PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

’ Lønsystemet skulle øge medarbejdernes motivation og effektivitet. Men det er totalt mislykkedes, fordi de fleste har følt det som et stort lønbureaukrati og et lotteri, som de ikke kunne regne med at få noget ud af. FLEMMING IBSEN, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet ganske glimrende, og man har ved fælles engagement fra arbejdsgivere og lønmodtagere virkelig givet sig i kast med projektet. Nogle steder har det været blokerende, at der ikke har været mere at forhandle om. Og helt andre steder er man næsten ikke kommet i gang med projektet,« siger Kjeld Hansen. Han indrømmer, det har været et problem, at nogle kommuner ikke har brugt de penge til løntillæg, som meningen var ved de centrale forhandlinger. Men han mener også, at den tøvende eller meget skeptiske holdning fra nogle af de fag- God start er ingen garanti for succes Overenskomstforhandlingerne i det offentlige har fået en god begyndelse, men kan stadig blive vanskelige. Lønmodtagerne insisterer på at reformere Ny Løn. Arbejdsgiverne holder fast i lokale løntillæg. Lærerne kan blive sorteper. LØNKAMP Det nuværende lønsystem Ny Løn skal ikke være en spændetrøje, som alle offentligt ansatte skal tvinges i. Der skal være plads til væsentligt forskellige lønsystemer til de vidt forskellige personalegrupper. Nogle grupper – specielt akademikerne og HK’erne – kan godt leve med noget, der minder meget om Ny Løn i dag, mens mange grupper – med lærerne og sygeplejerskerne i spidsen – vil tilbage til noget, der ligner det gamle anciennitetssystem med flere centralt fastsatte løntrin. Et opgør med Ny Løn i den hidtidige ensrettede form er med andre ord et hovedkrav for lønmodtagerne ved de forhandlinger om overenskomst, der er i gang for de cirka 820.000 offentligt ansatte. Arbejdsgiverne holder derimod lige så stædigt fast i, at en endnu større del af løndannelsen skal foregå lokalt i den enkelte kommune/amt eller på den enkelte arbejdsplads, som det sker gennem Ny Løn. Derfor kan det blive særdeles vanskeligt at nå frem til et forlig med de grupper af lønmodtagerne, der er mest kritiske over for lokal løndannelse. Det begyndte ellers overraskende godt, da lønmodtagernes store forhandlingsorganisation KTO mødtes med amter og kommuner til det første centrale møde fredag den 3. december. Her tog forhandlerne fusen på de iagttagere og journalister, der havde talt og skrevet om næsten umulige forhandlinger, ved at indgå et delforlig om lønstigninger i 2005: Alle ansatte stiger nu et 10 UGEBREVET <strong>A4</strong> lige organisationer har givet projektet en hård begyndelse. Og han mener, at toppen af fagforbundene har haft svært ved at acceptere, at de skulle afgive forhandlingsmagt til de lokale folk. »Når man sætter sådan et stort skib som Ny Løn i søen uden ret meget olie på tanken og ret mange folk på broen, må man acceptere, at skibet sejler langsomt og måske også indimellem støder på grund,« siger Kjeld Hansen. ■ Af Søren Kudahl, sku@lo.dk Læs hele Flemming Ibsens notat på www.ugebreveta4.dk løntrin, hvilket svarer til cirka 4.000 kroner om året, ligesom kvinder fremover får fuldt pensionsbidrag under hele barselsorloven. Sundhedskartellet er dog ikke en del af forliget. Delforliget skal først og fremmest ses som forhandlernes signal til hinanden og offentligheden om, at de er indstillet på at nå et forlig. Det kan stadig blive særdeles vanskeligt at få enderne til at mødes mellem arbejdsgiverne og alle lønmodtagergrupper. Som det fremgår af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsens notat for <strong>A4</strong> på www.ugebreveta4.dk, ser det dog relativt lyst ud på to områder: ■ Når finansminister Thor Pedersen (V) i begyndelsen af januar tager hul på de egentlige forhandlinger med de statsansattes topforhandler Peter Waldorff, kan de formentlig relativt hurtigt nå et forlig. De statsansatte satser først og fremmest på lønstigninger og har ikke de store problemer med Ny Løn. I staten bliver der ikke ved de centrale forhandlinger afsat penge til lokale løntillæg. Det er op til de enkelte arbejdspladser at finde penge til løntillæg i budgetterne. ■ Forlig er også inden for rækkevidde mellem amter/kommuner og en række enkeltorganisationer inden for KTO. Det gælder HK/Kommunal, pædagogerne, socialrådgiverne, akademikerne og formentlig også Forbundet af Offentligt Ansatte. Disse organisationer hører ikke til dem, der vil have de aller-
mest fundamentale ændringer af Ny Løn. Arbejdsgiverne bliver under alle omstændigheder nødt til at finde en model for, hvordan man kan garantere, at de midler, som skal bruges til lokale løntillæg, rent faktisk bliver udbetalt i de enkelte kommuner og amter. I dag sker det nemlig langt fra altid. Det er et generelt krav fra forbundene, og arbejdsgiverne har da også signaleret, at der skal findes en løsning. Dermed stiller lønmodtagerne sig dog ikke tilfredse. De forlanger også, at hvis der afsættes centrale midler til lokale forhandlinger, skal de aftalte procenter gå til den specifikke faggruppe – og ikke kunne gives til andre grupper, som arbejdsgiverne hellere vil tilgodese. Lønmodtagerne vil også have flere centralt aftalte kriterier for, hvordan tillæg gives, så det sker mere retfærdigt. Amter og kommuner har meldt ud, at de er parate til at forhandle om forskellige – men ikke for mange – modeller af lokal løndannelse, så den samme model ikke skal tvinges ned over alle lønmodtagergrupper. Men det ændrer ikke ved, at det bliver svært at nå en løsning med især lærerne, som oven i købet også skal nå til enighed med kommunerne om en omstridt ny arbejdstidsaftale. Mindre vanskeligt bliver det ikke at nå et forlig med de 11 sundhedsorganisationer i Sundhedskartellet, der forud for denne overenskomstrunde er trådt ud af KTO-samarbejdet. Sundhedskartellet med sygeplejerskerne i spidsen vil både have fundamentale ændringer af lønsystemet og satser benhårdt på markante lønstigninger, som de har efterspurgt i årevis, og som forventningerne til derfor er store i medlemskredsen. Flemming Ibsen peger i sit notat på tre muli- Oversigt over overenskomstforhandlinger Staten Amter og kommuner Lønmodtagere 160.000 ansatte. Største grupper: HK'ere, lærere på fri- og efterskoler, politibetjente og jurister/økonomer 660.000 ansatte. Største grupper: Ældreplejen, HK’ere, lærere, sygeplejersker og pædagoger ge scenarier for forhandlingerne, hvoraf mellemscenariet er det mest sandsynlige: Fredsscenariet Et hurtigt forlig på statens område lægger det økonomiske niveau for amter og kommuner. Forlig med alle KTO-organisationer, inden Sundhedskartellet til slut kommer i hus. Stort jaflertal ved de efterfølgende urafstemninger. Sammenbrudsscenariet Et hurtigt forlig på statens område lægger det økonomiske niveau for amter og kommuner. Der indgås forlig med en række KTO-organisationer, men sammenbrud på folkeskoleområdet og få andre områder. Sundhedskartellets forhandlinger bryder også sammen. Forligsinstitutionen udarbejder et samlet mæglingsforslag, der sendes til urafstemning, selv om lærerne og Sundhedskartellet ikke støtter det. Mæglingsforslaget vedtages med et snævert flertal eller forkastes efter en tæt afstemning, og der udbryder konflikt. Den varer to-tre uger, inden politikerne griber ind. Mellemscenariet Et hurtigt forlig på statens område lægger det økonomiske niveau for amter og kommuner. Der indgås en række forlig på KTO-området, men lærernes forhandlinger bryder sammen. Efter hårde forhandlinger indgås der forlig på sundhedskartellet. Forligsinstitutionen udarbejder et samlet mæglingsforslag på baggrund af de indgåede forlig, som kun folkeskolelærerne er imod. Mæglingsforslaget stemmes hjem ved urafstemningerne til stor frustration for lærerne. Den nuværende overenskomst udløber 1. april, og en ny skal derfor være forhandlet på plads inden udgangen af februar. ■ Af Søren Kudahl, sku@lo.dk Lønmodtagernes organisering Lønmodtagernes topforhandlere Forhandler gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) De enkelte forbund forhandler selvstændigt. Derudover fælles forhandlinger gennem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og Sundhedskartellet Peter Waldorf, formand for HK/Stat, og politiforbundets formand Tommy Agerskov Thomsen FOA-formand Dennis Kristensen, lærernes formand Anders Bondo Christensen, gymnasielærernes formand Gorm Leschly og sygeplejerskernes formand Connie Kruckow 13 · DECEMBER 2004 11 Arbejdsgivernes topforhandlere Væsentligste emner Finansminister Thor Pedersen og Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike Herlev-borgmester Kjeld Hansen for kommunerne og Hans Jørgen Holm, amtsborgmester i Vestsjællands Amt, for amterne Lønstigningens størrelse Ændringer af Ny Løn og lønstigningens størrelse
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: NYHEDER I Tulip-sag skal afgøres
Page 5 and 6: GLOBALISERING I Får misbrug af me
Page 7 and 8: set og hørt. Amerikanske virksomhe
Page 9: uretfærdigt for de berørte kommun
Page 13 and 14: tricht diskutere den omfattende ana
Page 15 and 16: LEDER I Af Bent Winther, redaktør,
Page 17 and 18: hed, velstand og videreudvikling i
Page 19 and 20: sandsynligt at de vil søge til Eur
Page 21 and 22: Han mener, at Tyrkiet bør optages
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 13

PDF - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?