Læs som PDF - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

portrætteret Jeg er så træt af at pakke alting ind. en lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld. lise egholm og støtte. Den drive, man får, når det lykkes, ser jeg også hos mine ansatte. De er ildsjæle, som kommer lige så hujende ind på lærerværelset efter gode testresultater, som andre lærerrollen lå i kortene Lise Egholm har altid vidst, at hun ville være lærer. Hun har et naturligt performer-gen, som især kommer til udtryk, når hun underviser. Hun er en dygtig fortæller, og som lærer fastholdt hun ofte eleverne med lange historier, hun selv digtede. 18 / folkeskolen / 20 / 2012 gør efter en fodboldkamp«, fortæller hun. Diversitet gør en forskel For Lise Egholm betyder det meget, at Rådmandsgades Skole er en blandet skole, og derfor bruger hun også meget tid på at opsøge de etnisk danske forældre på Nørrebro. Ét år besøgte hun 14 børnehaver for at overbevise forældrene om, at Rådmandsgades Skole ville være det bedste skolevalg til deres purke. Det har været nogle af årsagerne til, at skolen kan bryste sig af en stigning i andelen af etnisk danske elever – fra 20 til 29 procent på syv år. Men selvom procenten er steget, udgør de tosprogede stadig en stor andel af skolens elever. Og det kræver en ekstra indsats. Derfor har skolen indført torsdagstræf, hvor forældrene året rundt kan spise morgenmad i skolegården og tale med Lise Egholm, lærere og skolebestyrelsen. Og hver anden tirsdag er der Åben Skole, hvor forældrene kan høre om børneopdragelse, tale med en socialrådgiver eller spørge sundhedsplejersken til råds, mens børnene bliver passet, og skolen tilbereder gratis aftensmad. For Lise Egholm er det vigtigt, at forældrene inddrages, for uden dem får eleverne ikke de bedste forudsætninger for at lære. Og det er dét, det hele handler om. »Jeg er ekstremt stolt af Rådmandsgades Skole, som den ser ud i dag. Vores elever er dygtige, forældrene bakker op, og mine ansatte er et stjernehold. Det har været alle kampene og timerne værd – for vi er uden sammenligning byens bedste skole«, siger siger hun tilfreds. jje@dlf.org 12. november udkommer bogen »Fordi du SKAL!« om Lise Egholms virke som leder. Læs anmeldelsen af Jens Raahauge under Publiceret side 43. »Det er svært ikke at blive begejstret over Lise, fordi hun selv er så begejstret på skolens vegne. Hun kan både nuværende og tidligere elevers navne, og det går jo rent ind hos forældrene. Og hun er meget lydhør over for skolebestyrelsen. Jeg er fan«. skolebestyrelsesformand rene norqvist, pædagog »Lise har sin egen identitet som leder, som man, ifølge hende, enten kan lide eller lade være. Der er indimellem diskussioner blandt personalet om hendes måde at gøre tingene på, men Lise er blevet bedre til at lytte og tage imod kritik i de seneste år. Man er i øvrigt aldrig i tvivl om hendes humør – og temperamentet kan godt føre til små sammenstød på skolen, men dem tager vi så, når de kommer«. Tillidsrepræsentant og læsevejleder Katrine Krantz bjergved
old kritik school / new school Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret. Kateket enhver by, udsted eller bygd havde en lærer, der skulle undervise de få børn, der var i skolealderen. læreren fungerede også som lægprædikant med titlen »kateket« eller blot »læser«. Undervisningen varede et par timer ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger. Trods kritik af de primitive forhold fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere faktisk kunne læse og skrive til husbehov. som i Danmark var det vigtigste formål med skolen dog en kristen opdragelse. Med tiden opstod en hel samfundsgruppe af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd mellem dansk og grønlandsk kultur. De danske myndigheder Old schOOl/new schOOl Vi graver i historiske gemmer og sætter kuriositeterne i perspektiv med nutiden. ønskede både at uddanne og opdrage grønlænderne og at fastholde den særegne grønlandske kultur – især fangererhvervet. De studerende på seminariet i nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når de kom ud i lærerembeder i de små bygder – så behøvede lønningerne heller ikke være så høje. kateketens opgave var også at fungere som praktisk hjælp, oversætter og guide for den tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder – eller sammenstød. Pastor Janssen beskrev sit første møde i 1844 med en: »grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørkebrun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskindsdragt (…) han var fra udstedet Atame og var det steds skolelærer«. siden bad Janssen læreren om at læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning fra det nye testamente. Mødet med de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial belæring og forbavselse. Anne Katrine Gjerløff, ph.d., projektkoordinator, Sekretariatet for »Skole i 200 År«, Aarhus Universitet. Atuarfik! Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være indrettet på traditionel vis – det vil sige uden borde og stole, men med en briks, hvor de fleste aktiviteter – også undervisningen – kunne foregå. en dansk lærer beretter således fra et besøg omkring 1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både globus, landkort og billeder. Ny nordatlantisk skole I september 2011 blev en ny skole indviet i nuuk-bydelen Qinngorput. skolens nyskabende arkitektur rummer 6.250 kvadratmeter og er tosporet fra 1.-7. klasse. skolen har også en minihal, der skal bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder. {Old} Kateketen talte grønlandsk Hans egede kom som missionær til Grønland i 1721, og med tiden kom der danske præster derop. Hvis de skulle vinde grønlænderne for kristendommen, måtte budskabet forkyndes på grønlandsk, og mange af dem lærte sig sproget. Til at hjælpe sig fik de kateketer, og i midten af 1800-tallet blev der oprettet et kateketseminarium i Grønland. en kateket havde både kirkelige og skolemæssige opgaver. ordet er af græsk oprindelse og betegnede en lærer, senere specielt en lærer, der underviste de personer, som skulle døbes, i den kristne børnelærdom. ordbog over det danske sprog skriver: »m. h. t. forhold i Grønland og andre missionsmarker: indfødt person, der er missionærens medhjælper«. som kateketer kunne også tjene dygtige fangere, som kunne læse og skrive. først i 1925 blev der indført undervisning i dansk i folkeskolen. (New) Grønlandsk som fagsprog selvstyret blev indført i 2009. Grønlandsk er hovedsproget, og det kaldes kalaallisut. Der er tre hoveddialekter: polargrønlandsk, østgrønlandsk og vestgrønlandsk; det sidstnævnte har været udgangspunkt for dannelsen af et grønlandsk skriftsprog. fra 1950 kom flere og flere danske lærere til Grønland, og i perioder var to ud af tre lærere danskere og dansktalende. Årene mellem 1960 og 1980 var kritiske for det grønlandske sprog, men hjemmestyrets indførelse i 1979 førte til en fremmarch for grønlandsk i skolerne – selv om de fleste lærebøger var på dansk. Mange grønlændere er i dag tosprogede, bruger grønlandsk som hjemmesprog og dansk på arbejde, men der er grønlændere, som kun taler dansk, og grønlændere, der kun taler grønlandsk. De bedst stillede er dem, der kan begge sprog, og som er veluddannede. Der gøres en stor indsats for at udvikle det grønlandske fagsprog, så der kan udgives grønlandsk materiale til uddannelsessøgende på alle trin. Professor Higgins folkeskolen / 20 / 2012 / 19
Page 1 and 2: 20 8 timers skoledag Hvad gavner de
Page 3 and 4: »Folkeskolen - fagblad for undervi
Page 5 and 6: 27 32 Heldagsskolen lever i taastru
Page 7 and 8: Folkeskolens artikel fra nummer 18
Page 9 and 10: Nyheder om folkeskoleN på lærerin
Page 11 and 12: Ny model skal vise, at læreruddann
Page 13 and 14: , at de lære! ete gen stil sbasere
Page 15 and 16: n år en lærer ikke passer sit arb
Page 17: 50 % er stigningen i andelen af etn
Page 21 and 22: På Egå Ungdomshøjskole har forst
Page 23 and 24: Skriv kort og send dit indlæg som
Page 25 and 26: Ole Toft, pensioneret viceinspektø
Page 27 and 28: apporteret Børnene på Selsmosesko
Page 29 and 30: selsmoseskolens resultater Matemat
Page 31 and 32: »Flere timer og mere spændende un
Page 33 and 34: TeksT HEllE lAuritsEn foTo HAnnE lo
Page 35 and 36: Specialpædagogik har sejret sig ih
Page 37 and 38: Selv når en vred elev banker hånd
Page 39 and 40: erhvervsuddannelseselever i periode
Page 41 and 42: lærer til lærer Fagligt netV ærK
Page 43 and 44: misundelse utugt dovenskab hovmod f
Page 45 and 46: Lederstillinger Kan du lede vores f
Page 47 and 48: Net-nr. 9609 Net-nr. 9610 Net-nr. 9
Page 49 and 50: superpris fra kr. 685,pr. person Sk
Page 51 and 52: aB E c d f g i h j Lene k Læsestra

Læs som PDF - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?