45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

22 Barbara A. Wilson AF CHARLOTTE RINGSMOSE LEKTOR, PHD, INSTITUT FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGI, DPU, KØBENHAVN. Se Barbara Wilsons præsentation på: www.vfhj.dk/materialer/ barbara_wilson/default.asp TEMADAG Mål til forhandling På temadagen arrangeret af Videnscenter for Hjerneskade og Dansk Neuropædagogisk Selskab (DaNS) i april gennemgik neuro- psykolog Barbara A. Wilson fra The Oliver Zangwill Centre, Cambridge, de seneste udviklinger inden for neuropsykologien. Tidligere var det læger, psykologer og terapeuter, der besluttede hvad patienten skulle opnå eller arbejde med i rehabiliteringen. “Now we negotiate goals” forklarede Barbara Wilson på temadagen og fortalte, hvordan der arbejdes med de kognitive og psyko-sociale vanskeligheder efter en hjerneskade på Oliver Zangwill Centret. Man forhandler sig frem til nogle meget præcise mål, som arbejdet i træningen sigter mod. Ud fra basislinjeprincippet (baseline) udarbejdes personens præstationer ved udgangspunktet og udviklingen følges herefter. Principperne i målfastsættelsen er, at patienten involveres, at der opstilles realistiske mål, at patientens adfærd beskrives, og at der fastsættes en deadline. Det skal være klart og tydeligt for enhver, der læser planen, hvilke mål der er sat, og hvad det er, der skal gøres. Det kan være mål, der involverer mange forskellige aktiviteter – også personens fritidsliv. Holistisk tilgang På Centret arbejder man endvidere ud fra en erkendelse af, at kognition, emotion og adfærd hænger sammen (holistisk tilgang). Alle patienter får gruppeundervisning om konsekvenser og følger af hjerneskaden. Barbara Wilson gav eksempler på nogle af de følelser og stemninger, der kan følge efter en skade. Et af dem handlede om en ung kvinde, der i en alder af 24 år blev hjerneskadet som følge af infektion i hjernestammen. Efter seks måneders bevidstløshed genvandt hun bevidstheden, men var meget fysisk handicappet og sad nu i kørestol. Den unge kvinde var på daværende tidspunkt særdeles vred og frustreret over den behandling, hun fik og endte med at skrige og bide. Efterfølgende viste en test, at hun på det mentale område scorede inden for normalområdet. Senere har hun givet udtryk for den kolossale betydning, det fik for hende, at hun var igennem en neuropsykologisk indsats. En indsats, der fik afgørende betydning for omgivelserne forståelse af hende. Rehabilitering på intensiv afdelingen En anden udvikling inden for rehabilitering er betydningen af, at man skal gå i gang med rehabliteringen allerede på intensivafdelingen. På Oliver Zangwill Centret har man udviklet undersøgelsesmetoder, der afdækker funktionsniveau hos personer med selv svære skader. Disse mennesker viser kun meget små forandringer, og der er reaktioner, som måske ikke opfanges, fordi de kun opstår hver fjerde time. Hvis man ikke leder efter eller undersøger for disse reaktioner, sker det, at ingen opdager dem, og at sygeplejerskerne konkluderer, at tilstanden er uforandret, selvom der er sket ændringer. Ligeledes har selv små forandringer stor betydning for motivationen hos alle de involverede omkring den skadede og for det videre forløb. Tiltagende brug af teknologiske hjælpemidler Barbara Wilson beskrev også, hvordan mulighederne i den nye teknologi integreres mere og mere i behandlingen af hjerneskadede. Hun gjorde dog samtidigt opmærksom på, at de personer, der ofte har mest brug for hjælp til hukommelsesrehabilitering, er dem, der har sværest ved at huske at bruge den nye teknologi. Behov for bred teoretisk basering Den primære ændring i løbet af de sidste 20 år er, ifølge Barbara Wilson, at mennesker med kognitive vanskeligheder som følge af en skade på hjernen sandsynligvis har flere kognitive problemer, end man tidligere registrerede. Fx opmærksomhed, hukommelse, eksekutive funktioner osv. I tilknytning hertil er der også problemer som ængstelse, depression, sociale vanskeligheder mv. Det er derfor ikke sandsynligt, at én model, teori eller forståelsesramme kan imødekomme alle vanskeligheder på én gang. Alle der mener at have fundet en bestemt rehabiliteringsmetode bør være bevidste om alle de andre måder, der findes. Samlet konkluderede Barbara Wilson, at rehabilitering kan hjælpe mennesker med at kompensere og klare sig mere effektivt i deres liv. Rehab’s worth doing, som hun sagde.
Kan han ikke ringe tilbage, når afasien er ovre? HjerneSagen har set nærmere på de henvendelser, som foreningens telefonrådgivning har modtaget. Og der tegner sig et billede af, at apopleksiramte og pårørende mangler basal rådgivning og støtte, og at den offentlige sektor med god ret kan gøre sig mere umage. “...så ringede kommunens ergoterapeut og spurgte efter min mand. Jeg forklarede hende, at han ikke kunne komme til telefonen, fordi har han en svær afasi. Så sagde hun: Nå! Men kan du så ikke bede ham om at ringe tilbage, når det er ovre?” Citatet stammer fra en kvinde, der ringede til HjerneSagen for at diskutere sin mands sag og er et af de mere groteske eksempler, som HjerneSagen er blevet præsenteret for. Mange af opkaldene til HjerneSagen viser, at en del af de kommunale sagsbehandlere ikke har en grundlæggende indsigt i apopleksi og de deraf følgende særlige behov og vanskeligheder. Det betyder, at mange ikke får den nødvendige hjælp. Undersøgelsen viser også, at amterne svigter en del patienter, som desværre lidt for ofte bliver udskrevet uden en plan for genoptræning. Især tre områder har fyldt i samtalerne: Genoptræning Omkring hver syvende har oplevet problemer i forbindelse med genoptræning. Omfanget af genoptræningen opleves som utilstrækkelig, og de fleste peger på, at varigheden af genoptræningen er for kort. Mere end en tredjedel fortæller, at sygehuset ikke har en plan for optræning efter udskrivelsen. Midt i undersøgelsesperioden kom der ny lovgivning, som fastslog sygehusenes pligt til at udfærdige genoptræningsplaner for alle med behov efter udskrivning. Men mængden af henvendelser fra ramte og pårørende, som efterlyser genoptræningsplaner, er ikke faldet i omfang efter lovens ikrafttræden. Noget tyder på, at loven endnu ikke virker efter hensigten. Taleundervisning Godt 13 procent af samtalerne har handlet om problemer i forbindelse med taleundervisningen. Hver femte udskrives uden tilbud om undervisning og uden oplysning om, hvor man kan henvende sig. Andre oplyser, at de ikke fik tilbudt undervisning, fordi der ifølge afdelingens personale ikke er ressourcer til det. Ligesom med genoptræning afvises en del mennesker med begrundelsen, at de ikke er motiverede. Det sociale område Den resterende tredjedel af henvendelserne har i store træk handlet om manglende tillid til den kommunale rådgivning og om frustrationer over manglende forståelse og viden om apopleksi hos de kommunale sagsbehandlere. Undersøgelsen viser en tydelig tendens til, at mange apopleksiramte og pårørende kun får den nødvendige støtte, når de selv gør en indsats for den. På et mere overordnet plan virker det påfaldende, at indsatsen ikke er mere stringent. Apopleksi regnes for Danmarks dyreste sygdom, når udgifterne i sundhedsvæsenet og den sociale sektor lægges sammen. Meget taler for, at en mere markant indsats på optræningsområdet vil betyde, at færre mennesker bliver bragt i en situation, hvor de har behov for sociale ydelser. Fakta Denne artikel er forkortet redaktionen. Hele artiklen kan læses i HjerneSagens blad: HjerneSagen 11. årgang nr. 2. AF BIRGITTE TJØRNEBJERG, SOCIALRÅDGIVER, HJERNESAGEN. • Projekt “Vidensindsamling og analyse af henvendelser til HjerneSagens telefonrådgivning” er foregået fra 1. september 2000 til 31. august 2003. I den periode er alle henvendelser til HjerneSagens telefonrådgivning blevet registreret og analyseret. • Undersøgelsen omfatter 1148 rådgivningssamtaler. Alle samtaler er noteret i anonym form. Der er ikke registreret navne og adresser på de personer, som har henvendt sig. Hovedformålet har været at undersøge henvendelsesårsagerne. • Undersøgelsens resultater er beskrevet i en rapport, som kan læses på: www.hjernesagen.dk Eller på www.vfhj.dk/projekter/detaljer/filer/P4/Sidste rapport.pdf?OpenDocument • Projektet er støttet af Socialministeriets satspuljemidler. Opgørelse over indholdet i henvendelserne Taleundervisning 13,3% Støttende samtaler 7,4% Rdg. sociale forhold 26,5% Opl. sociale forhold 13,0% Oplysning Apopleksi 16,1% Fysisk træning 14,6% Behandlerfagligt 4,5% Andet 4,5% RÅDGIVNING 23
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Der står viden bag en kvalificeret
Page 5 and 6: Verden set gennem et teleskop. Hvem
Page 7 and 8: Terapeutens arbejde er at tilrettel
Page 9 and 10: Det nytter ikke, at man påtager si
Page 11 and 12: neuropædagogikken. Det betyder, at
Page 13 and 14: af gruppeaktiviteter. På Hammel Ne
Page 15 and 16: med brugerøjne afslører de ikke,
Page 17 and 18: formåen gruppen med høj tro på e
Page 19 and 20: Stærke sider Svage sider Tillidsfu
Page 21: Set gennem en anden optik ser situa
Page 25 and 26: menholdes og underkastes en kritisk
Page 27 and 28: Børn der er anderledes - Hjernens
Page 29 and 30: Videnscenteret • Overgangen melle
Page 31 and 32: Når et barn i Vejle Amt indlægges

45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?