12.09.2013 Views

PDF - Ugebrevet A4

PDF - Ugebrevet A4

PDF - Ugebrevet A4

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

LEDER I Af Bent Winther, redaktør, bwi@lo.dk

Prisen for fri konkurrence

Lønmodtagerne kunne få betydeligt bedre pension, hvis de fik lov til at

placere deres penge i den omkostningsbillige pensionsfond ATP. De dyre

private pensionsinstitutter raser ved tanken og kræver ATP »demonteret«.

OPSPARING Pengeinstitutter og pensionskasser har for længst kastet sig ud i

en charmeoffensiv om de mange milliarder, der om få uger frit kan flyttes ud

af ATP. Det drejer sig om de cirka 43 milliarder kroner, som danskerne siden

1998 har sparet op i Særlig Pension, SP.

Men institutterne skal ikke glæde sig for tidligt. Næppe mange af dem, der

studerer de rå afkast, vil finde det tillokkende at flytte pengene fra ATP, som i

dag har de absolut laveste administrationsomkostninger. Hvor meget man til

sin tid får udbetalt i pension, afhænger i høj grad af, hvor stor en procentdel af

opsparingen forvalterne af ens penge har beregnet til administration. Og især

de privatejede institutter bruger mange penge på at kunne tilbyde avancerede

individuelle opsparingsordninger og ikke mindst markedsføring af dem.

Det har naturligt rejst kravet, om lønmodtagerne skal have mulighed for at

placere sparepengene der, hvor afkastet er størst. Det må man nemlig ikke i

dag. Fra 1. januar kan man tage sine SP-penge ud af ATP, men ikke sætte penge

ind. Men alene risikoen for, at pensionskunderne skulle få lov til at placere deres

milliarder i den mest lukrative ordning, har fået formand for Finansrådet

og administrerende direktør i Danske Bank Peter Straarup op af stolen. På Finansrådets

årsmøde for nylig krævede han, at man »demonterer« både ATP og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Straarups mest indlysende motiv til angrebet på ATP er simpel griskhed.

Milliarderne fra Danmarks største pensionsfond skal helst flyde ind på konti i

private ordninger og ikke den modsatte vej. Lovbestemte obligatoriske ordninger

som ATP hører ikke hjemme i en fri markedsøkonomi, mener Straarup.

Det ligner noget, man kun kender fra det gamle Sovjetunionen.

Men hvis vi kan få en tryggere alderdom ved at spare op i ATP, så skal man

vel have lov til det – Sovjetunionen eller ej? Hvem skal politikerne tage mest

hensyn til? Den enkelte pensionskunde eller Straarups fornemmelse for fri

markedsøkonomi? Mennesket eller systemet?

En vigtig årsag til ATP’s lave omkostninger er netop, at opsparingen er obligatorisk

og dækker samtlige lønmodtagere. Derved kan omkostningerne

presses helt i bund. Spørgsmålet er altså ideologisk. Den obligatoriske ordning

er billigst og fri konkurrence dyrest. Hvor mange tusind kroner i tabt pension

er opsparerne villige til at betale for et frit marked? ATP koster årligt den enkelte

pensionssparer 22 kroner eller 0,05 procent af formuen i administration.

Imens Danica, som er en del af Danske Bank, eksempelvis koster 1.270 kroner

eller 0,72 procent, viser en et år gammel undersøgelse på baggrund af branchens

egne tal. I løbet af 40 år betyder de høje omkostninger i den dyreste

ordning en halvering af formuen i forhold til den billigste.

Når ATP kan forvalte pengene 10-20 gange billigere end bankerne, så er

det svært at argumentere for, at lønmodtageren ikke må placere sine penge

der. Til gengæld kan bankerne og de private pensionsinstitutter få lov til at slås

om de kunder, som ønsker meget avancerede, individuelle investeringsordninger.

13 · DECEMBER 2004 15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!