09.09.2013 Views

Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Latinamerika</strong> lokker<br />

<strong>Latinamerika</strong>s skønhed og fascinerende kultur drager. Måske fordi kontinentets<br />

varmblodede befolkning lever en dramatisk dagligdag i stærk kontrast<br />

til vores i det velordnede Skandinavien. Måske fordi kontinentet fi -<br />

nansielt og kulturelt stadig i dag som for 500 år siden er ’Den Nye Verden’.<br />

Brasilien<br />

HORISONT 8<br />

TEMA<br />

Der skulle ikke meget til, så var jeg solgt.<br />

21 år gammel med lyserøde bukser, to øreringe<br />

og en stak krøllede dollarsedler i en<br />

stofpose i underbukserne stod jeg i Amazonjunglens<br />

hovedby, Manaus, og fi k<br />

nogle mønter tilbage af en ung kvinde i<br />

en aviskiosk.<br />

Hun gav mig mit Newsweek, mens hun<br />

førte fi ngerspidserne hen over min håndfl<br />

ade og lod byttepengene falde.<br />

Det føltes som en evighed.<br />

Muligvis var hendes signal en invitation til<br />

noget andet, muligvis blot et eksempel på<br />

almindelig sydamerikansk menneskelig<br />

kontakt. Jeg vidste det ikke.<br />

Mærkede kun tydeligt, at jeg var et sted,<br />

hvor livet blev levet efter andre regler.<br />

Mere intenst, måske. Jeg blev på samme<br />

Bananplukkeren og hans søn i den centralamerikanske<br />

stat Belize får et lille hvil fra<br />

det hårde, usunde arbejde. Bananeksporten<br />

er en af Belizes vigtigste indtægtskilder, og<br />

der er danske aktører til stede. Tvind har i<br />

mange år drevet en af landets største bananplantager,<br />

og den danske fagbevægelse<br />

SiD støtter bananplukkerne i kampen for at<br />

opnå forbedrede arbejdsbetingelser.<br />

tid nervøs og hungrende efter mere.<br />

Hun havde kigget mig dybt i øjnene med<br />

sine mørke, brasiliansk-indianske, sensuelle<br />

skovsøer. Jeg var gået videre som en<br />

zombie i et land, hvis sprog jeg ikke talte.<br />

Og det gjaldt tydeligvis også kropssproget.<br />

Alt var anderledes. Nattemperaturen 32<br />

grader, luftfugtigheden nær de 100 og<br />

larmen, lugtene og lydene fra junglen så<br />

eksotiske, at jeg følte mig som i en fi lm<br />

eller en drøm.<br />

Året var 1983, og aldrig havde mine sanser<br />

været så åbne. Jeg var alene og dagen<br />

før ad vildveje ankommet til den brasilianske<br />

jungleby. Vildveje, fordi målet for<br />

min rejse var inkaruinerne i nabolandet<br />

Peru.<br />

Det var pengenes skyld. Den billigste måde<br />

at komme fra Danmark til Sydamerika<br />

Quicheindianerkvinde, der fremviser sit<br />

kunsthåndværk. Guatemala er langsomt<br />

ved at rejse sig efter 35 års borgerkrig, der<br />

først og fremmest gik hårdt ud over landets<br />

fl ertal af fattige indianere. Quiche-kvinden<br />

i landets tidligere hovedstad Antigua viser,<br />

hvorfor hun og hendes folk betragtes som<br />

nogle af klodens bedste kunsthåndværkere.<br />

af journalist Jakob Rubin,<br />

Morgenavisen Jyllands-<br />

Postens <strong>Latinamerika</strong>korrespondent<br />

1994-2003<br />

var dengang med en Air France rute, der<br />

fl øj via Paris til Cayenne i Fransk Guyana<br />

og fortsatte næsten tom til Manaus. Jeg<br />

havnede midt i verdens største jungle, fordi<br />

jeg ville spare en tusindlap. Air France<br />

nedlagde i øvrigt kort efter ruten.<br />

I stedet for som planlagt at fi nde en fl odbåd,<br />

der kunne fragte mig 2000 kilometer<br />

op ad Amazonfl oden til den første peruanske<br />

by, Iquitos, blev jeg hængende.<br />

Ikke en uge eller to, men to måneder,<br />

pirret af pigens fi ngerspidser (jeg så hende<br />

aldrig igen), men især på grund af de tumultariske<br />

følelser, mødet med kontinentet<br />

satte i gang.<br />

I min unge alder befandt jeg mig i et<br />

brydningspunkt i både verdenshistorien<br />

og mig selv. Brasilien var på tyvende år et<br />

militærdiktatur med en hærchef som præ-<br />

Diktaturene har forladt det latinamerikanske<br />

landkort, men minderne lever stadig.<br />

På Maj-pladsen i Argentinas hovedstad,<br />

Buenos Aires, mødes mødrene til mange af<br />

de op imod 3000 forsvundne, torturerede,<br />

kidnappede og myrdede studenter stadig<br />

hver torsdag. De kræver en forklaring på,<br />

hvordan og hvorfor diktaturets bødler i<br />

årene 1978-1984 dræbte deres børn.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!