PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

I Store europæiske forskelle i livslang læring Hun advarer om, at det vil give bagslag på længere sigt at fortsætte de seneste års nedskæringer på erhvervs- og efteruddannelserne. LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger mener, at livslang læring og gode erhvervsuddannelser bør være en central bygge - sten i en fremsynet national innovationsstrategi. »Politikere og analytikere har alt for enøjet fokus på akademisk arbejdskraft og glemmer, at samfundet ikke kan klare sig i den globale konkurrence uden en erhvervsfaglig velkvalificeret arbejdsstyrke. Jeg håber, at de EU-ministre, der skal deltage i den hollandske konference i denne uge, har læst skriften på væggen, så vi i fremtiden ser politikere over alt i Europa prioritere erhvervs- og efteruddannelse højere end i dag,« siger Tine Aurvig-Huggenberger. Hun anerkender, at EU-kommissionen har de rigtige målsætninger, men beklager, at mange nationale regeringer ikke tager dem alvorligt. Ifølge den europæiske rapport ligger danske erhvervs- og efteruddannelser i front, mens lan- Europæerne skal deltage langt mere i livslang læring via efteruddannelse, hvis EU skal klare sig i den nye globale arbejdsdeling, hvor industrijob flytter ud, mens vidensintensive job forbliver i Europa. EU’s ambition er derfor, at i snit 12,5 procent af arbejdsstyrken i år 2010 svarer ja, hvis de bliver spurgt, om de inden for de seneste fire uger har deltaget i efteruddannelse. Det kunne 8,5 procent af lønmodtagerne i de 15 gamle EU-lande i 2002, viser en undersøgelse. I de nye EU-lande var tallet 5. Danmark ligger langt over målsætningen på 12,5 procent, men i mange EU-lande vil den kræve store investeringer i nye skoler og undervisningssystemer. I procent 15 gamle EU-lande 10 nye EU-lande Samtlige EU-lande England Finland Danmark Sverige Holland Irland Luxembourg Østrig Belgien Tyskland Spanien Italien Portugal Frankrig Grækenland Slovenien Slovakiet Letland Tjekkiet Estland Malta Polen Cypern Litauen Ungarn 2,9 2,7 1,2 5,0 8,0 7,7 7,7 7,5 6,5 5,8 5,0 4,6 5,9 5,2 4,4 4,3 3,7 3,3 3,2 de som Italien, Grækenland, Portugal og flertallet 8,5 9,1 9,0 8,2 0 5 10 15 20 25 14 UGEBREVET <strong>A4</strong> 18,9 18,4 18,4 16,4 Kilde »Achieving the Lisbon goal: the contribution of VET«, rapport til EU-kommissionen, december 2004. 22,3 af de østeuropæiske lande halter bagefter. Ifølge Hanne Shapiro må den pæne danske placering ikke blive en sovepude for den danske regering. »Outsourcing af job, globaliseringens udfordringer og ny teknologi stiller hele tiden nye krav til omstilling ikke bare i erhvervslivet, men også i uddannelserne. Nogle erhvervsuddannelser er lidt metaltrætte, og de skal laves om, mens der på andre felter er brug for helt nye uddannelser. Vi skal være fremme i skoene, og det kræver, at arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet løbende sætter sig sammen og evaluerer med det formål at sætte nyt i gang og gøre det bedre,« siger Hanne Shapiro. Fælles valuta for kompetencer Forskerne anbefaler de europæiske undervisningsministre, at der skabes et fælleseuropæisk system, hvor lønmodtagere kan få vurderet deres faglige kompetencer, så de kan bruges i andre EU-lande. De europæiske erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser er alt for forskellige til, at harmonisering overhovedet kan komme på tale, understreger forskerne i rapporten. Men de tilføjer, at der er akut behov for at få en form for europæisk »mobilitetspas«, hvor man har fælles metoder til at vurdere faglige kompetencer, som de nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter kan vælge at bruge. Med stigende internationalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed på tværs af EU’s landegrænser er det påkrævet, at fok med erhvervsuddannelser også kan få bogført deres kompetencer, så de kan være til nytte i andre lande. »Hvis man ønsker mobilitet på det europæiske arbejdsmarked, er det vigtigt, at vi får en fælles valuta for kompetencer, både når de erhverves på en uddannelsesinstitution eller ved læring på arbejdspladsen,« siger Hanne Shapiro. Den holdning bakker Dansk Arbejdsgiverforening, DA, op om. Uddannelseskonsulent i DA, Simon Nedergaard Holm, der deltager i Maastricht-konferencen, kalder det »fornuftigt«, at der skabes et fælleseuropæisk system for anerkendelse af faglige kompetencer: »Det kan blive til gavn for både arbejdstagere og virksomheder i Europa og vil også kunne fremme mobiliteten. Derfor bakker DA op omkring gensidig anerkendelse af kompetencer og det såkaldte europas,« siger han. ■ Af Gitte Redder, gre@lo.dk
LEDER I Af Bent Winther, redaktør, bwi@lo.dk Prisen for fri konkurrence Lønmodtagerne kunne få betydeligt bedre pension, hvis de fik lov til at placere deres penge i den omkostningsbillige pensionsfond ATP. De dyre private pensionsinstitutter raser ved tanken og kræver ATP »demonteret«. OPSPARING Pengeinstitutter og pensionskasser har for længst kastet sig ud i en charmeoffensiv om de mange milliarder, der om få uger frit kan flyttes ud af ATP. Det drejer sig om de cirka 43 milliarder kroner, som danskerne siden 1998 har sparet op i Særlig Pension, SP. Men institutterne skal ikke glæde sig for tidligt. Næppe mange af dem, der studerer de rå afkast, vil finde det tillokkende at flytte pengene fra ATP, som i dag har de absolut laveste administrationsomkostninger. Hvor meget man til sin tid får udbetalt i pension, afhænger i høj grad af, hvor stor en procentdel af opsparingen forvalterne af ens penge har beregnet til administration. Og især de privatejede institutter bruger mange penge på at kunne tilbyde avancerede individuelle opsparingsordninger og ikke mindst markedsføring af dem. Det har naturligt rejst kravet, om lønmodtagerne skal have mulighed for at placere sparepengene der, hvor afkastet er størst. Det må man nemlig ikke i dag. Fra 1. januar kan man tage sine SP-penge ud af ATP, men ikke sætte penge ind. Men alene risikoen for, at pensionskunderne skulle få lov til at placere deres milliarder i den mest lukrative ordning, har fået formand for Finansrådet og administrerende direktør i Danske Bank Peter Straarup op af stolen. På Finansrådets årsmøde for nylig krævede han, at man »demonterer« både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Straarups mest indlysende motiv til angrebet på ATP er simpel griskhed. Milliarderne fra Danmarks største pensionsfond skal helst flyde ind på konti i private ordninger og ikke den modsatte vej. Lovbestemte obligatoriske ordninger som ATP hører ikke hjemme i en fri markedsøkonomi, mener Straarup. Det ligner noget, man kun kender fra det gamle Sovjetunionen. Men hvis vi kan få en tryggere alderdom ved at spare op i ATP, så skal man vel have lov til det – Sovjetunionen eller ej? Hvem skal politikerne tage mest hensyn til? Den enkelte pensionskunde eller Straarups fornemmelse for fri markedsøkonomi? Mennesket eller systemet? En vigtig årsag til ATP’s lave omkostninger er netop, at opsparingen er obligatorisk og dækker samtlige lønmodtagere. Derved kan omkostningerne presses helt i bund. Spørgsmålet er altså ideologisk. Den obligatoriske ordning er billigst og fri konkurrence dyrest. Hvor mange tusind kroner i tabt pension er opsparerne villige til at betale for et frit marked? ATP koster årligt den enkelte pensionssparer 22 kroner eller 0,05 procent af formuen i administration. Imens Danica, som er en del af Danske Bank, eksempelvis koster 1.270 kroner eller 0,72 procent, viser en et år gammel undersøgelse på baggrund af branchens egne tal. I løbet af 40 år betyder de høje omkostninger i den dyreste ordning en halvering af formuen i forhold til den billigste. Når ATP kan forvalte pengene 10-20 gange billigere end bankerne, så er det svært at argumentere for, at lønmodtageren ikke må placere sine penge der. Til gengæld kan bankerne og de private pensionsinstitutter få lov til at slås om de kunder, som ønsker meget avancerede, individuelle investeringsordninger. ■ 13 · DECEMBER 2004 15
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: NYHEDER I Tulip-sag skal afgøres
Page 5 and 6: GLOBALISERING I Får misbrug af me
Page 7 and 8: set og hørt. Amerikanske virksomhe
Page 9 and 10: uretfærdigt for de berørte kommun
Page 11 and 12: mest fundamentale ændringer af Ny
Page 13: tricht diskutere den omfattende ana
Page 17 and 18: hed, velstand og videreudvikling i
Page 19 and 20: sandsynligt at de vil søge til Eur
Page 21 and 22: Han mener, at Tyrkiet bør optages
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 13

PDF - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?