Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International
Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International
Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Latinamerika</strong> lokker<br />
<strong>Latinamerika</strong>s skønhed og fascinerende kultur drager. Måske fordi kontinentets<br />
varmblodede befolkning lever en dramatisk dagligdag i stærk kontrast<br />
til vores i det velordnede Skandinavien. Måske fordi kontinentet fi -<br />
nansielt og kulturelt stadig i dag som for 500 år siden er ’Den Nye Verden’.<br />
Brasilien<br />
HORISONT 8<br />
TEMA<br />
Der skulle ikke meget til, så var jeg solgt.<br />
21 år gammel med lyserøde bukser, to øreringe<br />
og en stak krøllede dollarsedler i en<br />
stofpose i underbukserne stod jeg i Amazonjunglens<br />
hovedby, Manaus, og fi k<br />
nogle mønter tilbage af en ung kvinde i<br />
en aviskiosk.<br />
Hun gav mig mit Newsweek, mens hun<br />
førte fi ngerspidserne hen over min håndfl<br />
ade og lod byttepengene falde.<br />
Det føltes som en evighed.<br />
Muligvis var hendes signal en invitation til<br />
noget andet, muligvis blot et eksempel på<br />
almindelig sydamerikansk menneskelig<br />
kontakt. Jeg vidste det ikke.<br />
Mærkede kun tydeligt, at jeg var et sted,<br />
hvor livet blev levet efter andre regler.<br />
Mere intenst, måske. Jeg blev på samme<br />
Bananplukkeren og hans søn i den centralamerikanske<br />
stat Belize får et lille hvil fra<br />
det hårde, usunde arbejde. Bananeksporten<br />
er en af Belizes vigtigste indtægtskilder, og<br />
der er danske aktører til stede. Tvind har i<br />
mange år drevet en af landets største bananplantager,<br />
og den danske fagbevægelse<br />
SiD støtter bananplukkerne i kampen for at<br />
opnå forbedrede arbejdsbetingelser.<br />
tid nervøs og hungrende efter mere.<br />
Hun havde kigget mig dybt i øjnene med<br />
sine mørke, brasiliansk-indianske, sensuelle<br />
skovsøer. Jeg var gået videre som en<br />
zombie i et land, hvis sprog jeg ikke talte.<br />
Og det gjaldt tydeligvis også kropssproget.<br />
Alt var anderledes. Nattemperaturen 32<br />
grader, luftfugtigheden nær de 100 og<br />
larmen, lugtene og lydene fra junglen så<br />
eksotiske, at jeg følte mig som i en fi lm<br />
eller en drøm.<br />
Året var 1983, og aldrig havde mine sanser<br />
været så åbne. Jeg var alene og dagen<br />
før ad vildveje ankommet til den brasilianske<br />
jungleby. Vildveje, fordi målet for<br />
min rejse var inkaruinerne i nabolandet<br />
Peru.<br />
Det var pengenes skyld. Den billigste måde<br />
at komme fra Danmark til Sydamerika<br />
Quicheindianerkvinde, der fremviser sit<br />
kunsthåndværk. Guatemala er langsomt<br />
ved at rejse sig efter 35 års borgerkrig, der<br />
først og fremmest gik hårdt ud over landets<br />
fl ertal af fattige indianere. Quiche-kvinden<br />
i landets tidligere hovedstad Antigua viser,<br />
hvorfor hun og hendes folk betragtes som<br />
nogle af klodens bedste kunsthåndværkere.<br />
af journalist Jakob Rubin,<br />
Morgenavisen Jyllands-<br />
Postens <strong>Latinamerika</strong>korrespondent<br />
1994-2003<br />
var dengang med en Air France rute, der<br />
fl øj via Paris til Cayenne i Fransk Guyana<br />
og fortsatte næsten tom til Manaus. Jeg<br />
havnede midt i verdens største jungle, fordi<br />
jeg ville spare en tusindlap. Air France<br />
nedlagde i øvrigt kort efter ruten.<br />
I stedet for som planlagt at fi nde en fl odbåd,<br />
der kunne fragte mig 2000 kilometer<br />
op ad Amazonfl oden til den første peruanske<br />
by, Iquitos, blev jeg hængende.<br />
Ikke en uge eller to, men to måneder,<br />
pirret af pigens fi ngerspidser (jeg så hende<br />
aldrig igen), men især på grund af de tumultariske<br />
følelser, mødet med kontinentet<br />
satte i gang.<br />
I min unge alder befandt jeg mig i et<br />
brydningspunkt i både verdenshistorien<br />
og mig selv. Brasilien var på tyvende år et<br />
militærdiktatur med en hærchef som præ-<br />
Diktaturene har forladt det latinamerikanske<br />
landkort, men minderne lever stadig.<br />
På Maj-pladsen i Argentinas hovedstad,<br />
Buenos Aires, mødes mødrene til mange af<br />
de op imod 3000 forsvundne, torturerede,<br />
kidnappede og myrdede studenter stadig<br />
hver torsdag. De kræver en forklaring på,<br />
hvordan og hvorfor diktaturets bødler i<br />
årene 1978-1984 dræbte deres børn.