Download PDF - Finansforbundet

amt af 

ludomani 

Sygelig trang til at spille poker og andre 

spil på internettet koster flere ansatte 

i finanssektoren jobbet 

læs side 10 

Finansforbundets magasin nr. 1, 2008

FSP Pension ønsker alle et godt nytår 

I 2007 har vi passet og plejet din pension 

– resultatet er 6 % i depotrente 

Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer 

FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn 

for dig som kunde hos FSP Pension. 

FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen 

aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen 

tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig 

og vores andre kunder til gode. 

I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du 

kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores 

løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din 

fremtid, det handler om! 

Godt nytår og velkommen til 2008 – uanset om du er 

kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det. 

Læs mere om fordelene på www. fsp.dk

nyheder Bankrådgivere er i høj kurs 

leder Kundetilfredsheden med bankrådgivere skal endnu højere op 

Besat af gambling Bankmand gamblede for tusindvis af kroner 

5 skarpe Poul Nyrup Rasmussen om kapitalfonde 

er det normalt at søge rådgivning hos sin fagforening? Rapport fra landsretten 

Globalt Mobil-banking vinder frem i Afrika 

Tusind års kamp for tryghed Ny bog om forsikringshistorie 

læserbrev Klage over beregning af pension 

flere tillidsmænd skal i bestyrelserne Det styrker medarbejderne 

spørgehjørnet Plejeorlov til pasning af døende 

feriehuse Bestil din sommerferiebolig nu 

medlemsservice Guide til bedre jobsøgning 

medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger 

medlemsservice FTF-A's kontingent- og dagpengesatser 

finansjob Få gode og gratis råd om din karriere 

16 

enGlIsh 

Is my BesT 

Tusindvis af danske finansfolk taler 

engelsk på deres arbejdsplads 

Café-sTIl Trækker 

kunder TIl Banken 

20 

Reportage fra Jyske Banks afdeling i 

Esbjerg, som har fordoblet kundetilvæksten 

det seneste år. 

28-37 

04 

07 

10 

24 

26 

38 

40 

44 

46 

48 

49 

56 

57 

59 

61 

indhold 

Tema: 

IslamIsk fInans 

Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah, som tilbyder tusindvis af danske 

muslimer mulighed for at optage boliglån uden at betale renter. 

Finans januar 2008 3

Foto: Scanpix 

4 Finans januar 2008 

Nyheder Banker 

europamesTre I pensIon 

En ny rapport fra European Pensions Barometer 2007 viser, at Danmark 

er det land i EU, som står bedst rustet til fremtidens udfordringer, 

hvor en stadig større del af befolkningen bliver pensionister. 

Danmarks placering som nummer et skyldes i høj grad, at langt de 

fleste danskere har en arbejdsmarkedspension, hvor de sammen med 

bidrag fra arbejdsgiveren selv sparer op til deres pension. 

I gennemsnit har danskerne 75 procent af deres lønindkomst at 

leve for, når de går på pension. Det er markant over EU-gennemsnittet, 

hvor tallet er 58,7 procent. Danmarks topplacering er dog i risiko 

for at smuldre, hvis ikke den danske velfærdsreform bliver gennemført 

effektivt, og pensionsalderen bliver justeret, påpeger rapporten. 

Danmark og de øvrige EU-lande er i undersøgelsen blevet sammenlignet 

på parametrene: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, 

levestandarden for pensionister, der kun har pension fra det offentlige, 

landets offentlige udgifter til pension nu og fremover samt befolkningssammensætning. 

(Kilde: European Pensions Barometer 2006, Aon Consulting) 

BaG 

ny penGeTank 

En ny forening under Finansrådet 

har oprettet et privat beredskab, 

der skal træde til med penge, hvis 

en bank er nødlidende. Det nye 

tiltag er en konsekvens af ændrede 

EU-regler, der har sat en stopper 

for en tidligere model, der betød, 

at staten kunne gå ind og yde 

hjælp. Navnet på foreningen bliver 

Det Private Beredskab til Afvikling 

af Nødlidende Banker, Sparekasser 

og andelskasser og får en garanti 

fra bankerne på 750 millioner 

kroner om året med mulighed 

for en udvidelse til det dobbelte. 

få syGedaGe 

Danske finansansattes sygefravær 

er i bund i sammenligning 

med finansansatte fra Sverige, 

Norge og Finland. Sygefraværet er 

på ca. 2,5 procent af arbejdstiden, 

mens Norge har et sygefravær, 

der er dobbelt så højt ifølge Nordisk 

Bank Statistik fra 2006. 

rekordlav ledIGhedom ToBak 

Ledigheden rasler ned i finanssektoren. Ifølge den nyeste opgørelse fra 

FTF-A, som er a-kasse for Finansforbundets medlemmer, var blot 193 

mænd og 446 kvinder berørt af ledighed 1. oktober 2007. Det er 16 

procent færre end 1. august 2007, hvor 739 personer var berørt af 

ledighed. 

Ledighedsprocenten på 1,45 har aldrig været lavere. For to år siden i 

2005 var den således over tre procent. ”Tallene viser, at der er stor 

efterspørgsel efter arbejdskraft i finanssektoren. Det er glædeligt, hvis 

de sidste ledige også kunne komme i job”, siger Kent Petersen, formand 

for FTF-A. Opgørelsen fra FTF-A viser, at det fortsat er de ældste medarbejdergrupper, 

som er hårdest ramt af ledighed. 71 procent af de 

ledige medlemmer af Finansforbundet 1. oktober var således mellem 

50 og 60 år. Den gennemsnitlige ledighed for finansfolk i oktober var 

knap 17 måneder, men også her er der markante forskelle mellem yngre 

og ældre. For personer over 55 år var den gennemsnitlige ledighed 

24,5 måned, mens den for personer under 55 år lå på 14,5 måned. 

Foto: Scanpix

Foto: Lene Esthave 

BankrådGIvere er I høj kurs 

77 procent af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller 

sparekasse, viser en undersøgelse blandt 1.379 kunder, som Zapera har foretaget for Finansrådet 

Danskernes tillid til deres bankrådgiver er stor, 

viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1.379 

kunder, som analyseinstituttet Zapera har 

gennemført for Finansrådet. 

91 procent af de adspurgte opfatter deres 

primære bankrådgiver som kvalificeret i høj 

grad eller i nogen grad, mens blot fem procent 

svarer enten ’”slet ikke’” eller i mindre grad til 

spørgsmålet. Og når det gælder tilfredsheden 

med den rådgivning, man får i sin bank eller i 

sin sparekasse, svarer 33 procent, at de er 

meget tilfredse. 44 procent er tilfredse, 15 

procent hverken tilfredse eller utilfredse, tre 

procent utilfredse, og tre procent meget utilfredse. 

”Resultaterne af undersøgelsen finder jeg 

meget tilfredsstillende på medlemmernes 

vegne, for de viser jo, at kunderne værdsætter 

deres bankrådgivere. Rådgiveren er bankens 

daglige ansigt udadtil i forhold til kunderne, 

og det at være kunde i en bank handler 

meget om tillid til sin rådgiver”, siger Finansforbundets 

formand, Allan Bang. 

Svarene fra de 1.379 repræsentativt udvalgte 

bankkunder harmonerer ikke alt for 

godt med en række artikler i dagbladene de 

seneste par år, hvor bankrådgivere over en 

bred kam anklages for kun at tænke på at 

sælge så mange som muligt af bankens produkter 

til kunderne i stedet for at yde dem 

kvalificeret rådgivning. 

På spørgsmålet, ”I hvilken grad fortæller 

din primære bankrådgiver om fordele og 

ulemper ved forskellige løsninger/produkter?”, 

svarer 43 procent i høj grad, og 40 procent 

i nogen grad. 10 procent svarer i mindre 

grad, og fra blot fire procent er svaret ’”slet 

ikke’”. 

”Det er vigtigt, at kunderne kommer derfra 

med det, de har brug for. De produkter, 

bankrådgiveren afsætter til kunden, skal være 

en win-win-situation, og derfor er det vigtigt, 

at man yder god rådgivning. Vi er som forbund 

imod kanonsalg, og hvis det er det, man som 

pengeinstitut satser på, vil man næppe have 

langvarige kundeforhold. Hvis man kun kører 

med slagtilbud eller ikke giver kunderne det, 

de har brug for, får man ikke folk til at blive 

som kunder i mange år”, mener Allan Bang. 

I et andet spørgsmål i undersøgelsen skal 

kunderne vurdere, hvilken rolle, deres primære 

bankrådgiver har? Her svarer 56 procent, at 

bankrådgiveren både er sælger og rådgiver. 

Ifølge 20 procent er deres bankrådgiver overvejende 

rådgiver. 12 procent svarer overvejende 

sælger, syv procent svarer udelukkende 

rådgiver, og blot to procent udelukkende sælger. 

Kontorchef Jeanne Blyt fra Finansrådet er 

glad for, at et markant flertal af de adspurgte 

vurderer, at deres bankrådgiver ikke bare er 

sælger. 

”Undersøgelsen bekræfter det, vi dybest 

set selv har vidst hele tiden, nemlig at bankerne 

har masser af tilfredse kunder. Og tilfredse 

kunder får man kun, hvis man leverer 

en ordentlig vare. I bankerne er ’en ordentlig 

vare’ dels et bredt produktsortiment, dels en 

god rådgivning. Begge dele skal tilpasses den 

enkelte kundes behov”, siger hun. /CJO 

Hele undersøgelsen kan læses på 

finansraadet.dk. 

nyheder 


nyheder 

klar TIl ok-forhandlInGer 

De indledende arbejdsgrupper med FA om konkrete emner i den nye overenskomst har afsløret stor 

uenighed om kravene om kompetenceudvikling men velvilje til at opnå resultater på andre områder. 

De centrale forhandlinger indledes mandag den 14. januar. 

Siden 29. oktober har tre arbejdsgrupper med 

repræsentanter fra Finansforbundet og Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening (FA) behandlet 

en række konkrete emner om blandt andet løn, 

arbejdstid, kompetenceudvikling og sociale 

ordninger – og en særskilt gruppe har beskæftiget 

sig med assurandørområdet. Arbejdsgrupperne 

sluttede deres arbejde mandag den 

20. december, hvorefter næste skridt i processen 

mod en ny overenskomst bliver centrale 

forhandlinger mellem FA og finansforbundet fra 

mandag den 14. januar. 

”På nogle områder er der i arbejdsgrupperne 

udvist en stor velvilje til at nå frem til resultater, 

men man kan også konstatere, at vi står meget 

86 proCenT får 

årlIG Bonus 

Hvis du er ansat i en finansiel virksomhed, har 

du med stor sandsynlighed en bonusordning 

udover din løn. Ifølge en undersøgelse fra Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening (FA), hvor 

ni forsikringsselskaber og 35 penge- og realkreditinstitutter 

har medvirket, er 86 procent 

af medarbejderne omfattet af nye lønformer. 

De mest brugte nye lønformer er medarbejderobligationer 

eller medarbejderaktier til alle 

medarbejdere samt bonusordninger rettet mod 

den enkeltes eller gruppens præstation. Ifølge 

FA udgør udgifterne til de nye lønformer 6,7 

procent af den samlede lønsum. 

Selvom finanssektoren kun udgør to procent 

af samtlige 300.000 virksomheder i Danmark, 

udbetaler den 11 procent af den samlede bonusmasse. 


langt fra hinanden på et emne som kompetenceudvikling”, 

vurderer Kent Petersen, næstformand 

i Finansforbundet. 

På dette område har Finansforbundet to 

overordnede krav: Medlemmerne skal have ret 

til individuel kompetenceafklaring, og medlemmerne 

skal have ret til selv at vælge kompetencegivende 

uddannelser, som tages i arbejdstiden 

og betales af virksomhederne. 

Møderne i arbejdsgrupperne har ikke kredset 

synderligt om lønstigninger, hvilket heller 

ikke har været forventet. 

”Arbejdsgiverne har brugt en del tid på at 

beskrive, hvorfor det er meget svært at give 

reelle lønstigninger. Hertil kan siges, at de sid- 

eT kvIndefaG 

53,5 procent af medarbejderne i den danske 

finanssektor er kvinder, men i sammenligning 

med de øvrige nordiske lande er det få. I Finland 

er godt 79 procent af de ansatte i bankerne 

kvinder, I Sverige 58 procent, mens kvindelige 

finansansatte i Norge udgør 54,5 procent ifølge 

Nordisk Bankstatistik for 2006. 

ste tre års regnskaber ikke lyver. Der har som 

bekendt været en rekordhøj indtjening i sektoren”, 

siger Kent Petersen, som ikke kan forestille 

sig, at medarbejderne i finanssektoren skal 

have mindre lønstigninger end dem, privatansatte 

på LO-området forhandlede sig til i foråret 

2007. 

Her landede man på fire procent om året. 

”Der skal bøjes lidt af hos arbejdsgiverne for 

at opnå et resultat, men jeg håber, at vi får en 

god dialog under de direkte forhandlinger med 

FA fra den 14. januar”, siger Kent Petersen. 

Du kan læse nyt om overenskomstforhandlingerne 

på finansforbundet.dk /CJO 

provIsIonsløn fredes 

Kunderne skal ikke have assurandørernes provision 

oplyst, når de indgår en forsikringshandel, 

men i stedet de generelle salgsomkostninger. 

Det blev konklusionen på arbejdet med en 

indstilling til Økonomi- og Erhvervsminister 

Bendt Bendtsen (K) i forbindelse med en revidering 

af lov om forsikringsselskabers oplysningspligt. 

Ifølge Carsten Nielsen, der har repræsenteret 

Finansforbundet i arbejdsgruppen, og som 

er formand for assurandørerne i SEB Pension, 

har udfaldet af den endelige indstilling stor betydning 

for assurandørerne, fordi en provisionsoplysning 

kan være med til at give et forkert 

sammenligningsgrundlag i vurderingen af 

flere assurandører, da de er aflønnet meget forskelligt. 

Foto: Jakob Mark

TIlfredsheden skal 

endnu højere op 

Kunderne i de danske banker og sparekasser er bevidste, kritiske og i høj grad tilfredse. Det fremgår 

af en undersøgelse om kunde/rådgiverforholdet, som Finansrådet offentliggjorde i december, og 

som omtales andetsteds her i bladet. 

Bankrådgiverne har i de senere år stået model til en del. De har været udsat for en urimelig og ofte 

usaglig kritik. Ikke mindst Forbrugerrådet har igennem medierne gang på gang angrebet rådgiverne 

for at tænke mere på salg af produkter end på at give kunden en god rådgivning. Det er kommet så 

vidt, at nogle aviser er begyndt at sætte rådgiver i anførselstegn. Derfor skal Finansrådet have ros 

for at tage fat om kritikkens rod og spørge dem, det handler om, nemlig kunderne, hvad de mener. 

I Finansforbundet er vi meget tilfredse med, at undersøgelsen slår fast, at 77 procent af kunderne 

enten er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. 

Bankrådgivning handler om at give de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i nogle af 

livets vigtigste forhold: nNår familien skal købe bolig, når opsparingen skal investeres, eller pensionen 

sikres. Derfor er kundeforholdene langvarige, og gensidig tillid nødvendig. 

Det handler også om salg. Salg bliver ind i mellem gjort til noget odiøst. Det er noget vrøvl. Salg er en 

naturlig og nødvendig del af rådgivningen, for eksempel når pensionsopsparingen skal investeres. Det 

er rådgiverens ansvar at rådgive økonomisk forsvarligt og etisk korrekt samt ikke at oversælge virksomhedens 

produkter. Det er en balancegang, som i de fleste tilfælde ikke giver skyggen af problemer. 

Tre ud af fire kunder er da også tilfredse. Og det er godt. Men det er ikke godt nok. Tilfredsheden 

skal endnu højere op. 

Vi ved, at der er virksomheder, hvor balancen tipper, hvor det bliver vigtigere at tjene på produkterne 

end at varetage kundens interesser. Her er bonus ofte en alt for stor del af lønnen, og konkurrence 

vigtigere end etikken og loyaliteten over for kunderne. En sådan forretningsmoral, eller mangel 

på samme, vil vi ikke acceptere. Hverken hos virksomhederne eller rådgiverne. Det er ikke bare dårlig 

behandling af kunderne. Det giver også hele sektoren et dårligt ry. Derfor har vi sat en undersøgelse 

af sælger/rådgiverproblemstillingen i gang. Når den er færdig, vil vi beslutte, hvad vi så skal 

gøre. Vi ser også gerne, at Finansrådet følger sit udmærkede initiativ til en undersøgelse op med 

konkrete handlinger. Så kan vi måske i fællesskab få hævet tilfredsheden og give sektoren det ry, 

som den fortjener. 

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen 

leder 


nyheder 


sharIalån kan fremme 

InTeGraTIonen 

Når finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, om kort tid åbner 

i København, vil mange herboende muslimer ifølge en fremtrædende imam få mulighed for at 

optage lån til køb af ejerbolig uden at betale renter, som er i strid med sharia-lovgivningen 

Muligheden for at finansiere et boligkøb med 

et boliglån, som er i overensstemmelse med 

islam, kan ifølge den danske imam Abdul Wahid 

Pedersen betyde en forbedret integration. 

”Flere muslimer får ikke købt fast ejendom, 

men bliver i ghettoerne, fordi de er bange for 

den skyld, der ligger i at handle med renter. 

Det er et helt reelt problem. De er bange for 

at gå ind og lave noget, der religiøst set er 

forkert, ved at købe en rentebelagt bolig. Hvis 

de får en mulighed for at købe en bolig på vilkår, 

der gør, at de religiøst set føler sig godt 

tilpas med det, tror jeg også, de vil gøre det. 

Og det vil være en styrkelse af spredningen af 

indvandrere ud i større områder i Danmark og 

dermed en styrkelse af integrationen“, påpeger 

Abdul Wahid Pedersen, som selv har problematikken 

tæt inde på livet: 

”Jeg har ikke fast ejendom, fordi jeg ikke vil 

tage rentebelagte lån. Og jeg tvivler på, at jeg 

nogensinde får fast ejendom, da jeg er ved at 

være oppe i årerne. Men havde jeg haft muligheden 

for et rentefrit lån, ville jeg for flere år 

siden have købt en lejlighed eller et hus og 

ville i dag have haft en friværdi, der ville have 

givet mig et råderum, jeg ikke har“. 

Finans, Finansforbundets Magasin 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

ISSN 0907-0192 

Nr. 1, januar 2008, 17. årgang 

Næste nummer 1. februar 2008 

Udgiver: 

Finansforbundet, Applebys Plads 5 

Postboks 1960, 1411 Kbh. K 

telefon 3296 4600 

telefax 3296 1225 

www.finansforbundet.dk 

Professor i offentlig politik Peter Nannestad, 

som blandt andet forsker i integrationspolitik 

på Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn 

ved, om islamisk finansiering kan fremme 

integrationen. 

”At flytte ind i et dansk parcelhuskvarter 

med anden etnisk baggrund betyder ikke nødvendigvis, 

at man får kontakter og bliver integreret. 

Det kan også virke modsat, at man 

bliver yderligere isoleret, fordi man ikke har et 

netværk til at støtte op omkring en. Undersøgelser 

viser, at en god kontakt med folk med 

ens egen etniske baggrund generelt er afgørende 

for sociale relationer og netværk med 

danskere“, siger Peter Nannestad. 

Ifølge professoren viser erfaringer fra USA, 

at integration er en tosidet proces. Her er 

ejendomsværdierne i flere rent hvide boligkvarterer 

faldet, som følge af at der er flyttet 

sorte amerikanere ind i kvarteret, og flere 

hvide amerikanere valgte efterfølgende at 

flytte væk. 

”Det handler i høj grad også om lav social 

status, og det ændrer sig ikke ved, at indvandrerne 

får råd til at købe et hus, men i stedet 

mere uddannelse. Alle undersøgelser viser, at 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk 

Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk 

Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk 

Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, 

telefon 3377 8892, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk 

jo bedre uddannet folk med anden etnisk baggrund 

end dansk er, jo bedre bliver de accepteret 

blandt etniske danskere. Så hvis man 

sætter ind på flere fronter, kan islamisk finansiering 

måske være et skridt på vejen“, påpeger 

Peter Nannestad. /BV 

læs tema side 28-37 

Læserindlæg: 

Senest 14. januar. 

Synspunkter i bladet afspejler 

ikke nødvendigvis Finans- 

forbundets holdning. 

Oplag: 54.000 

Design og tryk: Datagraf 

Forsidefoto: Territorium 

Abdul Wahid Pedersen

Hvad med en tv-reklame 

for Bankpension? 

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. 

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se 

maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. 

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens 

laveste omkostningsprocenter. 

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden 

sjovere end en tv-reklame. 

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

ludomani 

af 

Besat 


Rasmus havde ingen anelse om, hvad der stod på dagsordenen, 

da han blev kaldt til møde med personalechefen og sin 

tillidsrepræsentant. Først da han blev præsenteret for en 

opgørelse over, hvor mange penge han havde brugt på netpoker, 

gik det op for ham, hvad det handlede om. 

Og så alligevel ikke. 

”Jeg syntes ikke, det var så slemt. Jeg så poker som en 

hobby, men banken havde gjort op, hvor meget jeg havde 

spillet for. Den havde ganske vist ikke taget gevinsterne med, 

men der var et samlet underskud“, erkender Rasmus, der er 

elev i bankTrelleborg. 

Han førte ikke selv regnskab over sit forbrug på poker. Det 

gør man ikke, især ikke når man taber, som han siger. 

”Jeg havde spillet for flere tusinde kroner. Jeg husker ikke 

beløbet præcist. Jeg har sikkert fortrængt det”, siger Rasmus 

med et skævt grin. 

Med sit korte hår, pæne lyse skjorte og venlige fremtoning 

ligner han enhver anden bankelev. Han er dygtig og kan se 

frem til at gøre karriere i banken, så da personalechefen stillede 

ham et ultimatum om at gå i behandling, kunne han ikke 

afslå. 

”Lige på det tidspunkt følte jeg ikke, at jeg havde et problem. 

Jeg forstod ikke, hvorfor banken skulle blande sig i mit 

gambling 

Inderst inde vidste Rasmus godt, at han brugte for mange penge 

på spil. Men det var, som om det ikke var ham, der gamblede for 

tusindvis af kroner i poker på nettet. Han gjorde det bare 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist 

Foto: Territorium 

privatliv. Hvorfor skulle den bestemme, hvad jeg brugte mine 

penge til? Men inderst inde vidste jeg, at personalechefen 

havde ret“. 

Rasmus har netop afsluttet seks ugers behandling for ludomani. 

Tre gange om ugen har han været til samtaler og foredrag 

med andre ludomaner, om hvad de kan sætte i stedet for 

deres spillelidenskab. 

”Min trang til at spille er aftaget. Jeg kan godt se, at jeg 

både har brugt for mange penge og for megen tid på poker. En 

turnering tager fem-seks timer, hvis man når langt. Nu er jeg 

glad for, at banken blandede sig i mit privatliv“, siger bankeleven. 

Spilledjævlen svarede igen 

Rasmus fik øje på poker for omkring tre år siden, da TV2 Zulu 

begyndte at sende fra store turneringer. 

”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er, 

men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt, 

og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“. 

Som de fleste andre drømte Rasmus om den store gevinst. 

”Jeg spillede for at vinde en stor turnering. Poker er en 

blanding af penge og macho. Nettet er fyldt med ranglister. 

Man kan skabe sig et navn i den verden, men i dag spørger jeg:

”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er, 

ludomani 

men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt 

lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“. 

➼ 


ludomani 

➼ 


’Hvor fedt er det?’ Ud over at man kan tjene kassen, vinder 

man en masse tom respekt. Jo, man er god til at trykke på 

musen og spille kort“, lyder det hånligt fra Rasmus. 

Inderst inde sagde hans fornuft: ”Lad nu være”. Men spilledjævlen 

svarede igen med et, ”Du kan godt”. Men hvad er 

det, der er så fascinerende ved poker? 

”Det er jo det, jeg ikke skal tale om“, griner Rasmus. 

”Jeg prøver jo at komme væk fra det. I poker skal man være 

heldig, men man har stadig indflydelse, og hvis man er god, 

kan man slå de andre“. 

en hjælp at miste Visakortet 

Banken sendte ikke kun Rasmus i behandling. Den tog også 

Visa/Dankortet fra ham for at forhindre ham i at overføre 

penge til spillekonsoller. 

”Det er nok det, jeg blev mest ked af, men det har været en 

hjælp for mig, for i begyndelsen havde jeg vildt lyst til at spille. 

Jeg kan anbefale andre banker at tage Visakortet, selv om det 

er irriterende, at jeg altid skal have penge på mig. Det er kun 

dårlige kunder, der ikke har Visa, så det er mærkeligt, at jeg 

Bank afslører fIre 

unGe ludomaner 

På blot 14 måneder har bankTrelleborg opdaget fire unge medarbejdere, der gamblede 

deres løn væk. Nu holder banken særligt øje med, hvad mandlige kolleger under 30 år 

bruger deres penge til, for at beskytte dem mod dårlig økonomi og kriminalitet 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist 

Foto: Stig Stasig 

”Nå ja, så har vi også prøvet det“, tænkte personalechef 

Annette Bach Laursen, da kreditchefen for nogle år siden 

opdagede en ludoman blandt medarbejderne i bankTrelleborg. 

Manden kom i behandling og er stadig i banken. 

I dag har Annette Bach Laursen et andet syn på ludomani. 

På blot 14 måneder har banket afsløret fire ansatte under 25 

år, som har brugt store summer på poker og Oddset. To har 

banken i Slagelse været nødt til at skille sig af med, mens to 

andre har indvilliget i at gå i behandling. 

”I ingen af tilfældene har vi tænkt ’fejlrekruttering’. Det er 

ikke har det som bankmand. Men jeg får det nok tilbage 

om et års tid“”, trøster Rasmus sig. 

Forældrene vidste godt, at han spillede. De havde flere 

gange spurgt, om det ikke var for meget, men Rasmus 

sagde bare, at det skulle de ikke tænke på. Derfor blev de 

glade, da de hørte, at banken ville hjælpe ham ud af det. 

Også kollegerne i hans afdeling har støttet ham. 

”Folk bliver imponeret, når en ryger har holdt sig fra smøger 

i ti dage, men de færreste bliver imponeret over, at 

jeg ikke har spillet. Derfor har det været godt, at kollegerne 

har spurgt interesseret til, hvad behandlingen gik 

ud på“. 

Rasmus er overrasket over, at han ikke indså, at han 

ikke kunne styre sit forbrug. 

”Jeg kan lide at have kontrol, derfor er det skræmmende 

at opdage, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over“. 

Rasmus har valgt at være anonym og hedder i virkeligheden 

noget andet. n 

dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er 

hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesystemerne 

ud“, siger personalechefen. 

Den første ludoman afdækkede banken i sommeren 2006. 

For at finansiere sin gambling for flere hundrede tusind kroner 

havde han begået kriminalitet. Banken fik øje på ham, da han 

kom i et mindre overtræk. 

Da to andre senere skulle have bevilget overtræk, var bankens 

kreditchef i alarmberedskab. 

”Han scrollede ned over deres konti og så næsten daglige

overførsler til en udenlandsk spillekonsol. Selvfølgelig vandt 

de også en gang imellem, men de tabte langt mere“, fortæller 

Annette Bach Laursen. 

Afsløringen af endnu to ludomaner fik revisionen til at gennemgå 

konti med Visa/Dankort hos alle mandlige kolleger 

under 30 år. Her dukkede endnu én op – uden overtræk, men 

med et stort spilleforbrug. 

”Selvfølgelig må de købe en lottokupon, men de skal holde 

indsatserne på et rimeligt niveau, uden at vi vil definere, hvad 

det præcist er. Men hvis de bruger halvdelen af deres nettoløn 

på at spille, har de vist et misbrug“, siger Annette Bach Laursen. 

En elev havde spillet for 60.000 kroner på ti måneder. Ud 

af en månedlig bruttoløn på 12.000 kroner, vel at mærke. 

Gevinster giver prestige 

Personalechefen og lederne taler løbende med de unge om, at 

banken følger med i deres adfærd. 

”De kan sagtens forstå det, men de opfatter sig ikke selv 

som ludomaner. De spiller poker og Oddset på nettet og ser 

ned på folk, der spiller på enarmede tyveknægte. Det er som 

alkoholikeren, der drikker derhjemme. Han betragter heller 

ikke sig selv som alkoholiker, for han sidder jo ikke nede på 

bænken sammen med de andre“, siger Annette Bach Laursen. 

Tre af de fire vedkendte sig deres forbrug, da hun konfronterede 

dem med kontoudtoget. Den fjerde kom længere og 

længere ud i sine løgnehistorier. 

”Til sidst var vi nødt til at afskedige ham, for vi kunne ikke 

længere stole på ham“, siger Annette Bach Laursen. 

Så længe de hverken lyver eller har begået kriminalitet, er 

banken parat til at hjælpe. Og pakken ligger klar: De skal aflevere 

deres Visa/Dankort, de skal fortælle det til deres forældre, 

og de skal gå i behandling. 

"Det er Dygtige unge kolleger, som vi gerne vil 

uDvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror 

måske, at De kan regne spillesystemerne uD“ 

Personalechef Annette Bach Laursen 

”De kan ikke lide noget af det, men det er betingelsen for at 

blive i jobbet. Jeg siger til dem, at de ikke behøver være enige 

med mig, og at de gerne må synes, at jeg er både urimelig, og 

at jeg overreagerer. Så griner de, for det er det, de tænker“, 

siger Annette Bach Laursen. 

Kolleger får besked 

Forældrene skal på banen, fordi de unge ludomaner har brug 

for opbakning. 

Også afdelingen skal have besked. Blandt andet fordi 

behandlingen foregår i arbejdstiden. 

”Ludomani må ikke være tabu, for så bliver det sværere for 

misbrugeren. Desuden kan man ikke forlade jobbet tre gange 

om ugen i seks uger uden at fortælle, hvad man er væk til“. 

Fællestillidsmand Gitte Demant bakker op om bankens kurs 

over for de unge ludomaner. 

”Det gør jeg, fordi banken er villig til at hjælpe dem. Det er 

selvfølgelig deres egne penge, men det kan gå over gevind, og 

det er bedre at forebygge end at skulle behandle“, siger hun. 

De fleste synker en klump, når de får at vide, at kollegerne skal 

have det at vide. 

”Det er hård kost, men det kommer kun ud i afdelingen, 

ikke i hele banken. Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør 

det nemmere at afhjælpe problemet“, siger Gitte Demant. 

Annette Bach Laursen tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for 

ludomani. Men der kan være en særlig risiko for, at de beriger 

sig på en kundes konto. 

”Vi skal sørge for, at de ikke kommer derud, for konsekvensen 

af kriminalitet er meget større i vores branche end i mange 

andre fag“, siger personalechefen. 

Ud af 260 ansatte i bankTrelleborg er 35 unge mænd under 

30 år. n 

Personalechef annette Bach laursen (th.) tror ikke, 

bankfolk er særligt udsatte for ludomani. 

Fællestillidsmand Gitte demant (tv.): ”Åbenhed over for de 

nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet.” 

ludomani 


ludomani 

Af Henrik Stanek, 

freelancejournalist 


nu er deT snarT 

mIn Tur TIl aT vInde 

Ludomaner bliver ved med at spille, fordi de har en meget stærk tro på, 

at før eller siden vender lykken. Men der findes ingen retfærdighed i spil 

Ludomaner begynder med at spille, fordi det 

er sjovt. De bliver grebet af det og ender med 

at spille for langt flere penge, end de har råd til 

at tabe. Men tabe gør de, og så spiller de 

videre for at vinde pengene ind igen. 

”De er overbeviste om, at der er en større retfærdighed 

i spil, så i takt med at de taber, 

vokser troen på, at det snart er deres tur til at 

vinde. Samtidig anser de sig selv for at være 

lidt bedre end andre gamblere, og de er formidable 

til at bilde sig selv ind, at ganske vist har 

de tabt, men de var tæt på at vinde”, siger 

Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. 

Ludomanen satser måske på nummer 14 

på rouletten. Men kuglen lander langt derfra 

TesT dIG selv 

Du kan finde ud af, om du er ludoman – 

eller i fare for at blive det – ved at svare 

på disse ti spørgsmål fra Center for 

Ludomani. Husk at være ærlig: 

› Er du stærkt optaget af spil. Bliver du 

fraværende, når du spiller eller tænker 

på spil? 

› Har du behov for at øge indsatsen for 

at opnå spænding? 

› Bliver du rastløs eller irriteret, når du 

er nødt til at forlade spillet? 

– i nummer 24. Alligevel fastholder han, at 

han var lige ved at vinde. Forklaring: Begge tal 

ender på fire. 

Hvert år behandler centret 800 mennesker 

med ustyrlig spilletrang. Det er ikke 

udsædvanligt, at der er bankfolk iblandt, men 

de er ikke mere udsatte end andre mennesker. 

Ludomani foregår i alle miljøer, og internettet 

har øget omfanget. Spil på nettet har åbent 

24 timer i døgnet, og du behøver hverken 

børste tænder eller frisere håret, for du kan 

spille i dit eget selskab derhjemme. 

”Tidligere skulle man forlade sit hus. Nu 

kommer spillekonsollerne til os. Der er over 

23.000 spillesteder på nettet, og der kommer 

hele tiden flere til. Samtidig bliver poker lan- 

› Spiller du for at slippe for at tænke på 

dagligdagens problemer? 

› Vender du tilbage til spillestedet for 

at vinde det tabte tilbage? 

› Lyver du over for familie og omgangskreds 

for at skjule din deltagelse i 

spil? 

› Har du begået kriminalitet, for eksempel 

checkrytteri, tyveri eller underslæb 

for at kunne spille? 

› Har du mistet eller bragt venskaber, 

job eller uddannelse i fare på grund af 

spil? 

ceret på tv som et trendy spil”, siger Michael 

Bay Jørsel. 

Den typiske pokerspiller er en intelligent, 

talentfuld og veluddannet mand mellem 21 

og 29 år. Nogle få kan leve af det, men det 

sker på bekostning af de mange, der taber. Og 

de bliver ikke interviewet og kommer på tv. 

80 procent kureres i første hug 

Center for Ludomani ligger i Odense og har 

filialer i København og Århus. Alle tre steder 

kan ludomanerne komme i behandling. Metoderne 

varierer fra telefonisk rådgivning over 

intensive forløb på 14 dage til otte strukturerede 

samtaler med opfølgningsmøder i det 

følgende knap halve år. 

› Har du overladt det til andre, familie 

eller institutioner at redde dig ud af 

økonomiske problemer, som du ude 

lukkende er havnet i på grund af spil? 

› Har du gentagne gange forsøgt at 

bringe din spillelidenskab under kontrol 

eller forsøgt helt at stoppe dit 

spil uden held? 

Se resultatet af testen på side 60.

I samtalerne bliver ludomanen mødt af 

undrende spørgsmål: Hvornår har du svært ved 

at lade være med at spille? Hvad er dit drive? 

Og ikke mindst: Hvad er din gevinst – og dine 

omkostninger? 

”Her tænker vi ikke på penge. Mange ludomaner 

oplever, at de er med i en lille, elitær 

klub. De er et kendt navn på det globale internet: 

’My name is James Bond – with license to 

play’. Men de risikerer at miste både job og 

familie. Det er en høj omkostning”, konstaterer 

Michael Bay Jørsel. 

80 procent kommer ud af ludomanien i første 

hug. De sidste 20 procent oplever tilbagefald. 

”Hvis man når op på 50 procent blandt alkoholikere 

og narkomaner, er det en bimlende 

succes. Vi ligger helt oppe på 80 procent. Men 

der er også en anden forskel. Hvis alkoholikeren 

falder i, ser vi ham ikke igen. Ludomanen vender 

tilbage for at få hjælp”, siger Michael Bay 

Jørsel. 

Han opfordrer arbejdsgivere til at skrive i 

deres personalepolitik, at de er parate til at 

hjælpe medarbejdere ud af ludomani. Det kan 

FlexFinans ® 

- den rigtige vej til rådgiverjobbet 

dog være svært at spotte en ludoman, inden 

spilleafhængigheden tager fuldstændig overhånd. 

For spillelidenskab efterlader hverken 

lugt eller stikmærker. 

Det er gratis at blive behandlet for ludomani, 

da en del af omsætningen på spilleautomater 

går til forskning og behandling af ludomaner. 

Der kræves ingen henvisning. Enhver kan henvende 

sig på Center for Ludomani. Læs mere 

på www.ludomani.dk. Der findes også andre 

be handlingssteder.n 

Er du … kontor-, butik- eller salgsuddannet eller er du ansat i bank/sparekasse uden formel erhvervsuddannelse. 

… så … er FlexFinans ® den bedste og mest målrettede rådgiveruddannelse. 

I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer. Derfor 

er forløbet kun på mellem 15 og 18 mdr. Du får kompetencer inden for bolig, investering, 

pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titel af Finansassistent, som er 

anerkendt i hele sektoren. 

… interesseret? … eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge – så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på 

tlf. 3370 1000. Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser 

samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje. 


16 Finans januar 2008

english 

is my 

best 

Tusindvis af finansansatte taler engelsk på deres arbejdsplads. 

Finans har opsøgt nogle af dem hos IBM og i Nordea, hvor man 

generelt trives godt med det fremmede koncernsprog 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Morten Voigt Foto: Christoffer Regild 

Omkring hver femte af Finansforbundets medlemmer har 

engelsk som koncernsprog, og det trives de tilsyneladende 

fint med. 

De allerfleste blev kastet mere eller mindre hovedkulds ud i 

det, som da Unibank blev til Nordea i 2001, og da Danske 

Banks og Mærsk Datas DM-Data blev opkøbt af IBM i 2004. 

Dengang blev nogle grebet af panik, men nu er det blevet 

hverdag, og engelsk, det er bare noget, man taler og skriver, 

når der er behov for det. 

De indre sprogbarrierer er tilsyneladende brudt ned, og der 

er kommet en uhøjtidelig tilgang til det at tale engelsk. 

Randi Hemmingsen, Trade Finance Customer Officer i Nordea, 

har altid syntes, at det er interessant at tale fremmedsprog. 

”For mig er det et plus, at jeg skal tale og skrive engelsk i 

den grad, som mit job kræver. Samtidig synes jeg, at det er 

udfordrende, når jeg en sjælden gang får en spanier eller en 

internationaliSerinG 

tysker i røret og får mulighed for at bruge mine øvrige sprogkundskaber.“ 

Randi Hemmingsen benytter engelsk meget af dagen, men 

det er det skriftlige engelsk, som udgør langt den største del, 

idet hun sidder med udenlandske garantier, inkasso og remburser. 

Der er Trade Finance -afdelinger i alle fire nordiske lande, 

men Trade Finance Danmark, som Randi Hemmingsen arbejder 

i, er en rent dansk afdeling, og det er dansk, hun taler med kollegerne. 

Men derfor kan der godt være opgaver på tværs af 

”Nordea-landene“, og her er sproget ofte engelsk, ligesom 

samtalerne med de udenlandske kunder primært foregår på 

engelsk. 

”En gang imellem starter jeg med at tale dansk, når jeg har 

en svensk eller en norsk kollega i røret, men ofte er det lettere 

at slå over i engelsk“, fortæller Randi Hemmingsen. Men hun 

er glad for, at udviklingssamtalerne foregår på dansk. 

› ➼ 


english 

is my 

best 

› 

➼ 


”Her skal jeg bruge nogle andre ord end de fagtermer, som jeg 

benytter til daglig, og så er jeg overbevist om, at tingene er 

nemmere at udtrykke på modersmålet.“ 

”Det er en problemstilling, cheferne er opmærksomme 

på,“, vurderer Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea. 

”Mange Nordea-medarbejdere har jo chefer af anden nationalitet, 

og her er der stor respekt for, at der kan gå nuancer tabt 

i dialogen. Man skal også være indstillet på, at samtalerne kan 

tage lidt længere tid. Det er vigtigt at sikre sig, at man har forstået 

det rigtigt, og at man har spurgt tilstrækkeligt“. 

Men i dagligdagen går det hurtigere og hurtigere at flikke 

en brugbar tekst sammen på engelsk i Nordea. 

drømmer på engelsk 

Samtidig er der kommet en masse hjælpeværktøjer på intranettet 

med links til ordbøger m.m., så man ikke længere skal 

bladre i Gyldendals Røde eller finde de fagspecifikke ordbøger 

i reolerne, ligesom der er en hel afdeling med sprogeksperter, 

der kan hjælpe, når de lidt mere komplicerede tekster skal forfattes. 

– oG eT par TIps fra enGelsklæreren 

”Selvom engelsk er koncernsprog i Nordea, er det den sunde 

fornuft og fleksibiliteten, der gennemsyrer vores brug af 

sprog“, siger Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea. 

”Lige så snart vi arbejder på tværs af landegrænserne, er 

sproget engelsk, men alle rent nationale anliggender som fx 

informationer til filialer bliver sendt ud på dansk. Nordeas 

overordnede politikker m.m. findes både på lokalsprogene og 

på engelsk på vores intranet.“ 

Otto Jespersen, it-specialist i IBM – med en fortid i Danske 

Bank – færdes nu så hjemmevant i det engelske, at der er 

nogle ting, han hellere gør på engelsk end på dansk: 

”For eksempel er det lettere at skælde ud på engelsk. Det 

har ligesom et lidt mere civiliseret anstrøg. Det kommer ikke til 

at lyde så direkte, som hvis man gør det på dansk. Måske fordi 

vores engelsk er filtreret gennem en skolelærer, for bandeordene 

- de findes jo også på engelsk.“ 

Og det skulle Otto Jespersen vide - om nogen, - efter at 

have sejlet i syv år efter sin skolegang. En væsentlig årsag til, 

at engelsk for ham endda en gang imellem er det sprog, hamn 

drømmer på, efter det er blevet ”genaktiveret“ i IBM. 

Selvom vi har fået et mere afslappet forhold til ”det korrekte“, er der alligevel et par typiske ”dansker-vendinger“, 

som skurrer i engelsklærerens øren, og som hun synes vil skulle se at få lært: 

› A: How do you do? B: Fine, thanks. And you? (Should reply ”How do you do?“ Oor '””Pleased to meet you“. 

' '”How do you do?'“ is a formal, first time greeting NOT an inquiry about somebody's health or well-being.). 

› Where are you working? (Should be '”Where do you work?'“ as we are enquiring about something that is permanent, thus 

the Present Simple form. NOT the Present Continuous form, which is used for temporary situations). 

› What are you working with? (Should be '”What do you do?'“ for the same reason mentioned above). 

› I'm on my work (Should be '”I'm AT work'“). 

› Can you take the phone, please? (Should be '”Can you ANSWER the phone, please?'“). 

› He gave me some informations. (Should be '”information'“ without '”s'“). 

› We have used a lot of money and time on this project (Should be '”spent a lot of time and money...'”). 

Kilde: Vibeke Karin Olsen, English Business Department, Studieskolen

modersmålet har en særlig klang 

Alligevel er det dansk, han taler med kollegerne i IBM, når der 

kun er danskere til stede. 

”Der er en lethed og en naturlighed over modersmålet, 

som man aldrig opnår med et fremmedsprog, næsten lige 

meget, hvor meget man bruger det“, siger Otto Jespersen, 

der også indrømmer, at det kræver en særlig koncentration, 

når man holder telefonmøde med en inder, en kineser og en 

afrikaner. 

”Især inderne og russerne kan være svære at forstå“, supplerer 

Annelise Jensen, sikkerhedsadministrator i IBM. Også 

hun er kommet til IBM efter en række fusioner og outsourcinger 

i den finansielle sektor. 

”Men genertheden er overvundet, og nu spørger vi simpelt 

hen, til vi er sikre på, at vi har forstået, hvad der bliver sagt.“ 

Begge IBM-medarbejdere kan blive enige om, at det er lidt 

af en pestilens med de mange, lange skrivelser fra ledelsen i 

IBM på forholdsvis kompliceret, højtravende engelsk. 

For eksempel kommer der hvert år en skrivelse på omkring 

30 sider – de såkaldte ”Business Conduct Guidelines“, som 

man skal skrive under på, at man har læst, forstået, og agter 

at rette sig efter. 

”Og det er jo langt fra det eneste. Her kommer rigtig mange 

skrivelser om alt muligt lige fra administrative procedurer, 

eksportregulationer, salg og marketing. Det tager længere tid 

at læse dem på engelsk, end det ville have gjort på dansk, 

selvom vi nok ville have været lige så irriteret over dem, hvis 

de havde været på dansk“, siger Annelise Jensen. 

Kurser af alle afskygninger 

Både i IBM og i Nordea er der udstrakt adgang til engelskkurser, 

hvis man føler behov for det. 

internationaliSerinG 

Annelise Jensen, IBM Randi Hemmingsen, Nordea 

”I lang tid har vi tilbudt virtuel læring, hvor vi sammensætter 

klasser efter niveau og behov fra hele verden. Det foregår 

som egentlig klasseundervisning med en rigtig lærer – bare 

via skærmen“, fortæller Anette Kongsted, HR Partner i IBM, og 

tilføjer: ”Men på det seneste er vi også begyndt at arrangere 

helt almindelige gammeldags klasser kun for danskere, fordi 

alle de forskellige accenter fra hele verden kan være en hæmsko, 

når man skal lære.“ 

I Nordea er der en lang række forskellige tilbud, både 

interne og eksterne . ”Så er der et forretningsmæssigt behov, 

så kan alle få den undervisning, de har brug for“, understreger 

Sonja Hennings. Det er nu ikke noget, de medarbejdere, Finans 

har talt med, har brugt i udstrakt grad, fordi de i forvejen var 

velfunderede, og fordi noget af den vigtigste læring foregår på 

jobbet. 

Alt i alt er det indtrykket, at der er langt flere fordele end 

ulemper ved engelsk som koncernsprog. 

“Jeg har altid følt mig tiltrukket af at lære engelsk. Efter 

skolen tog jeg engelsk på Niels Brock, og jeg havde engelske 

venner, men i en periode fik jeg ikke brugt det så meget, så jeg 

er rigtig glad for at få det aktiveret igen“, siger Annelise Jensen. 

”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at læse 

artikler og endda bøger på engelsk. Første gang gik det godt 

nok langsomt, men nu er jeg blevet mere rutineret“, siger 

Sonja Hennings. 

”Man skal heller ikke undervurdere, at det bliver en kvalifikation 

i sig selv, at man er i stand til at tale og skrive engelsk 

og kan agere på et internationalt marked. Dels kan man lettere 

gå ud og finde sig et nyt job, dels kan man få en internatio - 

nal karriere i virksomheden“, understreger Anette Kongsted, 

IBM. n 


arBejdSPladSen 

Cafe-stil 

Trækker kunder TIl Banken 

Jyske Bank har haft en rekordnettotilgang af kunder på godt 15.000, siden man i 2006 indførte 

’Jyske Forskelle 2. Generation’ og indførte cafelignende tilstande i filialerne. Det nye tiltag har 

været en succes for både medarbejdere og kunder i afdelingen på Torvet i Esbjerg 

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk 

Foto: Lene Esthave 


Duften af friskbrygget 

kaffe i alverdens varianter 

vækker dine næsebor, idet 

du træder ind ad døren til 

Jyske Bank i Esbjerg. 

Stærke farver dominerer 

lokalet. Fladskærme med 

touchscreens på væggene. 

Der er en ’pengebar’, en 

’spørgebar’ og en ’prøvebar’. Men hvad i alverden har det med 

en bank at gøre? 

”Ja, vi gør jo noget ud af at være anderledes og uhøjtidelige”, 

siger Torben Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Jyske 

Bank, der i Esbjerg ligger på hjørnet af byens torv. 

Samtlige afdelinger i Jyske Bank gennemgik en større forandring 

tilbage i september år 2006, da konceptet ’Jyske forskelle 

2. Generation’ blev indført. Det indebar blandt andet, at 

der nu skulle være værter i alle afdelinger, ligesom interiør, 

mødelokaler og kundeinformationen blev peppet op. Mødelokalerne 

er blevet tematiserede, så der for eksempel er et 

lokale, der hedder ’Rejsen’. Her udgør en vinge fra et fly mødebordet, 

og på væggene hænger flotte ferieminder fra populære 

rejsemål verden over. Banken har også et ’Scorerum’, 

hvor man sidder rundt om et bordfodboldbord og diskuterer 

sin banksituation med sin rådgiver. 

”Så kan kunden og rådgiveren jo altid spille om, hvad renten 

skal ende på“, siger afdelingsdirektør Torben Mikkelsen med 

en vis portion lune og ironi. 

Bankrådgiver og vært i samme person 

Men den mest bemærkelsesværdige forskel på Jyske Bank og 

konkurrenterne efter indførelsen af ’Jyske Forskelle 2. Generation’ 

er den vært, der står i ’spørgebaren’ og møder kunderne 

på en uformel facon med et simpelt ”hej og velkommen“! 

Værtens opgave er at være bindeled mellem kunden og 

banken. Heri ligger også opgaven i at få kunden til at føle sig 

velkommen og hjemme i banken, hvor den anderledes indretning 

kræver lidt tilvænning. 

”De første to måneder, efter vi havde fået indført det nye 

koncept, gik med at vise kunderne rundt i de nye omgivelser“, 

siger Anita Rusel, der er en af de i alt fem værter i Jyske Banks 

afdeling i Esbjerg, der på skift varetager værtsrollen. 

Anita Rusel er bankrådgiver og har sin arbejdstid delt op 

mellem at være vært og den mere traditionelle rolle som 

bankrådgiver. 

Da Anita Rusel hørte om den nye jobfunktion, tøvede hun 

ikke med at tage imod tilbuddet om at blive vært. 

”Med det samme det blev slået op, vidste jeg, at det lige 

var noget for mig. Jeg syntes, det lød rigtig spændende“. 

Den nye rolle har betydet, at Anita Rusel nu kommer i kontakt 

med mange flere kunder end tidligere. Det synes hun er 

spændende, men det har også krævet en vis tilvænning. 

”Det sværeste ved den nye rolle jeg har fået, har været at 

vide, hvad man skal sige til kunderne for at få en snak i gang 

med kunderne, men efterhånden er det blevet meget naturligt“.

➼ 


Cafe-stil 

Trækker kunder TIl Banken 

➼ 


For at kunderne alle skal forlade banken med en følelse af at 

være blevet taget godt imod, er det vigtigt, at værten møder 

dem med en vis mængde overskud og energi. Derfor skiftes 

de fem værter regelmæssigt til at modtage kunderne, så de 

ikke skal stå op en hel dag. Samtidig overtager det team, som 

værten sidder i, nogle af opgaverne, så værten ikke føler, at 

stakkene på skrivebordet hober sig op og giver unødigt stress, 

når han eller hun står i ’spørgebaren’. 

”Det er vigtigt, at man kan lade sit arbejde fra bankrådgiverrollen 

ligge og ikke tænke, at der nu er noget, jeg ikke når. 

På den måde er det også lettere at bevare fokusset på at give 

kunderne en god oplevelse“, siger Anita Rusel. 

Kunderne tilbage i banken 

Jyske Bank har med den nye generation af ’Jyske Forskelle’ 

ønsket at få flere kunder til banken, og at kunderne bruger 

mere tid inde i banken. 

”Der har længe været en udvikling, hvor det har handlet om 

at få kunderne ud af bankerne, som for eksempel at man kan 

ordne flere og flere af sine bankforretninger over nettet. Med 

vores koncept håber vi på at få kunderne ind i banken igen. 

Foreløbig har konceptet virket på den måde, at vi her i afdelingen 

har fordoblet kundetilvæksten, siden vi fik indført anden 

generation af ’Jyske Forskelle’ for et år siden“, siger Torben 

Mikkelsen. 

Et er, at kunderne har skullet vænne sig til de nye omgivelser. 

De 35 medarbejdere i Jyske Banks afdeling i Esbjerg har 

skullet omstille sig til, at det såkaldte kundeområde nu fylder 

80 procent af bankens samlede areal. Det betyder blandt 

andet, at kunderne nu sidder ved siden af rådgiverne og kan 

følge med på computerskærmen i stedet for at sidde over for 

rådgiveren på den anden side af bordet. 

Ansigtsløftningen har også betydet mere støj og en ny 

måde at omgås kunderne på for de ansatte i Jyske Bank. I 

Esbjerg har de ansatte dog ikke følt sig så generede af omvæltningen 

ifølge tillidsrepræsentant Lotte Lenholdt: 

”Vi har ikke oplevet de store problemer i vores afdeling, 

selvom nogle af kollegerne var lidt skeptiske over for forandringerne. 

Men alt, hvad der er nyt, kan jo godt føles lidt 

utrygt i starten“, siger hun. 

Lotte Lenholdt påpeger desuden, at de fem værter i banken 

alle selv har haft lyst til at påtage sig den nye og meget 

udadvendte jobfunktion. 

”Det var vigtigt, at vores værter selv havde viljen til at 

prøve kræfter med den nye rolle. På den måde er vi også sikrede, 

at vores værter ikke føler sig presset ud i noget, de ikke 

har lyst til. Det er bedre for dem selv og så forhåbentlig også 

for kunderne i sidste ende“. 

Pause i de bløde 

Jyske Banks nye koncept har også betydet, at banken har indrettet 

et bibliotek med bløde lænestole i den forreste del af 

afdelingerne. Her kan kunderne blive klogere på Jyske Bank 

eller simpelthen bare sætte sig og drikke en kop kaffe og holde 

en pause. I Esbjerg har de i biblioteket en stor samling glitrende 

magasiner ved siden af bankens nye produktpakker, der 

er skræddersyede til bestemte formål. For eksempel kan man 

tage en ejerboligpakke ned fra hylden. Heri findes alskens 

oplysninger om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man 

står over for at skulle købe en bolig. 

maTerIel oprusTnInG 

Jyske Forskelle 2. Generation har på landsplan siden 

indførelsen i september 2006 blandt andet givet 

banken: 

› 35 forskellige produktpakker 

› 200.000 producerede produktpakker 

› 1.500 fladskærme 

› 5,6 ton kaffe 

› 200.000 kaffebægre

”Vi er overbeviste om, at chancen for salg øges, når kunden 

står med produktet i hånden. Samtidig bliver kunderne også 

bedre klædt på til et møde med deres bankrådgiver“, siger 

afdelingsdirektør Torben Mikkelsen. 

Kunderne har samlet set taget godt imod den nye udgave 

af Jyske Bank med alle de forandringer, det har ført med sig. 

Lotte Lenholdt peger især på en bestemt episode, der viser, at 

nogle af kunderne føler sig godt tilpas og hjemme i de nye 

omgivelser. 

En dag kom der nogle unge drenge ind i banken og gik 

direkte ned i kælderen. Lotte Lenholdt og kollegerne kiggede 

lidt forundrede på hinanden og blev enige om, at de hellere 

måtte tjekke, hvad de unge gik så målrettet efter. 

”De stod nede i vores ’Scorerum’ og spillede bordfodbold. 

En af dem var kunde her i banken og havde været nede i rummet 

med sin bankrådgiver. At kunderne føler sig så velkomne, 

synes vi kun er positivt.“, siger Lotte Lenholdt. n 

Finansiel rådgivning 

-for finansøkonomer, ha, cand.merc. o.lign 

arBejdSPladSen 

Tillidsrepræsentant, Lotte Lenholdt 

Er du … … lige startet i banken og har behov for at gøre dine teoretiske kompetencer brugbare i en 

travl hverdag? 

… så … tilbyder Finansrådet dig en målrettet og offentligt godkendt uddannelse på det finansielle 

område, så du er rustet til at varetage rollen som rådgiver. Vi supplerer dit teoretiske fundament, 

sætter din teori i perspektiv og gør den brugbar – samtidig med at du kan afprøve dine 

kompetencer i praksis i banken. 

Efter at have gennemført og bestået uddannelsen har du samtidig fået eksamen i „Akademiuddannelsen 

i Finansiel Rådgivning“. Hermed er du godt rustet til det næste trin i din karriere 

på „HD 2. del i Finansiel Rådgivning“ 

… interesseret? … eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge – så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på 

tlf. 3370 1000. Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser 

samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje. 


5 skarpe – KaPitalFonde 

1 

2 

3 

Poul 

Af Carsten Rasmussen 


cr@finansforbundet.dk 

Foto: Ricky Molloy 

yrup 

rasmussen 

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen går i sin 

bog ”I grådighedens tid” i kødet på de kapitalfonde, 

der truer sammenhængskraften i samfundet 

Hvad er der galt med lukkede kapitalfonde? I dag er kapitalfondene en af de mest dominerende spillere på 

finansmarkedet, og deres dispositioner har store samfundsmæssige konsekvenser. For eksempel kan kapitalfondenes 

lukkethed blive en trussel under en finanskrise, fordi en forudsætning for, at banker og samfund kan gribe 

ind, er, at vi ved, hvad der foregår. Kapitalfondene kan unddrage sig en række hensyn, både når det gælder skat 

og deres gældstiftelse. Den nuværende krise er ikke bare en subprime-krise i USA, men er ifølge IMF også global, 

hvor især kapitalfondenes gældsbelastning af opkøbte virksomheder er med til at forøge krisen. Så det er dybt 

urimeligt, at kapitalfonde og hedgefonde kan få lov til at operere i den sorte boks. 

Hvordan undergraves samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager? Kapitalfonden betragter en 

virksomhed som et finansielt produkt, der jo hurtigt skal sælges igen efter en strategi, der er lagt helt fra begyndelsen. 

Når en kapitalfond køber en virksomhed, så etablerer den total kontrol i den daglige ledelse og bestyrelsen. 

Dernæst gældsætter man virksomheden i modstrid med medarbejderne og virksomhedens egen interesse. 

Det kan betyde, at den fælles ansvarsfølelse og medarbejdernes loyalitet over for virksomheden begynder at 

smuldre, når de ser den form for grådighed folde sig ud for øjnene af sig. 

Du kalder købet af TDC for Danmarkshistoriens største lovlige selskabstømning. Den borgerlige 

Schlüter-regering solgte halvdelen af TDC, og Socialdemokraterne solgte den anden halvdel, fordi vi så, hvordan 

telesektoren ville komme under global konkurrence, og derfor var det vigtigt at finde en partner, der kunne drive 

TDC på markedets betingelser. Men vi forudså ikke den grådighed og den gældsekstreme strategi, som kapitalfondene 

anvender. I TDC stiger den fra omkring 20 procent til over 90 procent af egenkapitalen på kun to år. 

Derfor understreger TDC-sagen, at der er brug for en kraftig opstramning af Erhvervs- og selskabsstyrelsens 

indsigt. Vi skal have strammet op over for kapitalfondenes lånefinansierede virksomhedsopkøb, så de ikke bare 

kan købe en virksomhed for dens egne penge.

4 

5 

kan kapitalfonde redde sløve virksomheder? Mange små og mellemstore kapitalfonde har bestemt 

gjort et godt arbejde for at sikre et fornuftigt generationsskifte i virksomheder. Der er mange, der opfører sig 

ordentligt og ikke overbelaster virksomheden med gældsstiftelse. Men nu går de store kapitalfonde efter de 

sunde virksomheder med stor egenkapital og lav gæld. De sidste 4-5 år har grådigheden taget overhånd, og 

gældsbelastningen er blevet ekstrem for at få stadig hurtigere og mere ekstreme afkast. Flere uafhængige 

undersøgelser bekræfter, at de store kapitalfondsoptagelser ikke redder, men tværtimod svækker virksomheden, 

der måske står tilbage uden egenkapital til at stå imod med, når konjunkturerne vender. 

kan en liberal økonomi sætte grænser for grådigheden? Hver gang der opstår et problem, gælder det 

om at bevare det bedste i markedsøkonomien og begrænse det værste. Tiden er kommet, hvor vi siger til 

kapitalfondene: I er nu så store, at I faktisk dominerer halvdelen af det globale finansmarked. Derfor skal I 

reguleres på lige fod med banker, investeringsforeninger og aktieselskaber. Faktisk kan man overføre kravet 

om større åbenhed til kapitalfondene og regulere dem skattemæssigt, for det er en stor folkelig sag, der 

handler om, hvem der skaber værdierne. Og det er en sag for dansk og europæisk fagbevægelse, fordi en stor 

del af de penge, der er indskudt i kapitalfonde, kommer fra pensionskasser. Cirka 40 procent af kapitalfondens 

indskud kommer fra pensionsfonde og forsikringsselskaber. Derfor er mit spørgsmål til Finansforbundets 

medlemmer: Skal jeres pensionsopsparing ubetinget gå til kapitalfonde? Når vi i dag går ind i en kapitalfond, 

har vi ingen indflydelse på, hvad de penge bruges til, men det kan der ændres på. n 


landSretSSaG 

er deT normalT aT søGe 

råd hos sIn faGforenInG? 

Finans var med, da Østre Landsret over fire dage behandlede anklagen mod 

forbundsformand Allan Bang og hovedbestyrelsesmedlem Knud Grøngaard 

for at videregive intern viden om den daværende fusion mellem 

RealdDanmark og Danske Bank. Der afsiges dom i sagen den 15. januar 

Af Mads Due Anker 

mda@finansforbundet.dk 

To ansaTTe BorTvIsT 

Bagmandspolitiets anklage mod Finansforbundet blev rejst i kølvandet 

på bortvisningen af to betroede medarbejdere. Knud Christensen 

og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist fra Finansforbundet 

i 

oktober 2000. 

Knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandskabet, 

blev tiltalt for insiderhandel. Det kom frem, at han i perioden 

op til offentlig gørelsen af fusionen mellem RealDanmark og Danske 

Bank havde erhvervet sig RealDanmark-aktier for 1,5 millioner 

kroner, som han videresolgte med en fortjeneste på 1,2 millioner 

kroner, da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. Den 19. februar 

2002 modtog han en dom på seks måneders fængsel for insiderhandel. 

Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Finansforbundets 

håndtering af sagen, herunder bortvisningen af 

Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insiderhandel – og 

ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang om, at han også 

havde købt RealDanmark-aktier – valgte formandskabet og hovedbestyrelsen 

at bortvise ham 27. oktober. 

I maj 2001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen Borre 

Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet med krav 

om 1,5 millioner kroner i erstatning for uberettiget fyring. Såvel 

landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og 

februar 2004, at bortvisningen var berettiget. 

En kronologisk gennemgang af sagen fra 2000 frem til i dag kan læses på 

finansforbundet.dk. 


”Den kasket, som Knud Grøngaard bærer, og som gør ham til 

en central karakter i sagen, er, at han er fællestillidsmand. Han 

er sådan set fagforeningsbossen i RealdDanmark, og ikke 

RealdDanmarks mand i fagforeningen“. 

Advokat Lars Melchior Kjeldsen er forsvarer for Knud Grøngaard. 

I sin sorte kappe med bordeaux kanter, står han i skranken 

ihærdigt argumenterende. Med et livligt kropssprog forklarer 

han i sin procedure dommerne, hvorfor Knud Grøngaard 

ikke bør dømmes i sagen. 

Vi er i Østre Landsrets lokale nummer 17 tirsdag den 4. 

december 2007. Det er fjerde retsmøde i den principielle sag 

om videregivelse af intern viden mod Finansforbundets formand, 

Allan Bang, og medlem af forbundets hovedbestyrelse 

Knud Grøngaard. Advokat Kjeldsen er i gang med sin procedure, 

hvor han aktivt argumenterer for, hvordan det er normalt 

at handle, når man er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem 

i forbindelse med en fusion. 

Er det et normalt led i sit erhverv som fællestillidsmand og 

medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem at diskutere vigtige 

personale sager, hvor 3.500 medarbejdere står til fyring, med 

sin fagforening, eller havde det i det eksempel været normalt 

at holde fortrolige oplysninger, der kan være kursfølsomme 

over for aktiemarkedet, for sig selv? 

Loven siger, at man ikke må videregive intern viden, hvis 

det ikke er et normalt led i ens beskæftigelse, erhverv eller 

funktion. Men hvad det normale dækker over, står ikke lysende 

klart. Og det er lige netop det, advokaterne i hver deres side 

af salen forsøger at overbevise dommerne om. 

Citat fra Gajol-æske 

Advokat Jakob Juul, der forsvarer Allan Bang i sagen, lægger i

Er du klar til dankort med chip? 

Hurtig og sikker 

Flexi Solo 

sin procedure ud med at citere oplysningsfilosoffen Voltaires 

vise ord på låget af en Gajol-æske, der pudsigt nok er købt i 

Østre Landsrets kantine: ”Man må begynde med at kende tingene 

for at lære at dømme om dem“. 

Jakob Juul lægger med citatet op til, at det er nødvendigt at 

forstå, at sagen handler om, hvordan det var normalt for Allan 

Bang og Knud Grøngaard at handle i kraft af deres funktioner, 

som henholdsvis formand for Finansforbundet og medarbejdernes 

repræsentant i RealdDanmarks bestyrelse, i den situation 

de stod i tilbage i år 2000. Samtidig pointerer Jakob Juul, at der 

i loven står, at man ikke må videregive intern viden, hvis ikke det 

er som et normalt led i sin beskæftigelse, erhverv eller funktion. 

Det er altså ifølge Jakob Juul det normale, der bør lægges vægt 

på, når dommerne skal votere sagen, altså at det normale i Bang 

og Grøngaards erhverv var at handle på baggrund af deres 

viden om fusionen. 

Sagen udspringer fra år 2000, hvor Knud Grøngaard sad 

som medarbejdernes repræsentant i RealdDanmarks bestyrelse, 

da han fik at vide, at koncernen stod over for at skulle 

fusionere med Danske Bank. Dette kunne føre til afskedigelse 

af op mod 3.500 ansatte, hvoraf de fleste var medlemmer af 

Finans forbundet. Derfor var det nødvendigt for Finansforbundet 

at have et beredskab med blandt andet socialrådgivere og 

psykologer klart, og derfor orienterede Knud Grøngaard Allan 

Bang om fusionen, en måned inden den blev offentliggjort. 

CTcoin.dk A/S 

Odense Tlf. 63 63 12 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35 

www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk 

Selskabets interesse er vigtigst 

Anklageren, statsadvokat Peter Martin Blinkenberg, er ikke 

overraskende helt uenig og mener, at Allan Bang og Knud 

Grøngaard bør idømmes en bøde, som de også blev det i 

byretten. ”Anklagemyndigheden anfægter ikke, at man vil 

varetage medlemmernes interesse, men den her sag handler 

om at varetage selskabets interesse“, siger han i sin procedure. 

Peter Martin Blinkenbergs argumentation går især på, at 

investorerne skal stilles lige, og at ingen derfor må have en 

viden, som andre ikke har. 

For anklager Blinkenberg er det især vigtigt, at det, der 

er normalt i praksis, ikke behøver at være normalt i lovmæssig 

forstand. 

Det er nu op til dommerne at afgøre, hvordan det var 

normalt for Allan Bang og Knud Grøngaard at handle i forhold 

til deres erhverv under fusionen mellem Danske Bank 

og RealdDanmark tilbage i 2000. Dommernes afgørel se vil 

samtidig også få betydning for, hvordan medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer frem over må søge råd i vigtige personalesager 

hos deres fagforening. 

Dommen afsiges den 15. januar kl. 14. n 

Flexi Mobil 

Salg 

Dagsleje 

Langtidsleje 

Leasing 


TEMA: iSlamiSK FinanS 

28 Finans januar 2008

Bud efTer 

danske muslImer 

Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah i Danmark, som 

forventer at mange tusind danske muslimer vil benytte muligheden 

for at optage boliglån uden at betale renter, som er i strid med 

sharialovgivningen. På verdensplan vokser markedet for islamiske 

bankprodukter med 15 procent om året 

Foto: Ulrik Jantzen 

➼ 




“Vi har eN del aNdre fiNaNsieriNgsprodukter på Vej, 

meN det tager tid at udVikle dem fuldt ud, sådaN at de er 

i fuldstæNdig oVereNsstemmelse med sharia” 

ny fInansvIrksomhed 

målreTTeT muslImer 

Efter et år med spekulationer skulle det nu være ganske vist. Finansieringsinstituttet Amanah, der 

specialiserer sig i islamisk långivning, åbner om kort tid i Danmark. Mange herboende muslimer vil 

derfor få mulighed for at optage lån uden at betale renter, som er i strid med sharialovgivningen 

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk 

30.000 potentielle boligejere med muslimsk baggrund kan 

snart få opfyldt deres boligdrømme, hvis det står til Niels Mølgaard, 

der er initiativtager til det islamiske finansieringsinstitut 

Amanah. 

I begyndelsen af 2008 byder investeringsvirksomheden 

kunderne indenfor i lokalerne på Kongens Nytorv i København. 

Dermed får herboende muslimer mulighed for at låne penge til 

køb af en bolig i overensstemmelse med sharialovgivningen 

inden for islam. 

Amanah, der fra arabisk kan oversættes til tillid, satser på 

at gøre et stort indhug i det potentielle marked, der findes i de 

omkring 200.000 muslimer, der bor i Danmark. 

Initiativtager Niels Mølgaard har fra sin fortid i ejendomsbranchen 

mødt mange muslimer, der har været tøvende med 

at investere i en bolig, fordi de har været noget utrygge 

Niels Mølgaard 

ved lånemulighederne i de danske banker. Niels Mølgaard 

mener derfor, at der er grobund for at skabe en sund forretning. 

”Markedet er stort nok til, at vi mener, at vi kan få noget ud 

af det og skabe en sund business”, siger han. 

Amanah er ingen bank, men et finansieringsinstitut, der i 

første omgang fokuserer på finansiering af boliger. Niels Mølgaard 

mener dog, at muligheden for ekspansion er stor, og at 

kunderne i fremtiden også vil kunne investere i andre forretningsområder. 

Dog bliver Amanah aldrig en bank, som vi kender 

det i traditionel forstand. 

”Vi har en del andre finansieringsprodukter på vej, men det 

tager tid at udvikle dem fuldt ud, sådan at de er i fuldstændig 

overensstemmelse med sharia. Det er på nuværende tidspunkt 

for tidligt at sige, om vi udvikler os til at blive en bankvirksom-

sådan foreGår fInansIerInG hos amanah 

Amanahs finansiering er baseret på ijara med faldende musharaka (se boks 

side 32), da man mener, at det er den investeringsmulighed, der egner sig 

bedst til Danmark. Amanah køber den ejendom, som kunden ønsker at erhverve. 

Det vil sige, at ejendommen ejes fuldt ud af Amanah til at begynde 

med. 

Amanah videresælger derefter ejendommen til kunden, der opnår fuldt 

ejerskab, når vedkommende har foretaget sin sidste indbetaling. 

Som kunde betaler man et indskud på eksempelvis 20 % af den samlede 

købesum. Resten af ejendommen betaler man så over en aftalt årrække. 

Hver gang man indbetaler et månedligt beløb, erhverver man sig som kunde 

en tilsvarende bid af ejendommen. Det, som Amanah kommer til at tjene 

sine penge på, er den fortjeneste, som man aftaler med kunden forud for 

lånet. 

➼ 



➼ hed med indlåns- og bankkontomuligheder. Om ikke andet ser de udbyder lån i overensstemmelse med sharialovgivningen. 

vi frem til at samarbejde med kundernes banker”. 

”Vi forskelsbehandler ingen. Vores lån er tilgængelige for 

Bag Niels Mølgaard står flere pengeinstitutter, der vælger alle uanset deres religion”, understreger Niels Mølgaard 

at støtte projektet indirekte, og indtil videre ganske skjult, da Heller ikke på personalefronten vil der blive forskelsbe- 

det kan være svært for dem at udbyde rentefrie lån til mushandlet:limer. Det forklarer Niels Mølgaard med, at bankerne vil have ”Vi ansætter kun de bedste til jobbet. Det er dog vigtigt for 

vanskeligheder ved at virke troværdige i forhold til at tilbyde os, at vores ansatte har forståelse for vores kundemålgruppe 

sharialån. 

og indsigt i de værdier, der er grundlaget for Amanahs pro- 

”Man kan jo sige det sådan, at det også ville være svært at dukter. Men det har intet at gøre med, hvilken religion de 

sælge halalkød fra et almindeligt dansk svineslagteri”, siger ansatte har. Dog vil jeg da sige, at det da bestemt er en fordel, 

han. 

hvis nogle af de ansatte er tosprogede. Vi vil jo nok også få 

Derudover ville pengeinstitutterne også skulle begynde nogle kunder, der kan have problemer med det danske sprog”. 

helt fra bunden. Nu kan de drage fordel af den viden og for- Ifølge ejendomsmæglerkæden Home findes der omkring 

retning, Niels Mølgaard har været to et halvt år om at få sta- 30.000 potentielle boligejere blandt de herboende muslimer. 

blet på benene, via rejser til blandt andet USA og England, hvor Med potentielle boligejere menes, at de vil have råd til at inve- 

man er kommet meget længere i udviklingen af islamiske stere i en bolig, hvis de da ellers opførte sig som resten af 

finansieringsinstitutter. Amanah har også måttet kigge til bolig markedet med samme investeringsiver. 

udlandet for at sammensætte en shariabestyrelse, som skal Peter Nannestad, professor i offentlig politik ved Aarhus 

sikre, at finansieringsinstituttets produkter er i overensstem- Universitet, levner i modsætning til Home ikke markedet for 

melse med lovgivningen. Niels Mølgaard oplyser over for islamiske bankprodukter store chancer herhjemme. 

Finans, at det drejer sig om folk fra Mellemøsten, USA og ”I 2004 lavede vi en undersøgelse via Danmarks Statistik 

England, der som regel vil være imamer med særligt kendskab blandt de fem største muslimske indvandrergrupper her- 

til islamisk finansiering. 

hjemme. Den viste, at to tredjedele af de muslimer, som religionen 

betød meget for, tjente under 200.000 kroner, og 

lån for alle 

deciderede lavindkomstgrupper forekommer mig ikke at være 

Amanah henvender sig ikke udelukkende til muslimer, selvom et særligt attraktivt kundegrundlag for bankforretninger.” n 

forBudT aT modTaGe renTer 

Ifølge islam har penge i sig selv ingen værdi. 

Derfor er det forbudt at tjene penge på penge 

uden at acceptere en risiko. I stedet for renter, 

der skal betales, ligegyldigt om der er en fortjeneste 

i en virksomhed eller ej, får islamiske 

banker eller finansieringsinstitutter en del af 

virksomhedens fortjeneste, hvis der er nogen. 

Blandt de typiske kontoformer findes: 

Ijara med faldende musharaka 

Ijara er en form for leasing, mens musharaka 

betyder partnerskab. Lånetypen bruges typisk i 


forbindelse med huskøb. Ideen er, at banken eller 

finansieringsinstituttet køber det hus, kunden 

er interesseret i, og leaser det til kunden. 

Kunden betaler så hver måned en ”husleje” til 

banken og et beløb, der går til at købe en bid af 

bankens andel af huset. 

muraBaha 

Her køber banken det, kunden ønsker, og sælger 

det videre til kunden med fortjeneste. Det 

kunne for eksempel være: En kunde ønsker at 

købe en bil til 100.000 kr. Banken køber bilen 

af forhandleren og sælger den videre til kunden 

til 110.000 kr., som kunden afdrager rentefrit 

over en aftalt periode. 

mudaraBa 

En slags kontrakt mellem en leverandør af kapital 

(kunden) og en leverandør af ekspertise 

(banken). Banken investerer kundens penge i 

overensstemmelse med sharia (altså ingen våben, 

alkohol, tobak, pornografi mv.) og deler 

eventuel profit med kunden. Er der ingen profit, 

tager banken ikke noget honorar. Til gengæld 

står kunden selv med tabet.

IslamIsk Bank I danmark 

drejede nøGlen om 

Den første islamiske bank blev etableret i 1963 i Egypten. 

I midten af 1980’erne forsøgte et holdingselskab med 

hjemsted i Bruxelles at etablere en islamisk bank ”Islamic 

Bank International of Denmark” i Danmark. Banken blev 

senere overtaget af en saudisk virksomhed, så detn ændrede 

navn til ”Faisal Bank International”, men efter en 

10-15 år på banen, lukkede den sidst i 1990’erne. 

alTernaTIvT lånemarked 

BlandT danske muslImer 

I muslimske samfund hjælper man ofte hinanden finansielt. 

Der er tradition for at give store pengegaver, og det 

er ikke unormalt at låne blandt familie og venner. Et andet 

alternativ til at låne i banken og betale rente, som er i strid 

med Koranen, er såkaldte opsparingspuljer, hvor typisk 

12 eller 24 muslimer går sammen i en gruppe. De mødes 

en gang hver måned i en aftalt periode og indbetaler et 

fast beløb på for eksempel 1.000 eller 5.000 kroner. Der 

aftales en udbetalingsrække, så hver af de 12 betalende 

personer i løbet af perioden på eksempelvis et år går hjem 

med 12.000 kroner. 

Ifølge den danske imam og muslim Abdul Wahid Pedersen 

er opsparingspuljerne meget udbredt blandt muslimer 

i Danmark. 

”Jeg kender flere mennesker, som regelmæssigt er 

med i sådanne puljer. Det fungerer ofte igennem éns sociale 

netværk, hvor man hører, at nogenle har en pulje 

kørende, og hvor man så spørger, om man kan komme 

med næste gang. Det er ikke almindeligt, at man kan 

hoppe med midt i forløbet. Typisk passer antal af måneder 

sammen med antal deltagere i puljen, så der ikke ligger 

en stor del penge et sted, som man har samlet sammen. 

Det er derfor temmelig usædvanligt, at 12 personer 

for eksempel kører en indbetalingsperiode over 24 måneder, 

fordi en person så skal ligge inde med det akkumulerede 

beløb, og ingen har lyst til at have 100.000 eller 

200.000 liggende under madrassen”, forklarer Abdul 

Wahid Pedersen. 

Ifølge den danske imam bliver penge fra opsparingspuljer 

ofte brugt på små investeringer i fx en fladskærm, 

en rejse til Marokko eller en betaling til en operation eller 

andet. Men et boligkøb, kan det ikke blive til. /BV 

renTer Går TIl nødhjælp 


Zubair Butt Hussain 

”Jeg vil gerne have åbnet en konto i jeres bank, men det er vigtigt for mig, at jeg 

ikke får renter på de penge, jeg sætter ind. Jeg må alligevel ikke beholde dem”. 

Det var ordene fra Zubair Butt Hussain til hans bankråd giver i Danske Bank, da han i 

starten af 1990’erne skulle oprette en konto i banken. Han husker tydeligt overraskelsen 

i stemmen fra bankrådgiveren, som havde svært ved at forstå, hvorfor han 

ikke ville have sine penge forrentet. 

Men for Zubair Butt Hussain var det helt naturligt. Han er rettroende muslim, og 

ifølge islam er rentespekulation i uoverensstemmelse med islam. 

”Jeg modtager ikke de renter, som banken tilskriver mig. Det er harem (forbudt). 

Det er ikke penge, jeg kan benytte til mig selv eller min familie, og derfor skiller jeg 

mig af med dem og giver dem til folk, der er mindre bemidlede”, forklarer den 33årige 

Zubair Butt Hussain, som er bestyrelsesmedlem i foreningen Muslimer i Dialog. 

Bankrådgiveren kunne dengang ikke opfylde ønsket, og Zubair Butt Hussain 

valgte derfor selv at skille sig af med renterne, og det gør han stadig den dag i dag. 

Han gennemgår årligt sine kontobetalinger og regner ud, hvad der er blevet tildelt 

hans konto i renter. Det pågældende beløb trækker han derefter ud af kontoen og 

giver til et godt formål som for eksempel en nødhjælpsorganisation, velgørenhed 

eller lignende. 

Nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid bekræfter, at den blandt andet får 

sponsorbeløb i form af rentebeløb fra muslimer. 

Ifølge Zubair Butt Hussain er nogle muslimer tilbageholdende med at spare op på 

traditionel vis i banken, fordi man dermed skal forholde sig til renter. 

”Jeg tror, en vis andel af de danske muslimer herhjemme har affundet sig med de 

lånemuligheder, der udbydes, da nogle lærde mener, at vi befinder os i en særlig situation 

i denne del af verden, hvor de finansielle markeder er rentebaseret. Om en 

islamisk bank vil være et tilløbsstykke, bliver afgjort af, hvor gennemtænkt konceptet 

er, og i hvor høj grad banken tager højde for den kontekst, vi lever i”, mener 

Zubair Butt Hussain. /BV 



Danske Bank, Nordea og Jyske Bank oplever ikke den store efterspørgsel 

på islamiske bankprodukter. De tilbyder kunderne en rentefri indlånskonto, 

men er afventende over for at udbyde et sharialån, et såkaldt rentefrit lån 


InGen GuldGruBe 

I danmark 

Af Berit Villadsen 

bv@finansforbundet.dk

Et marked, der vokser med 10-15 procent om året. Sådan 

vurderer det britiske finanstilsyn markedet for islamisk finans. 

Herhjemme har hverken Finanstilsynet eller Finansrådet 

undersøgt markedet for bankprodukter, som opererer uden 

renter og dermed er ”rene” i forhold til Koranens forskrifter. 

Renter er nemlig strengt forbudt ifølge Koranen, hvor renter 

er spekulation i andres ulykke. 

I Danmark er godt fire procent af befolkningen muslimer. 

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen er en af de knap 

200.000 danske muslimer. Han leder fredagsbønnen på Ydre 

Nørrebro og har igennem sit faglige og personlige netværk 

indblik i den muslimske verden i Danmark. Ifølge ham er det 

langt fra alle muslimer, som er økonomisk religiøse. 

”Muslimer er meget forskellige. For dem, som er meget 

troende, og for hvem troen er en del af deres liv, er det problematisk, 

at man hele tiden arbejder med en økonomi, der 

baserer sig på renter. Men jeg tror, størstedelen af muslimerne 

herhjemme er mindre opmærksomme på den økonomiske 

religiøsitet. De ved måske godt, at de ikke må arbejde med 

“folk Ved godt, at det er moralsk 

rigtigt at haVe eN islamisk 

baNkkoNto. meN det moralske 

aspekt bliVer ofte oVerskygget af, 

at maN som forbruger tæNker, 

hVor får jeg mest ud af at haVe 

miN opspariNg ” 

Johan Fischer 

renter, men går ikke så meget op i det. De er i stedet mere 

religiøse omkring det tilbedelsesmæssige og passer deres 

bønner og disponerer i stedet deres økonomi i forhold til de 

muligheder, der er i det danske samfund,”, fortæller Abdul 

Wahid Pedersen. 

Begrænset efterspørgsel i danmark 

For et par år siden lavede Jyske Bank en vurdering af markedet 

for islamiske bankprodukter i Danmark, herunder rentefrie lån, 

de såkaldte sharia-lån, eller halallån, som nogle også ynder at 

kalde dem. Banken kom dengang frem til, at det ikke ville blive 

en rentabel forretning at investere i. 

Det potentielle kundegrundlag stod ikke mål med de ekstraomkostninger, 

det ville give banken i form af investeringer i 

ekstra it-system, uddannelse af medarbejdere og et usikkert 

kundegrundlag. 

”Udgiften var for stor i forhold til potentialet. Det var alt 

for dyrt at lave et helt nyt bogførings- og kontosystem om. Vi 

laver renteberegninger hver eneste dag på mange transaktioner, 

og hvis vi skulle indføre rentefri sharialån, kræver det et 

helt nyt it-system, som vi skulle håndtere sammen med det 

nuværende kontosystem”, fortæller Henrik Møller Nielsen, 

som er afdelingsdirektør i bankprodukter hos Jyske Bank. 

I banken oplever man ikke den store efterspørgsel på rentefri 

bankprodukter blandt sine kunder. Samme udmelding 

kommer fra de to største banker herhjemme, Danske Bank og 

Nordea. 

”Vi lytter hele tiden til kunderne og har en god fornemmelse 

for de produkter, der er efterspørgsel på. Vi har mange 

kunder med anden etnisk baggrund, men oplever ikke den 

store efterspørgsel på rentefrie bankprodukter. Vi udbyder 

derfor ikke den type produkter og har heller ingen på tegnebrættet 

i øjeblikket”, forklarer Claus Christensen, pressechef i 

Nordea. 

Beskeden er den samme fra Danske Bank. 

”Vi oplever ikke en vanvittig stor efterspørgsel på islamiske 

bankprodukter. Så vi er meget afventende over for det. Men 

det er et emne, der lejlighedsvis kommer op at vende. Vi vurderer 

ikke, at forretningspotentialet i dag er så stort”, siger 

Henrik Menck, afdelingschef i Business Development i Danske 

Bank. 

Johan Fischer, som forsker i islam og islamisk forbrugskultur 

på Roskilde Universitetscenter, har ikke undersøgt markedet 

for islamisk bankvæsen i Danmark, men han vurderer det 

ikke umiddelbart til at være en guldgrube: 

”Danmark er lidt bagefter med halal-varer og islamisk 

bankvæsen. En del af forklaringen er nok, at antallet af muslimer 

i Danmark er relativt begrænset, og der derfor ikke rigtig 

er det store marked for denne type af varer og tjenester”. 

tilbud om tyrkisk bankrådgivning 

Selvom de danske banker ikke planlægger foreløbigt at ud 

byde rentefrie lån, er de opmærksomme på gruppen af folk ➼ 



InGen GuldGruBe 

I danmark 

➼ 


med anden etnisk baggrund end dansk. I Danske Bank iværksatte 

man for to år siden et pilotprojekt, hvor de tilbød rådgivning 

på urdu/pakistansk og tyrkisk i deres afdeling ved Nørreport, 

hvor de har flere kunder, som er indvandrere. Den 

29-årige bankrådgiver Bilal Köse med tyrkisk baggrund har 

deltaget i projektet, som nu er blevet et permanent. Han har 

tilbudt sin meget blandede kundeportefølje på 600-700 

kunder en tyrkisk rådgivning. Bilal Köse har blandt andet også 

en del muslimske kunder. Godt 150 af hans kunder har en tyrkisk 

baggrund, og en mindre del kommer fra Mellemøsten, og 

han bekræfter, at efterspørgsel på islamiske produkter er 

begrænset. 

”Meget få af mine kunder efterspørger islamiske bankprodukter. 

De ved, at det ikke findes hos os. De, der kommer og 

skal have lån i banken, har gjort op med sig selv, at de vil låne 

penge til trods for, at de skal betale renter. Det er måske en ud 

af 100, som spørger, om vi har islamiske produkter. Derudover 

er der en lille del af mine kunder, som ikke tager lån eller 

nærmer sig boligkøb, fordi det ikke kan lade sig gøre rent islamisk 

og derfor vælger at blive i en lejebolig”, forklarer Bilal 

Köse fra Danske Bank. 

Selv om Danske Bank ikke kan imødekomme forespørgsler 

om særlige produkter på udlånssiden, er der ingen problemer 

med at få en rentefri indlånskonto. Det har ifølge Bilal Köse 

været muligt i mange år, hvor det fremgik i kundens sag, at 

han eller hun havde frabedt sig renter på grund af religion. 

Denne aftale blev sidste år formaliseret i banken, og en kunde, 

som ønsker en rentefri indlånskonto, skal nu udfylde en blanket, 

hvor kunden skriver under på, at indlånsrenten på kontoen 

er nul. I Nordea og Jyske Bank er det også muligt at få en 

rentefri indlånskonto, hvis man ønsker det. 

Splittede muslimske forbrugere 

Johan Fischer har beskæftiget sig med islamisk finans siden 

2001. Han har blandt andet skrevet en ph.d. om islamisk forbrug 

i Malaysia, herunder forholdet til islamisk bankvæsen, og 

han oplevede, at der var et voksende marked for islamiske 

forsikrings- og bankprodukter. 

”Islamisk bankvæsen eksisterer ikke, hvis der ikke er et 

marked for det. Flere muslimske forbrugere er positivt stemt 

over for islamisk bankvæsen, men de er meget i tvivl om, 

hvorvidt de skal tage skridtet og blive islamiske bankkunder. 

Ud over religion handler det også om livsstil, sociale værdier i 

samfundet og om symbolik. Islamiske bankprodukter bliver 

præsenteret som det rene alternativ, som den rigtige måde at 

leve på, og folk ved godt, at det er moralsk rigtigt at have en 

islamisk bankkonto. Men det moralske aspekt bliver ofte overskygget 

af, at man som forbruger tænker, hvor får jeg mest 

ud af at have min opsparing”, forklarer Johan Fischer. 

På et feltophold i Malaysia interviewede han malay-muslimske 

middelklassefamilier, som han identificerede tre forbrugsstrategier 

blandt. En gruppe brugte udelukkende det 

islamiske bankvæsen, fordi det var det islamisk korrekte at 

gøre. En anden gruppe brugte kun en almindelig bank, da de 

ikke mente, at en islamisk bank gjorde dem til et bedre menneske. 

En tredje gruppe var splittet og benyttede sig både af 

en almindelig og en islamisk bank. Ideen om en islamisk bank 

syntes familierne virkede moralsk tiltalende, men de følte, at 

de konventionelle banker gav den bedste service, og de 

beholdt derfor også en konto i en almindelig bank. 

Ifølge Johan Fischer er markedet for islamisk forbrugskultur 

i Malaysia steget i takt med, at landet har oplevet øget økonomisk 

vækst, som har affødt en forbrugerbevidst malaymuslimsk 

middelklasse. 

”Det er et kæmpestort marked med masser af penge og 

interesser i. Alt fra multinationale virksomheder og organisationer 

til lokaler moskéer og imamer. I Malaysia er det i dag 

primært en urban livsstil, som jeg tror også vil sprede sig til 

landområderne”, siger RUC-forskeren. n 

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen

fra nIChe TIl 

maInsTream 

Korankonforme bankprodukter har været kendt siden middelalderen, 

men først i de seneste 30 år har de fået en opblomstring, 

som betyder, at det er produkter, man er begyndt at 

tage alvorligt på de internationale kapitalmarkeder. 

I alt regner man med, at omkring 750 milliarder dollar nu er 

placeret efter shariaforskrifter, og at beløbet vokser med 

omkring 15 procent om året. I alt er omkring to procent af 

verdens finansprodukter islamiske, mens en fjerdedel af verdens 

befolkning bekender sig til Allah. Hermed tegner der sig 

et stort vækstpotentiale. Verdensbanken angiver i en rapport 

fra november 2006, at 284 institutter fordelt på 38 lande 

tilbyder islamisk finans. 

9/11 og de voldsomt stigende oliepriser har for alvor sat 

skub i udviklingen af produkter for troende muslimer, produkter, 

som også flere og flere konventionelle banker nu udbyder 

til kunderne. Og den seneste udvikling viser, at produkterne 

også har appel til ikke-muslimske investorer. 

To store infrastrukturprojekter i Dubai blev i 2006 finansieret 

med islamiske obligationer – sukuk. De slog verdensrekord 

på mere end én måde. Dels deres størrelse, som hver var 

på over tre milliarder dollar. Dels ved at over halvdelen af 

investorerne ifølge ugemagasinet Economist kom fra lande 

uden for Mellemøsten. 

”Der er tale om et nyt parallelt finansielt system, som vi 

ikke kan ignorere”, siger Sameer Abdi, Ernst & Young til Economist. 

Malaysia er ét af de førende lande inden for islamiske bankprodukter. 

Omkring 60 procent af det 40 milliarder dollar 

store sukukmarked er placeret der. Det er et af de eneste 

lande, der har etableret et standardiseret, regeringsstøttet 

shariaråd, og ifølge Financial Times er det regeringens ambition 

at gøre hovedstaden Kuala Lumpur til verdens førende 

islamiske finanscenter. 


Islamisk finans er på vej ud af ghettoen og bevæger sig nu for alvor ud på det internationale marked 

Af Elisabeth Teisen 

et@finansforbundet.dk 

mangel på finansiel ekspertise 

Netop shariarådene eller -bestyrelserne er en af flaskehalsene 

for udviklingen af islamiske produkter. Manglen på islamiske 

lærde, der har ekspertisen til at vurdere de finansielle produkter 

og kende dem rene, halal, og i overensstemmelse med 

sharia – eller det modsatte, haram, er en af de alvorligste hindringer 

for at udvikle produkterne yderligere. Der findes verden 

over ifølge Financial Times 50 til 260 lærde med den ekspertise. 

I praksis er det dog under 40, der kontrollerer 

markedet og sidder i de mange shariaråd i virksomhederne. 

Det er som at have en regulerende instans med under 50 

ansatte for en industri, der tegner sig for hundreder milliarder 

dollar, siger en anonym kilde til Financial Times. 

Economist kan berette om Hussein Hamid Hassan, en 

75-årig lærd fra Dubai, som ifølge magasinet skulle være en af 

de afgørende aktører inden for islamisk finans. Han sidder 

nu i shariarådene i mindst 15 islamiske finansielle institutter 

og er med til at udstede fatwaer – religiøse kendelser, der skal 

hjælpe konventionelle banker til at sadle om til shariaprodukter. 

Det vurderes, at cirka en tredjedel af investorerne i islamiske 

lande til enhver tid vil investere i shariaprodukter, mens 50 

til 60 procent vil bruge dem, hvis de er konkurrencedygtige. 

Vestlige finansvirksomheder forbereder sig i stor stil på at 

trænge ind på markedet. Dels vurderer McKinsey, at de islamiske 

banker slår sig til ro med religionen og det islam-korrekte 

og satser for lidt på service. Det vil de vestlige banker i 

højere grad kunne tilbyde. Citibank har udbudt islamiske produkter 

siden 1990’erne, og også ABN Amro, BNP Paribas, 

Standard Chartered og Goldman Sachs er på banen. Deloitte 

har netop meddelt, at det som det første af verdens førende 

fire store revisionsselskaber har ansat sin egen sharialærde til 

at håndtere det hastigt voksende marked. n 



globalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix 

mIkrofInans er dyrT 

Omkostningerne ved mikrofinans er store. Financial 

Times vurderer, at det koster omkring 

20 cent for hver dollar, der bliver lånt ud – mere 

end dobbelt så meget som i den traditionelle 

finanssektor. 

For eksempel må Omar Andaya, hvis familie 

har startet Greenbank i den sydlige del af Filippinerne, 

hver uge sende masser af folk ud for at 

indsamle tilbagebetalinger på lån hos omkring 

32.000 låntagere – tilbagebetalinger på mellem 

10 og 20 dollar. 

For nyligt er lånerne i Greenbank blevet tilbudt 

en mobilservice – ”Text a payment”, så de 

kan betale deres afdrag over telefonen. Servicen 

har vist sig så omkostningsbesparende, at 

Omar Andaya har besluttet at sætte den månedlige 

rente en halv procent ned for dem, der 

bruger den. 

penGeoverførsler 

Boomer 

Flere mennesker end nogensinde før prøver 

lykken i det fremmede. Det betyder, at internationale 

pengeoverførsler boomer. Ifølge tal fra 

Verdensbanken sendte udvandrere fra udviklingslandene 

206 milliarder dollar hjem i 2006 

– en syvdobling siden 1990 – og det er de officielle 

tal – uofficielt kan det let være det dobbelte. 

På avisernes finanssider er pengeoverførslerne 

sjældent stof, selv om de er de fattiges 

modstykke til boliglån, kreditter og alle de mere 

avancerede finansielle instrumenter. I mange 

ud viklingslande kommer der flere penge via 

overførsler fra emigranterne end fra bistand, 

investeringer fra udlandet og endda fra eksport. 

TopChef søGes TIl 

verdens sTørsTe Bank 

der er en stilling ledig som 

topchef i verdens største bankkonsortium, 

Citi group. ifølge 

anonym kilde i financial times 

har topchefen i deutsche 

bank, josef ackermann, fået 

tilbudt jobbet, men har sagt 

nej. jobbet som øverste chef 

i Citigroup blev ledigt i oktober, 

da ban kens massive tab på subprime-investeringer 

betød, at den 

daværende topchef Charles prince måtte gå. 

made In ITaly 

af kInesere 

De italienske luksusdesignere som Armani og 

Gucchi er nervøse for, at det vil gå ud over 

brandet, hvis de flytter deres fabrikker til Kina. 

De tre små ord: ”Made in Italy” vurderer de er 

afgørende for, om blandt andet de asiatiske 

kunder vil købe det dyre tøj. 

Så i stedet for at flytte produktionen 

til Kina etablerer kinesiske under- 

leverandører sig med kinesisk 

arbejdskraft i den nord- 

italienske by Prato, der 

er kendt for sin tekstil 

industri. På den måde 

er Pratos indbyggertal 

på ca. 200.000 øget 

med omkring 20.000 

kinesere. 

Over halvdelen 

af tekstilfabrikkerne 

i Prato er ifølge magasinet 

Newsweek 

ejet af kinesere, der 

henter arbejdskraften 

fra deres oprindelses 

provins i Kina 

til blot to euro i 

timen. 

Forskere kalder 

fænomenet for 

kædemigration.

moBIl-BankInG 

vInder frem I afrIka 

Der er langt mellem folk og bankfilialer i Afrika. Mobiltelefonen kan bygge bro over afstandene 

Endelig er der godt nyt fra Afrika. Bruttonationalproduktet 

vokser over en bred front fra 

5,7 procent. i 2006 til 6,1 procent i år og forventet 

6,8 procent næste år. I den forbindelse 

fremhæver Verdensbanken i en ny rapport, at 

adgang til finansielle serviceydelser – som fx 

banker – skal have topprioritet som et middel 

til mere vækst og til at mindske gabet mellem 

rige og fattige. 

Kun hver femte afrikaner har i dag en bankkonto, 

og små og mellemstore virksomheder 

har svært ved at låne penge. Ethiopien, Uganda 

og Tanzania har mindre end én filial pr. 100.000 

indbyggere, i Cameroun kræver det mindst 

700 dollar at åbne en konto – mere end de fleste 

tjener på et helt år, og i Swaziland skal en 

kvinde have tilladelse af både sin far, sin mand 

og sin bror, hvis hun vil åbne en konto. 

Afrika er et stort, uopdyrket og usikkert 

marked. Men flere og flere har mod på at tage 

udfordringen op. I sidste nummer af Finans 

skrev vi om de kinesiske bankers indtog. Men 

der er også andre initiativer i gang. 

En af de mest lovende måder at overkomme 

Afrikas afstande og spredte befolkning på er 

bank via mobiltelefonen. 

Pionerprojekter i ”m-banking” i Fillippinerne, 

Kenya og Sydafrika viser vejen. Kunderne kan 

sætte penge ind og hæve kontanter gennem 

telebutikkerne, de kan sende penge til andre via 

sms’er, hvor pengene bliver udbetalt hos den 

lokale teleagent. De kan åbne konti, tjekke 

indeståender og betale regninger. Arbejdere 

kan få deres løn gennem mobilen, og taxichauffører 

og småhandlende kan modtage betaling 

gennem den, så de slipper for at bære rundt på 

kontanterne. Også mikrolån kan distribueres 

gennem mobilen. 

Og kontinentet er parat. Der har været en 

sand eksplosion i afrikanernes mobiltelefonbrug. 

I dag har omkring 100 millioner adgang til 

en mobiltelefon – vokset fra 1 million for bare 

10 år siden. 

Leonard Waverman fra London Business 

School har vurderet, at 10 ekstra mobiltelefoner 

pr. 100 indbyggere vil føre til en vækst i 

økonomien på ½ procent af bruttonationalproduktet 

pr. person. Så der er lys forude. 

Barclays satser på afrika 

Barclays er en af de europæiske banker, der 

satser stort i Afrika, og tænker kreativt for at 

håndtere de særlige afrikanske udfordringer. 

Heri indgår mobile filialer enten i form af præfabrikerede 

skure eller lastbiler, der kommer 

GloBalt 

jævnligt på besøg. Barclays vurderer, at de kunder 

tilsammen har en markedsværdi på omkring 

154 millioner dollar, og angiver, at banken på 

den måde har fået kontakt med 200.000 markedssælgere. 

I Sydafrika, Congo og Kenya er der ifølge 

ugemagasinet Economist adgang til bankydelser 

over mobiltelefonen. I Kenya bruger en million 

af de tre millioner mennesker, der overhovedet 

har en bankkonto, mobilen til at betale 

med. En af de mere alvorlige forhindringer for 

udbredelsen af mobil-banking er regulering og 

lovgivning omkring finansielle ydelser. Reglerne 

skal være stramme nok til at beskytte mod 

hvidvask og lempelige nok til at give plads til, at 

nye måder at drive bank på kan vokse frem./ET 


danmarKShiStorie 


Tusind års 

kamp 

for 

TryGhed 

Man kan bære amuletter, man kan ofre stenøkser, smykker og solvogne i mosen. 

Man kan sende bønner, brænde hekse eller tænde lys i kirken. Eller man kan tegne 

en forsikring og en pensionsordning, ifølge bogen ”Drømmen om tryghed”, som to 

historikere og en økonom har skrevet om de seneste 1.000 års forsikringshistorie 

Af Elisabeth Teisen 

et@finansforbundet.dk

”Det synes fast ubegribeligt, at Vorherre skulde kunne nænne 

det. Saa maatte han dog – når ondt skulle ske – hellere have 

taget et af Børnene. For hvad skulde de gribe til, dersom dette 

gik tabt. Det var deres hele Velfærd, deres eneste Haab for 

den lange Vinter … 

Det var grisen, der var død, og det var en katastrofe. 

Historikeren Anne Løkke bruger afsnittet fra Henrik Pontoppidans 

novelle som indledning til sit bidrag om forsikringens 

historie i bogen ”Drømmen om tryghed”, der netop er udkommet 

på Gads Forlag. Bogen er to historikeres og en økonoms 

underholdende og farverige skildring af, hvordan behovet for 

tryghed er håndteret gennem de seneste 1.000 år i Danmark. 

Novellen fra 1887 beskriver en tid, hvor småkårsfolk 

levede på eksistensens yderste marginaler, og hvor sikkerhedsnettene 

var væk. Middelalderens tryghedsskabende 

organisationer som slægt, lav, gilde og landsby var på det 

tidspunkt under opløsning, og den moderne tids forsikringer 

og statslige velfærdsforanstaltninger var endnu ikke etablerede. 

Bogen giver et fortrinligt overblik over netop den udvikling 

og over, hvordan det grundlæggende menneskelige behov for 

tryghed hænger nøje sammen med de økonomiske og sociale 

vilkår. 

Her får alle, der til daglig beskæftiger sig med forsikring, 

pension og opsparing, chancen for at forstå de overordnede 

perspektiver i, hvad det er, de laver. 

Fra amuletter til enkekasser 

Først i de seneste 1.000 år er der skriftlige kilder, og det er 

her, de tre forfattere tager fat. 

Ole Feldbæk, dr.phil. og professor i historie, beretter om 

den lange periode fra 1000 til 1850, hvor Danmark var et 

landbrugsland, og pest, borgerkrig og besættelser gjorde livet 

til en farefuld færd. Her tyede man til de helt nære fællesskaber, 

hvis man ikke hvilede fuldstændig trygt i troen på et guddommeligt 

forsyn. 

I middelalderens byer slog håndværkerne sig sammen i 

håndværkerlav og svendegilder, hvor medlemmerne hjalp hinanden 

ved sygdom og begravelser, og på landet sikrede blandt 

andet opdelingen af jorden i spredte småbidder mod, at alle 

afgrøderne blev ramt af misvækst, utøj eller uvejr. 

Indtil de første enkekasser blev dannet, måtte præsteenker 

ty til at gifte sig med efterfølgeren i embedet, hvis de ville 

sikre sig et fortsat standsmæssigt liv – måske en tillokkende 

løsning for enken, men knap så tillokkende for den nyuddannede 

kandidat. 

Skippere og købmænd kunne slutte sig sammen i kompagnier, 

så skaden blev delt, hvis skibet gik ned. Her var tidens 

virkeligt store formuer sat på ét bræt, og det var da også 

inden for søfarten, Danmark fik sine første forsikringer i 1600tallet. 

anger eller brandforsikring 

Og så gik det hurtigt. 1600-1700-tallets Danmark var et 

samfund under forandring. Religionen og kirken blev trængt 

➼ 


➼ 

Tusind års 


kamp 

for 

TryGhed 

tilbage til privatsfæren, og borgerne blev grebet af oplysningstidens 

optimistiske løfter om, at mennesket kunne træde 

i Guds sted og bestemme over sig selv og sit liv. 

Hvor livets ulykker tidligere havde været tolket som Guds 

straf og spørgsmål om synd og nåde, tog man nu sagen i egen 

hånd og begyndte på flere og flere områder at stifte forsikringsselskaber 

– kraftigt inspireret af udlandet, hvor de første 

søassuranceselskaber blev dannet i byer som Hamburg, 

Amsterdam og London. Blandt andet blev Lloyd’s of London 

grundlagt i 1688. 

Enkekasser skød op som paddehatte, og Københavns brand 

i 1728 inspirerede til den brandassurancekasse, der fik Christian 

6.’s underskrift i 1731. 

Ude på landet begyndte husdyrsforsikringer at komme 

frem. Midt i 1700-tallet rasede de sidste store husdyrepidemier, 

hvor en halv million kreaturer døde af lungetuberkulose 

og mund- og klovsyge. De gamle husråd om at give kvæget 

krudtmikstur og jage dyrene gennem ild kom til kort. Hestens, 

kvægets og grisenes sundhed var altafgørende for, at bonden 

og hans familie kunne komme gennem vinteren uden at sulte. 

Da Holbergs Jeppe tror han skal dø, var det den brogede 

hest, han først af alle tog afsked med ”næst mine egne børn 

har jeg intet bæst elsket så meget som dig”. Nogle af Jeppes 

samtidige stiftede de første kogilder, hvor medlemmerne 

skulle hjælpe hinanden, hvis koen kreperede. Senere kom der 

griseassuranceforeninger og hesteassurancekasser til. 

Et moderne husdyrsforsikringsselskab blev først dannet 

med Kreaturforsikrings-Foreningen af 1859 for Kongeriget 

Danmark. 

Patriarkalske sparekasser 

På det tidspunkt var man også begyndt at sætte opsparingen 

i system. Mange havde allerede set det fornuftige i at skyde 

små beløb ind i syge- og begravelseskasser, men en egentlig 

opsparing til alderdommen var uoverskuelig – ikke kun af økonomiske 

grunde. Der var ikke rigtig andre steder at gøre det 

end på kistebunden og i sengehalmen. 

De første sparekasser så dagens lys i starten af 1800-tallet, 

og det var netop alderdommen, indskuddene først og 

fremmest var øremærket til at sikre. Det var en institution, 

der imødekom et stort behov. Den første var den sydsjællandske 

Sparekassen for Grevskabet Holsteinsborg og Omegn, 

der blev oprettet i 1810. I 1840 var der 21 sparekasser i landet, 

og så tog væksten fart. I 1854 havde 75.000 danskere 

skudt penge i kasserne, der alle var private. Som regel stiftet 

af folk fra de øverste sociale lag, der havde hang til det veldædige, 

patriarkalske og moraliserende. Almuen skulle lære den 

sjældne dyd sparsommelighed. 

Mellem 1850 og 1950 bredte forsikringstankegangen sig 

som en steppebrand. Forsikringer var smarte og nye, og titusinder 

engagerede sig i organiseringen på græsrodsplan. I 

starten var der hovedsageligt tale om erhvervsforsikring. Der 

var også en livsforsikring, men den var dyr og blev mest brugt 

af kongelige embedsmænd, der var tvunget til det ved lov. 

Men det ændrede sig i de følgende årtier. De små gensidige 

forsikringsselskaber bredte sig som ringe i vandet. Gårdmænd, 

husmænd, håndværkere, lærere, arbejdere og andre afgrænsede 

grupper stiftede foreninger, der hver især forsikrede 

bestemte værdier. Det kunne være små heste, store heste, 

hingste, grise, køer, får, tyre, brandsikring af personlige ejendele, 

eller det kunne være begravelseskasser, sygekasser eller 

enkekasser. 

Men på trods af de mange foreninger og kasser faldt store 

dele af befolkningen udenfor, og i 1860’erne startede den 

stor diskussion om, hvordan også samfundets fattigste skulle 

sikres – ikke mindst inspireret af den gryende arbejderbevægelse. 

Skulle løsningerne overlades til markedet, til filantropi 

og til selvhjælp, eller havde stat og virksomheder også et 

ansvar? 

anonyme aktieselskaber ind på scenen 

Inden den diskussion var afklaret, boomede området i 

1890’erne, hvor det ikke kun var dygtige og ansvarlige forretningsmænd, 

der tog initiativ. Området var et sandt eldorado 

for svindlere og fusentaster, der øjnede en hurtig gevinst. 

Skandaler og fallitter hærgede branchen. Men samtidig så man 

de første spinkle antydninger af en socialstat med en skattefinansieret 

alderdomsforsørgelse, der blev vedtaget i 1891. 

Parallelt med den udvikling blev selskaberne langsomt professionaliserede. 

Forsikringsstatistik og matematik blev udviklet, 

og mange af de tilskikkelser, der tidligere havde været 

anset for en uundgåelig del af livet, blev omdefineret til beregnelige 

risici. Det statistiske arbejde førte til billigere og mere 

specialiserede forsikringer, hvor præmien var gradueret i forhold 

til risikoens størrelse. 

I anden del af 1900-tallet blev kommercialiseringen sat i 

system. De store anonyme aktieselskaber blev dannet. Selskaber, 

som sælger en vare, som kunderne stort set ikke interesserer 

sig for, før de får en skade. 

En vare, der dog i høj grad er med til at stabilisere vore liv 

og sikre, at der er mad på bordet, selvom huset brænder, og 

fedegrisen falder om. n 

Ole Felsbæk, Anne Løkke, Steen Leth Jeppesen: Drømmen om 

Tryghed. Tusind års dansk forsikring. 475 sider, illustreret, Gads 

Forlag, 299 kr. (vejl.).

FINANS 

FORBUNDET 

PLUS 

FÅ MERE UD AF DIT MEDLEMSKAB 

PERSONLIG RÅDGIVNING 

NETVÆRK 

FAGLIGE ARRANGEMENTER 

IT-KLUB 

NYHEDSBREVET FINANS 

BILLIGE FORSIKRINGER 

RABAT PÅ BENZIN OG I BUTIKKER 

BILLIGE FERIEBOLIGER 

OG MEGET MERE PÅ 

FINANSFORBUNDET.DK/PLUS 

+


læserbrev 

klaGe over BereGnInG af pensIon 

Danske Bank og Danica Pension har fastsat pensionsprocenten 

på 60 på basis af en anciennitet på højst 40 år efter det 

fyldte 20 år. Alligevel opkræver selskabet præmie i op til 45 år 

uden at yde noget til gengæld. 

Betalinger ud over 40 år skal udløse en større pension, når 

der betales den samme præmie på 15 procent af lønnen. Når 

betalingsperioden forhøjes fra 40 til 45 år, skal pensionsprocenten 

også forhøjes fra 60 til 67,5. Ellers er der tale om et 

skævt forhold, som giver banken og Danica Pension en urimelig 

indtægt, og pensionsopsparerne et tilsvarende tab på op til flere 

gange 100.000 kroner for den uberettigede opkrævning af 

præmie i op til fem år. Tab, der kan blive endnu større, hvis pensionsopsparerne 

ikke betaler til det fyldte 65. år, for så reducerer 

Danica Pension også ancienniteten med det antal år, der 

mangler frem til det fyldte 65. år. Og for hvert årder mangler, 

reduceres pensionsprocenten med 1,5 procent pr. år. 

Ankenævnet for Forsikring, Finansforbundet og involverede 

advokater forudsætter, at pensionsbidrag skal indbetales 

i mindst 40 år og frem til alder 65 år, men det er i strid med de 

af Danske Bank og Danica Pension fastsatte bestemmelser. 

Ganske vist har selskaberne udarbejdet og underskrevet et 

tillæg af april 2001 til pensionskontrakten om blandt andet 

betaling af præmie til den fastsatte pensionsalder, men tillægget 

er ugyldigt, når det ikke er godkendt af hvert enkelt medlem 

af den tredje part, jf. Vestre Landsrets dom B 698/02 af 

3. september 2004. 

Finansforbundet betragter sagen som afsluttet. Derfor 

klagede jeg til forbundets eksterne klageinstans – advokat 

Lars Svenning Andersen fra advokatfirmaet Bech-Bruun – 

fordi jeg er utilfreds med, at Danica Pension har nedsat min 

anciennitet fra 40 til 35 år, og pensionsprocenten fra 60 til 

52,5 for manglende betaling af præmie i fem år. En betaling, 

der ikke mangler, idet jeg har opfyldt kravet om betaling i de 

fastsatte 40 år efter det fyldte 20. år. Advokat Lars Svenning 

Andersen finder ikke, at betaling af præmie i mere end 40 år 

fører til, at indbetalinger i fem år er ”spildte” på grund af risikodækningerne 

ved mistet erhvervsevne eller død. Men risikodækningerne 

har alle i ordningerne uanset indbetalte beløb, så 

den påstand holder ikke. 

Advokaten deler de vurderinger, der er kommet til udtryk 

om, at der ikke er rimelig udsigt til, at en domstol vil ændre på 

resultatet af Ankenævnets kendelser, og han finder derfor ikke 

anledning til at kritisere Finansforbundet for beslutningen om 

ikke at fortsætte sagen. 

Det er skuffende, for det kan ikke udelukkes, at det foreliggende 

skriftlige materiale og dommen i Vestre Landsret afsagt 

efter Ankenævnets kendelse kan få en domstol til at ændre 

kendelserne, som ingen er forpligtet til at følge. 

En domstol vil næppe godkende, at Danica Pension kan 

nedsætte en anciennitet på 40 år til 35 år og dermed annullere 

fem års præmie, som giver pensionsopsparerne tab på op 

til flere gange 100.000 kroner. Ej heller, at to af parterne i en 

trepartsaftale kan aftale ændringer til skade for den tredje 

part, og som påligner hvert medlem af den tredje part til at 

betale penge, de intet får for, og som kun giver dem tab. 

Formentlig vil en domstol også anse pensionsordningen for 

at være en trepartsaftale, at 40 år er 40 år, ligesom en domstol 

næppe vil tillade, at der foretages ændringer i aftalen, der 

forringer pensionsopsparernes rettigheder. 

Klage over modregning af atP 

Banken ønsker, at modregning også kan foretages fra det 

fyldte 65 år med henvisning til den nye lov om folkepensionsalder 

på 65 år. Men loven kan ikke ændre det i pensionsregulativet 

fastsatte modregningstidspunkt på 67 år. Kunne loven 

det, er supplementet til pensionsregulativet underskrevet i

januar/februar 2004 af Danske Bank, Danica Pension og Danske 

Kreds unødvendig. Supplementet er i øvrigt ugyldigt, når 

det ikke er godkendt af hvert medlem af den tredje part. 

Advokat Lars Svenning Andersen opfatter supplementet 

som en naturlig konsekvens af ændringerne i pensionsalderen. 

Danske Bank og Danica Pension har ønsket at tage stilling, 

hvorledes man håndterer ATP-pensionen, hvis medarbejderen 

lader sig pensionere fra det 65. år. Advokaten ser derfor den 

ændrede valgmulighed som et tilbud til medarbejderne og 

deler ikke opfattelsen af, at det kræver noget tilsagn fra medarbejderen. 

Medarbejderne kan jo blot fastholde den oprindelige 

model. 

Det er jo netop det, jeg gør, ved at fastholde 67 år, og der 

står ingen steder, at jeg ikke må få udbetalt den ATP-pension, 

der kan udbetales før det fyldte 67. år. Så jeg skal selvfølgelig 

have udbetalt den ATP-pension, der kan udbetales til mig fra 

det fyldte 65. år til det fyldte 67. år. Banken kunne i sin tid 

have sikret sig gennem en anden formulering i pensionsregulativet, 

for eksempel ”så snart ATP-pensionen kan udbetales, 

modregnes pensionen i alderspension”. 

I øvrigt kan jeg ikke se, at der foreligger tilbud til medarbejderne, 

når medarbejderne intet opnår. Så supplementet må 

betragtes som et forsøg fra banken og Danica Pension på at 

tilegne sig midler, de ikke kan tilkomme. 

Selv om banken først kan foretage modregning ved det 

fyldte 67. år, vil jeg påstå, at banken alligevel får meget mere 

end forventet, for ATP har siden 1964 givet opsparerne en 

gennemsnitlig rente på 11 procent p.a., og fra dagspressen er 

det velkendt, at selskabet tilhører de ’de dyre pensionsselskaber’, 

som har tårnhøje omkostninger. 

Advokat Lars Svenning Andersen finder ikke anledning til at 

kritisere Finansforbundet for de konklusioner, som forbundet 

har nået, men beklager det langvarige sagsforløb. Det er utro- 

ligt, når det bygger på en pædagogisk måde, som tilsidesætter 

de af Danske Bank og Danica Pension fastsatte bestemmelser. 

Og det er også utroligt, at selv om banken og Danica 

Pension ikke overholder bestemmelserne, får selskaberne alligevel 

medhold i at administrere og foretage ændringer i pensionsaftalen, 

ligesom de har lyst til og uden medarbejdernes 

samtykke. 

Finansforbundet bør genoptage sagen og leve op til at 

varetage medlemmernes interesser og søge problemerne løst 

gennem en dialog med Danske Bank eller indhente en afgørelse 

fra en domstol. 

En løsning kunne være, at pensionsprocenten forhøjes til 

67,5 for 45 års indbetaling af præmie efter det fyldte 20. år. 

Så ville alle få den pension, de har betalt for, uanset hvornår de 

er indtrådt i ordningen. Og ATP-pension, der kan udbetales fra 

65 år skal udbetales til medarbejderne frem til det fyldte 67 

år, hvorefter pensionen modregnes i alderspensionen. (Forkortet 

af redaktionen) 

Kurt Bjarne Pedersen 

Glostrup 

Svar: 

Som det fremgår af Kurt Bjarne Pedersens indlæg har hans 

klage været forelagt Finansforbundets eksterne klageinstans 

ved advokat Lars Svenning Andersen. Denne har afvist hans 

klage. 

Vi finder på den baggrund ikke anledning til at foretage os 

yderligere i sagen. 

Med venlig hilsen 

Danske Kreds og Finansforbundet 


BeStyrelSeSValG 

flere TIllIdsmænd 

skal I BesTyrelserne 

57 ud af 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmed- 

lemmer i finanssektoren er tillidsmænd, og det er 

alt for lidt, mener Finansforbundet. Medarbejderne 

bør vælge de personer, som i forvejen 

repræsenterer dem fagligt 


Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild 

Valgene af tillidsmænd på de enkelte arbejdspladser er knap 

nok overstået, før man på en række virksomheder tager hul 

på endnu et vigtigt valg – af medarbejderrepræsentanter 

(MAB’ere) til virksomhedens bestyrelse. 

Det gælder blandt andet Fionia Bank, Spar Nord og Sparbank 

i de kommende måneder. Spørger man tillidsmænd de 

pågældende steder om, hvem man bør vælge, er svaret tillidsmænd. 

”Gennem vores tillidsmandsarbejde har vi mange flere kontakter 

til medarbejdere rundt i virksomheden end den person, 

som fast befinder sig i en afdeling af virksomheden. Derfor 

kan vi give medarbejderne en stærkere stemme i bestyrelsen. 

Hvis man samtidig vælger tillidsmænd til SU (fællestillidsmand 

er altid næstformand i SU, red.), betyder det, at man kan få et 

Ole Rasmussen, fællestillidsmand i Fionia Bank 

vigtigt forhåndskendskab til eksempelvis organisationsændringer 

eller nedskæringer, inden de bliver behandlet i bestyrelsen 

og omvendt“, siger Ole Rasmussen, fællestillidsmand 

i Fionia Bank og MAB’er. 

Ole Rasmussen har flere perioder bag sig som medarbejdervalgt 

bestyrelsesmedlem og stiller også op til valg igen. 

Fællestillidsmand Ole Skov fra Spar Nord har siddet i bankens 

bestyrelse siden 2000 og satser ligesom Ole Rasmussen i Fionia 

Bank på at blive genvalgt ved valget her i foråret. 

”I vores tillidsmandskollegium er der enighed omat det er 

vigtigt, at tillidsmænd vælges ind i bankens bestyrelse, fordi 

det sikrer en sammenhæng og kontinuitet med det øvrige 

samarbejde, vi har med ledelsen. For at varetge medlemmernes 

interesser bedst muligt, er det helt afgørende, at vi er

epræsenteret i bankens bestyrelse. Det vil være ret problematisk, 

hvis vi som tillidsvalgte kun var repræsenteret i Samarbejdsudvalget 

og ikke i bestyrelsen“, siger Ole Skov. 

Varetager alle kollegers interesse 

For Mette Dahl Christensen, som har været tillidsmand i Sparbank 

i de seneste otte år og været MAB’er siden 2004, er det 

helt afgørende at kunne repræsentere sine kolleger begge 

steder. 

”Hvis ikke jeg er god nok til at være medarbejdervalgt 

bestyrelsesmedlem, så mener jeg heller ikke, at jeg kan være 

fællestillidsmand. Som fællestillidsmand varetager jeg ikke kun 

den enkelte medarbejders interesse i en given sag, men alle 

550 kollegers interesse“, siger Mette Dahl Christensen, der 

håber at blive genvalgt, når Sparbank Vest i februar skal vælge 

MAB’ere. 

Hun fremhæver Finansforbundets tillidsmandsuddannelse 

som et godt fundament for også at være MAB’er, idet man her 

vænnes til at holde tale og at argumentere og til at søge informationer 

på egen hånd. 

tillidsmænd kan tale på medarbejderens vegne 

Selv om det kan virke indlysende fornuftigt at vælge sin tillidsmand 

som MAB’er, sker det sjældent i praksis. En opgørelse 

fra Finansforbundet viser, at ud af de 200 MAB’ere i bestyrel- 

Som medlem af Finansforbundet kan du nu 

opnå store besparelser på bilforsikringspræmien. 

Også selv om det er en specialbil, 

du har. 

Finansforbundets bilforsikring er udvidet 

med en Superautoforsikring for specialbiler. 

Det betyder, at de fleste biler nu kan forsikres 

gennem Finansforbundet. 

serne – som også er medlem af Finansforbundet – er kun 57 

tillidsmænd, svarende til 28,5 procent. 

Ifølge Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, 

kan det lave antal skyldes, at mange fejlagtigt mener, at man 

skal være ekspert i kreditbehandling eller leder for at kunne 

sidde i en virksomhedsbestyrelse. 

”I virkeligheden er det den indsigt i virksomhedens forhold 

og det netværk, man har som tillidsmand, der har en værdi for 

bestyrelsen. Som tillidsmand har man et bagland og et mandat, 

som gør, at man reelt kan tale på medarbejdernes vegne 

- ikke alene i bestyrelsen, men også i samarbejdsudvalget, 

hvor bestyrelsens beslutninger skal implementeres i virksomheden 

som personalepolitik, lokalaftaler osv. Det mandat har 

ikke-tillidsmænd ikke - de repræsenterer i realiteten alene sig 

selv“, siger Michael Budolfsen. 

Hvad kan Finansforbundet gøre for at få valgt flere tillidsmænd 

som MAB’ere? 

”Slaget skal slås ude i virksomheden. Dér skal den lokale 

faglige organisation i dialog med medlemmerne om vigtigheden 

af, at der er sammenhæng mellem samarbejdsudvalget 

og bestyrelsen, og at det er tillidsmænd, der sidder begge 

steder. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bakke 

op om den lokale aktivitet – og jeg har da også selv tidligere 

været ude til medlemsmøde i flere virksomheder omkring 

netop dette emne”. n 

NY SUPERAUTO 

FORSIKRING 

Du kan bestille biltilmeldingsblanket via 

www.finansforbundet.dk/plus. 

For yderligere oplysninger kontakt Team 

medlemsservice i Finansforbundet på tlf. 

32 96 46 00. 

WWW.FINANSFORBUNDET.DK/PLUS 

halvside stilling.indd 1 14-11-2007 12:00:38 



spørgehjørNet 

Fuldtidsforsikret ved 

nedsat arbejdstid 

Jeg er 58 år og overvejer at benytte mig af 

overenskomstens mulighed for en seniorordning, 

hvor jeg går 1 dag ned om ugen, dvs. 30 

timer. Kan jeg stadig være fuldtidsforsikret i 

FTF-A, når jeg kun arbejder 30 timer? Og hvad 

hvis jeg, når jeg bliver 60 år, går yderligere ned 

i tid, fx 27 timer om ugen? 


P. Kristiansen 

Svar 

Du kan fortsat være fuldtidsforsikret i FTF-A, 

også selv om din arbejdstid kommer under de 

30 timer. I Aarbejdsløshedslovgivningen er der 

intet krav om, at en fuldtidsforsikret skal lave 

sin forsikring om til deltid, ved en reduktion af 

arbejdstiden. 

Men, at du er fuldtidsforsikret, betyder 

ikke, at du pr. automatik har ret til de maksimale 

satser. Som fuldtidsforsikret har du ret til 

de maksimale satser, hvis 

• din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 

mindst er 24,7 timer 

• din gennemsnitlige månedlige løn mindst 

er 18.400 kr. (i år 2008) 

• du kan og vil være til fuld til rådighed 

for arbejdsmarkedet, dvs. 37 timer. 

Hvis du ønsker at overgå til høj efterløn, skal 

du, fra efterlønsbevisets dato og mindst 2 år 

frem, have 3.120 arbejdstimer, før du går på 

efterløn. De 3.120 timer svarer til 30 timer 

om ugen i gennemsnit. Arbejder du 27 timer 

fra det fyldte 60. år (og får udstedt efterlønsbeviset), 

vil du opfylde timekravet, når du er 

62 år og 3 måneder: 27 timer = 117 timer om 

måneden; 3.120 timer:117 timer = 27 måneders 

beskæftigelse. 


Cristina Puig Petersen 

FTF-A Kontakten i Finansforbundet 

Plejeorlov til pasning 

af døende 

Min moster har lige fået at vide af lægerne, at 

der ikke er flere behandlingsmuligheder. Hun 

ønsker at dø i sit eget hjem. Har jeg mulighed 

for at holde orlov og passe hende i den sidste 

tid? Hvis jeg får orlov, overvejer jeg blot at få 

nedsat min arbejdstid i banken. Kan det lade 

sig gøre? 

Venlig hilsen 

Katrine Nielsen 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at 

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der 

vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

Svar 

Ja, du har mulighed for at holde orlov. Hvis 

lægerne har vurderet, at behandlingsmulighederne 

for din moster er udtømte eller udsigtsløse, 

kan der etableres en ordning, hvor du 

holder orlov og er hos hende. En bevilget orlov 

kan bevares indtil 14 dage efter din mosters 

død. For personer, der mister en arbejdsindtægt, 

svarer plejevederlaget til 1,5 gange det 

dagpengebeløb, som du selv ville være berettiget 

til efter sygedagpengeloven ved egen 

sygdom. 

Efter overenskomsten har du ret til orlov 

med løn, hvis du får bevilget plejevederlag. Du 

har også ret til fravær fra arbejdet i en sådan 

situation. Da arbejdsgiveren udbetaler løn i 

plejeperioden, er arbejdsgiveren berettiget til 

at få udbetalt det beløb, som du ellers ville 

være berettiget til fra kommunen. 

Der kan også ydes plejevederlag, hvis du 

får nedsat din arbejdstid. Plejevederlaget svarer 

til den nedsatte tid. 

Det er kommunen, der bevilger og godkender 

plejeorloven, hvorfor jeg vil anbefale dig at 

kontakte kommunen for nærmere oplysninger. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl

Glæd dIG TIl ferIen… 

FinanSSeKtorenS FerieFondS 14. SæSon For udlejninG aF FerieBoliGer. 

Fonden har 10 SommerhuSe Fordelt med et På Bornholm, tre Ved eBeltoFt, Fire Ved 

ålBæK oG to BeliGGende i odSherred. huSene udlejeS Fra uGe 12, doG udlejeS huSet På 

Bornholm hele året. FondenS to FerielejliGheder i KøBenhaVn udlejeS hele året. 



spændende ferIeBolIGer TIl leje 

den 10. januar 2008 mellem kl. 8.30-8.45 åbnes op for 

resten af ferieåret. Ferieboligerne skal bookes via Finansforbundets 

hjemmeside www.finansforbundet.dk. 

Under Medlemskab & tilbud vælges Tilbud og derefter Feriehuse. 

Hvis du har mere end et ønske, når du booker, skal du vælge 

alternativer ved at klikke i listen til højre, og først når du har 

afgivet alle dine ønsker, trykkes på ”Anmod om feriehus”. 

Feriebolig i sommerperioden samt efterårsferien 

Der vil blive foretaget lodtrækning for højsommerperioden 

uge 23 til og med uge 35 samt efterårsferien uge 42. 

Dine ønsker skal være os i hænde senest den 1. februar 2008, 

hvorefter fordelingen finder sted ved lodtrækning. 

reGler for leje af 

ferIeBolIG 

året er opdelt i tre ferieperioder: 

Lavsæson: Ugerne 14-22, 36-41, 43-47 

Mellemsæson: Uge 12-13, 42 (uge 42 

ved lodtrækning) 

Højsæson: Ugerne 23-35 ved lodtrækning 

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad 

gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 

14 og slutter den følgende lørdag klokken 

11.00. Lejepriserne er anført under de 

enkelte huse. Lejen er eksklusive el-forbrug, 

som afregnes efter hjemkomsten direkte til 

feriefonden. 

Københavner-lejlighederne kan lejes hele 

året. I ugerne 23–34 samt 42 (lodtrækning) 

udlejes lejlighederne primært for en 

uge ad gangen fra søndag, resten af året kan 

lejlighederne også lejes fra søndag til torsdag 

eller fra torsdag til søndag. 

Ferieboligen på Bornholm kan lejes hele 

året for en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. 

I ugerne 23-35 samt uge 42 foretages 

der lodtrækning. 

Svar 

Hvis du bliver tilgodeset med en feriebolig, får du direkte besked 

fra feriefonden senest den 15. februar 2008. Lejebeløbet skal 

du herefter indbetale. Lejeaftalen er først bindende, når feriefonden 

har modtaget lejebeløbet. 

Hvis du ikke har modtaget brev fra feriefonden den 15. februar 

2008, må du tage det som udtryk for, at du desværre ikke er 

blevet tilgodeset med den ønskede feriebolig. 

Feriebolig uden for sommerperioden samt efterårsferien 

Feriebolig uden for sommerperioden ugerne 23-35 – samt 

efterårsferien uge 42 kan som nævnt bookes fra den 10. januar 

2008. 

mulighed for udlejning til pensionister 

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et 

sommerhus eller en lejlighed, dog tidligst en måned før du 

ønsker at bruge den. 

Ferieboligerne er alle pænt møblerede og 

også udstyret med radio og tv, barnestol og 

-seng. Køkkenet er fuldt monteret med køleskab, 

komfur, kaffemaskine og service. 

Du skal kun selv medbringe lagner, dyne- 

og hovedpudebetræk, håndklæder og 

viskestykker. 

i følgende ferieboliger er der forbud 

mod husdyr samt rygning i boligen: 

Engsvinget 5, Stenagervej 57 C, Oksevej 61, 

Hasle Marina 31, Frederiksborgvej 17 samt 

Gasværksvej 13.

lIdT om de fIre sommerhusområder! 

Skagen 

Vendsyssel har en natur, som kan og bør nydes i al slags vejr. Skagerrak 

og Kattegat brydes ude omkring Grenens spids, men meget 

tættere på sommerhusene finder man den enorme vandreklit Råbjerg 

Mile. 

Skagen er en sand turistmagnet i sommermånederne, og der er 

fuld aktivitet i byen, hvor man blandt seværdig hederne især hæfter 

sig ved Skagens Mu seum og Den Tilsandede Kirke. Man må dog ikke 

glemme også at bemærke de smukke byhuse i Skagen. 

Gallerier og kunsthåndværkere er især i sommer månederne med 

til at skabe liv i området med deres forskellige udstillinger. 

Både Hjørring og Frederikshavn er handelsbyer med gode indkøbsmuligheder. 

Fra Ålbæk er der ca. 20 km til Frederikshavn, 20 

km til Skagen og 35 km til Hjørring. 

odsherred 

Odsherred vrimler med seværdigheder og 

naturskønne områder. Både Sommerland 

Sjælland og Odsherred Dyrepark byder på 

oplevelser for hele familien, men også Tuskemarkedet 

i Vig, Dragsholm Slot og Anneberg 

Samlingerne med bl.a. Nordeuropas største 

samling af antikke glas er virkelig et besøg 

værd. 

Mellem Højby og Nykøbing Sj. finder du en 

18-hul lers golfbane, og lokale kunstudstillinger 

og museer er med til at gøre opholdet i 

området både spændende og varieret. Flotte 

naturområder som Hov Vig, Skanse hage og 

Korshage kalder på naturelskeren, og en sejltur 

fra Havnsø til Nekselø og Sejerø bør indgå 

i en ferie i Odsherred. 

De større byer som Asnæs, Vig, Nykøbing 

Sjælland, Holbæk og Kalundborg ligger alle i 

en kort afstand fra sommerhusene, men en 

tur til Roskilde eller København er absolut 

også inden for mulighedernes grænse. 

Bornholm 

Bornholm er kendt som den dejlige ferieø, og fra feriefondens 

bolig i Hasle kan du nyde øen i al slags vejr og 

på alle årstider. 

Bornholm har en meget varieret natur med en forreven 

klippekyst mod nord og en flot sandstrand mod 

syd. 

Mellem disse to yderpunkter byder øen på mange 

muligheder for aktiviteter, og som besøgende på øen 

oplever man den store fordel, at der ikke er særlig langt 

mellem de forskellige seværdigheder. 

Kendte gallerier og en række kunsthåndværkere 

sætter deres præg på øen med en alsidig produktion af 

keramik-, billed- og glaskunst. 

Hertil kommer udbuddet af de mange bornholmske 

fødevarespecialiteter af høj kvalitet. Vi tænker ikke kun 

på de røgede sild, men på så forskellige produkter som 

høns, is, bolcher, øl og chokolade. 

Glem ikke at besøge Ertholmene – Christiansø – 

Danmarks østligste punkt. 

ebeltoft 

Ebeltoft byder på en storslået natur med Mols Bjerge som et 

absolut højdepunkt, men også det 136 km lange og afvekslende 

kystlandskab og de mange smukke landsbyer er med til at give 

Djursland og især området omkring Ebeltoft et helt specielt præg. 

Den gamle købstad, Ebeltoft, ligger kun et par kilometer fra 

husene. Det gamle Rådhus, de smalle gader og gamle huse gør i 

sig selv Ebeltoft til en hyggelig by, men Ebeltoft Museum, Fregatten 

Jylland, Ebeltoft Familiepark, Dyrenes Gård og Glasmuseet er 

seværdigheder, som hæver byen til en af Danmarks turistperler. 



sommerhuse 

Bornholm: haSle marina 31, haSle, 

3790 haSle 

Feriehuset er en bolig i to plan på 128 m2 . Opført 

i 2005 og beliggende på havnen ved Hasle Lystbåde-havn 

i det eftertragtede Hasle Marina. 

Boligen indeholder en stor opholdsstue, radio/cdafspiller, 

tv og dvd. Køkken/alrum med komfur, 

køle-skab og fryser, mikroovn og opvaskemaskine. 

Tre soveværelser med tilsammen 6 sovepladser 

samt en hems med to madrasser. To badeværelser, 

heraf et med spabad, vaskemaskine og 

tørretumbler. Boligen er el-opvarmet og udstyret 

med alt nødvendigt indbo. 

Der er forbud mod at medtage husdyr samt 

at ryge i boligen. 

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: 

Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson 

kr. 1.900/højsæson kr. 2.700. 

eBeltoFt: StenaGerVej 57 C, øer 

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på 

90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der er 

en flot udsigt over færgehavnen og bugten. Beliggende 

ca. 2 km fra stranden på en 1.200 m2 stor 

naturgrund. Huset indeholder en niveauforskudt 

opholdsstue med brændeovn, tv og radio, køkken 

med komfur, køle-skab, opvaskemaskine og spiseplads, 

badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, 

soveværelse og to værelser med tilsammen 

seks sovepladser og en spændende 

hems. Huset er el-opvarmet og udstyret med alt 

nødvendigt indbo. 

Der er forbud mod at medtage husdyr samt 

at ryge i boligen. 




odSherred: enGSVinGet 5, StenStruP, 

4573 højBy 

Feriehuset er et rummeligt hus i 1½ plan på 101 

m2 pt med en næsten lukket terrasse, solgård og 

32 m2 pt carport med udhus. Beliggende ca. 1 km 

fra stranden på en 1.506 m2 gammel, beplantet 

naturgrund. I stueplan indeholder huset en vinkelstue 

med brændeovn, tv og radio, køkken med 

komfur, køleskab og opvaskemaskine, badeværelse, 

soveværelse og bryggers med vaskemaskine. 

En vindeltrappe fører til 1. sal, hvor der er toilet og 

tre værelser – et med udgang til balkon. I alt seks 

sovepladser. Huset er el-opvarmet og udstyret 

med alt nødvendigt indbo. Der er forbud mod 

at medtage husdyr samt at ryge i boligen. 




ålBæK: urFuGleVej 18, lodSKoVVad 


54 m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km 

fra stranden på en 1.100 m2 stor naturgrund. 

Huset indeholder opholdsstue med tv og radio, 

køkken med komfur, køleskab, badeværelse med 

vaskemaskine, soveværelse og to værelser med 

tilsammen fire sovepladser. Huset er el-opvarmet 

og udstyret med alt nødvendigt indbo. 



kr. 1.500/højsæson kr. 2.300.

odSherred: højBy lynGVej 29, 4573 

højBy 

Feriehuset er et hyggeligt hus på 51 m2 med en 

sydvendt overdækket terrasse på 15 m2 . Det er 

beliggende ca. 2 km fra Ellinge skov- og strandområde 

på en 1.200 m2 stor naturgrund anlagt 

med græs. 

Huset indeholder opholdsstue med tv og radio, 

køkken med komfur, køleskab, badeværelse, 

soveværelse og to værelser med tilsammen seks 

sovepladser, heraf to i køjer. Huset er el-opvarmet 





ålBæK: oKSeVej 61, hVideKlit 

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på 78 

m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km fra 

stranden på en 1.259 m2 stor naturgrund. Huset 

indeholder niveauforskudt opholdsstue med brændeovn, 

tv og radio, køkken med komfur, køleskab 

og opvaskemaskine, soveværelse og to værelser 

med tilsam-men syv sovepladser. Huset er elopvarmet 


Der er forbud mod at medtage husdyr samt at 

ryge i boligen. 



kr. 1.800/højsæson 2.700. 

eBeltoFt: øreFlaK 11 a, øer 


69 m2 med en sydvendt overdækket terrasse. 

Beliggende tæt ved stranden på en 1.200 m2 stor naturgrund delvis anlagt med græs. 

Huset indeholder opholdsstue med tv og 

radio, køkken med komfur, mikroovn, køleskab, 

badeværelse med vaskemaskine, soveværelse 

og to værelser med tilsammen seks sovepladser, 

heraf to i køjer og en spændende hems. 

Huset er el-opvarmet og udstyret med alt 

nødvendigt indbo. 




ålBæK: muSVåGeVej 15, lodSKoVVad 


64 m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 

km fra stranden på en 1.246 m2 fyrbeplantet 

grund. Huset indeholder stor vinkelstue med 

brændeovn, tv og radio, køkken med komfur, 

køleskab og opvaskemaskine, badeværelse, 

soveværelse og to værelser med tilsammen 6 

sovepladser. Huset er el-opvarmet og udstyret 

med alt nødvendigt indbo. 




eBeltoFt: StenaGerVej 57 a, øer 


90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der 

er en flot udsigt over færgehavnen og bugten. 

Beliggende ca. 2 km fra stranden på en 1.200 

m2 stor naturgrund. 

Huset indeholder en niveauforskudt opholdsstue 

med brændeovn, tv og radio, køkken 

med komfur, køleskab, opvaskemaskine og 

spiseplads, badeværelse med vaskemaskine og 

tørretumbler, soveværelse og to værelser med 

tilsammen seks sovepladser og en spændende 

hems. Huset er el-opvarmet og udstyret med 

alt nødvendigt indbo. 




ålBæK: muSVåGeVej 176, lodSKoVVad 


66 m2 med en overdækket terrasse. Beliggende 

på en 819 m2 stor grund. Til stranden er 

der ca. 5 km. Huset indeholder stor stue med 

brændeovn, tv og radio, køkken med komfur, 

mikroovn, køleskab og opvaskemaskine, badeværelse 

med vaskemaskine, sovevæ-relse og 

to værelser med tilsammen seks sovepladser, 

heraf to i køjer samt en hems. Huset er el-opvarmet 







lejlIGheder 

FrederiKSBorGVej 17, 1.th., 2400 KøBenhaVn nV 

En lejlighed på 100 m 2 med en god lys beliggenhed nær Nørrebro 

S-togsstation og gode indkøbsmulighe-der i centrene ved stationen 

eller i de mange butikker på Nørrebrogade. 

Der er to minutter til stoppestedet, hvor busser kører til Strøget 

eller Rådhuspladsen på et kvarter. 

Lejligheden indeholder en stor vestvendt stue med tv og radio/ 

cd-afspiller, køkken med komfur og køl/frys, badeværelse og to soveværelser 

med tilsammen 6 sovepladser. Elevator i ejendommen. 

Til lejligheden hører der en parkeringsplads i kælderen under ejendommen. 

der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen. 

GaSVærKSVej 13, 1. th., 1656 KøBenhaVn V 

En lejlighed på 80 m2 med en lille østvendt altan ud mod hyggeligt 

gårdmiljø. Ejendommen er bygget i 2002. 

Beliggenheden er meget central tæt på Vesterbrogade og 5 minutters 

gang fra Københavns Hovedbane-gård. 

Lejligheden indeholder en opholdsstue med tv og radio/cd-afspiller, 

køkken med komfur, køl/frys og op-vaskemaskine, badeværelse med 

vaskemaskine og tørretumbler, 2 værelser med tilsammen 4 sovepladser. 

der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen. 

lejlighederne kan lejes hele året. 

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14: Kr. 1.400 inklusive el-forbrug. 

Fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14: Kr. 1.400 inklusive el-forbrug. 

i ugerne 23-35 samt uge 42 udlejes primært for en uge, og der vil 

blive foretaget lodtrækning. 

Pris for en uge fra søndag: Kr. 2.800 inklusive el-forbrug.

Brevkort 

Jeg ønsker at leje huset på (gerne flere afkrydsninger): 

n Hasle Marina 31 Uge 

n Engsvinget 5 Uge 

n Højby Lyngvej 29 Uge 

n Øreflak 11 A Uge 

n Stenagervej 57 A Uge 

n Stenagervej 57 C Uge 

n Urfuglevej 18 Uge 

n Oksevej 61 Uge 

n Musvågevej 15 Uge 

n Musvågevej 176 Uge 

n Frederiksborgvej 17 Uge 

n Frederiksborgvej 17 fra / til / 

n Gasværksvej 13 Uge 

n Gasværksvej 13 fra / til / 

Navn: ............................................................................................................................... 

Adresse: ......................................................................................................................... 

Postnr: ........................ By: ............................................................................................ 

Medlems nr.: ................................................................................................................. 

Virksomhed pr. d.d. ..................................................................................................... 

Tlf. om dagen ................................................................................................................ 

Mobil ............................................................................................................................... 

Organisationsområde: n DFL n Finansforbundet 

Finanssektorens Feriefond 

c/o Finansforbundet 

Applebys Plads 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

husk porto 


a jour 

MEDDELELSER 

NyHEDER 

SERVICETILBUD 

meddelelser 

Europæisk samarbejdsudvalg i 

Danske Bank 

Medarbejderrepræsentanter fra tolv lande og 

Danske Bank koncernens ledelse indgik den 10. 

december en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg 

– Danske Bank Group European Works Council. 

Formålet med samarbejdsudvalget er, at medarbejderne 

bliver informeret og hørt om emner, der kan 

berøre medarbejdere i flere lande. 

Aftalen indeholder mulighed for uddannelse. Her- 


nyheder 

FINANSJOB.DK 

Guide til jobsøgning Finansforbundets jobportal, finansjob.dk, har over 10.000 

besøgende om måneden. Medio december var der 105 stillingsopslag på internetsiden, 

hvilket naturligt nok er den mest besøgte del af siden. 

Det næstmest besøgte menupunkt er guide til jobsøgning, hvor der gives vejledning 

i at skrive ansøgninger, at gøre sit CV indbydende og overskue ligt og at forberede 

sig til en ansættelsessamtale. 

På finansjob.dk har du også mulighed for at lægge dit CV ind og blive kontaktet af 

arbejdsgivere, som har ledige job, der matcher din profil. Du kan også oprette en 

jobagent, som sørger for, at du bliver underrettet, når der er et ledigt job i nærheden, 

som matcher din profil. Desuden kan du på finansjob.dk også få adgang til Finansforbundets 

uddannelsesguide. 

Læs også side 62. 

Per Alling Toubro 

udover har medarbejdersiden ret til forberedelsesmøder, 

til at medbringe egen administrativ assistent 

og til at indkalde en ekspert, når det er nødvendigt. 

”Aftalen betyder en markant styrkelse af den 

internationale medarbejderindflydelse. I Danske Kreds 

er vi meget tilfredse med resultatet. Vi er sikre på, at 

Danske Bank koncernens medarbejdere vil drage 

nytte af aftalen, og vi håber, de gode vilkår i aftalen 

kan vise vejen for andre virksomheder,” siger formand 

for Danske Kreds, Per Alling Toubro. 

Formand for samarbejdsudvalget bliver direktør Lars 

Mørch, mens Per Alling Toubro bliver næstformand. 

Samarbejdsudvalg kan blive bedre 

”Nogle af jer lever i paradis, hvis jeres virksomheder 

er svenske, danske eller norske, men hvad sker der i 

fremtiden? Nordiske virksomheder gør tingene på 

”den nordiske måde”, men hvis I får en ledelse fra 

London er det slet ikke sikkert, at tingene vil blive 

grebet an på samme måde,” advarede Jean-Claude 

Le Douaron fra ETUI, den internationale fagforening 

ETUC’s forskningsenhed, da NFU (sammenslutning af 

de nordiske finansfagforening) på en konference i 

Sverige satte fokus på de europæiske samarbejdsudvalg. 

Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg er 

over 10 år gammelt, og der er nu lagt op til en revision. 

I den forbindelse havde NFU samlet repræsentanter 

fra samarbejdsudvalg og fagforeninger til 

erfaringsudveksling. 

Europæiske samarbejdsudvalg skal etableres i 

tværnationale virksomheder med over 1.000 an - 

satte./ ET

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling 

på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 

5800 Nyborg lørdag den 29. marts 2008, kl. 

9.00 

Generalforsamlingen er kredsens øverste 

myndighed og er åben for alle medlemmer. 

Forslag til valg og andre forslag der af medlemmer 

ønskes behandlet på den ordinære 

generalforsamling, skal skriftligt være Kreds 

Nordea i hænde senest fredag den 15. 

februar. 

ORDINÆR 

GENERAL 

FORSAMLING 

Forslag til valg og andre forslag der modtages 

efter fredag den 15. februar, kan ikke 

behandles på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag og 

det reviderede regnskab offentliggøres på 

Kreds Nordea online senest 4 uger før den 

ordinære generalforsamling. 

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling 

kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket 

på Kreds Nordea Online (Intranettet) 

og på www.kredsnordea.dk. 

DAGSORDENEN IFLG. VEDTÆGTER 

TILMELDING TIL GENERALFORSAMLING I KREDS NORDEA LØRDAG DEN 29. MARTS 2008 

Kun for medlemmer der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten på Kreds Nordea Online på Nordeas intranet 

Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 28. - 29. marts skal vi have tilmeldingen senest 29. februar. 

Navn: __________________________________________________________________________ 

Medl.nr./Cpr.nr.: __________________________________________________________________________ 

Adresse: __________________________________________________________________________ 

o Jeg deltager fra fredag den 28. marts 

o Jeg deltager kun lørdag den 29. marts 

o Jeg deler værelse med (Navn og cprnr.): __________________________________________________________ 

Sendes til Finansforbundet, Att. Sascha Rasmussen, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

Valg af dirigent 

Valg af stemmeudvalg 

Beretninger 

a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens 

virksomhed i det forløbne år 

b) Orientering om Finansforbundets 

virksomhed i det forløbne år 

Forelæggelse af det reviderede regnskab 

til godkendelse og décharge 

Indkomne forslag 

a) fra medlemmer 

b) fra bestyrelsen 

Valg af 

a) 1 Næstformand 

b) 5 Bestyrelsesmedlemmer 

c) 3 Bestyrelsessuppleanter 

d) 1 Intern revisor 

e) 2 Interne revisorsuppleanter 

Eventuelt 


GeneralforsamlInG I afdelInGerne 

GeneralforsamlinG Danske kreDs 

Danske Kreds indkalder herved til kredsens ordinære 

gene ralforsamling onsdag den 6. marts 2008 på Munkebjerg 

Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil fra 

klokken 9.30 være kaffe/te. Generalforsamlingen begynder 

kl. 11.00. 

medlemmer i beskæftigelse 

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne 

§ 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og 

taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har 

stemmeret. I henhold til kredsens vedtægter er område- 

tillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. 

Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede 

bliver udsendt til områdetillidsmændene i januar 

måned 2008. Der er truffet aftale med koncernen om, at 

de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. 

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som 

ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, 

skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds’ kontor via mail til 

afdelingspostkassen R3908@danskekreds.dk eller på 

telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 6. februar 2008. 

ledige medlemmer 

Vedtægternes § 7, stk. 6: "Af og blandt de fremmødte 

ledige vælges der, en halv time før den ordinære gene ral- 

forsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 

delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. januar". 

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom 

på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i 

delegeretvalget kl. 10.30. Tilmelding skal ske til Danske 

Kreds’ kontor senest onsdag den 6. februar 2008. 

Pensionister og efterlønsmodtagere 

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § 3, stk. 2 ikke 

stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. 

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er 

pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske 

Kreds’ kontor senest onsdag den 6. februar 2008. 


forslag til behandling 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal indsendes skriftligt og være formanden, Per Alling 

Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, 

jf. § 7, stk. 2. Forslag skal således være 

modtaget senest onsdag den 6. februar 2008. 

Valg af kandidater 

Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, 

revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt 

være formanden Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde 

senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 14. 

Forslag til kandidater skal således være modtaget senest 

onsdag den 6. februar 2008. 

Dagsorden, regnskab, skriftlig beretning og budget for indeværende 

år udsendes til de tilmeldte senest 2 uger før 

generalforsamlingen og kan rekvireres af andre interesserede 

medlemmer på Danske Kreds’ kontor. 

Danske Kreds refunderer transportudgifter. Nærmere 

følger efter tilmeldingen. 

Henvendelse 

Danske Kreds’ kontor, Carl Gustavs Gade 2, 2., 

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 mandag-torsdag 

mellem 8.30 og 16.00, fredag mellem 8.30 og 

15.00. Telefax 45 14 99 15. 


Danske Kreds’ bestyrelse 

GeneralforsamlinG jyske Bank 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds 

lørdag den 8. marts 2008 kl. 9.00. Generalforsamlingen 

holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 

8700 Horsens. 

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, 

hvorefter vi er vært ved en frokost. 

I forbindelse med generalforsamlingen vil der være mulighed 

for at sige farvel til områdetillids-mand Finn Hansen, 

som går på pension efter 10 år i kredsbestyrelen. 

Der er mulighed for overnatning og spisning den 7. marts 

2008 på hotellet på kredsens regning. Transport refunderes 

som sædvanlig. 

DaGsorDen: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det 

forløbne år 

3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det 

forløbne år 

Debatforum 

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede 

regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af: 

a. Formand 

b. Bestyrelsesmedlemmer iht. § 9 

c. Suppleanter iht. § 9 

d. Revisorer 2 stk. 

e. Revisorsuppleant 1 stk. 

f. Landsmødedelegerede. 

g. Lige år vælges 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg 

samt 2 suppleanter for disse iht. forretningsordenen 

for medarbejderudvalget i banken. 

7. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal 

være formanden i hænde - på kredsens kontor, Vestergade 

18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, 

dvs. den 15. februar 2008. 

Tilmelding skal ske SENEST DEN 5. FEBRUAR 2008 – 

til din tillidsmand eller kontaktperson . 

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foretage 

tilmelding direkte til kredsens kontor samme dato. Dette 

gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og 

passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds 

Tlf. 89 89 26 00

GeneralforsamlinG kreDs norD 

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

onsdag den 26. marts 2008 kl. 18.30 i Kulturcenter Limfjord, 

Skyttevej, 7800 Skive. 

Dagsorden samt tilmeldingsblanket udsendes til medlemmerne 

sammen med det kommende nummer af vort 

medlemsblad, der udsendes ultimo februar 2008. 


være kredsens formand Anne Sommer Grøn, Gl. Hobrovej 

5, 9550 Mariager, i hænde senest tirsdag d. 4. marts 

2008. 

Venlig hilsen 

Kreds Nord Bestyrelsen 

GeneralforsamlinG syDBank kreDs 

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 29. marts 2008 kl. 09.30 på Comwell 

Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne 


2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 


6. Valg af: 

a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 

d) revisorer, jf. § 4, stk. 7 

e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, 

jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted 

hvert andet år i lige årstal 

g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer 

til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder 

kun sted hvert andet år i lige årstal 

7. Orientering om kredsens udpegning af 3 bestyrelsesvalgte 

medlemmer samt 3 suppleanter for disse til 

samarbejdsudvalget. Udpegning finder kun sted hvert 

andet år i ulige årstal 

8. Eventuelt 

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, 

som samtidig hermed indkaldes. 

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og 

hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes 

ved fuldmagt. 

Indkaldelse vil blive udsendt til samtlige medlemmer via 

tillidsmændene. 

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret 

på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således 

at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til 

generalforsamlingen er derfor den 19. marts 2008. 

Forslag til valg og andre forslag – såvel kandidater til 

Sydbank Kreds som kandidater til SU-B (samarbejdsudvalg) 

- der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, 

skal skriftligt være kredsen i hænde senest 4 

uger før generalforsamlingen – det vil sige den 01. marts 

2008. 

Senest 2 uger før afholdelsen - udsendes regnskab og 

dagsorden – med samtlige indkomne forslag - til samtlige 

medlemmer via tillidsmændene. 


Sydbank Kreds 

GeneralforsamlinG i kreDs syD 

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling 

fredag den 28. marts 2008 kl. 18.00 på Scandic Hotel, 

Kokholm 2, 6000 Fredericia 

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes 

§ 4: 


2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det 

forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 


a. fra bestyrelsen 

b. fra medlemmerne 

6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 

7. Valg 

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

b. i ndtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene 

er en fuldtallig bestyrelse eller hvis der opstiller 

en suppleant fra en af de virksomheder, der 

allerede er repræsenteret med de maksimale 

3 bestyrelsesmedlemmer. 

c. 2 revisorer 

d. 1 revisorsuppleant 

8. Eventuelt 


være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. 

Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 7000 

Fredericia. 

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, tilmeldingsblanket 

m.v. vil senest medio februar 2008 blive 

fremsendt til kredsens medlemmer. 

Generalforsamlingen, som er en delegeretforsamling, er 

åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller 

disses suppleanter, som har stemmeret. 

Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede blandt 

kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom 

vil blive meddelt de pågældende direkte. 

Før generalforsamlingen vil der være mulighed for en 

sandwish. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning 

ved Michael Falck. Der vil blive tilbud om 

overnatning. 

Venlig hilsen 

bestyrelsen Kreds Syd 


Et medlemskab af FTF-A er sund fornuft. Det koster kun 365 kr. om måneden eller godt 240 kr. efter skat. Dermed er FTF-A én af de 

absolut billigste a-kasser og betydelig billigere end fx Kristelig A-kasse. 

Hvad koster det? 

Fuldtidsforsikrede Pris pr. måned Deltidsforsikrede Pris pr. måned 

Medlemskab ekskl. efterløn 365 kr. Medlemskab ekskl. efterløn 272 kr. 

Medlemskab inkl. efterløn 775 kr. Medlemskab inkl. efterløn 546 kr. 

På efterløn 364 kr. På efterløn 271 kr. 

Husk at hele kontingentet kan trækkes fra i skat. Vi opkræver kontingent én gang i kvartalet. 

Hvad kan du få? 


juBIlæumsfonden for 

sønderjyske Bankfolk 

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er 

ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet 

i mindst 3 år. 

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maks. kr. 

5.000,00 til en enkelt ansøger og maxks. uddele kr. 15.000,00 pr. år. 

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til 

Erik Jepsen 

Sydbank Kreds 

Kirkeplads 2 

6200 Aabenraa 

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 13. juni 2008 

Legatbestyrelsen 

FTF-A: Priser og satser i 2008 

svar på ludoman-TesT 

› Har du svaret ja på fem eller flere spørgsmål 

i ludoman-testen på side 14, er diagnosen 

klar – du er ludoman. 

› Har du svaret ja på tre eller fire spørgsmål, 

har du et problem med spil – 

du er problemspiller. 

› Har du svaret ja på ét til to af spørgsmålene, 

er du i en risikozone for at udvikle 

et spilproblem. 

Pr. dag Pr. måned Pr. dag Pr. måned 

Fuldtidsforsikrede (5 dage om ugen) gennemsnit Deltidsforsikrede (5 dage om ugen) gennemsnit 

100 %-satsen (dagpenge, efterløn) 703 kr. 15.230 kr. 100 %-satsen (dagpenge, efterløn) 469 kr. 10.160 kr. 

91%-satsen (efterløn) 640 kr. 13.860 kr. 91%-satsen (efterløn) 427 kr. 9.250 kr. 

82%-satsen (nyuddannet) 576 kr. 12.480 kr. 82%-satsen (nyuddannet) 385 kr. 8.340 kr.

hvIlken vej 

skal dIn 

karrIere Gå? 

læs side 62

FinanSjoB 


hvIlken vej skal dIn 

karrIere Gå? 

Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, 

Morten Knudsen Stick og Steen Jensen, 

får dagligt fem-seks henvendelser fra 

medlemmer, som ønsker at gøre brug af 

deres gratis og uvildige karrierevejledning. 

Flere har efterfølgende valgt at skifte job eller 

at gå i gang med en videreuddannelse 

Af Carsten Jørgensen 

cjo@finansforbundet.dk 

bankTrelleborg er 

måske ikke så kendt 

som visse andre banker. 

Men vi arbejder 

på sagen. Og det går 

faktisk så godt, at vi 

har brug for mange 

nye kolleger. Vi tilbyder 

en karriere i en 

flad organisation, 

som du skal være 

med til at gøre endnu 

stærkere. Hvis du vil 

være med til at give 

de store drenge 

bank, så tjek banktrelleborg.dk/job. 

Privatrådgiver med interesse for pension 

Vores filial i Hillerød er i hastig udvikling og vi søger derfor 

endnu en privatrådgiver, da vores nuværende rådgiver har 

søgt og fået nye udfordringer i banken. 

Jobbet 

Du skal brænde for kompleksiteten i rådgivning og tilrettelæggelse 

af vores kunders formueforhold. Dine primære opgaver 

bliver at optimere kundernes formue yderligere via 

investerings- eller pensionsaktiviteter og at deltage aktivt i afdelingens 

udadvendte og opsøgende aktiviteter. Derudover 

har du ansvaret for at coache og understøtte dine kollegaer i 

teamet inden for pension. Herudover skal du opbygge og udvikle 

egen kundeportefølje, hvor din opgave bliver at rådgive 

dine kunder om alle områder af deres økonomi. 

Bred erfaring med rådgivning 

Du er uddannet inden for finanssektoren og har bred erfaring 

med rådgivning af privatkunder gerne inden for formueområdet 

investering og pension. Som følge af dine gode samarbejdsevner 

formår du at skabe stærke relationer til dine 

kunder. Du er resultatorienteret, har et stort engagement og 

lyst til at gøre en ekstra indsats. Har du et godt humør og kan 

Sidder jeg i det rigtige job? Hvordan skal jeg komme videre til 

et job, hvor jeg udnytter flere af mine kompetencer? Vil det 

være noget for mig at læse videre? 

Det vrimler med spørgsmål om ens karriere, som man 

kunne få lyst til at få besvaret. Men i stedet for selv at gå og 

spekulere over dem eller at betale dyre konsulenter for at få 

dem besvaret kan man som medlem af Finansforbundet kvit 

og frit henvende sig til forbundets karriererådgivere og få 

hjælp til at opnå en personlig afklaring. 

”Der er i dag meget mere fokus på at få afklaret sig selv og 

sin karriere. Tidligere henvendte man sig af nød, når man var 

blevet fyret. Nu sker det af lyst, fordi man vil have det optimale 

ud af sit arbejdsliv”, siger Morten Knudsen Stick, der er 

arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet. 

Hvis du kun kan gøre det, du er bedst til, 

skal du ikke arbejde hos os 

lide at gøre en forskel for kunder og kolleger, vil du falde godt 

til hos os. 

Vi tilbyder 

Du kan se frem til udfordrende opgaver og mange muligheder 

for selv at forme stillingens indhold. Du bliver del af en dynamisk 

virksomhed, der lægger stor vægt på at være en god arbejdsplads 

med høj grad af frihed, stor medindflydelse, korte 

beslutningsveje og åben ledelsesstil. I dagligdagen har vi en 

frisk og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at 

vores resultater opnås gennem teamwork. Filialen i Hillerød er 

placeret i flotte omgivelser direkte ved slotssøen. 

Vil du vide mere… 

er du meget velkommen til at kontakte filialdirektør Allan 

Aaskov på mobil 30 76 26 72. 

Vi glæder os til at høre fra dig… 

send din ansøgning til kandidat@banktrelleborg.dk mrk. 

rådgiver Hillerød og dit navn.

Dagligt får han og kollegaen Steen Jensen fem-seks henvendelser 

fra medlemmer, som ønsker hjælp til at blive afklaret 

om deres karriere. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte 

tager Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ud til medlemmet 

og giver karriererådgivning ansigt til ansigt. 

”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne. 

Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identificeres 

den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi 

diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er havnet 

jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at 

komme videre og måske tage noget mere uddannelse”, forklarer 

Morten Knudsen Stick. 

uvildig vejledning 

I forhold til at tale karriereudvikling med en HR-konsulent på 

sin arbejdsplads er Finansforbundets karrierevejledning helt 

uvildig, idet Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ikke har 

nogen egeninteresse i, om personen skal blive i sit nuværende 

job eller søge noget andet. 

”En tillidsmand henvendte sig på et tidspunkt og bad mig 

komme ud til afdelingen for at gennemføre personprofilanalyser 

med medarbejderne. Det resulterede efterfølgende i, at 

flere medarbejdere søgte andre steder hen. Men spørgsmålet 

er, om det ikke også var en fordel for arbejdsgiveren, fordi man 

så kunne få nogle mere motiverede medarbejdere ind”, funderer 

Morten Knudsen Stick. 

Det er personer i alle aldersgrupper, som henvender sig til 

Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter for at få en personlig 

afklaring af deres jobmuligheder. Ofte får de også 

uddannelsesvejledning og bliver orienteret om deres muligheder 

for at blive meritvurderet. Hvis man arbejder som finansiel 

rådgiver, kan man måske bare nøjes med at skrive specialet for 

at få papir på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Og 

hvis man er kassemedarbejder, kan man måske tilsvarende få 

godskrevet en del af ens viden og erfaring, hvis man ønsker at 

læse videre. 

En tredje service, Morten Knudsen Stick og Steen Jensen 

tilbyder, er at give feedback på jobansøgninger og CV’er. 

er du i tvivl om din karrierevej? 

Kontakt Finansforbundets uddannelsesafdeling, og spørg efter 

de to arbejdsmarkedskonsulenter Morten Knudsen Stick eller 

Steen Jensen. 

Du kan også tjekke Finansforbundets jobportal, finansjob.dk. 

VI SØGER EN FINANSMEDARBEJDER 

Har du erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut, 

og er du god til at se nye muligheder og løsninger? 

Så kan vi tilbyde dig et spændende job i Totalkredits 

økonomiafdeling. 

ARBEJDSOPGAVER 

Du kommer til at indgå i et team på 10 engagerede 

medarbejdere i låneadministrationen, som er en del 

af Totalkredits økonomiafdeling. 

Du skal arbejde meget med at integrere finanssystemet 

Simcorp i vores processer, som blandt andet omfatter 

likviditetsstyring, kurssikring, låneudbetaling og indfrielse. 

Du skal derudover deltage aktivt i en proces 

i forbindelse med overgangen til en ny systemverden. 

Du bliver bindeleddet mellem it og forretning og den 

bærende kraft fra opgavens start til ændringerne 

er implementeret. 

Du er samtidig med til at løse afdelingens faste 

opgaver – f.eks. telefoniske henvendelser fra vores 

samarbejdende pengeinstitutter. 

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER 

Vi forventer, du har en solid finansiel uddannelse med 

erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut. Derudover 

er det en fordel, hvis du er en rutineret it-bruger og har 

flair for analytiske arbejdsopgaver. 

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER 

Du er kvalitetsbevidst, seriøs og energisk, udviser 

engagement og arbejder godt sammen med andre. 

Du er samtidig positiv og har et godt humør – også 

når der er travlt. 

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen 

til at kontakte regnskabschef Søren Lastein på 

telefon 44 55 54 00. 

SÅDAN GØR DU 

Send din ansøgning og cv mærket 7742 til 

personalecenter@totalkredit.dk. 

Du kan også sende den til Totalkredit, att. Personalecentret, 

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. 

Vi skal modtage din ansøgning senest den 11. januar 

2008. Skriv gerne, hvor du har set annoncen. 

TOTALKREDIT ER LOKAL KREDIT 

Totalkredit formidler realkreditlån 

til danske boligejere gennem næsten 

100 banker, sparekasser og andelskasser. 

Det betyder, at al rådgivning 

og långivning sker lokalt i de ca. 

1.200 filialer, der ligger over hele 

landet. Dermed kan boligejerne tale 

realkreditlån med en rådgiver fra 

lokalmiljøet. Netop det lokale fokus 

har gjort Totalkredit til et af de mest 

succesrige realkreditinstitutter i 

Danmark. Totalkredit holder til i Taastrup, 

ikke langt fra Høje Taastrup 

station. Du kan læse mere om Totalkredit 

på www.totalkredit.dk 


VIL DU VÆRE MED TIL AT PRÆGE DEN FINANSIELLE SEKTOR? 

Konsulenter søges 

Begejstrede konsulenter er ildsjæle 

- vi har samlet nogle af de bedste - vil du være med? 

Er du ildsjælen, der kan påvirke, og brænder du for at undervise? 

Vi har forrygende travlt og søger derfor flere nye kolleger 

Hvem er vi? 

Hos os træder du ind i et unikt, men også udfordrende og udviklende 

samspil med eksperter inden for de pengeinstitutfaglige områder, personlig 

kompetenceudvikling, strategi og ledelse. 

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor det at undervise og udvikle medarbejdere 

til dygtige sælgere og rådgivere er i højsædet. 

Det fælles fokus er, hvordan vores kursister bedst trænes og udvikles til 

nutidens og fremtidens job i den finansielle sektor. En del af kursusaktiviteterne 

foregår i kundens lokalområde, og du må derfor være indstillet på 

en del rejseaktivitet. 

Hvem er du? 

Som person er du kendetegnet ved engagement, begejstring og en 

veludviklet humor, som i undervisningssituationen betyder, at du formår 

at “brænde igennem” med dine budskaber. Du kan lide at fordybe dig, 

hvorfor du også helt naturligt er på forkant med ny viden. Samtidig trives 

du i et travlt miljø, og dit samarbejde med kolleger om idéudvikling og 

fælles sparring giver dig glæde og inspiration. 

Send din ansøgning og cv til centrets HR-afdeling, mrk. “Sælgertræning” 

eller “Pension/formue”. Du kan også sende ansøgningen via mail: 

personale@finansudd.dk. 

Ansøgninger bliver behandlet løbende. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Læs mere på www.finansudd.dk 

Salgstræning og personlig kompetenceudvikling 

Din profil, hvis du er vores nye kollega: 

Du har flere års erfaring med salg og salgsledelse og kan tilslutte dig 

tanken om at “salg” måske mere handler om “køb”. 

Du er hurtig til at zoome dig ind på kultur og værdier og har undervisningserfaring. 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hviid 

eller Karin Mørk. 

Pensions- og/eller formuerådgivning 

Din profil, hvis du er vores nye kollega: 

Du har en baggrund som investerings-, pensions- eller formuerådgiver, 

hvor du tager dig af de mere komplicerede rådgivningssituationer. 

Du har måske suppleret din pengeinstitutbaggrund med en HD eller 

anden uddannelse på højt niveau. Alternativt har du en uddannelse som 

cand.merc., cand.oecon. eller lignende suppleret med praktisk erfaring 

fra pengeinstitut som investerings-, pensions- eller formuerådgiver. 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Peter 

Christensen eller Lis Jacobsen. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

Kalvebod Brygge 47 · 1560 København V · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk 

Gør det noget, det også er sjovt? 

I september 2007 deltog 94 % af medarbejderne i 

Forstædernes Bank i en stor trivselsundersøgelse. 

8 ud af 10 trives rigtig godt, er særdeles motiverede 

og meget engagerede. Trivsel og loyalitet scorer 

6,2 på en 7-punktskala. 

Forstædernes Bank er en selvstændig og uafhængig bank med base i Storkøbenhavn og 

siden maj 2007 også i Århus. Rådgivningen står i centrum og fremhæves, når kunderne 

anbefaler banken til andre. Banken har 20 rådgivningscentre, 600 medarbejdere og 

20.000 aktionærer. Den rangerer som landets 7.-største bank. 

Det placerer Forstædernes Bank på en alle tiders 

top 3 blandt de virksomheder, som tidligere er 

undersøgt i Danmark. Og som nummer 1 i den 

danske banksektor.* 

Jobs med indbygget trivsel: www.forbank.dk/job 

*Analysen er gennemført af Enalyzer A/S. Enalyzers kunder tæller over 30 % af de 300 største virksomheder i Danmark.

J2EE, WINDOWS SERVER 

TEKNOLOGIER, SQL, WEBSPHERE 

APPLICATION SERVER, XML, Z/OS, 

TSO, ACTIVE DIRECTORY, NETVÆRK 

OG OG, OG, … 

– DET ER FOR VILDT…! 

Hvis du ikke har behov for en oversættelse af taleboblen, 

så har vi sandsynligvis et job til dig. 

I BEC’s Infrastruktur-område har vi ansvaret for alle basisteknologier i BEC. Vi arbejder med en masse produkter 

– både på vores IBM-mainframe og på vores Microsoft- og CISCO-baserede, decentrale platform. 

Vores opgave er at bakke op om BEC’s udviklingsområder. Det kræver et højt fagligt niveau og at vi konstant 

fokuserer på automatisering og konsolidering. 

BEC giver dig lidt mere end de fl este 

Vi tilbyder dig naturligvis spændende opgaver på højt fagligt niveau, faglig og personlig udvikling, gode løn- 

og arbejdsforhold m.m. Men vi har mere at byde på. Nemlig vores kultur og vores beliggenhed. 

Vi er en professionel, faglig stærk, målstyret, proces- og kundeorienteret virksomhed med fokus på både 

BEC’s og vores kunders forretning. Men samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt og rart med hinanden og 

vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med succesfulde kunder – og vi er ikke (særlig) selvhøjtidelige … 

Og så ligger vi i Roskilde og Herning. Let at komme til og fra. 

Måske er det derfor, de it-professionelle i it-magasinet Version2’s dugfriske undersøgelse ”Årets image-analyse 

af landets 110 største it-arbejdspladser“ placerer BEC blandt landets bedste it-arbejdspladser. 

Kontakt 

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i BEC? Så ring til Hans Laurits Thaning på 46 38 25 75. Hvis 

du vil vide mere om de enkelte job, så kig ind på www.BEC.dk/job. Her fi nder du kontaktpersonen. 

Vi søger også 

Systemudviklere, Systemkonsulenter og Projektledere – Se mere på www.BEC.dk 

En arbejdsplads med plads til andet end arbejde 

BEC Personaleudvikling | Havsteensvej 4 | 4000 Roskilde | 46 38 24 00 | job@bec.dk | www.bec.dk 

BEC – Bankernes EDB Central – er et dansk full service it-hus. Vi er ejet af 70 pengeinstitutter. Vores kundeliste tæller fl ere hundrede fi nansielle 

virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi nærmer os 900 ansatte. I 2007 omsætter vi for godt 1 mia. kr. 

Kan du afkode titlerne? 

I BEC’s Infrastruktur har vi en række spændende 

job parat, til de der kan afkode titlerne: 

• Java EE værktøjsarkitekt 

• IT- arkitekt 

• Microsoft Sharepoint arkitekt 

• BEA eller Sharepoint serverspecialist 

• Servertekniker 

• Netværkstekniker 

• Windows systemspecialist 

• Unix specialist 

• Kryptospecialist 

…se mere på www.BEC.dk/job

1-0, 2-0, 3-0… 

Får han bank ? Godt ! 

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. 

Det er ingen skam at ville fremad 

– og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig 

med store mål. 

Der er masser at gå efter, og mulighederne 

er mange. I ind- og udland. I afdelinger 

– men også i større netværk, der udveksler 

viden og drager nytte af hinandens kompetencer. 

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god 

fornemmelse af det hele – og se, om vi er til 

noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” 

med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en 

ny udfordring. Hvad med dig? 

Lige nu søger vi rådgivere, der 

altid er klar til at tage kampen op. 

• Erhvervsrådgivere til fx, København, 

Hellerup, Vanløse, Nyborg, Esbjerg, 

Vejle, Ikast, Randers, Aalborg 

• Investeringsrådgivere til fx Køben- 

havn, Århus, Silkeborg, Aalborg 

• Bankrådgivere til fx Taastrup, Lyngby, 

Hvidovre, Odder, Viborg 

Tjek jyskebank.dk/job 

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ 

job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele 

tiden flere spændende job til.

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme... 

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation 

DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs- 

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en 

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både 

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig? 

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået. 

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, 

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel! 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?