45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen
45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen
45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
22<br />
Barbara A. Wilson<br />
AF CHARLOTTE RINGSMOSE<br />
LEKTOR, PHD,<br />
INSTITUT FOR<br />
PÆDAGOGISK PSYKOLOGI,<br />
DPU, KØBENHAVN.<br />
Se Barbara Wilsons<br />
præsentation på:<br />
www.vfhj.dk/materialer/<br />
barbara_wilson/default.asp<br />
TEMADAG<br />
Mål til forhandling<br />
På temadagen arrangeret af<br />
Videnscenter for Hjerneskade og<br />
Dansk Neuropædagogisk Selskab<br />
(DaNS) i april gennemgik neuro-<br />
psykolog Barbara A. Wilson fra The<br />
Oliver Zangwill Centre, Cambridge,<br />
de seneste udviklinger inden for<br />
neuropsykologien.<br />
Tidligere var det læger, psykologer og terapeuter,<br />
der besluttede hvad patienten skulle opnå eller<br />
arbejde med i rehabiliteringen. “Now we negotiate<br />
goals” forklarede Barbara Wilson på temadagen og<br />
fortalte, hvordan der arbejdes med de kognitive og<br />
psyko-sociale vanskeligheder efter en hjerneskade<br />
på Oliver Zangwill Centret. Man forhandler sig<br />
frem til nogle meget præcise mål, som arbejdet i<br />
træningen sigter mod. Ud fra basislinjeprincippet<br />
(baseline) udarbejdes personens præstationer ved<br />
udgangspunktet og udviklingen følges herefter.<br />
Principperne i målfastsættelsen er, at patienten<br />
involveres, at der opstilles realistiske mål, at<br />
patientens adfærd beskrives, og at der fastsættes<br />
en deadline. Det skal være klart og tydeligt for<br />
enhver, der læser planen, hvilke mål der er sat,<br />
og hvad det er, der skal gøres. Det kan være mål,<br />
der involverer mange forskellige aktiviteter – også<br />
personens fritidsliv.<br />
Holistisk tilgang<br />
På Centret arbejder man endvidere ud fra en<br />
erkendelse af, at kognition, emotion og adfærd<br />
hænger sammen (holistisk tilgang). Alle patienter<br />
får gruppeundervisning om konsekvenser og følger<br />
af hjerneskaden.<br />
Barbara Wilson gav eksempler på nogle af de<br />
følelser og stemninger, der kan følge efter en<br />
skade. Et af dem handlede om en ung kvinde, der<br />
i en alder af 24 år blev hjerneskadet som følge af<br />
infektion i hjernestammen. Efter seks måneders bevidstløshed<br />
genvandt hun bevidstheden, men var<br />
meget fysisk handicappet og sad nu i kørestol. Den<br />
unge kvinde var på daværende tidspunkt særdeles<br />
vred og frustreret over den behandling, hun fik og<br />
endte med at skrige og bide. Efterfølgende viste en<br />
test, at hun på det mentale område scorede inden<br />
for normalområdet. Senere har hun givet udtryk for<br />
den kolossale betydning, det fik for hende, at hun<br />
var igennem en neuropsykologisk indsats. En indsats,<br />
der fik afgørende betydning for omgivelserne<br />
forståelse af hende.<br />
Rehabilitering på intensiv afdelingen<br />
En anden udvikling inden for rehabilitering er betydningen<br />
af, at man skal gå i gang med rehabliteringen<br />
allerede på intensivafdelingen. På Oliver<br />
Zangwill Centret har man udviklet undersøgelsesmetoder,<br />
der afdækker funktionsniveau hos personer<br />
med selv svære skader. Disse mennesker viser<br />
kun meget små forandringer, og der er reaktioner,<br />
som måske ikke opfanges, fordi de kun opstår hver<br />
fjerde time. Hvis man ikke leder efter eller undersøger<br />
for disse reaktioner, sker det, at ingen opdager<br />
dem, og at sygeplejerskerne konkluderer, at tilstanden<br />
er uforandret, selvom der er sket ændringer.<br />
Ligeledes har selv små forandringer stor betydning<br />
for motivationen hos alle de involverede omkring<br />
den skadede og for det videre forløb.<br />
Tiltagende brug af teknologiske hjælpemidler<br />
Barbara Wilson beskrev også, hvordan mulighederne<br />
i den nye teknologi integreres mere og mere<br />
i behandlingen af hjerneskadede. Hun gjorde dog<br />
samtidigt opmærksom på, at de personer, der ofte<br />
har mest brug for hjælp til hukommelsesrehabilitering,<br />
er dem, der har sværest ved at huske at bruge<br />
den nye teknologi.<br />
Behov for bred teoretisk basering<br />
Den primære ændring i løbet af de sidste 20 år er,<br />
ifølge Barbara Wilson, at mennesker med kognitive<br />
vanskeligheder som følge af en skade på hjernen<br />
sandsynligvis har flere kognitive problemer, end<br />
man tidligere registrerede. Fx opmærksomhed, hukommelse,<br />
eksekutive funktioner osv. I tilknytning<br />
hertil er der også problemer som ængstelse, depression,<br />
sociale vanskeligheder mv. Det er derfor<br />
ikke sandsynligt, at én model, teori eller forståelsesramme<br />
kan imødekomme alle vanskeligheder på<br />
én gang. Alle der mener at have fundet en bestemt<br />
rehabiliteringsmetode bør være bevidste om alle de<br />
andre måder, der findes.<br />
Samlet konkluderede Barbara Wilson, at rehabilitering<br />
kan hjælpe mennesker med at kompensere<br />
og klare sig mere effektivt i deres liv. Rehab’s worth<br />
doing, som hun sagde.