TEMA: iSlamiSK FinanS Danske Bank, Nordea og Jyske Bank oplever ikke den store efterspørgsel på islamiske bankprodukter. De tilbyder kunderne en rentefri indlånskonto, men er afventende over for at udbyde et sharialån, et såkaldt rentefrit lån 34 Finans januar 2008 InGen GuldGruBe I danmark Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk
Et marked, der vokser med 10-15 procent om året. Sådan vurderer det britiske finanstilsyn markedet for islamisk finans. Herhjemme har hverken Finanstilsynet eller Finansrådet undersøgt markedet for bankprodukter, som opererer uden renter og dermed er ”rene” i forhold til Koranens forskrifter. Renter er nemlig strengt forbudt ifølge Koranen, hvor renter er spekulation i andres ulykke. I Danmark er godt fire procent af befolkningen muslimer. Den danske imam Abdul Wahid Pedersen er en af de knap 200.000 danske muslimer. Han leder fredagsbønnen på Ydre Nørrebro og har igennem sit faglige og personlige netværk indblik i den muslimske verden i Danmark. Ifølge ham er det langt fra alle muslimer, som er økonomisk religiøse. ”Muslimer er meget forskellige. For dem, som er meget troende, og for hvem troen er en del af deres liv, er det problematisk, at man hele tiden arbejder med en økonomi, der baserer sig på renter. Men jeg tror, størstedelen af muslimerne herhjemme er mindre opmærksomme på den økonomiske religiøsitet. De ved måske godt, at de ikke må arbejde med “folk Ved godt, at det er moralsk rigtigt at haVe eN islamisk baNkkoNto. meN det moralske aspekt bliVer ofte oVerskygget af, at maN som forbruger tæNker, hVor får jeg mest ud af at haVe miN opspariNg ” Johan Fischer renter, men går ikke så meget op i det. De er i stedet mere religiøse omkring det tilbedelsesmæssige og passer deres bønner og disponerer i stedet deres økonomi i forhold til de muligheder, der er i det danske samfund,”, fortæller Abdul Wahid Pedersen. Begrænset efterspørgsel i danmark For et par år siden lavede Jyske Bank en vurdering af markedet for islamiske bankprodukter i Danmark, herunder rentefrie lån, de såkaldte sharia-lån, eller halallån, som nogle også ynder at kalde dem. Banken kom dengang frem til, at det ikke ville blive en rentabel forretning at investere i. Det potentielle kundegrundlag stod ikke mål med de ekstraomkostninger, det ville give banken i form af investeringer i ekstra it-system, uddannelse af medarbejdere og et usikkert kundegrundlag. ”Udgiften var for stor i forhold til potentialet. Det var alt for dyrt at lave et helt nyt bogførings- og kontosystem om. Vi laver renteberegninger hver eneste dag på mange transaktioner, og hvis vi skulle indføre rentefri sharialån, kræver det et helt nyt it-system, som vi skulle håndtere sammen med det nuværende kontosystem”, fortæller Henrik Møller Nielsen, som er afdelingsdirektør i bankprodukter hos Jyske Bank. I banken oplever man ikke den store efterspørgsel på rentefri bankprodukter blandt sine kunder. Samme udmelding kommer fra de to største banker herhjemme, Danske Bank og Nordea. ”Vi lytter hele tiden til kunderne og har en god fornemmelse for de produkter, der er efterspørgsel på. Vi har mange kunder med anden etnisk baggrund, men oplever ikke den store efterspørgsel på rentefrie bankprodukter. Vi udbyder derfor ikke den type produkter og har heller ingen på tegnebrættet i øjeblikket”, forklarer Claus Christensen, pressechef i Nordea. Beskeden er den samme fra Danske Bank. ”Vi oplever ikke en vanvittig stor efterspørgsel på islamiske bankprodukter. Så vi er meget afventende over for det. Men det er et emne, der lejlighedsvis kommer op at vende. Vi vurderer ikke, at forretningspotentialet i dag er så stort”, siger Henrik Menck, afdelingschef i Business Development i Danske Bank. Johan Fischer, som forsker i islam og islamisk forbrugskultur på Roskilde Universitetscenter, har ikke undersøgt markedet for islamisk bankvæsen i Danmark, men han vurderer det ikke umiddelbart til at være en guldgrube: ”Danmark er lidt bagefter med halal-varer og islamisk bankvæsen. En del af forklaringen er nok, at antallet af muslimer i Danmark er relativt begrænset, og der derfor ikke rigtig er det store marked for denne type af varer og tjenester”. tilbud om tyrkisk bankrådgivning Selvom de danske banker ikke planlægger foreløbigt at ud byde rentefrie lån, er de opmærksomme på gruppen af folk ➼ Finans januar 2008 35