Download PDF - Finansforbundet

TEMA: iSlamiSK FinanS
InGen GuldGruBe
I danmark
➼
36 Finans januar 2008
med anden etnisk baggrund end dansk. I Danske Bank iværksatte
man for to år siden et pilotprojekt, hvor de tilbød rådgivning
på urdu/pakistansk og tyrkisk i deres afdeling ved Nørreport,
hvor de har flere kunder, som er indvandrere. Den
29-årige bankrådgiver Bilal Köse med tyrkisk baggrund har
deltaget i projektet, som nu er blevet et permanent. Han har
tilbudt sin meget blandede kundeportefølje på 600-700
kunder en tyrkisk rådgivning. Bilal Köse har blandt andet også
en del muslimske kunder. Godt 150 af hans kunder har en tyrkisk
baggrund, og en mindre del kommer fra Mellemøsten, og
han bekræfter, at efterspørgsel på islamiske produkter er
begrænset.
”Meget få af mine kunder efterspørger islamiske bankprodukter.
De ved, at det ikke findes hos os. De, der kommer og
skal have lån i banken, har gjort op med sig selv, at de vil låne
penge til trods for, at de skal betale renter. Det er måske en ud
af 100, som spørger, om vi har islamiske produkter. Derudover
er der en lille del af mine kunder, som ikke tager lån eller
nærmer sig boligkøb, fordi det ikke kan lade sig gøre rent islamisk
og derfor vælger at blive i en lejebolig”, forklarer Bilal
Köse fra Danske Bank.
Selv om Danske Bank ikke kan imødekomme forespørgsler
om særlige produkter på udlånssiden, er der ingen problemer
med at få en rentefri indlånskonto. Det har ifølge Bilal Köse
været muligt i mange år, hvor det fremgik i kundens sag, at
han eller hun havde frabedt sig renter på grund af religion.
Denne aftale blev sidste år formaliseret i banken, og en kunde,
som ønsker en rentefri indlånskonto, skal nu udfylde en blanket,
hvor kunden skriver under på, at indlånsrenten på kontoen
er nul. I Nordea og Jyske Bank er det også muligt at få en
rentefri indlånskonto, hvis man ønsker det.
Splittede muslimske forbrugere
Johan Fischer har beskæftiget sig med islamisk finans siden
2001. Han har blandt andet skrevet en ph.d. om islamisk forbrug
i Malaysia, herunder forholdet til islamisk bankvæsen, og
han oplevede, at der var et voksende marked for islamiske
forsikrings- og bankprodukter.
”Islamisk bankvæsen eksisterer ikke, hvis der ikke er et
marked for det. Flere muslimske forbrugere er positivt stemt
over for islamisk bankvæsen, men de er meget i tvivl om,
hvorvidt de skal tage skridtet og blive islamiske bankkunder.
Ud over religion handler det også om livsstil, sociale værdier i
samfundet og om symbolik. Islamiske bankprodukter bliver
præsenteret som det rene alternativ, som den rigtige måde at
leve på, og folk ved godt, at det er moralsk rigtigt at have en
islamisk bankkonto. Men det moralske aspekt bliver ofte overskygget
af, at man som forbruger tænker, hvor får jeg mest
ud af at have min opsparing”, forklarer Johan Fischer.
På et feltophold i Malaysia interviewede han malay-muslimske
middelklassefamilier, som han identificerede tre forbrugsstrategier
blandt. En gruppe brugte udelukkende det
islamiske bankvæsen, fordi det var det islamisk korrekte at
gøre. En anden gruppe brugte kun en almindelig bank, da de
ikke mente, at en islamisk bank gjorde dem til et bedre menneske.
En tredje gruppe var splittet og benyttede sig både af
en almindelig og en islamisk bank. Ideen om en islamisk bank
syntes familierne virkede moralsk tiltalende, men de følte, at
de konventionelle banker gav den bedste service, og de
beholdt derfor også en konto i en almindelig bank.
Ifølge Johan Fischer er markedet for islamisk forbrugskultur
i Malaysia steget i takt med, at landet har oplevet øget økonomisk
vækst, som har affødt en forbrugerbevidst malaymuslimsk
middelklasse.
”Det er et kæmpestort marked med masser af penge og
interesser i. Alt fra multinationale virksomheder og organisationer
til lokaler moskéer og imamer. I Malaysia er det i dag
primært en urban livsstil, som jeg tror også vil sprede sig til
landområderne”, siger RUC-forskeren. n
Den danske imam Abdul Wahid Pedersen