Læs som PDF - Folkeskolen

20 

8 timers skoledag 

Hvad gavner de ekstra timer 

i heldagsskolerne? 

Side 27 

lean i folkeskole 

med teaterringning og flidspræmier 

har skole i kolding indført lean. 

Side 6 

lad rullen gå 

På stevns bruger matematiklærer 

toiletpapir i undervisningen. 

Side 32 

LiSe eGHOLM 

Rapkæftet 

»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En 

lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at 

pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm. 

Hun betegnes som kontroversiel, kontant, 

men også kærlig. Læs portræt af lederen af 

Rådmandsgades Skole på Nørrebro. 

SIDE 14 

nr. 20 / 8. november 2012 / folkeskolen.dk

8.-10. klasse 

FÅ TILSKUD 

engelsk.gyldendal.dk 8-10 

Nyt udseende 

engelsk.gyldendal.dk har fået nyt, indbydende udseende, men 

overskueligheden, navigationen og strukturen er, som du og 

dine elever kender den. 

Nyt indhold 

• Lærerværktøjet Planlæggeren hjælper dig med at tilrettelægge 

din undervisning ud fra de mange færdige undervisningsforløb 

og Fælles Mål. 

• Klik dig ind på Library, hvor både funktionalitet og indhold er 

opdateret. I Library findes der både indtalte tekster, billeder 

og videoer. 

• Du vil også finde flere nye forløb samt selvrettende træningsopgaver 

til flere grammatiske områder. 

Sitet vil løbende blive udvidet 

med nye undervisningsforløb, 

nye redskaber og ny inspiration ... 

GenreUniverse 

Genreopslagsværket er opgraderet til et GenreUniverse. Det nye 

redskab gør det let at danne sig et overblik over de forskellige 

genrer og undergenrer. 

Notesbogen 

Elevens individuelle notesbog gør det muligt at gemme og redigere 

noter samt bruge skabeloner til løsning af opgaver. Notesbogen 

lanceres til januar. 

Vi har desuden gjort SkoleTubes onlineredskaber tilgængelige på sitet, 

så de let kan integreres i undervisningen. 

30 dages GRATIS prøvelogin 

14187

»Folkeskolen – fagblad for 

undervisere« og folkeskolen.dk 

udgives af Danmarks Lærerforening. 

De redigeres efter 

journalistiske væsentlighedskriterier, 

og det er chefredaktøren, 

der har ansvaret for alt 

indholdet. Bladenes ledere 

udtrykker ikke nødvendigvis 

foreningens synspunkter. 

20 

Forsidefoto: Bo Tornvig 

8 timers skoledag 

Hvad gavner de ekstra timer 

i heldagsskolerne? 

Side 27 

lean i folkeskole 

med teaterringning og flidspræmier 

har skole i kolding indført lean. 

Side 6 

lad rullen gå 

På stevns bruger matematiklærer 

toiletpapir i undervisningen. 

Side 32 

L i S e e GHOLM 

Rapkæftet 


lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at 

pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm. 

Hun betegnes som kontroversiel, kontant, 

men også kærlig. Læs portræt af lederen af 

Rådmandsgades Skole på Nørrebro. 

SIDE 14 

136679 p01_FS2012_forside.indd 1 05/11/12 14.57 

Folkeskolen er fremstillet hos 

Stibo Graphic, der er miljøcertificeret 

af Det Norske Veritas 

efter ISO 14001 og EMAS. 

Papirfabrikkerne, der fremstiller 

Norcote og Maxi Gloss, er alle 

miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

129. årgang, ISSN 0015-5837 

Udebliver dit blad, så klik ind på 

folkeskolen.dk og klik på »Klag 

over bladleveringen« nederst 

til højre. 

Forhold/ændringer vedrørende 

fremsendelse af bladet: 

Telefon: 33 69 63 00 

E-mail: medlemsservice@dlf.org 

Henvendelser til redaktionen 

Folkeskolen 

Postboks 2139 

1015 København K 

Telefon: 33 69 64 00 

E-mail: folkeskolen@dlf.org 

folkeskolen.dk 

Cvr-nummer: 55602816 

Abonnement 

Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org 

Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 

kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. 

Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et 

kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner. 

182.000 læsere 

Annoncer 

DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens 

Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56 

Hanne Birgitte Jørgensen 

chefredaktør, ansvarshavende 

hjo@dlf.org 

Bente Heger 

chefsekretær 

beh@dlf.org 

telefon: 33 69 64 00 

Henrik Ankerstjerne Hermann 

bladredaktør 

hah@dlf.org 

telefon: 33 69 64 01 

Karen Ravn 

webredaktør 

kra@dlf.org 

telefon: 33 69 64 06 

Journalister 

Pernille Aisinger, pai@dlf.org 

Esben Christensen, (orlov) 

esc@dlf.org 

Jennifer Jensen, jje@dlf.org 

Kasper Stougaard Andersen, 

ksa@dlf.org 

Helle Lauritsen, hl@dlf.org 

John Villy Olsen, jvo@dlf.org 

Maria Becher Trier, mbt@dlf.org 

Jesper Nørby, jnb@dlf.org 

Layout og grafisk produktion 

Datagraf 

Anmeldelser og meddelelser 

Stine Grynberg Andersen 

redaktør af anmeldelser 

sga@dlf.org 

telefon: 33 69 64 04 

Kontrolleret oplag 

Juni 2011: 76.928 

(Specialmediernes 

Oplagskontrol) 

Ugentlige læsere: 

182.000 

(2. halvår 2011) 

Index Danmark/Gallup. 


Faglige netværk: 

Specialpædagogik, 

Ernæring og sundhed. 

Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk 

Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk 

nr. 20 / 8. november 2012 / folkeskolen.dk 

facebook.dk/folkeskolendk 

@folkeskolendk 

Forretnings- Stillings- 

Udgivelser annoncer annoncer Udkommer 

Folkeskolen nr. 21 6. november 13. november 22. november 

Folkeskolen nr. 22 20. november 27. november 6. december 

Folkeskolen nr. 23 4. december 11. december 20. december 

! 

Det er næppe over- 

raskende for ret 

mange, at flere timer 

i skolens bygninger 

ikke i sig selv fører 

til fagligt bedre 

resultater. 

Heldagsskoler og helhedsskoler er på den politiske dagsorden. Det er 

de skoler, som Antorini fremhæver som skoler, hvorfra man kan hente inspiration til 

en ny slags folkeskole. 

Derfor var det spændende at se den evaluering af de 12 heldagsskoler, som netop 

er udkommet. Heldagsskolerne er oprettet for at tage sig bedre af tosprogede og elever 

uden bogreoler hjemme. Forskerne har dog kun målt, om heldagsskoler i sig selv fører 

til fagligt bedre resultater, sådan som de kommer til udtryk i de nationale test. 

Det gør de ikke. 

Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i 

sig selv fører til fagligt bedre resultater. Ligesom man desværre ikke kan læse til eksamen 

ved at lægge en bog under hovedpuden! 

Fem af skolerne har dog en højere faglig score, og de fem har nogle fællestræk. Det 

er gode gamle dyder, som også giver resultater på heldagsskolerne: 

Der er en kultur med fagligt høje forventninger. Og de ansatte er med: 

»… forandringer skabes kun, hvis langt størstedelen af personalet vil den samme 

forandring, da det er dem, der bærer forandringen ud i klasselokalet«, siger rapporten. 

Som hjernen bag det berømmede canadiske eksempel, Ben Levin, siger: 

»Man kan umuligt løfte et helt skolevæsen med vrede og utilfredse lærere. Det kunne 

vi ikke i Canada, og det kommer I heller ikke til her i Danmark. Så enkelt er det«. 

De fem skoler har desuden fokus på skole-hjem-samarbejde, de arbejder med 

elevernes sociale kompetencer, har en tæt kontakt mellem lærere og elever og et godt 

samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen forudsætninger for at undervisningen 

kan lykkes. 

Problemet er, at det koster penge. Uanset om man er lærer, pædagog eller skoleleder, 

tager det tid at tale med forældre og lære eleverne at løse konflikter. 

Men riget fattes som bekendt netop penge. Senest har Esbjerg måttet lukke sin 

heldagsskole og helhedsskolen i indskolingsklasserne, som har sikret, at 97 procent af 

eleverne går i den almindelige folkeskole. 

»Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl 

om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«, siger formanden for 

børne- og ungeudvalget. 

Karen Ellemann (Venstre) mener, at pengene kan skaffes ved at give skolelederne 

frie hænder til at bestemme over lærernes arbejdstid. 

Psykologisk forstår man godt, at det er bekvemt 

at tro, at der findes en nem udvej. At det bare 

handler om, at lærerne ikke vil. Men med al 

respekt for skolelederne i rollen som tryllekunstnere 

så kan heller ikke de skabe 

Hanne Birgitte Jørgensen, 

resultater uden tid. Det har rapporten 

ansv. cHefredaktør 

om heldagsskolerne sat en tyk streg 

HJo@dlf.org 

under. 

Læs om rapporten om heldagsskoler 

side 8 og artikler om to heldagsskoler, 

Selsmoseskolen i Taastrup og 

Bakkeskolen i Esbjerg, side 27-31. 

FOLKESKOLEN / xx / 2012 / 21 

3

Vil du tjene penge på at 

have penge i banken? 

Så skal du vælge en 

lønkonto med 5% i rente 

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i 

banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar 

kan du som medlem af DLF få Danmarks suverænt højeste 

rente på din lønkonto. Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de 

første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. 

Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. 

Også, når du ikke bruger dem. 

Det er nemt at få mere at vide 

Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en 

bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på 

dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere 

om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med 

en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og 

hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. 

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1930 

Online: Gå på lsb.dk/dlf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi 

dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder 

at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. 

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO 

For at få den høje rente skal du være medlem af DLF og du 

skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat ® Løn 

får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. 

Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj 2011. Hvis 

du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver 

og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. 

4 / folkeskolen / 20 / 2012 

Indfri dine dyre lån, spørg: 

Danmarks Lærerforenings 

Låneafdeling 

Du kan se den aktuelle rente 

og beregne dit lån på: 

www.dlf-laan.dk 

indhold 

7 14 26 

17 

Folkeskolen har søgt 

aktindsigt og kan påvise 

de grove fejl i listen over 

»landets 17 dårligste folkeskoler«, 

som blev hængt 

ud på Ministeriet for Børn 

og Undervisnings hjemmeside. 

Skriv i hånden 

Midt i en tastaturtid dukker en 

lektor op med en påstand: Det er 

bedst for børnene at lære at skrive 

håndskrift. 

portræt 

Skoleleder 

med kant 

»Hellere ’grovbolle-børn’ end lagkagesnitter«, 

siger Lise Egholm, leder af Rådmandsgades Skole. 

Folkeskolens kilder kalder hende alt fra markant og 

temperamentsfuld til karismatisk og omsorgsfuld. 

Læs portrætinterviewet med Egholm, som i fjor fik 

en pris for sit lederskab.

27 32 

Heldagsskolen lever i taastrup, men lukker i esbjerg 

»Det betyder utroligt meget, at vi har så meget ekstra tid 

og ekstra resurser«, fortæller lærer Lene Preus på Selsmoseskolen 

i Taastrup, hvor de har succes med heldagsskole, 

mens de i Esbjerg lukker heldagsskolen. 

Læs side 8 og 27-31. 

38 

ny viden 

Statsstøttede 

idrætsprojekter 

for udsatte unge 

er løbet ud i 

sandet. 

praktisk matematik 

Hvor mange lastbiler skal 

ud at køre, hvis borgerne på 

Stevns kun må få toiletpapir 

én gang om året? Følg 8.c 

i en matematiktime med 

toiletruller. 

à Oversigt 

Aktualiseret 

Lean giver dygtigere elever ... .................../ 6 

Så mange fejl indeholdt 

ministeriets tilsynsliste ............................./ 7 

Heldagsskolen virker kun 

under de rette forhold ................................/ 8 

Folkeskolen.dk ..................................../ 10 

Portrætteret 

Grovbollen fra 

Rådmandsgades Skole ............................../ 14 

Eleverne strømmer til ................................/ 17 

Old school/new school ................./ 19 

Debatteret 

Kronik: Differentierede mødetider i skolen ./ 20 

DLF mener: Krig i en krisetid? ................/ 22 

Læserbreve ................................................../ 23 

Rapporteret 

Husk lige håndskriften.............................../ 26 

Selsmoseskolen har succes 

som heldagsskole ......................................./ 27 

Heldagsskolen: 

Lærerne skal være med på ideen ............./ 29 

Esbjerg lukker heldagsskolen .................../ 30 

»Flere timer og mere 

spændende undervisning« ......................../ 31 

Sammenlignende studier om 

forbrug af toiletpapir på Stevns .............../ 32 

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion / 34 

Specialpædagogik har sejret sig ihjel ...../ 35 

Kollegerne synes bare, jeg er sød ............/ 36 

Ny viden/Spot .................................../ 38 

Læserrejse............................................./ 40 

Lærer til lærer ...................................../ 41 

Publiceret ............................................../ 42 

Korte meddelelser .........................../ 44 

Ledige stillinger ................................/ 44 

Bazar ........................................................./ 47 

Uskolet...................................................../ 50 

folkeskolen / 20 / 2012 / 5

aktualiseret 

TeksT PernIlle AIsInger 

foTo PAlle Peter skov 

Hvad er ligheden mellem en skole og en Toyota-fabrik? 

Forhåbentlig ikke ret stor. Skepsissen 

var i hvert fald til stede, da skoleleder Povl 

Erik Wolff præsenterede sine medarbejdere 

for, at skolen skulle leanes. Men nu to år efter 

har de fleste lærere taget metoderne til sig, og 

testene taler deres tydelige sprog – elevernes 

resultater er simpelthen blevet bedre. 

»Man skal sætte konkrete mål, så jeg sagde 

ti procent bedre resultater. Og det har vi 

nået«, fortæller en begejstret skoleleder. 

Povl Erik Wolff havde hørt om lean fra sin 

kone, som arbejder i Post Danmark, og i kommunen, 

som bruger det internt, men ikke havde 

overvejet at udbrede det til skolerne. Da 

han kontaktede en konsulent i UC Lillebælt, 

var konsulenten med det samme begejstret – 

men heller ikke han havde nogen sinde hørt 

om, at man kunne bruge lean på en skole. 

»Vi er ikke nogen produktionsvirksomhed, 

6 / folkeskolen / 20 / 2012 

men alligevel laver vi en form for output. Vi 

bliver ranket, og vores renommé er meget 

vigtigt. Kolding Realskole ligger lige nede ad 

bakken, og den vil gøre alt for at tiltrække 

vores elever. Hver gang vi mister en klasse, 

er det 1½ lærerstilling. Vi var nødt til at bryde 

den spiral. Vi er mindst lige så gode som 

privatskolen, på mange måder bedre. Men 

det hjælper ikke noget, hvis vi ikke viser det. 

Vi er nødt til at acceptere markedsvilkårene. 

Og det er en ledelsesmæssig opgave at sætte 

noget i værk og turde gøre noget nyt«, siger 

Povl Erik Wolff. 

Indholdet skal komme fra lærerne 

De slankende, japanske metoder kommer 

fra produktionen på Toyota-fabrikker, og 

konsulenten har over flere gange sat lærerne 

ind i, hvordan man bruger Kaizen-tavler og 

diamantmodeller til løbende forbedringer. 

Men indholdet kommer fra lærerne selv. 

På et cafe-seminar blev lærerne præsenteret 

for målet om ti procent forbedrede resultater, 

og så skulle de i grupper komme med 

forslag til, hvor det kunne ske inden for team, 

Skoleleder Povl Erik Wolff 

forstår ikke, at skoleledere 

ikke automatisk får en lederuddannelse. 

Hans eget 

diplom i offentlig ledelse 

fra Danmarks Forvaltningshøjskole 

har været meget 

værdifuldt. Det var der, han 

begyndte at arbejde med 

den lærende organisation og 

teamsamarbejdet. 

leAn giver dygtigere elever 

Bakkeskolen i Kolding har indført erhvervslivets lean-metoder. De vil nemlig ikke miste børn til privatskolen. 

evaluering, klasserumsledelse, samarbejde 

om undervisningen, skole-hjem-samarbejde 

og skoleårets planlægning. 

Forslagene lød blandt andet på teaterringning, 

obligatoriske termins- og årsprøver 

på 8. årgang, flidspræmier ved dimissionen, 

fælles faglige årsplaner, evaluering mellem 

lærer og ledelse, formaliserede overdragelsessamtaler 

ved lærerskift og flere test. 

»Det er fundamentalt, at medarbejderne 

er med. Hvis jeg havde foreslået de her ting, 

var det aldrig gået. Det er ikke den måde, 

man skal drive ledelse på. Når man leder en 

fagprofession med højere uddannelse, stor 

faglig stolthed og høj grad af selvstændighed, 

så kan man ikke bare beslutte, hvad der skal 

ske. Det handler om at lede medarbejderne 

til, at de selv gør det, der skal til – at de selv 

bliver ledere inden for deres område«. 

pai@dlf.org 

Læs meget mere om lean-processen i et af 

de kommende numre af Folkeskolen. Blandt 

andet hvordan lærerne optimerer deres møder 

og får delt deres fagspecifikke viden.

Folkeskolens artikel fra nummer 18 i oktober, 

hvor vi beskrev, hvordan 17 folkeskoler 

blev hængt ud som Danmarks dårligste skoler. 

Efter at have fået aktindsigt i sagen kan 

vi beskrive de konkrete fejl, der var begået i 

forhold til syv af de 17 skoler. 

TeksT JenniFer Jensen 

Først fjernede ministeriet fire skoler fra 

tilsynslisten på grund af fejl. Senere viste 

det sig, at listen havde endnu flere fejl, så 

ministeriet trak det hele tilbage, og Christine 

Antorini undskyldte over for de berørte skoler. 

Interne notater fra ministeriet viser nu, 

at der var direkte fejl ved syv ud af listens 17 

skoler, mens der stadig er tvivl om udtagelsen 

af tre øvrige skoler. 

Fejl ved de syv skoler 

Uddannelsescenter Nygaard, Brøndby 

Center-10 ved Aarhus High School 

! Alle elever på 9. klassetrin gik i specialklasser. 

aktualiseret 

Otte dage i gabestokken 

Uden forvarsel oplevede de 

ansatte på 17 folkeskoler at blive 

hængt ud som Danmarks dårligste 

skoler af Ministeriet for Børn 

og Undervisning. En uge efter blev 

listen trukket tilbage. 

TeksT 

Tjen fra 

6 / f O l k e s k O l e n / 1 8 / 2 0 1 2 

Karen ravn, Jennifer Jensen 

og Jesper nørby 

5.000 - 50.000 kr. 

til klassekassen 

I får fuld returret på usolgte lodsedler 

I tjener hele 10 kr. pr. solgt lod! 

Ingen risiko og investering 

Tjen penge til klasseklassen og støt 

samtidig velgørende organisationer 

ved salg af lodsedler. 

I kan bl.a. sælge lodsedler for: 

· Familier med kræftramte børn 

· Røde Kors 

· KFUMs Idrætsforbund 

Støt Foreningen | Hammershusvej 8 b | 7400 Herning 

Telefon: 29 71 62 97 | mail: info@stoetforeningen.dk 

Mandag den 24. septeMber om eftermid- 

dagen sender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en 

mail til hoved-mail-adressen i 12 kommuner. 

I mailen står, at en eller flere af kommunens 

skoler viser »tegn på vedvarende dårlig 

kvalitet«. Vedhæftet er en rapport med 17 

navngivne skoler. 

tirsdag den 25. septeMber bliver listen 

over de 17 skoler offentliggjort på uvm.dk. 

Folkeskolen.dk’s journalister ringer til lederne 

på flere af listens skoler. De har intet fået at 

vide om, at deres skole ville blive offentliggjort 

som en af Danmarks 17 dårligste. Men 

nogle af dem vil gerne udtale sig – for eksempel 

viceskoleleder på Hanstholm Skole Søren 

Ottosen. 

»Jeg synes ærlig talt, det er fattigt at udarbejde 

den liste«, siger han. »Listen er udarbejdet 

på baggrund af resultaterne fra de sidste 

års afgangsprøver, og når man her går ind og 

måler på et meget smalt område i dansk og 

matematik, så synes jeg egentlig, det er den 

metode, der er noget galt med. Jeg ved, at 

vores skole gør en god indsats med at skabe 

unge, som tror på sig selv og ved, at de har 

nogle kompetencer, de kan bruge til noget«. 

Så mange fejl indeholdt 

ministeriets tilsynsliste 

Ministeriet for Børn og 

Undervisning offentliggjorde i 

september en liste over landets 17 

dårligste skoler. Otte dage senere 

trak man listen tilbage på grund af 

problemer med hele datagrundlaget. 

Folkeskolen har søgt aktindsigt 

og kan afsløre alle de fejl, 

listen indeholdt. 

Onsdag den 26. septeMber skriver me- 

troxpress.dk: »Se listen over landets dårligste 

folkeskoler«. 

Skolen på Sønderager, Herning 

Lergravparkens Skole, København 

! Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse 

(STU) var ikke medregnet i screeningen, så 

elevernes overgang til ungdomsuddannelser 

var højere end listens tal. 

Græsted Skole, Gribskov 

Slotsskolen, Horsens 

Ankermedets Skole, Frederikshavn 

! Skolerne eksisterer ikke længere, fordi de er 

blevet sammenlagt med andre skoler. 

Tvivl ved tre skoler 

Møllevangskolen, Faxe 

! Kommunen mener, at der ikke er kompenseret 

for skolens små årgange og specialundervisningselever 

ved screeningen. 

tOrsdag den 27. septeMber breder listen 

sig i netmedier, tv og aviser. For eksempel 

præsenterer Ekstra Bladet på forsiden »Danmarks 

værste skoler«. Ministeriets udhængning 

af 17 navngivne skoler vækker forargelse 

blandt politikere og organisationer. Danmarks 

Lærerforening, Skolelederforeningen og 

Københavns socialdemokratiske skoleborgmester 

skriver et fælles protestlæserbrev: »Ranglisterne 

er ikke blot uretfærdige og forældede, 

de er faktisk også skadelige«, skriver de. »Det 

bliver op ad bakke for de skoler, der nu er 

blevet udstillet i en offentlig gabestok«. 

Fredag den 28. septeMber kontakter flere 

af skolerne både medier og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 

– de er helt uforstående over for, 

at deres skole er havnet på en sådan liste. Det 

gælder for eksempel Uddannelsescenter Nygård, 

som er et 10.-klasse-center og alligevel er 

på en liste over skoler med dårlige resultater 

ved 9. klasses afgangsprøve. Skolen har på 9. 

klassetrin kun en meget lille specialklasse for 

elever med indlæringsvanskeligheder. 

»Vi finder det foruroligende, at nuværende 

og kommende elever og forældre til elever i 10. 

klasse kan finde deres skole på listen blandt de 

17 dårligste skoler, når sandheden er, at elever 

på 10. klassetrin til 10.-klasse-prøven på Ud- 

dannelsescenter Nygård klarer sig aldeles glimrende«, 

skriver skoleleder Mona Schleppegrel. 

136677 p06-09_FS1812_aktualiseret.indd 6 08/10/12 12.49 

H.C. Andersen Skolen, Odense 

! Kommunen mener ikke, at listen giver et 

billede af skolens generelle resultater, fordi 

skolen i 2011/12 modtog en andel elever fra 

en nedlagt skole. 

Læssøesgades Skole, Aarhus 

! Der er meget stor forskel mellem kommunens 

og ministeriets tal over antallet af elever, der 

tager en ungdomsuddannelse. 

Korrekt 

Ministeriet fastholder, at de øvrige syv skoler 

er udtaget til listen på reelt datagrundlag. 

Men ved et åbent samråd den 23. oktober 

sagde undervisningsminister Christine 

Antorini, at der selv ud af disse skoler er 

nogle, som ikke burde være på sådan en 

liste. 

»På Guldbergskolen på Nørrebro arbejder 

de intenst med at styrke fagligheden i 

indskolingen, og på Strandgårdskolen i Ishøj 

er resultaterne på indskolingens læsetest i 

dag over landsgennemsnittet. Men tilsynslisten 

er udarbejdet alene ud fra resultaterne 

i 9. klasse – og de elever, der har nydt godt 

af tiltagene, er ikke nået dertil endnu. Det 

er et eksempel på, at listen kan være mere 

vildledning end vejledning«, sagde hun. 

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direktør 

Per Hansen har ikke villet forklare over for 

Folkeskolen, hvordan styrelsen kunne offentliggøre 

en liste, som man tilsyneladende 

ikke havde gennemarbejdet. Han skriver 

dog i en mail, at »Vi beklager de skete fejl og 

vil indrette os på fremover at udvise større 

omhu og afsætte flere resurser til kontroltjek«. 

Han oplyser desuden, at der ikke er tale 

om fejl i de grundlæggende data, og at det 

derfor ikke har konsekvenser for Databanken 

med uddannelsesstatistik på uvm.dk 

jje@dlf.org 

folkeskolen / 20 / 2012 / 7

aktualiseret 

Heldagsskolen virker 

kun under de rette forhold 

en ny evaluering af landets 12 heldagsskoler kan ikke give svar på, om 

skoleformen virker. Politikerne er dog stadig interesserede i en længere 

skoledag. 

TeksT PernIlle AIsInger 

foTo Bo tornvIg 

Fem skoler har bedre resultater, fem har 

dårligere, og to ligger på samme niveau. Det 

viser en netop offentliggjort evaluering af de 

12 skoler, som har dispensation til at køre skoledag 

fra 8 til 16. Rambøll og forsker Simon 

Calmar Andersen har for Ministeriet for Børn 

og Undervisning sammenlignet elevernes 

resultater i de nationale test med elevers 

resultater på andre skoler med samme baggrund. 

Rapporten kan ikke sige, om heldagsskoler 

virker. Men den peger på, hvilke virkemidler 

der har en positiv effekt på skolerne: Hele 

personalet vil heldagsskolen, der er tæt kontakt 

mellem elev og lærere, fokus på sociale 

relationer, ud af huset-undervisning og projektarbejde, 

inddragelse af pædagoger, øget 

fokus på forældresamarbejde og sund kost. 

Undervisningsminister Christine Antorini 

ønsker ikke på baggrund af rapporten at skabe 

flere heldagsskoler. Men hun vil gerne give 

alle elever flere timer på en mere spændende 

måde i helhedsskoler. 

»Den her rapport viser, at hvis du har 

mere tid med eleverne, og hvis du tænker i 

anderledes undervisningsmetoder, så får du 

en skole, der løfter bedre. Det er lettere at 

gøre med flere timer«. 

Hun hæfter sig ved samarbejdet mellem 

pædagoger og lærere. 

»Både denne og tidligere undersøgelser 

understøtter, at det er en rigtig god ide med 

et tæt lærer-pædagog-samarbejde. Det er to 

fagligheder, der er rigtig meget brug for, med 

respekt for at det er forskellige ting, man kan«. 

Venstres uddannelsesordfører Karen Ellemann 

er heller ikke umiddelbart til sinds at 

skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne 

8 / folkeskolen / 20 / 2012 

hæve kvaliteten af undervisningen og er varm 

tilhænger af helhedsskoler med flere timer 

og tættere lærer-pædagog-samarbejde. Hun 

kan bare ikke se, hvorfor det skal koste flere 

penge. 

»Det er jo et spørgsmål om at bruge de 

voksenkompetencer, der allerede findes, 

bedre og give skolelederen frihed til at bruge 

medarbejdernes tid mere fleksibelt«. 

Lærernes formand Anders Bondo er sikker 

på, at heldagsskoler er en god ide for nogle 

børn. Men han kan ikke se, at rapporten kan 

fortælle noget som helst om, hvad der virker. 

»At bruge de nationale test som eneste parameter 

for succes er jo direkte useriøst. Om 

noget kan den bekræfte, at hvis der er stor 

begejstring og engagement hos lærere, forældre 

og ledelse, så kan man få noget positivt 

ud af det, men hvis man trækker noget ned 

over hovedet på folk, så går det ikke«. 

Politikernes ideer om heldagsskoler vil 

han gerne se et mere konkret forslag til. 

»Selvfølgelig er det godt med et tæt samarbejde 

mellem lærere og pædagoger. Men man 

skal passe på, at fleksibiliteten ikke betyder, 

at det hele bare flyder rundt. Børn har brug 

for fri leg, hvor de med en dygtig pædagog 

kan tilegne sig vigtige kompetencer. De har 

også brug for systematisk undervisning. Man 

skal ikke tro, at undervisningen bliver mere 

kreativ af, at der kommer en pædagog ind. 

Kreativ undervisning kræver en dygtig lærer. 

Og særligt for børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder 

er det vigtigt, at tingene ikke 

bare flyder«. 

Lærerne vil meget gerne have en ekstra 

hånd i undervisningen. Men at tro, at man 

kan klemme flere undervisningstimer ud af 

lærere og pædagoger, er udelukket. 

pai@dlf.org 

Læs om Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen 

i Esbjerg side 27-31. 

Læs mere om samarbejdet mellem 

pædagoger og lærere på heldagsskoler på 

à folkeskolen.dk 

Selsmoseskolen er en af de skoler, der har succes som heldagsskole. 

Men skolen har ikke pædagoger ansat. 

Heldagsskoler og 

helhedsskoler 

Kommuner kan inden for folkeskolens rammer oprette 

helhedsskoler, hvor man for eksempel i indskolingen 

giver eleverne flere timer, har ekstra resursepersoner 

ansat og arbejder med en kombination af leg og læring. 

12 skoler har fået dispensation til at nedlægge skolefritidsordningen 

og i stedet oprette heldagsskoler, hvor 

alle børn går i skole fra 8 til 15 eller 16 med en kombination 

af undervisning og aktiviteter. Skoledagen dækkes 

af varierende kombinationer af lærere, pædagoger 

og andre. De 12 skoler, som alle ligger i socialt udsatte 

områder, er: 

Abildgårdskolen i Odense 

Bakkeskolen i Esbjerg 

H.C. Andersen Skolen i Odense 

Hillerødgades Skole i København 

Klostervængets Skole i København 

Nørrevangskolen i Slagelse 

Selsmoseskolen i Høje Taastrup 

Strandgårdskolen i Ishøj 

Søndervangskolen i Aarhus 

Tingbjerg Skole i København 

Tovshøjskolen i Aarhus

Nyheder om folkeskoleN på lærerintra 

Jeg læser hver dag 

Folkeskolens nyheder 

via lærerintra. Det er 

en nem og tidssvarende måde 

at holde sig løbende opdateret 

om nyt fra Folkeskolen og andre 

relevante steder på. Vi arbejder 

i intra hver dag, og på denne 

måde kan vi følge med i aktuelle 

nyheder uden at skulle besøge 

mange websites dagligt. 

John Klesner, formand for Danmarks It-vejlederforening 

web • nyhedsbrev • smartphone • sociale medier 

få folkeskoleNs Nyheder på 

»min forside« i læreriNtra 

Så let er det: 

Log ind på lærerintra 

Klik på Links i toppen af skærmen 

og vælg Nyhedslæser 

Vælg herefter Folkeskolens 

nyheder eller anmeldelser.

NYHEDER FRA NEttE t 

EkspErtEr: 

PoPulære læringssPil 

er »tæt På ubrugelige« 

Læringsspil gør færdighedstræningen sjovere 

for eleverne, men mange af de populære 

digitale træningsprogrammer er tæt på 

ubrugelige i undervisningssammenhæng. 

Det mener forsker i digital læring og didaktik 

på Institut for Uddannelse og Pædagogik 

(DPU) Jeppe Bundsgaard, som blandt andet 

bakkes op af Thomas Illum, leder af videncenteret 

Læremiddel.dk 

Forskernes modvilje mod læringsspillene 

skyldes ikke træningen i sig selv. For skolen 

er på mange måder en lang træningssession, 

understreger Jeppe Bundsgaard. Problemet 

med de mange træningsprogrammer er den 

faglige forståelse bag. 

»Man opdeler et fag i små, fragmenterede 

elementer, så eleverne ikke kommer 

længere ind i et fagområde. De kommer til 

at træne nogle meget banale ting, der er 

svære at omsætte til praksis«, siger Jeppe 

Bundsgaard. 

Kan motivere – men ikke lære 

Ifølge Stefan Krogh-Hansen, direktør for 

ABCity, der producerer de omtalte læringsspil, 

motiverer spillene eleverne til at blive 

ved med at lave øvelser i modsætning til 

10 / FOLKESKOLEN / 20 / 2012 

terpeopgaverne i den traditionelle færdighedstræning. 

Men undersøgelser viser, at de svage elever 

ofte går hurtigt igennem læringsspillenes 

opgaver uden at reflektere over, om de lærer 

det, de skal. Det kan spolere den differentiering, 

som de digitale læremidler ellers giver 

mulighed for, fortæller Jeppe Bundsgaard. 

Holdet bag ABCity søgte for nogle år siden 

rådgivning hos Nationalt Videncenter for 

Læsning til udviklingen af læringsspil. 

»De havde en ambition om, at de gerne 

ville lære børn at læse med de her spil. Der 

sagde jeg med det samme, at det ikke ville 

kunne lade sig gøre, og det mener jeg stadig. 

Men spillet kan give børnene lyst til at lære, 

og motivationen til at lære at læse og skrive 

er noget af det allervigtigste for børn i de 

tidlige skoleår«, fortæller centerleder Klara 

Korsgaard. 

Hun giver Jeppe Bundsgaard ret i en del 

af kritikken af ABCity og lignende læringsspil. 

Og hun understreger, at lærerne ikke 

må tro, at brug af ABCity i undervisningen 

lærer børnene at læse. Spillene kan i stedet 

bruges som et supplement til undervisningen. 

Danske elevers 

testresultater i 

dansk og matematik 

stryger i vejret 

For tredje gang har Ministeriet 

for Børn og Undervisning opgjort 

den nationale præstationsprofil 

– landsresultatet i de ti obligatoriske 

nationale test. Der er stort 

set fremgang over hele linjen med 

geografi som eneste undtagelse. 

»Landsresultaterne viser, 

at det går den rigtige vej. Men 

vi skal være forsigtige med at 

konkludere på så få målinger. 

Udviklingen af folkeskolen er et 

langt og sejt træk«, understreger 

børne- og undervisningsminister 

Christine Antorini. 

Ministeriet kan ikke afvise, at 

en vis tilvænning til testopgavernes 

format har betydning for 

resultatet. 

For mange svage 

elever trækker de 

stærke ned 

Det har i mange år været kendt, 

at stærke elever trækker de svage 

elever i en klasse op. Men ny rapport 

fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

viser, at det har negativ 

indflydelse på både karakterer og 

videre uddannelse for eleverne fra 

resursestærke hjem, hvis over 30 

procent af eleverne i en klasse er 

fra resursesvage hjem. 

Børn fra resursesvage hjem 

udgør mere end 30 procent af 

eleverne i omkring fem procent af 

alle folkeskoleklasser. 

Ifølge Per Fibæk Laursen 

fra Institut for Uddannelse og 

Pædagogik (DPU) er det svært 

at modvirke den negative klassekammerateffekt. 

Han mener 

derfor, at en bedre fordeling af 

eleverne er afgørende.

Ny model skal vise, 

at læreruddannelsen 

er et fuldtidsstudium 

Lærerstuderende har igen og 

igen påpeget, at uddannelsen 

ikke er et fuldtidsstudium. Derfor 

har professionshøjskolernes 

rektorer skabt en ny model, studieaktivitetsmodellen, 

der viser, 

hvilke studieaktiviteter de studerende 

forventes at deltage i på 

uddannelserne – både med og 

uden underviser. 

På Læreruddannelsen i Aarhus 

bruger man allerede modellen 

i studieordningen. 

»Det er en forventningsafstemning, 

som ligger overordnet, 

men også skal bruges af 

underviserne i de enkelte fag, 

så de studerende får et bud på, 

hvad de kan lave«, fortæller studieleder 

Martin Søland klausen. 

Nationale test i dansk 

som andetsprog er klar 

Efter et succesfuldt pilotforsøg 

er de to nye frivillige nationale 

test i dansk som andetsprog 

nu tilgængelige frem til den 14. 

december. Testene fungerer 

som et værktøj til lærerne ved 

at give et overblik over elevernes 

faglige niveau. 

Halvering af satspuljemidler 

til udsatte 

unges uddannelse 

Partierne bag satspuljeaftalen 

er enige om at afsætte 62,2 

millioner kroner til støtte af udsatte 

børn og unge i skole og 

uddannelse over de næste tre år. 

Det er under halvdelen af, hvad 

samme område fik i perioden 

2010-2013, hvor der blev tilført 

126 millioner kroner fra satspuljemidlerne. 

Satspuljen følger lønudviklingen, 

og fordi lønudviklingen 

i 2011 har været lav, skrumper 

satspuljen i forhold til sidste 

år. Det har haft indflydelse på 

det beløb, satspuljepartierne 

forventer at afsætte til udsatte 

unges uddannelse i perioden 

2013-2016. 

Ane Søegaard stopper 

i hovedstyrelsen 

Af personlige årsager har Ane 

Søegaard valgt at stoppe i Danmarks 

Lærerforenings hovedstyrelse 

med øjeblikkelig virkning. 

Hun fortsætter som formand for 

frederiksberg kommunelærerforening. 

Jeanette Sjøberg overtager 

pladsen i hovedstyrelsen. 

I forsommeren var Ane Søegaard 

i en periode sygemeldt 

med stress. Siden sin tilbagevenden 

har hun forsøgt at 

prioritere sine arbejdsopgaver 

som hovedstyrelsesmedlem og 

kredsformand, men hun har nu 

erkendt, at hun må vælge hovedstyrelsen 

fra. 

næstformand i Ballerup Lærerforening 

Jeanette Sjøberg 

overtager Ane Søegaards plads i 

hovedstyrelsen. 

»Det er ikke tilfældigt, at 

Jeanette Sjøberg var min suppleant. 

Vi har de samme politiske 

principper og deler mange holdninger. 

Derudover har jeg stor 

personlig respekt for hende og 

det imponerende stykke arbejde, 

hun har lavet i Ballerup. Hun er 

seriøs, grundig og velovervejet, 

så jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld 

ved at overlade roret til 

hende«, siger Ane Søegaard. 

Præsidentvalg – i skolen 

En dansk lærer, en skoleelev, en lærerstuderende og en journalist blogger 

fra USA om det amerikanske skolesystem på à folkeskolen.dk 

Ældre speciallærere 

føler sig presset til 

at gå før tid 

Adskillige speciallærere og konsulenter 

har måttet sige farvel 

til kolleger, fordi deres institutioner 

bruges mindre end før 

kommunalreformen, viser en 

rundspørge, folkeskolen.dk har 

foretaget, til en række tillidsrepræsentanter. 

Ofte har man klaret nedskæringerne 

i personalet ved naturlig 

afgang, typisk fordi ældre 

lærere er gået på efterløn eller 

pension. Men de ældre lærere 

kan ofte føle sig presset til at 

gå, fortæller en række tillidsrepræsentanter 

på området til 


foto: Stig nielsen 

Læs flere 

nyheder på: 

• Ekspert: Sådan er det 

gode digitale læremiddel 

• Lærerne anbefaler: Her 

er programmerne, som 

løfter vores undervisning 

• Aarhus-lærere efteruddannes 

til flere 

linjefag 

• Lærere udskiftes med 

pædagoger på københavnske 

specialskoler 

• Lærernes indflydelse 

halter på flere skoler 

f OLk ESk OLEn / 20 / 2012 / 11

ur/teknik 

som skal 

de hjælp 

top dette 

arbejde 

levernes 

orskellen 

er op til 

rt de skal 

g beskri- 

et svært 

offet? 

t, der er 

læsning i 

enkelte 

de til det 

lærerne. 

ejledere 

arbejde 

Dansk 

STYR PÅ 

LÆSNINGEN 

TIL DANSKLÆRERE 

OG LÆSEVEJLEDERE 

STYR PÅ 

STAVEUNDER- 

VISNINGEN 

Nyheder til dansk 

f g 

fG yldendal 

yldendal fG 

Hvad indeholder Læsespringet? 

I alle Læsespringets hæfter arbejdes der med huske-strategier, ordne- 

M ette H enriksen oG M artin Hstrategier, olM 

overvåge-strategier og udvikle-strategier. Og strategierne anvendes 

på danskfagets fagtekster, fx i avisens genrer, i boganmeldelser, 

biografier, litteraturhistoriske tekster, men også i tekster fra andre fag 

og andre obligatoriske emner, fx førstehjælp og færdselslære. Få fiktive 

tekster anvendes. 

I Læsespringet er der også fokus på genrelæren, fx den berettende 

genre – nyhedsartiklen, hvor der arbejdes med genrens komposition Læs og ind og ud 

sprog. Brugen af genrekort indgår som en strategi. 

på på mellemtrinnet 

Til Læsespringet hører lærerhæftet Læs ind og ud – læseforståelsesstrategier 

i praksis. 

Elsebeth Otzen underviser på læreruddannelsen i dansk og har – i en læseforståelsesstrategier år- 

på mellemtrinnet 

række undervist på efter- og videreuddannelsen i læsning og skrivning, 

læseevaluering og læsevanskeligheder. 

Elsebeth Otzen har også skrevet serien Springbrættet om skriftlig fremstilling. 

Læs ind og ud 

Faglig læsning 

GyldEndal 

• Undervis i læsning i fagenes 

egne tekster 

f• 

f• 

flæsevejledere 

• • Skrevet af læsevejledere til til 

læsevejledere og og skolens 

fagteam g 

f g 

• Undervis i læsning i dansk- danskdanskfagets tekster 

• Læsespringet • Læsespringet 1 

• Læsespringet Fokus 1 

Fokus Læsespringet Fokus 1 

• Fokus påLæsespringet 1 

• Fokus på påLæsespringet 1 

• Fokus på 1 

på Huske-, Læsespringet Huske-, 1 

• Fokus på Huske-, Læsespringet 1 

• Fokus på Huske-, Ordne-, 

Læsespringet Ordne-, 1 

Læsespringet Ordne-, 1 Ordne-, 





Læsespringet 1 



Overvåge- og Udviklestrategier 

• Undervis i strukturerede og 

tidsbegrænsede forløb 

• Undervis i læsestrategier 

på skønlitterære tekster 

Tilmeld dig nyhedsbreve 

f 

Tilmeld dig nyhedsbreve Tilmeld dig nyhedsbreve 



Tilmeld dig nyhedsbreve på 

f 

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk 

f 

gyldendal-uddannelse.dk 

f 

gyldendal-uddannelse.dk Flere 

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk Flere 

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk 

mellemtrinnet 

på mellemtrinnet 

på 

M ette H enriksen oG M artin H olM 

M 

LæsEfOrståELsE på mELLEmtrinnEt 

Hvad er Læsespringet? 

Læsespringet er en række hæfter med fokus på direkte undervisning i 

læseforståelse til 4.-6. klasse. Der arbejdes struktureret med læseforståelsesstrategier 

og genrelære. Læsespringet 1 er henvendt til 4. klasse og 

kan med fordel benyttes senere i skoleforløbet til elever med læseforståelsesvanskeligheder. 

GylDEnDal 

9 788702 122398 

Elsebeth Otzen 


Gyldendal 

91845_cover_laesespringet_r1.indd 1 18/07/12 11.09 

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen 

Gyldendal 

Gyldendal 

Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen 



Marianne 

Otzen 

Elsebeth Otzen 

Elsebeth 

– læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet 

ind og ud Læs ind og ud Læs ind og ud Læs 

Gyldendal 

Kirsten Koch Jensen 

sikker stavning · hæfte 1 

Flere 

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på 

forholdet mellem bogstaver og lyde 

ords betydningsdele (morfemer) 

bøjningsendelser 

ordklasser læsetaklinger 

De vigtigste bøjningsendelser 

navneord (kaldes også substantiver) 

ental flertal 

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt 

bil bilen biler bilerne 

hus huset huse husene 

bus bussen busser busserne 

bille billen biller billerne 

ental kaldes også singularis. 

Flertal kaldes også pluralis. 

ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit. 

Bestemt kaldes også bekendt eller definit. 

Udsagnsord (kaldes også verber) 

nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde 

hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk 

kører kørte køre kørt kørende kør 

hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop 

nutid kaldes også præsens. 

datid kaldes også præteritum. 

navneform kaldes også at-form eller infinitiv. 

Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. 

lang tillægsform kaldes også præsens participium. 

Bydemåde kaldes også imperativ. 

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker 

stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder. 

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for 

Gyldendal 

læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til 

læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling. 

Gyldendal 

læsetaklinger 

Koch Jensen 

Kirsten Koch Jensen 

Kirsten 

gyldendal 

sikker stavning 

4. klasse 

Sorter ordene 

Skriv selv 

Gæt et navneord 

Ordforklaringer 

Med s eller ss? 

Skil ordene ad 

Ordklassekonkurrence 

klasse. 

Fra nutid til datid 

Lav et nyt ord 

Læseforståelse_omslag.indd 1 

holger juul · gyldendal 

9 788702 105445 

holger juul · gyldendal 

• Fra forskning til undervisning 

et ord 

• Skrevet Lav af et af nyt af ord 

• Skrevet Holger Lav af nyt Holger Juul, 

Fra nutid Fra til nutid datid til datid 

lektor ved Center Ordklassekonkurrence Center Ordklassekonkurrence Center for 

Læseundervisning ad 

ordene Skil Læseundervisning ad 

ordene Skil Læseundervisning 

Med s eller ss? 

Gæt et navneord 

Ordforklaringer 

Sorter ordene 

Skriv selv 

sikker stavning 

4. klasse 

LæseforståeLse i prAksis 

i serien LæriNG i prAksis 

Læseforståelse i praksis handler om undervisning i faglig læsning. på 

mellemtrinnet bliver det vigtigt for elevernes udbytte af undervisninge 

kan læse faglige tekster med god forståelse – og det er noget, de ska 

i Læseforståelse i praksis får læreren og læsevejlederen to helt konk 

forslag til undervisning i faglig læsning fra mellemtrinnet og opefter. B 

præsenterer to forskellige undervisningsprogrammer: Læsetaktikken o 

selv spørgsmål. De to programmer er udviklet på baggrund af forsknin 

viden om læseforståelse og er afprøvet i praksis. 

Læsetaktikken kan bruges fra 3. klasse. Det er dansklæreren, der und 

i programmet, som introducerer fire forskellige læseforståelsesstrateg 

Undervisningen bygger på dialog, lærermodellering, selvstændig afprø 

og rollebaseret gruppearbejde. Der er arbejdes med før-, under- og 

efterlæsestrategier, herunder med ordforråd og teksttypekendskab. 

i programmet stil selv spørgsmål fokuseres der på en enkelt 

læseforståelsesstrategi – at kunne stille de spørgsmål, som den enkel 

mangler svar på, for at teksten kan give mening. eleverne bliver fortro 

med strategien gennem en vekslen mellem lærermodellering og selvs 

afprøvning. stil selv spørgsmål kan bruges i alle tekstbaserede fag fra 

Lisbeth Hoff er folkeskolelærer, cand. pæd. i dansk og master i læseskrivedidaktik. 

Desuden kursusholder og projektleder af skoleudviklin 

læseforståelse og faglig læsning. 

Anette Høj Madsen er folkeskolelærer, læsekonsulent og master i læs 

skrivedidaktik med særlig vægt på reciprok undervisning i praksis. 

gyldendal

, at de 

lære! 

ete 

gen 

stil 

sbaseret 

rviser 

er. 

vning 

e elev 

ige 

ndig 

4. 

- 

i 

dansk.gyldendal.dk 

Fra december måned indeholder dansk3.-4.gyldendal.dk 

forskellige undervisningsforløb til 3.-4. klasse i dansk, 

som lærer og elev frit kan se og afprøve. Vi udvikler 

løbende på portalen med litteraturforløb, læseforløb 

og forløb i skriftlig fremstilling, samt en træningsdel 

med grammatik og retskrivning. 

Over 100 nøje udvalgte tekster i den nyeste børnelitteratur 

findes i portalens Bibliotek. De fleste tekster 

er indlæst. Brug også de interaktive redskaber: 

Børnelitteraturens billeder og opslagsværk. 

Danskportalen til mellemtrinnet vil være gratis og 

frit tilgængelig fra december til 15. februar 2013. 

– mellemtrinnet 

LisBetH Hoff oG ANette Høj MADseN LæseforståeLse i prAksis GyLDeNDAL 

øve 

Øveklar er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning og læsning. 

I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet 

træner de deres færdigheder. 

klar 

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: 

π udsagnsords bøjning 

øve klar 

π rigtig form 

π ret en tekst 

π ordklasser 

•• 

π udsagnsled og grundled 

π tegnsætning 

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater, retskrivningsøvelser og 

læseprøver på tre niveauer. 

ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og 

Øveklar er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning svagheder, så og træningen læsning. på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod 

I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne de relevante opgaver og på websitet for den enkelte elev. 

træner de deres færdigheder. 

Øvrige titler i serien: 

Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen 

ØVEKLAR. Læsning Øveklar 

klar 

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: 

Søren akSel SørenSen 

udsagnsords bøjning 

webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk 

retSkrivning 

LæseforståeLse 

øve øve 

gyldendal 

π rigtig form 

5.-6. klaSSe 

π ret en tekst 

π ordklasser 

π udsagnsled og grundled 

π tegnsætning 

i prAksis 

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater og retskrivningsøvelser på 

tre niveauer. 

ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og 

Øveklar 

klar 

svagheder, så træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod 

de relevante opgaver for den enkelte elev. 

Øvrige titler i serien: 

ØVEKLAR. Læsning 

gyLdEndAL 

Søren akSel SørenSen 

Webprøvertilmellemtrinnet.gyldendal.dk 

læSning 

øve 

gyldendal 

5.-6. klaSSe 

9 788702 123180klar 

klar 

klar 

klar 

gyLdEndAL 

gyldendal 

klar 

klaSSe 

5.-6. 

retSkrivning 

klarSøren 

klarSøren 

gyldendal klarSøren 

klarSøren SørenSen 

akSel SørenSen 



retSkrivning 


akSel retSkrivning Søren SørenSen 

akSel 

øve 

Søren 

øve 

SørenSen 

akSel 

øve 

Søren 

04/06/12 15.36 

i prAksis i prAksis 

LæseforståeLse 

Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen 

gyldendal 

• Til læsevejledere, dansklærere 

og faglærere 

• Forløb om læseforståelse – 

lige til at bruge 

i undervisningen 

• Bog- og web til læsning og 

retskrivning, 5.-6. klasse 

• 

klar 

Undervis 

klar 


Undervis 

klar 


• Undervis i bogen – træn 

på 

klar øve klar øve klar 


klar 

retskrivning, 5.-6. klasse øve klar 


klar 

på 

øve klar 


klar 


på 

klar øve klar 


klar klar klar klar klar klar klar klar klar klar 

på 

øve klar klar 

• Bog- og web til læsning og klar øve klar øve klar klar 

• Bog- og web til læsning og klar øve klar klar 


klar 


klar 


klar 

• Bog- og web til læsning og øve klar øve klar klar 

• Bog- og web til læsning og klar øve klar øve klar klar 

• Bog- og web til læsning og klar øve klar 

på 

øve 

på nettet 

øve 

nettet 

øve 

nettet 

øve 

nettet 

klar 

nettet 

øve 

nettet 

klar 

øve 

øve 

øve 

øve 

øve 

øve 

øve 

5.-6. klaSSe 

læSning 

Øveklar 

Øveklar 

gyldendal 

SørenSen 

akSel Søren 

klar 

øve 

Styr på 

læSning 

af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen 

GYLDENDAL 

GYLDENDAL 

• Giv eleverne overblik 

læ • Giv eleverne • Giv eleverne overblik 

læS 

• Giv eleverne overblik S 

• Giv eleverne overblik Sning 


• Giv eleverne ning 

af Lise Vogt Birgitte af Therkildsen 

og Lise Vogt Birgitte og Therkildsen 


læ overblik ning overblik 

• Fagkonsulent Lise • Fagkonsulent Lise Styr på Vogt Styr på har 

• Styr på 

Styr på 

Styr på 

Styr på 

Styr på 

Styr på 

• Fagkonsulent Lise Vogt har 

skrevet materialet sammen sammen 

med Birgitte Therkildsen 

- veje til viden 

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60 

13326

portrætteret 

14 / folkeskolen / 20 / 2012 

Grovbollen 

fra Rådmandsgades Skole 

»Søde skattebasse« og »alkoholiserede fjolser«. 

Udsagn som disse flyder lige naturligt ud af Lise Egholms mund. Hun er en 

markant skoleleder, som ikke er bange for at sige sin mening. Men hun er 

også en hjertevarm kvinde, som virkelig vil gøre en forskel. 

TeksT: Jennifer Jensen · f o T o: Bo Tornvig

n år en lærer ikke passer sit 

arbejde, bliver hun fyret. Og 

når en far på urimelig vis 

kræver særbehandling af sit 

barn, får han at vide, at han kan klappe i eller 

finde en ny skole. 

For lederen af Rådmandsgades Skole på 

Nørrebro Lise Egholm er der ikke en samtale, 

som er for svær til at blive taget, eller en udmelding, 

som er for grænseoverskridende til 

at blive sagt højt. 

Hendes ledelsesstil er kontant og indbragte 

hende i 2011 titlen Årets Leder fra foreningen 

Lederne – en pris, som ikke før er blevet 

givet til en offentligt ansat. 

»Jeg var en rod i folkeskolen. Jeg fulgte ikke med, og de andre 

lærere havde opgivet mig. Da vi fik Lise, ændrede det sig. 

Hun tog sig af både svage og stærke, gav os selvtillid og fik 

rødderne op på et niveau, hvor vi rent faktisk ville lære noget. 

Det er Lises skyld, jeg har en uddannelse i dag«. 

social- og sundhedshjælper Mereme Aslani. lise underviste hende i dansk, musik og historie fra 

4.-8. klasse på Hellig kors skole i begyndelsen af 1990’erne 

Hun er beundret vidt og bredt for sin evne 

til at favne andre mennesker – især samfundets 

mest udsatte. Hun inddrager i høj grad 

forældrene i skolens opgaver og bliver omtalt 

som en lokal socialrådgiver for de tosprogede 

forældre. Hun er rosende og kærlig, og hun 

har sat tydelige aftryk hos mange af de personer, 

hvis liv hun har berørt. 

»en lort er en lort« 

For Lise Egholm virker det næsten som en 

livsmission at sige tingene så tydeligt og 

ligefremt som muligt. Hun er glad for at 

bestemme, og hun har den holdning, at hvis 

man ikke kan lide hendes måde at gøre tingene 

på, så må man finde sig en anden skole. 

Det gælder både forældre og ansatte. 


lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved 

at pakke den ind i bomuld«, siger hun og 

fortsætter: »Jeg synes, man svigter folk, når 

man ikke fortæller dem sandheden. Jeg er 

ikke konfliktsøgende, og afhængig af hvem 

jeg snakker med, ændrer jeg lidt min måde at 

sige tingene på. Men grundlæggende mener 

jeg, at folk skal have tingene at vide ligeud«. 

Da en far engang truede hende og en af 

lærerne på livet, fordi han var utilfreds med 

sin søns skolegang, accelererede hendes 

temperament fra nul til pitbull på ét sekund. 

»Kan du så komme ud!« skreg hun. »Dine 

børn er udmeldt fra Rådmandsgades Skole fra 

i morgen!« 

Den beslutning måtte hun egentlig ikke 

tage, og det vidste hun godt. Men børnene 

blev meldt ud, og selvom en efterfølgende 

Jeg ville hade at 

arbejde på en 

leverpostejfarvet 

skole. grovbollebørn 

er bare 

mere interessante 

end lagkagesnitterne. 

lise egholm 

klage fra faderen førte til en næse til hende 

fra forvaltningen, var hun stadig ikke i tvivl. 

Hun havde gjort det rigtige – og ville til enhver 

tid gøre det samme igen. 

lederopgaven skal tages alvorligt 

Lise Egholm er meget passioneret omkring sit 

arbejde, men selvom hun ihærdigt forsøger 

at huske at få tingene sagt pænt, lyder det fra 

personalet, at hendes temperament alligevel 

indimellem løber af med hende. Hun kan 

være hurtig på aftrækkeren, men bliver også 

hurtigt god igen. Og hun er blevet bedre til at 

sige undskyld. 

De skarpe replikker bunder også i, at hun 

folkeskolen / 20 / 2012 / 15

portrætteret 

lise egholm 

Født den 7. september 1948. 

Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 1971. 

Har arbejdet 20 år som lærer på Alsgade Skole og 

Lykkebo Skole. Fra 1991 viceinspektør på Hellig 

Kors Skole. Siden 1995 skoleleder på Rådmandsgades 

Skole. 

Gift med Anders Weber Egholm, læge. Fire børn. 

Kåret som Årets Leder 2011 af interesseorganisationen 

Lederne. 

selv er så sikker på sit pædagogiske syn, og at 

hun gør det bedste for eleverne, at hun ikke 

vil finde sig i, hvis lærerne efter hendes mening 

ikke udfører deres arbejde bedst muligt. 

Hun forsøger altid at gøre sit bedste – og hun 

forventer det samme fra folk omkring sig. 

»Jeg hader ’slask’ og korrigerer derfor 

også mine ansatte, hvis jeg ikke synes, de gør 

deres arbejde ordentligt. Så jeg er kistestolt af 

de fyringer, jeg har foretaget. Hvis man ikke 

er god til sit arbejde, skal man ikke være her. 

Eleverne fortjener det bedste, og så er jeg 

skide ligeglad med, at folk bliver sure. Jeg skal 

kunne stå inde for de ting, vi laver her, og jeg 

tager min opgave som leder meget alvorligt«, 

siger hun. 

Hun ved godt, at diplomati ikke er hendes 

helt store styrke. Men hun mener, at hendes 

16 / folkeskolen / 20 / 2012 

skarpe albuer er blevet »rundere med alderen«, 

og at hun er blevet bedre til at lytte til 

andres holdninger og argumenter. Og hun går 

meget ind for, at folk skal vide, hvor de har 

hende. 

»Hos mig er der ingen skjulte dagsordener 

– jeg siger tingene, som jeg mener dem. Men 

man skal også rose og også være i stand til 

at indrømme, når man begår fejl. Det er jeg 

blevet bedre til. For selvfølgelig begår jeg fejl 

– ellers laver man for lidt«, siger hun. 

Hellere grovboller end lagkagesnitter 

Lige så grov og politisk ukorrekt Lise Egholm 

kan virke, lige så sød og omfavnende kan 

»Lise er en følelsesperson, som nemt lader sig rive med. Hun 

har utrolig mange bolde i luften, og vi deltager nogle gange i så 

mange projekter, at personalet hænger lidt ved panelerne. Men 

hun gør skolen til et sjovt sted at arbejde, og hun har i den grad 

formået at sætte os på landkortet. Det er hendes visioner, som 

har gjort skolen til det, den er i dag«. 

Mette Grahn, lærer på Rådmandsgades skole siden 1989 

»Det kan godt være svært at lede lærere, fordi de mener, 

at de sagtens kan klare det selv. Men der skal være nogen, 

som udstykker vejen og målet. Jeg er en meget naturlig 

leder – og jeg er glad for at bestemme«, siger Lise Egholm. 

hun også være. Skulderklap og kind-aen 

bliver delt ud i flæng på skolen. Hun bliver 

af folk omkring sig beskrevet som et udpræget 

familiemenneske, som altid møder glad 

på arbejde og bruger humor meget. Og hun 

fortæller om og viser med stor entusiasme 

billeder af sine fire børn og fire børnebørn til 

enhver, som har tid til at lytte. 

Og Lise Egholm har en oprigtig interesse 

i at skabe den bedste skole, som virkelig kan 

flytte noget for eleverne. Hun har arbejdet i 

skoleverdenen i 41 år, og hendes hjerterum er 

stort og favner mange forskellige eksistenser. 

Men det er især samfundets udsatte og svage, 

der inspirerer hende. 

»Jeg har ingen interesse i privilegerede 

folk, og jeg bryder mig ikke om forkælede 

mennesker, som aldrig har ydet for at få det 

godt. Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet 

skole. Grovbolle-børn er bare 

mere interessante end lagkagesnitterne«, 

siger hun. 

Hendes retfærdighedsfølelse er stor, og 

derfor har hun også dyb respekt for dem, der 

arbejder for at have et godt liv. Og i hendes 

arbejde på Rådmandsgades Skole oplever hun 

ofte at blive helt høj af at se de elever, som 

klarer sig godt. 

»Det er jo fantastisk, når de bryder den 

sociale arv og virkelig får noget ud af deres 

liv. Det er den chance, vi skal være med til at 

give dem, ved at give dem god undervisning

50 % er stigningen i andelen 

af etnisk danske elever siden 2004. 

Sierra Leone 2 

Marokko 21 

Libyen 1 

Gambia 2 

Ghana 2 

Somalia 51 

Congo 1 

Øvrige Afrika 5 

Tidligere Jugoslavien 12 

Makedonien 2 

Bosnien 6 

Færøerne 2 

Tyrkiet 55 

Litauen 1 

Polen 2 

ELEVERNE 

STRØMMER TIL 

RÅDMANDSGADES SKOLE 

I løbet af de seneste år er det lykkedes Rådmandsgades 

Skole at tiltrække markant flere etnisk danske elever. 

Det skyldes blandt andet opsøgende arbejde 

i områdets børneinstitutioner. 

I 2011/12 havde skolen 594 elever, heraf 172 

etnisk danske og 422 tosprogede. 

Hello 

Olá 

Elever fra hele verden 

Selvom andelen af etnisk danske elever er steget, rummer skolens 

elevflok stadig mange forskellige nationaliteter fra hele verden. Antallet 

af talte sprog er endda større end antallet af nationaliteter. 

Danmark 172 

Øvrige Østeuropa 4 

Øvrige EU-lande 2 

USA 1 

Merhaba 

Irak 53 

Yemen 4 

Iran 11 

Jordan 2 

Libanon 2 

Øvrige Mellemøsten 68 

Bangladesh 1 

Afghanistan 6 

Filippinerne 1 

Kina 2 

Pakistan 66 

Malaysia 2 

Nepal 5 

Vietnam 3 

Øvrige Asien 5 

Brasilien 1 

Mellem- og Sydamerika 1 

Øvrige lande 17 

RESEARCH: Jennifer Jensen DESIGN: Peter Yde Jensen 

folkeskolen / 20 / 2012 / 17

portrætteret 

Jeg er så træt af 

at pakke alting 

ind. en lort er en 

lort – og det 

ændrer vi ikke 

ved at pakke den 

ind i bomuld. 

lise egholm 

og støtte. Den drive, man får, når det lykkes, 

ser jeg også hos mine ansatte. De er ildsjæle, 

som kommer lige så hujende ind på lærerværelset 

efter gode testresultater, som andre 

lærerrollen lå i kortene 

Lise Egholm har altid vidst, at hun ville være lærer. Hun 

har et naturligt performer-gen, som især kommer til 

udtryk, når hun underviser. Hun er en dygtig fortæller, 

og som lærer fastholdt hun ofte eleverne med lange 

historier, hun selv digtede. 

18 / folkeskolen / 20 / 2012 

gør efter en fodboldkamp«, fortæller hun. 

Diversitet gør en forskel 

For Lise Egholm betyder det meget, at 

Rådmandsgades Skole er en blandet skole, 

og derfor bruger hun også meget tid på at 

opsøge de etnisk danske forældre på Nørrebro. 

Ét år besøgte hun 14 børnehaver for at 

overbevise forældrene om, at Rådmandsgades 

Skole ville være det bedste skolevalg til 

deres purke. Det har været nogle af årsagerne 

til, at skolen kan bryste sig af en stigning i 

andelen af etnisk danske elever – fra 20 til 29 

procent på syv år. 

Men selvom procenten er steget, udgør 

de tosprogede stadig en stor andel af skolens 

elever. Og det kræver en ekstra indsats. 

Derfor har skolen indført torsdagstræf, hvor 

forældrene året rundt kan spise morgenmad i 

skolegården og tale med Lise Egholm, lærere 

og skolebestyrelsen. Og hver anden tirsdag 

er der Åben Skole, hvor forældrene kan høre 

om børneopdragelse, tale med en socialrådgiver 

eller spørge sundhedsplejersken til 

råds, mens børnene bliver passet, og skolen 

tilbereder gratis aftensmad. For 

Lise Egholm er det vigtigt, at forældrene 

inddrages, for uden dem 

får eleverne ikke de bedste forudsætninger 

for at lære. Og det er dét, 

det hele handler om. 

»Jeg er ekstremt stolt af Rådmandsgades 

Skole, som den ser ud 

i dag. Vores elever er dygtige, forældrene 

bakker op, og mine ansatte 

er et stjernehold. Det har været alle 

kampene og timerne værd – for vi er 

uden sammenligning byens bedste 

skole«, siger siger hun tilfreds. 

jje@dlf.org 

12. november udkommer bogen »Fordi du 

SKAL!« om Lise Egholms virke som leder. 

Læs anmeldelsen af Jens Raahauge under 

Publiceret side 43. 

»Det er svært ikke at blive 

begejstret over Lise, fordi 

hun selv er så begejstret 

på skolens vegne. Hun kan 

både nuværende og tidligere 

elevers navne, og det går jo 

rent ind hos forældrene. Og 

hun er meget lydhør over for 

skolebestyrelsen. Jeg er fan«. 

skolebestyrelsesformand rene norqvist, 

pædagog 

»Lise har sin egen identitet 

som leder, som man, ifølge 

hende, enten kan lide eller 

lade være. Der er indimellem 

diskussioner blandt 

personalet om hendes måde 

at gøre tingene på, men Lise 

er blevet bedre til at lytte og 

tage imod kritik i de seneste 

år. Man er i øvrigt aldrig i 

tvivl om hendes humør – og 

temperamentet kan godt 

føre til små sammenstød på 

skolen, men dem tager vi så, 

når de kommer«. 

Tillidsrepræsentant og læsevejleder Katrine 

Krantz bjergved

old kritik school / new school 

Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er 

en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt 

samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret. 

Kateket 

enhver by, udsted eller bygd havde en lærer, 

der skulle undervise de få børn, der var i 

skolealderen. læreren fungerede også som 

lægprædikant med titlen »kateket« eller blot 

»læser«. Undervisningen varede et par timer 

ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger. 

Trods kritik af de primitive forhold 

fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere 

faktisk kunne læse og skrive til husbehov. 

som i Danmark var det vigtigste formål med 

skolen dog en kristen opdragelse. 

Med tiden opstod en hel samfundsgruppe 

af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd 

mellem dansk og 

grønlandsk kultur. De 

danske myndigheder 

Old schOOl/new schOOl 

Vi graver i historiske gemmer 

og sætter kuriositeterne 

i perspektiv med 

nutiden. 

ønskede både at 

uddanne og opdrage 

grønlænderne 

og at fastholde 

den særegne grønlandske 

kultur – især 

fangererhvervet. De 

studerende på seminariet i 

nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads 

og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når 

de kom ud i lærerembeder i de små bygder – så 

behøvede lønningerne heller ikke være så høje. 

kateketens opgave var også at fungere som 

praktisk hjælp, oversætter og guide for den 

tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit 

distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder 

– eller sammenstød. Pastor Janssen 

beskrev sit første møde i 1844 med en: »grønlænder 

i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen 

og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. 

et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte 

ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve 

var så mørkebrun, at han næsten så ud som en 

neger, og han var iført en sort vandskindsdragt 

(…) han var fra udstedet Atame og var det steds 

skolelærer«. siden bad Janssen læreren om at 

læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning 

fra det nye testamente. Mødet med 

de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial 

belæring og forbavselse. 

Anne Katrine Gjerløff, ph.d., projektkoordinator, 

Sekretariatet for »Skole i 200 År«, Aarhus Universitet. 

Atuarfik! 

Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være 

indrettet på traditionel vis – det vil sige uden borde og stole, men 

med en briks, hvor de fleste aktiviteter – også undervisningen – 

kunne foregå. en dansk lærer beretter således fra et besøg omkring 

1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ 

ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra 

sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med 

sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både 

globus, landkort og billeder. 

Ny nordatlantisk skole 

I september 2011 blev en ny skole indviet i nuuk-bydelen Qinngorput. 

skolens nyskabende arkitektur rummer 6.250 kvadratmeter 

og er tosporet fra 1.-7. klasse. skolen har også en minihal, der skal 

bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder. 

{Old} 

Kateketen talte grønlandsk 

Hans egede kom som missionær til 

Grønland i 1721, og med tiden kom 

der danske præster derop. Hvis de 

skulle vinde grønlænderne for kristendommen, 

måtte budskabet forkyndes 

på grønlandsk, og mange af dem lærte 

sig sproget. Til at hjælpe sig fik de 

kateketer, og i midten af 1800-tallet 

blev der oprettet et kateketseminarium 

i Grønland. en kateket havde både 

kirkelige og skolemæssige opgaver. 

ordet er af græsk oprindelse og betegnede 

en lærer, senere specielt en 

lærer, der underviste de personer, som 

skulle døbes, i den kristne børnelærdom. 

ordbog over det danske sprog 

skriver: »m. h. t. forhold i Grønland og 

andre missionsmarker: indfødt person, 

der er missionærens medhjælper«. 

som kateketer kunne også tjene 

dygtige fangere, som kunne læse og 

skrive. først i 1925 blev der indført 

undervisning i dansk i folkeskolen. 

(New) 

Grønlandsk som fagsprog 

selvstyret blev indført i 2009. Grønlandsk 

er hovedsproget, og det kaldes 

kalaallisut. Der er tre hoveddialekter: 

polargrønlandsk, østgrønlandsk og 

vestgrønlandsk; det sidstnævnte har 

været udgangspunkt for dannelsen 

af et grønlandsk skriftsprog. fra 1950 

kom flere og flere danske lærere til 

Grønland, og i perioder var to ud af 

tre lærere danskere og dansktalende. 

Årene mellem 1960 og 1980 var kritiske 

for det grønlandske sprog, men 

hjemmestyrets indførelse i 1979 førte 

til en fremmarch for grønlandsk i skolerne 

– selv om de fleste lærebøger 

var på dansk. Mange grønlændere er 

i dag tosprogede, bruger grønlandsk 

som hjemmesprog og dansk på arbejde, 

men der er grønlændere, som 

kun taler dansk, og grønlændere, der 

kun taler grønlandsk. De bedst stillede 

er dem, der kan begge sprog, og 

som er veluddannede. Der gøres en 

stor indsats for at udvikle det grønlandske 

fagsprog, så der kan udgives 

grønlandsk materiale til uddannelsessøgende 

på alle trin. 

Professor Higgins 

folkeskolen / 20 / 2012 / 19

debatteret 

Ens mødetid for alle klokken 8 – det gav rigtig 

god mening, at alle mødte på samme tid, 

da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. 

Der var alt arbejde manuelt og 

foregik synkront – og man var afhængig af, 

at sidemanden bag selvbinderen eller ved 

samlebåndet var mødt samtidig med en selv. 

I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget 

mere fleksibelt og asynkront med hensyn til 

både tid og geografi, er det imidlertid ikke 

nødvendigt at gøre alt i takt og på samme 

sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til 

kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi 

er immateriel. Værditilvæksten i nutidens 

virksomheder skal altså findes i ideer, service, 

innovation, koncepter med mere. Det vil sige, 

at det handler mere om, hvornår vi arbejder, 

end hvor mange timer vi arbejder. 

20 / folkeskolen / 20 / 2012 

Differentierede 

mødetider i skolen 

80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de 

møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til 

skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning 

i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle 

mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved 

at organisere sig bare en anelse anderledes. 

kronik 

Dorthe Junge, skoleleDer, 

freDeriksberg ny skole 

Camilla kring, ph.D. og 

formanD for b-samfunDet 

Derfor bliver det mere og mere relevant at 

undersøge menneskets døgnrytmer i relation 

til livskvalitet og præstation. 

Den nyeste forskning tyder 

på, at elevernes indlæringsevne, 

motivation og præstation 

kan øges ved, at eleverne modtager 

undervisning i takt med 

deres indre biologiske ur. 

En differentiering i skolens traditionelle 

mødetid og en ændring af skolens strukturer 

og organisering giver ikke bare en bedre effekt 

i form af øget motivation, livslang læring og 

forbedret livskvalitet – for både børn og voksne. 

Det kan også komme til at betyde, at unge 

mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre 

rustet til at leve i og forme vidensamfundet. 

Det er ren biologi 

Kronobiologi er studiet af menneskets indre 

ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om, 

hvornår mennesket foretrækker at være 

vågent, og hvornår det foretrækker at sove. 

Den førende forsker i kronobiologi er professor 

Till Roennberg fra Ludwig-Maximilians- 

Universität München. Han har kortlagt mere 

end 125.000 menneskers døgnrytmer, og 

han er aktuel med bogen »Internal time« 

(Harvard University Press, 2012). 

Vores døgnrytme er genetisk betinget og 

ændrer sig igennem livet. De forskellige døgn- 

rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt 

A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt 

B-menneske B-menneske (sen (sen kronotype), ligesom menneskers 

højde varierer mellem lav og høj. 

Et A-menneske er ofte ofte vågent vågent fra klokken 

6-22 og har har mest energi om morgenen og om 

formiddagen. B-mennesker har derimod mest 

energi om eftermiddagen og og aftenen og kan 

eksempelvis være vågne fra klokken 9-1. 

Desværre er samfundet stadig udeluk- udeluk 

kende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen. 

Det Det gælder både børnehaver, skoler og 

arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er 

B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed 

være en af grundene til, til, at alt alt for for mange unge 

mænd ikke får en uddannelse uddannelse i i Danmark. 

Øget læring hos teenagere 

Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet 

igennem. Som forskningen og figuren viser, 

er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark 

har Vorbasse Skole indført flekstid for 7.-9. 

klasse. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at 

have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller 

14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, 

der er tilpasset deres døgnrytme. Efter 

indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået 

målbare resultater. Karaktergennemsnittet på 

skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er 

både mere vågne og mere motiverede, når de 

modtager undervisning.

På Egå Ungdomshøjskole har forstander 

Ulla Fisker flyttet mødetiden fra klokken 8.30 

til klokken 10. Det har resulteret i, at eleverne 

er blevet mere skarpe og aktive i timerne. Skolen 

har ligefrem måttet udvide pensum i nogle 

fag, da eleverne ganske simpelt når mere. 

Nye tider på Frederiksberg Ny Skole 

Skønt det er en ret udbredt opfattelse, er 

mindre børn ikke nødvendigvis A-mennesker. 

Over halvdelen af eleverne på Frederiksberg 

Ny Skole er B-mennesker. Det viser en kortlægning 

af elevernes døgnrytmer. Derfor har 

Frederiksberg Ny Skole som den første skole 

i Danmark indført differentierede mødetider 

for henholdsvis A-mennesker og B-mennesker 

fra 0. klasse. Her har eleverne mulighed for 

at modtage undervisning på det tidspunkt af 

dagen, hvor deres indlæring er bedst. 

Det betyder i praksis, at børn, der har 

en A-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig 

læring tidligt på dagen. Disse børn er på 

»morgenholdet«, og deres skoledag bliver fra 

klokken 8-13. Børn, der har en B-døgnrytme, 

tilbydes en tungere faglig læring senere på 

dagen. De er på »eftermiddagsholdet«, hvilket 

gør, at deres skoledag er fra klokken 9-14. 

Perioden mellem klokken 9 og klokken 13 er 

fælles for alle børn. Alt sker uden tilførsel 

af ekstra resurser, så det »koster« altså ikke 

noget. 

60 procent af forældrene på 

Frederiksberg Ny Skole har fra 

august 2012 valgt, at deres barn 

skal modtage undervisning fra 

klokken 9-14, og kan altså betragtes 

som B-familier. 

For de mange B-børn betyder det en roligere 

morgen, hvor flere kan vågne af sig selv. 

De har tid sammen med deres forældre og 

starter ikke dagen med at stresse for at nå i 

skole. Det har betydning for trivslen dagen 

igennem og vil uden tvivl derfor også have 

indflydelse på læringen. 

Dette kan blive starten på at skabe et samfund, 

der giver lige muligheder til både A- og 

B-mennesker, også mens de er børn og elever 

i folkeskolen. 

Dorthe Junge er skoleleder på Frederiksberg Ny Skole, forfatter 

og har en master i forandringsledelse. 

Camilla Kring er forfatter, konsulent og ejer af Super Navigators 

samt ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har 

en ph.d. i balancen mellem arbejds- og privatliv og har desuden 

stiftet B-samfundet. 

illustration: mai-britt bernt Jensen 

folkeskolen / 20 / 2012 / 21

debatteret 

Krig i en 

krisetid? 

Da den nuværende regering indtog regeringskontorerne, 

kom der tydelige signaler om at 

ville samarbejde hele vejen rundt – også med 

fagforeningerne. Her umiddelbart forud for 

overenskomstforhandlingerne har regeringen 

tilsyneladende indgået et hemmeligt samarbejde 

med de offentlige arbejdsgivere. I hvert 

fald kan vi konstatere, at Danmarks Lærerforenings 

anmodning om aktindsigt i, hvad der 

foregår, blankt er blevet afvist! Så en del af 

regeringens samarbejde med arbejdsgiverne 

går altså ud på at holde fagforeningerne ude. 

Det ligner en krigserklæring midt i en krisetid. 

Det er en rigtig dårlig ide. I en krisetid 

bør vi rykke tættere sammen og finde fælles 

løsninger. Det gør man ikke ved i al hemmelighed 

at indgå samarbejde med arbejdsgiverparten 

og holde andre ude. Endda uden 

mulighed for i det mindste at blive orienteret 

om, hvad der foregår. Der skal dialog til, og 

så er det vores opgave som parter at bøje 

os mod hinanden og finde enigheder. Ellers 

risikerer vi en kæmpekonflikt, hvor alle bliver 

tabere, og ingen vinder – slet ikke elevernes 

undervisning! 

Der er nok at tage fat på: Hvordan løser vi 

inklusionsudfordringen, så alle børn får en 

opfattelse af, at de dur i skolen? Hvordan gør 

vi folkeskolen mere attraktiv for alle elever, 

så vi stopper et øget fravalg af folkeskolen og 

som følge heraf et tilvalg af privatskole? Hvordan 

sikrer vi, at alle elever lærer mere, blandt 

andet ved at gøre lærerne dygtigere? Hvordan 

tackler vi et belastet arbejdsmiljø på grund 

af et stadig højere arbejdstempo og større 

arbejdsomfang? Spørgsmål, der kræver fælles 

svar – ikke hemmelige arbejdsgrupper. 

22 / folkeskolen / 20 / 2012 

DLF mener 

AF GORDON ØRSKOV MADSEN 

FORMAND FOR DLF’s 

OVERENSKOMSTUDVALG 

Nedskæringer og stillingsnedlæggelser 

på skoleområdet er en realitet og i høj grad 

mærkbare. Vi håber på snarlige investeringer. 

I forhold til Overenskomst 13 er krisebevidstheden 

høj, og forventningerne til, at der 

ligger lønstigninger og venter omkring næste 

hjørne, er lave. Også der tager vi et ansvar. 

Vi ønsker ikke konflikt, men der skal 

mindst to parter til at holde freden. Vi kommer 

med konkrete ideer til, hvordan vi 

kommer videre. Både i forhold til at udvikle 

skolen og dernæst hvordan overenskomsten 

Så en del af 

regeringens 

samarbejde med 

arbejdsgiverne 

går altså ud på at 

holde fagforeningerne 

ude. 

kan udvikles. Men lige nu er det svært at få en 

dialog i gang med regering og arbejdsgiverparter. 

Vi burde sætte os sammen og bruge 

den gode danske tradition om at tale os til 

rette og finde kompromiser. Vi er klar – og det 

er stadig ikke for sent! 

Deltag i netdebatten. 

Folkeskolen.dk holder 

åbent hele døgnet. 

Kira Schade: 

»Jeg kan ikke se fordelene ved 

at bruge iPads i forhold til omkostningerne. 

Jeg synes, det 

er for dyrt et stykke legetøj til 

eleverne, der efterhånden alligevel 

har computer tilgængelig 

de fleste steder i deres liv. 

På min skole og på seminariet 

har vi dog endnu ikke arbejdet 

med dette nye redskab, men 

som iPhone-bruger kan jeg 

ikke se, at det er smart nok til 

konstruktivt undervisningsbrug. 

Jeg bruger Facebook til mine 

elever i 10. – det bruger de 

alligevel hver dag. Der får de 

lektierne skrevet ind, kan dele 

dokumenter og få mere eller 

mindre umiddelbar feedback 

– jeg bruger det lige så ofte 

som dem«. 

} Kommentar til artiklen »Sæt 

skub i dansk med tablets« i 

Folkeskolen nummer 19 

Torben Larsen: 

»En anden forklaring på færre i 

løntilskud! 

Det kunne jo også tænkes, at 

kommunerne og jobcentrene 

simpelthen har svært ved at 

finde løntilskudsjob til alle de 

ledige? 

Det lader til, at der trods alt 

er flere lærere, der sendes på 

uddannelse som aktivering 

i stedet for løntilskud, og de 

afsatte millioner til rotationsjob 

forslår stadig som skrædderen 

i helvede!« 

}Kommentar til netnyheden 

»Ledighed: Løntilskudskurven 

er knækket«

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive 

mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen 

nummer 22 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. november klokken 9.00. 

Anita Wilhardt, lærer, Bryndum Skole, Esbjerg, på vegne af indskolingsgruppen 

Bekymringsbrev: nedlæggelse 

af helhedsskole i esbjerg 

Byrådet har efter ti år med helhedsskole 

besluttet at nedlægge denne og spare de fem 

ugentlige timer, hvor en pædagog har virket 

som undervisningsassistent i de små klasser. 

Vi er bekymrede for vores skole – for vores 

børn især. 

Hvordan skal vi nu få mulighed for det 

sjove, det ekstra, det nødvendige, det uundværlige 

...? 

Det sjove: 

Turene ud af huset – ture, vi kun kan 

komme på, når der er to voksne til at holde 

styr på tropperne. 

Det faglige: 

At pædagogen sætter sig med den eller de 

elever, der har svært ved opgaverne, mens 

læreren tager sig af resten – eller omvendt. 

Emneugerne, hvor pædagogerne trækker en 

stor del af læsset og medvirker til, at børnene 

undervises i mindre hold. 

Det sociale: 

At klassens pædagog tager en snak med 

elever, der er kede af det eller har haft en 

håndlavet kvalitet 

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto 

Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning 

4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe 

Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering 

Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier 

Deltag i netdebatten 

på folkeskolen.dk 

Jørn Mortensen: 

»… Lærerne bliver nødt til at bevare 

deres personlige integritet 

og blive tydelige i afvisning af 

elevers intimiderende sprog og 

adfærd. Respekten for lærerne 

skal simpelthen genskabes. 

Vi må desværre kynisk konstatere, 

at skolen har en opdragerfunktion, 

der vil være et stort 

behov for i de kommende år, 

og som bliver endnu tydeligere 

med den massive inklusion. 

Som modvægt til den rastløshed 

og stress, som mange 

elever udviser som følge af den 

utryghed, strukturløse rammer, 

de moderne medier, samfundets 

normnedbrud og splittede 

familier medvirker til, bliver 

det nødvendigt med mere lærerstyret 

undervisning. Skolen 

skal være et trygt helle for eleverne 

i en kaotisk verden. 

Nøgleord her er ro og fordybelse 

…«. 

}Kommentar til artiklen 

»Inklusion presser lærerne« 

i Folkeskolen nummer 19 

Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ...... 

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside 

Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år 

Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer 

Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden 

40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto 

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57 

149 

konflikt, mens læreren underviser resten af 

klassen. 

Inklusionen: 

Allersværest bliver det at undvære pædagogerne 

i forhold til inklusionsopgaven. 

Vi har efterhånden en del elever, der er 

utilpassede til de krav, skolen stiller. 

At det vil gå ud over disse, men bestemt 

også de velfungerende børn i klassen, er indlysende. 

Timetallet: 

Med afskaffelsen af helhedsskolen skal vi 

ned på det vejledende timetal for 0., 1. og 2. 

klasse. 

Vi kommer tilbage til, hvor vi var for ti år 

siden. 

Kommunen sparer en masse millioner på 

disse forringelser, har nogen regnet ud. 

Hvem regner på, hvad disse besparelser 

koster på længere sigt? 

Læs mere om heldagsskoler og lukningen i 

Esbjerg side 8 og side 27-31. 

Indlæg på folkeskolen.dk i oktober 

folkeskolen / 20 / 2012 / 23

debatteret 

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby 

InKLuSIonenS prIS 

Hvis man går i den tro, at »inklusion« og højere klassekvotienter 

er gratis, ja, så tager man grusomt fejl. Man beviser blot, at 

man ikke aner et dyt om, hvad man diskuterer. Det er der nu 

ikke noget nyt i. Man diskuterer hele tiden ting, som man intet 

aner om. 

Det er altid nemmest og mest omkostningsfrit at gøre sig 

klog på ting, som man ikke praktisk ved noget om. Man diskuterer 

også mere frit, når man ikke plages af for meget konkret 

viden. 

Hvis man skal genoptage elever, som har været skilt ud fra 

den almindelige undervisning, fordi de intet fik ud af den almindelige 

undervisning, havde behov for specialundervisning og 

fik særlig hjælp, så må lærerne nu belave sig på, at de igen skal 

afse to, tre eller fire gange så meget tid på disse elever. Tid, som 

går fra de øvrige elever i klassen. En anden del af prisen er så, 

at klassen vil få et ringere gennemsnit ved alle prøver, og skolen 

vil da få ry for at være en »dårlig« skole, blot fordi man har inkluderet 

mange svage elever. 

Den eneste gang, jeg er stødt på »rundkredspædagogik«, var 

for øvrigt engang, hvor vi havde fået en ny psykolog, som kom 

fra et større skolevæsen. Både mine kolleger og jeg takkede nej. 

Vi syntes, at det var for åndssvagt. 

Psykologen holdt nu også kun et enkelt år. Det, som afgjorde 

sagen, var, da hun spurgte om, hvor mange elever vi plejede at 

sende til specialundervisning. Det rystede hende, da vi – i overensstemmelse 

med sandheden – svarede fire til fem procent. 

Hun plejede at regne med ti procent. 

Som man vil se, er inklusion ikke gratis. Det er som sædvanlig 

de svageste, det går ud over. Kun privatskolerne undgår 

denne misere. Kan man virkelig ikke finde mere begavede måder 

at spare på? 

Plads til kreativ og innovativ 

naturfagsundervisning? 

24 / folkeskolen / 20 / 2012 

Troels Gollander, lærer og skolebogsforfatter, Herfølge 

Vil en fælles naturfagsprøve 

hjælpe de svageste elever? 

Landets statsminister vil – ligesom 

sine forgængere – gøre folkeskolen 

til verdens bedste. En fælles naturfagsprøve 

er en af regeringens nye 

ideer. Altså en afsluttende prøve, 

hvor den nuværende fysik/kemiprøve 

slås sammen med biologi og 

geografi. Umiddelbart en sympatisk 

idé, da verden jo ikke er fagopdelt. 

Problemet er bare, at det vil gå ud 

over det faglige niveau i den daglige 

undervisning, når man skal tage 

hensyn til en fælles prøve, hvor 

eleverne skal demonstrere viden 

inden for alle fag. Jeg er sikker på, 

at denne faglige udvanding vil få 

konsekvenser for mange elevers 

senere studievalg, og så vil det 

gøre naturfagene endnu sværere 

for de elever, der ikke kan få hjælp 

derhjemme. 

En socialdemokratisk ledet regering 

bør i stedet komme med tiltag, 

der kan hjælpe de bogligt svage elever. 

Vi er jo ikke ligefrem verdensmestre 

til at bryde den sociale arv 

her i Danmark. Lektiecafé og intensive 

læsekurser for de ældste elever 

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi Hvem kan deltage? 

garanterer et spændende og motiverende for- Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, 

løb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt 

og innovativt i samspil med kendte virk- 

HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord. 

somheder. Forløbet vil give gode muligheder tilmelding 

for at opfylde mange af de centrale mål inden Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du 

for det naturfaglige område. hurtig og tilmelder dig før den 1. december, 

deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til 

klassekassen. Læs mere om konkurrencen og 

Præmier: kr. 10.000,-/5.000,-/2.000,- 

Lærerne får desuden tilbudt et gratis kursus med 

konkrete ideer til at arbejde kreativt og innovativt. 

tilmelding på www.okolariet.dk/YEQ 

kunne være et godt sted at starte. 

Det er jo direkte pinligt, at vi sender 

elever ud af skolen, som har så svært 

ved at læse, at de efterfølgende ikke 

kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Hvad så med ideen om at skabe 

helhed i naturfagene? Ja, man kan 

styrke dette ved at indføre et obligatorisk 

naturfagligt projektarbejde i 

slutningen af 8. klasse, hvor eleverne 

både skal udarbejde en rapport, 

udføre praktiske forsøg og eventuelt 

besøge en relevant virksomhed, der 

belyser et tværfagligt emne. I 9. klasse 

har både elever og lærere travlt 

med alle de andre afgangsprøver, 

men i 8. klasse er der tid til et sådant 

projekt – også til at yde en særlig 

hjælp til de elever, der har mest brug 

for det.

Ole Toft, pensioneret viceinspektør, Silkeborg 

racISme og KønSdISKrImInatIon 

En muslimsk far har anmeldt en kvindelig 

skoleleder til politiet for racisme (folkeskolen. 

dk 17. oktober, redaktionen), da hun angiveligt 

gik over stregen i en udtalelse vendt 

mod elever af anden etnisk oprindelse. Nu er 

anmeldelsen trukket tilbage (folkeskolen.dk 

19. oktober, redaktionen), men han forventer 

debat om minoriteternes rettigheder, og i 

øvrigt ønsker han stadig fyring af den pågældende 

skoleleder. 

Skolelederen selv har offentligt undskyldt 

at være gået over stregen i sin verbale skideballe. 

Som ansat i folkeskolen gennem næsten 

fyrre år kunne jeg fortælle mangt og meget 

Nils-Jørn Hyltoft, lærer på Nørremarksskolen i Vejle 

Hensynsløse omgåelser 

Naturligvis er det vigtigt at fastholde lønnen 

i Overenskomst 13; men glem nu ikke lærernes 

arbejdsmiljø. 

Bevidste omgåelser af folkeskoleloven 

finder sted dagligt med velsignelse fra skoleledere, 

forvaltninger, byrådspolitikere og 

Folketinget. Holdstørrelser på langt over 28 

elever og vikardækning med én lærer til to 

klasser er vidt udbredt og særdeles bespa- 

om de udfordringer, mine (især) kvindelige 

kolleger har haft gennem tiden med nydanskere, 

der kommer fra en kultur, hvor lærerrollen 

som kvinde er meget lidt velanskrevet. Jeg 

har selv overværet elever, der provokerende 

grinte ad en lærers irettesættelser, vel vidende 

om familiens opbakning! 

En kvindelig lærer, der var til svømning 

med sine døtre, oplevede for nogle år siden, 

at »en nydansk far« ville hjælpe sin seksårige 

datter med at klæde om og derfor uden blusel 

troppede op med pigen i kvindernes omklædningsrum, 

hvor flere voksne kvinder også var 

i gang med omklædning. Da han blev bedt 

om at forføje sig, blev han vred, for hans dat- 

rende, men samtidig belastende for lærerne. 

En klasse er en klasse, uanset hvad den 

kaldes. 

Svar: 

Jeg er helt enig i, at vi også skal have 

fokus på arbejdsmiljøet, når vi forhandler 

overenskomst, men det er ikke alt, der kan 

løses gennem overenskomsten. Derfor skal 

ter skulle i hvert fald ikke klæde om sammen 

med drengene, hvilket andre piger i samme 

situation gjorde. Han følte sig diskrimineret! 

Jeg håber for både manden fra dengang og 

for den aktuelt forsmåede far fra Odense, at 

vi nu får den debat, der har været tiltrængt i 

mange år, om hvordan man gebærder sig i et 

samfund, man selv har søgt til – ikke mindst 

hvilke skikke og uskikke landet har. 

Det gælder naturligvis også vi andre »gammeldanskere«, 

når vi rejser ud i verden for at 

besøge eller søge permanent ophold i andre 

lande og kulturer. 

vi såvel lokalt som centralt have fokus på 

arbejdsmiljøet i det daglige arbejde. Lærere 

med overskud og engagement er afgørende 

for kvaliteten i undervisningen. Derfor burde 

alle vi, der ønsker en god folkeskole, have 

en fælles interesse i et godt arbejdsmiljø for 

lærerne. 

Anders Bondo Christensen, formand for DLF 

folkeskolen / 20 / 2012 / 25

apporteret 

Den letteste måde at få børn til at skrive på går gennem tastaturet, men det giver 

en værdifuld sanseoplevelse at forme bogstaver i hånden, siger lektor i skrivning. 

TeksT henrik stanek 

Blyanten møder hård modstand, i takt med at 

computere og tablets vinder indpas i undervisningen. 

Men eleverne skal lære at skrive i 

hånden. Det står ikke alene i Fælles Mål for 

dansk. Det er også vigtigt for indlæringen, for 

mange børn lærer ved at gøre noget motorisk, 

siger lektor Annie Hjort Pedersen, der 

underviser i skrivning på Læreruddannelsen 

i Hjørring. 

»At forme bogstaver og ord i hånden sætter 

spor i hjernen. Det er der et læringspotentiale 

i, fordi bevægelserne hjælper eleven 

26 / folkeskolen / 20 / 2012 

Midt i en tastaturtid: 

til bedre at kunne huske ordene. Desuden er 

håndskriften en ældgammel kulturteknik og 

en personlig udtryksform, vi ikke bare kan 

negligere. Barack Obama skrev i hånden, 

da han udtrykte sine varmeste følelser for 

det norske folk efter katastrofen på Utøya. 

Sådanne hilsener er ikke egnede til digitale 

medier«. 

Også i skolen kan det nogle gange være 

smart at skrive i hånden. For eksempel ved 

ideudvikling, på flipovers, og når man skal 

skrive en hurtig dagsorden. 

»Med håndskriften gør man sig fri af 

strøm, så man kan skrive hvor som helst. 

Men selv om eleverne ikke længere skal lære 

skønskrift, bør de også arbejde med æstetisk 

elektronisk pen skriver notater om til maskinskrift 

Interaktive tavler er ikke ene om at 

kunne skrive håndskrevne notater om 

til maskinskrift. Det samme kan en 

elektronisk kuglepen, som kan genkende 

selv særprægede håndskrifter. 

Men en salgssucces er den ikke. 

»Jeg har fået gode tilbagemeldinger 

fra kunderne, men på fire år solgte 

jeg kun 250 styk, så jeg fører den 

ikke længere«, fortæller indehaveren 

af computermester.dk, Martin 

Brødløs. Efter eget udsagn har han 

været ene om at sælge den knap 

1.100 kroner dyre pen på det danske 

marked. 

»Køberne har hovedsageligt været 

ældre, som ikke har lært at skrive 

på tastatur og derfor skriver e-mails 

i hånden. Men jeg har også haft 

yngre kunder, for man kan med fordel 

bruge pennen til at tage notater ved 

forelæsninger, som man bagefter 

uploader til computeren. Det har jeg 

selv gjort«, siger Martin Brødløs. 

Der findes også tablets, hvor der 

følger en pen med, så man kan skrive 

på skærmen og gemme notaterne. 

Det kan lektor Annie Hjort Pedersen 

fra Læreruddannelsen i Hjørring se 

en ide i. 

»Med både tastatur og håndskrift 

opnår man en større fleksibilitet«, 

siger hun. 

skrift i projekter og på plakater. Man kan lave 

flot layout på computeren, men det har også 

en værdi at arbejde med hænder og krop«, 

siger Annie Hjort Pedersen, der har udgivet 

flere undervisningsbøger om skrivning. 

hver fjerde skriver grimt 

Hver fjerde voksne beskriver deres håndskrift 

som grim eller meget grim i en undersøgelse, 

avisen MetroXpress fik foretaget sidste år. Det 

fortæller, at danskerne gerne vil udtrykke sig 

pænere, mener Annie Hjort Pedersen, der 

oplever samme tendens hos sine studerende. 

»De vil gerne arbejde med skrivefærdigheder 

i danskundervisningen, og mange med andre 

linjefag vælger frivillige kurser i skrivning. Det 

er meget synligt for dem, at de bliver bedre 

til at skrive, og de forstår også håndskriftens 

funktion i skolen«. 

Selv om Annie Hjort Pedersen er fortaler 

for håndskriften, skal den ikke stå alene. 

»Vi bør også lære eleverne at skrive med 

ti fingre på tastaturet, men det sker vist ikke 

nogen steder, velsagtens fordi man mener, at 

børnene selv lærer sig at beherske et tastatur. 

Men det dur ikke, hvis man skal opnå en 

vis hastighed. Vi kan godt lære eleverne at 

skrive med ti fingre, samtidig med at de øver 

sig i at skrive i hånden«, siger Annie Hjort 

Pedersen. 

freelance@dlf.org

apporteret 

Børnene på Selsmoseskolen går ikke af sig 

selv til fritidsaktiviteter. Lærerne har gjort 

et stort arbejde for at introducere dem 

til de lokale idrætsforeninger, musik- og 

billedskoler og teatret. 

Selsmoseskolen har 

succes som heldagsskole 

På selsmoseskolen i Taastrup 

klarer børnene sig over al forventning. 

Trivslen er god, og testresultaterne 

viser, at børnene er på 

højde og nogle steder endda over 

gennemsnittet, og langt flere børn 

søger skolen end tidligere. Men 

det kræver tid og fokus, understreger 

skolens leder. 

TeksT Pernille aisinger 

foTo Bo tornvig 

Dagen starter med havregrød klokken 

7.30. Efter en halv times morgensamling 

følger fire moduler a en til 

halvanden times undervisning brudt af en 

halv eller en hel times frikvarter. Så er klokken 

16, og de, der har lyst, kan blive til en 

times læsecafe. 

Det kan synes som en lang skoledag, men 

for 12-årige Mike Jan Olsen og hans jævnaldrende 

kammerat Naveed Mangel er det hverdag. 

Heldags- 

skole 

»Det er godt. Man når at lære mere, og 

man har længere frikvarterer. Når jeg fortæller 

det til mine venner uden for skolen, 

synes de først, at det er meget lang tid. Men 

når de hører, hvor lange vores frikvarterer 

er, kan de godt se det. De har jo kun 20 minutters 

frikvarter, og der kan man ikke nå 

noget«. 

Naveed er enig. »Det er også dejligt, at 

man næsten aldrig har lektier for. Og der er 

nogle til at hjælpe en med at huske lektierne, 

så man ikke skal spørge om hjælp hjemme«. 

Når man præsenterer dem for, at skolen 

skulle have et godt ry og gode resultater, er 

de ikke spor overraskede. 

folkeskolen / 20 / 2012 / 27

apporteret 

»Vi er blevet klogere på, hvad vi laver, hen ad vejen. I starten brugte vi al energien på trivsel og integration. Men det var 

en fejl, for de faglige resultater er meget vigtige. Det har vi lært at balancere, så der kan være fokus på begge dele«, 

fortæller lærer Niels Drachmann. 

»Vi har også gode lærere. Og vi får tit 

ros«, siger Mike og gumler videre på sin 

grønsagstærte. Han har lige været i kantinen, 

og det er et af de steder, man tænker over, 

at man er en ud af en håndfuld danskere på 

skolen, fortæller han. »Der er aldrig noget 

svinekød«. 

skolen skulle have været lukket 

Selsmoseskolen har fået gode resultater. 

For seks år siden overvejede politikerne i 

Taastrup at lukke og flytte de sidste tilbageværende 

elever ud på naboskolerne. Skolen 

tiltrak kun 30 procent af sit elevgrundlag, 

og niveauet var ikke imponerende. I stedet 

besluttede man at prøve at skabe noget helt 

nyt – en heldagsskole, hvor børnene skulle 

ellis andersens tre råd til 

heldagsskoler: 

Fokuser på de faglige og sociale kompetencer og 

find ud af, præcis hvad den ekstra skoletid skal 

bruges til – de skal ikke bare være der. 

Skab medejerskab hos medarbejdere og forældre. 

Afklar overenskomster og arbejdstid, så de ansatte 

står lige og ikke skal bruge energi på den del. 

28 / folkeskolen / 20 / 2012 

gå i skole fra 8-16. Børnene kommer næsten 

udelukkende fra det sociale boligbyggeri 

Taastrupgaard, hvor meget få går i skolefritidsordning, 

fordi mange forældre alligevel er 

hjemme om dagen. 

Skolefritidsordningen blev lukket og pengene 

overført til skolen. Og der blev sat to 

mål for projektet. Børnene skal opnå faglige, 

sociale og personlige kompetencer på niveau 

med børn på de øvrige skoler i kommunen. 

Og der etableres et heldagstilbud, som understøtter 

barnets hele liv; både den faglige, den 

sociale og den personlige udvikling. 

Det er nu seks år siden, og lærere, leder 

og forældre er enige om, at projektet har været 

en klar succes. 

»Der er ingen af os, der ønsker os tilbage 

til det gamle«, fortæller skoleleder Ellis Andersen. 

»Vi havde nok lidt svært ved at tro på, 

at det ville lykkes dengang, men det har oversteget 

alle vores forventninger. Vi har meget 

mere tid og ro og fordybelse. Og her hos os 

ser vi det hele barn, fordi vi oplever dem i 

flere forskellige sammenhænge«. 

væk med den negative stemning 

Skolen arbejder intensivt med både det 

sociale og det faglige. To gange om året 

udfylder børnene skemaer om, hvem der 

er deres gode venner, og hvis et barn ikke 

bliver valgt af nogen, sætter lærerne ind 

med det samme. En generel trivselsundersøgelse 

fortæller også, at en overvældende 

del af børnene er glade for at gå i skole. Det 

har krævet intensivt AKT-arbejde (adfærd, 

kontakt, trivsel). En vigtig faktor er også, at 

man fra starten fjernede de ældste klasser 

fra skolen. 

»Før i tiden kunne vi have børn i de små 

klasser, som hadede lærerne. Alene fordi de 

havde hørt dårlige ting fra deres storebrødre. 

Det er fuldstændig vendt. Og det betyder 

også, at det er meget rarere at være på skolen 

for os lærere«, fortæller Niels Peter Drachmann 

Kambskard. 

Børnenes testresultater taler også deres 

tydelige sprog. De bliver testet i matematik, 

stavning og læsning, og på alle tre fronter er 

bundlinjen hævet betydeligt. I matematik og 

i antal usikre læsere ligger skolen bedre end 

kommunegennemsnittet. 

»De ekstra timer og resursepersoner betyder 

utroligt meget med de her børn. Vi kan 

danne mindre hold, gå i dybden med sproget 

og gentage tingene mange gange. De kommer 

ikke med de samme resurser i sprog og 

viden, men på den her måde kan vi faktisk 

komme igennem pensum«, fortæller lærer 

Lene Preus. 

vigtigt med ejerskab 

Succesen kom dog ikke med det samme, og 

det gjorde strukturen og indholdet heller 

ikke. I første omgang fik skolen i maj besked 

på, at den skulle være heldagsskole fra sommerferien. 

Der sagde både lærere og leder 

stop. De fik overbevist politikerne om, at de 

skulle have tid til at planlægge, og projektet 

blev rykket et år. Det er både Ellis Andersen 

og lærerne sikre på betyder meget for, at det 

lykkedes. 

»Det her er ikke noget, man skal trække 

ned over hovedet på folk, man skal have medarbejderne 

og forældrene med. Andre steder 

har de tvunget det igennem for hurtigt, og 

det har ikke været godt. Vi nåede at tage ejerskab«, 

fortæller Ellis Andersen. 

Fra starten kørte de faglige fag om formiddagen 

og så de mere kreative og legende om 

eftermiddagen, fordi de tænkte, at børnene 

var trætte sidst på dagen. Men de har fundet 

frem til, at det fungerer langt bedre at blande 

fag og leg ud over hele dagen, og hvis bare 

indholdet er levende og godt nok, så er der 

ingen problemer med trætte børn. 

Lærerne fungerer i selvstyrende team, og 

det betyder, at de selv beslutter børnenes ske-

selsmoseskolens 

resultater 

Matematiktest MG: Alle klasser undtagen 6. klasse 

ligger over normalkurven. 1.- og 2.-klasserne i voldsom 

grad. 

Stavetest ST: Eleverne ligger generelt under normalkurven, 

men bundlinjen er blevet hævet 

Læsetest OS eller SL: Antallet af usikre læsere er 

faldet i 1.-4. klasse og er nu lavere end kommunegennemsnittet. 

maer og ofte skifter ud – nogle med få ugers 

mellemrum, andre kun nogle gange om året. 

tosprogsresurser bliver smurt ud 

Skolen får ikke noget særligt tilskud, fordi den 

er heldagsskole. Pengene fra den nedlagte 

skolefritidsordning går til skolen, og derudover 

er det de ekstra resurser til de 97 procent 

tosprogede, der bliver brugt til at skabe 

en anderledes skoledag. 

»Vi er gået fra 30 til 50 procent af vores 

elevgrundlag. Hvis vi får flere børn ind, så vil 

udgifterne også falde. Vi tager alle resurserne 

til timer i dansk som andetsprog, sprogstøttetimer 

og specialundervisning ind i en stor 

bunke, og så laver vi heldagsskole af dem«, 

fortæller Ellis Andersen. 

Og her går pengene til de mange ekstra 

timer – en 3. klasse på Selsmoseskolen har 

1.600 lektioner, hvor andre 3.-klasser i Taastrup 

har 1.040 – til en række forskellige 

fysiske, kreative og musiske samarbejder, 

til ekstra resursepersoner og i høj grad til 

Reading Recovery, hvor alle børn screenes i 

børnehaveklassen, og de ti svageste tages ud 

til intensiv en til en-læsetræning. 

god ide for alle børn 

Selsmoseskolen er en succes, og Ellis Andersen 

er sikker på, at heldagsskoler kan være 

godt for alle slags børn, men hun understreger, 

at man ikke bare kan eksportere succesen 

til en anden skole – hvert sted sin heldagsskole, 

der passer til de børn, lærere og forældre, 

skolen har. 

»Man får ikke succes af at lade børnene 

gå i skole fra 8 til 16. Det, det handler om, er, 

hvad man fylder ind i tiden. Det er det, der 

skal tilpasses til børnenes behov«. 

pai@dlf.org 

Heldagsskolen: 

Lærerne skal være 

med på ideen 

lærerne på selsmoseskolen er ikke et øjeblik i tvivl om, at heldagsskolen 

er god, både for børnene og som arbejdsplads. Men det 

fungerer kun, fordi de har været medbestemmende fra starten og alle 

brænder for det, de laver. 

D 

a politikerne i 2006 besluttede, at 

Selsmoseskolen skulle være heldagsskole 

fra sommerferien, nedlagde 

lærerne arbejdet for at gå til fagligt 

møde. De ville ikke være med til at ændre 

hele skolens struktur og indhold med kun 

tre måneders varsel. Det resulterede i, at 

projektet blev udskudt et år. 

»Det var altafgørende, at vi fik tid til at 

planlægge og kunne forankre det i noget 

lokalt. Det er fint nok, hvis politikerne vil 

oprette 1.500 heldagsskoler, men så skal de 

heller ikke blande sig mere. Det er skolen 

selv, der skal finde ud af, hvad der passer til 

»Det er vigtigt, at det ikke bliver røv til sæde-undervisning, 

når man er i skole hele dagen«, fortæller lærer 

David Qvist. Mange aktiviteter foregår udendørs 

og i samarbejde med de lokale foreninger. 

Heldags- 

skole 

dens børn og forældre og lærere«, siger 

David Qvist, som er lærer og tillidsrepræsentant 

på skolen. 

Han og hans tre kolleger Lene Preus, 

Lone Brandel og Niels Peter Drachmann 

Kambskard er enige om, at det går rigtig 

godt. Faktisk kan de ikke rigtig komme på 

nogen ulemper ved at arbejde på Selsmoseskolen. 

Sådan så de dog ikke helt på det 

i starten. 

Alle lærere fik mulighed for at forlade 

skolen og få en anden stilling i kommunen, 

da Selsmoseskolen skulle være heldagsskole, 

og en enkelt tog imod tilbuddet. Resten 

gik i gang, men tanken om at have sene 

timer og gårdvagter var ikke populær. Men 

med de selvbestemmende team kom også 

en masse fleksibilitet, så i dag er det ikke 

noget, folk klager over. 

folkeskolen / 20 / 2012 / 29

apporteret 

selsmoseskolens 

økonomi og overenskomst 

Selsmoseskolen får intet ekstra tilskud som heldagsskole. 

Skolen har de ekstra resurser, som 97 

procent tosprogede giver, plus de sparede penge 

på husleje og løn til en skolefritidsordningsleder. 

Det giver 23 millioner kroner til drift. Med 243 

elever er elevprisen lige nu altså 94.650 kroner. 

Det ligger nogenlunde på niveau med de øvrige 

skolers priser i Høje Taastrup. 

Ifølge Høje Taastrups lokalaftale skal pædagoger 

i heldagsskolen ansættes på læreroverenskomst. 

I øjeblikket er der dog ifølge kredsformanden kun 

pædagoger ansat som børnehaveklasseledere. 

»Det betyder også meget, at der er 

kommet en meget bedre stemning blandt 

børnene. Det er blevet et fedt sted at 

være, og det betyder meget, når man 

skal være her så mange timer. Vi har det 

også godt sammen, os lærere. Vi trøster 

hinanden og sparrer og fester sammen«, 

fortæller Niels Drachmann. 

Medbestemmelsen og den flade ledelsesstruktur 

har betydet meget, og også 

at de har haft et enigt byråd i ryggen til 

projektet. Det gik hurtigt op for lærerne, 

hvor vigtigt det var, hvad der blev fyldt i 

de mange timer. 

»Det må ikke være røv til sæde fra 8 

til 16. Og det hjælper ikke noget bare at 

lægge alt det kreative om eftermiddagen. 

Det, det handler om, er, at undervisningen 

skal være spændende, og så skal de 

have grinet og rørt sig«. 

Lærerne lagde også gerne selv børn 

til en heldagsskole, men understreger, at 

man ikke skal kopiere Selsmoseskolens 

model andre steder. 

»Vores børn har jo fritidsinteresser i 

forvejen, det havde børnene her ikke. Så 

det skal være en anden form. Men en stor 

del af succesen skyldes, at vi brænder for 

at gøre en forskel for de her børn. Derfor 

skal det også være lærerne på de enkelte 

skoler, der finder ud af, hvad der passer 

til dem«, siger Lene Preus. 

pai@dlf.org 

Læs mere om samarbejdet mellem 

pædagoger og lærere på heldagsskoler 

på folkeskolen.dk 

30 / folkeskolen / 20 / 2012 

Esbjerg 

lukker heldagsskolen 

et stramt budget og uindfriede forventninger får Esbjergs politikere 

til at lukke heldagsskolen og samtlige helhedsskoler. Vi har aldrig fået 

en reel chance, siger Bakkeskolens leder. 

Mens statsministeren og undervisningsministeren 

taler om flere 

timer til børnene og bedre sammenhæng 

mellem leg og læring, runger den 

tomme pengekasse i Esbjerg. Når der skal 

spares 650 millioner, er der ikke plads til 14,7 

millioner til en heldagsskole og 84 millioner til 

at drive helhedsskole for i samtlige kommunens 

indskolingsklasser. 

»Jeg er utroligt ked af det, men kommunerne 

er i et økonomisk jernhårdt greb«, siger 

formand for børne- og ungeudvalget Hans 

Erik Møller (Socialdemokraterne). 

tiltrækker ikke flere elever 

Den ene del af besparelsen gælder Bakkeskolen, 

som fra august 2009 blev heldagsskole 

fra 8 til 16. 

Ifølge Hans Erik Møller har skolen ikke 

levet op til politikernes forventninger. 

»Det var i forvejen en skole med massive 

problemer. Håbet var, at man med heldagsskolen 

kunne tiltrække flere elever til skolen, men 

det er kun gået den forkerte vej. Når man sætte 

forsøg i gang, skal man altså også være parat 

til at lukke dem igen, hvis de ikke virker«. 

Steffen Lawaetz, som blev ansat som skoleleder 

på Bakkeskolen, da projektet startede, 

bekræfter, at skolen ikke har kunnet tiltrække 

flere elever, men han mener ikke, at skolen 

nogensinde har fået den fornødne tid og frihed 

til at få projektet til at lykkes. 

»Vi havde tre måneder til at finde ud af, 

hvad heldagsskolen skulle indeholde, og der 

var intet besluttet om, hvad de ekstra timer 

skulle bruges til. Samtidig var målet alene at 

tiltrække flere børn. Det betød, at vi fik en 

mildest talt snublende start«. 

Steffen Lawaetz mener, at der er rigtig 

mange positive ting på skolen i dag. Og når de 

ikke har kunnet tiltrække flere børn, skyldes 

det i høj grad, at de har været bundet til at 

holde børnene til klokken 16. 

»Hvis vi selv havde kunnet bestemme, 

skulle det kun have været til klokken 15, for 

det er det, der passer til forældrenes hverdag. 

Men vi har ikke kunnet forme heldagsskolen 

sådan, som vi kunne se, det ville virke«. 

helhedsskolerne er et tab for alle 

De 84 millioner, der spares ved at nedlægge 

helhedsskolen, er der dog ingen undskyldning 

for, siger Hans Erik Møller. 

»Det er en af de mest ubehagelige beslutninger, 

jeg har været med til at træffe. Jeg er nøjagtig 

lige så ked af det som lærerne. Det er iskolde 

og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er 

ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt 

for børnene både fagligt og socialt«. 

Helhedsskolen gjaldt alle kommunens indskolingselever, 

som gik i skole fra 8 til 13 eller 

14. Her var der leg og læring og overlapningstimer 

med pædagoger i undervisningen. 

»Jeg har haft en pædagog fem timer om 

ugen i min klasse, og det har været rigtig, rigtig 

godt. Både som en ekstra hånd, så vi kunne 

lave en mere spændende undervisning, og 

med den hjælp, hun kunne give i forhold til 

AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel). Det er 

simpelthen så ærgerligt«, siger lærer på Bryndum 

Skole, Anita Wilhardt. 

Lærernes formand i Esbjerg Kenneth Nielsen 

supplerer: 

»Der er ingen tvivl om, at helhedsskolen 

har stor betydning for, at vi har 97 procents 

inklusion, og vi har også kunnet se det på elevernes 

faglige resultater. Det er virkelig synd 

og skam«, siger han. 

Hans Erik Møller understreger, at lukningerne 

bestemt ikke er et udtryk for, at heldagsog 

helhedsskolen ikke er en god ide. 

»Hvis regeringen beslutter sig for at give et 

tilskud til kommunerne, så vil vi hellere end 

gerne prøve igen«. 

pai@dlf.org 

Læs også bekymringsbrevet fra lærer på 

debatsiderne, side 23.

»Flere timer og mere 

spændende undervisning« 

undervisningsministeren vil give børnene en længere skoledag med mere plads til leg og læring. 

Ministeren vil hellere tale om helhedsskole end heldagsskole. Men er hun parat til den ekstra regning? 

PERNILLE AISINGER SpØrgEr BØRne- oG UnDeRVIsnInGsMInIsTeR CHRIsTIne AnToRInI svarer: 

Evalueringen af heldagsskolerne kan jo ikke 

entydigt sige, at de virker. Ønsker du fortsat 

at udbrede heldagsskolen? 

»Jeg er optaget af det, vi kalder helhedsskolen. 

At tænke en sammenhængende dag på tværs 

af de pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning. 

Det behøver ikke nødvendigvis 

være heldagsskole fra 8 til 16. Det vigtigste er 

ikke, om man går i skole hele dagen, men hvilken 

pædagogik og læring der ligger i løbet af 

dagen. Flere timer giver bedre muligheder for 

undervisning på anderledes måder. Vi vil gerne 

give børnene flere timer, men på en mere 

spændende måde«. 

I evalueringen har man alene målt på de 

faglige resultater. Er det målet med den 

længere skoledag, eller handler det også 

om trivsel? 

»Det er både faglighed og trivsel. Jeg synes 

ikke, at man kan diskutere de to ting uafhængigt 

af hinanden. For at børn kan lære noget, 

skal de trives. Det er derfor, det er så vigtigt at 

se på, hvordan vi kan løfte fagligheden på et 

fundament, hvor børnene har lyst til at lære«. 

Hvordan skal de ekstra timer organiseres? 

»Inden for folkeskolens rammer kan du arbejde 

med helhedsskole. Og der er mange elementer 

fra heldagsskolerne, vi kan bruge. Vi vil ikke sige, 

at der skal oprettes heldagsskoler, men det skal 

være en mulighed for kommunerne. Jeg vil gerne 

diskutere i den nye folkeskolereform, hvordan 

man kan understøtte de her elementer«. 

I Esbjerg har de måttet spare heldagsskole 

og helhedsskole væk. Følger der penge med 

regeringens planer? 

»Når vi kommer med vores udspil, så vil det 

også være med finansiering. Nogle penge har 

vi allerede fra sidste års finanslov, hvor vi afsatte 

en halv milliard øremærket til folkeskoleudspillet 

plus en halv milliard til it. Vi lægger op 

til en skole med flere timer, men på en mere 

spændende måde. Den konkrete udmøntning 

kommer med udspillet«. 

Dine partifæller i København har tidligere 

foreslået brugerbetaling på heldagsskolerne, 

fordi man nedlægger skolefritidsordningen. 

Er det en mulighed? 

»Folkeskolen er gratis, og sådan skal det være. 

Der er ingen planer om at ændre grundloven og 

indføre brugerbetaling i folkeskolen«. 

Evalueringen fremhæver samarbejdet mellem 

lærere og pædagoger, som du også har 

talt varmt for. Vil du stille krav om pædagoger 

i folkeskolen? 

»Flere og flere undersøgelser understøtter, at 

det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pæ- 

dagog-samarbejde. De kan bruge hinandens 

forskelligheder rigtig godt, hvis der er respekt 

for faglighederne. Ifølge de tidligere undersøgelser 

kan pædagogerne blandt andet hjælpe 

med trivslen i forhold til inklusion og i de praktiske/musiske 

fag«. 

Men det er ikke noget, du vil stille som 

krav? 

»De erfaringer er så overbevisende, at jeg håber, 

at det vil inspirere mange. Jeg vil gerne 

drøfte, om vi kan gøre dispensationerne om 

lærer-pædagog-samarbejde permanente. Men 

det er utroligt vigtigt, at kommuner og skoler 

får lov til at organisere sig, som de gerne vil«. 

Både rapporten og erfaringerne fra Selsmoseskolen 

og Bakkeskolen understreger, 

at det er vigtigt, at man har tid og ejerskab. 

Bliver der plads til det? 

»Det er rigtig vigtigt, at der er forskellige måder 

at organisere det på. Vi kan give en retning, i 

forhold til hvad der skal til for at give det faglige 

løft. Det bliver noget af det, vi kommer til 

at diskutere i forligskredsen, hvad de ekstra 

timer skal bruges til. Det skal ikke bare være 

mere af det samme, men undervisning på en 

anden måde. Det er jo det, de bedste af heldagsskolerne 

er lykkedes med«. 

pai@dlf.org 

Heldags- 

skole 

folkeskolen / 20 / 2012 / 31

apporteret 

»I den undersøgende matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen nærmest af sig selv. Nogle elever har forhåndsviden, men alle kommer til at nå det centrale – nemlig 

at arbejde med matematik«, forklarer Uffe Knudsen. 

Sammenlignende Studier om 

forbrug af toiletpapir 

på StevnS 

Eleverne i 8.c på St. Heddinge Skole har undersøgende matematik. For eksempel undersøger de, hvor 

mange lastbiler der skal køre, hvis borgerne på Stevns kun må få toiletpapir bragt én gang om året. 

32 / folkeskolen / 20 / 2012

TeksT HEllE lAuritsEn 

foTo HAnnE loop 

Lærer Uffe Knudsen sætter scenen. Tryggevælde 

Å er oversvømmet og er blevet til en 

flod. Derfor kan borgerne på Stevns kun få 

varer bragt over én gang om året. Opgaven 

lyder nu, hvor mange lastbiler der skal til for 

at fragte toiletpapir over til et års forbrug. 

Men først skal eleverne lige se en kort 

filmstump med lastbiler, der kører om bord 

på en færge. 

»Udenfor har vi parkeret en lastbil, som I 

kan måle på«, forklarer Uffe Knudsen. 

Enkelte elever kigger skeptisk smilende ud 

ad vinduet. Nej, der holder ikke en lastbil – 

men der er med snor vist, hvor stor en lastbil 

er. Inde i »lastbilen« står tre paller. Der er 

masser af måleudstyr i klassen og toiletpapir. 

Ruller i pakker og løse ruller. 

Eleverne går i gang i grupper. De skal 

kunne argumentere for det antal af lastbiler, 

som de når frem til. Selve resultatet er mindre 

vigtigt. 

Elevstudier i hjemmet 

Forud for denne lektion har eleverne målt 

forbruget af toiletpapir i deres familier. 

Resultaterne er skrevet op på tavlen. En 

familie med fem personer har brugt otte ruller 

toiletpapir på 20 dage. En anden familie 

på fem har brugt 18 ruller i samme tidsrum. 

Alle familiers forbrug står på tavlen, så der er 

mulighed for at regne et gennemsnit ud – eller 

eventuelt argumentere for, hvilket forbrug 

der er rimeligt. Det er op til eleverne. 

Nogle grupper går ud og måler på lastbil 

og paller. Andre måler pakker af toiletpapir, 

og nogle diskuterer, hvor højt man kan stable 

toiletruller på en palle. Skal der være luft 

foroven? Kan lastrummet fyldes helt? En elev 

forklarer sin gruppe, at man kan bygge skillerum 

i lastrummet. Hvad betyder det for 

antallet af ruller? 

De udfylder regneark, snakker, måler, bliver 

uenige og må ud for at tjekke paller eller 

lastrum. En pige skridter lastbilen af, noterer 

og regner. 

»Der er 52 uger på et år«, lyder det konstaterende 

fra en elev. 

»Hvorfor pakker I rullerne ud, det er da 

lettere at regne med pakker«, siger en til sin 

gruppe. 

puma-projektet 

I undersøgende matematik er det vigtigt, at læreren 

indleder, sætter scenen. At eleverne selv skal undersøge 

ud fra de materialer, de får stillet til rådighed. 

Undervejs i forløbet skal der være et break, hvor 

eleverne kan spørge, hvis de er gået i stå i arbejdet, 

og hvor læreren kan samle op og eventuelt give ekstra 

opgaver. 

Kompetencecentret for matematikdidaktik har 

oprettet Projekt undersøgende matematikundervisning 

– Puma, der har involveret skoler fra Frederikshavn, 

Hjørring, Esbjerg, Odense og St. Heddinge 

i 2011/12. Lærerne har været til tre møder og har 

haft besøg i undervisningen af Morten Blomhøj, der 

er lektor på Roskilde Universitet, og fire udviklingskonsulenter 

fra de involverede professionshøjskoler. 

Aktiviteten er høj, og det er meget forskelligt, 

hvordan grupperne går til opgaven. 

Pludselig begynder et par elever at rulle 

toiletpapir ud ved siden af lastrummet. For 

passer det egentlig, hvad der står på pakken 

om antal meter papir i en rulle? 

Mød eleverne, hvor de er 

»Dialogen er vigtig«, siger Bent Lindhardt, 

der er udviklingskonsulent på UC Sjælland og 

en af initiativtagerne bag Puma-projektet om 

undersøgende matematik. 

»Som lærer skal man blande sig – men 

ikke for meget. Man skal møde eleverne, lige 

dér hvor de er lige nu, og det kræver faglig 

viden«. 

8.c på St. Heddinge Skole har en del hjælpelærere 

i dag, men det er de vant til. Det er 

en del af Puma-projektet, at matematikvejleder 

Jannie Hansen, Bent Lindhardt og Morten 

Blomhøj fra Roskilde Universitet følger klassen 

og observerer undervisningen. 

Eleverne går ind og ud af lokalet. Nogle 

måler, andre diskuterer. 

Uffe Knudsen afbryder arbejdet for at samle 

op. De er omtrent halvvejs i dagens forløb. 

»I har tænkt, at man nok ikke stabler ruller 

helt op til lastbilens tag. I har overvejelser 

om, hvor meget spildplads der er i lastrummet, 

og flere har tegnet«, opsummerer Uffe 

Knudsen. Han spørger, om nogle er kørt fast? 

Det er de ikke, så arbejdet fortsætter. 

»Hver person bruger 54 ruller toiletpapir 

om året«, lyder det i en gruppe. Andre 

taler om, at der er et overforbrug. En elev 

Tilmeld dig diT 

faglige neTværk på 

Matematik 

argumenterer med, at de har mange gæster i 

deres hjem. 

Nogle er færdige og får ekstraopgaver. 

Hvor meget vejer alt det toiletpapir, vi bruger 

i Danmark på et år. En elev rejser sig og løber 

over for at læse vægten på en pakke med seks 

ruller. De arbejder videre. 

Fra 7-80 lastbiler 

»Vi skal bruge syv lastbiler med toiletpapir til 

Stevns-borgerne«, mener en gruppe elever. 

En anden gruppe når op på 36 lastbiler og så 

en lille bil til den halve palle, som ikke kan 

være i lastbilerne. 

»80 lastbiler«, er svaret fra en gruppe. 

»Vores antagelser i grupperne er forskellige«, 

siger en pige. De har regnet antallet 

ud fra rumfanget af en pakke toiletpapir og 

rumfanget i lastrummet. Det er også forskelligt, 

hvilken type toiletpapir grupperne har 

regnet på. 

»Hvad tager rumfangsmetoden ikke højde 

for«, spørger Uffe Knudsen. 

Vægten og spildpladsen, svarer forskellige 

elever. Gruppen, der når frem til 80 lastbiler, 

forklarer, at de ikke har fyldt lastbilerne op. 

»Vi vil gerne levere pæne ruller til forbrugerne. 

Ruller, der ikke er mast og trykket«, 

siger en. 

Klassen taler om, at der ikke er ét rigtigt 

svar på opgaven. 

Alle arbejder med matematik 

Uffe Knudsen har forberedt opgaverne til 

dette forløb i samarbejde med matematikvejleder 

Jannie Hansen. 

»Jeg kan lide at arbejde dialogbaseret og 

derefter selvstændigt. Det her er forberedelse 

til faglig læsning og til emnet statistik, som vi 

skal arbejde med senere. I den undersøgende 

matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen 

nærmest af sig selv. Nogle 

har forhåndsviden, men alle elever kommer 

til at nå det centrale – nemlig at arbejde med 

matematik«, forklarer Uffe Knudsen. 

Han fortæller, at han forbereder forløb i 

undersøgende matematik cirka hver sjette 

uge. Det tager længere tid at forberede, men 

det giver også mere. Han er glad for det matematikmateriale, 

han ellers bruger, men i disse 

forløb ser han kompetencer hos eleverne, 

som han ellers ikke havde opdaget. 

hl@dlf.org 

Læs mere om undersøgende matematik i det 

faglige netværk Matematik på folkeskolen.dk 

folkeskolen / 20 / 2012 / 33

apporteret 

Nyuddannet 

lærer klædt på 

til inklusion 

Marian Jørgensen tilhører 

første generation af lærere med 

linjefaget specialpædagogik og 

kommer med en viden, andre er år 

om at opnå. 

TeksT HENRIK STANEK 

foTo LARS HoRN 

Når 2.a møder, ligger der et grønt kort hos de 

elever, der har svært ved at vente på tur. Hvis 

de afbryder undervisningen, vender klasselærer 

Marian Jørgensen kortet, som er rødt på 

den anden side. 

»Jeg har talt med eleverne om, at de er 

gode til meget, men at de skal blive bedre til 

at lade være med at afbryde. Når jeg vender 

kortet, ved de, at de skal øve sig lidt mere. 

Men tit forbliver kortene grønne, og det bemærker 

jeg, så eleverne bliver mere bevidste 

om sig selv«. 

Marian Jørgensen arbejder med inklusion 

for øje, både når hun underviser i 2.a på Gug 

Skole ved Aalborg og i skolens kompetencecenter. 

Hun blev færdiguddannet i 2011 med linjefag 

i specialpædagogik, hvor det var et krav, at 

de studerende skulle i praktik på specialskoler. 

»Her så jeg, hvordan man kan indrette 

klasseværelset. Det hjælper mig til at tænke 

34 / folkeskolen / 20 / 2012 

alternativt, for man skal ikke tro, at alle med 

ADHD skal sidde på samme måde. De skal 

have den plads, der passer til lige netop 

dem«, siger Marian Jørgensen, der er 47 år og 

har en fortid som handelsskolelærer. 

Eleverne i 2.a sidder enten i grupper eller 

alene. 

»Struktur og forudsigelighed giver eleverne 

en god dag, og de ved godt, at i grupperne 

må man spørge hinanden, mens de andre 

ikke må. Det gør dem rummelige over for 

forskellighed. Jeg har for eksempel en dreng, 

der har sit eget kontor, og i klassen taler vi 

om, hvorfor han har det«. 

Er det mig, der fejler? 

Marian Jørgensen tænker nøje over sine 

relationer til eleverne. Det har hun med fra 

specialpædagogik. 

»Hvis nogle af mine elever har svært ved 

at tilpasse sig, tænker jeg over, om det skyldes 

min måde at sige tingene på. Kan jeg gøre 

det anderledes? Inklusion handler om holdninger: 

Tænker du i mangler hos eleven, eller 

har du øje for hans resurser? Der er altid elever 

med særlige behov i en klasse, og det er 

vigtigt, at de bliver en del af det, der foregår«. 

Også i kompetencecentret har Marian 

Jørgensen fokus på, hvordan eleverne med 

behov for særlig tilrettelagt undervisning kan 

få et fagligt løft i deres klasser enten gennem 

støtte eller ved holddeling. Det giver hende 

en vejledende rolle. 

»Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, 

og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en 

ergoterapeut kan bidrage med«, siger Marian Jørgensen. 

»Der findes ikke én opskrift på inklusion. 

Man skal finde den rigtige metode til den enkelte 

elev, og det handler tit om rammerne. Jeg 

taler blandt andet med mine kolleger om klasseledelse 

og kan foreslå bestemte teknikker«. 

Marian Jørgensen har ikke reklameret med 

sit linjefag over for kollegerne på Gug Skole. 

»De kommer, fordi jeg arbejder i kompetencecentret, 

men det er på grund af linjefaget, 

at jeg kender mulighederne. Jeg er inde i 

lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, 

og jeg ved, hvad andre professioner som for 

eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, 

siger hun. 

Redskaber på rede hånd 

Marian Jørgensen har en helt anden forståelse 

end andre nyuddannede lærere, fremhæver 

afdelingsleder Pernille Grunwald Falk. 

»Hun har redskaber på rede hånd, som de 

andre lærere i kompetencecentret har suget 

til sig gennem mange år. Hun er klædt på til 

at sidemandsoplære sine kolleger, og hun 

skaber struktur for sine elever. Det gør andre 

lærere også, men det sker i kraft af deres erfaringer. 

Marian ved det fra første færd«, siger 

Pernille Grunwald Falk. 

freelance@dlf.org

Specialpædagogik 

har sejret sig ihjel 

Nyuddannede med linjefaget specialpædagogik har lettere ved at få job end studiekammeraterne, men 

trods efterspørgslen efter deres kompetencer bliver faget afskaffet. Det bekymrer Danmarks to professorer 

på området. 


Indtil sidste år måtte skolerne spejde forgæves 

efter nyuddannede lærere med ekspertise 

i specialpædagogik, og det kommer de snart 

til igen, for historien gentager sig. 

For 30 år siden blev specialpædagogik pillet 

ud af læreruddannelsen som et selvstændigt 

fag, og nu sker det samme for linjefaget 

specialpædagogik. I stedet skal alle lære om 

inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om 

lærernes grundfaglighed. 

Det er en god ide, at alle lærere kender til 

specialpædagogik, mener Danmarks to professorer 

på området, Niels Egelund og Susan 

Tetler fra Institut for Uddannelse og Pædagogik 

(DPU) på Aarhus Universitet. 

Alligevel er de bekymrede. 

»For 30 år siden var specialpædagogik et 

meget populært speciale blandt de studerende. 

Også dengang afskaffede man det, med 

den begrundelse at alle skulle stifte bekendtskab 

med specialpædagogik. Derfor blev det 

lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev 

det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle 

kompetencerne ude på skolerne«, siger Susan 

Tetler. 

Når specialpædagogik igen har stor søgning, 

skyldes det, at indholdet stiller skarpt 

på menneskelige problemstillinger, mener 

hun. Men det får tilsyneladende ikke lov til at 

være populært som fordybelsesfag. 

»Hver gang det sker, griber politikerne ind, 

så endnu en gang har faget sejret sig ihjel«, 

siger Susan Tetler. 

»Ja, det er en mærkelig verden, vi lever i«, 

siger Niels Egelund. »Det er rigtigt set, at alle 

lærere skal have specialpædagogisk viden, 

men nogle skal have mere viden end andre«. 

Skolerne mangler lærerne 

Linjefaget fylder 0,6 årsværk, men fremover 

skal det indgå i et fag, der fylder en fjerdedel 

af uddannelsen, men også skal omfatte 

pædagogik, didaktik, livsanskuelse og dansk 

som andetsprog. 

»Specialpædagogik bliver smurt ud i et 

tyndere lag. Professionshøjskolerne får ganske 

vist mulighed for at udbyde ekstra moduler, 

men de er i forvejen pressede på undervisningstid 

til de studerende, og efteruddannelse 

afhænger af kommunernes økonomi. 

Der er bestemt grund til at være bekymret«, 

siger Niels Egelund. 

Susan Tetler kalder det grotesk, at politikerne 

fjerner faget, blot ét år efter at det 

første kuld blev uddannet. 

»Vi kommer igen til at stå med et tomrum, 

for skolerne mangler lærere med specialpædagogiske 

kompetencer. Hvis inklusionstan- 

Alle skal lære 

specialpædagogik 

Fremover skal alle lærerstuderende undervises i specialpædagogik 

og inklusion, så folkeskolen kan inkludere 

flere elever med særlige behov. Det skal indgå i 

det, der i aftalen om den nye læreruddannelse kaldes 

lærernes grundfaglighed, som vægter en fjerdedel af 

uddannelsen. 

Derudover kan professionshøjskolerne tilbyde moduler, 

hvor de studerende kan gå i dybden med specialpædagogik, 

og det skal også være muligt for uddannede 

lærere at efteruddanne sig i specialpædagogik. 

Det første optag på den nye læreruddannelse ventes at 

ske per 1. august 2013. 

ken skal have gang på jorden i mere end et 

år eller to, kræver det resursepersoner på 

skolerne til at støtte kollegerne og rådgive 

forældrene«. 

Forrest i køen til job 

Der findes ingen opgørelser over, om de studerende 

med specialpædagogik får job, men 

det tyder på, at de har lettere ved det end 

nyuddannede med andre linjefag. 

»Jeg har været i kontakt med alle læreruddannelser, 

og de siger, at disse studerende i 

højere grad kommer i arbejde«, siger Susan 

Tetler. 

Det er der to årsager til, mener Laura Emtoft, 

der underviser i linjefaget på Læreruddannelsen 

i Vordingborg. 

»Kommunerne nedlægger specialtilbud, 

og skolelederne vil hellere have lærere med 

specialpædagogik, fordi de kan arbejde med 

inklusion. Andre bliver ansat på nedsat tid i 

en periode til at undervise elever, som skolerne 

ikke kan rumme i den almene undervisning. 

Senere bliver de ansat på fuld tid«, siger 

Laura Emtoft. 

Pia Gormsen fra Læreruddannelsen i 

Haderslev og Inge Marie Nielsen fra Læreruddannelsen 

i Aalborg kender også studerende, 

der har fået job på baggrund af linjefaget. 

»Det er forfærdeligt, at specialpædagogik 

bliver afskaffet som linjefag. Det er de studerende, 

der først får job, for skoleledere og 

lærere ved ikke, hvordan de skal efterleve 

kravet om inklusion. Specialpædagogik bør 

indgå i alle undervisningsfag på læreruddannelsen, 

men der er også brug for et selvstændigt 

linjefag, for ellers risikerer nuancerne at 

blive udvandet«, siger Inge Marie Nielsen. 

freelance@dlf.org 

folkeskolen / 20 / 2012 / 35

apporteret 

Fri 

returret 

Sælg flotte til/fra-kort 

Tjen 2.500,- til klassen 

– og hjælp samtidigt børn i nød 

JULEKONKURRENCEN 2012 

Yderligere information / bestilling af kort: 

Skolekonkurrencen 

www.tilfrakort.dk 

Tlf. 36 44 72 72 

mail@tilfrakort.dk 

Alle klasser tjener 2.500,- pr. solgt kasse kort 

36 / folkeskolen / 20 / 2012 

Kollegerne 

synes bare, 

jeg er sød

Selv når en vred elev banker hånden ind i væggen, ser Marlene Tømmerholt hans positive sider. 

Den anerkendende tilgang udspringer af linjefaget specialpædagogik. 


Alle børn skal behandles særligt, men nogle 

har brug for mere særbehandling end andre. 

Den indstilling har Marlene Tømmerholt 

Pedersen med i bagagen fra linjefaget specialpædagogik. 

»Grundlæggende ser jeg efter børns resurser. 

Når en hidsig dreng banker sin hånd 

hårdt ind i væggen, har han trods alt lidt 

kontrol over sig selv, for ellers ville han slå en 

elev eller en lærer. Det syn giver mig noget at 

arbejde videre med«, siger Marlene Tømmerholt, 

der indtil sommerferien havde et vikariat 

på Sct. Hans Skole i Odense, hvor hun 

underviste i 9. klasse og i en træningsklasse. 

Indimellem synes hun, det er svært at få 

erfarne kolleger til at forstå den tilgang, hun 

har til eleverne. 

»Vi har gode pædagogiske diskussioner, 

men nogle gange vifter de mig af med et argument 

om, at jeg bare er sød. Det er svært 

for mig at forklare, at det skyldes mit pædagogiske 

grundsyn om at være anerkendende. 

Jeg har lært at arbejde inkluderende, og det 

gør, at jeg ikke alene handler med hjertet, 

men bakker min faglighed op med analyser 

og undersøgelser«, siger Marlene Tømmerholt, 

der nu arbejder som lærer på Langtved 

Friskole. 

Råber aldrig i frustration 

Gennem litteratur og diskussioner om elevernes 

behov i linjefaget på Læreruddannelsen i 

Odense har Marlene Tømmerholt opnået en 

selvindsigt, hun trækker på som lærer. 

»Jeg kan sagtens sige til mig selv, at jeg ikke 

skælder ud, men det er ikke nødvendigvis 

den oplevelse, eleverne har. Ofte har skældud 

ingen anden effekt, end at læreren får afløb 

Nissebogen - nyt magasin fra Familie Journal 

Søde nisser 

til skole 

og fritid 

PÅ 

GADEN NU! 

59,95 Kr. 

for sine egne frustrationer, så jeg holder 

bevidst en anerkendende tone. Hvis jeg skal 

råbe højt, skal det være for at overdøve larmen. 

Jeg råber aldrig i frustration«. 

Det gjorde Marlene Tømmerholt sig ikke 

mange tanker om, inden hun begyndte på 

specialpædagogik. 

»Det er det fag, der har udviklet mig mest 

som lærer. Jeg råbte højt i min praktik og især 

af teenagepiger, som talte meget. Jeg var selv 

sådan én, der blev råbt ad, men jeg havde aldrig 

fået sat ord på, at det var derfor, pigerne 

irriterede mig, før min lærer i specialpædagogik 

spurgte ind til det«. 

»Det er svært for mig at forklare, at jeg 

ikke bare er sød, men at det skyldes mit 

pædagogiske grundsyn om at være anerkendende«, 

siger Marlene Tømmerholt. 

freelance@dlf.org 

Strik Sy Hækl Klip Sav Filt Vikl 

folkeskolen / 20 / 2012 / 37

ny viden 

Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. 

○ Jesper Nørby / jnb@dlf.org 

Statsstøttede 

idrætsprojekter 

for udsatte unge 

er løbet ud i sandet 

I 2005 afsatte folketinget 40 millioner kroner til et projekt, 

der skulle inkludere udsatte børn i organiseret foreningsidræt. 

nu viser en evaluering, at en lang række af 

de projekter, der blev givet penge til, er lukket ned igen, og 

at eventuelle erfaringer i mange tilfælde er gået tabt på 

grund af mangel på dokumentation, skriver videnskab.dk 

det skyldes blandt andet, at Kultur- og Socialministeriet, 

som fordelte puljen til de 87 sociale idrætstilbud, 

ikke stillede krav om, at ansøgerne skulle dokumentere, 

hvad de fik ud af puljepengene, konkluderer rapporten 

bag evalueringen. 

»det er yderst kritisabelt, at man ikke stillede krav om, 

at projekterne skulle evalueres i forhold til de målsætninger, 

ansøgerne oprindeligt skrev, at de ville opfylde. Mange af 

projekterne er lukket ned, uden at det er blevet dokumenteret, 

hvad børnenes udbytte har været«, siger jan Toftegaard 

Støckel fra Syddansk Universitets Center for forskning 

i Idræt, Sundhed og Civilsamfund til Videnskab.dk 

Læs artiklen »Ingen styr på projekter til udsatte 

børn« på www.videnskab.dk, hvor der også er link til 

den fulde evalueringsrapport. 

Vil du med en tur i skoven? 

Vi forsker i... SKOVEN 

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne, løv- og 

nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde og 

skoven som forretning. 

38 / folkeskolen / 20 / 2012 

vi forsker i... 

“Vi forsker i...” er en serie af undervisningsmaterialer til natur/teknik 

på 3.-6. klassetrin. 

Med udgangspunk i relevante, spændende og udfordrende emner kan 

eleverne diskutere, tilegne sig viden, undersøge, lave forsøg og eksperimentere 

m.v. Denne opbygning giver mulighed for, at eleverne kan 

tage udgangspunkt i deres individuelle nysgerrighed, vælge Ebbe det om- Larsen 

Vi forsker i… er en serie af undervisningsmateriale råde, til der brug interesserer dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem. 

for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin. 

En letlæselig tekst, konkrete forsøg og mange illustrationer belyser 

Med udgangspunkt i relevante, spændende og udfordrende 

emner kan eleverne, undersøge, lave forsøg og emnet. eksperimen- Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever og lærere i 

tere, diskutere mv. og tilegne sig viden. Denne fællesskab opbygning gi- kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens arbejde. 

ver mulighed for, at eleverne kan tage udgangspunkt i deres 

individuelle nysgerrighed, vælge det område, der interesserer 

dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem. Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædago- 

En letlæselig tekst, konkrete forskningsopgaver giske og tip mange til læreren. 

illu strationer belyser emnet. 

Desuden er der mange kopisider med aktivitetsforslag og eksperi- 

Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever menter, og lærere som i er med til at fremme forståelsen af emnet. 

fællesskab kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens 

arbejde. 

Forlaget Melonis serie “Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth. 

Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædagogiske 

tip til læreren. 

Desuden er der mange kopisider med aktivitetsforslag og eksperimenter, 

som er med til at fremme forståelsen af emnet. 

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne, 

løv- og nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde 

og skoven som forretning. 

Forlaget Melonis serie ”Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth. 

ISBN 978-87-92505-80-4 

www.meloni.dk 

Gymnasieeksamen 

afgørende for 

håndværkerpraktik 

de 15 procent af eleverne på landets 

erhvervsuddannelser, som tidligere har 

gennemført en gymnasial uddannelse, har 

langt nemmere ved at få en praktikplads 

i en virksomhed end deres klassekammerater. 

det viser en ny undersøgelse 

fra danmarks Evalueringsinstitut, Eva. 

Tendensen slår igennem på samtlige de 

otte uddannelser, som undersøgelsen fokuserer 

på. de otte uddannelser er tømrer, 

Vi forsker i ... Skoven • Ebbe Larsen Forlaget Meloni 

www.meloni.dk 

Elevbog 100 kr. 

Lærerens håndbog 400 kr. 

Alle priser er eksklusive moms og forsendelse. 

www.meloni.dk 

elektriker, mekaniker, bygningsmaler, administrationsuddannelsen, 

kok, murer og 

tandklinikassistent. 

forhold som køn, etnicitet, karakterer, 

og hvorvidt forældrene selv har taget en 

erhvervsuddannelse, er også vigtige faktorer, 

der er med til at bestemme, om den 

unge kommer i skolepraktik. 

Undersøgelsen bygger på registerdata 

om færdiguddannede 

Lærerens Håndbog 

Vi forsker i… er en serie af 

undervis-ningsmateriale til brug 

for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin. 

Med udgangspunkt udgangspunkt i relevante, 

spændende spændende og og udfordrende 

emner emner kan eleverne, undersøge, 

lave forsøg og eksperimentere, 

diskutere mv. og tilegne sig 

viden. viden. 

Andre titler: 

Cyklen · Kroppen · Tøj

erhvervsuddannelseselever i perioden 2006- 

2009. Tilsammen står de otte uddannelser 

for 57 procent af færdiguddannede med skolepraktik. 

Til 

Fra 

Til 

Fra 

Til 

Fra 

Til 

Fra 

labels_vs2.indd 3 labels_vs2.indd 19/06/12 14.11 2 19/06/12 14.11 

Til 

Fra 

Læs rapporten »Resultater af skolepraktik« 

på www.eva.dk 

Ønsker glædelig jul 

Til 

Fra 


Til 

Fra 

Til 

Fra 


Til 

Fra 

Til 

Fra 


Til 

Fra 

24 stk. “til-fra” gavemærker 25 kr. 

Til 

Fra 

Til 

Fra 

Til 

Fra 


Til 

Fra Fra 


323243_12label_ark.indd 1 25/06/12 15.47 

Til 

Til Fra 

Fra Fra 

labels_vs2.indd 11 19/06/12 14.12 

labels_vs2.indd 9 19/06/12 14.12 

labels_vs2.indd 4 19/06/12 14.11 

labels_vs2.indd 6 19/06/12 14.11 

Til 

Fra 

labels_vs2.indd 10 19/06/12 14.12 

labels_vs2.indd 12 19/06/12 14.12 

sund idé for 

20.000 kroner 

Sundhedsvirksomheden At Work stiller nu 

spørgsmålet »Hvis du fik 20.000 kroner til at 

fremme sundhed og livskvalitet, hvordan ville 

du så gøre det?« det kan du, din skole og dine 

elever være med til at besvare og samtidig få 

muligheden for at modtage de 20.000 kroner. 

de går nemlig til den bedste idé. Selv foreslår 

At Work at indrykke en annonce, der skal få folk 

til at smile. det kan også være et forslag om at 

indkøbe kæledyr til plejehjem for at hæve de 

ældres sundhed og livskvalitet. Mulighederne er 

mange, og du behøver ikke lade dig begrænse 

af virksomhedens normale arbejdsområder. 

Konkurrencen er en markering af sundhedsvirksomhedens 

20-års-jubilæum, og der er indsendelsesfrist 

den 28. november. 

Klik ind på www.20000kroner. 

atwork.dk og deltag i idékonkurrencen. 

Seksualundervisning uden filter 

Trænger dine hormonramte overbygningselever 

til en øjenåbner? I skoleåret 2013/2014 får du 

muligheden for at give dem det, når Teaterhuset 

filuren og Teateriet Apropos fra Aarhus drager ud 

på en landsdækkende, refusionsgodkendt skoleturne 

med forestillingen »fUCK! Seksualundervisning 

med knald på«. forestillingen præsenterer 

en seksuel virkelighed, der ligger fjernt fra realityprogrammer 

og porno. Målet er at afmystificere 

de mest almindelige myter om sex og de forvent- 

Tjen op til 4.500 kr. til klassekassen 

Støt grønlandske børn - deltag i skolekonkurrencen 2012 

Sælg fl otte julekort og/eller “til-fra” gavemærker. 

Yderligere information og 

tilmelding se www.skolekon.dk 

I kan også tilmelde jer på 

skolekon@gmail.com eller 

på tlf.nr. 22 40 88 06 

Ved Kasper stougaard Andersen / ksa@dlf.org 

Åben debat om børn 

i konfliktområder 

I november er der en oplagt mulighed for at blive 

klogere på konflikterne i Mellemøsten og nordafrika 

– fra et børneperspektiv. Amnestygruppen 

om børn afholder nemlig en paneldebat om 

emnet i Københavns Universitets lokaler den 20. 

november. Arrangementet, der er åbent og gratis 

for alle, består af både oplæg og en efterfølgende 

mulighed for at stille spørgsmål til debattens 

deltagere. I panelet vil man blandt andre kunne 

finde danmarks radios reporter Michael S. lund 

og international koordinator i Amnesty danmark 

Stinne lyager bech. juridisk konsulent Claus jul 

fra Amnesty danmark er ordstyrer. datoen markerer 

desuden den årlige børnerettighedsdag, der 

i år kan fejre de første 23 år med fn’s såkaldte 

børnekonvention. 

Læs mere på www.amnesty- 

international.dk/boern 

ninger, som mange unge har, i forhold til hvad de 

skal kunne leve op til. forestillingen er opstået 

efter mange års opråb fra det aarhusianske børn 

og Unge-byråd og er allerede blevet godt modtaget 

af byens skoler. der er i skrivende stund 

stadig billetter til aftenforestillingerne torsdag og 

fredag mellem 15. og 30. november. 

Skriv til mail@teaterietapropos.dk for mere 

information om skoleturnéen. 

Vores projekter er for udsatte grønlandske børn 

unge, i Grønland og i Danmark, fokus på barne 

rettigheder. Vi lægger vægt på, at vores projek 

bidrager til børnenes positive udvikling ved at 

styrke deres kompetencer og understøtte deres 

positive ressourcer. Målet er at medvirke til at 

folkeskolen / 20 / 2012 / 39

læserrejse 

Sydindien i 

vinterferien 

Svajende palmer, gamle kolonibyer 

og duftende krydderier. Rejs med 

Folkeskolen til det eksotiske Sydindien 

og oplev den lokale kultur på 

allernærmeste hold. 

– 11 dage med ekspertrejseleder 

Rundrejsen er skræddersyet til Folkeskolens 

læsere og byder på enestående naturoplevelser, 

historiske vingesus og et unikt indblik i det indiske 

skolesystem. 

Fra Keralas palmelunde og vidtstrakte rismarker 

rejser vi til højlandets te- og krydderiplantager. 

Vi tager den spektakulære togtur 

gennem Nilgiri-bjergene, og i Mysore besøger 

vi Indiens mest overdådige kongepalads. Et af 

rejsens højdepunkter er turen med husbåd gennem 

Keralas berømte Backwaters med næsten 

tusinde kilometer naturlige kanaler og søer. 

Rejsen inkluderer besøg på skoler og sociale 

projekter, og vi besøger blandt andet en bør- 

Lokale hinduer i religiøst optog for guden Hanuman. 

neby for gadebørn og et skoleprojekt for bjergenes 

truede stammebefolkning. For at opleve 

landets store kontraster besøger vi også en af 

de gamle, traditionsrige kostskoler for overklassens 

børn. 

Under hele rejsen bor vi på dejlige hoteller og 

får også tid til afslapning og en tur i poolen. 

■ Rejsens navn: Sydindiens Hemmeligheder. 

■ Afrejse: Den 7.-17. februar 2013. 

NØRD-Akademiet 

Bliv introduceret til NØRD-Akademiet og få konkret indhold til fl erfaglige 

undervisningsforløb i naturfagene i 7. - 9. klasse. NØRD-Akademiet tager 

udgangspunkt i de fl erfaglige trinmål og indeholder videoklip med 

fascinerende demonstrationsforsøg, masser af konkrete elevforsøg, spil, 

quizzer, lærerbaggrund mv. Og så er det alt sammen gratis at benytte. 

Gratis NØRD-kurser i 2013: 

Mandag den 8. april kl. 13 - 16, Aarhus 

Mandag den 15. april kl. 13 - 16, Odense 

Mandag den 22. april kl. 13 - 16, København 

Tirsdag den 23. april kl. 13 - 16, Sorø 

Tirsdag den 30. april kl. 13 - 16, Aalborg 

Tilmeldingsfrist 22. marts 2013. 

NØRD-Akademiet er udviklet i samarbejde mellem DR og NTS-centeret. 

Yderligere oplysninger hos Ole Haubo Christensen, NTS-centeret, ohc@NTS-centeret.dk 

40 / folkeskolen / 20 / 2012 

Læs mere 

og tilmeld dig på 

NTSnet.dk/NØRD 

Læs udførligt program på: 

à folkeskolen.dk 

■ Pris per person: 15.900 kroner (enkeltværelsestillæg 

2.250 kroner). 

■ Med i prisen: Al transport inklusive fly København-Bangalore 

tur/retur med Emirates, 

helpension, alle entreer og udflugter. 

■ Lille gruppe - maksimalt 22 deltagere. Rejsen 

er garanteret. 

■ Info og tilmelding: www.karavanerejser.dk 

– mail: info@karavanerejser.dk – telefon 

40 62 83 47/24 45 71 69.

lærer til lærer 

Fagligt netV ærK 

Specialpædagogik 

Downs syndrom 

i folkeskolen 

Hvis vi forlader tryghedszonen, kan vi sagtens inkludere mennesker med Downs syndrom. Karina Rhiger har 

været på Verdenskongres i Sydafrika. 

TeksT 

Karina rHiger 

CanD.pæD. OG læRER på 

BakkESkOlEn I HøRnInG 

I midten af august blev der afholdt Verdenskongres 

med temaet inklusion i Cape Town, 

Sydafrika. Fokus var sat i forhold til mennesker 

med Downs syndrom; en gruppe af mennesker, 

der i det danske samfund synes at være norm 

for at sende på specialskoler. Inkluderende skole 

forstås i denne sammenhæng med et relationelt 

fokus, der fokuserer på udvikling og læring gennem 

alles aktive deltagelse. Inklusion er altså 

ikke et »tålt ophold«, hvor barnet er accepteret i 

fællesskabet, men mangler mulighed for udvikling 

og læring på grund af begrænsede deltagelsesmuligheder. 

Et hollandsk studie (Graaf, G.) peger på, at 

et barn med Downs syndrom med en lav IQ (35- 

50), der starter i det almene miljø i folkeskolen, 

udvikler bedre akademiske evner end det barn 

med Downs syndrom, der med en højere 

IQ (>50) går på specialskole. 

Helt overordnet kan vi starte med 

retorikken. Vendinger som »hun er 

mongol« eller »han er et handicappet 

barn« internaliserer det særlige 

behov, hvorved det bliver barnet, 

der skal fikses for at blive »normalt«. 

Men hvis børnene i stedet italesættes 

som børn med anderledes behov og andre 

evner, eksternaliseres behov og evner ud af barnet 

og bliver til noget, der kan sættes mulighedsbe- 

Vi skal: 

Under Lærer til lærer på 

folkeskolen.dk kan du fortælle 

om gode undervisningsforløb 

og dele viden, råd og 

billeder. 

Udvikle vores egen relationskompetence, 

førend vi kan udvikle på elevernes. 

Være forandringsparate. Vi skal skubbe os 

selv ud af tryghedszonen og justere vores 

praksis, så den bliver inkluderende. 

Undervisningsdifferentiere ved at se på 

barnets særlige evner i stedet for at prøve 

at »normalisere«. 

I teamsamarbejdet forpligte os på at bidrage 

og skabe en fælles viden, så vi 

sammen kan planlægge læring og kommunikation. 

kæmpe for at få mere specialviden ud i 

den almene folkeskole. 

tingelser for læring ud fra. I hvor vid udstrækning 

der kan skabes mulighedsbetingelser for læring i 

klasserummet, afgøres i høj grad af det sociale 

læringsmiljø. Vores elever lærer af 

det, vi gør. Vi bliver nødt til at vise, 

med alt det vi gør, at det er her 

sammen med alle andre elever, at 

børn med særlige behov hører til. 

Teamsamarbejdet er af afgørende 

betydning. I teamet 

kommer vores samarbejde til at 

indebære, at vi må være villige til at 

forholde os undersøgende til, hvordan vi 

hver især kan forandre vores praksis til en, der 

for barnet er inkluderende. Herved opbygges 

Tilmeld dig diT 

faglige neTværk værk på 

i vores team en fælles vidensbank i forhold til 

elevens særlige behov og evner, der gør det 

muligt at løfte opgaven i fællesskab. 

Undervisningsjustering 

Helt konkret kan vi i de fleste tilfælde støtte 

godt op om børn med Downs syndrom ved at 

bruge visuelt materiale til dels rækkefølge og 

struktur på timerne, dels forståelse af det sociale 

samspil. Herudover kan vi gennem billeder 

tydeliggøre, hvordan handlinger medfører konsekvenser. 

Rent fagligt skal vi undervisningsdifferentiere 

ved at spørge, hvordan vi kan møde 

barnet på dets særlige evner i stedet for det, 

det mangler for at kunne gøre »det normale«. 

Ikke sådan at forstå, at barren for kravene skal 

sættes lavt. Tværtimod; der skal være noget 

at tilstræbe. Men som lærere skal vi turde at 

skubbe til os selv, være nysgerrige på, hvad det 

er, vi får mulighed for at få fortalt, og blive bedre 

til at tænke kreativt for eksempel i forhold til 

krav til eleverne; hvordan kan vi skabe mulighed 

for, at barnet, ved at blive mødt på evnerne, opfylder 

fælles mål for en given periode? Hvilken 

form skal produktet have? Dybest set er det 

undervisningsdifferentieringsprincippet, der for 

alvor får ben at gå på. 

Få ting motiverer en elev mere end positivt 

pres fra venner. Og er det sociale læringsmiljø 

først velfungerende, vil der være 25 hjælpelærere 

i form af klassekammerater til de børn, der 

kunne have behov for støtte. 

folkeskolen / 20 / 2012 / 41

publiceret 

Pris til Charlotte Pardi 

Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris 

går i år til illustrator Charlotte 

Pardi, der siden sin debut i 2000 har 

været involveret i omkring 50 billedbøger 

for børn. Hun har blandt andet illustreret 

serien om Frøken Ignora, som er 

skrevet af Katrine Marie Guldager. Om 

hendes arbejde i den forbindelse skrev 

Folkeskolens anmelder: 

»Teksterne understøttes … fornemt 

af … Charlotte Pardis fabulerende tegninger, 

der finurligt spiller med og imod 

teksten …«. 

Læs hele anmeldelsen 

på www.folkeskolen.dk/21179/ 

P3A vender tilbage 

»Hvis jeg var 12 år igen, ville jeg glæde 

mig til næste bog i serien«, skrev Folkeskolens 

anmelder om den første bog 

i serien om Nørrebro-pigen Petrea. Mellemtrinnets 

piger kan glæde sig, for 

»Fyre og friture«, seriens tredje bog, er 

netop udkommet. Sproget er lettilgængeligt, 

og bogen er rigt illustreret. 

Petrea-bøgerne indgår i serien »Læs 

genrer«, som introducerer fem væsentlige 

genrer for mellemtrinnets elever. 

Læs hele anmeldelsen 

af den første Petrea-bog på www. 

folkeskolen.dk/68890 

Farvel til »Taynikma« 

Så kommer bind 15 og 16 i »Taynikma«serien 

– og det bliver de sidste. Den populære 

serie, som blander bog og manga, 

action og fantasy, har solgt langt 

over 100.000 eksemplarer i Danmark, 

har vundet Orla-prisen to gange og er 

solgt til 13 andre lande. 

42 / folkeskolen / 20 / 2012 

flere anmeldelser på 

nettet 

Hver uge kan du finde 

nye anmeldelser på folkeskolen.dk. 

lige nu kan 

du læse anmeldelser af 

»Pixi Perfekt« og »Arangutang«, 

to bøger om at 

være ung pige i en turbulent 

nutid. Der er også en 

anmeldelse af en anden 

skønlitterær ungdomsroman, 

nemlig »Ben X«, 

som har en autistisk 

hovedperson. 

Du kan også læse 

anmeldelsen af Test-oteket, 

en hjemmeside 

med videogennemgang 

af over 100 naturvidenskabelige 

forsøg, og 

mange flere. 

Hvis du på vores hjemmeside 

finder en anmeldelse, 

der sætter tanker 

i gang eller er særligt 

brugbar i forhold til at 

afgøre, om din skole skal 

indkøbe et materiale, så 

anbefal den med et klik 

på musen. På den måde 

er det lettere for dine 

fagfæller også at blive 

opmærksomme på den. 

Du finder anmeldelserne 

på folkeskolen.dk/anmeldelser 

få anmeldelser 

direkte i din 

mailboks 

Du kan også få et dagligt 

eller ugentligt nyhedsbrev 

med anmeldelser af 

materialer til dit fagområde. 

Gå til folkeskolen. 

dk og opret dig som 

bruger. så kan du samtidig 

tilmelde dig vores 

mailservice. 

Anmeldelserne afspejler anmeldernes 

personlige og faglige 

mening og er ikke udtryk 

for redaktionens holdninger. 

Pr-foto 

n Dansk overbygning 

L.O.C. er 

Super materiale, som kommer omkring mange 

genrer på én gang, har masser af opgaver og 

oven i købet er elevvenligt. 

L.O.C. 

– De syv dødssynder 

• lise stadelund 

• 62 sider 

• 744 kroner. skolepris 

595 kroner plus moms og 

forsendelse 

• Udlån fra pædagogisk central 

2.380 kroner plus moms og 

forsendelse 

• GeGe forlag 

○ AnmeLDT AF: siGne sAnDAGer Mikkelsen 

»L.O.C. – De syv dødssynder« er et fremragende 

materiale med udgangspunkt i den kendte aarhusianske 

rapper L.O.C.s univers. Som titlen 

mere end antyder, tager bogen afsæt i de syv 

dødssynder: misundelse, utugt, dovenskab, hovmod, 

fråseri, vrede og griskhed. 

De syv dødssynder er gamle begreber, som 

man de seneste år har genopdaget, og som 

kunstnere naturligt har gjort til deres mærkesager. 

Det er begreber, som de ældste årgange 

sagtens kan forholde sig til og naturligt vil stille 

spørgsmål til. 

I materialet sættes det med musikvideoer, 

artfotos og reklamefilm til debat, om de syv 

dødssynder er blevet til dyder i det moderne 

menneskes tilværelse. L.O.C. sætter dem i relation 

til eksistentielle spørgsmål i sit eget liv og 

diskuterer og fortolker det 21. århundredes tendenser 

gennem sine musikvideoer. 

Musikvideoerne er virkelig gennemførte 

og appellerer til unge, samtidig med at de 

er gode at analysere. Materialet kan let lægges 

ind i forskellige tematiske sammenhænge, så 

det er yderst relevant til såvel B-afgangsprøven i 

9. klasse som 10.-klasse-prøven i dansk. 

Materialet består af en lærervejledning 

med fem sangtekster, 15 artfotos og arbejds-

misundelse 

utugt 

dovenskab 

hovmod 

fråseri 

vrede 

griskhed 

STOR ○ 

forløb af forskelligt omfang. Der medfølger en dvd 

med fire musikvideoer og syv reklamefilm. 

»L.O.C. – De syv dødssynder« er udarbejdet 

til dansk i de ældste klasser, men kan inddrages i 

kristendom, historie og samfundsfag. For danskfagets 

vedkommende sætter dette materiale fokus på 

genrerne musikvideo, reklamefilm og artfotos, men 

henviser også til relevante dokumentarprogrammer, 

avisartikler og noveller. 

Fokus i opgaverne er metaforer, sproglige billeder, 

virkemidler og temaer, afhængigt naturligvis 

af den enkelte tekst eller udtryksform. At der er lagt 

vægt på temaer, budskab og perspektivering, udspringer 

ikke kun af det typiske for disse genrer, men 

af at eleverne lærer perspektivering, om ikke andet 

så fordi den er en vigtig del af vurderingskriterierne 

i de mundtlige prøver. Materialet er så omfangsrigt, 

at man kan arbejde med nogle af teksterne, musikvideoerne, 

artfotoene eller reklamefilmene og så gemme 

de resterende som oplæg til prøvetekster. 

Sangteksterne er fra rapgenren, og er denne 

genre ikke introduceret, skal de vigtigste udtryk herfra 

gennemgås. Artfotos som genre er en blanding 

af protrætfoto og selviscenesættelse. Det bliver en 

slags fiktion og henregnes derfor under fiktion – andre 

udtryksformer. De syv reklamefilm er fra Libresse 

og sendt i reklameblokke på tv i 2011. De er medtaget, 

fordi de som L.O.C.s tekster tager udgangspunkt 

i de syv dødssynder. Rigtig god øjenåbner for eleven 

om, at temaet indgår i mange genrer. 

Alt i alt et super materiale, der omhandler virkelig 

mange genrer til gennemanalyse på én gang. Her får 

man et væld af opgaver serveret på én gang og i et 

meget elevvenligt materiale. 

Fordi du SKAL! Kærlige spark fra skolelederen 

• lise W. egholm 

• 290 sider 

• 269,00 kroner 

• Gads forlag 

n Pædagogik, skoleledelse 

Hun virker i praksis 

En selvbiografi med et hav af oplæg til en skoleudvikling, 

der har virkeligheden som sit afsæt. Her er holdning 

og handling som sjældent set – og altid med børnenes 

udvikling og trivsel som mål. 

AnmeLDT AF: Jens rAAHAUGe 

Årets leder 2011, skoleleder Lise Egholm, 

er gjort af et særligt stof; selvangiveligt 

af en blanding af gener fra 

bredtfavnende mænd og handlekraftige 

kvinder. Denne cocktail rammer hun 

selv i selvbiografiens undertitels begreb 

»kærlige spark«, som nok kan give et 

skær af Niels Hausgaardsk lærer Madsen-filosofi: 

»Jeg slår dig, fordi jeg kan 

lide dig«. Og rigtig mange af de personer, 

som har mødt Lise Egholms handlekraft 

og favnen, viser sig før eller siden taknemmelige. 

Lise Egholm oplever sig selv som et 

pligtmenneske, og derfor peger alle pile i 

selvbiografien ind imod hende selv. Hun 

er handlingens og udviklingens epicenter. 

Det kan sine steder gøre læseren irritabel 

med al den snak om mor Lise og søde, 

men jeg har været så heldig at høre Lise 

Egholm live, set øjenglimtet i de smalle 

briller og smiletrækningerne i mundvigene. 

Derfor foreslår jeg, at man ser et 

par YouTube-klip med Lise Egholm inden 

læsningen, fordi bogen er så ufiltreret talesprog 

med Egholmsk speed, i ordvalg fra 

det højtravende til det platte, i stilleje fra 

det højtidelige til det lattervækkende og i 

behandling af temaer fra det firkantede til 

det komplekse. 

Bogens store svaghed er, at Lise 

Egholms medforfatter ikke har formået 

at overføre den mundtlighed, der lever 

i nærværet, til et skriftsprog, der løfter 

personen ud af nuet. Medforfatteren har 

tilsyneladende opgivet på forhånd: Bogen 

indledes med en intro, der i tredje person 

beskriver mødet med skolehverdagen og 

Lise Egholm. Men det hele siges bedre og 

klarere i bogens fortælling i første person, 

selvbiografien. 

Når det er sagt, skal det udstødes med 

basunklang, at der er meget langt imellem 

pædagogiske bøger, der som denne 

ægger til refleksion. Netop fordi Lise Egholm 

taler lige ud af dagligdagen, er der 

bud til og efter os alle. Netop fordi hun 

taler om det, hun har kæmpet imod, er der 

mulighed for, at vi kan se på os selv som 

forældre, lærere, ledere, forvaltningsfolk 

og politikere og tænke over vores egne 

bidrag til samarbejdet om børnene og 

kampene om skolen. Og netop fordi hun 

beskriver de mennesker, som har betydet 

så meget for hendes egen udvikling, kan 

vi få øje på os selv som både afhængige 

af andre og som rollemodeller for andre. 

Denne selvbiografi indeholder nogle 

af de bedste afsæt, der længe er leveret, 

for en livs- og virkelighedsnær debat om 

ledelse, pædagogik, inklusion og børneopdragelse. 

Og så harcelerer den oplagt og 

velargumenteret imod digital indskrivning. 

Forvaltningernes ukendskab til virkeligheden 

er stor, men med Lise Egholm ved 

ånden og hånden er der håb for folkeskolen. 

Læs portrættet af Lise Egholm fra 

side 14. 

folkeskolen / 20 / 2012 / 43

foto: stig nielsen korte meddelelser 

Jenny Bøving Arendt 

kommer fra et job som 

pressechef i Miljøstyrelsen. 

Lærerstillinger 

44 / folkeskolen / 20 / 2012 

personalia 

Ny kommunikations - 

chef i DLF 

Jenny Bøving Arendt, 33 

år og cand.scient.pol., er 

i oktober startet i Danmarks 

Lærerforening som 

ny analyse- og kommunikationschef. 

Siden 2008 har hun været 

pressechef i Miljøstyrelsen. 

Tidligere har hun 

været chefkonsulent i daværende 

overborgmester 

Ritt Bjerregaards sekretariat 

i Københavns Kommune 

og pressesekretær i 

Familie- og Forbrugermi- 

www.hillerod.dk 

Lærere 

På 10. klasseskolen er der et antal stillinger 

ledige til besættelse snarest muligt 

Stillingerne er primært knyttet til vores specialtilbud, hvor du 

skal undervise i en specialklasse, samt vores modtageklasse 

for uledsagede flygtninge. 

Vi søger lærere, der kan dække fagområderne matematik, 

engelsk og dansk som andetsprog. Herudover skal vi 

bruge en matematiklærer til et af vores normalhold. 

Vi søger desuden en lærer til at indgå i en tolærerordning 

på vores musiklinje samt i dansk på et normalhold. Denne 

stilling er et barselsvikariat. 

Når du bliver lærer på 10.klasseskolen i Hillerød, vil du blive 

en del af et dynamisk ungdomsmiljø, som udover 10. klasseskolen 

rummer Hillerød Ungdomsskole samt Hillerød kommunes 

fælles vejledningscenter. Hele herligheden benævnes 

HUC – Hillerød Ungdomscenter. 

Vi kan garantere dig et tæt samarbejdende kollegialt miljø, 

hvor vi lover dig mindst et godt grin om dagen. Til gengæld 

forventer vi, at du er en erfaren lærer med en solid faglig 

ballast. 

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, skal 

du ringe til skoleleder Bjarne Lorentsen på tlf. 30 84 21 49 

eller viceskoleleder Tine Beim på tlf. 28 34 22 21. De bliver 

nemlig altid glade for en opringning, hvor de kan uddybe 

dette stillingsopslag. 

Din skriftlige ansøgning skal sendes til bjlo@hillerod.dk 

senest onsdag den 21. november 2012. Ansættelsessamtalerne 

vil finde sted straks derefter. 

nisteriet. Folkeskolen og 

miljøet er emner, hun går 

meget op i. 

»Jeg vælger mine job 

med hjertet. At skabe den 

bedste folkeskole er i mine 

øjne den vigtigste politiske 

sag lige nu. Og hvis 

man arbejder for lærernes 

sag, så arbejder man jo 

med at skabe den bedste 

skole«, siger Jenny Bøving 

Arendt. 

I ansættelsesprocessen 

har det slået hende, hvor 

renhjertet holdningen til 

projektet er i lærerverdenen. 

»Det handler ikke 

om længden af lærernes 

sommerferie her. Der er ét 

eneste mål, og det er at 

skabe den bedste folke- 

Stillinger ved andre institutioner 

Den Danske Sommerskole søger ildsjæle 

Entusiastisk? Omsorgsfuld? 

Fagligt stærk? 

Dynamisk? Kulturforståelse? 

Så er det dig, vi søger 

Vil du være en del af en fantastisk sommerskole i 

perioden 6.-27. juli 2013? 

Den Danske Sommerskole tilbyder hvert år tre ugers undervisning i 

dansk sprog og kultur til 480 børn, der til daglig bor uden for Danmarks 

grænser. Eleverne er i alderen 9 til 17 år. 

Vi har derfor brug for dansklærere og aktivitetsledere, der har lyst til at 

indgå i et ungt team på bedste efterskolemanér. 

Søger du job som dansklærer, er du 

- læreruddannet med dansk eller dansk som andetsprog på linje eller 

- lærerstuderende og afslutter linjefag i dansk eller dansk som andetsprog 

senest juni 2013. 

Søger du job som aktivitetsleder, 

- er du vant til at stå for aktiviteter inden for fx det kreative, musiske 

og/eller sportslige område 

- har du typisk erfaring som underviser/træner fra foreningslivet eller 

din uddannelse. 

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. december 2012 

Kun ansøgninger, som er vedhæftet CV, udtalelser eller referencer 

og relevante eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer, 

kommer i betragtning. 

Send din ansøgning på nedenstående mailadresse. 

Du kan læse mere om stillingerne og Den Danske Sommerskole på 

www.danes.dk/job. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator for 

Den Danske Sommerskole, Solveig Engberg. 

Den Danske Sommerskole 

www.danes.dk/job 

Tlf.: 35 29 41 28 

Sommerskolen@danes. 

skole. Det er essensen af 

det, lærerne kæmper for«, 

siger kommunikationschefen. 

Jenny Bøving Arendt 

afløser Allan Andreasen, 

som er blevet chef for 

Politik og Presse i 

fagforbundet Djøf.

Lederstillinger 

Kan du lede vores fantastiske skole? 

Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for den spændende udvikling i 

campusbyen Glamsbjerg, hvor liv, uddannelse og højt fagligt niveau er 

omdrejningspunkterne. 

Glamsbjergskolen søger pr. 1. januar 2012 eller snarest derefter en visionær 

leder. 

Glamsbjergskolen ligger midt i byen i et centrum for ungdomsuddannelser. 

Vi har et godt arbejdsmiljø, en aktiv, opbakkende og positiv forældrekreds 

samt et skolevæsen med fokus på de personalemæssige værdier og 

kommunens ledelsesgrundlag. Sammen med skolens øvrige ledelse skal du 

stå i spidsen for en dygtig og engageret personalegruppe. 

Du skal være en skoleleder, der med afsæt i skolens målsætninger kan 

videreudvikle skolen i samarbejde med Assens Kommunes skolevæsen og 

ud fra den fælles strategi ‘I Assens Kommune lykkes alle børn’. 

Du har en pædagogisk grunduddannelse og er vant til at færdes i 

skoleverdenen. Desuden prioriterer vi, at du har erfaring med ledelse og har 

en lederuddannelse på diplomniveau eller er i gang med en. 

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles mandag den 3. 

november 2012. 

Søg stillingen og læs det fulde stillingsopslag på www.assens.dk/job. 

Se også www.glamsbjergskolen.dk. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. november 2012. 

Folkeskolen nummer 21 

udkommer 

torsdag den 22. november 

Solrød Kommune | 10. Klassen solrød 

Afdelingsleder til 10. 

Klassen Solrød 

10. Klassen solrød, der er en del af solrød Ungdomsskole, 

har 200 elever fordelt på 8 klasser og er centralt 

beliggende på en tidligere folkeskole med nyistandsatte 

og velfungerende lokaler. 

skolen er kendetegnet ved høj faglighed og har stor 

fokus på at skabe optimale forudsætninger for, at 

eleverne sættes i stand til at vælge, påbegynde og 

gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Vi søger en leder, som har en pædagogisk og gerne 

administrativ baggrund. sammen med et dynamisk team 

på 13 lærere skal lederen være drivkraften i videreudviklingen 

af 10. klassetilbuddet. 

send ansøgningen til solrød Kommune, 

solrød Center 1, 2680 solrød strand 

eller på job@solrod.dk 

senest 18. november 2012 

Se mere på solrod.dk 

Vil du udvikle 

vores skole? 

københaVns kommune 

Visionær skoleleder 

elever, forældre og personale på heibergskolen søger en visionær 

skoleleder. heibergskolen er fra 2001 og danner ramme om 591 engagerede 

elever samt 52 kvalificerede medarbejdere. Vi ser god trivsel som 

et væsentligt parameter for, at eleverne udvikler kundskaber, selvværd 

og selvtillid samt viser respekt og omsorg. Vores motto er: Glade børn 

lærer bedst. Vi søger en ny leder, der kan medvirke til at føre vores skole 

sikkert videre. 

ansøgningsfrist torsdag den 22. november 2012. 

Se hele stillingsopslaget på www.kk.dk/job – under arbejdsområde 

“ledelse”. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed som 

en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres særlige baggrund, 

personlighed og evner. 

Københavns 

Kommune 

www.kk.dk/job 

folkeskolen / 20 / 2012 / 45

jobannoncer 

fra lærerjob.dk 

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer 

du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til 

fire kategorier: 

Net-nr. 9585 

Net-nr. 9578 

Net-nr. 9603 

Net-nr. 9592 

Net-nr. 9614 

Net-nr. 9596 

Net-nr. 9597 

Net-nr. 9607 

Lederstillinger Specialstillinger 

Lærerstillinger Stillinger ved andre institutioner 

46 / folkeskolen / 20 / 2012 

Holbæk kommune 

Daglig leder til Katrinedalskolen 

§ ansøgningsfristen er den 08/11/12 

Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg kommune 

Pædagogisk leder til 10. klasse 


dansk Skoleforening for Sydslesvig, udland 

Skoleinspektør – Store Vi Danske Skole 


Gribskolen, Gribskov kommune 

Skoleleder til Gribskolen 


Snekkersten Skole, Helsingør kommune 

To pædagogiske ledere 


University College Nordjylland, aalborg kommune 

Adjunkt/lektor til UCN 



Adjunkt/lektor til UCN 


Havregaarden kostskole, Gribskov kommune 

It-ansvarlig lærer 


Net-nr. 9595 

Net-nr. 9598 

Net-nr. 9613 

Net-nr. 9599 

Net-nr. 9606 

Net-nr. 9605 

Net-nr. 9608 

Net-nr. 9602 

Net-nr. 9612 

Net-nr. 9601 


Konsulent til act2learn PÆDAGOGIK 


Ministeriet for børn og Undervisning, københavns kommune 

Udvikle kommunernes inklusionsindsatser? 


Åby Skole, aarhus kommune 

Barselsvikariat 


Glesborg Skole, Norddjurs kommune 

Naturvidenskabelig lærer 


Morten børup Skolen, Skanderborg kommune 

Lærer på Morten Børup Skolen 


learnmark/Step 10, Horsens kommune 

Lærer til 10. klasse 


Solhverv Privatskole, Hobro, Mariagerfjord kommune 

Lærer til Solhverv Privatskole 


VUC roskilde, roskilde kommune 

AVU-lærere 


Glostrup kommune 

Barselsvikariat, Hospitalsskolerne 


Søndre Skole, køge kommune 

Fast lærerstilling 

§ ansøgningsfristen er den 25/11/12

Net-nr. 9609 

Net-nr. 9610 

Net-nr. 9611 

Net-nr. 9604 

Net-nr. 9600 

Net-nr. 9580 

Net-nr. 9589 

Nærum Skole, rudersdal kommune 

Idrætslærer til Nærum Skole 


buerup Skole, kalundborg kommune 

Lærer til Buerup Skole 


Nordstjerneskolen, Gribskov kommune 

Lærer til Nordstjerneskolen, Ramløse 


Nyboder Skole, københavns kommune 

Lærer til pædagogisk it-vejledning 


ilulissat, børne- og kulturforvaltningen, Grønland 

Ilulissat søger læsevejleder 


NaturkulturVarde, Varde kommune 

Naturvejleder 


PPr, Norddjurs kommune 

PPR søger en talepædagog 


bazar 

ikke-koMMerCielle aNNoNCer 

fra dlf-MedleMMer 

klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen. 

dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive 

moms – betal med kort. se priser på folkeskolen.dk 

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på 


Sommerhus – 

Vesterø – Læsø 

Til læsø i 2013 - bestil 

sommerhuset allerede nu, 

hvor I selv kan bestemme 

periode. 

Telefon: 8691 2326 

og 4038 5642 

www.klokkeblomstvej13.dk 

Monaco/Roquebrune/ 

Menton 

storslået udsigt over 

stranden, havet og Monaco. 

lejlighed på den klassiske 

franske riviera. 

Telefon: 39403935 

www.rivieraen.dk 

Lejlighed med grøn 

udsigt i Aarhus 

C fremleje 

lejlighed på Vestervang 

i Århus fremlejes fra 1/2- 

1/12-13 p.g.a. udlandsophold. 

Telefon: 2872 9361 eller 9897 

7567 (Alice Kirkegaard) 

Sommerhus i Klitmøller 

luksussommerhus ved 

Vesterhavet beliggende 

i naturskønne omgivelser. 

Ugepris fra 1600 kr. 

Weekendtilbud: 950 kr. 

Telefon: 24446693 

www.klitm oellersommerhus.dk 

Ferielejlighed 

Costa del Sol 

1. sal i smuk lav bebyg., 

fælles have m pool, 2 

sovev.,badev.,stue/køkken, 

altan m havudsigt. 

Telefon: tlf. : 40 50 16 42 

http://losclaveles40. 

webbyen.dk/ 

Slæbebåd/Husbåd, med 

skøn Kajplads i KBH K 

Velsejlende svensk stålbåd 

fra 1922. 16,8 m x 

4,35 m. fem sovepladser, 

kabys/stue og toilet/bad. 

670.000 kr. 

Telefon: 22236960/ 

22990860 

Lejlighed til 

fremleje søges 

2. eller 3. vær. lejlighed 

søges til min datter i kbh. 

fra medio nov. el. 1. dec. 

og indtil d. 1. juli 2013. 

Telefon: 30130496 

Overvintre ved 

Middelhavet i 

Argeles sur Mer? 

sydfrankrig ved foden af 

Pyrenæerne i gammel 

charmerende landsby. 

fuldstændigt renoveret 

bolig. lejlighed 1.: 3 ... 

Telefon: 0033 6 87385098 

www.ownwersdirect.co.uk/ 

france/FR5253.hmt 

folkeskolen / 20 / 2012 / 47

ubrikannoncer 

Berlin fra kr. 746 

Cesky Raj - Action kr. 1.335,- 

Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.620 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.271 

Prag kr. 1.055,- 

Prag Prag fra kr. 1.221 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.312 

Berlin 

Berlin 

kr. 

kr. 

1.110,- 

1.110,- 

London fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398 

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,- 

Tyskland - naturcamp kr. 1.110,- 

Krakau kr. 1.110,- 

SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,- 

Warszawa kr. 1.125,- 

Warszawa kr. 1.125,- 

Budapest kr. 1.110,- 

Kontakt os: Budapest www.vm-rejser.dk kr. 1.110,- 

NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15 

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! 

www.eurotourist.dk 

Skolerejser i hele Europa 

Tlf. 9812 7022 

KulTurferie 

tid til hinanden, natur og gastronomi 

Tag væk og nyd en dejlig weekend med kultur, 

inspiration - og ikke mindst natur. Bo smukt og 

bliv forkælet med med lækker mad og hjemmelavede 

specialiteter. Tag traveskoene med og brug den 

skønne natur lige udenfor døren... 

DeT får Du: 

eftermiddagskaffe/te og hjemmebagt kage 

2-retters menu kreéret af køkkenchefen 

Overnatning i dobbeltværelse inkl. stor lækker 

morgenbuffet 

entrébillet til nærtliggende museum eller seværdig- 

sinatur.dk/ferie 

hed fx. Trapholt Kunstmuseeum, Kunstmuseeum, Museet HeArT eller eller 

louisiana m.fl. alt efter hvilket hotel man bor på. 

Hotel Skarrildhus, v. Herning 

Book på: T/ 9719 6233 

48 / folkeskolen / 20 / 2012 

fra 800 kr. 

pr. pers. 

Hotel Haraldskær, Vejle Hotel Sixtus, Middelfart 

SkirejSer 2013 

Tjekkiet – Spindleruv Mlyn – 6 dage ............ fra 2.795,- 

Inkl. busrejse, helpension, skileje, liftkort 

Norge – gautefall,– 6 dage – ......................... fra 1.845,- 

Inkl. busrejse, færge, skileje, liftkort 

Forår 2013 

europaS STorbyer – ring og hør nærmere 

akTIoN og oplevelSe – fx. Tjekkiet 6 dage fra 1.845,- 

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344 

BERLINSPECIALISTEN 

Danmarks førende i grupperejser til Berlin. 

Kombinerer studietur og undervisning. 

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL 

FLENSBURG OG HAMBURG 

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk 

www.berlinspecialisten.dk 

N ORGE - SVERIGE 

Vinterferie fra 1.635 kr. og lejrskole sommer 

fra 2.080 kr. 

Fyns skole- og grupperejser 

www.fyns-skolerejser.dk · tlf. 4040 8564/6482 2470 

Besøg Danfoss Universe på Als 

Og bo på det sjoveste vandrerhjem 

www.visit-sonderborg.dk 

SkolerejSer 

- til konkurrencedygtige priser 

Med bus, fly, skib eller tog i europa 

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk 

studiebesøg Faglige 

kompendier 

GØR STUDIEREJSEN 

EN KLASSE BEDRE 

• 7022 0535 

• hol@kilroygroups.dk 

kilroygroups.com 

En kæde 

af 6 hoteller de 

smukkeste steder 

i Danmark. 

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens Hotel Storebælt, Nyborg Hotel frederiksdal, lyngby 

under renovering - genåbner i 2013 

Tryghed & 

sikkerhed 

Book på: T/ 7649 6000 Book på: T/ 6441 1999 Book på: T/ 6373 7373 Book på: T/ 6531 4002 

Book på: T/ 4585 4333 

Erfarne 

konsulenter

superpris 

fra kr. 

685,pr. 

person 

Skolerejser Berlin 

busrejse 4 dage /3 nætter 

i flersengsværelse på hostel 

Top 3 studiebesøg: 

• Deutsche Technik Museum 

• Sachsenhausen koncentrationslejr 

• Berliner Unterwelten 

Kontakt Melanie 

på tlf: 46 91 02 49 

melp@team-benns.com 

KLAG! 

hvis du ikke 

får bladet 

Gå ind på folkeskolen.dk og klik på 

»KLAG OVER BLADLEVERING« 

Så ryger din besked omgående 

videre til distributøren. 

Eller ring til DLF’s medlemsafdeling 

på 33 69 63 00, hvis det er 

nemmere for dig. 

Danmarks 

LærerForening 

Vandkunsten 12 

1467 københavn k 

Telefon 3369 6300 

Telefax 3369 6333 

dlf@dlf.org 

www.dlf.org 

FormanD 

Lærer anders Bondo Christensen 

træffes i foreningens sekretariat 

efter aftale. 

sekreTariaTsCheF 

Lærer hans ole Frostholm 

sekreTariaTeT 

Sekretariatet har telefontid 

mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 

og fredag klokken 8.30-15.00. 

Der er åbent for personlige henvendelser 

mandag-torsdag 

kl. 8.30-16.30 og fredag 

kl. 8.30-15.30. 

serViCeLinjen, 

telefon 3369 6300 

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du 

kan henvende dig med et problem, 

kan du ringe til servicelinjen. Her 

kan du få oplyst, om du skal henvende 

dig til kredsen, dlf/a, Lærernes 

Pension mv., om kredskontorets 

åbningstid, adresser og telefonnumre. 

Servicelinjen er åben mandagtorsdag 

fra klokken 8.30 til 16.00 

og fredag fra klokken 8.30 til 

15.00. 

meDLemshenVenDeLser 

Henvendelser om pædagogiske, 

økonomiske og tjenstlige forhold 

skal ske til den lokale kreds. 

Til sekretariatet i København kan 

man henvende sig om konkrete 

sager om arbejdsskader og psykisk 

arbejdsmiljø, om medlemsadministration, 

låneafdeling, understøttelseskasse 

og udlejning 

af foreningens sommerhuse. 

konTingenTneDsæTTeLse 

eLLer -FriTageLse 

kan søges af medlemmer, der er 

ledige, har orlov eller er på barsel, 

og som modtager dagpenge. 

Reglerne er beskrevet på 

www.dlf.org 

Lån 

Henvendelse om lån kan ske på 

telefon 3369 6300, eller der kan 

ansøges direkte på vores hjemmeside 


Du kan se den aktuelle rente 

og beregne dit lån på: 


Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 

skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org 

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, 

tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal 

Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden 

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. 

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog 

arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+. 

Lærerstuderendes 

Landskreds 

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. 

Telefon 3393 9424, 

ll@llnet.dk • www.llnet.dk 

Formand 

Lærerstuderende Tobias Holst. 

Studerende kan søge rådgivning i 

Lærerstuderendes Landskreds, LL. 

WWW.LPPENSION.DK 

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K 

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk 

Formand 

Lærer Gordon Ørskov Madsen 

Træffes I sekretariatet efter aftale 

Sekretariatschef 

Lærer Frank A. Jørgensen 

Hovedkontor 

Kompagnistræde 32 

Postboks 2225 


Tlf: 7010 0018 

Fax: 3314 3955 

Email: via hjemmesiden 

www.dlfa.dk 

Kontaktoplysninger 

Regionscentrene har åbent for personligt 

fremmøde i a-kassens kontakttid. 

Vil du have en personlig samtale, aftaler 

du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. 

Du kan også sende en mail via hjemmesiden 

Regionscentre 

Odense 

Klaregade 7, 1. 

5000 Odense C 

Tlf: 7010 0018 

Esbjerg 

Skolegade 81, 3. 

6700 Esbjerg 

Tlf: 7010 0018 

Århus – Risskov 

Ravnsøvej 6 

8240 Risskov 

Tlf: 7010 0018 

Aalborg 

C. W. Obels plads 1 B, 1. 

9000 Aalborg 

Tlf: 7010 0018 

København 

Hestemøllestræde 5 


Tlf: 7010 0018 

Åbningstider 

Man - tors: 10.00–15.30 

Fre: 10.00–14.30 

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 

folkeskolen / 20 / 2012 / 49

uskolet 

Ved Morten Riemann 

for korte NYHeDer 

Hver enkelt af de 17 navngivne personer 

fra Ministeriet for Børn og Undervisning, 

som forleden blev offentliggjort på 

en liste over »vedvarende dårlig kvalitet« 

i administrationen, har nu modtaget 

en undskyldning fra Danmarks Lærerforening. 

Listen med de 17 personer, 

som ud over ministeren også talte mi- 

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

viser, at det kan påvirke karaktergennemsnittet 

i en klasse, hvis mere 

end 30 procent af eleverne kommer fra 

resursesvage hjem. Men i en kommentar 

hertil udtaler flere elever nu tilsvarende 

bekymring for de socialt udfordrede lærere: 

»Vi er nødt til at have fokus på de 

lærere, der kommer fra resursesvage 

hjem«, hedder det i udtalelsen. 

nistersekretæren, departementschefen 

og adskillige embedsmænd, har 

nemlig vist sig at være 

fejlagtig. »Datagrundlaget 

for screeningen af 

de berørte ministeriefolk 

har vist sig ikke at være 

godt nok«, siger Lærer- 

»Hvis for mange af lærerne kommer 

fra for eksempel skilsmissefamilier eller 

hjem med kun ét barn, kan det meget 

nemt komme til at påvirke karaktergennemsnittet«. 

For at undgå at man havner på en for 

høj koncentration af lærere med resursesvag 

baggrund, anbefaler eleverne, at 

man på landets skoler satser på mere 

blandede lærerværelser. 

DLF trækker liste over 17 dårlige politikere og embedsmænd tilbage 

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 

tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 

i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden. 

Så kan de lærer det / 25 

50 / folkeskolen / 20 / 2012 

ElEvEr: 

Resursesvage lærere trækker 

karaktergennemsnittet ned 

foreningens formand i en pressemeddelelse. 

»Det er helt uacceptabelt, 

og jeg beklager dybt, at 

ministeren og de pågældende 

embedsmænd 

er blevet hængt ud på 

denne her måde«. 

alt for korte 

NYHEDER 

Lærere, der ikke taler 

om inklusion, føler 

sig udenfor. 

Tysklærer var faktisk 

mere behagelig 

kollega, inden hun 

begyndte på det der 

yoga. 

Håb: Kan iPad Mini 

medvirke til at gøre 

skolernes it-problemer 

mindre? 

Ja, og så har alle 

kolleger vist hørt 

samfundsfagslærers 

vits, hvor han lægger 

trykket anderledes 

på ordet kanon. 

Ny James Bond-film 

urealistisk ifølge 

dreng i 4.

aB 

E 

c d 

f g i h 

j Lene 

k 

Læsestrategen: 

Elementær ordlæsning og Udbygget ordlæsning 

Træning af ordlæsefærdigheder 

Lene Møller 

l 

Møller 

o p q r 

N 

1 

Elementær 

ordlæsning ordlæsning 

L æ sest 

aB 

m 

E 

c d 

f g i h 

j Lene 

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 træner ordlæsefærdigheder til læsning og 

stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til syv bogstaver. 

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 har fokus på 

• lydstrategier med alternative bogstavlyde 

• stavelsesdeling af ord med tre stavelser 

• konsonantklynger med to konsonanter før, efter og midt i ordet 

• analogisk strategimed syv ikke-lydrette rimfamilier 

• morfologisk strategi med navneordenes endelser e, en, et, er, ene 

• genkendelse af 20 hyppige funktionsord 

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere 

og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små 

læsegrupper. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne 

gradvis kan arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne. 

Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne 

indarbejdes grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt 

– gerne en-to sider hver dag - for at opnå målet: atbeherske læsning af lydnære og 

ikke-lydrette ord på højst syv bogstaver. 

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 1? 

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydrette og lydnære 

ord på seks bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne 

kan afklares ved at tage prøverne Ordlæseprøve 1 og 2 i serien Skriftsproglig 

udvikling udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag. 

– Elever, der i Ordlæseprøve 1 placerer sig i kategorien Automatisering og i 

Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Erkendelse. 

Serien Læsestrategen omfatter nu 

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms) 

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms) 

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms) 

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse) 

Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse) 

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller. 

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form, 

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen. 

Illustrationer: Peter Heydenreich 

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk 

Tryk: AKA-PRINT a/s 

ISBN: 978-87-7135-000-5 

kk 

sT 

u x 

v 

l 

y z 

ø æ å 

Møller 

2 

Elementær Elementær 

ordlæsning 

L æ sestr 

tegne 

aB 

E 

c d 

f g i h 

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 træner ordlæsefærdigheder til læsning af lyd- 

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 har fokus på 

j l 

k 

nære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver. 

• lydstrategier med alternative bogstavlyde 

– stumt h, g, og d 

– g med j-lyd som i bølge og blød v-lyd som i bog 

– i med e-lyd som i fisk og æ-lyd som i briller 

– o med å-lyd som i ost og åben å-lyd som i sommer 

– ø med åben ø-lyd som i børn og åben å-lyd som i øje 

– y med ø-lyd som i kys og med åben ø-lyd som i bryst 

– u med å-lyd som i nul 

• inddeling og sammensætning af ord med tre og fire stavelser 

• sammensatte ord og ordgrænser 

• tokonsonanter før, efter og midt i ordet 

• analogisk strategi med seks ikke-lydrette rimfamilier 

• morfologisk strategi med udsagnsordenes endelser i navneform, nutid og datid 

• genkendelse af 24 hyppige funktionsord 

• morfologisk strategi med fireforstavelser og fireendelser 

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere 

og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læsegrupper. 

Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan 

arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne. Flere og forskellige 

opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdes 

grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt – gerne en-to sider hver 

dag – for at opnå målet: at beherske læsning af lydnære og ikke-lydrette ord på højst ni 

bogstaver og fire stavelser. 

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 2? 

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydnære og ikke-lydrette 

ord på syv bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne 

kan afklares ved at tage prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet 

af Hogrefe Psykologisk Forlag. 

– Hæftet kan bruges af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Stabilisering. 

Serien Læsestrategen omfatter nu 

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) 

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) 

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) 

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) 

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller. 

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form, 

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen. 

Illustrationer: Peter Heydenreich 

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk 

Tryk: AKA-PRINT a/s 

ISBN: 978-87-7135-000-5 

sT 

u x 

v 

y z 

Lene Møller 

rø 

æ å 

m 

o p q r 

N 

1 

Udbygget Udbygget Udbygget Udbygget 

ordlæsning ordlæsning ordlæsning 

L æ sestrategen 

kirsebær 

aB 

sT 

E 

c d 

f g i h 

y z 

u x 

v 

j l 

k 

ø æ å 

Lene Møller 

Sætningslæseprøve 1-2 

En del af Skriftsproglig udvikling 

2 

Udbygget 

ordlæsning 

L æ sestrategen 

Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens ordlæsefærdigheder til læsning og stavning 

af lydrette og lydnære enkeltord. 

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale lydstrategier og ord på op til tre bogstaver. 

Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og ord på op til 

seks bogstaver. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så 

de grundlæggende ordlæsefærdigheder indarbejdes grundigt og stabiliseres. 

m 

o p q r 

N 

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af 

lydnære og ikke-lydrette ord på op til fi re stavelser og ni bogstaver. 

Hæfterne har blandt andet fokus på lydstrategier med alternative bogstavlyde, 

stavelsesdeling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi 

samt genkendelse af hyppige funktionsord. 

sT 

y z 

u x 

v 

ø æ å 

Alle fi re hæfter henvender sig til begyndertrinnet. Elevernes forudsætninger 

for at arbejde med træningshæfterne kan afklares ved at tage 

prøverne i serien Skriftsproglig udvikling. 

Alle opgaverne er rigt illustreret og i farver. 

Holger Juul og Lene Møller 

Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling 

hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse. 

Sætningslæseprøve 1-2 dækker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver 

et et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven allerede allerede kan eller eller er er på på vej til at kunne læse. læse. 

Sværhedsgraden går systematisk fra korte sætninger med korte ord til længere og 

mere sammensatte sætninger med gradvist sværere ord. Dermed kan prøveresultaterne 

konkret beskrive hvert enkelt niveau i sætningslæsningens udvikling. 

Prøverne scores nemt i Skoleportalen. Læs mere på www.hogrefe.dk 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Al henvendelse til: 

Postboks 2139 


Dansk · 7.-10. klasse 

Skriftlig fremstilling 

iSkriv.dk gør dine elever fortrolige med at skrive 

tekster – og det foregår online. 

iSkriv.dk består af en lang række genreforløb. I forløbene 

undersøger, planlægger og skriver eleverne 

tekster i forskellige genrer. Sitet indeholder desuden 

en række prøveopgaveforløb, som lærer eleverne 

at afkode de krav, de møder til afgangsprøverne i 

skriftlig fremstilling. 

Eleverne skriver, arbejder og samarbejder i sitet. 

It bliver brugt til at stilladsere og strukturere 

elevernes skriveproces. 

iSkriv.dk organiserer løbende elevernes notater, 

og interaktive assistenter hjælper dem med at 

strukturere og planlægge deres egne tekster. 

Når eleverne selv skriver, er det med tydelige 

skrivemål og evalueringsredskaber 

lige ved hånden. 

Er udkommet 

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 

(17082 · BureauLIST) FS17-2012

Læs som PDF - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?