Dilemmaer - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Brandforløbet på
plejehjem i allerød
kan ikke forklares
Røg- og termodetektorer burde have reageret hurtigere,
da 73-årig beboer indebrændte. Umiddelbart ingen logisk forklaring
på brandens voldsomme forløb. Bygningen totalskadet.
Den var oprindelig opført i 1950 og før bygningsreglementet
blev opfundet
Af Erik Weinreich
Det er stadig et ubesvaret
spørgsmål, hvorfor branden
på et plejehjem i Allerød den
27. april ikke blev opdaget på
et tidligere tidspunkt. Politiets
teknikere har lavet undersøgelser
på brandstedet, men en rapport
foreligger endnu ikke.
Stuen var forsynet med
en røgdetektor, mens der
var termodetektorer i både
køkken og gang. Hele ABA
anlægget kontrolleres en
gang om året af DBI, og sidste
eftersyn var sket blot en
måned forinden.
Den kraftige brand ødelagde
alle tre detektorer i
lejligheden, så det ikke kan
konstateres, om de trods
eftersynet skulle have været
defekte, men for en ordens
skyld er detektorerne fra en
nabolejlighed sendt til nærmere
undersøgelse. Umiddelbart
er der dog intet, der
tyder på en fejl.
Anlægget har da heller ikke
selv registreret en fejl.
som om, ilden Har fået
ekstra næring
Kun ti minutter inden branden
blev opdaget, havde personalet
været inde hos den 73-årige
beboer, der omkom ved branden.
Da sad hun i sin stue.
Da ABA-alarmen så lød, var
personalet fremme inden for
to – allerhøjst tre – minutter,
og på det tidspunkt var dørhåndtaget
allerede så varmt,
at man ikke kunne komme ind.
Det er ikke logisk, for overtænding
sker ikke så hurtigt. Der
går mindst fem minutter, siger
indsatsleder og viceberedskabschef
Ulrik Bjelbæk.
Førsteudrykningen var fremme
på under ti minutter, og da
røgdykkerne et til halvandet
minut senere ville trænge ind i
den brændende lejlighed, blev
de ligeledes overrasket over
ildens voldsomhed.
Allerede ude på gangen var
der en voldsom røgudvikling,
og inde i lejligheden fortalte
klare flammer, at der var tale
om relativt høje temperaturer.
Den voldsomme varme
gjorde det ligefrem vanskeligt
for røgdykkerne at trænge
ind i lejligheden, og selv om
de fik ilden dæmpet ned,
blussede den voldsomt op
flere gange, som om den fik
ekstra næring.
Røgdykkerne ledte derfor
direkte efter et iltapparat,
men de fandt ingen spor
efter iltflasker, der kunne have
givet ekstra næring.
ekstra forHoldsregler
Den nu omkomne kvinde var
kendt for at ryge, og plejehjemmets
personale har flere
gange konstateret, at hun
havde tabt en cigaret ned på
sig selv eller i en papirkurv.
For halvandet år siden var der
endda en mindre brand
i lejligheden.
Netop derfor var lejligheden
blevet sikret med
brandsikkert gulvtæppe, et
rygeforklæde til beboeren,
samt en skraldespand.
Man formoder, at branden
skyldes rygning, men det i
sig selv giver ingen forklaring
på den nærmest eksplosive
brandudvikling.
åben forbindelse
Det brandhærgede plejehjem
var oprindelig to
bygninger opført 1950 med
15 meter mellem. Dengang
eksisterede der ikke noget
bygningsreglement. Begge
bygninger var i to etager
med en trappe i midten.
Senere er der opført en midtersektion
i glas, så der var
åben, indendørs forbindelse
mellem de to oprindelige
bygninger.
Ved den sidste renovering
i 1991 burde man nok have
lavet en brandsektionering og
krævet flugtvejstrapper, mener
Ulrik Bjelbæk. Men det er selvfølgelig
let at være bagklog.
Nu bredte ilden sig først
ud ad vinduet i lejligheden
på første sal og fik fat i tagudhænget.
En kraftig vind
fik ilden til at brede sig, men
den kunne formentlig være
standset af en brandsektionering
mellem bygningerne.
Der var ingen sektionering.
Tværtimod var to oprindelige
gavlvinduer pillet ud, så der
var åben forbindelse mellem
de to lofter. De åbne vindueshuller
virkede præcis, som
havde det været branddøre,
der blev holdt åbne af kiler.
den voldsomme brand på plejehjemmet
i allerød vil være et
naturligt objekt for en brandefterforskning
med deltagelse
af folk, der foretager brandteknisk
byggesagsbehandling.
Foto Benny Kühnell,
digitalpressen.dk
eftertanke
– Det giver selvfølgelig stof
til eftertanke, men jeg
mener ikke, vi i kommunen
har andre eksempler,
hvor der kan opstå en lignende
situation, siger Ulrik
Bjelbæk, der gerne havde
deltaget i brandstedsundersøgelsen:
– Der er ingen tvivl om,
at vi kunne lære meget af
sådant et arbejde, siger han.
BRANDVÆSEN
23