PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

’ Den, der betegner medbestemmelse som en historisk fejl, har ikke begrebet, at demokrati, frihed, velstand og videreudvikling i det moderne samfund har forrang for blind virksomhedsøkonomisk tænkning. DIETMAR HEXEL, ledende medlem i tysk LO MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER I Tyske arbejdsgivere vil af med ansattes indflydelse De ansatte i store tyske virksomheder sidder på halvdelen af pladserne i bestyrelserne. Skadeligt, mener arbejdsgiverne, der kræver en lovændring. Nej, siger fagforeningerne. Medbestemmelsen fremmer tværtimod samarbejdet i virksomhederne. MEDBESTEMMELSE Tyske virksomheder er pålagt en ekstra byrde i konkurrencen med udenlandske virksomheder, mener de tyske arbejdsgiverorganisationer BDI og BDA. De har derfor blæst til angreb mod en lov, der siden 1976 har sikret ansatte og fagforeninger op mod halvdelen af pladserne i større virksomheders bestyrelser. »At fagforeningsfolk sidder på reserverede pladser, fatter jeg ikke. For udenlandske investorer er det ubegribeligt, at fagforeningsrepræsentanter er med til at bestemme en virksomheds fremtid,« erklærede Michael Rogowski, formand for industriens arbejdsgiverforbund BDI, for nylig. Rogowski kalder den tyske ret til medbestemmelse for en »historisk fejltagelse« og peger på alle de skadevirkninger, den medfører: Langsom beslutningsgang, skræmte udenlandske investorer og vanskeliggjorte fusioner med udenlandske virksomheder. Desuden mener han, at produktionen fordyres, fordi en stor del af bestyrelsen kun har de ansattes interesser for øje – ikke virksomhedens. Personligt kender han flere tilfælde, hvor en bestyrelse gav efter for de ansattes krav blot for at få fred. »Vi vil kort sagt reducere de ansattes medbestemmelse og bevare den i en konkurrencedygtig form,« erklærede Rogowski og advarede: »Jeg håber, at fagforeningerne reagerer differentieret og er til at tale med. Ellers vandrer koncernerne til udlandet.« Michael Rogowskis angreb blev fulgt af en erklæring fra BDI og BDA med forslag til ændringer: ■ Færre medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne – ja, måske bør disse fjernes helt fra bestyrelsen og i stedet sidde i en særlig rådgivningsgruppe uden direkte indflydelse. ■ Virksomhederne skal selv afgøre, hvordan bestyrelsen sammensættes, og hvor mange medarbejderrepræsentanter der skal sidde i den. Kun hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, skal lovgiverne fastsætte et minimum. 16 UGEBREVET <strong>A4</strong> Som loven er i dag, er de ansatte sikret en høj grad af indflydelse på deres arbejdsplads: ■ I den såkaldte montan-industri, der omfatter kul og jern, sammensættes bestyrelserne af lige dele repræsentanter for lønmodtagere og aktionærer. Dertil kommer en politisk udnævnt repræsentant. Cirka 40 virksomheder er underlagt denne regel. ■ Virksomheder med flere end 2.000 ansatte er sammensat af lige dele medarbejder- og aktionærrepræsentanter. Aktionærerne udpeger formanden, der har to stemmer. Denne regel omfatter 763 virksomheder. ■ I virksomheder med mellem 500 og 2.000 ansatte udpeger medarbejderne hvert tredje medlem af bestyrelsen. Denne regel gælder for omkring 4.000 virksomheder. ■ I alt beklæder repræsentanterne fra fagforeningerne omkring 1.700 pladser i tyske bestyrelser. De ansatte har 4.000 pladser. ■ Medarbejderrepræsentanterne afgiver hovedparten af deres bestyrelseshonorarer til en stiftelse, der blandt andet støtter arbejdsmarkedsforskning og kurser for bestyrelsesmedlemmer. Den tyske ordning er enestående. I Østrig har medarbejderne hver tredje plads, i Danmark ret til hver tredje plads i virksomheder med over 35 ansatte, i Sverige et par pladser, og i Frankrig har medarbejderne ikke stemmeret i bestyrelserne. Behov for reform De tyske arbejdsgiveres krav om at tilnærme medbestemmelsen til de øvrige EU-lande har udløst heftig diskussion. Fagforeningerne roser loven for at sikre konsensus i erhvervslivet. Medbestemmelsen hjælper til at formidle vigtige budskaber mellem ledelse og lønmodtagere – og er en af grundene til, at Tyskland har meget få strejker, lyder argumenterne. »Den, der betegner medbestemmelse som en historisk fejl, har ikke begrebet, at demokrati, fri-
hed, velstand og videreudvikling i det moderne samfund har forrang for blind virksomhedsøkonomisk tænkning,« siger Dietmar Hexel, der er ledende medlem i DGB – tysk LO – og har siddet i Alstom-koncernens bestyrelse siden 2002. »Medbestemmelsen bidrager også til høj produktivitet og motivation hos de ansatte. Med sine udsagn skader industriformanden Tyskland som erhvervsadresse,« mener Dietmar Hexel. Helt blind for et behov for reform er DGB dog ikke. Fejlene ligger bare et andet sted. DGB kritiserer blandt andet, at fallerede direktører ikke sjældent forfremmes til bestyrelsesformænd for de selskaber, de selv har kørt i sænk. Desuden rekrutterer aktionærerne deres repræsentanter fra en forholdsvis lille gruppe erhvervsfolk, der til gengæld sidder i et imponerende antal bestyrelser. DGB ønsker, at forfremmelsen af direktører stopper, og at hver enkelt kun må bestride tre bestyrelsesposter. Udlændinge ikke skræmt Fagforeningerne står ikke alene med deres forsvar. De får opbakning fra førende erhvervsledere, blandt dem Jürgen Schrempp, administrerende direktør hos Daimler-Chrysler, og Utz Claassen, chef for energiselskabet EnBW. »Kritikken af medbestemmelsen kommer ofte fra folk uden nogen udlandserfaring,« siger Utz Claassen, der peger på, at EnBW ikke havde klaret de senere års omstrukturering uden medarbejderrepræsentanterne. Det giver arbejdsgiverforbundet ikke meget for og mener, at disse positive holdninger til medbestemmelsen alene skyldes, at lederne ønsker at bevare et godt klima i deres egen bestyrelse. At medbestemmelsen virkelig ødelægger udenlandske investorers lyst til at producere i Tyskland, er lederen af det amerikanske handelskammer i Frankfurt am Main, Dierk Müller, uenig i. Når amerikanske investorer opgiver at placere deres penge i Tyskland, skyldes det snarere den komplicerede erhvervsjura, bureaukratiet, lønudgifterne og skatten, forklarer han: »Mange er irriterede over medbestemmelsen, men den er med sikkerhed ikke grunden til, at der ikke investeres her.« Dierk Müllers synspunkter understøttes af flere undersøgelser. En af de ivrigste fortalere for medbestemmelse er Frank Bsirske, formand for landets største fagforening Verdi, der organiserer ansatte i serviceerhverv. »Når mennesker skaber værdier og får virksomhedens formue til at vokse, har de også krav på at få indflydelse,« siger han. Men ironisk nok leverede netop Bsirske for to år siden argumentet for, hvorfor netop fagforeningsfolk ikke bør sidde i bestyrelser: Som Verdi-formand opfordrede han til strejker i lufthavnene i Frankfurt og München. Strejkerne betød blandt andet, at Lufthansa måtte aflyse 360 flyafgange og mistede et millionbeløb. Samme Frank Bsirske var næstformand i Lufthansas bestyrelse og var egentlig forpligtet til at arbejde for selskabets vel. Efterfølgende forsøgte aktionærerne at smide Bsirske ud af bestyrelsen, men han blev reddet af medarbejdernes repræsentanter og sidder fortsat som næstformand. Rent juridisk gjorde Frank Bsirske dog intet forkert. Forfatningsdomstolen afgjorde i 1979, at medbestemmelse og tilhørsforholdet til en fagforening ikke står i modstrid med hinanden. Tradition fra krigen Den tyske medbestemmelse skriver sig tilbage til Første Verdenskrig. Efter Tysklands hurtige sejre kørte fronten fast, og generalerne i hærledelsen indså, at krigen nu skulle afgøres af produktionen. For at sikre forsyningen af materiel gav generalerne fagforeningerne indflydelse. Da krigen var slut, og landet truet af opløsning, sikrede fabriksejerne sig støtte hos fagforeningerne ved at give dem indflydelse i virksomhederne. Det samme gentog sig efter Anden Verdenskrig, da kansler Adenauer gav medindflydelse i kul- og stålindustrien. I 1976 udvidede den socialdemokratisk-liberale regering ordningen til at omfatte alle større virksomheder. Arbejdsgiverformand Hans Martin Schleyer advarede dengang forgæves imod »faren for fagforeningernes magtovertagelse i erhvervsliv, samfund og i sidste ende staten«. Det skete ikke, men hvordan det vil gå den tyske medbestemmelse i fremtiden er uvist. Diskussionen synes kørt fast. Iagttagere forventer, at valget 2006 bliver afgørende. Kommer den konservativ-liberale opposition til magten, vil der ske indskrænkninger, mens den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder vil holde fast ved den nuværende form. »Tyskland er ikke blevet svækket af medbestemmelsen, men stærkere,« siger han. ■ Af Torsten Weper, freelancejournalist 13 · DECEMBER 2004 17
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: NYHEDER I Tulip-sag skal afgøres
Page 5 and 6: GLOBALISERING I Får misbrug af me
Page 7 and 8: set og hørt. Amerikanske virksomhe
Page 9 and 10: uretfærdigt for de berørte kommun
Page 11 and 12: mest fundamentale ændringer af Ny
Page 13 and 14: tricht diskutere den omfattende ana
Page 15: LEDER I Af Bent Winther, redaktør,
Page 19 and 20: sandsynligt at de vil søge til Eur
Page 21 and 22: Han mener, at Tyrkiet bør optages
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 13

PDF - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?