45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

Boganmeldelse
26
AF PIA LØVSCHAL NIELSEN,
ANTROPOLOG, MAG.ART.
BOGANMELDELSE
Livet med en hjerneskadet
– ti beretninger om at være pårørende
Dette er en bog om pårørende,
af pårørende og for pårørende
skriver forfatteren Julie Lindegaard.
Hun er selv pårørende
og har bedt ti personer fortælle,
hvilke tanker og erfaringer
de hver især har gjort sig ved
at være pårørende til en
person med hjerneskade.
Fortællerne er alle ægtefæller
eller kærester til en
person med hjerneskade,
syv kvinder og tre mænd
fra 35 til 65 år. Det er
disse beretninger, som
er bogens kerne.
Ud over de ti beretninger
har bogen
et forord og et efter-
skrift, hvor Julie Lindegaard
kort nævner, hvordan hun selv blev pårørende,
og at hun har samlet disse ti beretninger i håb
om, at de kan være en støtte for andre pårørende.
Bogen slutter med gode råd og information til pårørende,
den pårørendes omgangskreds og generelle
råd til alle.
Bogen er stærkt personlig. Det understreges af,
at der er et foto og et citat af fortælleren, hver
gang en ny beretning begynder. Alder, by og navn
nævnes også, ligesom tidspunktet for skaden.
Her er ingen anonymitet. Ikke alene træder den
pårørende frem, også personen med hjerneskaden
beskrives. Det fremgår ikke af bogen, hvor vidt den
skadede har indvilget i at træde frem på denne
måde. Beretningerne er således ærlige og åbne,
og der er mange stærke, kontante og præcise
udsagn, som vidner om, at disse pårørende har
gjort sig erfaringer, som har ført dem gennem en
personlig udvikling af særlig karakter. Og den er
værd at læse om.
En af bogens styrker er, at beretningerne er
bygget op omkring forskellige forløb fra 1989 til
2002. Derfor er de pårørendes erfaring af forskellig
længde. Dette er især interessant i forhold til en af
de gennemgående fælles erfaringer: At det tager tid
for pårørende at erkende præmisserne for det nye
samliv. Flere af de pårørende understreger, hvordan
de ikke forstod hjerneskadens følger for samlivet
på en dag, hverken som skadet eller pårørende. Tid
kan uddrages som en væsentlig faktor for erkendelse
i fortællingerne.
En interessant vinkel er, at voksne samlevere
sætter sig selv til side, når deres ægtefælle eller
kæreste får en hjerneskade – og hvilken pris denne
tilsidesættelse har. Et citat af en af de pårørende
udtrykker dette kontant og rammende: Jeg fortryder,
at jeg gik med listesko, for det kan man ikke
gøre et helt liv.
Endnu en interessant vinkel er de personlighedsforandringer
og rolleskift, som følger med. Traditionelt
tænker man dette i forhold til den skadede, og
dette beretter pårørende da også om, fx gennem
savnet af at kunne tale med hinanden som voksne
igen. Men man kan også uddrage af deres beretninger,
at erfaringerne igangsætter en udvikling, som
betyder, at de selv og deres rolle i familien ligeledes
forandrer sig. I det lys kan man pege på gensidige
personlighedforandringer og rolleskift.
Bogen er et væsentligt bidrag til et indblik i,
hvordan og hvor forskelligt det opleves at være pårørende
til en person med hjerneskade. Personligt
kunne jeg have tænkt mig en form for opsamling
på det fælles i disse unikke beretninger. Dette overlades
helt til læseren, og det er lidt ærgerligt, for
der tegner sig flere forskellige interessante vinkler,
udover de her nævnte. Forhåbentlig kan bogen give
lyst til at beskæftige sig mere med dette område i
fremtiden. Til trods for savnet af en bearbejdning,
vil jeg mene, at bogen, udover den gruppe, der
nævnes som dens målgruppe, også vil være interessant
at læse for personer, som arbejder professionelt
med personer med en hjerneskade.
Livet med en hjerneskadet
– ti beretninger om at være pårørende
af Julie Lindegaard
Turbine Forlaget 2004
Pris: Kr. 198 (vejl.)
158 sider.