Provstestillingen og provstiets funktion - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skal ministeren først forhandle sagen med biskoppen. Model 3: I særligt store provstier kan provstestillingen etableres som en specialpræstestilling, hvor mere end 50 % af tjenesten er provstetjeneste. Biskoppen gennemgår ansøgningerne med menighedsrådet, som udtaler sig om ansøgerne. Biskoppen gennemgår ansøgningerne med provstiudvalget, som udtaler sig om mindst fem ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen afgiver udtalelse til kirkeministeren om tre af de fem ansøgere, som provstiudvalget har prioriteret, i egen prioriteret rækkefølge, hvis der er tre, som efter biskoppens opfattelse er egnede. Ellers udtaler biskoppen sig om færre. Hvis biskoppen ikke finder nogen af de fem egnede, drøfter biskoppen ansøgerne med provstiudvalget og udtaler sig til kirkeministeren om tre blandt samtlige ansøgere. Såfremt ministeren ønsker at indstille en kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skal ministeren først forhandle sagen med biskoppen. Arbejdsgruppens forslag er indarbejdet i et udkast til lovforslag om besættelse af provstestillinger. Udkastet til lovforslag findes som bilag 1 i denne rapport. 2.2 Provsteembedet i historisk og embedsteologisk belysning Det følgende er en sammenfatning af beskrivelser af provsteembedet i henholdsvis historisk og embedsteologisk belysning. De mere udførlige beskrivelser findes i kapitel 4. 2.2.1 Historisk belysning I middelalderen indtog provsten en central stilling i den katolske kirkes organisation. Provsten var leder af domkapitlet, dvs. de kanniker, der var udpeget af biskoppen, og som bl.a. bistod biskoppen med administrationen af domkirkens og stiftets godser og kapitaler. Nogle af domkapitlets medlemmer skulle som syssel- eller herredsprovster føre tilsyn med sognekirkernes økonomi. Efter reformationen blev provstestillingen bevaret som herredsprovst, der med biskoppens billigelse blev valgt af og blandt præsterne i et herred. Herredsprovsten var biskoppens nærmeste medarbejder, men skulle samtidig varetage et embede som sognepræst i provstiet. Om provsternes funktion hed det i Danske Lov fra 1683, at de skal være biskoppernes medhjælpere og se til, at alting går allevegne skikkelig og ret til. 15
16 Fra 1806 blev provster ikke længere valgt af provstiets præster, men udnævnt af kongen. Indtil tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingen således betragtet som et hverv, som kirkeministeren henlagde til en af præsterne i provstiet, uden at stillingen blev opslået. Ved tjenestemandsreformen blev provstestillinger klassificeret som chefstillinger, der dog fortsat skulle være knyttet til en sognepræstestilling i provstiet. Provstestillingerne har siden været underlagt de almindelige regler om, at ledige tjenestemandsstillinger skal opslås. Provstestillinger opslås internt, så de kun kan søges af præster, der allerede er ansat i provstiet, samt af ansøgere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyttet til. 2.2.2 Embedsteologisk belysning Den embedsteologiske belysning af provsteembedet er udarbejdet af domprovst Poul Henning Bartholin. Arbejdsgruppen har fuldt tilsluttet sig hans beskrivelse. I en luthersk kirke er der kun ét embede, hvis centrale indhold består i at "lære evangeliet og meddele sakramenterne". I dansk sammenhæng er det ene embede uddifferentieret i tre: præst, provst og biskop. Der er ikke en teologisk begrundelse for denne differentiering, men alene en række praktiske, funktionelle grunde. Alle tre embeder er båret af teologi, men har forskellige funktioner og opgaver. Bispeembedet karakteriseres først og fremmest som et tilsyns- og præsteembede som "ordets tjeneste". Provsteembedet henter fra biskoppen en delegation til at udøve gejstligt tilsyn, samtidig med at provsten også er sognepræst. Provsteembedet har desuden en række opgaver, der ikke er delegeret fra biskoppen, og som ligger ud over det, der ligger i et sognepræsteembede. Provsten er imidlertid "ordets tjener" i enhver form for embedsudøvelse. "Ordets tjeneste" er således også normerende for provstens tilsyns-, forvaltnings- og ledelsesfunktioner. Provsteembedet var oprindeligt koncentreret om et økonomisk tilsyn. Men både i det provsteløfte, der var gældende indtil 1992 og i det nuværende provsteløfte videreføres og udvides provsteembedets omfang ud over det økonomiske område. Provsteembedets opgave er at udøve teologisk ledelse. Det fordrer stærke relationer mellem præst-provst-biskop og pastorat-provsti-stift. Teologisk ledelse har til opgave at skabe sammenhæng og udbygge den sammenhæng, som allerede findes i folkekirken. Teologisk ledelse udøves ikke primært gennem strukturer eller gennem forordninger, dekreter, hyrdebreve eller forvaltning. "Ordets tjeneste" udøves også i denne sammenhæng i samtalen, i mødet, i sociale sammenhænge og sociale medier. Inddragelse og involve-
Page 1 and 2: Betænkning 1527 Provstestillingen
Page 3 and 4: Betænkning 1527 Provstestillingen
Page 5 and 6: 4 3.2.4 Udfordringer i forhold til
Page 7 and 8: 6 8.2 Efteruddannelse .............
Page 9 and 10: 8 Jeg agter derfor at nedsætte en
Page 11 and 12: 10 I henhold til kommissoriet besk
Page 13 and 14: 12 en ansøger, der ikke er omfatte
Page 15: 14 ternt, således at den kan søge
Page 19 and 20: 18 mæssig praksis. Men også at bi
Page 21 and 22: 2.4 Provsten som forvaltningsperson
Page 23 and 24: 2.5.1 Provstisekretærer 22 Provste
Page 25 and 26: 24 spørgsmålet om provstiudvalget
Page 27 and 28: 26 Det er desuden blevet drøftet,
Page 29 and 30: 28 Landsforeningens repræsentanter
Page 31 and 32: 30 ledig provstestilling. I de tilf
Page 33 and 34: 3.3 Arbejdsgruppens overvejelser 3.
Page 35 and 36: 34 Model 1 - hvor provstestillinge
Page 37 and 38: 36 Formålet med høringen af provs
Page 39 and 40: 3.3.11 Model 2 38 Indstilling til
Page 41 and 42: 4 Provsteembedet i historisk og emb
Page 43 and 44: 42 Provstestillinger ville kunne s
Page 45 and 46: 44 Provsten henter således fra bis
Page 47 and 48: 4.2.3 Teologisk ledelse 46 Provstee
Page 49 and 50: 5 Provstens gejstlige tilsyn og led
Page 51 and 52: 50 deringer, MUS-samtaler og introd
Page 53 and 54: 52 Provst: Tjenstlige møder og sa
Page 55 and 56: 54 Provstestillingens tilsynsfunkti
Page 57 and 58: 5.2.2 Gennemførelse af APV 56 I 19
Page 59 and 60: 58 ordninger for præster - eller p
Page 61 and 62: 60 tets menighedsråd, jf. ansætte
Page 63 and 64: 62 En stillingsbeskrivelse må vær
Page 65 and 66: 64 At hjælpe og inspirere menighe
Page 67 and 68:
66 Provsten bistås i arbejdet som
Page 69 and 70:
68 2007 2008 Løn i alt 29.700.332,
Page 71 and 72:
6.3.1 Kirker og kirkegårde m.v. 70
Page 73 and 74:
72 Provstesynet over tjenestebolige
Page 75 and 76:
74 opgaver i alle eller nogle af pr
Page 77 and 78:
76 skriftsmæssig stand og opbevare
Page 79 and 80:
78 dighedsbetingelse for afsked eft
Page 81 and 82:
80 Foreningen af Provstisekretærer
Page 83 and 84:
82 En lovændring 40 , der trådte
Page 85 and 86:
84 Deltager provsten i synsforretni
Page 87 and 88:
86 Alternativt kan der til en eller
Page 89 and 90:
88 ninger, som kan være med til at
Page 91 and 92:
90 hos provstirevisoren eller anden
Page 93 and 94:
8.2 Efteruddannelse 92 Betænkning
Page 95 and 96:
9.1 Økonomi 9.1.1 Gældende regler
Page 97 and 98:
96 Personalenormering I praksis er
Page 99 and 100:
98 I den forbindelse har arbejdsgru
Page 101 and 102:
100 Provstiudvalget har ingen kompe
Page 103 and 104:
102 menighedsråd, der bestyrer den
Page 105 and 106:
104 også derigennem en legitim int
Page 107 and 108:
9.4.2 Overvejelser om mulige tiltag
Page 109 and 110:
108 Lovændring, der udvider provst
Page 111 and 112:
110 lovændring, som indebærer, at
Page 113 and 114:
112 valget, hvor de 3 af menighedsr
Page 115 and 116:
114 Bemærkninger til lovforslaget
Page 117 and 118:
116 Arbejdsgruppen var sammensat af
Page 119 and 120:
118 2. 8. Tidspunkt for valg til pr
Page 121 and 122:
120 Bestemmelsen fastslår også, a
Page 123 and 124:
122 For at udvide det demokratiske
Page 125 and 126:
124 6. Økonomiske og administrativ
Page 127 and 128:
126 lering således menighedsrådet
Page 129 and 130:
128 valgberettigede og valgbare, at
Page 131 and 132:
130 des af menighedsrådet alene se
Page 133 and 134:
132 § 17 a. I hvert provsti vælge
Page 135 and 136:
134 Bilag 2 Undersøgelse om mænd
Page 137 and 138:
136 Alle 3 kvinder svarede, at de i
Page 139 and 140:
138 2. Provstestillinger Ansøgere
Page 141 and 142:
140 Konklusion I 2003, 2004, 2007 o
Page 143 and 144:
142 71% mænd og 29% kvinder. Der b
Page 145 and 146:
144 liturgiske traditioner i særde
Page 147 and 148:
146 Provsteløftet taler specifikt
Page 149 and 150:
148 Bilag 5 Provstiernes økonomi 2
Page 151 and 152:
150 hedsråd, der tilhører Kertemi
Page 153 and 154:
152
Page 155 and 156:
154 Bilag 7 Uddrag af tidligere bet
Page 157 and 158:
156 Betænkning nr. 1182, 1989, ang
Page 159 and 160:
158 Ved besættelse af provstestill
Page 161 and 162:
160 lelse sidst, kan det ikke udelu
Page 163 and 164:
162 Betænkning nr. 1477, 2006, Opg
Page 165 and 166:
164 på provstikontoret. Så længe
Page 167 and 168:
166 lettes for administrative opgav
Page 169 and 170:
168 høringssvarene fra biskopper o
Page 171 and 172:
170 ved, at provsten ikke længere
Page 173 and 174:
172 Evaluering af de tre perioder P
Page 175 and 176:
174 Processen skal bidrage til at
Page 177 and 178:
176 Side 14: ”Provstens kompetenc
Page 179 and 180:
178 De 20 kursusdage med frivilligt
Page 181 and 182:
180 sker på biskoppens vegne, elle
Page 183 and 184:
182
Page 185 and 186:
184 Kronologisk fortegnelse over be
show all

Provstestillingen og provstiets funktion - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?