutionen 

– investering i f.eks. Microsoft, Intel og 

Samsung 

En måde at udnytte megatrenden ”Vi 

bliver fl ere ældre” på er at købe aktier i 

virksomheder, der producerer noget, som 

ældre mennesker bruger meget af. Her er 

det nærliggende at købe medicinalselskaber. 

Inden for it er mulighederne stadig 

enorme og langt fra udtømte endnu. Her 

er det oplagt at investere i de selskaber, 

der ser ud til at sætte dagsordenen for 

standarden i de kommende årtier. 

De skuffende afkast i 2000 – 2002 skyldes 

især tre forskellige forhold. Det første er, 

at aktiemarkederne var negative i afdelingens 

første leveår. Det var altså ikke 

kun Sydinvest MegaTrends, der havde negative 

afkast. Den anden grund er, at det 

især er de store selskaber, der kan udnytte 

de store trende. De senere år har der 

været større interesse for små selskaber, 

og de er steget mest i kurs. Dermed kommer 

vi noget bagefter i Sydinvest Mega- 

Trends. Den sidste og væsentligste grund 

til, at det endnu ikke er gået så godt er, 

at it-aktierne er faldet meget stærkt i 

kurs siden afdelingen blev lanceret. 

Vi tror stadigvæk på de fi re store trende 

som en langsigtet strategi, der kræver sin 

tid, og afdelingen har også givet rimelige 

afkast de seneste år. 

HORISONT 13

Hvordan påvirker terror investeringerne 

i Sydinvest? 

Terror skaber uvished og utryghed. Ved 

terrorangrebet på World Trade i 2001 var 

der ingen der vidste, hvad det kunne medføre. 

Reaktionen kom derfor straks, se 

fi gur 5. Investorerne søgte beskyttelse. 

Af med aktierne, ud af dollar, da det jo 

var USA, der var blevet angrebet, og ind i 

mere sikre obligationer. 

Lidt efter lidt kommer der et bedre overblik. 

Konsekvenserne bliver lidt mere tydelige, 

selv om meget stadig er ukendt. 

Efter en måned var der således ikke meget 

tilbage af den første effekt. I betragtning 

af angrebets størrelse, er det bemærkelsesværdigt, 

hvor lille effekten var og 

hvor hurtigt den forsvandt. 

Figur 5: Kursændringer 11.9. og 11.10 2001 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

Aktier 

Dollar 

Obligationskurser 

HORISONT 14 

Dagen 1 md. senere 

Hvor fi nder man informationer 

om Sydinvest? 

Du kan søge information om Sydinvest her: 

• Daglige kurser på www.sydinvest.dk 

• Månedkommentarer på 

www.sydinvest.dk 

• Nyhedsbreve pr. mail 

• Kvartalsrapportering i Horisont 

• Kurslister fra Københavns Fondsbørs 

• I din bank eller sparekasse 

Er der nyheder på vej fra Sydinvest? 

Ja, senere på efteråret. Lovgivningen er 

blevet ændret, og det er nu blevet muligt 

at investere midler i virksomhedsskatteordningen 

i investeringsbeviser. 

Det har ikke tidligere været muligt. 

Investormøde i Svendborg 

Personer i virksomhedsskatteordningen 

kan dog alene investere i beviser fra afdelinger, 

som er akkumulerende, dvs. 

hvor afdelingen ikke udbetaler udbytte. 

Beskatningen er også lidt anderledes. 

Læs mere på side 3. 

Personer, som investerer for pensionsmidler 

kan også få fordel af de akkumulerende 

afdelinger. Når man investerer 

for pensionsmidler kan det være besværligt 

hvert år at skulle geninvestere det 

udbetalte udbytte. Det slipper man for 

med en akkumulerende afdeling. 

Publikumskonkurrence 

I løbet af hvert investormøde var der en 

publikumskonkurrence. Publikum skulle 

besvare spørgsmål ved hjælp af en stemmeboks 

og de heldige og dygtige vindere 

vandt investeringsbeviser for 2.500 kr. i 

Sydinvest Latinamerika. I 2004 havde vi 

til investormøderne en lignende publikumskonkurrence. 

Værdien af præmien, 

som sidste år var investeringsbeviser for 

2.500 kr. i Sydinvest BRIK, er siden det 

første møde i september 2004 vokset 

med mere end 50 % . Vi håber, at vinderne 

i 2005 vil opleve, at deres præmie 

vokser tilsvarende.

Spørgsmål og svar – fra 

investormøderne 2005 

Vi bringer her nogle af de spørgsmål fra 

investorerne som vi ikke nåede at besvare 

på investormøderne. Vi vil besvare endnu 

fl ere spørgsmål i de følgende udgaver af 

Horisont. 

Hvem ejer egentlig Sydinvest? 

Sydinvest ejes af medlemmerne. Investerer 

du i nogle af Sydinvests afdelinger, bliver 

du medlem af foreningen Sydinvest. Foreningen 

ejes udelukkende af medlemmerne, 

som blandt andet har adgang til at 

møde op på generalforsamlingen og 

udøve indfl ydelse - herunder vælge bestyrelsen. 

Sydinvest har mere end 58.000 

medlemmer, der tilsammen har investeret 

mere end 26 milliarder i de 20 afdelinger. 

Kan man selv følge kursen på 

Sydinvests afdelinger? 

De aktuelle købs- og salgskurser på samtlige 

Sydinvets afdelinger kan du fi nde på 

Sydinvests hjemmeside www.sydinvest.dk 

under aktuelle kurser. På fondsbørsens 

hjemmeside kan du også få de aktuelle 

kurser, dog kun på de børsnoterede afdelinger, 

dvs. aktieafdelingerne. Kurserne på 

afdelingerne kan du også fi nde i de fl este 

dagblade. 

Hvornår ventes bedre udbytte 

fra Sydinvest Fonde? 

Sydinvest Fonde blev etableret den 

21.04.2004. Udbyttet i 2005 var på 3,0 % 

eller 3,00 kroner pr. bevis. Årsagen til det 

forholdsvise lave udbytte i 2005 er, at der 

kun er blevet udbetalt udbytte for perioden 

21.04.05 til 31.12.2005. Afdelingen 

investerer primært i danske obligationer 

med høj direkte rente og forsøger at opnå 

så højt et årligt udbytte som muligt. 

Vi kan ikke udstede garantier, men som situationen 

ser ud lige nu, forventer vi at 

udbetale et udbytte på minimum 6,0 % i 

2006. 

Hvad med at lave en højrentelande 

afdeling, som ikke er udbyttegivende? 

En lovændring har medført, at det nu er 

muligt at købe investeringsbeviser i virksomhedsskatteordningen. 

Det skal dog 

være akkumulerende investeringsbeviser 

der ikke udbetaler udbytte. Sydinvest lancerer 

to nye afdelinger her i efteråret, 

nemlig HøjrenteLande Akkumulerende og 

BRIK Akkumulerende. Afdelingerne kan 

også med fordel bruges i pensionsopsparinger, 

mens man ved køb for frie midler 

skal være opmærksom på, at beskatningen 

er 

anderledes 

end ved udbyttebetalendeafdelinger. 

Læs 

mere om 

de nye skatteregler 

på 

side 3. 

Således læses 

afdelingsrapporterne 

på side 21-39 

Historiske afkastudsving 

– eksempel 

1-års periode 



Figuren viser det laveste og højeste afkast i 

procent pr. år på 1-, 3- og 5-års perioder, målt 

siden 1995. Tallene fremkommer ved, at vi 

ultimo hver måned beregner de seneste 1-, 3- 

og 5-års afkast. Herved fremkommer de højeste 

og laveste afkast. 

Eksemplet viser, at afkastet i den bedste 1-års 

periode var 16% p.a. I den dårligste 3-års periode 

var afkastet 3,9% p.a., mens den bedste 

5-års periode gav et afkast på 8% p.a. 

Vi har suppleret med sammenlignelige indekstal 

i beregningen af afkast for afdelinger, der 

ikke har eksisteret i 10 år (= observationsperioden). 

Risikoprofi l 

Lav 

-5 0 5 10 15 20 

Høj 

Risikoprofi len viser afdelingernes risiko og afkastpotentiale. 

Jo længere til højre afdelingen 

ligger, desto større er muligheden for høje afkast 

og store kursudsving på kort sigt. 

Sammenligningsindeks 

Alle aktieafdelinger i Sydinvest har et sammenligningsindeks. 

F.eks. er Sydinvest Danmarks 

sammenligningsindeks den cappede udgave af 

KAX Totalindekset. Afdelingerne baserer til en 

vis grad investeringerne på sammenligningsindekset. 

Sydinvest Danmark vil således give et 

afkast, som i store træk svarer til udviklingen i 

KAX-indekset. Afdelingens sammenligningsindeks 

kalder vi også for afdelingens benchmark. 

Nogle afdelinger har ikke et bestemt sammenligningsindeks. 

Det skyldes, at der ikke fi ndes et 

markedsindeks, som er repræsentativt for afdelingens 

investeringsområde. I enkelte afdelinger 

benyttes benchmark kun som et indikativt 

sammenligningsgrundlag. 

HORISONT 15 

15

Mr Fabric – You Just Don’t Stop, Do You? 

I september og oktober måned holdt Sydinvest møder for investorerne. 

Her stod Bent Fabricius-Bjerre for underholdningen sammen 

med den unge trio: De græd og musicalsangeren Trine Gadeberg. 

Vi talte med dansk show biz grand old man. Det blev en snak om 

faglige ambitioner, investeringer og kunsten at blive ved med at 

fi nde udfordringer. 

Han tager imod med et håndtryk, der i 

styrke og fasthed kan gøre mange unge 

misundelige. Bent Fabricius-Bjerre. Han er 

venlig, men bestemt. Og en anelse reserveret. 

Han skal lige tø op. Det sker til gengæld 

hurtigt, efterhånden som samtalen 

tager form. 

Vi hoppede nu også ud på det dybe vand 

med det samme. Uden opvarmning. 

Første spørgsmål var: Hvad er et rigt liv 

for dig? 

– Et rigt liv – siger Bent Fabricius. Det er 

HORISONT 16 

vel at være tilfreds. Du skal fi nde et område, 

du er god til. Det er jo Gummi Tarzans 

mantra: Vi har alle et eller andet, 

som vi er gode til. Vi kan ikke alle sammen 

ende som præsident i USA. Eller være et 

geni som Mozart. Dine mål skal passe til 

det niveau, du kan nå. Men du skal være 

ambitiøs, gøre dig umage, blive ved med 

at stile mod nye mål. Man skylder sig selv 

at nå det ypperste, man kan, med de 

evner, man har. 

Først gik han baglæns, så gik 

han i stå 

- Vi kender alle sammen eksempler på 

mennesker, som indstiller karrieren og 

går i stå. Lidt lige som hesten i sangen om 

rapanden Rasmus. Det vil jeg ikke. Jeg 

bliver ved med at gå efter udfordringer. 

Ikke fordi jeg skal eller har brug for det 

økonomisk. Men det er noget, jeg må 

gøre. Det ligger i mig. Jeg tænder på 

faglig anerkendelse. Og hvis du ikke vil 

gå i stå, skal du konstant søge udfordringerne 

inden for dit felt, fi nde nye måder 

at gennemspille de kendte temaer på. 

- Jeg siger faglig anerkendelse med fuldt 

overlæg. Det er ikke nok at sætte sig ved 

fl ygelet og fyre en standard af, som kan 

imponere den ukyndige. Det betyder 

meget, at den, der bedømmer min indsats, 

er musikkyndig. Det er det samme,

som når du laver et eller andet ved dit hus. 

Det er ingen sag at få Tante Tut til at falde 

i svime. Men at få en mestersvend til at 

nikke anerkendende, kræver noget helt 

andet. Du kender forskellen. Og lyver for 

dig selv, hvis du ikke vil indrømme det. 

Bent Fabricius-Bjerre er kendt af alle danskere 

og en hel del udlændinge. Det startede 

helt tilbage i 1960’erne med Ally Cat, 

som blev et verdenshit. I øjeblikket er Fabricius 

i gang med nye kapitler. Nogle af 

dem må have rystet de fl este danskere 

hjemme i hjørnesofaen. De troede, at de 

havde check på Bent Fabricius. Men pludselig 

kom der nye toner ud af højttaleren. 

Svedige og funky. Bent Fabric indtog 

scenen sammen med en række unge musikere 

og lancerede en ny CD. Pludselig 

sang alle: ’I’m like a Jukebox, baby’. CD’en 

fra 2004 hedder ’Jukebox’,. Med den satte 

Bent Fabricius nye ørehængere ind på 

hitkontoen. Den gav også stor anerkendelse 

fra yngre musikkyndige, der på CD’en 

kommer med det hyldestudbrud, som 

vi har brugt i overskriften til denne artikel. 

Ud og spille med de unge 

– Det spændende med Jukebox-projektet, 

er jo, at jeg pludselig når ud til en 

helt ny målgruppe. Det er ingen hemmelighed, 

at jeg stortrives med udfordringer. 

Lige nu har jeg grebet udfordringen og 

tager ud at spille med et ungt hold. Det 

er spændende. Blodet ruller lidt raskere 

efter sådan en aften, hvor vi spiller live. 

– At det er et ungt hold, spekulerer jeg 

ikke så meget på. Jeg tænker ikke på 

alder, siger Bent Fabricius, men tilføjer så 

med det samme med et lille smil. – De tre, 

jeg spiller med i aften, er 1 år ældre end 

mig – tilsammen. 

Den bedste investering 

Samtalen drejer ind på et nyt emne. Investeringer. 

Helt i forlængelse af aftenens 

overordnede tema. – I forhold til indtægt 

har min bedste investering så afgjort 

været at skrive temaet til Matador. Det 

er sjovt nok også det eneste stykke, som 

jeg er lidt nervøs for at spille live. For 

melodien er så enkel, at alle kan høre, 

hvis jeg spiller bare en tiendedel node 

forkert. 

– Ser vi bort fra det med penge, er jeg 

taknemmelig for mine mange børn. De 

har givet mig en stor mulighed for at 

følge med i udviklingen. Både inden for 

musik og sproget generelt. Jeg er heldig. 

Jeg taler lige så godt sammen med en på 

20 som en på 60 eller 70. 

– Samtidig er jeg glad for mit livslange 

engagement i musik. Melodier kan noget 

helt specielt. De er en direkte adgang til 

vores følelser. Musikken er fyldt med betydninger 

og associationer. Ofte har du 

nogle melodier, som sætter dig tilbage til 

bestemte situationer i livet. Ferier. Forelskelser. 

Det første kys. Minder om en 

som ikke er mere. Musik kan det hele. 

Hver gang jeg sætter mig til fl ygelet, gør 

jeg mig umage. Jeg sagde i starten, at 

det gode liv handler om at være tilfreds. 

Det er forkert. Jeg er sgu aldrig tilfreds 

med det, jeg laver. Det kan altid blive lidt 

bedre. Sådan er det nok også for dig, når 

du skriver. Heldigvis har vi altid en deadline. 

Musikken skal leveres. Filmen skal 

være færdig. Ellers sad jeg og fi lede på 

Matador-temaet endnu. 

Og Bent har ret. Der er en deadline. Lige 

nu drejer det sig om et sæt, der skal 

spilles. Der skal klædes om. Om en time 

træder bandet op. Bent Fabricius i en 

ulastelig, sort og lækker jakke. Han slår 

temaet an: The show is on! 

HORISONT 17 

17

Kort og Godt 

Vi sender dig en opdateret 

skattefolder snart… 

Vi opdaterer vores skattebrochure ultimo 

2005 og sender den ud sammen med Horisont 

i januar 2006 

Sydinvest beviser uden ret til 

udbytte i 2006 

Vi forventer igen at tilbyde beviser uden 

ret til udbytte (ex-kupon) i 2006. 

Vi udbyder normalt Sydinvests obligationsafdelinger 

uden ret til udbytte i perioden 

primo januar og frem til generalforsamlingen 

i foråret. Vi informerer 

nærmere herom på www.sydinvest.dk i 

januar 2006. 

HORISONT 18 

Abonner på Sydinvests 

månedskommentarer 

Ønsker du mere information om dine investeringer 

i Sydinvest kan du tilmelde 

dig vores gratis e-mail service, hvor du 

blandt andet hver måned vil få de nyeste 

månedskommentarer om alle afdelinger i 

Sydinvest. Når du er tilmeldt vores e-mailservice, 

vil du også automatisk få alle nyhedsbreve, 

som vi skriver i Sydinvest. 

Du skal blot gå ind på www.sydinvest.dk 

og tilmelde dig. 

Generalforsamlingen i 2006 

Sydinvest holder den ordinære generalforsamling 

den 4. april 2006 i Sønderjyllandshallen 

i Aabenraa. Alle vore investorer 

får en invitation til generalforsamlingen 

i starten af 2006. 

IFR - Investeringsforeningernes 

brancheorganisation – har fået 

ny direktør 

Den 1. august 2005 fi k IFR en ny direktør. 

Det er Jens Jørgen Holm Møller, tidligere 

direktør i Sydinvest. 

IFR ønsker at fremme danskernes investering 

i fællesskab, sikre etiske normer for 

foreningernes virke, og samarbejder med 

de danske myndigheder for at opnå de 

mest fordelagtige vilkår for investorerne - 

bl.a. på skatteområdet. IFR laver bl.a. den 

månedlige afkaststatistik for alle investeringsforeninger 

– se den på ifr.dk 

Ny markedskonsulent 

i Sydinvest – med ansvar for 

hjemmesiden 

Michael Jessen har overtaget Mikkel Andersens 

job som markedskonsulent i Sydinvest, 

efter at Mikkel har søgt nye udfordringer. 

Michael startede hos Sydinvest 

den 15. august 2005 og skal fortrinsvis 

arbejde med at udvikle og vedligeholde 

hjemmesider, og arbejde med kommunikation 

og markedsovervågning. 

Michael har tidligere arbejdet i en brancheorganisation 

og efterfølgende i et 

kommercielt datterselskab. Michael er 

cand.merc. i international afsætning fra 

1998. 

Michael opfordrer alle medlemmer til at 

komme med ideer og forbedringsforslag 

til Sydinvests hjemmesider. Skriv pr. mail 

til michael.jessen@sydinvest.dk eller ring 

på telefon 7436 3326.

Sådan gik det de fi nansielle 

markeder i 3. kvartal 2005 af obligationschef 

Kort fortalt 

• ”Katrina” presser olieprisen op 

• Pres på væksten i verdensøkonomien 

• Aktiemarkederne i fi n form 

• Små ændringer i de internationale 

renter i 3. kvartal 

• Positiv udvikling i højrentelandene og 

på virksomhedsobligationer 

• Små ændringer på valutamarkedet 

Orkanen ”Katrina” presser olieprisen 

op 

Olieprisen var igen i fokus på de fi nansielle 

markeder i 3. kvartal. Høj efterspørgsel 

bl.a. fra Kina havde allerede presset 

prisen voldsomt op i 1. halvår, og denne 

tendens blev yderligere forstærket i 3. 

kvartal. Denne gang var det den voldsomme 

orkan ”Katrina”, der rasede i den 

Mexicanske Golf i slutningen af august, 

der var en væsentlig årsag til prisstigningerne. 

Som det ses af fi gur 1, var olieprisen på et 

tidspunkt i 3. kvartal nær 70 $ pr. tønde 

olie, hvilket var ny rekord. 

”Katrina” gav store ødelæggelser i og omkring 

New Orleans og medførte, at en del 

af den amerikanske olieproduktion og 

olieindustri midlertidigt blev sat ud af 

drift. 

Prisstigningerne var så voldsomme, at 

man begyndte at spå om, at prisen på en 

tønde olie måske ville nå de 100 $, nu 

hvor fyringssæsonen begynder på den 

nordlige halvkugle, og nu hvor sæsonen 

for ”hurricanes” kun lige var startet i USA. 

Heldigvis blev man i USA og i Europa enig 

om at frigive nogle af de strategiske oliereserver 

i en periode for at erstatte den 

manglende amerikanske olieproduktion, 

og det fi k olieprisen til at falde en del. 

Samlet steg olieprisen med 13,4 % i 3. 

Figur 1: Udviklingen i olieprisen i år – dollars pr. tønde 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

Jørn Jeppesen, Sydinvest 

kvartal frem til den 15. september jævnfør 

tabel 1. Råvarepriserne målt ved CRBindekset 

steg 6,6 % i 3. kvartal. Samlet er 

de steget 13 % i år frem til den 15. september. 

Det er især stor efterspørgsel fra 

Kina, der presser priserne op. 

Figur 2: Udviklingen på aktiemarkederne i Japan, Latinamerika og USA i år 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

jan feb mar apr maj juni juli aug sep 

(31.12.04 = 100) 

jan feb mar apr maj juni juli aug sep 


USA 

Japan 

HORISONT 19

Pres på væksten i verdensøkonomien 

Den høje oliepris kan medføre, at væksten 

i de vestlige økonomier bliver lavere næste 

år. Når prisen for at få vores boliger 

opvarmet, og når prisen på benzin stiger, 

så bliver der mindre tilbage til os, som vi 

kan forbruge på andre goder, og det vil 

alt andet lige medføre lavere vækst fremover. 

USA 

I 1. halvår i år har man allerede sporet en 

tendens til lidt lavere vækst i forhold til 

sidste år. I USA faldt realvæksten i 2. 

kvartal til 3,3 % mod 3,8 % i 1. kvartal. 

Det er fortsat en forholdsvis pæn økonomisk 

vækst, så der er ikke tale om nogen 

økonomisk krise. Der bliver fortsat skabt 

nye jobs, og ejendomsmarkedet er fortsat 

rødglødende. 

De massive ødelæggelser, som ”Katrina” 

efterlod, betyder at der vil ske et fald i 

den amerikanske vækst i 3. kvartal, da 

økonomien i områder omkring New Orleans 

midlertidigt går i stå. Typisk medfører 

det som efter andre naturkatastrofer, 

at det tabte efterfølgende bliver indhentet 

i takt med, at de store forsikringssummer 

bliver udbetalt, og der kommer gang 

i genopbygningsarbejdet. 

HORISONT 20 

Fjernøsten 

I Fjernøsten går det faktisk lidt bedre på 

trods af de høje oliepriser. Pæn vækst i 

Japan og i Kina smitter positivt af på hele 

området. 

I Japan steg realvæksten i økonomien fra 

1,3 % i 1. kvartal til 2,1 % i 2. kvartal, 

hvilket var overraskende meget. Den japanske 

centralbank er efterfølgende 

blevet mere positiv i sit syn på økonomien 

og forventer nu, at fremgangen denne 

gang er vedvarende. Der er tegn på, at 

centralbanken får ret. Ejendomspriserne 

er for første gang i lang tid begyndt at 

stige, der har været pæne stigninger på 

aktiemarkedet, og bankernes udlån er 

også begyndt at stige. Desuden betyder 

den store valgsejr til den regerende premierminister 

Koizumi i det nyligt afholdte 

valg, at reformprocessen i den japanske 

økonomi kan fortsætte. Konkret kan privatiseringsprocessen 

omkring Postbanken 

nu gå i gang. 

I Kina, der nu er en økonomisk stormagt i 

området, viser økonomien også pæn fremgang. 

I 2. kvartal var der en realvækst på 

9,5 % målt på årsbasis mod 9,4 % i 1. kvartal. 

Kineserne har på forskellige måder 

prøvet at dæmpe væksten i økonomien. 

Renten er blevet hævet, der er indført 

begrænsninger på ejendomsmarkedet, 

og man har revalueret den kinesiske valuta 

med 2,1 % over for dollaren. Man forsøger 

i højere grad at fremme forbruget i 

økonomien og dæmpe investeringerne. 

Europa 

I Europa er der fortsat ikke meget at glæde 

sig over. Realvæksten i økonomien 

faldt til 1,1 % målt på årsbasis i 2. kvartal 

fra 1,3 % i 1. kvartal. Det står værst til i 

Italien, Holland og Tyskland, mens det 

går relativt godt i Skandinavien. 

Det har skabt pres på de europæiske politikere. 

Den ny EU-forfatning blev nedstemt 

i fl ere lande, og siden er den blevet 

udskudt på ubestemt tid. I Tyskland har 

man holdt valg, og uanset hvordan regeringsdannelsen 

bliver, kan man håbe på, 

at reformprocessen fremskyndes. Arbejdsmarkedet 

i Europa er under hårdt 

pres fra lavtlønsområderne i Fjernøsten 

og Østeuropa. 


I Latinamerika har man overvejende nydt 

godt af den seneste udvikling. Området 

er rigt på råvarer, så derfor hilser man de 

stigende olie- og råvarepriser velkommen. 

I Brasilien er der udsigt til, at man snart 

ser et fald i det meget høje indenlandske 

renteniveau, da infl ationen ser ud til at

have toppet. På trods af en markant stigning 

i kursen på den brasilianske valuta i 

år er der fortsat et solidt overskud på 

handelsbalancen, og Brasilien har desuden 

et pænt overskud på det primære 

budget. Disse forhold tyder fortsat på en 

solid udvikling for den brasilianske økonomi 

på trods af vedvarende korruptionsskandaler 

i regeringen. 

I Mexico er der en stabil økonomisk udvikling, 

og landet nyder godt af de høje 

oliepriser. I Argentina er der også fremgang 

at spore efter lavpunktet i forbindelse 

med statsbankerotten i slutningen 

af 2001. 

Aktiemarkederne i fi n form 

På trods af de stigende oliepriser har 

aktiemarkederne været i forbavsende 

fi n form i 3. kvartal jævnfør fi gur 2 og 

tabel 2. 

Som man kan se, har aktiemarkederne i 

Latinamerika i år og i 3. kvartal klaret sig 

bedst. Aktiemarkederne er steget henholdsvis 

21 % og 16,8 % i Brasilien og 

Mexico i 3. kvartal. Læs mere om Latinamerika 

i Tema-artiklerne. 

I 3. kvartal er det værd at bemærke, at 

det japanske aktiemarked har klaret sig 

godt med en stigning på 13,5 %. Aktiemarkedet 

har nu indhentet efterslæbet i 

forhold til de øvrige markeder, og investorerne 

synes nu at fæstne lid til, at den 

økonomiske fremgang for japansk økonomi 

kan fortsætte. 

Aktiemarkedet i USA har i 3. kvartal 

været tynget af, at økonomien viser en 

vigende vækstrate, og at den amerikanske 

centralbank fortsætter med at stramme 

pengepolitikken. Derfor har der kun 

været beskeden stigning på aktiemarkederne 

i USA i 3. kvartal. 

Det globale aktieindeks viste i 3. kvartal 

en stigning på 5,1 %, og samlet har der i 

år været en stigning på 17,5 % frem til 

den 15. september. 

Hovedårsagen til, at det er gået så godt 

på aktiemarkederne i 3. kvartal, er at 

regnskabsresultaterne for 2. kvartal har 

været overraskende gode. I USA har knap 

70 % af selskaberne i S&P 500 indekset 

leveret resultater, der slog analytikernes 

forventninger. I USA har selskaberne i 

gennemsnit vist en stigning i indtjeningen 

på 13,5 %. I Europa var det ca. 65 % 

af selskaberne, der leverede bedre end 

ventet resultater, og desuden kunne 43 % 

melde om højere forventninger til den 

fremtidige indtjening. I Japan har man 

også opjusteret forventningerne til selskabernes 

indtjening i år og næste år. 

Tabel 1: 

Udvikling i råvarepriser i dollar: 

Kurs Ændring siden 

15.9.05 30.6.05 

Brent olie 

pr. tønde 

CRB råvare- 

62,18 $ 13,4 % 

indeks 319,71 6,6 % 

Guld pr. once 455,75 $ 4,6 % 

Tabel 2: 

Udvikling på aktiemarkederne 

30.6.05 - 15.9.05 

Ændring i % Lokal valuta I kroner 

Danmark 2) 9,0 % 9,0 % 

Sverige 6,1 % 7,5 % 

England 5,8 % 5,6 % 

Tyskland 7,3 % 7,4 % 

Frankrig 5,7 % 5,8 % 

Holland 1,6 % 1,6 % 

Italien 5,5 % 5,6 % 

Spanien 7,8 % 7,9 % 

Schweiz 8,2 % 8,4 % 

Rusland 30,7 % 29,7 % 

USA 3,4 % 2,5 % 

Mexico 16,8 % 15,5 % 

Brasilien 21,0 % 22,7 % 

Japan 13,5 % 12,9 % 

Hong Kong 6,0 % 5,3 % 

Kina 8,9 % 8,1 % 

Indien 14,0 % 12,1 % 

Singapore 6,2 % 4,9 % 

Europa 6,3 % 

Euroland 3) 5,6 % 

Verden 5,1 % 

Tabel 3: 

Brancheudvikling 30.6.05-15.9.05 

målt i kroner 

Branche procent 

Energi 12,8 % 

Basis industri 9,4 % 

Kapitalgoder 4,9 % 

Cyklisk forbrug 3,2 % 

Stabilt forbrug 3,3 % 

Sundhed 3,0 % 

Finans 3,1 % 

It 4,9 % 

Telekommunikation 3,1 % 

Forsyning 4,9 % 

1) Morgan Stanleys indeks 

2) KAX Capped (totalafkast) 

3) MSCI EMU Indeks (inkl. nettoudbytte) 

HORISONT 21

Tabel 4: 

Renten på 10-årige obligationer 

15.9.05 30.6.05 

Danmark 3,1 % 3,1 % 

Sverige 3,0 % 3,0 % 

England 4,2 % 4,1 % 

Tyskland 3,1 % 3,1 % 

USA 4,2 % 3,9 % 

Canada 3,8 % 3,8 % 

Australien 5,1 % 5,1 % 

Japan 1,3 % 1,2 % 

Polen 4,5 % 4,7 % 

Sydkorea (i $) 5,2 % 4,8 % 

Brasilien (i $) 7,5 % 7,6 % 

Mexico (i $) 5,2 % 5,3 % 

Tabel 5: 

Udvikling i centralbankernes 

styringsrenter 

20.9.05 30.6.05 

USA 3,75 % 3,25 % 

Euroland 2,00 % 2,00 % 

Japan 0,10 % 0,10 % 

England 4,50 % 4,75 % 

Sverige 1,50 % 1,50 % 

Danmark 2,15 % 2,15 % 

Tabel 6: 

Valutakursudvikling mod DKK 

Kurs Ænd. eft. 

15.9.05 30.6.05 

Norske kroner 95,74 1,7 % 

Svenske kroner 79,93 1,4 % 

Engelske pund 1101,06 -0,2 % 

Euro 745,63 0,1 % 

Schweizerfranc 481,48 0,2 % 

US-dollar 610,30 -0,9 % 

Mexicanske peso 56,50 -1,1 % 

Canadiske dollar 513,13 2,1 % 

Japanske yen 5,53 -0,5 % 

Hong Kong-dollar 78,65 -0,7 % 

Australske dollar 468,19 -0,2 % 

HORISONT 22 

Brancheudviklingen i 3. kvartal 

2005 

Ser man på brancheudviklingen i 3. kvartal, 

er det ikke overraskende energiaktierne, 

der ligesom i 1. halvår har klaret sig 

bedst oven på den store stigning i olieprisen 

i 3. kvartal og i år. Olie- og gasselskaberne 

har efter offentliggørelsen af halvårsregnskaberne 

i gennemsnit øget deres 

indtjeningsforventninger for 2005 og 2006 

med ca. 6 %. 

I 3. kvartal har der ikke jævnfør tabel 3 

været en markant forskel på kursudviklingen 

i de øvrige brancher. I år er det ud 

over energiaktierne fortsat aktier inden 

for forsyning, sundhed og kapitalgoder, 

der har gjort det bedst. It-aktier har efterhånden 

også gjort det pænt. 

Det er fortsat aktier inden for telekommunikation, 

der har gjort det dårligst i 3. 

kvartal og i år. Aktier indenfor cyklisk 

forbrug ligger også under gennemsnittet. 

Små ændringer i de internationale 

renter i 3. kvartal 

I 3. kvartal har der ikke været de store ændringer 

i det internationale renteniveau 

jævnfør tabel 4. Der har været en lille stigning 

i det amerikanske renteniveau frem 

til den 15. september. Det skyldes, at den 

amerikanske centralbank igen har forhøjet 

den amerikanske styringsrente med 

0,25 % -point i august jævnfør tabel 5. 

Udviklingen i olieprisen har også stor betydning 

for renteudviklingen. På den ene 

side kan de høje oliepriser give lavere 

vækst i verdensøkonomien. Det vil i så 

fald give et nedadgående pres på renterne. 

På den anden side kan højere oliepriser 

smitte af på det øvrige prisniveau og 

på lønningerne, og det kan føre til højere 

infl ation. Det vil medføre et opadgående 

pres på renterne. I 3. kvartal ser det ud 

til, at den samlede udvikling på rentemarkederne 

har været neutral. 

Positiv udvikling i højrentelandene 

og på virksomhedsobligationer 

I 3. kvartal har der overvejende været en 

positiv udvikling på obligationsmarkederne 

i højrentelandene og på virksomhedsobligationerne. 

Det lave internationale 

renteniveau medfører, at mange investorer 

skifter deres traditionelle obligationer 

ud med obligationer med højere rente 

udstedt af henholdsvis højrentelande og 

virksomheder, og denne tendens fortsatte 

i 3. kvartal. 

Af tabel 4 fremgår det, at renten er 

faldet i Brasilien, Mexico og Polen. Den 

merrente man kan opnå ved at investere i 

højrentelande er i gennemsnit faldet 

0,4 %-point i 3. kvartal. Renteudviklingen 

i højrentelandene har samtidig været 

mere stabil, end den har været i USA. 

Virksomhedsobligationer har klaret sig 

rigtigt godt i 3. kvartal. De gode regnskabsmeddelelser 

fra virksomhederne er 

med til at øge tilliden til virksomhedsobligationerne, 

idet god indtjening øger 

virksomhedernes evne til at forrente og 

afdrage deres gæld. Bilindustrien i USA 

har fortsat store problemer, men nye rationaliseringsprogrammer 

har genskabt 

lidt af tilliden hos investorerne. 

Små ændringer på valutamarkedet 

I 3. kvartal har der i perioden frem til den 

15. september ikke været de store forskydninger 

i valutakurserne jævnfør tabel 

6. Dollaren er i år steget ca. 12 % over for 

euroen og den danske krone. Dollaren 

bliver fortsat begunstiget af en relativ høj 

vækst i USA og af et relativt højt amerikansk 

renteniveau. 

Den høje oliepris har medført, at kursen 

på norske kroner er steget 1,7 % i 3. 

kvartal frem til den 15. september. 

Redaktionen er afsluttet d. 15 september 2005.

Sådan gik det afdelingerne 

i 3. kvartal 2005 

Kort fortalt 

• Flotte afkast på aktieafdelingerne 

• Sydinvest Latinamerika og Sydinvest 

BRIK helt i top 

• Danske aktier klarer sig fortsat flot 

• Sydinvest e-Business fik vendt den 

negative udvikling 

• Gode afkast på virksomhedsobligationer 

og højrentelande obligationer 

• Lave afkast på danske og internationale 

obligationer i 3. kvartal 

• Forventninger til resten af 2005 

Flotte afkast på aktieafdelingerne 

Gode 2. kvartalsregnskaber medførte, at 

der stort set var kursstigninger på alle aktiemarkeder 

i 3. kvartal. Det gav fl otte 

afkast på vores aktieafdelinger i 3. kvartal, 

så alle afdelinger på nær én nu har 

tocifrede afkast i år. 

Latinamerika og BRIK helt i top 

I 3. kvartal og i år er det gået bedst for 

vores landebaserede vækstaktieafdelinger 

Sydinvest Latinamerika, Sydinvest BRIK og 

Sydinvest Fjernøsten. Latinamerika og 

BRIK har nærmest fordoblet deres afkast 

i 3. kvartal, og begge afdelinger har nu 

præsteret afkast på over 50 % i år. 

Her kan Sydinvest Fjernøsten ikke helt 

følge med, men afdelingen har alligevel 

præsteret et fl ot afkast på 30,7 % i år. 

I 3. kvartal har det hovedsageligt været en 

favorabel udvikling på aktiemarkederne, 

der har været årsag til kursstigningerne. 

For hele året har afdelingerne desuden 

været begunstiget af en positiv kursudvikling 

på amerikanske dollars, brasilianske 

real og mexicanske peso. 

Den brasilianske real og den mexicanske 

peso er i år steget med henholdsvis 35,2 % 

og 16,9 %. 

Danske aktier klarer sig fortsat 

fl ot 

Sydinvest Danmark er fortsat den af vores 

basisaktieafdelinger, der klarer sig bedst. 

I 3. kvartal har afdelingen præsteret et 

afkast på 8,65 %, så afkastet i år udgør 

hele 32,8 %. De danske virksomheder fortsætter 

med at præstere gode resultater, 

og da der samtidig er spekulationer om 

overtagelser på fl ere selskaber, f.eks. 

TDC, har det medført yderligere kursstigninger. 

Der har også været store kursstig- 

Samlet værditilvækst 

Ultimo september 2005 

ninger på Vestas på trods af et skuffende 

resultat, men der er store forventninger 

til, at den ny ledelse kan forbedre indtjeningen 

i selskabet. 

Sydinvest e-Business fi k vendt 

den negative udvikling 

Sydinvest e-Business har fortsat det 

laveste afkast blandt vores aktieafdelinger 

i år. Men afdelingen har i 3. kvartal 

præsteret et afkast på 10,7 %, så det 

samlede afkast i år udgør 8,3 %. 

Afdeling Indeværende Seneste Seneste Seneste Seneste Seneste 

Basisobligationer 

år år 3 år 5 år 7 år 10 år 

Danrente 1,7 % 2,3 % 9,6 % 24,0 % 32,0 % – 

Fonde 1) 4,1 % 5,0 % – – – – 

Dannebrog Privat 3,6 % 5,4 % 14,9 % 33,2 % 41,5 % 80,1 % 

Dannebrog Pension 4,1 % 5,6 % 15,1 % – – – 

Dannebrog Erhverv 4,1 % 5,6 % 15,1 % – – – 


Højrenteobligationer 

9,8 % 9,8 % 14,3 % 28,1 % 50,7 % 101,9 % 

HøjrenteLande Mix 2) 13,6 % 19,7 % – – – – 

HøjrenteLande 13,8 % 20,5 % 79,9 % 116,0 % – – 

Virksomhedsobligationer 5,7 % 10,1 % 48,2 % – – – 

HøjrenteLande Valuta 3) Basisaktier 

3,1 % – – – – – 

Verden 17,4 % 18,6 % 39,1 % -36,2 % 27,0 % 56,6 % 

Danmark 32,8 % 41,0 % 119,7 % 27,7 % 105,8 % 214,7 % 

Europa 19,0 % 25,9 % 51,1 % -26,7 % 31,0 % 117,0 % 

Euroland 18,1 % 26,6 % 61,2 % -26,0 % – – 

MegaTrends 

Vækstaktier 

14,4 % 17,1 % 32,9 % -39,1% – – 

BRIK 4) 54,7 % 57,2 % – – – – 

Latinamerika 60,2 % 77,7 % 241,5 % 97,8 % 439,3 % 326,4 % 

Fjernøsten 30,7 % 36,3 % 123,9 % 108,1 % 396,9 % 216,1 % 

IT 10,1 % 15,2 % 48,7 % -73,2 % -7,8 % – 

e-Business 8,3 % 26,2 % 138,5 % – – – 

1) 

Sydinvest Fonde er etableret den 21. april 2004 

3) 

Sydinvest Højrentelande Valuta er etableret den 13. maj 2005. 

2) 

Sydinvest Højrentelande Mix er etableret den 14. februar 2003. 

4) 

Sydinvest BRIK er etableret den 30. april 2004. 

HORISONT 23

Gode afkast på virksomhedsobligationer 

og højrentelande 

obligationer 

Sydinvest Virksomhedsobligationer har i 

3. kvartal præsteret det højeste afkast 

blandt vores obligationsafdelinger, og 

dermed tog afdelingen revanche for det 

lidt skuffende afkast i 1. halvår. Samlet 

har afdelingen givet et afkast på 5,7 % i 

år. Afdelingen har nydt godt af, at mange 

af de virksomheder, som afdelingen har 

investeret i, har præsteret bedre end 

ventede resultater i 2. kvartal i år. 

Vores afdelinger med obligationer fra 

højrentelandene har igen i 3. kvartal præsteret 

gode resultater. Sydinvest Højrente- 

Lande og Sydinvest HøjrenteLande Mix 

gav et afkast på henholdsvis 5,2 og 4,6 % 

i 3. kvartal. 

Sydinvest HøjrenteLande Valuta gav et relativt 

beskedent afkast på 1,1 % i 3. kvartal. 

Afdelingen er blevet negativt påvirket 

af, at fl ere asiatiske valutaer er faldet 

i kurs i kvartalet. 

Lave afkast på danske og internationale 

obligationer 

Afkastene på vores afdelinger med basisobligationer 

var relativt beskedne i 3. 

kvartal. De danske afdelinger med mel- 

HORISONT 24 

lemlange obligationer har præsteret et 

afkast på mellem 0,4 og 0,6 %, så det samlede 

afkast i år ligger mellem 3,6 – 4,1 %. 

Afkastene afspejler det lave danske renteniveau. 

Sydinvest Danrente med korte 

danske obligationer har i år præsteret et 

afkast på 1,7 %, og det afspejler også, at 

den korte danske rente kun er lidt over 

2 % p.a. 

Sydinvest International har i 3. kvartal 

præsteret et afkast på 0,6 %, så afkastet i 

år udgør 9,8 %. Især i 1. halvår har afdelingen 

været begunstiget af en favorabel 

udvikling i valutakurserne. F. eks. har afdelingen 

nydt godt af den stigende kurs 

på dollars i år. 

Forventninger til resten af 2005 

Ved udgangen af 3. kvartal har de høje 

oliepriser medført, at udsigterne for verdensøkonomien 

ser knap så lyse ud. Alligevel 

har økonomierne i USA, Fjernøsten, 

Latinamerika og Østeuropa opretholdt en 

relativ pæn vækst. I Japan er der måske 

også bedre tider på vej. Det er faktisk kun 

europæisk økonomi, som har det svært i 

øjeblikket. 

Den høje pris på olie og råvarer samt den 

strammere pengepolitik i USA dæmper 

væksten i verdensøkonomien. Omvendt 

er det lave internationale renteniveau og 

den gode indtjeningsvækst i virksomhederne 

befordrende for væksten. Samlet 

forventer vi en moderat vækst resten af 

året. 

Det nedadgående pres på infl ationen som 

følge af globaliseringen vil fortsætte lang 

tid endnu og sikre, at det internationale 

renteniveau vil forblive på et lavt niveau. 

Det vil sandsynligvis betyde: 

– At aktiemarkederne fortsætter den positive 

udvikling i resten af 2005. Den 

høje vækst i Latinamerika, Fjernøsten 

og Østeuropa vil betyde, at aktiemarkederne 

klarer sig bedst. 

– At dollaren bliver styrket, og det vil 

gavne det danske og de øvrige europæiske 

aktiemarkeder. 

– At it- og e-business-aktierne vil klare 

sig mindre godt pga. moderat vækst. 

– At obligationsmarkederne vil byde på 

moderate afkast. 

– At højrenteafdelingerne vil byde på 

højere afkast end de almindelige obligationsafdelinger. 

Vi forventer positive afkast på både 

aktier og obligationer i årets sidste 

kvartal.

Investeringspolitik 

Investerer fortrinsvis i kursstabile danske børsnoterede 

obligationer med korte løbetider. 

Afdelingen er kendetegnet ved at levere et 

stabilt afkast både på kort og lang sigt. 

Ændringer i porteføljen 

I 3. kvartal er rentefølsomheden i afdelingen 

faldet med 0,2 år. Vi har reduceret andelen af 

korte obligationer og omlagt dem til mellemlange 

obligationer. Vi har desuden omlagt 4 % 

obligationer til tilsvarende 2 % obligationer. 

Vi vurderer, at 2 % obligationer har et attraktivt 

forventet afkast efter skat. 

Vækstmæssigt er det begyndt at se lidt bedre 

ud i Europa. Væksten vil dog sandsynligvis fortsat 

være lav sammenlignet med andre dele 

af verdensøkonomien. Vi vurderer derfor, at 

Den Europæiske Centralbank holder sin rente 

uændret et stykke tid endnu. Vi vil derfor fortsat 

have en stor andel af obligationer med 

udløb mellem år 2006 og år 2010. Vi vil stadig 

have en stor andel af 2 % obligationer, da vi 

vurderer, at afkastet efter skat vil være attraktivt 

på disse obligationer. 

Risikoprofi l 



Lav 


0 3 6 9 12 

SYDINVEST 

Danrente 

Afdelingens data pr. 30.09.2005 

Fondskode 1591622 

Etableringsdato 22.05.96 

Børsnoteret nej 

Udbyttebetalende ja 

Afd. formue 724,3 mio. kr. 

Udbetalt udbytte i 2005 3,00 % 


Læs mere på www.sydinvest.dk 

Afkast i indeværende år 1,7 % 

Afkast i 2004 2,8 % 

Afkast i 2003 3,3 % 

Afkast i 2002 6,1 % 

Afkast seneste 3 år p.a. 4,1 % 

Indre værdi 100,94 

Standardafvigelse (3 år) 1,03 

Sharpe Ratio (3 år) 0,72 

Formuens sammensætning Ændringer i % siden årsskiftet 

Obligationer over 3 år 19,8 % 

Obligationer 1-3 år 58,3 % 


Kontant, fi n. instr. m.v. 1,5 % 

-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20 

Obligationer fordelt på udsteder Ændringer i % siden årsskiftet 

Realkreditobligationer 73,2 % 

Statsobligationer 20,9 % 

Andre obligationer 4,4 % 


-12 -8 -4 0 4 8 12 

Historiske afkastudsving i % p.a. Udvikling i værdien af en investering på 100 kr. fra 01.01.2002 til 30.09.2005 

Se på side 15 hvordan du læser grafi kken 

Høj 

7 største positioner 

3,00 % Danske Stat STGB 15.11.2006 14,3 % 

2,00 % RD 10. D. 01.01.2007 13,5 % 

2,00 % Nykredit 90D 01.01.2007 9,3 % 

2,00 % BRF 01.01.2006 6,8 % 

2,00 % BRFkredit 321B 01.01.2008 6,4 % 

4,00 % Danske Stat st.L. 15.08.2008 5,8 % 

2,00 % D.L.R INK 01.01.2006 5,6 % 

120 

115 

110 

105 

100 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 25


Sydinvest Fonde er målrettet til fonde, foreninger 

og legater. Målet med afdelingens investeringer 

er at maksimere renteafkastet 

samt afkastet før skat. Sydinvest Fonde investerer 

primært i danske noterede obligationer 

med høj direkte rente og opnår derved så højt 

et årligt udbytte som muligt. 


I 3. kvartal har vi fastholdt rentefølsomheden 

på ca. 3,75 år i afdelingen, fordi vi forventede, 

at renteniveauet ville holde sig i et snævert 

interval. 

Vi har reduceret andelen af obligationer med 

udløb i 2008 og øget andelen af 30-årige realkreditobligationer 

med en kupon på 4 %. Konverterbare 

realkreditobligationer vil typisk 

klare sig godt, hvis obligationsrenterne ikke 

svinger meget. 


ud i Europa. Væksten vil dog sandsynligvis 

fortsat være lav sammenlignet med andre dele 



uændret et stykke tid endnu. Vi vil opretholde 

rentefølsomheden i porteføljen omkring det 

nuværende niveau, idet vi fortsat forventer, at 

renteniveauet vil holde sig i et snævert interval 

i den nærmeste fremtid. 

ste fremtid. 

Risikoprofi l 



Lav 


-4 0 4 8 12 

SYDINVEST 

Fonde 






Afd. formue 226,2 mio. kr. 


Udbetalt udbytte i 2004 – 



Afkast i 2004 2,1 % 

Afkast i 2003 – 


Afkast seneste 3 år p.a. – 


Standardafvigelse (3 år) – 

Sharpe Ratio (3 år) – 

-12 -8 -4 0 4 8 12 




Erhvervsobligationer 3,2 % 


-12 -8 -4 0 4 8 12 16 


HORISONT 26 

Høj 


5,00 % Danske Stat St.l. 15.11.2013 19,6 % 

6,00 % Danske Stat. St.l. 15.11.2009 11,7 % 

5,00 % RD 23.S D.A 01.10.2035 8,1 % 

5,00 % BRFKredit 111 01.10.2035 5,4 % 

4,00 % Nordea Kredit 0A 01.10.2035 4,0 % 

7,00 % Danske Stat. St.l. 10.11.2024 3,8 % 








120 

110 

100 

90 

2004 2005 2006 

Se på side 15 hvordan du læser grafi kken


Investerer fortrinsvis i børsnoterede danske obligationer 

med det formål at maksimere afkast 

efter skat. Dannebrog er et godt alternativ til 

at investere direkte i danske stats- eller realkre- 

ditobligationer. Skattemæssigt er afdelingen 

målrettet til personer med almindelig opsparing. 

Afdelingen udbetaler et udbytte hvert år 

på ni veau med den gennemsnitlige obligationsrente. 


I 3. kvartal har vi fastholdt rentefølsomheden i 

afdelingen på lidt over 4 år, fordi vi forventede, 


interval. 

Andelen af lange statsobligationer er reduceret, 

og andelen af 30-årige realkreditobligationer 

med en kupon på 4 % er øget. Vi har generelt 

øget andelen af 2 % obligationer, især 

af mellemlange og lange obligationer. Vi vurderer, 

at 2 % obligationer har et attraktivt 

forventet afkast efter skat. 








nuværende niveau, idet vi fortsat forventer, at 

renteniveauet vil holde sig i et snævert interval 


Risikoprofi l 



Lav 



Høj 

-5 0 5 10 15 

SYDINVEST 

Dannebrog Privat 






Afd. formue 5.850,6 mill. kr. 





Afkast i 2004 5,1 % 

Afkast i 2003 3,4 % 

Afkast i 2002 8,1 % 






4,00 % Danske Stat St.L 15.11.2015 13,5 % 

2,00 % Nykredit 90D 01.01.2007 11,7 % 

2,00 % Nykredit 90D 01.01.2009 10,7 % 

2,00 % RD 10. D. 01.01.2007 9,7 % 


2,00 % Danm. Skibskreditf. 15.11.2006 3,8 % 

2,00 % Danm. Skibskreditf. 15.11.2013 3,6 % 







-10 -5 0 5 10 




Andre obligationer 6,5 % 


-10-8-6-4-20 2 4 6 810 


130 

120 

110 

100 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 27


Investerer fortrinsvis i børsnoterede danske obligationer 

med det formål at maksimere afkast 

før skat. Skattemæssigt er afdelingen målrettet 

til personer med pensionsopsparing. Afdelingen 

udbetaler et udbytte hvert år på niveau med 

den gennemsnitlige obligationsrente. 


I 3. kvartal har vi fastholdt rentefølsomheden 

på lidt over 4 år i afdelingen, fordi vi forventede, 


interval. 

Vi har reduceret andelen af lange statsobligationer 

og øget andelen af 30-årige realkreditobligationer 

med en kupon på 4 %. Konverterbare 

realkreditobligationer vil typisk klare sig 

godt, hvis obligationsrenterne ikke svinger 

meget. 








nuværende niveau, idet vi fortsat forventer, 

at renteniveauet vil holde sig i et snævert interval 


Risikoprofi l 



Lav 


-5 0 5 10 15 

SYDINVEST 

Dannebrog Pension/Erhverv 


Fondskode 1609890 / 1610376 









Afkast i 2004 4,6 % 

Afkast i 2003 3,6 % 

Afkast i 2002 8,2 % 











-12 -8 -4 0 4 8 12 

-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12 


HORISONT 28 

Høj 



4,00 % Danske Stat St.L 15.11.2015 6,7 % 

4,00 % RD 10.S D.A 01.01.2007 5,2 % 


4,00 % Danske Stat St.L. 15.11.2010 4,7 % 

2,51 % Totalkredit 122C.S 01.01.2015 4,4 % 

4,00 % Danske Stat st.L. 15.08.2008 4,1 % 




Erhvervsobligationer 5,0 % 


130 

120 

110 

100 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer i udenlandske obligationer, primært 

statsobligationer. Afdelingens største investeringer 

ligger i USA og Europa. Obligationerne i 

afdelingen er udstedt i andre valutaer end dan - 

ske kroner. Afdelingen søger at udnytte bevægelser 

i de forskellige landes obligations- og 

valutakurser til at øge afkastet i afdelingen. 


I 3. kvartal har kursfald på obligationsmarkedet 

påvirket afdelingens afkast negativt, mens 

kursstigninger på valuta har påvirket positivt. 

I år har afdelingen nydt stor gavn af, at strategien 

i afdelingen har været at placere en stor 

andel (ca. 80 %) af afdelingens investeringer 

uden for euroområdet. Stort set alle valutaer 

er steget i kurs over for kronen og euroen, og 

det er hovedårsagen til det høje afkast i år. 

Vi forventer, at euroen og kronen fortsat vil 

være relativ svag i 4. kvartal, og derfor fortsætter 

vi denne strategi. 

På rentesiden har vi i 3. kvartal købt fl ere russiske 

obligationer udstedt i dollars, da den russiske 

økonomi udvikler sig godt. Vi har også 

købt norske obligationer i forventning om en 

stærkere norsk krone. Desuden har vi solgt 

halvdelen af vores ungarske obligationer. 

Vi venter en stabil rente i 4. kvartal. 

Risikoprofi l 




Lav 


Høj 

-5 0 5 10 15 20 

SYDINVEST 







Afd. formue 686,8 mill. kr. 





Afkast i 2004 5,0 % 

Afkast i 2003 -2,2 % 

Afkast i 2002 4,9 % 






8,25 % Russia 31.03.2010 12,0 % 

4,25 % Landw. Rentenbank 21.01.2011 7,7 % 

5,75 % Inter-Amer Dev. Bk. 15.03.2011 7,2 % 

6,50 % LDBK Baden-Wuertt 26.11.2007 5,7 % 

6,50 % E.I.B 10.09.2014 5,7 % 

6,50 % Norway 15.05.2013 5,3 % 

5,25 % Sweden 15.03.2011 4,9 % 







-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20 

Obligationer fordelt på valutaer Ændringer i % siden årsskiftet 

Amerikanske dollar (USD) 30,0 % 

Euro (EUR) 14,7 % 

Britiske pund (GBP) 12,0 % 

New Zealand dollar (NZD) 7,0 % 

Tyske mark (DEM) 6,0 % 

Norske kroner (NOK) 5,3 % 

Svenske kroner (SEK) 4,9 % 

Polske zloty (PLN) 4,9 % 

Øvrige 15,2 % 

-6 0 6 12 18 24 


120 

115 

110 

105 

100 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 29


Investerer primært i udenlandske statsobligationer 

udstedt af højrentelande i Østeuropa, 

Asien, Latinamerika og Afrika. Sekundært investeres 

i obligationer udstedt af EØS-lande, 

dog max. 25 %. Afdelingen kurssikrer i stor 

udstrækning dollar i forhold til danske kroner. 

Renten på højrenteobligationer er højere end 

på danske obligationer. Afdelingen udbetaler 

et højt udbytte. 


Den positive stemning fra 2. kvartal er fortsat 

med uformindsket styrke ind i 3. kvartal på 

trods af, at de amerikanske renter i den samme 

periode næsten er steget med 0,4 %-point og 

der har været fl ere politiske skvulp i en række 

af højrentelandene. Højrentemarkederne har 

således vist, at det i dag er en langt mere moden 

og solid aktivklasse, da politisk støj tidligere 

ville have haft en markant indvirkning på 

markedet. Det der specielt er understøttende 

for højrentemarkederne er de globale faktorer 

(lav rente, høj vækst og høje råvarepriser), og 

en gunstig udbuds- og efterspørgselssituation. 

Vi har øget investeringerne i lokalmarkederne 

i Tyrkiet og Brasilien samt i Venezuelas USDobligationer. 

Tilbagefaldene i Indonesien blev 

udnyttet til at inddrage landet i vores porteføljer. 

Endelig er investeringer i Ecuador og 

Colombia neddroslet. I Europa investerer vi 

fortsat i Norge, Sverige og Island. 

Risikoprofi l 



Lav 

Historiske afkastudsving i % p.a. 


HORISONT 30 

Høj 

-30 -20 -10 0 10 20 30 40 

SYDINVEST 












Afkast i 2004 14,0 % 

Afkast i 2003 18,3 % 







9,60 % Russia PCD 25.10.2014 6,2 % 

10,00 % Brazil 07.08.2011 5,2 % 

9,00 % Turkey 30.06.2011 4,1 % 

8,50 % Venezuela 08.10.2014 4,0 % 

9,38 % Venezuela 13.01.2034 3,8 % 

3,75 % Serbia 01.11.2024 3,3 % 

3,50 % Sweden 20.04.2006 3,1 % 







-6 -4 -2 0 2 4 6 

Obligationer fordelt på lande Ændringer i % siden årsskiftet 

Brasilien 9,0 % 

Rusland 8,9 % 

Tyrkiet 6,8 % 

Colombia 4,3 % 

Mexico 1,3 % 

Island 2,1 % 

Rumænien 1,9 % 

Sydafrika 3,4 % 



160 

140 

120 

-6 -4 -2 0 2 4 6 

Udvikling i værdien af en investering på 100 kr. fra 14.02.2003 til 30.09.2005 

100 

2003 2004 2005 2006 



Investerer primært i højtforrentede statsobligationer 

udstedt af højrentelande i Østeuropa, 

Asien, Latinamerika og Afrika. Afdelingen kurssikrer 

i stor udstrækning dollar i forhold til 

danske kroner for at undgå, at afkastet påvirkes 

af udviklingen i valutakurser. Renten på højrenteobligationer 

er højere end på danske obligationer. 

Afdelingen udbetaler et højt udbytte. 


Den positive stemning fra 2. kvartal er fortsat 

med uformindsket styrke ind i 3. kvartal på 

trods af, at de amerikanske renter i den samme 

periode næsten er steget med 0,4 %-point og 

der har været fl ere politiske skvulp i en række 

af højrentelandene. Højrentemarkederne har 

således vist, at det i dag er en langt mere moden 

og solid aktivklasse, da politisk støj tidligere 

ville have haft en markant indvirkning på 

markedet og oftest også ville have ført til en 

uansvarlig økonomisk politik. Det der specielt 

er understøttende for højrentemarkederne er 

de globale faktorer (lav rente, høj vækst og 

høje råvarepriser), og en gunstig udbuds- og 

efterspørgselssituation. 

Vi har øget investeringerne i lokalmarkederne 

i Tyrkiet og Brasilien samt i Venezuelas USDobligationer. 

Tilbagefaldene i Indonesien blev 

udnyttet til at inddrage landet i vores porteføljer. 

Endelig er investeringer i Ecuador og 

Colombia neddroslet. 

Risikoprofi l 



Lav 




Høj 

-40 -20 0 20 40 60 

SYDINVEST 












Afkast i 2004 15,0 % 

Afkast i 2003 24,5 % 

Afkast i 2002 12,0 % 






9,60 % Russia PCD 25.10.2014 5,0 % 

8,50 % Venezuela 08.10.2014 3,9 % 

9,38 % Venezuela 13.01.2034 3,8 % 

3,75 % Serbia 01.11.2024 3,8 % 

10,00 % Brazil 07.08.2011 3,7 % 

12,50 % Brazil 05.01.2016 3,4 % 

8,28 % Argentina 31.12.2033 3,2 % 







-12 -8 -4 0 4 8 12 



Tyrkiet 6,6 % 

Rusland 9,8 % 

Venezuela 9,3 % 


Mexico 1,3 % 

Rumænien 1,2 % 




200 

180 

160 

140 

120 

-15 -10 -5 0 5 10 15 


100 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 31


Investerer fortrinsvis i obligationer udstedt af 

virksomheder fra hele verden. Afdelingens største 

investeringer ligger typisk i USA og Europa. 

Statsobligationer kan i perioder udgøre en del 

af porteføljen. Formålet er at opnå en merrente 

i forhold til den danske obligationsrente. Afdelingen 

kurssikrer som hovedregel valutabeholdningen 

i forhold til danske kroner for at undgå, 

at afkastet påvirkes af udviklingen i valutakurser. 


Efter den skuffende udvikling i 1. halvår tog 

virksomhedsobligationerne revanche i 3. 

kvartal, så afdelingen samlet har præsteret et 

pænt afkast i år. Markedet har lagt de dårlige 

nyheder fra den amerikanske bilgigant General 

Motors bag sig. I stedet har der været fokus 

på, at mange virksomheder har præsteret gode 

resultater i 1. halvår. Det har fået kurserne på 

aktier og virksomhedsobligationer til at stige. 

I 3. kvartal har vi solgt tre obligationsposter i 

virksomheder med fi nansielle vanskeligheder 

og derved forbedret kreditkvaliteten i porteføljen. 

Der har ikke været større forskydninger 

i fordelingen på sektorer. Vi opretholder fortsat 

en stor spredning på ca. 100 forskellige udstedere 

i porteføljen, så et dårligt resultat fra 

en enkelt virksomhed ikke ødelægger den generelt 

positive udvikling i afdelingen. Vi venter 

den positive udvikling for virksomhedsobligationerne 

fortsætter resten af året. 

Risikoprofi l 



Lav 



HORISONT 32 

Høj 

-20 -10 0 10 20 30 

SYDINVEST 

Virksomhedsobligationer 











Afkast i 2004 12,9 % 

Afkast i 2003 19,0 % 

Afkast i 2002 -1,6 % 






12,00 % Clarenville CDO 15.03.2016 1,9 % 

10,88 % Evraz Securities SA 03.08.2009 1,9 % 

9,75 % CSN Islands VIII 16.12.2013 1,8 % 

7,63 % Esselte 15.03.2011 1,8 % 

0,00 % Kabel Deutsch 15.12.2014 1,7 % 

0,00 % EB Holdings 15.02.2015 1,7 % 

9,75 % Rural Cellular 15.01.2010 1,7 % 

Formuens fordeling på sektorer Ændringer i % siden årsskiftet 

Cyklisk forbrug 17,6 % 

Industri 16,3 % 

Stabilt forbrug 14,9 % 

Kommunikation 17,3 % 

Råvarer 11,9 % 

Energi 4,6 % 

Finans 11,7 % 



-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 


USA 16,4 % 

England 19,5 % 

Tyskland 12,5 % 

Luxemborg 13,1 % 

Sverige 5,0 % 

Holland 3,8 % 

Frankrig 3,0 % 

Rusland 2,1 % 



140 

130 

120 

110 

100 

-12 -8 -4 0 4 8 12 


90 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer i kursstabile børsnoterede højrenteobligationer 

i lokal valuta fra internationale 

obligationsmarkeder, hvor det er muligt at 

opnå et merafkast i forhold til traditionelle 

obligationer. Afdelingen fører en aktiv valutapolitik 

og skaber afkast fra både obligationer 

og valutaer. Sydinvest HøjrenteLande Valuta 

investerer i obligationer med middel kreditværdighed 

og en gennemsnitlig løbetid på 

maksimalt 2 år. 


Efter en længere opbygningsfase er den nye 

valutaafdeling nu fuldt investeret, hvilket også 

kan afl æses på afkastet, der har været særdeles 

fornuftigt i den seneste tid. Således er 

det kun med meget få undtagelser, at vi ikke 

har set en styrkelse i de forskellige valutaer. 

Generelt tror vi fortsat på en stærk performance 

fra lokalmarkederne, da fl ere og fl ere 

investorer søger mod disse markeder i tilliden 

til disse markeders langsigtede potentiale og 

dets attraktive merrente. 

Strategien er en stor spredning med den største 

andel i Asien og Østeuropa samt en mindre 

andel i Latinamerika og Afrika. 

Vi har i den seneste periode øget investeringerne 

i Brasilien og Tyrkiet. Derudover har vi 

udvidet med en række nye lande, herunder 

Peru og Israel. 

Risikoprofi l 

Lav 


Afdelingen er nystartet, og der fi ndes kun 

historiske afkasttal få år tilbage på dette 

investeringsmarked. Derfor fi ndes der ikke 

et retvisende billede af afdelingens/markedets 

historiske udvikling. 


Høj 

SYDINVEST 

HøjrenteLande Valuta 



















12,50 % Brazil 05.01.2016 7,5 % 

10,00 % South Africa 28.02.2008 5,7 % 

6,25 % Hungary 12.06.2007 5,0 % 

0,00 % Turkey 17.10.2007 4,7 % 

0,00 % Russia 22.06.2007 4,0 % 

11,75 % Colombia 01.03.2010 4,0 % 

10,75 % Philippines 23.01.2008 3,9 % 







0 10 20 30 40 50 60 




Ungarn 5,0 % 

Tyrkiet 4,7 % 

Rusland 4,0 % 


Filippinerne 3,9 % 

Indonesien 3,7 % 



115 

110 

105 

0 10 20 30 40 50 


100 

2005 2006 

HORISONT 33


Investerer globalt i aktier. Afdelingen investerer 

i fl ere end 150 forskellige selskaber spredt på 

forskellige lande og brancher. Afdelingens 

største investeringer ligger i USA og Europa. 


Sydinvest Verden har haft en høj andel af 

energiaktier i 3. kvartal, og denne sektor 

klarede sig bedst. Til gengæld var andelen i 

materialeaktier relativ lav, og denne sektor 

klarede sig næstbedst. Markedsudviklingen 

var generelt set god, mens porteføljen var lidt 

defensiv. 

Andelen af japanske aktier er øget i forventning 

om en bedring af den japanske økonomi. 

Den reformvenlige premierminister blev genvalgt 

med et pænt fl ertal, hvilket tyder på, at 

reformprocessen kan fortsætte. I Tyskland har 

valget ikke givet et klart resultat. Det ser dog 

ud til, at industriselskaberne klarer sig godt 

drevet af eksporten. Det kan være med til at 

sætte gang i resten af den tyske økonomi. 

Der er købt fl ere aktier i Japan og Tyskland i 

kvartalet. 

Risikoprofi l 



Lav 


SYDINVEST 

Verden 




Børsnoteret ja 




Saml.indeks Morgan Stanley Verden 



Afkast i 2004 3,2 % 

Afkast i 2003 11,9 % 

Afkast i 2002 -35,3 % 

Afkast seneste 3 år p.a. -9,3 % 




Aktier fordelt på brancher Ændringer i % siden årsskiftet 

Finans 19,7 % 

Forbrug 17,6 % 

Informationsteknologi 10,9 % 

Sundhed 13,5 % 


Energi 11,6 % 

Telekommunikationsservice 7,5 % 

Materialer 4,2 % 



-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 


HORISONT 34 

Høj 

-60 -40 -20 0 20 40 60 

7 største aktiepositioner 

Land Branche Virksomhed Porte føljeandel 

USA Industri General Electric 2,2 % 

England Energi BP 2,0 % 

USA Sundhed Pfi zer 1,9 % 

USA Energi Exxon Mobil 1,8 % 

Frankrig Energi Total Fina 1,7 % 

Schweiz Konsumentvarer Nestlè 1,6 % 

Schweiz Sundhed Roche Holding 1,5 % 

Aktier fordelt på lande Ændringer i % siden årsskiftet 

USA 42,9 % 

UK 8,1 % 

Japan 12,2 % 



Schweiz 5,0 % 

Kina 1,5 % 



120 

100 

80 

-6 -4 -2 0 2 4 6 

= Sammenligningsindeks 

60 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer i børsnoterede danske aktier. Afdelingen 

har mulighed for at investere i alle børsnoterede 

aktier på Københavns Fondsbørs. Investeringerne 

spredes på et stort antal virksomheder 

i forskellige brancher, dog primært i de 

store selskaber. 


Vi fokuserer fortsat på de store KFX-aktier. De 

udgør godt 75% af porteføljen, hvilket er mere 

end i afdelingens sammenligningsgrundlag. Afdelingen 

har generelt en overvægt af selskaber 

inden for industri, konsumentvarer, sundhedspleje, 

telekommunikation og fi nans. Det drejer 

sig om selskaberne DSV, Danisco, Carlsberg, 

Novo, Lundbeck, William Demant og TDC. 

Porteføljens sammensætning inden for fi nans 

afspejler en neutral holdning til forsikringsselskaber. 

Holdningen er derimod mere positiv 

over for bankerne Danske Bank, Nordea og 

Jyske Bank. Blandt selskaberne uden for KFX er 

vi positive på Potagua-selskaberne og ØK. 

Risikoprofi l 




Lav 

Høj 

-40 -20 0 20 40 60 

SYDINVEST 

Danmark 








Saml.indeks Cappet KAX Totalindeks 



Afkast i 2004 25,8 % 

Afkast i 2003 26,5 % 

Afkast i 2002 -24,4 % 






Branche Virksomhed Porte føljeandel 

Telekommunikationsservice TDC 9,6 % 

Finans Danske Bank 9,5 % 

Sundhed Novo Nordisk B 9,2 % 

Industri AP Møller - Mærsk 8,3 % 

Sundhed H. Lundbeck 4,9 % 

Konsumentvarer Carlsberg B 4,1 % 

Konsumentvarer Danisco 3,6 % 


Danmark 94,7 % 

Sverige 3,9 % 


-3 -2 -1 0 1 2 3 



Finans 24,9 % 

Sundhedspleje 24,7 % 




Energi og Basisindustri 4,6 % 


-6 -4 -2 0 2 4 6 


180 

140 

100 


60 

2002 2003 2004 2005 2006 

Se på side 15 hvordan du læser grafi kken HORISONT 35


Investerer bredt i hele Europa, deriblandt også 

i Østeuropa, spredt på forskellige brancher. 

Mere end halvdelen af investeringerne vil 

typisk være placeret uden for eurolandene. 


De europæiske aktier steg i 3. kvartal, på trods 

af at olieprisen endnu engang satte rekord. 

I 3. kvartal har vi øget vores investeringer i 

oliesektoren, da vi forventer, at olieprisen 

også fremover vil blive handlet på rekordniveauer. 

Vi har også øget vores investeringer 

i it-sektoren. Vi vurderer, at it-selskaberne 

igen er prisfastsat attraktivt, samtidig med at 

it-selskaberne melder om stigende efterspørgsel 

efter deres produkter. Vi har fi nansieret 

investeringerne ved at sælge aktier inden for 

detailsektoren. Detailsektoren oplever en hård 

konkurrence, hvilket presser indtjeningen og 

dermed aktiekurserne. Vi har købt aktier 

tinden for fi nanssektoren. Sektoren oplever 

en generelt stigende indtjening, hvilket, vi 

forventer, fortsætter fremover. 

Risikoprofi l 




Lav 

-60 -40 -20 0 20 40 60 

SYDINVEST 

Europa 








Saml.indeks Morgan Stanley Europa 



Afkast i 2004 6,3 % 

Afkast i 2003 14,2 % 

Afkast i 2002 -34,4 % 






UK 23,4 % 

Schweiz 10,3 % 



Italien 4,7 % 

Holland 8,4 % 

Finland 1,6 % 

Spanien 8,2 % 

Andre 11,3 % 


-8 -6 -4 -2 0 2 4 


Finans 27,2 % 


Energi 15,1 % 

Sundhedspleje og personlig service 11,4 % 







-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 


HORISONT 36 

Høj 



England Energi BP 4,2 % 


England Finans HSBC Holdings 3,1 % 

England Telekommunikationsservice Vodafone Group 3,0 % 

England Sundhed GlaxoSmithKline 2,8 % 

Holland Energi Royal Dutch Shell B 2,8 % 

Schweiz Konsumentvarer Nestlè 2,7 % 

120 

110 

100 

90 

80 

70 


60 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer i førende virksomheder fra de 12 eurolande. 

Indførelsen af euroen og varernes fri 

bevægelighed i EU betyder, at de europæiske 

markeder er under forandring. Sydinvest Euroland 

investerer i de virksomheder, som forventes 

bedst at kunne tilpasse sig de nye markedsforhold, 

og dermed øge indtjeningen. 


Aktierne i Euroland fortsatte stigningerne i 3. 

kvartal. I kvartalet har vi øget vores investeringer 

i it-selskaber. Vi vurderer, at de europæiske 

it-selskaber er attraktivt prisfastsat. Endvidere 

forventer vi, at it-selskaberne vil opleve 

en stigende efterspørgsel efter deres produkter. 

Vi har øget vores investering inden for 

fi nanssektoren. Banker og forsikringsselskaber 

er inde i en meget positiv udvikling, og vi forventer, 

at sektoren fortsat vil levere gode 

regnskaber i de kommende kvartaler. Vi har 

fi nansieret investeringerne ved at sælge en del 

af vores aktier inden for detailsektoren. Sektoren 

har det meget svært på grund af en svag 

europæisk forbruger og en hård konkurrence 

mellem detailkæderne. Telekomsektoren har 

skuffet mange investorer i år. Vi vurderer, at 

sektoren er attraktiv og har i 3. kvartal øget 

investeringer i sektoren. 

Risikoprofi l 



Lav 



Høj 

-60 -40 -20 0 20 40 60 80 

SYDINVEST 

Euroland 








Saml.indeks Morgan Stanley Euroland 


120 

100 

80 

60 


Afkast i 2004 6,9 % 

Afkast i 2003 19,9 % 

Afkast i 2002 -36,8 % 








Frankrig Sundhed Sanofi -Aventis 4,1 % 

Frankrig Finans BNP Paribas 3,6 % 

Spanien Finans Banco Bilbao Vizcaya Argentari 3,6 % 

Spanien Finans Banco Santander Cent. Hispano 3,3 % 

Tyskland Forsyning E.On 2,9 % 

Spanien Telekommunikationsservice Telefonica 2,9 % 




Spanien 15,1 % 

Italien 8,9 % 

Holland 10,6 % 

Finland 2,8 % 

Irland 1,3 % 

Belgien 2,0 % 

Øvrige 1,5 % 


-3 -2 -1 0 1 2 3 


Finans 30,2 % 


Energi 12,4 % 








-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 



40 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 37


Investerer globalt i aktier fra virksomheder, 

der vil profi tere af trends, der vil præge det 

21. århundrede; f.eks. at vi bliver fl ere ældre, 

globaliseringen fortsætter, vi får mere fritid 

samt en accelererende it-udvikling. 


Afdelingen følger fortsat en forsigtig strategi. 

Medicinalaktier og aktier inden for stabilt forbrug 

har en høj vægt i forhold til afdelingens 

sammenligningsindeks. Vægtning af de stabile 

aktier er dog knap som høj som tidligere, og 

medicinalaktier udgør i dag omkring 22 % af 

den investerede formue. Generelt har vi fl yttet 

penge til Japan, hvor det ser ud til, at landet 

langt om længe er på vej ud af 15 års lavkonjunktur. 

Vi har investeret i fl ere japanske 

banker som Mitsubishi Tokyo Financial Group 

og Nomura. Vi har reduceret vores vægt af selskabet 

Avon Products, efter at selskabet møder 

hård konkurrence bl.a. på det amerikanske og 

kinesiske marked for kosmetik. Vi har desuden 

øget vægten i software selskabet Atos, da 

prisen på mindre selskaber er for opadgående. 

Det skyldes, at de større selskaber for tiden 

opkøber de mindre til en høj pris. 

Risikoprofi l 



Lav 


-60 -40 -20 0 20 40 60 80 

SYDINVEST 

MegaTrends 








Saml.indeks Morgan Stanley Verden 



Afkast i 2004 1,5 % 

Afkast i 2003 10,1 % 

Afkast i 2002 -35,4 % 






Sundhed 22,0 % 

Finans 21,5 % 


Konsumentvarer 17,1 % 

Forbrugsgoder 16,1 % 



-10-8-6-4-20 2 4 6 810 


HORISONT 38 

Høj 

Formuens sammensætning 


USA Informationsteknologi Microsoft 3,5 % 

USA Finans Morgan Stanley Dean Witter 3,3 % 

Japan Forbrugsgoder Sony 2,9 % 

Schweiz Sundhed Novartis 2,9 % 

Japan Konsumentvarer Seven & I Holdings 2,8 % 

USA Finans Goldman Sachs 2,6 % 

USA Sundhed Pfi zer 2,5 % 


USA 43,5 % 

Schweiz 7,3 % 


Japan 13,3 % 

England 7,1 % 


Finland 1,9 % 



120 

100 

80 

60 

-12 -8 -4 0 4 8 12 


40 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer bredt i selskaber, der er hjemmehørende 

i Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Selskaber 

i Hong Kong – med hovedaktiviteter i 

Kina – anser vi for være kinesiske. 


Det går stærkt i BRIK-landene. Økonomierne 

har det godt. og virksomhedernes indtjening 

er stigende. Især Indien er genstand for investorernes 

interesse, og prisen på aktier herfra 

er ved at være høj. Vi vælger at undervægte 

det indiske marked til fordel for Brasilien og 

Kina. Brasilien nyder godt af en faldende infl ation, 

høje råvarepriser og en faldende arbejdsløshed. 

De kinesiske aktier halter efter de 

øvrige landes aktier på trods af, at der er en 

høj vækst i økonomien. I Kina har vi øget vores 

investeringer af aktier inden for energi, materialer 

og forsikring. Vi øger investeringerne i 

russiske aktier med eksponering mod forbrug. 

Forbruget er stigende, men der er ikke mange 

aktier inden for traditionelt forbrug. Derfor 

investerer vi bl.a. i russiske mobilteleselskaber 

som Vimpel-Communication. 

Risikoprofi l 



Lav 



Høj 

-60 -30 0 30 60 90 120 150 

SYDINVEST 

BRIK 








Saml.indeks Sammensat Morgan Stanley 



Afkast i 2004 13,9 % 









Rusland Energi Lukoil 9,0 % 

Rusland Energi Surgutneftegaz 4,3 % 

Kina Telekommunikationsservice China Mobile 4,0 % 

Brasilien Energi Petrol Brasileiros 3,4 % 

Brasilien Materialer Vale Rio Doce Cia. 2,9 % 

Indien Informationsteknologi Infosys Technologies 2,7 % 

Brasilien Energi Petroleo Brasileiro 2,6 % 



Rusland 24,5 % 

Indien 21,0 % 

Kina 21,6 % 

Øvrige 3,3 % 



180 

160 

140 

120 

100 

-3 -2 -1 0 1 2 3 


Finans 11,1 % 

Forbrug 8,8 % 




Energi 34,3 % 





-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 


80 

2004 2005 2006 

HORISONT 39


Investerer bredt i latinamerikanske aktier. 

Afdelingen investerer i fl ere end 60 forskellige 

selskaber spredt på forskellige lande og brancher. 

Afdelingens største investeringer ligger 

typisk i Brasilien og Mexico. 


Det brasilianske aktiemarked foretog en regulær 

slutspurt i kvartalets sidste måned med en 

stigning på næsten 25 % målt i DKK. Dermed 

følger det en udvikling, som vi har set gennem 

hele 2005, hvor der har været kursstigninger i 

alle lande, men hvor de største kursudsving 

har været i Brasilien. Da afdelingen har omkring 

60 % af midlerne i Brasilien, blev afdelingens 

afkast i 3. kvartal et af de bedste nogensinde. 

Investorerne har også bemærket udviklingen 

og investerer i afdelingen i et omfang, 

der ikke er set før. Sydinvest administrerer nu 

ca. 0,5 mia. kr. i Latinamerika. De nye penge 

investerer vi primært i Brasilien og primært i 

den hjemlige sektor. Det er f.eks. i banker, telekommunikation 

og elforsyning. 

Den brasilianske centralbank sænkede styringsrenten 

med 0,25 % point i september. Vi forventer, 

at rentesænkninger vil være den stærkeste 

drivkraft bag et godt aktiemarked 

resten af året. 

Risikoprofi l 




Lav 

HORISONT 40 

Høj 

-80 -40 0 40 80 120 160 

SYDINVEST 









Saml.indeks Morgan Stanley Latin America 



Afkast i 2004 25,0 % 

Afkast i 2003 58,5 % 

Afkast i 2002 -27,7 % 







Brasilien Energi Petroleo Brasileiro præf. 5,1 % 

Brasilien Finans Itausa Inv. Itau 4,7 % 

Mexico Telekommunikationsservice America Movil SA 4,5 % 

Brasilien Materialer Vale Rio Doce Cia. 4,4 % 

Brasilien Materialer Vale Rio Doce Cia 3,9 % 

Peru Materialer Minas Buenaventura 3,6 % 

Brasilien Finans Banco Do Brasil 3,5 % 



Mexico 28,1 % 

Peru 3,6 % 

Chile 3,0 % 

Øvrige 0,7 % 


-4 -2 0 2 4 6 8 




Konsumentvarer 9,9 % 

Finans 17,0 % 

Energi 11,8 % 





-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 


240 

220 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 


60 

2002 2003 2004 2005 2006 



Investerer bredt i fjernøstlige aktier (dog ikke 

japanske aktier). Investeringerne spredes på 

forskellige lande og brancher. Afdelingens 

største investeringer ligger i HongKong/Kina. 


Det koreanske aktiemarked har været det bedste 

år til dato i Fjernøsten. Aktiemarkedet har 

igennem adskillige år været et af de billigste i 

Fjernøsten. Dårlig ledelse af selskaberne har 

været en af årsagerne hertil. Men omtrent 

som i Japan er vinden drejet, og aktionærerne 

fi nder sig ikke længere i uduelige ledelser. Vi 

har 30 % af porteføljen placeret i Korea, som 

er investeret bredt, men med en pæn portion i 

fi nansielle aktier. De øvrige markeder i Fjernøsten 

har udviklet sig mere moderat. Stigende 

amerikanske renter er i reglen skidt for f.eks. 

Hong Kong, da man her nærmest skygger de 

amerikanske renter. Vores langsigtede tema, 

som er ejendomssektoren, er derfor midlertidigt 

sat på hold. Vi tror på sektoren pga. stigende 

velstand og dermed øget behov for 

bedre boligstandard. Men vores vurdering lige 

nu er, at der kommer et bedre tidspunkt 




-60 -30 0 30 60 90 120 150 


SYDINVEST 

Fjernøsten 








Saml.indeks Morgan Stanley Far East 



Afkast i 2004 14,1 % 

Afkast i 2003 57,7 % 

Afkast i 2002 -13,3 % 






Kina 20,4 % 

Thailand 5,7 % 

Hong Kong 0,0 % 

Sydkorea 29,7 % 

Taiwan 5,7 % 

Malaysia 3,6 % 

Singapore 12,0 % 



senere, når de amerikanske renter har toppet. -25-20-15-10 -5 0 5 10 15 20 

Risikoprofi l 

Lav 

Høj 



Sydkorea Informationsteknologi Samsung Electronics Pref. 6,1 % 

Kina Energi Petrochina 3,0 % 

Kina Energi CNOOC 3,0 % 

Taiwan Forbrugsgoder Far Eastern Textile 2,7 % 

Singapore Industri Keppel Corp. 2,7 % 

Sydkorea Finans Samsung Fire & Marine 2,3 % 

Sydkorea Energi SK Corporation 2,3 % 


Finans 32,2 % 


Energi 14,5 % 






Øvrige 6,6 % 


-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 


200 

150 

100 


50 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 41


Investerer globalt i it-aktier. Investeringerne 

spredes på forskellige virksomhedstyper, primært 

i markedsledende virksomheder. Det drejer sig 

bl.a. om virksomheder, der producerer software, 

hardware, netværkssystemer og telekommu- 

nikation. 


Flere positivt overraskende regnskabsresultater 

var med til at fortsætte den opadgående 

kursudvikling på it-aktier. Kommunikationsudstyrsaktierne 

har haft de største stigninger 

med bl.a. Qualcomm og Motorola i spidsen. 

Det er bl.a. udviklingen af 3G-telefoner og 

netværk, som er med til at drive aktiekursudviklingen. 

Desuden har fl ere teleselskaber 

øget deres investeringsbudgetter. 

Softwareselskaberne har generelt skuffet. 

Der har været fl ere nedjusteringer. Senest har 

Oracle været på banen med lavere vækst specielt 

i deres databasedivision. Forinden har selskabet 

givet købstilbud på Siebel kun et år 

efter købet af PeopleSoft. 

Sydinvest IT har generelt været investeret i de 

store og relativt lavt prisfastsatte it-aktier. 

Disse aktier har ikke helt kunne følge med 

resten af markedet. Strategien fastholdes, da 

prisfastsættelsen er højere, end væksten 

umiddelbart berettiger. 

Risikoprofi l 



Lav 


HORISONT 42 

Høj 

-80 -40 0 40 80 120 160 

SYDINVEST 

IT 








Saml.indeks Morgan Stanley Global IT 



Afkast i 2004 -6,9 % 

Afkast i 2003 26,6 % 

Afkast i 2002 -51,0 % 







USA Systemsoftware Microsoft 9,8 % 

USA Computermaskinel I.B.M. 8,3 % 

USA Halvlederproducenter Intel 8,2 % 

USA Kommunikationsudstyr Cisco Systems 5,6 % 

Finland Kommunikationsudstyr Nokia 4,9 % 

USA Computermaskinel Dell Computers 4,0 % 

Japan Kontormaskiner Canon 2,7 % 


USA 65,3 % 

Japan 15,2 % 

Finland 4,9 % 


Sydkorea 0,9 % 

Øvrige 7,1 % 

Kontanter 4,3 % 

-3 -2 -1 0 1 2 3 


Computermaskinel 19,4 % 

Halvledere 20,7 % 

Systemsoftware 14,8 % 

Kommunikationsudstyr 17,2 % 

Computerudstyr 4,5 % 

Databehandling 3,6 % 

Kontormaskiner 4,3 % 

Softwareprogrammer 2,8 % 

Andet 8,4 % 


-15 -10 -5 0 5 10 


125 

100 

75 

50 


25 

2002 2003 2004 2005 2006 



Afdelingen investerer udelukkende i internetaktier 

fra hele verden. Det sker i selskaber som 

har e-handel som hovedaktivitet, understøtter 

udviklingen af elektroniske handelspladser 

eller medvirker i udbygningen af internettets 

infrastruktur. Afdelingen er Sydinvests mest 

risikobetonede afdeling. 


De positive takter for e-businessaktierne fortsatte 

i 3. kvartal med stigninger på over 10 %. 

Det er specielt online børsmæglerselskaberne, 

som har klaret sig godt. Det skyldes dels en god 

udvikling på værdipapirmarkederne, men ikke 

mindst fusioner inden for branchen. Desuden 

har Siebel været en god investering. Oracle har 

fremsat et købstilbud på selskabet. Til gengæld 

er netværksudstyrsaktierne faldet, heriblandt 

Cisco. 

Halvårsregnskaberne i juli viste også pæne 

takter. eBay skuffede efter 1. kvartal, men overraskede 

positivt efter 2. kvartal. Amazon leverede 

også et regnskab over forventet. 

Strukturelt forventer vi fortsat en positiv langsigtet 

udvikling for e-businessaktierne. På 

kortere sigt er vækstforventningerne afspejlet 

i kursen. 

Risikoprofi l 




Lav 


Høj 

-100 0 100 200 300 400 

SYDINVEST 

e-Business 








Saml.indeks Dow Jones Internet 



Afkast i 2004 8,7 % 

Afkast i 2003 52,7 % 

Afkast i 2002 -48,9 % 







USA Internetdetailsalg Amazon Comm 10,2 % 

USA Internetdetailsalg Ebay 9,8 % 

USA Internet, Software & Service Yahoo 9,2 % 

USA Internet, Software & Service Verisign 5,3 % 

USA Internetdetailsalg IAC Interactive 4,8 % 

USA Investmentbank- & Mæglervirksomhed E Trade Group 4,3 % 

USA Investmentbank- & Mæglervirksomhed Ameritrade 4,2 % 


USA 91,1 % 

Israel 4,1 % 

Øvrige 0,0 % 


-6 -4 -2 0 2 4 6 


IInternet, Software & Service 32,0 % 

Internetdetailsalg 29,3 % 

Softwareprogrammer 10,4 % 

Investmentbank- & Mæglervirksomhed 8,5 % 

Systemsoftware 5,1 % 

Andet 10,0 % 


-8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 


125 

100 

75 

50 


25 

2002 2003 2004 2005 2006 

HORISONT 43

Opsparing gennem Sydinvest 

er nem, fordi du: 

• sparer tid når Sydinvest plejer 

investeringerne 

• får adgang til forskellige værdi- 

papirmarkeder 

• kan vælge mellem 20 forskellige 

afdelinger, når du sammensætter 

en individuel opsparing 

• gennem Horisont, internettet og 

aviserne får information om din 

opsparing. 

er sikker, fordi: 

• en god risikospredning medfører 

et mere stabilt afkast 

HORISONT 44 

• du har lavere risiko allerede fra 

det første investeringsbevis 

• du kan sælge Sydinvest beviser fra 

dag til dag 

• du har sikkerhed for at alt går rigtig 

til, da Finanstilsynet og foreningens 

revisorer løbende udøver kontrol. 

giver et godt afkast, fordi: 

• omhyggelig formuepleje forbedrer 

afkastmulighederne 

• risikospredning medfører et konkurrencedygtigt 

afkast 

• du har lavere omkostninger end ved 

direkte investering 

• det er gratis at opbevare Sydinvestbeviser 

i depot. 


MASKINEL MAGASINPOST 

ID-NR. 42183 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Afsender:

Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?