PDF - Ugebrevet A4

NETNYT I
DANSK UDDANNELSE BEDRE
END MEDBRAGT – WWW.DST.DK
Indvandrernes muligheder for at
begå sig på det danske arbejdsmarked
er betydeligt bedre,
hvis de har taget en uddannelse
i Danmark, end hvis de har en
medbragt uddannelse. Erhvervsfrekvensen
for ikke-vestlige indvandrere
med dansk videregående
uddannelse er på 84 procent,
mens den kun er på 53
procent for personer med en tilsvarende
medbragt uddannelse.
OFFENTLIGE KONTORFOLK
STRESSRAMTE – WWW.HK.DK
På Stressklinikken i Skodsborg
diagnosticerer man oftere administrative
HK’ere fra det offentlige
med det alvorlige stressbetingede
udbrændthedssyndrom
end andre personalegrupper.
Selv om kun 10 procent af
patienterne kommer fra det
offentlige, er 21 ud af de 50
patienter, der har fået stillet
diagnosen udbrændthed,
administrative HK’ere fra
offentlige arbejdspladser.
EU-FALD I NYE AIDS-TILFÆLDE –
WWW.EU.INT/COMM/EUROSTAT
Der blev i 2003 rapporteret
6.441 nye AIDS-tilfælde i EU –
en nedgang på 24 procent i forhold
til året før. Tallet er faldet
konstant siden 1994, da der
blev diagnosticeret mere end
25.000 nye tilfælde. Faldet
skyldes i høj grad bedre behandlingsmuligheder
for hivsmittede,
for opgørelsen viser
samtidig, at antallet af nye hivtilfælde
stiger.
DYRERE FOLKESKOLE UDEN
RESULTATER – WWW.DA.DK
Den danske folkeskoles middelmådige
resultater i international
sammenhæng skyldes ikke årelang
økonomisk udsultning,
konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening
på baggrund af tal
fra Danmarks Statistik. De seneste
10 år er de årlige udgifter
til danske børns skolegang vokset
med 15 milliarder kroner.
De store børneårgange i
90’erne forklarer en del af væksten,
men vækst i udgifterne
per elev står for mere end 9 ud
af de 15 milliarder.
NYHEDER I
på, at nok skal alder og anciennitet indgå som
et hensyn, når staten afskediger medarbejdere.
Men reglerne fra det private arbejdsmarked om,
at der skal lægges afgørende vægt på alder og
anciennitet, gælder ikke i staten.
»Dermed er ældre statsansatte og kommunalt
ansatte dårligere stillet end privat ansatte medarbejdere
på DA/LO-området. Her er praksis, at
der skal tages særlige hensyn til medarbejdere,
der er fyldt 50 år, og som har været på virksomheden
i mere end 25 år. Og det er arbejdsgive-
Tyrkisk EU-medlemskab
presser danske regler
Danmarks skrappe regler for familiesammenføring bliver svære at opretholde, når Tyrkiet
kommer i EU, påpeger eksperter. Vi slækker ikke på udlændingepolitikken, siger Venstre. Resultatet
kan blive endnu en dansk særaftale i EU.
UDVIDELSE Den stramme danske udlændingepolitik
er på kollisionskurs med udvidelsen af
EU. Når Tyrkiet bliver medlem af EU, skal tyrkere
behandles på linje med alle andre EU-borgere.
Og det kan blive en bombe under de danske
regler om familiesammenføring, der er skrappere
end i de fleste andre EU-lande.
De danske regler betyder, at unge skal være
over 24 år og have mere tilknytning til Danmark
end til et andet land, hvis en ægtefælle uden for
EU skal til Danmark. En regel, der blandt andet er
indført for at dæmme op for arrangerede ægteskaber
blandt unge med anden etnisk baggrund.
»Når Tyrkiet bliver medlem af EU, kan disse
regler ikke håndhæves over for tyrkere i Danmark.
De er blevet EU-borgere og vil nyde de
samme rettigheder som franskmænd og svenskere,
og sådan vil det være fra dag ét,«, siger
Hans Kornø Rasmussen forfatter og demograf.
Vurderingen deles af en ekspert i EU-ret:
»Hvis Tyrkiet bliver fuldgyldige EU-medlemmer,
er det rigtigt, at man ikke kan håndhæve de
danske regler over for tyrkere, der gør brug af
EU’s regler om fri bevægelighed. Man kan naturligvis
lave en særregel for tyrkere, men hvis
Danmark står alene med problemet, kan det blive
politisk svært at få igennem,« siger lektor
Morten Broberg fra Københavns Universitet.
Embedsmænd i centraladministrationen arbejder
på højtryk for at finde en løsning op til denne
4 UGEBREVET A4
ren, der skal bevise, at dette hensyn er taget ved
udvælgelsen,« mener Peter Waldorff.
Opmændene lagde til grund for kendelsen, at
en anden afgørelse ville stride mod den forvaltningsretlige
forpligtelse til at vælge de medarbejdere,
som bedst kan undværes, når en offentlig
arbejdsgiver skal skære ned. Peter Waldorff
respekterer afgørelsen, men er skuffet over, at
hans ældre medlemmer ikke har samme beskyttelse
som kollegerne i det private. ■
Af NET-Redaktionen
uges EU-topmøde, som efter alt at dømme beslutter
at begynde forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab.
Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, peger
på, at et tyrkisk EU-medlemskab ligger mange år
ud i fremtiden. Til den tid kan også andre lande
have ændret deres regler for familiesammenføring.
Der er stor interesse for den stramme danske
linje, understreger han.
Jens Rohde vil dog ikke udelukke, at en dansk
særaftale kan komme på tale:
»Vi slækker ikke på udlændingepolitikken. I
sidste ende skal alle lande være enige, før Tyrkiet
kan optages. Der kommer mange spørgsmål i
slutfasen, og vi skal nok finde en løsning, hvis
det er et problem til den tid,« siger Jens Rohde.
Mange eksperter vurderer, at Tyrkiet er i EU
allerede om ti år, men ifølge Venstres politiske
ordfører vil det tage betydeligt længere tid:
»Det er et helt andet Tyrkiet, der til sin tid bliver
medlem af EU. Tyrkiet skal ikke bare overholde
menneskerettighederne, men også leve
op til økonomiske og andre krav fra EU. Forhandlinger
om optagelse betyder, at de bliver
tvunget ind i en omfattende udvikling, og vi ser
ikke Tyrkiet i EU før om 15-20 år. Et tyrkisk EUmedlemskab
udløser mange spørgsmål, men af
sikkerhedspolitiske grunde vil jeg advare imod,
at vi skubber dem fra os,« siger Jens Rohde. ■
Af Lars Olsen, lars@lo.dk, og Noa Redington, noa@lo.dk