PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

I Foto Kim Agersten, Polfoto KOMPETENCER I Nyskabelser kommer fra gulvet Erhvervs- og efteruddannelserne skal styrkes, hvis Danmark og Europa skal klare sig i den stigende internationale konkurrence om arbejdspladserne. Lønmodtagere med en god erhvervsuddannelse, der løbende kommer på kurser, sikrer nemlig »innovation fra gulvet«, og ifølge ny europæisk forskning skaber det millioner af arbejdspladser. FORNYELSE Giv en mand en god erhvervsuddannelse som tømrer, elektriker eller mejerist, og han vil få et godt job. Giv ham løbende kurser og efteruddannelse inden for hans fagområde, og han vil med stor sandsynlighed på et tidspunkt i sit arbejdsliv bidrage til nye måder at organisere arbejdet på, udvikle allerede eksisterende produkter eller opfinde nye. Mange fagligt dygtige lønmodtagere skaber nemlig »innovation fra gulvet«. Alligevel overses erhvervsuddannelsernes betydning ofte i den politiske debat om, hvordan Danmark og resten af EU skal klare sig i globaliseringen. Det fastslås i en ny omfattende rapport til EU-kommissionen om erhvervsuddannelsernes bidrag til Lissabon-processen, der har som mål at gøre EU til førende videnregion i 2010. Centerchef på Teknologisk Institut, Hanne Shapiro, der har været med til at udarbejde det såkaldte Maastricht-studie, beklager, at erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelsernes betydning aldrig sættes på dagsordenen. »Mange lønmodtagere med en erhvervsfaglig baggrund opsamler en unik viden i deres daglige arbejde, og de er konstant med til at forbedre produkter og skabe innovation. Alligevel er der 12 UGEBREVET <strong>A4</strong> ensidigt fokus på toppen, når vi diskuterer innovationsstrategi,« siger Hanne Shapiro. Hun beklager, at det igen og igen fremstår, som om det alene er folk med akademiske uddannelser og folk på direktionsgangene, der skal sikre innovation i Danmark. »Faktum er, at erhvervsuddannelserne forsømmes af både politikere og erhvervsliv, og at ambitionen om et »innovationsdanmark« ikke kan indfries uden høj kvalitet i erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelserne. Med den erhvervsstruktur vi har i Danmark, er det en katastrofe for fremtidens velfærdssamfund ikke at satse på livslang læring« mener Hanne Shapiro. EU skal opruste Samme konklusioner er at finde i den nye rapport, der præsenteres over de næste tre dage på en stor konference i Maastricht i Holland om erhvervsuddannelsernes bidrag til Lissabon-strategien med målsætningen om, at Europa skal blive den førende vidensregion i verden – og dermed også være sikret beskæftigelse og velfærd. Beskæftigelses- og undervisningsministre fra de 25 EU-lande, topembedsmænd og arbejdsmarkedets parter skal på konferencen i Maas-
tricht diskutere den omfattende analyse og beslutte, hvordan EU skal tackle udfordringerne. I den såkaldte Københavneraftale, der blev indgået under det danske EU-formandskab i 2002, blev der taget initiativ til et større europæisk samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelsessystemet. Med den omfattende analyse i hænderne skal EU-ministrene nu beslutte, hvordan man kommer videre. Fra Danmark deltager undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) samt repræsentanter fra både Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen i den hollandske konference. Ulla Tørnæs skal lede en workshop på konferencen, ligesom hun skal komme med en politisk erklæring om, hvordan de enkelte EU-lande kan gøre det bedre, hvad angår erhvervsog efteruddannelserne. Blandt konklusionerne i rapporten er: ■ Der er kolossale forskelle mellem EU-landenes erhvervsuddannelsessystemer og europæiske lønmodtageres muligheder for at komme på betalt efteruddannelse. ■ En håndfuld lande, nemlig England, Finland, Danmark, Sverige og Holland, udmærker sig ved, at flertallet af lønmodtagere hyppigt kommer på efteruddannelse. ■ Blandt de gamle EU-lande får Italien, Frankrig, Grækenland og Portugal dumpekarakter, når det gælder indsatsen for at sende lønmodtagere på skolebænken. ■ De nye EU-lande i Østeuropa har et stort efterslæb på voksenuddannelsesområdet. Især Polen, Ungarn og Litauen trænger til store investeringer i arbejdsmarkedsuddannelser. ■ Jo mere uddannelse, jo større chance har lønmodtagerne for varig beskæftigelse. I samtlige EU-lande har ufaglærte og kort uddannede størst risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet og blive marginaliseret. Derfor er det både samfundsøkonomisk og menneskeligt en god investering at satse på bedre erhvervsuddannelser og mere efteruddannelse. ■ En europæisk lønmodtager med høj uddannelse har seks gange større chance for at komme på efteruddannelse end en ufaglært eller kortuddannet. ■ Erhvervsuddannelser og livslang læring er springbræt til erhvervsmæssig fornyelse og udvikling. Kombinationen af fagteknologisk og praktisk indsigt i produktion, proces og markedsvilkår danner grundlag for en vedvarende, men ofte overset innovation og dermed vækst i erhvervsliv og beskæftigelse. ■ I de fleste lande ses der en »markedsgørelse« af efteruddannelsesindsatsen, og det har negative konsekvenser. Virksomhederne satser på at uddanne kernearbejdskraften, og derfor sendes ældre, kortuddannede og den voksende gruppe af løst ansatte ikke på kurser i samme omfang som tidligere. For alle grupper betyder det en øget risiko for marginalisering, og for arbejdsmarkedet betyder det en mindre fleksibilitet. Stedmoderlig behandling I lyset af, hvor velanskrevne de danske erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelser er ude i verden, undrer det centerchef på Teknologisk Institut Hanne Shapiro, at den borgerlige regering behandler erhvervsuddannelserne stedmoderligt. »Hverken Erhvervsministeriets tænketank, Erhvervsrådet eller den mediepolitiske debat har sat fokus på erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelsernes betydning for Danmarks konkurrenceevne. Endnu mere forunderligt er det, når man tager den danske erhvervsstruktur i betragtning, fordi den kendetegnes ved mange små og mellemstore virksomheder, der netop har sin styrke i produktudvikling fra gulvet,« fastslår Hanne Shapiro. Hun vurderer, at det er umuligt at skabe et højteknologisk Danmark med fuld beskæftigelse uden at medtænke erhvervsuddannelsessystemet. »Det er et problem, at man ikke anerkender værdien af erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Så kan politikerne langsomt udhule bevillingerne til erhvervsog voksenuddannelser i en misforstået tro på, at det kun er større forskerbevillinger til universiteterne, der skaber innovation,« siger Hanne Shapiro. I Uddannelse er vejen til job Jo mere uddannelse, jo bedre chance for varig beskæftigelse. I hele Europa har ufaglærte og kort uddannede størst risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Derfor skal der bruges flere ressourcer på erhvervsuddannelser og livslang læring, anbefaler en ny rapport til EU- kommissionen. Danmark Tyskland England EU 15 EU 25 Ufaglærte eller kortuddannede 61,6 50,1 55,3 55,7 54,2 Mellemlange uddannelser 79,8 69,8 81,2 74,2 72,6 Beskæftigelsesgraden i procent af danskere mellem 25 og 64 år efter uddannelsesbaggrund i 2003. Kilde »Achieving the Lisbon Goal: The contribution of VET«, rapport til Europa-kommissionen, december 2004. 13 · DECEMBER 2004 13 Lange uddannelser 85,0 83,0 88,1 84,0 84,0
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: NYHEDER I Tulip-sag skal afgøres
Page 5 and 6: GLOBALISERING I Får misbrug af me
Page 7 and 8: set og hørt. Amerikanske virksomhe
Page 9 and 10: uretfærdigt for de berørte kommun
Page 11: mest fundamentale ændringer af Ny
Page 15 and 16: LEDER I Af Bent Winther, redaktør,
Page 17 and 18: hed, velstand og videreudvikling i
Page 19 and 20: sandsynligt at de vil søge til Eur
Page 21 and 22: Han mener, at Tyrkiet bør optages
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 13

PDF - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?