Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

More documents

Recommendations

Info

året efter med sine millioner af stjålne dollars til et eksil i Frankrig, og Nicaraguas Somoza-familie var allerede da væltet af sandinisterne. Som den sidste slap også Paraguay i 1989 for Stroessner efter 35 år i hans jernnæveregime. Latinamerika var det på tidspunkt et sønderrevet kontinent af spildte muligheder. Hvor en del af landene havde haft relativt veluddannede og købekraftige middelklasser i 1950’erne og for nogens vedkommende allerede tidligere, var middelklassen nu over det meste af kontinentet udraderet og erstattet af et massivt fl ertal af meget fattige. Som altid var de styret af en lille, meget velhavende elite, nu blot på mere eller mindre demokratisk vis. Det er et dårligt fundament for økonomisk vækst, og vejen ud af moradset skulle vise sig lang. Meget lang. Et forandret kontinent Ni år senere ankommer jeg igen til Rio de Janeiro, denne gang som færdiguddannet journalist med brasiliansk kone og barn, til en stilling som Morgenavisen Jyllands- Postens korrespondent for Latinamerika. Det er et væsentligt forandret kontinent, der tager imod. Politisk og økonomisk er der sket betydelige fremskridt, selv om det også til tider går den forkerte vej. Som det gjorde i tilfældet med den demokratisk valgte brasilianske præsident Fernando Collor. I 1992 væltes han af en na- De danser stadig tango på gaden i Buenos Aires, en gang Sydamerikas rigeste og kulturelt førende by. Men årtiers økonomisk vanrøgt kombineret med peso-krisen i 2002 halverede med et landets økonomi og sendte millioner ud i arbejdsløshed. HORISONT 10 tional protestbevægelse for korruption. Senere slås det fast, at han og hans medsammensvorne når at tilrane sig, hvad der svarer til to mia dollars, hvoraf hovedparten aldrig kommer tilbage til statskassen. Sådan er det over hele linjen. Det går frem, men også tilbage. Ecuadors tre seneste præsidenter er væltet før tid og alle fl ygtet i eksil med deres rov. Der stjæles stadig med næb og kløer, men blandt andet en fri presse gør, at det bliver sværere. Næppe en uge går uden, at der et eller andet sted i Latinamerika afsløres en korrupt magthaver, der har stukket astronomiske beløb som 200, 400 eller 900 millioner kroner, dollars, realer, pesos eller lignende væk på konti i Schweiz eller Cayman Øerne. En af de kendteste, nylige skandaler gælder en brasiliansk højesteretsdommer, der sidder fængslet for at have modtaget returkommission for byggeriet af en ny retsbygning i São Paulo. Det er ikke beskedenhed, der driver hans type. Byggeriet blev overfrankeret med 147 millioner dollars - knap en milliard kroner. Nye tider I bakspejlet er det klart, at globaliseringen og institutioner som FN, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har været med til at gøre Latinamerika godt. Ikke kun ved at fremtvinge gennemsigtighed i statsadministrationen, men især ved at have presset på for få nedbrudt stats- Artiklens forfatter fotograferet med sin brasilianske kone Claudia i landsbyen Todos los Santos i en øde egn af Guatemala. monopolerne, som reelt var landenes svøbe. Uden infl ation og med relativt frie markedsvilkår har mindst 100 millioner latinamerikanere i dag fået mulighed for et bedre liv. De kan to ting, de ikke kendte til for 10- 15 år siden: Sætte penge i banken og købe på kredit. Det lyder kedeligt, men har betydet et syvmileskridt for personer som vores kære hushjælp Alda. Denne 53-årige dame, der bor i et slumkvarter uden for Rio de Janeiro, kunne i 1996 købe sig et køleskab på afbetaling. Havde hun ikke kunnet det, havde hun ikke fået et. Alda fi k telefon. I monopoldagene var det statslige teleselskab ikke interesseret i at udvide kapaciteten, således at der var elleve års ventetid på en fastnettelefon. Desuden skulle man betale 10.000-25.000 danske kroner for den. Jo, De læste rigtigt. Linjen ejede man derefter og kunne sælge den videre. Hvem de mange penge i første omgang gik til, kan man kun gisne om. Forbrugere Selv om Brasiliens fattige fl ertal stadig betales en uhyrlig lav løn for deres arbejde, har de chance for at organisere deres liv. For elleve år siden åd infl ationen lønnen op på en uge, så de reelt var tvunget til at bruge den på udbetalingsdagen. De fattige er med andre ord på vej til at blive forbrugere. For dem er økonomisk stabilitet en betingelse for overhovedet at have et håb om at kunne tilbagelægge den lange vej ud af fattigdommen. Men det sker. Jeg har set landsbyer i de tyndeste peruanske luftlag blive tilsluttet civilisationen med en grusvej, der betød, at de med et kunne bringe deres varer til byen på en time på ladet af en vogn, hvor de tidligere skulle vandre i 18 timer. De græd, da jeg med en delegation af politikere og repræsentanter for FN’s udviklingsprogram, UNDP, i 1996 indviede vejen. Landsbyens borgmester græd, borgerne græd. De var så lykkelige, at også vi andre begyndte at græde. Der er håb.
TEMA Latinamerika er også en del af Sydinvests højrenteobligationsafdelinger Sydinvests investeringer i højrentelande er meget andet end Latinamerika, selvom regionen fortsat udgør en meget væsentlig andel. Vi har i dag ca. 37 % af vores investeringer i Latinamerika i Sydinvest HøjrenteLande, 32 % i Sydinvest HøjrenteLande Mix, og ca. 15 % i Sydinvest HøjrenteLande Valuta. Et marked opstår Markedet for højrentelandeobligationer opstod oprindeligt som et udspring af den latinamerikanske gældskrise i 1980’-erne. De latinamerikanske lande var dengang primært fi nansieret via banklån, hvoraf størstedelen kom fra amerikanske banker. For at løse gældsproblemerne blev en restruktureringsplan udtænkt og opkaldt efter den daværende amerikanske fi nansminister Nicholas Brady. De første såkaldte Brady obligationer blev udstedt i slutningen af 80’erne, og dermed blev det muligt for investorer verden over at investere i disse landes statsgæld. Økonomi Siden gældskrisen i 80’erne og de efterfølgende problemer i 90’erne har Latinamerika for langt de fl este landes vedkommende gennemgået en enorm forandring, såvel økonomisk som politisk. På den økonomiske front er landene gået fra hyperinfl ation i starten af 90´erne til en markant lavere infl ation i dag. Landene har også oplevet klare forbedringer på såvel statsbudgettet som betalingsbalancen, og væksten er blevet mere stabil, hvor man før så store udsving fra år til år. Alt dette har haft den positive konsekvens, at landenes udestående gæld i forhold til økonomiernes størrelse er blevet mindsket og nu er på et niveau, som en række vestlige lande kun kan drømme om. En afgørende faktor for denne fremragende udvikling har været et generelt positivt globalt miljø i form af lav rente, høj vækst, stigende international handel og stigende råvarepriser. Netop de stigende råvarepriser og den stigende internationale handel har været meget afgørende, da de latinamerikanske lande alle er råvareeksportører, enten i form af olie (Argentina, Colombia, Ecuador og Venezuela) eller metaller (Brasilien, Chile og Peru). Latinamerikas resultater er ikke kun kommet via favorable eksterne tilstande, men også gennem et omfattende reformarbejde og en langt mere ansvarlig økonomisk politik end tidligere. Politik Politisk er der også sket forbedringer i de fl este lande. De politiske miljøer er langt mere stabile end for blot 5-10 år siden. De fl este lande har, med enkelte undtagelser, gode demokratier og solide politiske institutioner. Den gennemgående trend på kontinentet i de seneste år har været en væsentlig venstredrejning ved de forskellige præsidentvalg. Denne venstredrejning har ikke udløst et ekstravagant overforbrug, som man kunne frygte, og som man har set tidligere i historien. Det bedste eksempel er Brasilien, hvor man frygtede alverdens problemer, hvis præsident Lula kom til magten. Faktum har været, at der næppe i nyere af porteføljemanager Lars Peter Nielsen, EM/CDO tid er blevet ført en mere ansvarlig økonomisk politik end under præsident Lula, efter han kom til magten i 2003. Når det er sagt, så er den politiske risiko stadig en meget væsentlig faktor i Latinamerika, dog mere for nogle lande end andre. Eksempelvis har Ecuador haft 4 præsidenter i løbet af de sidste 5 år, og den gennemsnitlige levetid for en fi nansminister er ca. 6 måneder! Udsigterne er positive for mulighedernes kontinent Vi ser positivt på fremtiden for Latinamerika. De globale faktorer forventes at understøtte regionen i de kommende år. Vi vurderer også, at der er politisk enighed om, at man er nødsaget til at føre en ansvarlig økonomisk politik – dog enkelte lande undtaget – hvorfor næste års lange række af præsidentvalg ikke bekymrer os væsentligt, selvom der utvivlsomt vil være politisk støj i valgkampene. Latinamerika er mulighedernes kontinent, som med fortsat reformarbejde, den rette økonomiske politik og politisk sammenhold kan gøre landene til en magtfaktor i den globale økonomi. Det vil vi udnytte og drage fordel af – både i Sydinvest HøjrenteLande, Sydinvest HøjrenteLande Mix og Sydinvest HøjrenteLande Valuta. HORISONT 11 11
Page 1 and 2: HORISONT Medlemsblad for Investerin
Page 3 and 4: Nye skatteregler Folketinget har ve
Page 5 and 6: Hvor kan du investere i Latinamerik
Page 7 and 8: opstår fl askehalse og forsinkelse
Page 9: sident. Økonomien var lukket udadt
Page 13 and 14: Investormøde i Svendborg Hvad er v
Page 15 and 16: Spørgsmål og svar - fra investorm
Page 17 and 18: som når du laver et eller andet ve
Page 19 and 20: Sådan gik det de fi nansielle mark
Page 21 and 22: have toppet. På trods af en markan
Page 23 and 24: Sådan gik det afdelingerne i 3. kv
Page 25 and 26: Investeringspolitik Investerer fort
Page 27 and 28: Investeringspolitik Investerer fort
Page 29 and 30: Investeringspolitik Investerer i ud
Page 31 and 32: Investeringspolitik Investerer prim
Page 33 and 34: Investeringspolitik Investerer i ku
Page 35 and 36: Investeringspolitik Investerer i b
Page 37 and 38: Investeringspolitik Investerer i f
Page 39 and 40: Investeringspolitik Investerer bred
Page 41 and 42: Investeringspolitik Investerer bred
Page 43 and 44: Investeringspolitik Afdelingen inve

Latinamerika - Investeringsforeningen Sydinvest International

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?