Læs som PDF - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

apporteret Nyuddannet lærer klædt på til inklusion Marian Jørgensen tilhører første generation af lærere med linjefaget specialpædagogik og kommer med en viden, andre er år om at opnå. TeksT HENRIK STANEK foTo LARS HoRN Når 2.a møder, ligger der et grønt kort hos de elever, der har svært ved at vente på tur. Hvis de afbryder undervisningen, vender klasselærer Marian Jørgensen kortet, som er rødt på den anden side. »Jeg har talt med eleverne om, at de er gode til meget, men at de skal blive bedre til at lade være med at afbryde. Når jeg vender kortet, ved de, at de skal øve sig lidt mere. Men tit forbliver kortene grønne, og det bemærker jeg, så eleverne bliver mere bevidste om sig selv«. Marian Jørgensen arbejder med inklusion for øje, både når hun underviser i 2.a på Gug Skole ved Aalborg og i skolens kompetencecenter. Hun blev færdiguddannet i 2011 med linjefag i specialpædagogik, hvor det var et krav, at de studerende skulle i praktik på specialskoler. »Her så jeg, hvordan man kan indrette klasseværelset. Det hjælper mig til at tænke 34 / folkeskolen / 20 / 2012 alternativt, for man skal ikke tro, at alle med ADHD skal sidde på samme måde. De skal have den plads, der passer til lige netop dem«, siger Marian Jørgensen, der er 47 år og har en fortid som handelsskolelærer. Eleverne i 2.a sidder enten i grupper eller alene. »Struktur og forudsigelighed giver eleverne en god dag, og de ved godt, at i grupperne må man spørge hinanden, mens de andre ikke må. Det gør dem rummelige over for forskellighed. Jeg har for eksempel en dreng, der har sit eget kontor, og i klassen taler vi om, hvorfor han har det«. Er det mig, der fejler? Marian Jørgensen tænker nøje over sine relationer til eleverne. Det har hun med fra specialpædagogik. »Hvis nogle af mine elever har svært ved at tilpasse sig, tænker jeg over, om det skyldes min måde at sige tingene på. Kan jeg gøre det anderledes? Inklusion handler om holdninger: Tænker du i mangler hos eleven, eller har du øje for hans resurser? Der er altid elever med særlige behov i en klasse, og det er vigtigt, at de bliver en del af det, der foregår«. Også i kompetencecentret har Marian Jørgensen fokus på, hvordan eleverne med behov for særlig tilrettelagt undervisning kan få et fagligt løft i deres klasser enten gennem støtte eller ved holddeling. Det giver hende en vejledende rolle. »Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, siger Marian Jørgensen. »Der findes ikke én opskrift på inklusion. Man skal finde den rigtige metode til den enkelte elev, og det handler tit om rammerne. Jeg taler blandt andet med mine kolleger om klasseledelse og kan foreslå bestemte teknikker«. Marian Jørgensen har ikke reklameret med sit linjefag over for kollegerne på Gug Skole. »De kommer, fordi jeg arbejder i kompetencecentret, men det er på grund af linjefaget, at jeg kender mulighederne. Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, siger hun. Redskaber på rede hånd Marian Jørgensen har en helt anden forståelse end andre nyuddannede lærere, fremhæver afdelingsleder Pernille Grunwald Falk. »Hun har redskaber på rede hånd, som de andre lærere i kompetencecentret har suget til sig gennem mange år. Hun er klædt på til at sidemandsoplære sine kolleger, og hun skaber struktur for sine elever. Det gør andre lærere også, men det sker i kraft af deres erfaringer. Marian ved det fra første færd«, siger Pernille Grunwald Falk. freelance@dlf.org
Specialpædagogik har sejret sig ihjel Nyuddannede med linjefaget specialpædagogik har lettere ved at få job end studiekammeraterne, men trods efterspørgslen efter deres kompetencer bliver faget afskaffet. Det bekymrer Danmarks to professorer på området. TeksT HENRIK STANEK Indtil sidste år måtte skolerne spejde forgæves efter nyuddannede lærere med ekspertise i specialpædagogik, og det kommer de snart til igen, for historien gentager sig. For 30 år siden blev specialpædagogik pillet ud af læreruddannelsen som et selvstændigt fag, og nu sker det samme for linjefaget specialpædagogik. I stedet skal alle lære om inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om lærernes grundfaglighed. Det er en god ide, at alle lærere kender til specialpædagogik, mener Danmarks to professorer på området, Niels Egelund og Susan Tetler fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Alligevel er de bekymrede. »For 30 år siden var specialpædagogik et meget populært speciale blandt de studerende. Også dengang afskaffede man det, med den begrundelse at alle skulle stifte bekendtskab med specialpædagogik. Derfor blev det lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle kompetencerne ude på skolerne«, siger Susan Tetler. Når specialpædagogik igen har stor søgning, skyldes det, at indholdet stiller skarpt på menneskelige problemstillinger, mener hun. Men det får tilsyneladende ikke lov til at være populært som fordybelsesfag. »Hver gang det sker, griber politikerne ind, så endnu en gang har faget sejret sig ihjel«, siger Susan Tetler. »Ja, det er en mærkelig verden, vi lever i«, siger Niels Egelund. »Det er rigtigt set, at alle lærere skal have specialpædagogisk viden, men nogle skal have mere viden end andre«. Skolerne mangler lærerne Linjefaget fylder 0,6 årsværk, men fremover skal det indgå i et fag, der fylder en fjerdedel af uddannelsen, men også skal omfatte pædagogik, didaktik, livsanskuelse og dansk som andetsprog. »Specialpædagogik bliver smurt ud i et tyndere lag. Professionshøjskolerne får ganske vist mulighed for at udbyde ekstra moduler, men de er i forvejen pressede på undervisningstid til de studerende, og efteruddannelse afhænger af kommunernes økonomi. Der er bestemt grund til at være bekymret«, siger Niels Egelund. Susan Tetler kalder det grotesk, at politikerne fjerner faget, blot ét år efter at det første kuld blev uddannet. »Vi kommer igen til at stå med et tomrum, for skolerne mangler lærere med specialpædagogiske kompetencer. Hvis inklusionstan- Alle skal lære specialpædagogik Fremover skal alle lærerstuderende undervises i specialpædagogik og inklusion, så folkeskolen kan inkludere flere elever med særlige behov. Det skal indgå i det, der i aftalen om den nye læreruddannelse kaldes lærernes grundfaglighed, som vægter en fjerdedel af uddannelsen. Derudover kan professionshøjskolerne tilbyde moduler, hvor de studerende kan gå i dybden med specialpædagogik, og det skal også være muligt for uddannede lærere at efteruddanne sig i specialpædagogik. Det første optag på den nye læreruddannelse ventes at ske per 1. august 2013. ken skal have gang på jorden i mere end et år eller to, kræver det resursepersoner på skolerne til at støtte kollegerne og rådgive forældrene«. Forrest i køen til job Der findes ingen opgørelser over, om de studerende med specialpædagogik får job, men det tyder på, at de har lettere ved det end nyuddannede med andre linjefag. »Jeg har været i kontakt med alle læreruddannelser, og de siger, at disse studerende i højere grad kommer i arbejde«, siger Susan Tetler. Det er der to årsager til, mener Laura Emtoft, der underviser i linjefaget på Læreruddannelsen i Vordingborg. »Kommunerne nedlægger specialtilbud, og skolelederne vil hellere have lærere med specialpædagogik, fordi de kan arbejde med inklusion. Andre bliver ansat på nedsat tid i en periode til at undervise elever, som skolerne ikke kan rumme i den almene undervisning. Senere bliver de ansat på fuld tid«, siger Laura Emtoft. Pia Gormsen fra Læreruddannelsen i Haderslev og Inge Marie Nielsen fra Læreruddannelsen i Aalborg kender også studerende, der har fået job på baggrund af linjefaget. »Det er forfærdeligt, at specialpædagogik bliver afskaffet som linjefag. Det er de studerende, der først får job, for skoleledere og lærere ved ikke, hvordan de skal efterleve kravet om inklusion. Specialpædagogik bør indgå i alle undervisningsfag på læreruddannelsen, men der er også brug for et selvstændigt linjefag, for ellers risikerer nuancerne at blive udvandet«, siger Inge Marie Nielsen. freelance@dlf.org folkeskolen / 20 / 2012 / 35
Page 1 and 2: 20 8 timers skoledag Hvad gavner de
Page 3 and 4: »Folkeskolen - fagblad for undervi
Page 5 and 6: 27 32 Heldagsskolen lever i taastru
Page 7 and 8: Folkeskolens artikel fra nummer 18
Page 9 and 10: Nyheder om folkeskoleN på lærerin
Page 11 and 12: Ny model skal vise, at læreruddann
Page 13 and 14: , at de lære! ete gen stil sbasere
Page 15 and 16: n år en lærer ikke passer sit arb
Page 17 and 18: 50 % er stigningen i andelen af etn
Page 19 and 20: old kritik school / new school Kult
Page 21 and 22: På Egå Ungdomshøjskole har forst
Page 23 and 24: Skriv kort og send dit indlæg som
Page 25 and 26: Ole Toft, pensioneret viceinspektø
Page 27 and 28: apporteret Børnene på Selsmosesko
Page 29 and 30: selsmoseskolens resultater Matemat
Page 31 and 32: »Flere timer og mere spændende un
Page 33: TeksT HEllE lAuritsEn foTo HAnnE lo
Page 37 and 38: Selv når en vred elev banker hånd
Page 39 and 40: erhvervsuddannelseselever i periode
Page 41 and 42: lærer til lærer Fagligt netV ærK
Page 43 and 44: misundelse utugt dovenskab hovmod f
Page 45 and 46: Lederstillinger Kan du lede vores f
Page 47 and 48: Net-nr. 9609 Net-nr. 9610 Net-nr. 9
Page 49 and 50: superpris fra kr. 685,pr. person Sk
Page 51 and 52: aB E c d f g i h j Lene k Læsestra

Læs som PDF - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?