Provstestillingen og provstiets funktion - Kirkeministeriet
Provstestillingen og provstiets funktion - Kirkeministeriet
Provstestillingen og provstiets funktion - Kirkeministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
166<br />
lettes for administrative opgaver, <strong>og</strong> at provsten <strong>og</strong>så har en opgave i forhold<br />
til at befordre samarbejde inden for provstiet. Svarene fra biskopper <strong>og</strong><br />
stiftsøvrigheder fremhæver særligt, at tilsynsopgaver <strong>og</strong> præsteopgaver skal<br />
fylde mere i provstens stilling.<br />
Provstesyn<br />
Provsten har hidtil brugt en betydelig del af sin tid på det såkaldte provstesyn<br />
af kirker, kirkegårde m.v., som skal gennemføres hvert tredje år. Provsten bistås<br />
her af <strong>provstiets</strong> bygningssagkyndige, typisk en arkitekt. Provstesynet<br />
supplerer det årlige syn, som menighedsrådet gennemfører sammen med rådets<br />
egen bygningssagkyndige. Provstesynet er primært et bygningsteknisk<br />
syn særligt med henblik på, om der er nødvendige vedligeholdelsesarbejder,<br />
som kræver en anlægsbevilling fra provstiet. Det er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så et liturgisk begrundet<br />
syn af, om kirkerummet lever op til de liturgiske krav til stand <strong>og</strong><br />
udstyr.<br />
Den oprindelige begrundelse for indførelse af provstesyn i 1861 – at kirkerne<br />
var så brøstfældige, at gudstjenesten led under det – kan ikke længere siges<br />
at være relevant. Når provstiet fortsat bør forestå et periodisk tilsyn med kirkebygningen,<br />
hænger det dels sammen med, at der med synet skabes det fornødne<br />
grundlag for provstiudvalgets prioritering af anlægsrammen, dels at<br />
kirkebygningerne udgør en fælles arv for hele folkekirken, som det ikke alene<br />
er op til det enkelte menighedsråd at forvalte. Men arbejdsgruppen foreslår,<br />
at intervallet for <strong>provstiets</strong> deltagelse i synet ændres, sådan at dette syn<br />
alene holdes hvert fjerde år, svarende til én gang i menighedsrådets <strong>funktion</strong>speriode.<br />
For så vidt angår det bygningstekniske syn, har provsten ingen særlige kompetencer<br />
til at forestå synet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provsten ikke<br />
skal deltage i selve synsforretningen over kirkebygningen <strong>og</strong> kirkegården.<br />
Denne synsforretning foreslås fremover udført af menighedsrådet (valgte<br />
medlemmer <strong>og</strong> præster), menighedsrådets bygningskyndige <strong>og</strong> den af provstiudvalget<br />
udpegede bygningskyndige. Provstiets bygningskyndige leder<br />
synet. Provsten skal have mulighed for at deltage i synet efter eget ønske.<br />
Det liturgisk begrundede tilsyn med kirkerummet <strong>og</strong> med kirkegård <strong>og</strong> kapel<br />
kan allerede siges at være varetaget af s<strong>og</strong>nepræsten. Dels har s<strong>og</strong>nepræsten<br />
– ligesom menighedsrådets valgte medlemmer – pligt til at deltage i det årlige<br />
syn <strong>og</strong> her gøre sine synspunkter gældende, dels har s<strong>og</strong>nepræsten i kraft<br />
af sit embede et liturgisk tilsyn med kirken. Hvis s<strong>og</strong>nepræsten finder, at<br />
gudstjenesten eller de kirkelige handlinger lider ved mangler ved bygning<br />
eller udstyr, har præsten dels mulighed for at gøre dette synspunkt gældende<br />
ved de årlige syn eller på et møde i menighedsrådet. Hvis menighedsrådet<br />
afviser at foretage sig n<strong>og</strong>et, vil præsten have pligt til at indberette forholdet<br />
til provsten, <strong>og</strong> provsten har endvidere mulighed for at tage sådanne spørgsmål<br />
op i tilfælde af klager fra medlemmer af menigheden.