45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

6 LÆRING AF PETER THYBO, FYSIOTERAPEUT, PD. ALM. PÆD. Motorisk genoptræning efter en hjerneskade – om motoriske læreprocesser med problemløsning som omdrejningspunkt En hjerneskade giver ofte problemer med motorikken. Det er med genoptræning heldigvis muligt i mange tilfælde at hæve funktionsniveauet igen. Men hvordan skal træningen tilrettelægges, så den bliver mest effektiv? Svarene skal findes i motorisk teori, hvor man i de senere år har fået megen ny viden om, hvordan man lærer med kroppen. Viden er noget, man både har i hovedet og kroppen. I hovedet lagres en viden, hvorom man kan tale med andre. Kroppen derimod har en viden om, hvordan man gør praktiske ting. Kroppens viden kaldes for tavs, da den er svær at beskrive for andre. Prøv f.eks. at forklare, hvordan du cykler eller binder et snørebånd. Kroppen har derimod ingen problemer med at demonstrere sin viden, når man binder sine snørebånd på få sekunder. En skade i hjernen kan ændre forudsætningerne for bevægelse radikalt. F.eks. lammelse, spasticitet, nedsat balance og koordineringsevne gør, at kroppen ikke længere spontant kan trække på sin oparbejdede tavse viden om, hvordan man gør ting. Kroppens viden må derfor igennem en justering, så personen med hjerneskade igen bliver selvhjulpen, så langt som det er fysisk muligt. Det kræver træning, men hvilke principper tilrettelægger fysio- og ergoterapeuter deres træning efter? For at nærme sig et svar, må man dykke ned i teorier om motorik som bl.a. handler om, hvordan mennesket lærer bevægelser. Bevægelse er en problemløsningsproces Kroppens tavse viden opbygges først og fremmest gennem erfaringer med bevægelse. Det begynder allerede med “fostergymnastik”, men erfaringerne tager dog for alvor fart efter fødslen, hvor stimulation og barnets nysgerrighed driver det ud i det ene bevægelseseksperiment efter det andet. Det er netop igennem eksperimenter, man lærer nye bevægelser, hvilket er et princip der gælder livet igennem. Et andet princip er, at man lærer at mestre en færdighed ved at gentage og gentage. I nyere motorisk teori opfattes alle bevægelser som en form for problemløsning: At tage jakken på, lave kaffe eller fodre guldfisken er alle eksempler på »problemer« der skal løses. Samtidig fremgår det, at der ligger et motiv foran bevægelsen; man vil altid noget med sine bevægelser. Hvis man er i en situation, man ikke har prøvet før, eller hvis forudsætningerne for bevægelse er blevet ændret efter en hjerneskade, må man prøve sig frem for derigennem at løse “problemet”. Et lærende samspil mellem feedforward og feedback Afprøvningen sker ikke uden omtanke, for man forsøger efter bedste evne at planlægge bevægelsen ud fra nogle forventninger, man har til bevægelsen. Forberedelsen til bevægelse kaldes også feedforward. Bevægelsen, der udføres, udløser straks sanseimpulser tilbage til hjernen, især fra synet som har travlt med at kontrollere bevægelser. Resultatet af den aktuelle bevægelse bliver sammenlignet med de forventninger, man sekundet før havde til selv samme bevægelse. Feedforward sammenlignes altså med feedback – og det er et vigtigt omdrejningspunkt i den motoriske læring. Fejler man, f.eks. ved at tage den tomme mælkekarton i stedet for den fulde, eller snuble op ad trappen, registreres det som en forskel mellem forventninger og resultat. I eksemplet med trappen kunne det dreje sig om, at man åbenbart ikke løfter det lammede ben så højt, som man troede, og man må prøve at gøre det anderledes, næste gang man møder trappen. Derfor er fejl vigtige, for det er dem man lærer igennem, så kroppen bliver klogere på sig selv og omverdenen. Det er også her fysio- og ergoterapeuter kommer ind i billedet. Motoriske læreprocesser Det er imidlertid ikke muligt for terapeuter at træne eller behandle nye motoriske mønstre ind i patienter, det er noget patienten selv må klare. Her er aktivitet og problemløsning en nødvendighed for at fremme de motoriske læreprocesser. Det er igen dynamikken mellem forventningen til bevægelsen og resultatet af bevægelsen, der opbygger nye motoriske mønstre. På den måde justeres kroppens tavse viden, så man atter bliver i stand til at gå op ad trappen uden at snuble, forudsat at man har de fysiske forudsætninger i orden.
Terapeutens arbejde er at tilrettelægge motoriske opgaver med indbygget problemløsning. Opgaverne skal passe til patientens niveau, og terapeuterne er blevet mere opmærksomme på værdien af at træne med aktiviteter, der giver mening for patienten. Man kalder det at være semantisk orienteret, hvilket betyder, at formålet med bevægelsen bør være tydeliggjort af situationen selv, og ikke gennem terapeutens instruktion. Ofte drejer det sig om træning, der har med dagligdagen at gøre, og gerne træning i patientens eget hjem. Det har to fordele: For det første får patienten nemmere ved at planlægge bevægelsen, dvs. give et fornuftigt feedforward, fordi problemløsningen tager afsæt i tidligere erfaringer med tilsvarende opgaver. For det andet motiverer meningsfuldheden patienten til at yde en ekstra indsats under træningen, idet motivation er den vigtige forudsætning for at lære noget. Den der arbejder, lærer Det er bedst, hvis terapeuten ikke blander sig for meget i patientens bevægelsesstrategier, imens problemløsningen står på. Efter et vist antal forsøg med en motorisk opgave, kan terapeuten derimod gå i dialog med patienten om, hvordan udførelsen evt. kan gøres mere hensigtsmæssig. Refleksion er ligeledes vigtig i alle læreprocesser. Det generelle princip bag læring er nådesløst enkelt: “Det er den, der arbejder, der lærer noget, og den der har lært noget er et forandret menneske” siger Steen Larsen, professor i pædagogik. Forandring gælder også i et neurologisk perspektiv, for læring af nye færdigheder (både intellektuelle og motoriske) er dels knyttet til en vækst af hjernecellernes udløbere kaldet dendritter og axoner samt nye forbindelser mellem cellerne. I visse tilfælde sker der også en neurogenese, dvs. dannelse af nye hjerneceller, noget forskere troede var en umulighed for blot få år tilbage 1) . Det er hjernens villighed til læring og fantastiske tilpasningsevne til nye situationer, der gør det muligt, at der kan ske fremskridt i genoptræningen. Samtidig har hjernen et indbygget princip om, at ville udføre bevægelseshandlinger så effektivt som “Kun gennem handling vinder livet i betydning” sagde H.C. Andersen. Den gamle digter vidste formodentlig ikke meget om motorik og hjerneforskning, men han havde fat i en afgørende pointe i forhold til genoptræning af personer med hjerneskade: Man lærer netop bedst igennem problemløsning og selvstændige handlinger. overhovedet muligt uanset omstændighederne. Det er netop de mekanismer, man forsøger at udnytte optimalt i genoptræningen, men det koster kræfter. For personen med hjerneskade er genoptræningen derfor en stor udfordring, der foregår i spændingsfeltet mellem vilje og vilkår, men belønningen og målet for anstrengelserne er at genvinde verden som mulighed. Litteraturhenvisning Fredens K. & Thybo P. Bevægelsesvidenskab på fysioterapiens præmisser. Danske Fysioterapeuter, 1997, nr. 16; 4 – 11. Gentile A. Skill Acquisition: Action, Movement and Neuromotor Processes. Ch. 3 in: Movement Science – Foundations for Physical Rehabilitation. Carr J. & Sherpherd R.B. (eds.). Butterworth & Heinemann, 1987. Mulder T. A process-Oriented Model of Human Motor Behavior: Toward a Theory-Based Rehabilitation Approach. Physical Therapy, vol. 71, no. 2, 1991; 157 – 164. Mulder T. & Hochstenbach J. Motor control and learning: Implications for neurological rehabilitation. Ch. 11 in: Handbook of Neurological Rehabilitation, 2. ed. Psychology Press, New York, 2003. Mulder T., Zijlstra W. & Geurts A. Assesment of Motor Recovery and Decline. Gait and Posture, 16, Elsevier Science, 2002; 198 – 210. Thybo P. Kroppen i livet og livet i kroppen. Danske Fysioterapeuter, 1996, nr. 21; 4 – 9. Thybo P. & Fredens K. Den terapeutiske tanke – Nye roller i den fysioterapeutiske praksis. Danske Fysioterapeuter, 1998, nr. 21; 4 – 10. Kontakt Peter Thybo Sundhedscentret Frisenborgparken Frisenborgparken 26 7430 Ikast Tlf. 99 60 01 06 E-mail: peter-thybo@post.tele.dk www.peterthybo.dk 1 Gazzaniga M.S. Ivry R.B. Mangun G.R.: Cognitive Neuroscience – The biology of mind (2. ed.). W.W. Norton & Company, New York, 2002. LÆRING 7
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Der står viden bag en kvalificeret
Page 5: Verden set gennem et teleskop. Hvem
Page 9 and 10: Det nytter ikke, at man påtager si
Page 11 and 12: neuropædagogikken. Det betyder, at
Page 13 and 14: af gruppeaktiviteter. På Hammel Ne
Page 15 and 16: med brugerøjne afslører de ikke,
Page 17 and 18: formåen gruppen med høj tro på e
Page 19 and 20: Stærke sider Svage sider Tillidsfu
Page 21 and 22: Set gennem en anden optik ser situa
Page 23 and 24: Kan han ikke ringe tilbage, når af
Page 25 and 26: menholdes og underkastes en kritisk
Page 27 and 28: Børn der er anderledes - Hjernens
Page 29 and 30: Videnscenteret • Overgangen melle
Page 31 and 32: Når et barn i Vejle Amt indlægges

45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?