EU må træde i EU må træde i karakter for de ... - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Personalet på institutionen har mistanke om, at Claus tager hash med tilbage til institutionen fra hans byture og sælger det til de andre unge, der bor der. En nat kommer politiet til institutionen og anholder Claus. Han bliver sigtet for to grove tilfælde af gaderøverier, som Claus skulle have begået tidligere på aftenen, sammen med nogle af hans kammerater. Da Claus er fyldt 15 år, bliver han anbragt på en sikret døgninstitution, mens hans sag bliver efterforsket. Under anbringelsen beder kommuner om en PPO (Psykologisk Pædagogisk Observation) af Claus. Det viser sig, at Claus har massive symptomer på ADHD og bliver sat i medicinskbehandling med det samme. I dag er Claus 16 år og afsoner sin dom på en åben institution. Han er glad for sin nye medicin, som hjælper ham meget, men han har stadigvæk svært ved at holde sig fra hashen. Han er derfor startet på en misbrugsbehandling. Han skulle normalt gå i 9. klasse, men en test viser, at han ligger på et 6. klasses niveau. Uddannelsesmæssig ved Claus ikke, hvad han skal vælge, men han er indstillet på, at han med tiden er nødt til, at prøve at tage en 9. klasses afgangsprøve først, selvom han ikke har de bedste erfaringer med skolearbejdet. Case 2. Kent går i børnehave og skal begynde i børnehaveklassen efter sommerferien. Kents kontaktpædagog og børnehavelederen har indkaldt Kents forældre til en samtale før skolestart. Under samtalen fortalte børnehavelederen, at Kent ikke er som andre børn, og at hun var overbevist om, at han ville få problemer i skolen fra første dag. Hun havde sammen med kontaktpædagogen skrevet en observation på Kent, som hun gerne ville have lov til at sende til Kents kommende klasselærer for at forberede dem på de problemer, Kent kan få i skolen. Primært omkring hans motoriske uro og mangel på koncentration, ligeledes havde han svært ved at opfatte kollektive beskeder. Forældrene takkede ja tak og var glad for børnehavens initiativ. Da Kent skulle starte i børnehaveklassen, bad Kents forældre om en samtale med klasselæren. De ville gerne have, at skolen kontaktede dem så snart der var problemer på skolen med Kent. Dette skete et par gange om ugen. Omkring juletid kontaktede Kents forældre skolen for at få et møde og en status på, hvordan det første halve år var gået for Kent. Skolen observationer af Kent lagde sig meget op af de observationer, som børnehaven havde beskrevet. Skolen foreslog, at skolepsykologen skulle sættes på sagen, men der var op til et halvt års ventetid. Kents forældre besluttede, at kontakte egen læge og medbragte børnehavens, skolens og deres egne observationer af 14 Kent. Efter at lægen havde snakket med forældrene og læst de medbragte observationer, mente han, at han havde en ide om, hvad Kent fejlede, men han ville gerne sende ham videre til en specialelæge. Der var et par måneders ventetid før de kunne få en tid hos speciallægen. I ventetiden skulle forældrene forsætte med deres observationer, og de fik også at vide, hvad de særligt skulle lægge mærke til hos Kent. Der er nu gået et halvt år, og Kent er blevet udredt hos speciallægen og har fået diagnosen ADHD. Hele forløbet er sket ambulant. Kents forældre var lettet over, at få diagnosen, men var også påvirket af at deres søn havde en diagnose, som kunne give ham problemer hele livet igennem. De følte også, at de nu var blevet frikendt for at være dårlige forældre, som ikke kunne opdrage deres barn ordentlig. Kent fik nu medicin for sin ADHD, og hans forældre havde meldt sig ind i ADHDforeningen for at få yderlige informationer om ADHD både til dem selv og til skolen. Ved et forældremøde på skolen opfordrede skolen forældrene til at fortælle de andre forældre om, hvad Kent fejlede og om de symptomer, som det medførte. Forældrene vidste, at der havde været problemer med Kent i forbindelse med de børnefødselsdage, som der havde været i klassen. Kents forældre tilbød nu, at en af dem kunne tage med til fødselsdagene, officielt for at hjælpe de forældre som holdt fødselsdagen med de mange børn, men hovedformålet var selvfølgelig, at se efter Kent. Forslaget blev modtaget positivt af alle især fra dem som var alene med deres børn. Formålet med dette tiltag var selvfølgelig at undgå, at Kent blev udelukket fra fødselsdagene. Kent går nu i 3. klasse. Socialt er han godt med i klassen, men det kniber med det faglige. Skolepsykologen bliver kontaktet med henblik på at få bevilliget støttetimer til ham. Da Kent er blevet psykiatrisk udredt og har fået en diagnose, bliver der bevilliget 20 støttetimer til ham om måneden. En del af støttetimerne får Kent i klassen for at bevare ham i det sociale sammenhold, men han får også en del timer som enetimer. I 5. klasse er Kent så godt med, at han ikke behøvede støttetimer mere. Timerne var blevet reduceret fra 20 til 9 på de 3 år, hvor Kent havde modtaget støtte i takt med hans fremgang igennem årene. Fra 7. klasse til 9. klasse går Kent på en skole, som havde en dysleksi specialklasse for unge med læsevanskeligheder. Her tog han 9. klasses afgangsprøve. 10. klasse tog Kent på en anden skole. Der er Kents drøm, at blive automekaniker. Hans første mål er automontør, som er en kortere uddannelse. Hvis han kan klare fagskolen uden store problemer, vil han tage de sidste moduler, så han kan bliver automekaniker. Diskussion: Claus nåede at gå ca. 7 år i skole, uden at han fik en diagnose. Den fik han først, da han blev varetægtsfængslet i surrogat på en sikret døgninstitution for unge. Han er ikke ude af sit misbrug endnu, og han har en plettet straffeattest. Skolemæssigt mangler han også en del. Kent fik sin diagnose omkring 1. klasse. Årsagen til den tidlige diagnose var en kombination af erfarne fagfolk og en aktiv forældreindsats. Dette bevirkede, at Kent med støtte kunne gennemføre folkeskolen og fortsætte i uddannelsessystemet. ■
Arbejdsmarkedspolitik. Finanskrisen og den stigende globalisering kræver, at vi nytænker den danske arbejdsmarkedspolitik. Vi skal til at se på både dagpenge og pensionsalder. Den nyvalgte folketingskandidat for Odense Radikale Venstre, Mathias Kryspin Sørensen forklarer her, hvorfor Det Radikale Venstre skal være med. Af: Mathias Kryspin Sørensen Folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Odense Effektivt arbejdsmarked Et effektivt dansk arbejdsmarked samt stærke og konkurrencedygtige danske virksomheder er grundlaget for den danske velstand og velfærd. Nødvendigheden af et effektivt dansk arbejdsmarked er blevet så meget desto vigtigere i lyset af den økonomiske krise og den stigende globalisering, hvis vi fortsat ønsker at opretholde vores høje velstand og velfærd i Danmark. Radikale Venstre har til alle tider stået for en effektiv og ansvarlig arbejdsmarkedspolitik der benyttede sig af både ”pisk og gulerod” for at få de ledige i arbejde. Dermed har Radikale Venstre traditionelt stået mellem f.eks. Socialdemokratiet og SF der ønsker mere ”gulerod” end godt er for at få de ledige i arbejde igen, mens f.eks. Venstre og Konservative til gengæld med primært ”pisk” har forværret de lediges økonomiske situation. Den danske arbejdsmarkedspolitik skal være fleksibel, effektiv og have et klart mål om at få de ledige i arbejde, men samtidig skal den ikke underminere det sociale arbejde og gå ud over den sociale anstændighed. Reform af dagpengesystemet De ledige skal gennem økonomiske incitamenter motiveres til at tage et arbejde, men vi skal heller stramme den økonomiske skrue så meget, at det går ud over den sociale indsats samt de personer i vores samfund der har det svært på arbejdsmarkedet. Regeringens ”300-timers regel” er et eksempel på et arbejdsmarkedspolitisk tiltag der måske får et fåtal flere ledige i arbejde, men som samtidig gør den økonomiske situation meget dårligere for tusindvis af ledige. Reglen skader mere end den gavner, og burde afskaffes med det samme. En nedsættelse af dagpengeperioden til omkring 2 år er dog et af de tiltag, der ville gavne det danske arbejdsmarked, hvis dagpengeydelsen samtidig blev sat op i de år dagpengeperioden varede – og er et forslag som regeringens Arbejdsmarkedskommission også støtter. Derudover er det helt nødvendigt, at en stigende del af den arbejdsmarkedspolitiske indsats fokuseres på opkvalificering af de ledige. Det stigende antal job der rykker ud af landet passer ikke nødvendigvis med de job der bliver skabt i Danmark, og derfor skal de ledige opkvalificeres for at kunne møde de nye jobkrav og blive attraktive for de danske virksomheder. Opkvalificering er det offentliges opgave, men det skal ske i tæt samarbejde med de danske virksomheder da de kan sikre praktikforløb og erhvervsrelevant videreuddannelse. I sidste ende vil det øge chancerne for at de ledige får arbejde efter endt opkvalificering. Ansvarlige radikale Som oppositionsparti har vi i det Radikale Venstre de sidste 9 år kritiseret Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti skarpt når de har lavet uigennemtænkte arbejdsmarkedspolitiske forslag der underminerede den sociale indsats og skabte uværdige økonomiske forhold for ledige. Samtidig har vi hele tiden presset på for en dagpengereform og nye arbejdsmarkedspolitiske tiltag med en fornuftige sammensætning af ”pisk og gulerod” der kunne få ledige tilbage i arbejde. Situationen vil ændre sig markant, hvis vi kommer med i en regering med S og SF. I en regering med S og SF vil det Radikale Venstre hele tiden være dem, der skal fastholde, at hovedformålet med den arbejdsmarkedspolitiske indsats er at få de ledige i arbejde så hurtigt som muligt. Vi skal fastholde vores holdninger – især kravet om en dagpengereform – og i stigende grad presse på for nye og effektive tiltag vedrørende opkvalificering af ledige i samarbejde med danske virksomheder. Vi i det Radikale Venstre er det ansvarlige parti, og S-SF har brug for vores holdninger hvis de vil sikre velstanden og velfærden i Danmark i fremtiden. Og en hovedopgave, hvis vi ønsker en høj grad af velstand og velfærd i fremtidens Danmark, er at skabe et effektivt arbejdsmarked, hvor ledige bliver opkvalificeret og kommer hurtigt i arbejde igen – ikke bare til glæde for dem selv, men til glæde for Danmarks velstand og velfærd.■ 15
Page 1 and 2: Leder: EU må træde i karakter for
Page 3 and 4: Ny ansigter. På generalforsamlinge
Page 5 and 6: Musikalsk: I en årrække har Odens
Page 7 and 8: Workshop i Den Fynske Opera. I star
Page 9 and 10: Foreningsnyt: Organisatorisk næstf
Page 11 and 12: Fattigdomsgrænse. Under kommunalva
Page 16 and 17: Berøringsangst. Både VK på den e
Page 18 and 19: Kandidattjeck! På generalforsamlin
Page 20: Postbesørget blad - Returadresse:

EU må træde i EU må træde i karakter for de ... - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?