Udkast fælles besigtigelsesbog v00 22 - Vejdirektoratet

Banedanmark og Vejdirektoratet 

Besigtigelsesbog 

Den nye bane København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 

Forslag til tekniske bestemmelser 

Anlæg af Den nye bane 

København-Ringsted over Køge 

Stationering 19.260–27.720 

Sektion Syd, Etape 1 

Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 

mellem Greve Syd og Solrød Syd 

Stationering 123.530–132.500 

1 

.



2



Besigtigelsesbog 

Den nye bane 

København-Ringsted 

Sektion Syd Etape 1 

og 

1052 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 

Greve Syd til Solrød Syd 

Banens stationering 19.260–27.720 

Motorvejens stationering 123.530–132.500 

Dokumentnr. EKS_12_SAE_GRK_REP_0001 

Version 02.00 

Udgivelsesdato 10. januar 2012 

Udarbejdet XCAHC (COWI) / ASP (LE34) 

Kontrolleret JBE (COWI) / SL (LE34) 

Godkendt XCVO 

3 

.



4



Indholdsfortegnelse 

1 Baggrund 7 

1.1 Den nye bane København–Ringsted 8 

1.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 9 

1.3 VVM-redegørelser 9 

1.4 Lovgrundlag 11 

1.5 Fælles besigtigelse 12 

1.6 Trafikale forbedringer og muligheder 12 

1.7 Nødvendige myndighedstilladelser 13 

1.8 Naboinformation og orienteringsmøder 17 

1.9 Sektionsopdelt besigtigelse 19 

1.10 Igangsætning af anlægsarbejderne 19 

2 Tegningsoversigt 21 

3 Projektbeskrivelse af Den nye bane København- 

Ringsted 23 

3.1 Generel beskrivelse 23 

3.2 Stationering 23 

3.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og 

længdeprofil 23 

3.4 Banens tværprofil og fritrumsprofil 24 

3.5 Skærende veje og stier 25 

3.6 Afvanding 30 

3.7 Terrænreguleringer og beplantning 31 

3.8 Sneværnsbælter 31 

3.9 Beskyttede naturområder 32 

3.10 Støj– og vibrationsforhold 33 

3.11 Kulturhistoriske forhold 35 

3.12 Særlige forhold vedr. Greve Kommune 35 

4 Projektbeskrivelse af udbygningen af Køge Bugt 

Motorvejen 37 

4.1 Generel beskrivelse 37 

4.2 Stationering 37 

5 

.



4.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og 

længdeprofil 38 

4.4 Vejens tværprofil og fritrumsprofil 38 

4.5 Skærende veje og stier 38 

4.6 Afvanding 42 

4.7 Terrænreguleringer 43 

4.8 Beskyttede naturområder 43 

4.9 Støjforhold 45 

5 Ejendomsretlige forhold vedr. jernbanen og 

motorvejen 49 

5.1 Arealerhvervelser 49 

5.2 Afskårne arealer 49 

5.3 Servitutter 50 

5.4 Ledningsarbejder 52 

5.5 Arbejdsarealer og arbejdsveje 52 

5.6 Ekspropriationer 53 

5.7 Kulturhistoriske forhold 54 

5.8 Forventet anlægstakt 54 

5.9 Trafikafvikling i anlægsperioden 55 

6 Særlige bestemmelser 57 

6.1 Stationeringslinjer 57 

6.2 Principper for stationering 57 

6.3 Greve Kommune 58 

6.4 Solrød Kommune 80 

7 Oversigt over lodsejere 107 

8 Oversigt over brugere 113 

9 Bilag 1. Banens normaltværprofil 115 

10 Bilag 2. Motorvejens normaltværprofil 117 

6



1 Baggrund 

Et velfungerende transportnet med høj fremkommelighed er afgørende for, at det 

danske samfund kan fungere optimalt. 

Et velfungerende transportnet bidrager til, at konkurrencen på markederne kan 

fungere, fordi der er mulighed for, at mange virksomheder kan udbyde deres varer 

overalt i Danmark og udlandet. 

Et velfungerende transportnet gør det også muligt for personer at arbejde langt fra, 

hvor de bor, hvilket skaber et fleksibelt arbejdsmarked. Desuden bidrager transportnettet 

til at skabe erhvervsmæssig dynamik, fordi virksomheder kan lokalisere 

sig langt fra de markeder, de sælger på. Det bevirker, at der sker en koncentration 

af virksomheder med specialisering af kompetencer, der kan bidrage til højere 

produktivitet. 

Endeligt medfører en velfungerende infrastruktur, at der ikke skal bruges så meget 

tid på transport. De tidsbesparelser, det indebærer, har en værdi i sig selv. 

Den økonomiske vækst, den øgede internationale samhandel, den demografiske 

udvikling, udviklingen på boligmarkedet og nye transportmuligheder har imidlertid 

medført øgede trafikmængder, hvilket har forringet fremkommeligheden på 

transportnettet. 

For at imødekomme ovenstående udfordring og de overordnede målsætninger om 

en grønnere transport og mindre CO2-udledning indgik VK-regeringen sammen 

med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale 

Venstre og Liberal Alliance den 29. januar 2009 trafikaftalen ”En grøn transportpolitik”. 

To af trafikaftalens hovedprincipper for en grøn transportpolitik er, at 

den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. 

Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. 

vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst, dvs. dér, hvor der 

i dag er de største trængselsproblemer, men også dér, hvor den fremtidige 

trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en 

udbygning af infrastrukturen. 

Aftalen om en grøn transportpolitik udmøntede sig senere i 2009 i transportaftalerne 

”En jernbane i vækst” og ” Bedre veje m.v.”. 

7 

.



To af de konkrete projekter, som de ovenstående transportaftaler indeholder, er 

etableringen af Den nye bane København–Ringsted og udbygningen af Køge Bugt 

Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. 

Figur 1. Fælles oversigtskort over Den nye bane København-Ringsteds tracé og udbygningen 

af Køge Bugt Motorvejen. 

1.1 Den nye bane København–Ringsted 

Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted udgør en central del af 

det danske jernbanenet og benyttes både i forbindelse med afviklingen af pendler- 

og fjerntrafik samt størstedelen af al godstransport. Banekapaciteten på strækningen 

er næsten fuldt udnyttet, hvilket betyder, at der kun er få muligheder for at øge 

fremkommeligheden på den eksisterende jernbane. 

8



Med en ny dobbeltsporet jernbanestrækning fra København til Ringsted over Køge 

sker der en udvidelse af banekapaciteten på strækningen. Denne kapacitetsudvidelse 

muliggør attraktive togforbindelser og forbedrede tilbud til både passager og 

godstransportkunder. 

Den nye jernbane understøtter derigennem det overordnede princip fra den trafikpolitiske 

aftale ”En grøn transportpolitik” om, at den kollektive transport skal løfte 

det meste af fremtidens vækst i trafikken. 

1.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 

Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd er en af landets mest befærdede 

motorvejsstrækninger med både international trafik, landsdelstrafik, regional 

pendling og lokaltrafik. 

Trafikken har i de senere år været præget af nedsat fremkommelighed i myldretiderne, 

hvilket har ført til trafikafvikling med hastigheder ned til 30 km/t i spidsbelastningstimerne. 

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen betyder en forbedret fremkommelighed, 

som kommer hele det danske samfund til gavn. 

Køge Bugt Motorvejen er anlagt i 3 etaper. Den første strækning mellem Jersie og 

Ølby blev indviet i 1969. Strækningen mellem Jersie og Søndre Ringvej i Vallensbæk 

blev indviet i 1972, og slutteligt blev strækningen mellem Søndre Ringvej i 

Vallensbæk og Motorring 3 indviet i 1980. De to førstnævnte strækninger blev fra 

starten anlagt med 6 spor og den sidstnævnte med 4. En udbygning af strækningen 

mellem Vallensbæk og Motorring 3 til 6 spor blev afsluttet i 2003. Endvidere blev 

en udbygning af strækningen mellem Motorring 4 og Greve Syd fra 6 til 8/10 spor 

afsluttet i 2008. 

1.3 VVM-redegørelser 

De miljømæssige påvirkninger fra Den nye bane København-Ringsted og udbygningen 

af Køge Bugt Motorvejen er afrapporterede i to særskilte VVMredegørelser 

(Vurdering af Virkninger på Miljøet). 

1.3.1 VVM-redegørelse for Den nye bane København-Ringsted 

På baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 har Trafikstyrelsen gennemført 

en VVM-undersøgelse og en indledende projektering af to mulige løsninger for en 

forbedring af banekapaciteten mellem København og Ringsted. 

VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegørelse. 

Redegørelsen består af følgende hæfter: 

Hæfte 1 – Samlet miljøredegørelse 

Hæfte 2 – Miljøredegørelse for 5. sporsløsningen 

9 

.



Hæfte 3, 4 og 5 – Miljøredegørelse for geografiske delområder af Nybygningsløsningen 

Hæfte 6 – Støj og vibrationer for begge løsninger 

VVM-redegørelsens hæfte 2, vedrørende 5. sporsløsningen, er ikke længere aktuelt, 

eftersom det i maj 2010 blev vedtaget at arbejde videre med Nybygningsløsningen. 

VVM-redegørelsen findes på følgende internetadresse: 

www.bane.dk Banearbejde Sjælland København-Ringsted Miljøredegørelse 

På grundlag af VVM-redegørelsen var Den nye bane København-Ringsted til offentlig 

høring i 2008. Der blev afholdt 12 borgermøder, hvor der i alt indkom ca. 

260 skriftlige høringssvar, som er refereret og behandlet af Trafikstyrelsen i et høringsnotat 

fra april 2009. 

Høringsnotatet findes på følgende internetadresse: 

www.trafikstyrelsen.dk Publikationer. I søgefunktionen vælges Baneprojekter 

som emne, årstallet indstilles til 2009 og under type vælges Høringsnotat. Det aktuelle 

høringsnotat står øverst og hedder ” København-Ringsted projektet”. 

1.3.2 VVM-redegørelse for Køge Bugt Motorvejen 

På baggrund af den trafikpolitiske aftale fra 26. oktober 2006 gennemførte Vejdirektoratet 

i perioden fra maj 2007 til september 2009 en VVM-undersøgelse for 

udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. 

VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegørelse. 

Redegørelsen består af følgende rapporter: 

Rapport 355 – Sammenfattende rapport 

Rapport 356 – Miljøvurdering 

Rapport 357 – Arealanvendelsesanalyse 

Rapport 358 – Støj 

Rapporterne findes på Vejdirektoratets hjemmeside: 

www.vejdirektoratet.dk Veje og trafik Vejprojekter Større vejprojekter 

Her bygger vi Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd. 

VVM-redegørelsen har i efteråret 2009 været fremlagt til offentlig høring, og i 

forbindelse hermed blev der afholdt et borgermøde. Vejdirektoratet modtog i alt 16 

høringssvar. 

Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets høringsnotat ”VVMundersøgelse 

om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge 

– Notat om offentlig høring, april 2010”. 

10



Høringsnotatet findes på følgende internetadresse: 

www.vejdirektoratet.dk Veje og trafik Vejprojekter Større vejprojekter 

Her bygger vi Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd. Tryk på læs 

mere om den indledende offentlighedsfase. 

1.4 Lovgrundlag 

1.4.1 Den nye bane København-Ringsted 

Den forberedende projektering af Den nye bane København-Ringsted er blevet 

gennemført i henhold til flere projekteringslove, hvoraf den første er fra den 20. 

maj 1997, og den seneste, Lov nr. 244 om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted, 

er fra den 21. marts 2007. 

I henhold til projekteringslovene er der siden 2001 gennemført forlods overtagelse 

af et antal boliger og erhvervsejendomme, der ligger i projekteringszonerne. 

Den nye bane København-Ringsted anlægges i henhold til Lov nr. 527 om anlæg 

af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. Anlægsloven blev vedtaget 

den 26. maj 2010. 

Anlægsloven bemyndiger Transportministeren til at anlægge en dobbeltsporet 

jernbane fra København til Ringsted over Køge samt dertil hørende anlæg. 

Anlægsloven bemyndiger ligeledes Transportministeren til at ekspropriere de arealer, 

der er nødvendige for anlægsprojektets gennemførelse, samt til at pålægge 

ejendomme beliggende langs anlægget servitut om eldrift. 

I henhold til § 2 i anlægsloven varetages beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven 

samt bevaringshensyn efter museumsloven alene af Transportministeren. 

Transportministeren har herved mulighed for at foretage en vurdering af henholdsvis 

de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og de bevaringsmæssige 

hensyn efter museumsloven i forhold til den konkrete udformning af 

jernbaneanlægget. 

Herudover kan Transportministeren, ifølge anlægslovens § 3, bestemme, at krav, 

påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj under anlægsperioden 

ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor efterlevelse af støjkravet vil indebære 

en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget. 

Ovenstående bemyndigelser er videregivet til Banedanmark ved delegation ved 

bekendtgørelse nr. 1265 af 5.11.2010 om Banedanmarks opgaver og beføjelser. 

1.4.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen gennemføres i henhold til Lov nr. 1533 

om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Anlægsloven 

blev vedtaget den 21. december 2010. 

11 

.



Anlægsloven bemyndiger Transportministeren til at udbygge Køge Bugt Motorvejen 

fra seks til otte spor mellem afslutningen af den eksisterende ottesporede 

strækning ved tilslutningsanlæg 29, Greve Syd, og sammenfletningen mellem 

Sydmotorvejen og Vestmotorvejen ved Køge. 

På den gældende finanslov er der dog kun bevilliget penge til at udbygge Køge 

Bugt Motorvejen fra Greve Syd til Solrød Syd og et nyt tilslutningsanlæg ved 

Egedesvej. 

Anlægsloven bemyndiger ligeledes Transportministeren til at pålægge byggelinjer 

med en indbyrdes afstand mellem byggelinjen på henholdsvis motorvejens højre 

og venstre side på maksimalt 120 m. 

1.5 Fælles besigtigelse 

På en del af strækningen er linjeføringen for Den nye bane København-Ringsted 

og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen stort set parallelle og tilnærmelsesvis 

tilgrænsende. 

Af bemærkningerne til anlægsloven for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen 

fremgår det, at: 

”I det omfang anlægsperioden for jernbanen mellem København og Ringsted og 

motorvejsudbygningen kommer til at ske samtidig eller tidsmæssigt tæt på hinanden, 

tilstræbes det at koordinere ekspropriationsprocessen for så vidt angår mellemliggende 

arealer mellem banen og motorvejen.” 

Dette er baggrunden for, at dette besigtigelsesmateriale er fælles for de to projekter 

og udarbejdet i fællesskab af de to anlægsmyndigheder. 

1.6 Trafikale forbedringer og muligheder 


Formålet med Den nye bane fra København til Ringsted er at udvide kapaciteten 

for jernbanetrafikken på strækningen mellem København og Ringsted, som i dag 

udgør en flaskehals på jernbanenettet. Samlet forventes det, at banen vil betjene 8- 

9 persontog og 2 godstog pr. time i hver retning. 

Hastigheden på den nye bane vil blive op til 250 km/t for persontog, men jernbanen 

anlægges således, at maksimalhastigheden nogle steder bliver mindre. 

Den forøgede kapacitet og hastighed muliggør flere afgange, kortere rejsetider og 

færre forsinkelser. Dette vil bidrage til at øge den overordnede fremkommelighed 

på transportnettet og gøre toget til et mere attraktivt transportalternativ end tidligere. 

12



I alt forventes det, at den forbedrede fremkommelighed på strækningen, i forhold 

til 0-alternativet, vil medføre en stigning på ca. 13 pct. på rejserne over Storebælt 

og en stigning i den sjællandske regionaltrafik på ca. 4 pct. 

0-alternativet beskriver trafikbetjeningen uden andre investeringer i transportnettet 

end dem, der allerede er besluttet. 

Den nye jernbane er desuden en forudsætning for at realisere Timemodellen. 

Timemodellen er en politisk vedtaget plan, der indeholder en overordnet målsætning 

om en rejsetid på 1 time på strækningerne København-Odense, Odense- 

Aarhus, Aarhus-Aalborg og på sigt Odense-Esbjerg samt Odense-Herning. 

Endelig er Den nye bane København-Ringsted af international betydning, idet den 

- sammen med en fast Femern Bælt forbindelse - forbedrer fremkommeligheden 

på det transeuropæiske jernbanenet mellem Skandinavien og Central- og Østeuropa. 


Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen skal forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden 

for den stigende trafik på motorvejen. Den forbedrede fremkommelighed 

kommer især pendlere og erhvervsdrivende til gavn. 

Udover den almindelige forventede trafiktilvækst, forventes udbygningen af motorvejen 

at medføre en forøget trafikbelastning i 2018 på 5-8 pct. i forhold til 0alternativet. 

Den forventede stigning skyldes, at den forbedrede fremkommelighed på motorvejen 

vil få bilisterne til i stigende omfang at vælge motorvejen frem for alternative 

ruter, og flere ture vil foregå i bil frem for kollektiv trafik. Fravalget af alternative 

ruter vil medføre reduceret trafik på alternative, parallelle ruter. 

1.7 Nødvendige myndighedstilladelser 

De to projekters gennemførelse forudsætter, at de to anlægsmyndigheder indhenter 

et antal tilladelser og dispensationer fra andre offentlige myndigheder. De væsentligste 

af disse tilladelser og dispensationer er anført herunder. Herudover skal der i 

mindre grad søges tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning. 

Banedanmark har bemyndigelse til at varetage beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven 

samt bevaringshensyn efter museumsloven og skal derfor ikke søge 

tilladelse eller dispensation fra museumsloven eller naturbeskyttelsesloven, jf. 

kapitel 1.4.1. 

I den udstrækning de endelige projekter afviger væsentligt fra de oplysninger, der 

bliver fremlagt ved myndighedsbehandlingerne, vil de konkrete tilladelser og dispensationer 

blive søgt løbende. 

En række fysiske forhold, såsom skærende veje, stier, vandløb m.m., berøres af 

begge projekter. Der har derfor foregået en løbende dialog og koordinering mellem 

13 

.



de to anlægsmyndigheder og de berørte plan-, vej- og naturmyndigheder i de berørte 

kommuner. 


Naturbeskyttelsesloven 

§§ 3 og 16-19: Greve og Solrød Kommuner skal anmodes om udtalelse vedrørende 

naturbeskyttelseslovens § 3, og skal orienteres om overtrædelse af beskyttelseslinjer 

jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. Udtalelse vedrørende § 3 forventes at 

foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

Museumsloven 

§ 29a: Solrød Kommune skal anmodes om en udtalelse vedrørende museumslovens 

§ 29a. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

Miljøbeskyttelsesloven 

§ 19: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 

§ 19 til udsætning af ren og lettere forurenet jord. Tilladelse forventes foreligge 

inden ekspropriationsforretningen. 

§§ 27 og 28: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 

§§ 27 og 28 til udledning af evt. oppumpet grundvand og overfladevand. 

Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

Jordforureningsloven 

§ 8: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter jordforureningslovens 

§ 8 ved oprensning af forurende grunde. Tilladelse forventes at foreligge inden 

ekspropriationsforretningen. 

§ 50: De påtænkte jordflytninger skal anmeldes til Greve og Solrød Kommuner jf. 

reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. 

Planloven 

§ 35: Greve og Solrød Kommuner skal søges om diverse tilladelser efter planlovens 

§ 35. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

Vandløbsloven 

§ 16: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter vandløbslovens § 

16 til omlægning af vandløb. 

14



§ 64: Der er i henhold til vandløbslovens § 62, stk. 2 igangsat forhandlinger med 

hhv. Greve og Solrød Kommuner med henblik på afholdelse af vandsynsforretninger 

og udarbejdelse af vandsynsprotokoller. 

Lov om offentlige veje 

§ 23: Solrød og Greve Kommune er anmodet om principgodkendelse af projektet, 

jf. vejlovens § 23 stk. 1. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

§ 70: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en principgodkendelse af projektet, 


Vejdirektoratet er anmodet om en tilladelse af projektet, jf. vejlovens § 70 stk. 2. 

Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

§ 71: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en principgodkendelse af projektet, 


§ 103: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en princip godkendelse af projektet, 

jf. vejlovens § 103. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

Skovloven 

§ 6: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens § 6. Tilladelse forventes 

at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

§ 11: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens §11. Tilladelse forventes 

at foreligge inden ekspropriationsforretningen 

Statsekspropriationsloven 

§ 13: NaturErhvervstyrelsen (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) 

har den 5. januar 2012, jf. statsekspropriationslovens § 13, stk. 2. udtalt, at 

gennemførelse af jordfordeling/magelæg i udvalgte områder langs med Den nye 

bane København-Ringsted vil mindske de jordbrugsmæssige gener, som baneanlægget 

giver anledning til. 


Naturbeskyttelsesloven 

§ 20: Naturstyrelsen Østsjælland har i brev af den 11. januar 2010 givet en principgodkendelse 

af projektet efter naturbeskyttelseslovens § 20. Den egentlige godkendelse 

forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

15 

.



§§ 3 og 17: Greve Kommune er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 

§§ 3 og 17. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

§§ 3 og 17: Solrød Kommune er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 

§§ 3 og 17. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

§ 33, jf. § 50: Fredningsnævnet for Østsjælland er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 

§ 33, jf. § 50. Dispensationen forventes at foreligge inden 

besigtigelsesforretningen. 

Museumsloven 

§ 29a: Solrød Kommune er søgt vedr. dispensation fra museumslovens § 29a. Dispensationen 


Miljøbeskyttelsesloven 

§§ 19, 27 og 28: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 

§§ 19, 27 og 28. Tilladelse efter § 28 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

Tilladelse efter §§ 19 og 27 forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

§§ 19, 27 og 28: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 

§§ 19, 27 og 28. Tilladelse efter § 28 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 

Tilladelse efter §§ 19 og 27 forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

Jordforureningsloven 

§ 8: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter jordforureningslovens § 8. Tilladelse 

efter udtalelse fra Regionen forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

§ 8: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter jordforureningslovens § 8. Tilladelse 

efter udtalelse fra Regionen forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

Planloven 

§ 35: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter planlovens § 35. Tilladelse 

forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

§ 35: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter planlovens § 35. Tilladelse 

forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 

16



Vandløbsloven 

§ 64, stk. 2: Der er i henhold til vandløbslovens § 64, stk. 2 igangsat forhandlinger 

med hhv. Greve og Solrød Kommuner med henblik på afholdelse af vandsynsforretninger 

og udarbejdelse af vandsynsprotokoller. Udkast til vandsynsprotokoller 

forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Underskrevet udgave forventes 


Lov om offentlige veje 

§ 16: Greve Kommune er bedt om udtalelse om projektet, jf. vejlovens § 16. Udtalelse 


§ 16: Solrød Kommune er bedt om udtalelse om projektet, jf. vejlovens § 16. Udtalelse 


Skovloven 

§ 6: Naturstyrelsen er søgt vedr. tilladelse efter skovlovens § 6. Tilladelse forventes 


Statsekspropriationsloven 

§ 11: Vejdirektoratet har anmodet Transportministeren om foretagelse af ekspropriation. 

Transportministeriet har d. 5. juli 2011 bemyndiget kommissarius til at 

forelægge sagen for ekspropriationskommissionen. 

§ 13, stk. 2: NaturErhvervstyrelsen (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri) har den 18. november 2011,jf. statsekspropriationslovens § 13, stk. 2. udtalt, 

at udbygningen af Køge Bugt Motorvejen ikke medfører behov for at udarejde 

en særskilt jordfordelingsplan. 

1.8 Naboinformation og orienteringsmøder 

Banedanmark og Vejdirektoratet har igennem en række tiltag orienteret offentligheden 

og naboer om de to anlægsprojekter. 

De to anlægsmyndigheder har besluttet, at en række informationsaktiviteter sker i 

fællesskab. 

Der er således udarbejdet en fælles pjece om de to projekter. Pjecen findes på: 

www.bane.dk Publikationer Vi arbejder for bedre trafikforbindelser 

www.vejdirektoratet.dk Vejprojekter Større vejprojekter Her bygger vi 

Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd Ny bane København – 

Ringsted den fælles folder 

17 

.



Pjecen er blevet distribueret til de berørte lodsejere og naboer til de to anlægsprojekter. 


Efter vedtagelse af anlægsloven i maj 2010 udsendte Banedanmark et informationsbrev 

til alle grundejere indenfor et bælte på 200 m på hver side af linjeføringen. 

Informationsbrevet havde generel karakter om lovens ikrafttræden, og der blev 

henvist til efterfølgende lodsejerinformation om særskilte forhold. 

Herefter er der udsendt lodsejerbreve til de grundejere, som berøres af henholdsvis 

opmålingsarbejde, jordbundsprøver, pejle- og pumpeboringer, arkæologiske forundersøgelser 

samt midlertidige og permanente ekspropriationer. 

I januar og februar 2011 blev der afholdt 6 åbent hus arrangementer. Vejdirektoratet 

deltog i de to arrangementer, som blev afholdt i Solrød og Køge. 

I januar 2011 blev der udgivet en pjece om projektets aktuelle status samt en pjece 

om ekspropriationsforhold mv. ”Jernbanen og arealforhold”. I maj og september 

2011 blev der udgivet opdaterede udgaver af statuspjecen. Pjecerne er blevet distribueret 

dels til de kontaktede lodsejere dels til biblioteker og kommunernes borgerinformationskontorer. 

I løbet af første halvår 2011 har Banedanmark afholdt møder med de lodsejere, 

som berøres af projektet. 

I efteråret 2011 udgav Banedanmark en generel pjece om baneprojektet, og i slutningen 

af 2011 udgav Banedanmark en pjece om arkæologiske forundersøgelser i 

forbindelse med baneprojektet. Begge pjecer er blevet distribueret til de berørte 

grundejere og naboer til linjeføringen. 


Udover de indledende borgermøder i forbindelse med VVM-proceduren har der 

løbende været afholdt både offentlige borgermøder og individuelle lodsejermøder 

samt møder med de øvrige offentlige myndigheder for orientering og afklaring af 

problemstillinger på så tidligt et stadium som muligt. På borgermødet i august 

2011 blev der informeret om projektets omfang, herunder det forventede arealbehov 

som følge af projektet. 

Der er derudover ultimo 2011 afholdt opfølgende borgermøde vedr. støjforhold for 

særligt berørte lodsejere. 

Inden besigtigelsesforretningen vil der blive afholdt et informationsmøde for lodsejerne 

om projektet og ekspropriationsprocessen. 

18



1.9 Sektionsopdelt besigtigelse 

Anlægsprojekternes geografiske udstrækning har nødvendiggjort en opdeling af 

besigtigelsen. 


Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har godkendt, at Banedanmark 

- grundet anlægsprojektets omfang - opdeler besigtigelsen af den samlede 

strækning i et antal sektioner. 

For den nye banes vedkommende omfatter dette besigtigelsesmateriale alene Sektion 

Syd Etape 1. 


Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra Greve Syd til Solrød Syd er i sin helhed 

beskrevet i denne besigtigelsesbog. 

Anlægsloven omfatter desuden et tilslutningsanlæg ved Egedesvej samt en udbygning 

af Køge Bugt Motorvejen ned til Køgeudfletningen. Disse anlæg er ikke med 

i denne besigtigelsesbog. 

1.10 Igangsætning af anlægsarbejderne 

Den fysiske nærhed mellem de to linjeføringer og den tidsmæssige nærhed mellem 

de to anlægsprojekters gennemførelse medfører, at der foregår en intensiv koordinering 

mellem de to anlægsmyndigheder. 

Som det fremgår i det efterfølgende, vil en del af de to anlægsperioder være sammenfaldende, 

og det er derfor nødvendigt, at der foregår en fortløbende dialog om 

tidspunkterne for arealanvendelsen af de respektive arbejdsarealer og koordinering 

af den fysiske afgrænsning deraf. 

Som eksempel på anlægsmyndighedernes samarbejde kan det nævnes, at der er 

indgået aftale om, at Vejdirektoratet gennemfører et antal broarbejder og vejændringer, 

som er indeholdt i baneprojektet, men som har tæt tilknytning til motorvejsudbygningen. 


På Sektion Syd Etape 1 forventes det, at vejomlægninger og konstruktionsarbejder 

påbegyndes i 2013, heraf vil udvalgte arbejder blive udført i samarbejde med Vejdirektoratet. 

Jordarbejderne forventes påbegyndt 2014, mens selve etableringen af 

jernbanesporene og kørestrømmen forventes påbegyndt i 2017. Hele banen vil være 

klar til ibrugtagning i december 2018. 

19 

.




Anlægsperioden for motorvejsudbygningen forventes påbegyndt i 2012 og vil vare 

3-4 år. 

20



2 Tegningsoversigt 

1 Besigtigelse - Oversigtsplan 

Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_017600_008 Rev 01.00 

Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-1019 Rev 01.00 

2 Besigtigelsesplan – Ejendomsforhold 



3 Besigtigelsesplan - Ejendomsforhold 



4 Besigtigelsesplan – Ejendomsforhold 

Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_022400_312 Rev 01.00 








7 Bilag 1. Banens normaltværsnit på Sektion Syd Etape 1. 

Banedanmark tegningsnummer TARTR_3_S_S1 Rev - A 

8 Bilag 2. Motorvejens normaltværsnit 

Vejdirektoratet tegningsnummer - Rev - A 

21 

.



22



3 Projektbeskrivelse af Den nye bane 

København-Ringsted 

3.1 Generel beskrivelse 

Det overordnede formål med Den nye bane København-Ringsted er at udvide kapaciteten 

for jernbanetrafikken på strækningen mellem København og Ringsted. 

Banen tilsluttes det eksisterende jernbanenet vest for Ny Ellebjerg Station på 

strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev og øst for Ringsted på strækningen 

Roskilde-Ringsted. 

Den nye bane København-Ringsted bliver dobbeltsporet og elektriciferet. Trafikken 

med persontog vil blive afviklet ved hastigheder på op til 250 km/t, hvorved 

den nye bane bliver den første højhastighedsbane i Danmark. 

På strækningen anlægges en ny station ved Køge Nord. 

Den nye bane København-Ringsted bliver en del af det transeuropæiske jernbanenet 

og vil overholde alle relevante EU-normer. 

3.2 Stationering 

Banens stationeringslinje har udgangspunkt (st. 00.100) i ca. km 2,85 på strækningen 

Københavns Godsbanegård-Vigerslev. Stationeringen stiger i retning mod 

Ringsted. 

Stationeringslinjen ligger i banens højre spor. 

Stationeringslinjen og stationeringer er vist på både oversigts- og besigtigelsesplanerne. 

Denne besigtigelsesbog omfatter Sektion Syd Etape 1, som starter ved Mosede 

Landevej, st. 19.260, og slutter ved Cordozavej/Roskildevej, st. 27.720. 

3.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, 

kurveforløb og længdeprofil 

Banen dimensioneres på Sektion Syd Etape 1 til kørsel med persontog ved hastigheder 

op til 250 km/t, hvilket medfører, at følgende minimumsradier skal overholdes 

for at opretholde en vis komfort i togene ved den ønskede fart. 

23 

.



Mindste horisontalradius er 3000 m 

Mindste vertikalradius er 22.000 m 

For at optimere togenes acceleration og passagerkomfort er det desuden tilstræbt at 

holde hældninger på banen under 12,5 promille. 

Der er ingen sporskifter, transversaler eller vigespor på Sektion Syd Etape 1. 

3.4 Banens tværprofil og fritrumsprofil 

Banens normaltværprofil på Sektion Syd Etape 1 er vist på nedenstående figur. 

Figur 2, Banens normaltværprofil på Sektion Syd Etape 1, ej målfast. Se også Bilag 1. 

Som det fremgår af normaltværsnittet etableres skråninger som udgangspunkt med 

anlæg 1,5, hvilket betyder at en 1 m høj skråning er 1,5 m bred. 

På grund af store niveauforskelle og/eller begrænsede pladsforhold er det nødvendigt 

på 7 delstrækninger at etablere støttevægge eller særlige skråningskonstruktioner, 

som medfører, at banens tværprofil på disse lokaliteter vil afvige fra normaltværprofilet. 

Banens fritrumsprofil angiver, hvor langt faste genstande skal ligge fra sporet. 

Som udgangspunkt anvendes der to typer fritrumsprofiler på Den nye bane København-Ringsted: 

EBA-profilet, som er gældende i tunneler og under broer, og 

EA-profilet, som er gældende på strækninger uden for tunneler og broer. EAprofilet 

fremgår af nedenstående figur. 

24



Figur 3, EA-fritrumsprofilet 

Profilerne er gyldige til og med 200 km/t, men forventes også at blive godkendt til 

250 km/t. 

3.5 Skærende veje og stier 

Den nye bane København-Ringsted krydser i alt 13 veje og stier på Sektion Syd 

Etape 1. 

Udover lukningerne af veje og stier, som er beskrevet i skemaerne herunder, vil 

der forekomme restriktioner i form af indsnævringer, hastighedsnedsættelser mv. 

Som en del af anlægslogistikken vil der blive gjort tiltag til at sikre den fortsatte 

trafikafvikling for både kørende og gående trafik. 

Ved bygning af broer og tunneler skal der i umiddelbar nærhed af bygværket eksproprieres 

arealer til midlertidig arbejdsplads. 

Tværprofilet på de skærende veje og stier, der ombygges, udformes principielt 

som den nuværende tværprofilsgeometri. 

Grundet den fysiske nærhed til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er ombygningen 

af et antal af de skærende veje og stier blevet drøftet med Vejdirektoratet. 

De fleste bygværker forventes udbudt i totalentreprise, hvor et af tildelingskriterierne 

vil være æstetik. 

I de efterfølgende afsnit findes en gennemgang af samtlige vej- og stiomlægninger, 

som foranlediges af denne delstrækning af Den nye bane København-Ringsted. 

3.5.1 Overføring af veje og stier 

I alt skal 3 veje og 1 sti føres over banen. 

25 

.



Overføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden 

Mosede 

Landevej 

st. 19.350 

Karlslunde 

Centervej 

st. 20.690 

Engstrupstien 

st. 23.160 

For at optimere trafikafviklingen i det 

fremtidige rampekryds udvider Vejdirektoratet 

tværprofilet for Mosede Landevej. 

Udvidelsen foretages mod syd i forhold 

til nuværende vejprofil, og den nye bro 

over banen udføres med en vejbredde på 

26,0 m mellem broautoværn. 

Der foretages ingen ændringer i Karlslunde 

Centervejs nuværende længde– 

eller tværprofil. 

Engstrupstien føres over banen i forlængelse 

af den nye stibro over motorvejen. 

Broen udføres med en bredde på 5,0 m, 

og dimensioneres for landbrugskøretøjer 

og slamsuger. 

Stien etableres med 3,0 m grusbelægning 

og 1,0 m rabatter i den ene side. I den 

anden side etableres 1,0 m skillerabat, 

2,0 m ridesti og 1,0 m yderrabat. 

Vejadgangen til restarealet mod syd mellem 

bane og motorvej sikres ved at etablere 

en ny skovvej med 3,0 m grusbelægning 

og 2,0 m brede yderrabatter. 

Skovvejen afsluttes med vendesløjfe. På 

strækningen mellem vendesløjfe og eksisterende 

sti langs Tåstrupvej anlægges en 

gangsti med 3,0 m grusbelægning og 1,0 

m brede yderrabatter. Gangstien føres 

med Cementvej under banen som fortov i 

en bredde på 1,5 m. 

Fra Engstrupstien etableres der adgang 

for gående til arealet beliggende mellem 

banen og motorvejen nord for 

Engstrupstien. Der vil ligeledes blive 

adgang for gående via sti langs Karlstrup 

Møllebæk. 

Øvrige eksisterende skovveje og ridestier, 

som baneprojektet berører, retableres 

med deres nuværende tværsnit. 

Mosede Landevej 

forventes lukket i ca. 3 

måneder. 

Broarbejdet udføres i 2 

etaper. Trafikken opretholdes 

med 1 spor til 

begge retninger styret af 

lysregulering. 

Engstrupstien vil være 

lukket i ca. 10 måneder. 

26



Solrød Byvej 

st. 25.860 

Solrød Byvej forlægges nord for eksisterende 

tracé og hæves. 

Den eksisterende bro over motorvejen 

udskiftes med en ny 2 fags bro, og der 

etableres en ny bro over jernbanen. 

Over motorvejen og vest for motorvejen 

retableres vejen med 8,0 m asfaltbelagt 

kørebane og 1,5 m skillerabat, 2,5 m 

cykelsti samt 2,0 m yderrabat på begge 

sider af vejen. 

Øst for motorvejen retableres vejen med 

et tværprofil bestående af 8,0 m asfaltbelagt 

kørebane og 2,0 m brede yderrabatter. 

Forlagt Havbogårdsvej tilsluttes omlagt 

Solrød Byvej. 

Havbogårdsvej forlægges vest for banen 

og etableres med 4,0 m grusbelagt kørebane 

og 1,0 m brede yderrabatter i begge 

sider. 

3.5.2 Underføring af veje og stier 

I alt skal 4 veje og 5 stier føres under banen. 

Trafikken kan opretholdes 

på Solrød Byvej 

under hele byggeperioden, 

idet der udføres en 

permanent forlægning af 

Solrød Byvej nord for 

eksisterende tracé. 

For stier, der føres under banen og tilsluttes eksisterende stier under motorvejen, er 

frihøjden og bredden tilpasset dimensionerne på eksisterende stitunneler under 

motorvejen. 

Underføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelses-perioden 

Fuglestien 

st. 19.980 

Stien sænkes, føres i tunnel under banen 

og tilsluttes stiunderføringen under motorvejen. 

Stien retableres med 3,0 m asfaltbelægning, 

0,5 m yderrabat i stiens sydlige side 

og 1,5 m i stiens nordlige side. 

Tunnelen udføres med en frihøjde på 

2,53 m og en bredde mellem tunnelvæggene 

på 5,0 m. 

Stien lukkes under anlægsperioden, 

som forventes 

vare 4 måneder. 

Lette trafikanter henvises 

til Metalstien, idet 

Fuglestien og Metalstien 

ikke vil være lukket 

samtidig i anlægsperioden. 

27 

.



Metalstien 

st. 20.410 

Omlægning af 

Karlslunde 

stisystem. 

st. 20.950 – 

21.530 

Karlslunde 

Mosevej 

st. 22.080 

Stien sænkes, føres i tunnel under banen 

og tilsluttes stiunderføringen under motorvejen. 

Stien retableres med 3,0 m asfaltbelægning 

og 1,0 m brede yderrabatter. 

Tunnelen udføres med en frihøjde på 

2,53 m og en bredde mellem tunnelvæggene 

på 6,0 m. 

Stien forlægges vest for banen. 

Ved Kildegangen føres stien under banen 

og tilsluttes eksisterende sti under motorvejen. 

Tunnel under banen udføres 

med en frihøjde på 2,53 m og en bredde 

mellem tunnelvægge på 6,0 m. 

Ved Notgangen føres stien ligeledes under 

banen, og føres herefter langs den 

østlige side af banen og tilsluttes eksisterende 

sti under motorvejen. Tunnel under 

banen udføres med en frihøjde på 2,53 m 

og en bredde mellem tunnelvægge på 5,0 

m. 

Stierne retableres med 3,0 m asfaltbelægning, 

0,5 m yderrabat i stiens østlige 

side og 1,5 m yderrabat i stiens vestlige 

side. 

Karlslunde Mosevej sænkes og føres 

under banen med en frihøjde på 4,33 m 

Vejen retableres med 7,0 m asfaltbelagt 

kørebane og 1 m yderrabat i den nordlige 

side. I den sydlige side 2,0 m skillerabat, 

3,0 m asfaltbelagt sti samt 1,0 m yderrabat. 

Asfaltbelagt sti anlægges mellem Søhøj 

og forlagt sti til Karlslunde Rasteplads. 

Kommunevejen Søhøj sænkes og tilsluttes 

ombygget Karlslunde Mosevej. Vejen 

retableres med eksisterende tværsnit. 

Lokal grussti til Karlslunde Rasteplads 

forlægges og tilsluttes eksisterende sti til 

rasteplads. Stien retableres med 3,0 m 

grusbelægning og 1,0 m yderrabatter. 

Stien lukkes under anlægsperioden, 

som forventes 

vare 4 måneder. 

Lette trafikanter henvises 

til Fuglestien, idet 

Fuglestien og Metalstien 

ikke vil være lukket 

samtidig i anlægsperioden. 

Af hensyn til brugerne af 

stisystemet vil udførelse 

af underføringerne af 

stierne ved Kildegangen 

og Notgangen blive foretaget 

forskudt. 

Underføringerne lukkes i 

ca. 4 måneder. 

Vejdirektoratet udfører 

vejsænkningen. Vejen 

vil være lukket i ca. 6 

måneder. 

Ny banebro udføres på 

et senere tidspunkt. Trafikken 

opretholdes mens 

banebroen udføres. 

28



Sti til Søndergård 

Sti langs 

Karlstrup 

Møllebæk 

st. 22.100 – 

22.700 

Cementvej 

st. 24.300 

Stien til Søndergård forlægges mod vest. 

På strækningen mellem Karlslunde Mosevej 

og vendeplads retableres stien med 

2,0 og 1,0 m yderrabatter. På den resterende 

strækning retableres stien med 3,0 

og 1,0 m yderrabatter. 

Intern stiforbindelse fra Karlslunde rasteplads 

til skoven afbrydes af banen. 

Der etableres en sti fra rastepladsen til 

skoven under kommende dalbro over 

Karlstrup Møllebæk. 

Stien langs Karlstrup Møllebæk forbliver 

uændret, idet banen føres over stien. Frihøjde 

over sti bliver min. 2,75 m. 

Cementvej forlægges mod nord, sænkes 

og føres under banen med en frihøjde på 

4,63 m. 

Forlagt Cementvej tilsluttes Tåstrupvej i 

en rundkørsel. 

Vejen retableres med asfaltbelagt kørebane/midterrabat 

på 3,5 m, og på hver 

side af denne etableres der to asfaltbelagte 

kørebaner á 3,5 m, 2 kantbaner á 0,5 m 

og 2 yderrabatter á 1,6 m. 

Under broen udføres vejen med midterrabat 

på 3,5 m, og på hver side af denne 

etableres der to asfaltbelagte kørebaner á 

3,5 m og 2 kantbaner á 0,5 m. I vejens 

nordlige side etableres 1,3 m skillerabat 

og 1,5 m fortov, og i vejens sydlige side 

etableres 2,5 m yderrabat. 

Der kan forekomme mindre justeringer 

af rundkørslens dimensioner ved en 

nærmere detaljering af projektet. 

Motelvej sænkes ved tilslutning til Cementvej. 

Vejen retableres med 8,5 m 

kørebane. 

Silovej forlægges mod nord og tilsluttes 

ny rundkørsel. Vejen retableres med eksisterende 

tværsnit. 

Stierne lukkes under 

anlægsarbejdet. 

Trafikken på Cementvej 

opretholdes i begge retninger 

i reduceret bredde 

under anlægsarbejdets 

udførelse. 

Under arbejdet sikres 

forbindelsen til Motelvej 

via. nuværende Cementvej. 

Mens tilslutning til forlagt 

Cementvej udføres, 

sikres brugere af Motelvej 

midlertidig adgang 

via Tåstrupvej 

29 

.



Tåstrupvej 

st. 24.450 

Åsvej 

st. 27.440 

Tåstrupvej sænkes og føres under banen 

med en frihøjde på 4,33 m. 

Vejen retableres med et indsnævret profil 

bestående af 2 kørebaner á 4,0 m samt 2 

cykelstier á 1,7 m adskilt af en 1,0 m 

rabat mod kørebane. 

Åsvej sænkes og føres under banen med 

en frihøjde på 4,63 m. 

Vejen retableres med 7,0 m asfaltbelagt 

kørebane og 2,0 m yderrabat i vejens 

sydlige side. I vejens nordlige side etableres 

en midterrabat med varierende 

bredde samt 3,0 m sti og en yderrabat på 

1,5 m. 

Under broen udføres vejen med et nyt 

tværprofil bestående af 7,0 m asfaltbelagt 

kørebane, 1,6 m yderrabat i vejens sydlige 

side. I vejens nordlige side etableres 

3,0 m midterrabat, 3,0 m sti samt 0,5 m 

yderrabat. 

3.6 Afvanding 

Arbejdet udføres i 2 etaper, 

hvorved trafikken 

kan opretholdes i 2 spor 

på Tåstrupvej. 

For opretholdelse af 

trafikken under anlægsarbejdet 

etableres interimsvej. 

Et antal offentlige og private vandløb reguleres i fornødent omfang og føres under 

baneanlægget. Vandsynsforretninger vil blive afholdt i overensstemmelse med 

vandløbslovens bestemmelser. 

Overfladevandet fra selve banelegemet og baneskråningerne ledes via grøfter og 

dræn til nærliggende regnvandsbassiner. I regnvandsbassinerne bundfældes urenhederne 

og afstrømningen reguleres inden udledning til vandløb/regnvandsledning. 

På flere af strækningerne overvejes det at lede vandet til udvidede banegrøfter i 

stedet for almindelige regnvandsbassiner. 

Der kan som følge af den fortsatte detaljering af projektet forekomme mindre justeringer 

af de udvidede grøfters og regnvandsbassiners placering og udformning. 

Baneafvandingen består derudover af nødvendige rensebrønde, tætte ledninger ved 

skærende veje og stier samt enkelte pumpestationer. 

Ledninger og vejadgang til og fra regnvandsbassinerne vil blive sikret ved pålæg 

af servitutter. 

Den nye bane København-Ringsted gennemløber Greve og Solrød Kommuner på 

Sektion Syd Etape 1, hvor der forventes udledning til følgende recipienter. 

30



Stationering Bassintype Recipient 

20.250 Regnvandsbassin Rørmoseløbet 


22.000 Regnvandsbassin Karlslunde Bæk/Hulbækken 

22.650 Regnvandsbassin Karlstrup Møllebæk 

25.600 Regnvandsbassin Ejre Bæk 

26.100 Regnvandsbassin Solrød Bæk 

27.700 Regnvandsbassin Skæringsstreget 

3.7 Terrænreguleringer og beplantning 

På Sektion Syd Etape 1 skal der håndteres betydelige jordmængder. Indbygningsegnede 

jordmaterialer vil i vid udstrækning blive genanvendt ved etableringen af 

banens underbygning. Det forventes dog, at der vil være 250.000 - 300.000 m 3 

overskudsjord, og at ca. halvdelen heraf vil være muldjord. 

Overskudsjorden placeres i såkaldte udsætningsområder i form af terrænhævninger 

mellem bane og motorvej og jordvolde samt i jordformationer vest for banen. 

I Solrød Kommune, hvor afstanden mellem bane og motorvej er større end på den 

resterende del af strækningen, er der endvidere udsætningsområder i form af dyrkningsskråninger 

på begge sider af banen, som leveres tilbage til lodsejerne. 

Det er intentionen, at de store mængder jord på en gang tegner et nyt dynamisk 

landskabselement langs strækningen og på samme tid anvendes til at skabe erstatningslandskaber, 

rekreative områder mv. 

Terrænreguleringerne udformes som udgangspunkt med hældninger mellem 1:1,5 

og 1:3. De steder, hvor der er plads til større skråningsanlæg, vil skråningerne dog 

kunne blive etableret med mindre hældninger. 

Beplantning etableres med de arter, som normalt findes på den givne beliggenhed, 

i en enkel og robust udformning med et ekstensivt plejeniveau. 

Kapaciteten af de udsætningsområder, som er reserverede for den nye bane, er ca. 

350.000 m 3 . 

3.8 Sneværnsbælter 

På strækninger hvor banen går igennem åbne arealer og ligger i afgravning, skal 

der etableres sneværnsbælter. Sneværnsbælterne etableres som en 25 m bred beplantning 

i varierende højde i sammenhængende strækninger øst for banen. 

På Sektion Syd Etape 1 etableres ét sammenhængende sneværnsbælte fra st. 

26.000 til 27.200 i Solrød Kommune. 

31 

.



3.9 Beskyttede naturområder 

Grundet den fysiske nærhed til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er placeringen 

og udformningen af faunapassager og erstatningsnatur koordineret med 

Vejdirektoratet samt Greve og Solrød Kommuner. 

3.9.1 Berørte naturområder 

På Sektion Syd Etape 1 findes der tre områder med særlige naturmæssige interesser: 

Rørmosekilen (st. 20.000 – 20.410) 

Karlstrup Skov/Karlstrup Mose (st. 22.100 – 24.300) 

Solrød Bæk/Solrød Eng (st. 25.850 – 26.020) 

I de tre områder berøres i alt 13 naturtyper, som er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 

§ 3 (fem vandløb, to søer, tre enge og tre moser). 

I Rørmosekilen berøres to beskyttede vandhuller (beliggende ved st. 20.060 og st. 

20.300) samt vandløbet Rørmoseløbet (st. 20.320). For et af disse vandhuller etableres 

der kompensationsvandhuller i Rørmosekilen. Disse nye vandhuller vil også 

fungere som afværgeforanstaltning for påvirkning af spidssnudet frø. 

I Karlstrup Skov/Karlstrup Mose berøres tre beskyttede mosearealer, to engarealer 

samt Karlslunde Bæk (Hulbækken) (st. 22.100) og Karlstrup Møllebæk (st. 

22.760). Som kompensation for de berørte eng- og mosearealer etableres erstatningsnatur 

i tilknytning til Karlstrup Mose samt langs Karlstrup Møllebæk. 

Ved Solrød Bæk og Solrød Eng berøres en beskyttet eng og Solrød Bæk (st. 

22.100). Der etableres nye engarealer dels omkring det nye forløb af Solrød Bæk 

og dels i tilknytning til Jersie Mose. 

Ved Solrød Byvej etableres der erstatningsbiotoper for firben. Erstatningsbiotoperne 

etableres som en spredningsvej fra Karlstrup Kalkgrav til banen og videre til 


Der berøres fredskov i Karlstrup Skov (st. 22.840 – 23.180) og Firemileskoven (st. 

23.200 – 24.300). I alt berøres ca. 9 ha fredskov permanent og ca. 5 ha fredskov 

midlertidigt. 

Der foreligger endnu ikke aftale med Naturstyrelsen om, hvor erstatningsskoven 

skal plantes. 

3.9.2 Faunapassager 

På Sektion Syd Etape 1 etableres der 11 faunapassager. Herudover er der 6 stipassager, 

der udformes, så de også kan benyttes som faunapassager. 

Faunapassagerne suppleres med ledende beplantning, så dyrene kan følge bevoksningskanterne 

frem mod passagerne. 

32



Stationering 

Navn Type Dimension 

19.990 Fuglestien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

20.315 Rørmoseløbet Faunapassage 1,0 m høj og 6 m bred 

20.405 Metalstien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

21.170 Karlslundestien, Notgangen Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

21.405 Karlslundestien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

22.105 Karlslunde Bæk/Hulbækken Faunapassage 1,0 m høj og 6,0 m bred 

22.695 Karlstrup Møllebæk Faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

23.010 Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 

23.395 Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 

24.050 Sydlig del af Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 

25.330 

(forrest). 

Ejre Bæk Dykket underføring - 

26.015 Solrød Bæk Faunapassage 1,0 m høj og 10,0 m bred 

27.280 Åsvej Faunapassage ø 1,2 m 

27.430 Åsvej Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 

27.500 Åsvej Faunapassage ø 1,2 m 

27.640 Roskildevej Faunapassage ø 1,2 m 

Den endelige udformning af Rørmoseløbet er endnu ikke afklaret. Det forventes, 

at Greve Kommune godkender omlægningen inden besigtigelsesforretningen. 

3.10 Støj– og vibrationsforhold 

3.10.1 Støj og vibrationer i anlægsfasen 

Støjkonsekvenserne i anlægsperioden vurderes med udgangspunkt i de værdier, 

der anvendes af de kommunale myndigheder. Der er forskellig praksis for hvilke 

krav de kommunale myndigheder stiller. Eksempler på anvendte støjgrænser er 

60-70 dB på hverdage mellem kl. 07 og 18, 40 dB mellem kl. 18 og 07, 60-70 dB 

på lørdage mellem kl. 07 og 14, 40-60 dB på søn- og helligdage. For alle dage 

gælder en maksimalværdi af støjniveauet på 55 dB i tidsrummet 22-07. 

Anlægsarbejdets karakter taget i betragtning vil det dog ikke - medmindre anlægsarbejdet 

væsentligt forsinkes eller fordyres – helt kunne undgås, at indsatsgrænserne 

for støj periodevis vil blive overskredet. 

33 

.



På steder i nærheden af bebyggelse, hvor støjen forventes at overskride projektets 

indsatsgrænser, vil anlægsarbejdet dog blive tilrettelagt, så støjgenerne minimeres 

mest muligt. 

Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader eller vibrationer 

over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Forinden anlægsarbejderne 

igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende 

bygninger med henblik på at etablere et grundlag for vurdering af eventuelle vibrationsskader/bygningsskader. 

Under anlægsperioden vil der blive foretaget en løbende registrering af vibrationsniveauet 

ved særligt udsatte bygninger. 

3.10.2 Støj i driftsfasen 

Den nye bane København-Ringsted er omfattet af Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier for støj fra jernbaner. 

Lden, som er udtryk for det gennemsnitlige støjniveau fra banen under et 

gennemsnitligt årsmiddeldøgn, må ikke overskride 64 dB(A) 

LAmax, som er udtryk for den mest støjende forbikørsel, må ikke overskride 

85 dB(A) 

I henhold til Banedanmarks praksis, som er aftalt med Miljøstyrelsen, foretages 

der ikke støjbeskyttelse af eller ved bygninger, som anvendes til erhverv, kontor 

mv. 

Omfanget af støjskærme i projektet vurderes på baggrund af den samlede støjbelastning, 

som udtrykkes med støjbelastningstallet (SBT). SBT er beregnet på baggrund 

af Miljøstyrelsens anvisninger og kombiner antallet af støjbelastede boliger 

og graden af den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. 

Kriteriet for opsætning af skærme er SBT/km ≥ 8. 

Ved sammenhængende strækninger, hvor kriteriet for etablering af støjskærm ikke 

er opfyldt, vil enkeltstående boliger, som berøres af støj over grænseværdierne, få 

tilbudt støjisolering af støjbelastede facader - typisk i form af støjisolerede vinduer. 

Udpegningen af boliger, der skal facadeisoleres, og strækninger, der opfylder det 

objektive kriterium for opsætning af støjskærme, gennemføres på baggrund af en 

ny støjberegning, når banens endelige placering ligger fast. 

3.10.3 Vibrationer i driftsfasen 

De vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer fremgår af Nyt fra Miljøstyrelsen 

nr. 2/1983 ”Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det 

eksterne miljø”. 

34



Vurderingen af vibrationsniveauet bestemmes på baggrund af middelværdien for 

den togtype, der giver anledning til det højeste vibrationsniveau. 

Anvendelse Grænseværdi 

Boliger i boligområde (hele døgnet) 

Boliger i blandet bolig/erhversområde kl. 18-7 

Børneinstitutioner og lignende 

Boliger i blandet bolig/erhversområde kl. 7-18 

Kontorer, undervisningslokaler, o.l. 

75 dB 

80 dB 

Erhvervsbebyggelse 85 dB 

Vibrationer kan godt være mærkbare, uden at de vejledende grænseværdier nødvendigvis 

er overskredet. 

Vibrationerne vil ydermere forplante sig som lyd i luften, hvilket betegnes strukturlyd. 

Strukturlyden kan - især ved lavfrekvente vibrationer fra togene - blive så 

kraftig at den giver anledning til lavfrekvent støj. Miljøstyrelsens foreslåede grænseværdi 

for lavfrekvent støj er 20 dB og fremgår af Orientering fra Miljøstyrelsen 

nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”. 

Ved overskridelse af grænseværdien for vibrationer, vil der blive foretaget vibrationsreducerende 

foranstaltninger. Udpegning af afværgeforanstaltningernes beliggenhed 

og udformningen af disse gennemføres på baggrund af beregninger, når 

banens endelige placering ligger fast. 

3.11 Kulturhistoriske forhold 

Banen vil afskære den østlige ende af et dige, der ender ved Havbogårdsvej (st. 

25.300) samt afskære den sydlige ende af et dige, der ender ved Roskildevej (st. 

27.700). Derudover kommer banen til at gennemskære tre diger (st. 26.300, st. 

26.500 og st. 26.700), så ca. 200 m af digernes østlige ende kommer til at ligge 

mellem banen og Køge Bugt Motorvejen. De tre diger markerer stjerneudskiftningen 

omkring Solrød. 

Banedanmark er i dialog med Solrød Kommune om afskæringen af stendigerne. 

3.12 Særlige forhold vedr. Greve Kommune 

Den eksisterende jordvold ved boligområdet Søhøj (umiddelbart nord for Karlslunde 

Mosevej) vil blive fjernet i anlægsperioden for at give plads til byggeplads. 

Jordvolden vil blive reetableret og efterfølgende overdraget til ejerforeningen. Den 

retablerede jordvold vil blive udført med den maksimalt opnåelige højde, som dog 

må forventes at være mindre end højden på den eksisterende jordvold. 

35 

.



36



4 Projektbeskrivelse af udbygningen af Køge 

Bugt Motorvejen 

4.1 Generel beskrivelse 

Køge Bugt Motorvejen er i dag en af de vigtigste vejforbindelser til og fra hovedstadsområdet. 

Motorvejen har via Vestmotorvejen forbindelse til Vestsjælland og videre til Fyn 

og Jylland over Storebæltsbroen. Via Sydmotorvejen er der forbindelse til Sydsjælland, 

Lolland-Falster, og videre via færgeforbindelserne i Rødby og Gedser til 

Tyskland. 

Køge Bugt Motorvejen betjener via Amagermotorvejen trafik til Københavns Centrum, 

Amager inklusiv Ørestad og Københavns Lufthavn samt Sverige. 

Køge Bugt Motorvejen har via Motorring 4 forbindelse til Holbækmotorvejen og 

Frederikssundsfingeren og via Motorring 3 til Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen. 

Køge Bugt Motorvejen indgår i de internationale ruter E20, E47 og E55 mellem 

Skandinavien og kontinentet. Motorvejen er dermed af stor betydning, både regionalt, 

nationalt og internationalt. 

Der er i dag store problemer med fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen. 

Ikke mindst i myldretiden er der store problemer med kødannelser. 

Besigtigelsesforretningen for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen omfatter 

strækningen mellem Kildestien og Cordozavej fra st. 123.530 til st. 132.500. Besigtigelsen 

omfatter ejendomme i Greve og Solrød Kommuner. 

Hele strækningen er beliggende i Region Hovedstaden. 

4.2 Stationering 

Køge Bugt Motorvejen er stationeret fra nord mod syd følgende den eksisterende 

driftskilometrering med start i km ca. 23/530 (projektets st. 123.530) ved Kildestien 

og afslutning lige nord for Cordozavej i km ca. 32/500 (projektets st. 

132.500). 

37 

.



Denne stationering er bundet til vejens kilometrering, således at st. 123.530 i projektet 

er sammenfaldende med km 23/530 i den nuværende kilometrering. 

Projektstationeringen er vist på oversigtsplaner og besigtigelsesplaner og er anvendt 

i de særlige bestemmelser. 

4.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, 

kurveforløb og længdeprofil 

Linjeføring og længdeprofil følger den eksisterende motorvejs, hvilket medfører 

følgende minimumsværdier: 

Mindste horisontalradius er 2000 m. 

Mindste vertikalradius for opadgående knæk er 9500 m. 

Mindste vertikalradius for nedadgående knæk er 9500 m. 

Største gradient i længdeprofilet er 27,0 promille. 

Motorvejen dimensioneres til en tilladt hastighed på 110 km/t. 

4.4 Vejens tværprofil og fritrumsprofil 

Motorvejen anlægges med et 45,5 m bredt 8-sporet tværprofil bestående af 2 kørebaner 

á 14,25 m afstribet med 4 kørespor, hvoraf det yderste ”tunge spor” er på 

3,75 m, mens øvrige spor har en bredde på 3,5 m samt 2 kantbaner á 0,5 m. Hertil 

kommer 2 belagte nødrabatter á 1 m ind mod midterrabatten. Tværprofilet består 

derudover af en 4 m bred midterrabat med stålautoværn og græs eller lav vegetation 

samt 2 nødspor á 3 m inkl. 2 opkanter á 0,5 m og 2 yderrabatter á 1,5 m. 

Figur 4, Motorvejens normaltværprofil på Sektion Syd Etape 1, ej målfast, se også bilag 2. 

Den frie højde over kørebanen er fastsat til 4,50 m for motorvejen, mens den er 

4,20 m for øvrige veje. Hertil kommer tillæg for senere ekstra slidlag, konstruktionstolerancer 

samt sne, i alt min. 0,13 m. Foranstående gælder både for nye broer 

samt for eksisterende broer, men tillæg kan fraviges ved eksisterende konstruktioner. 

For stitunneler henvises til afsnit 4.5.2. 

4.5 Skærende veje og stier 

Motorvejen krydses af 8 veje og 8 stier. 

38



En række bygværker udskiftes/udbygges, mens andre bevares. Under de overføringer, 

der bevares, vil nødsporet evt. blive afbrudt. 

Mens bygværkerne ombygges, vil de berørte veje og stier periodevis kunne blive 

lukket, bl.a. som følge af de tilpasninger, der vil foregå på de over- og underførte 

veje. Som en del af anlægslogistikken vil der blive gjort tiltag for at sikre den fortsatte 

trafikafvikling for både kørende og gående trafik. 

Udover de beskrevne lukninger af stier og veje vil der forekomme restriktioner i 

form af indsnævringer, hastighedsnedsættelser mv. 

Tværprofilet på de skærende veje og stier, der berøres af ombygninger, udformes 

principielt som den nuværende tværprofilgeometri. 

Grundet den fysiske nærhed til Den nye bane København-Ringsted vil de skærende 

veje ikke alene skulle tilpasses en krydsning af motorvejen, men også en krydsning 

af banen. De skærende veje må derfor forventes at skulle reguleres på en 

længere strækning end ved blot én krydsning. 

Ombygningen af veje og stier er blevet drøftet med de respektive vejmyndigheder. 

4.5.1 Overføring af veje og stier 

Der er 6 broer over motorvejen, hvoraf de 2 samtidig fungerer som tilslutningsanlæg 

(TSA) til motorvejen både i nordlig og sydlig retning. 

Overføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden 

Mosede Landevej 

(TSA 29) 

st. 123.900 

Karlslunde Centervej 

st. 125.200 

Engstrupstien 

st. 127.650 

Udskiftes med ny 2 fags bro. 

For at optimere trafikafvikling 

i det fremtidige rampekryds 

udvides tværprofilet 

for Mosede Landevej. 

Udvidelsen foretages mod 

syd i forhold til nuværende 

vejprofil. 

Følgende lukninger er planlagt 

ved Mosede Landevej: 

NV rampen: ca. 18 måneder 

De øvrige ramper: ca. 3 

måneder. 

Mosede Landevej: ca. 3 

måneder 

Bevares. Trafik på Karlslunde Centervej 

ved krydsningen med 

motorvejen opretholdes i 

normalt omfang. 

Udskiftes til 2 fags stibro. 

Broen dimensioneres for 

landbrugskøretøj. 

Engstrupstien er planlagt 

lukket i ca. 10 måneder. 

39 

.



Cementvej 

(TSA 30) 

st. 128.800 

Solrød Byvej 

st. 130.350 

Åsvej 

st. 132.030 

Bevares. Trafik på Cementvej opretholdes 

i normalt omfang. 

Se afsnit 3.5.1. 

4.5.2 Underføring af veje og stier 

Bevares. Trafik på Åsvej opretholdes 

i normalt omfang. 

Der er 10 underføringer under motorvejen samt en stiunderføring under Mosede 

Landevej. 

For stitunnelerne er i nedenstående skema angivet de eksisterende frihøjder. Efter 

udbygningen af stitunneler vil frihøjden minimum blive tilsvarende de eksisterende 

forhold, hvis intet andet er angivet i nedenstående tabel. 

Der forventes ikke væsentlige ombygninger af stierne som en konsekvens af udbygningen 

af motorvejens stiunderføringer. 

Underføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden 

Kildestien under motorvejen 

st. 123.550 

Kildestien under Mosede 

Landevej 

st. 123.900 

Fuglestien 

st. 124.460 

Metalstien 

st. 124.930 

Fuge i midterrabat sammenstøbes, 

og der omisoleres lokalt 

i midterrabatten. 

Firkanttunnel forlænges mod 

syd ved in situ støbt tunnel. 

Firkanttunnel forlænges ved in 

situ støbt tunnel. Fuge i midterrabat 

sammenstøbes. Eksisterende 

tunnel er 6,0 m bred. 

Frihøjden ved opmåling er: øst 

2,48 m, vest 2,51 m. 






2,42 m, vest 2,56 m. Ny frihøjde 

vest minimum 2,53 m. 

Der etableres gennemgangsåbning 

med reduceret profil. 

Stien lukkes i ca. 6 måneder. 


Alternativt etableres gennemgangsåbning 

med reduceret 

profil til fodgængere. Stien 

lukkes ikke samtidigt med 

Metalstien. 



med reduceret 



Fuglestien. 

40



Notgangen 

st. 125.570 

Karlslundestien 

st. 125.920 

Karlslunde Mosevej 

st. 126.600 

Servicevej og ridesti 

mellem rasteplads øst 

og vest 

st. 127.150 

Tåstrupvej 

st. 129.250 

Karlstrupstien 

st. 129.550 







minimum 2,53 m. Der 

etableres støjskærm på østlige 

kantbjælke. 







minimum 2,53 m. Der 

etableres støjskærm på østlige 

kantbjælke. 

3 fags bro udbygges ca. 10,9 

m mod øst og 6-7 m mod vest. 

Frihøjden under broen forsøges 

øget til minimum 4,33 m. 

Der etableres støjskærm på 

både den østlige og vestlige 

kantbjælke. Der foretages lokal 

sænkning af underført vej 

ved østlig side af motorvej. 

Servicevejen sænkes. Eksisterende 

frihøjde på servicevej på 

3,54 m bevares som minimum 

efter udbygningen. 

Frihøjde på ridesti minimum 

2,75 m under de to nye rampebroer. 

Udskiftning af eksisterende 

kompositbro med enkeltfags 

rammebro. Der etableres støjskærm 

på østsiden. Frihøjden 

under broen skal i fremtiden 

være min. 4,33 m. Dette kræver 

sænkning af Tåstrupvej. 

Vejprofilet indsnævres til 2 

kørebaner á 4,0 m samt 2 cykelstier 

á 1,7 adskilt af en 1,0 

m rabat mod kørebane. 

Eksisterende firkanttunnel 

under motorvejen fyldes op. 



med reduceret 



Karlslundestien. 



med reduceret 


må ikke lukkes samtidigt med 

Notgangen. 

Karlslunde Mosevej lukkes i 

ca. 6 måneder. 

Servicevejen lukkes i hele 

anlægsperioden på ca. 1 år. 

Gennemkørselsmulighed for 

beredskabet forsøges opretholdt 

i hele anlægsperioden. 

Ridestien lukkes under udførelsen. 

Trafikken opretholdes i 2 spor 

på Tåstrupvej. 

41 

Stitunnelen lukkes permanent. 

.



Ankerhusstien 

st. 131.730 

4.5.3 Æstetik, bygværker 







minimum 2,53 m. 



med reduceret 

profil til fodgængere. 

Udformningen af bygværker tager udgangspunkt i det overordnede design på den 

nordlige del af Køge Bugt Motorvejen, Hundige – Greve Syd. Herved understreges, 

at strækningen er en del af det store motorvejsnet, og overgangene mellem de 

forskellige anlægsfaser nedtones. I praksis betyder det, at nogle designelementer 

gentages – eksempelvis vinkler på støttevægge og søjler. Samtidig er de erfaringer, 

som er gjort i udførelsen af Hundige – Greve Syd, taget i betragtning. 

Ved at opstille faste dimensioner og vinkler for bygværkernes delementer sikres en 

genkendelighed mellem henholdsvis nye broer og udvidelser af eksisterende broer. 

Søjler udformes tilsvarende i slægtskab med hinanden, så vej- og stibroer opleves 

som en del af et sammenhængende system. 

4.6 Afvanding 

Private og offentlige vandløb reguleres i fornødent omfang og føres under motorvejsanlægget. 

Der etableres kantopsamling af vejvand i vejsiderne på motorvejen, og vejvandet 

ledes i et lukket opsamlingssystem til regnvandsbassiner. I bassinerne kan urenheder 

bundfældes, og afstrømningen reguleres, inden vandet ledes til de nærliggende 

vandløb. Der etableres afløbsbygværk med olieudskillerfunktion. 

Regnvandsbassinerne er med til at sikre vandløb og søer mod forurening i forbindelse 

med uheld på motorvejen, idet bassinerne er forsynet med lukkemekanisme. 

Der kan som følge af den fortsatte detaljering af projektet forekomme mindre justeringer 

af placeringer og udformninger. 

Som udgangspunkt bevares eksisterende udledningspunkter, men der kan være 

forhold der gør, at disse skal flyttes, som f.eks. hensyn til Den nye bane København-Ringsted, 

fredning, mv. Eksisterende bassiner udvides, og hvor der ikke er 

bassiner i dag, etableres disse i nødvendigt omfang. Af hensyn til den fremtidige 

drift og vedligeholdelse af regnvandsbassinerne optimeres placeringen af bassinerne, 

så det så vidt muligt ikke er nødvendigt at pumpe vandet. 

Regnvandsbassinerne i bynære områder er udformet som ellipser som på den nordlige 

strækning, mens regnvandsbassiner i landskabelige områder udformes naturpræget 

med flade skråningsanlæg, hvor det er muligt. Enkelte steder udformes 

skråningerne med så flad en hældning, at de kan leveres tilbage til lodsejerne som 

42



dyrkningsskråninger. Hvor pladsen er trang eller i områder med særlige naturinteresser 

udformes bassinerne med stejlere skråninger. 

Nye afvandingsledninger sikres ved servitut, ligesom vejadgang til nogle regnvandsbassiner 

sikres ved servitut. 

Der etableres 10 bassiner, hvoraf 4 bassiner er beliggende i Greve Kommune, og 6 

er beliggende i Solrød Kommune. 

Stationering Bassintype Recipient 

124.000 Regnvandsbassin Vardegårdsløbet 


126.650 Regnvandsbassin Karlslunde Bæk/Hulbækken 

127.000 Regnvandsbassin Karlslunde Bæk/Hulbækken 

128.250 Regnvandsbassin Karlstrup Mosebæk 

129.600 Regnvandsbassin Ejre Bæk 





4.7 Terrænreguleringer 

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen medfører et jordoverskud på ca. 220.000 

m 3 jord. De overskydende jordmængder fremkommer ved afgravning til vejudbygningen, 

samt udgravning af nye regnvandsbassiner. Denne overskudsjord forventes 

placeret som udbygning af eksisterende støjvolde samt som terrænreguleringer 

mellem motorvejen og Den nye bane København–Ringsted. En stor del af 

de landskabelige udformninger er derfor koordineret mellem Vejdirektoratet og 

Banedanmark. 

Det er hensigten at hele strækningen fra motorvejskrydset i Ishøj til tilslutningsanlægget 

ved Egedesvej visuelt skal opleves som en helhed. Det er derfor tilstræbt, at 

støjvolde, beplantning og udformning af regnvandsbassiner er designmæssigt i 

overensstemmelse med den nyligt udbyggede strækning fra sammenfletningen 

med Motorring 4 til Mosede Landevej. 

4.8 Beskyttede naturområder 

Grundet den fysiske nærhed til Den nye bane København-Ringsted er placeringen 

og udformningen af faunapassager og erstatningsnatur koordineret med Banedanmark 

samt Greve og Solrød Kommuner. 

43 

.



Udbygning af motorvejen vil berøre en række naturområder, der er beskyttet af 

naturbeskyttelseslovens § 3. Lokaliteterne er hovedsageligt beliggende i Karlstrup 

Mose og ved Solrød Bæk, men omfatter også en isoleret naturlokalitet - et regnvandsbassin 

ved Cordozavej. 

Der berøres desuden fem vandløb der ligeledes er omfattet af § 3. Der inddrages 

permanent syv lokaliteter med beskyttet natur. Områderne har et samlet areal på 

2,4 ha. I anlægsfasen berøres fem af de ovennævnte naturområder af midlertidige 

arbejdsarealer på 1,5 ha. 

4.8.1 Berørte beskyttede områder 

De berørte naturarealer, ligger primært i det store naturområde med Karlslunde 

Mose, Karlstrup Mose, Engstrup Mose og Karlstrup Skov samt omkring Solrød 

Bæk. Der inddrages permanent areal fra en sø, fire moser, et overdrev og en eng. I 

anlægsfasen berøres fem af de ovennævnte naturområder af midlertidige arbejdsarealer. 

Herudover berøres fem vandløb. 

Den berørte sø er et regnvandsbassin, der udskiftes med nye regnvandsbassiner. 

Overdrevet er beliggende øst for motorvejen mellem den nye kommunale støjvold 

og motorvejen umiddelbart syd for Engstrupstien. Dette areal er ifølge kommunen 

ikke længere omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, men 

er stadig vejledende registreret som sådan. 

I Karlstrup Mose berøres tre beskyttede mosearealer samt Karlslunde 

Bæk/Hulbækken og Karlstrup Møllebæk. Som kompensation for de berørte eng- 

og mosearealer etableres erstatningsnatur i tilknytning til Karlstrup Mose samt 

langs Karlstrup Møllebæk. 

Ved Solrød Bæk og Eng berøres en beskyttet eng, en beskyttet mose og Solrød 

Bæk. Der etableres nye naturarealer omkring Solrød Bæk og i tilknytning til Jersie 

Mose. 

For 3-4 af vandløbene forbedres muligheden for passage af faunaen, for de øvrig 

1-2 vandløb forlænges rørlægning, mens egentlig forbedring af passageforhold er 

ikke mulig. 

Ved Rørmoseløbet undersøges muligheden for at forbedre passageforholdene for 

padder og andre mindre dyr ved at flytte vandløbet og udskifte den nuværende rørlægning 

med en faunapassage. Det er endnu ikke klarlagt, om en sådan omlægning 

af vandløbet er teknisk mulig uden at fremkommeligheden på motorvejen berøres. 

Der berøres fredskov i Firemileskoven samt i begrænset omfang ved Kragekær. I 

alt berøres ca. 1,9 ha fredskov permanent og ca. 3,4 ha fredskov midlertidigt. 

Der foreligger endnu ikke en aftale med Naturstyrelsen om omfanget af erstatningsskov, 

men den forventes at foreligge ved besigtigelsesforretningen. 

44



4.8.2 Faunapassager 

I forbindelse med udbygningen af motorvejen etableres/forbedres en række faunapassager. 

Stationering Navn Type Dimension 

124.930 Rørmoseløbet 

126.650 

Karlslunde 

Bæk/Hulbækken 

Faunapassage (hvis teknisk 

muligt) 

Forbedring af eksisterende 

faunapassage 

127.190 Karlstrup Møllebæk Faunapassage forbedres 

130.560 Solrød Bæk 

Faunapassage opretholdes 

og forbedres 

1,2 - 1,6 m 

45 

Eksisterende fastholdes 



Dertil kommer en række sti- og vejpassager der udformes så de også kan benyttes 

som faunapassager. 

Den endelige udformning af Rørmoseløbet er endnu ikke afklaret. Det forventes, 

at Greve Kommune træffer beslutning om omlægningen inden besigtigelsesforretningen. 

Der arbejdes i øjeblikket med en omlægning af Solrød Bæk. Der forventes indført 

nye slyngninger af vandløbet mellem jernbane og motorvej for derved at sikre bedre 

forhold for fauna i vandløbet. Omlægningen vil ske tæt op ad motorvejen og de 

dertil hørende tekniske anlæg. Det forventes, at Solrød Kommune fremmer omlægningen 

inden besigtigelsesforretningen. 

4.8.3 Erstatningsbiotoper 

Der planlægges etablering af erstatningsbiotoper ved Karlstrup Mose, langs Karlstrup 

Møllebæk og i tilknytning til Jersie Mose, hvor erstatningsbiotoperne kan 

indgå i eksisterende større naturområder og spredningskorridorer. 

4.9 Støjforhold 

4.9.1 Støj i driftsfasen 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er: 

Lden < 53 dB for rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder 

mv. 

Lden < 58 dB for boligområder, børneinstitutioner mv. 

Lden < 63 dB for hoteller, kontorer mv. 

.



Lden er et udtryk for det gennemsnitlige støjniveau fra vejen under et gennemsnitligt 

årsmiddeldøgn. Bag det gennemsnitlige støjniveau ligger ofte betydelige variationer 

i støjen, f.eks. hen over et døgn og hverdage i forhold til weekender. 

Grænseværdierne afspejler en afvejning mellem hensyn til sundhed og miljø på 

den ene side og samfundets omkostninger til at reducere støjen på den anden side. 

For eksisterende veje der løber gennem eksisterende boligområder og andre områder, 

er der ingen specifikke grænseværdier der skal overholdes. Vejdirektoratet har 

dog som målsætning at nedbringe støjgenerne langs hovedlandevejene. Derfor 

gennemføres støjdæmpende tiltag der hvor det støjer mest sammenholdt med hvor 

der kan opnås mest mulig støjreduktion for pengene, dvs. hvor flest mulige får 

mest muligt gavn ud af støjtiltaget i forhold til investeringen. 

På en stor del af projektstrækningen er der allerede i dag i vidt omfang etableret 

kommunale støjvolde. 

Som en del af projektet vil enkelte af de eksisterende støjvolde blive forhøjet, samtidig 

med, at der på givne lokaliteter etableres nye 4 m høje støjskærme. 

Støjvolde: 

Fra ca. st. 125.900 til ca. st. 126.550 øst for motorvejen forhøjes den eksisterende 

6 m støjvold til en højde på 9 m over motorvejen. 

Fra ca. st. 126.600 til ca. st. 126.750 øst for motorvejen sideflyttes den eksisterende 

3,5 m støjvold og forhøjes til 4 m over motorvejen. 

Støjskærme: 

Fra ca. st. 125.200 til ca. st. 125.950 øst for motorvejen etableres en støjskærm 

med en højde på 4 m over motorvejsniveau 1,3 m fra autoværnet. 




med en højde på 4 m over motorvejsniveau imellem rastepladsen og motorvejen. 




med en højde på ca. 5 m over motorvejsniveau placeret på toppen af afgravningsskråningen 

vest for Solrød Produktionsskole. 

Fra ca. st. 126.450 til ca. st. 126.700 vest for motorvejen etableres en støjskærm 


Fra ca. st. 126.700 til ca. st. 127.050 vest for motorvejen etableres en støjskærm 

med en højde på 4 m over motorvejsniveau imellem rastepladsen og motorvejen. 

Støjskærmenes længde vil kunne blive justeret i forbindelse med nye støjberegninger. 

46



Støjskærme over broer og underføringer og mellem motorvej og rasteplads vil blive 

udført transparente. Øvrige støjskærme vil blive udført som lydabsorberende 

aluminiumskassetter. Både transparente støjskærme og støjskærme af aluminiumskassetter 

udstyres med lodrette lameller mod vej og espalier på naboside for at 

forhindre graffiti. Hvor det er muligt tilplantes støjskærmene med slyngplanter på 

nabosiden. 

På hele strækningen etableres støjsvag asfalt for derved at sænke det generelle 

støjniveau samt øge komforten for trafikanterne. 

Ud over ovenstående er der afsat penge til, at der efter konkrete vurderinger kan 

tilbydes facadeisolering af særligt støjramte ejendomme efter anlægslovens rammer. 

4.9.2 Støj og vibrationer i anlægsfasen 

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er det kommunerne som miljømyndigheder, 

der fastsætter støjgrænserne. Både Solrød og Greve Kommuner har for 

bygge- og anlægsarbejder fastsat generelle støjgrænser ved boliger og andre støjfølsomme 

områder. Greve Kommune har som udgangspunkt fastsat lavere generelle 

støjgrænser for bygge- og anlægsarbejder, men har tilkendegivet, at kommunen 

i det aktuelle projekt vil anvende samme støjgrænser som Solrød Kommune. 

Tidsrum Man-fre kl. 07-18 

Boliger og andre 

støjfølsomme områder 

Lørdag kl. 07-14 

Gennemsnitsværdi 

Man-fre kl. 18-22 

Lørdag kl. 14-22 

Søndag kl. 07-22 


Alle dage kl. 22-07 


70 dB(A) 45 db(A) 40 db(A) 

Grænse for støjens spidsværdi i perioden 22-07 er 55 dB(A) 

For at minimere anlægsperioden og dermed tidsforløbet for såvel trafikanter som 

naboer vil anlægsarbejdet kunne foregå i døgndrift. Dog vil særligt støjende aktiviteter 

som f.eks. nedbrydning af broer og nedbringning af spuns og pæle som udgangspunkt 

så vidt muligt kun blive udført inden for almindelig arbejdstid. 

Det vurderes, at jordarbejder mv. i vid udstrækning vil kunne udføres på alle tidspunkter 

uden at medføre overskridelse af støjgrænserne. Særligt støjende aktiviteter 

såsom nedbrydning af broer og nedbringning af spuns og pæle vurderes som 

udgangspunkt at kunne overholde støjgrænse 70 dB i dagperioden. Såfremt disse 

særligt støjende aktiviteter undtagelsesvis udføres i de støjfølsomme perioder for 

at genere trafikken på motorvejen mindst muligt, må der påregnes overskridelse af 

støjgrænserne. Dette vil dog kun ske under iagttagelse af en støjhåndteringsplan, 

som bl.a. indebærer, at den pågældende kommune har dispenseret fra overholdelse 

47 

.



af støjgrænserne, og at der sker en orientering af naboerne. Anlægsarbejderne vil i 

alle tilfælde blive udført, så støjbelastningen af naboerne bliver mindst mulig. 

Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader eller vibrationer 

over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. 

48



5 Ejendomsretlige forhold vedr. jernbanen 

og motorvejen 

5.1 Arealerhvervelser 

Den nye bane København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen 

nødvendiggør, at der erhverves areal fra 205 jordstykker. 

5.1.1 Forlods overtagelse og fremrykket ekspropriation 

Med hjemmel i projekteringslovene for Den nye bane København-Ringsted er der 

gennemført forlods overtagelse af 4 ejendomme på Sektion Syd Etape 1. 

Der er ikke gennemført fremrykkede ekspropriationer i henhold til anlægsloven for 

Den nye bane København-Ringsted på Sektion Syd Etape 1. 

Der er hverken gennemført forlods overtagelser eller fremrykkede ekspropriationer 

i henhold til anlægsloven for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra Greve 

Syd til Solrød Syd. 

5.2 Afskårne arealer 

Arealer, der efter ekspropriationen bliver afskåret fra den oprindelige ejendom, så 

de ikke kan udnyttes på rimelig måde af den hidtidige ejer, vil blive overtaget af 

den pågældende anlægsmyndighed. 

De afskårne arealer søges primært afhændet direkte til naboer. Er dette ikke muligt, 

vil den pågældende anlægsmyndighed søge at bortforpagte arealerne. 

Landbrugsarealer, som afskæres fra den oprindelige ejendom, vil dog blive søgt 

afhændet igennem en jordfordeling. 

Vejarealer, som efter vejomlægning ikke længere har nogen færdselsmæssig betydning, 

vil i henhold til vejlovens § 92 blive overdraget til de tilgrænsende ejendomme. 

For afskårne arealer, som er beliggende mellem de to anlæg, og som ikke kan afhændes 

til anden side, vil de to anlægsmyndigheder inden ekspropriationsforretningen 

afklare, hvilken anlægsmyndighed der skal eje hvilke arealer, og hvordan 

disse arealer fremover skal vedligeholdes. 

49 

.



5.3 Servitutter 

Banens, motorvejens og i et begrænset omfang 3. mands ledningsanlæg vil blive 

sikret ved pålæg af servitutter. 

Det endelige behov for at pålægge servitutter vil blive fastlagt inden ekspropriationsforretningen. 

5.3.1 Eldriftservitut og andre servitutter til beskyttelse af banen 

Af hensyn til banens køreledninger skal der tinglyses en eldriftservitut på de tilgrænsende 

ejendomme langs hele banestrækningen. 

I dette projekt pålægges eldriftsservituttens udgave C og D. 

Udgave C pålægges i tæt bebyggede områder og medfører begrænsninger 

for bl.a. beplantning, bebyggelse og benyttelse op til 19 m fra baneanlæggets 

nærmeste elektrificerede dele. 

Udgave D pålægges ekstensivt udnyttede arealer og skovarealer og medfører 

begrænsninger for bl.a. beplantning, bebyggelse og benyttelse op til 24 

m fra baneanlæggets nærmeste elektrificerede dele. 

Af besigtigelsesplanerne vil det fremgå, hvor langt eldriftsservitutten rækker ind 

på de tilgrænsende ejendomme. 

Eldriftservitutten pålægges i henhold til § 4, stk. 2 i anlægsloven for Den nye bane 

København-Ringsted. 

Udover eldriftservitutten skal der tinglyses servitutter til sikring af bane og sideanlæg, 

som f.eks. jordankre, støttemure, afskærmning, ledninger, drifts- og adgangsrettigheder 

m.m. 

5.3.2 Vejbyggelinjepålæg og andre servitutter til beskyttelse af 

motorvejen 

Der er pålagt og tinglyst byggelinjer langs Køge Bugt Motorvejen i varierende afstand 

fra motorvejen og vejskel. 

I forbindelse med udbygningen er der foretaget en gennemgang og revurdering af 

byggelinjerne. I tilfælde af ændring af byggelinjerne vil der ske et pålæg på de berørte 

ejendomme. 

I overensstemmelse med § 2 i anlægsloven for motorvejsudbygningen kan der pålægges 

byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m. 

Byggelinjer indeholder bestemmelser om, at der kun med Vejdirektoratets samtykke 

må bygges eller etableres sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave, 

jordvolde og andre anlæg af blivende art mellem byggelinjen og vejen. 

Ved byggeri og anlæg af blivende art forstås også tilbygninger, tagudhæng, genopførelse 

af nedrevne eller udbrændte bygninger, væsentlige ombygninger af bygværker, 

etablering af ledningsanlæg, anlæg af befæstede veje og parkeringspladser 

50



samt opstilling af større reklameindretninger, skiltepyloner og lignende varige anlæg 

langs hovedlandevejene. 

Uden Vejdirektoratets tilladelse kan der dyrkes, plantes buske og træer, etableres 

sædvanlige haveanlæg samt udføres almindelig vedligeholdelse af bygværker i 

byggelinjearealet 

Eventuel dispensation fra byggelinjen meddeles alene på vilkår om fjernelse eller 

ikke fordyrelse. 

Udover vejbyggelinjepålæg skal der tinglyses servitutter til sikring af motorvejen 

og sideanlæg, som f.eks. støttemure, støjskærme, ledninger, adgangsveje m.m. 

5.3.3 Aftale mellem anlægsmyndighederne ved overlap af 

servitutter ind over bane eller motorvej. 

Eldriftservitutten og vejbyggelinjen medfører begge restriktioner indenfor en vis 

afstand fra de to anlæg. Der vil derfor være områder, hvor eldriftservitutten henholdsvis 

vejbyggelinjen ved pålæg i fuld udstrækning placeres ind over enten motorvejen 

eller baneanlægget. Der vil derfor være behov for, at de to anlægsmyndigheder 

på disse konkrete områder afklarer, hvordan servitutterne kan tilpasses de 

to anlæg. 

Der vil desuden i nogle områder være overlap mellem de to servitutter. 

Derudover vil de to anlægsmyndigheder have behov for at sikre andre permanente 

rettigheder på hinandens arealer, f.eks. ledningsservitutter og adgangsrettigheder 

De to anlægsmyndigheder vil i fællesskab udarbejde en driftsforvaltningsaftale, 

der sikrer, at hensynene til de to anlægsprojekters fremtidige udbygningsmuligheder 

og drift koordineres. 

5.3.4 Etablering af jordankre 

I forbindelse med etablering af broer og støttevægge mv., kan det blive nødvendig 

at sikre disse med jordankre. Behovet for at etablere jordankre er endnu ikke fastlagt, 

idet det forudsætter yderligere projektering og valg af udførelsesmetode. 

I forbindelse med de enkelte ekspropriationer vil de to anlægsmyndigheder samtidigt 

erhverve ret til placering af de nødvendige jordankre og samt adgang til vedligeholdelse 

af disse. 

5.3.5 Servitutter til sikring af øvrige anlæg 

For berørte kommunale vej- og stianlæg kan det blive nødvendigt at pålægge servitut 

om fri oversigt i overensstemmelse med vejreglerne. 

For eksisterende kommunale veje, hvor der er pålagt byggelinjer, pålægges disse 

ligeledes vejene i deres forlagte trace. 

51 

.



5.4 Ledningsarbejder 

Anlægget af Sektion Syd Etape 1 på Den nye bane København-Ringsted og udbygningen 

af Køge Bugt Motorvejen nødvendiggør flytning eller forstærkning af 

et antal eksisterende ledningsanlæg. Ligeledes kan der blive tale om gennemførsel 

af afværgeforanstaltninger for at undgå ledningsflytninger. 

Ledningsarbejderne omfatter stort set alle ledningstyper, herunder bl.a. vand, varme, 

afløb, gas, el, tele og fiberkabler. 

Som udgangspunkt vil samtlige ledningsomlægninger være afsluttet inden anlægsarbejdet 

på de pågældende lokaliteter påbegyndes. 

Dog vil de ledninger, som er beliggende i de veje, der skal flyttes, typisk blive omlagt 

i forbindelse med vejomlægningen. 

Som aftalegrundlag mellem den pågældende anlægsmyndighed og de enkelte ledningsejere 

søges der udarbejdet ledningsprotokolaftaler. 

Ledningsprotokolaftalerne vil indeholde alle relevante oplysninger vedrørende de 

pågældende ledningsomlægninger, herunder nærmere fastlæggelse af projektering, 

udførelse, betaling, tidsplan, evt. servitutpålæg mv. 

Såfremt ledningsprotokolaftalerne underskrives af alle relevante parter, fremsendes 

ledningsprotokolaftalerne til ekspropriationskommissionen til protokoltilførsel. 

Såfremt der ikke kan opnås enighed om nødvendige forhold for et eller flere ledningsarbejder, 

herunder betalingsforhold, vil anlægsmyndighederne anmode ekspropriationskommissionen 

om at træffe afgørelse om de uafklarede forhold i ledningsprotokolaftalerne. 

Anlægsmyndighederne forventer, at de enkelte ledningsejere selv forestår de enkelte 

ledningsomlægninger, herunder erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder. 

Hvis der er helt særlige forhold, der taler for det med hensyn til anlægsprojektets 

fremdrift, kan ledningsejere anmode anlægsmyndighederne om bistand med at rekvirere 

de nødvendige arealer til at foretage deres ledningsarbejder. 

Dette vil ske ved en supplerende besigtigelsesforretning, hvor anlægsmyndighederne 

samtidigt på ledningsejernes vegne vil anmode om ret til at ekspropriere de 

nødvendige arbejdsarealer. 

5.5 Arbejdsarealer og arbejdsveje 

I det omfang, det har været teknisk og økonomisk muligt, har anlægsmyndighederne 

minimeret de gener, som arbejdsarealer og arbejdsveje medfører. Dette er 

sket ved at minimere behovet for at udlægge arbejdsarealer, f.eks. ved at afvikle 

arbejdskørsel i selve traceet, og ved at placere arbejdsarealerne dér, hvor de er til 

mindst gene, f.eks. på restarealer. 

Midlertidige arbejdsarealer vil som udgangspunkt blive afleveret tilbage til lodsejerne 

i retableret stand. Enkelte midlertidige arbejdsarealer vil dog blive brugt til 

52



terrænregulering til indbygning af overskudsjord fra de to anlægsprojekter og vil 

således ikke blive retableret, men tilbageleveret i terrænreguleret stand. Desuden 

vil nogle af regnvandsbassinerne blive etableret med så flade skråninger, at arealerne 

kan leveres tilbage til lodsejerne som dyrkningsskråninger. 

Alle arbejdsveje til byggepladserne vil blive fjernet efter endt brug med mindre 

arbejdsvejene skal anvendes i den fremtidige driftssituation. 

5.6 Ekspropriationer 

I henhold til anlægslovene for Den nye bane København-Ringsted og udbygningen 

af Køge Bugt Motorvejen vil de nødvendige arealer og servitutter blive henholdsvis 

erhvervet og pålagt ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden 

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Statsekspropriationsloven). 

Privatretlige servitutter, der er i konflikt med de to anlægsprojekter, vil ligeledes 

blive eksproprieret i henhold til Statsekspropriationsloven. 

Under de særlige bestemmelser i Kapitel 6 er de ekspropriative indgreb for hvert 

enkelt jordstykke oplistet. 

5.6.1 Krydsende ekspropriationskompetence 

Nærheden mellem Den nye bane København-Ringsted og udbygningen af Køge 

Bugt Motorvejen medfører, at de to anlægsmyndigheder i en række tilfælde har 

behov for at anvende de samme arealer. Typisk drejer det sig om et areal Vejdirektoratet 

behøver som arbejdsareal, og som Banedanmark senere behøver permanent 

til banen. 

For at undgå at ejerne af disse arealer først eksproprieres midlertidigt af den ene 

anlægsmyndighed og derefter permanent af den anden, tilstræbes det, at arealerne 

kun eksproprieres én gang. 

Dette medfører, at Vejdirektoratet i nogle tilfælde skal ekspropriere til fordel for 

Banedanmark og omvendt (krydsende ekspropriationskompetence). 

Krydsende ekspropriationskompetence er ligeledes relevant i de tilfælde, hvor den 

ene af de to anlægsmyndigheder, af hensyn til trafikanterne, påtager sig at udføre 

omlægningen af en vej, der krydser begge projekter. 

5.6.2 Erhvervelse af arealer til erstatningsbiotoper 

Som erstatning for de beskyttede naturområder, som de to anlægsprojekter berører, 

planlægger Banedanmark og Vejdirektoratet at etablere et antal erstatningsbiotoper, 

jf. afsnit 3.9 og 4.8. 

For hver enkelt erstatningsbiotop søger de to anlægsmyndigheder at indgå frivillige 

aftaler om etablering og drift af erstatningsbiotopen med den pågældende lodsejer 

og den berørte kommune. 

53 

.



Såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om etablering og drift af erstatningsbiotoper, 

vil de to anlægsmyndigheder anmode Ekspropriationskommissionen 

om at ekspropriere retten til dette. 

Erstatningsbiotoperne sikres ved pålæg af servitut med kommunen som påtaleberettiget. 

5.7 Kulturhistoriske forhold 

Køge Museum har udført en arkivalsk kontrol og vurderet, at der kan være væsentlige 

fortidsminder på en del af strækningen. Banedanmark og Vejdirektoratet har 

indgået en samarbejdsaftale med Kulturstyrelsen og Køge Museum, der foretager 

de arkæologiske forundersøgelser. 

På strækningen har museet allerede påbegyndt foretages de arkæologiske undersøgelser 

på baggrund af frivillige aftaler med lodsejerne. 

5.8 Forventet anlægstakt 


Entreprenørarbejderne, som er nødvendige for anlægget af Den nye bane København–Ringsted, 

dækker en bred vifte af faglige discipliner – nedrivninger, etablering 

af nye naturområder, ledningsomlægninger, jordarbejder, vejomlægninger, 

bro- og tunnelkonstruktioner, faunapassager og mindre konstruktioner som støttemure, 

jernbanetekniske arbejder som sporbygning (skærver, sveller, skinner og 

sporskifter), kørestrømsanlæg mv. 

På Sektion Syd Etape 1 forventes det, at vejomlægninger og konstruktionsarbejder 

påbegyndes i 2013, hvoraf udvalgte arbejder udføres i samarbejde med Vejdirektoratet. 

Jordarbejderne forventes påbegyndt ved årsskiftet 2014/2015, mens selve 

jernbanearbejdet forventes påbegyndt i 2017. Hele banen skal være klar til brug i 

december 2018. 


Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen omfatter både jord-, vej- og afvandingsarbejder, 

broarbejder og konstruktioner (f.eks. støttemure og støjskærme). Generelt 

starter broarbejder først. 

Første del af arbejderne foregår med de to nye dalbroer ved Karlstrup Mose samt 

udbygning af motorvejen i begge sider på denne strækning, således at en del af 

trafikken efterfølgende midlertidigt kan flyttes ud på dalbroerne. Disse arbejder 

forventes påbegyndt i 2012. 

Herefter udføres de øvrige broarbejder, hvorefter udbygningen af den øvrige del af 

motorvejen udføres. Disse arbejder forventes påbegyndt foråret 2013. 

54



Arbejderne forventes afsluttet senest 2016. 

5.9 Trafikafvikling i anlægsperioden 

Arbejdspladserne ved de skærende veje medfører typisk, at trafikken på de skærende 

veje omlægges. Alle trafikomlægninger, herunder eventuelle tiltag på det 

lokale vejnet (ombygning af kryds, midlertidige signalanlæg, midlertidige hastighedsbegrænsninger 

m.m.), tilrettelægges i samråd med vejmyndighederne i Greve 

og Solrød Kommuner. 

De skærende veje og stier tilstræbes at være åbne i hele anlægsperioden, men der 

vil forekomme perioder, hvor disse pålægges trafikale begrænsninger eller helt 

lukkes. 

Ved lukning af skærende veje og stier etableres omkørselsruter, således at trafikken 

på tværs af Den nye bane København-Ringsted og Køge Bugt Motorvejen opretholdes 

i hele anlægsperioden. For nærmere gennemgang af trafikafviklingen 

ved de skærende veje og stier henvises til afsnit 3.5 og 4.5. 

Trafikken på motorvejen forventes opretholdt i tre kørespor i begge retninger i hele 

anlægsperioden, ligesom rastepladserne ved Karlstrup Mose forventes at være 

åbne i hele anlægsperioden. 

55 

.



56



6 Særlige bestemmelser 

Samtlige jordstykker, som berøres af de to anlægsprojekter, er angivet i de særlige 

bestemmelser. 

For hvert jordstykke angives det, hvilke indgreb der foretages. Indgrebene er opdelt 

efter hvilket anlæg de forårsages af; banen, motorvejen eller øvrige anlæg. 

Indgreb, som foretages af den ene anlægsmyndighed på den anden anlægsmyndigheds 

ejendom, registreres ikke i de særlige bestemmelser. Dette medfører f.eks., at 

Vejdirektoratets pålæg af servitut om ledning på Banedanmarks permanente areal 

ikke figurerer i de særlige bestemmelser. 

Øvrige forhold dækker over arbejdsarealer, etablering af erstatningsnatur samt 

etablering og omlægning af veje og stier. 

6.1 Stationeringslinjer 

Banens stationeringslinje har udgangspunkt (St. 00.100) i km 2,85 på banestrækningen 

Københavns Godsbanegård - Vigerslev. Stationeringen stiger i retning mod 

Ringsted. 

Sektion Syd Etape 1 starter ved Mosede landevej, st. 19.260, og slutter ved Cordozavej/Roskildevej, 

st. 27.720. 

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er stationeret fra nord mod syd følgende 

den eksisterende driftskilometrering med start i st. 123.530 ved Kildestien og afslutning 

ved Cordozavej i st. 132.500. 

Stationeringerne er vist på oversigts- og besigtigelsesplanerne og er anvendt i de 

særlige bestemmelser. 

6.2 Principper for stationering 

Følgende principper er anvendt ved stationering af de særlige bestemmelser: 

Det enkelte jordstykke stationeres i forhold til jordstykkets udstrækning, 

som den fremgår af planerne. 

Jordstykkernes udstrækning angives både i forhold til den nye banes og 

motorvejsudvidelsens stationeringslinjer. 

57 

.



Jordstykkernes rækkefølge i de særlige bestemmelser dikteres af indgrebets 

startstationering i forhold til Den nye banes stationeringslinje. Det betyder, 

at stationeringen af de oplistede jordstykker ikke nødvendigvis er 

fortløbende. 

Følgende forkortelser er brugt som betegnelse for stationeringsside: 

h.s. = højre side set i stigende stationering 

v.s. = venstre side set i stigende stationering 

b.s. = begge sider 

6.3 Greve Kommune 

Litra "ci" 

Greve By, Greve 

Matr.nr. 20c 


Herunder del af 

privat fælles vej, 

Greve Main 

Matr.nr. 5ir 


Kommunesti, Kildestien 

Banens stationering: 19.013 - 19.383, v.s. 

Motorvejens stationering: 123.531 - 123.900, v.s. 

Den nye bane 

Intet indgreb. 

Motorvejsudbygningen 

Der pålægges bestemmelser om afvandingsledning. 

Øvrige forhold 

Der eksproprieres midlertidigt arbejdsareal. 

Banens stationering: 19.252 - 20.300, h.s. 

Motorvejens stationering: 123.714 - 124.945, h.s. 

Den nye bane 





Der pålægges servitut om erstatningsvandhuller. 


En del af vejen benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 

Banens stationering: 19.021 - 19.338, b.s. 


Den nye bane 

Intet indgreb ved denne besigtigelse. 


Der pålægges servitut om afvandingsledning. 



58



Matr.nr. 5ku 


Litra "aa" 


Matr.nr. 20at 




Greve Main 

Matr.nr. 5ih 




Den nye bane 

Intet indgreb ved denne besigtigelse. 





Kommunevej, Mosede Landevej 



Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen. 

Der pålægges bestemmelser om eldrift. 


Der eksproprieres permanent areal til motorvej. 






Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og til regnvandsbassin. 

Der pålægges servitut om eldrift, vejadgang til regnvandsbassin 

og afvandingsledning. 


Der eksproprieres permanent et areal til motorvej og regnvandsbassin. 


Der eksproprieres permanent areal til forlægning af kommunevej, 

Mosede Landevej, og kommunesti, Fuglestien. 

Der etableres en privat fællesvej fra Greve Main til regnvandsbassin. 


En del af ejendommen benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 



Den nye bane 






59 

.



Litra "cl" 


Matr.nr. 20bd 


Litra "av" 


Matr.nr. 9cv 


Matr.nr. 20æ 


Kommunevej, Mosede Landevej 



Den nye bane 








Den nye bane 






Kommunesti, Fuglestien 

Banens stationering: 19.422 - 19.975, v.s. 


Den nye bane 




Der pålægges bestemmelser om byggelinje. 





Den nye bane 



Der pålægges servitut om byggelinje. 





Den nye bane 






60



Matr.nr. 20v 


Matr.nr. 20bf 


Matr.nr. 5iy 


Matr.nr. 20u 


Matr.nr. 5ix 




Greve Main 



Den nye bane 


Der pålægges servitut om eldrift. 


Der eksproprieres permanent et areal til regnvandsbassin. 





Den nye bane 








Den nye bane 








Den nye bane 








Den nye bane 





Der eksproprieres permanent areal til forlægning af kommunesti, 

Fuglestien. 



En del af vejen benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 

61 

.



Matr.nr. 9a 


Matr.nr. 20an 


Litra "ax" 


Litra "ap" 

Karlslunde By, 

Karlslunde 



Den nye bane 








Den nye bane 









Den nye bane 










Den nye bane 




Der pålægges bestemmelser om byggelinje og afvandingsledning. 



62



Matr.nr. 9n 


Karlslunde 

Litra "ao" 


Karlslunde 

Matr.nr. 101 


Matr.nr. 6a 


Karlslunde 

Banens stationering: 19.975 - 20.422, v.s. 


Den nye bane 



Der eksproprieres permanent et areal til regnvandsbassin. 

Der pålægges servitut om byggelinje og afvandingsledning. 

Der vil blive foretaget terrænreguleringer på østsiden af bassin 

med henblik på etablering af dyrkningsskråninger. Dyrkningsskråningerne 

leveres tilbage til ejendommen efter endt terrænregulering. 




Hovedlandevej, Køge Bugt Motorvejen 

Banens stationering: 19962 - 22693, v.s. 

Motorvejens stationering: 124483 - 127.188, b.s. 

Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og regnvandsbassin. 







Den nye bane 



Jordstykket eksproprieres i sin helhed til motorvejen. 





Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen, regnvandsbassin 

og pumpestation. 

Der pålægges servitut om eldrift, vejadgang og afvandingsledning. 





Metalstien. 



63 

.



Matr.nr. 6ae 


Karlslunde 

Matr.nr. 6ac 


Karlslunde 

Matr.nr. 6ab 


Karlslunde 

Matr.nr. 9c 


Karlslunde 

Litra "ci" 


Karlslunde 



Den nye bane 

Der pålægges servitut om vejadgang til regnvandsbassin. 




Vejen benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 



Den nye bane 








Den nye bane 








Den nye bane 









Den nye bane 






64



Matr.nr. 6s 


Karlslunde 

Matr.nr. 9p 


Karlslunde 

Matr.nr. 6n 


Karlslunde 

Matr.nr. 6y 


Karlslunde 



Den nye bane 

Der pålægges servitut om vejadgang til regnvandsbassin og 

pumpestation. 





Metalstien. 





Den nye bane 







En del af jordstykket benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 



Den nye bane 






Metalstien. 





Den nye bane 


pumpestation. 





65 

.



Matr.nr. 6æ 


Karlslunde 

Matr.nr. 6f 


Karlslunde 

Litra "bæ" 


Karlslunde 

Matr.nr. 6g 


Karlslunde 

Litra "cf" 


Karlslunde 



Den nye bane 


pumpestation. 







Den nye bane 


pumpestation. 





Kommunevej, Karlslunde Centervej 



Den nye bane 








Den nye bane 


pumpestation. 





Kommunevej, Karlslunde Centervej 



Den nye bane 







66



Matr.nr. 27a 


Karlslunde 

Matr.nr. 6x 


Karlslunde 

Matr.nr. 6k 


Karlslunde 

Matr.nr. 7ba 


Karlslunde 

Matr.nr. 7iæ 


Karlslunde 



Den nye bane 



Der eksproprieres permanent areal til motorvej og støjdæmpende 

tiltag. 






Den nye bane 


pumpestation. 







Den nye bane 








Motorvejens stationering: 125.228 - 125.562, h.s. 

Den nye bane 

En del af jordstykket anvendes til banen. 



En del af jordstykket anvendes til motorvej. 


En del af jordstykket anvendes til forlægning af kommunesti, 


Banens stationering: 20.724 - 20.922, h.s. 


Den nye bane 






67 

.



Matr.nr. 45c 


Karlslunde 

Matr.nr. 7hz 


Karlslunde 

Privat fællesvej, 

Industrigangen 

Litra "bg" 


Karlslunde 

Matr.nr. 7mp 


Karlslunde 

Matr.nr. 7kf 


Karlslunde 



Den nye bane 




tiltag. 






Den nye bane 






Kommunesti, Karlslunde Stisystem 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 


Der pålægges servitut om eldrift og på det kommende stiareal 

pålægges der bestemmelser om eldrift og afvandingsledning. 







68



Litra "ca" 


Karlslunde 

Matr.nr. 8gx 


Karlslunde 

Litra "bp" 


Karlslunde 

Matr.nr. 7hl 


Karlslunde 

Kommunesti, Parkstien 



Den nye bane 




tiltag. 






Den nye bane 






Kommunesti 



Den nye bane 








Den nye bane 










69 

.



Matr.nr. 8cv 


Karlslunde 

Matr.nr. 8lt 


Karlslunde 

Matr.nr. 7mo 


Karlslunde 

Matr.nr. 7hd 


Karlslunde 

Matr.nr. 7kg 


Karlslunde 


Notgangen 



Den nye bane 




tiltag. 






Den nye bane 








Den nye bane 


Der pålægges bestemmelser om eldrift og afvandingsledning. 






Vejen benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden 



Den nye bane 












Den nye bane 






70



Matr.nr. 7ge 


Karlslunde 



Matr.nr. 8kh 


Karlslunde 

Matr.nr. 8mb 


Karlslunde 



Matr.nr. 8le 


Karlslunde 



Matr.nr. 8ma 


Karlslunde 



Den nye bane 








Den nye bane 

To bygninger fjernes. 



pålægges der bestemmelser om eldrift. 








Den nye bane 






Banens stationering: 21.223 - 21.479, h.s. 


Den nye bane 






Banens stationering: 21.226 - 21.259, h.s. 


Den nye bane 








71 

.



Matr.nr. 8ig 


Karlslunde 

Matr.nr. 8lv 


Karlslunde 

Matr.nr. 8lf 


Karlslunde 



Matr.nr. 8kæ 


Karlslunde 



Den nye bane 











Den nye bane 

Jordstykket eksproprieres i sin helhed til banen. 







Den nye bane 








Den nye bane 

To bygninger fjernes. 









72



Matr.nr. 8kz 


Karlslunde 

Matr.nr. 8la 


Karlslunde 

Litra "cg" 


Karlslunde 

Litra "z" 


Karlslunde 



Den nye bane 











Den nye bane 












Den nye bane 









Den nye bane 







73 

.



Matr.nr. 8lp 


Karlslunde 

Matr.nr. 8ih 


Karlslunde 

Matr.nr. 8lu 


Karlslunde 

Matr.nr. 8io 


Karlslunde 

Matr.nr. 8mc 


Karlslunde 



Den nye bane 



Der eksproprieres permanent areal til motorvej og regulering af 

støjvold. 





Den nye bane 







Banens stationering: 21.422 - 21.532, b.s. 


Den nye bane 











Den nye bane 










Den nye bane 








74



Matr.nr. 13c 


Karlslunde 

Matr.nr. 13hz 


Karlslunde 

Matr.nr. 7bg 


Karlslunde 

Matr.nr. 13y 


Karlslunde 



Den nye bane 




støjvold. 





Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og regulering af 

jordvold. 










Den nye bane 


og regulering af jordvold. 








Den nye bane 




støjvold. 



75 

.



Matr.nr. 7be 


Karlslunde 

Heraf del af privat 

fælles vej 

Matr.nr. 13hn 


Karlslunde 

Heraf del af privat 

fælles vej 

Litra "aæ" 


Karlslunde 

Matr.nr. 7kk 


Karlslunde 

Litra "bz" 


Karlslunde 

Banens stationering: 21.877 - 22.065, b.s. 


Den nye bane 


og regulering af jordvold. 




tiltag. 



Banens stationering: 21.553 - 22.057, v.s. 


Den nye bane 



Der eksproprieres permanent areal til motorvej, regulering af 

støjvold og støjdæmpende tiltag. 



Kommunevej, Søhøj 

Banens stationering: 21.867 - 22.060, h.s. 


Den nye bane 






Banens stationering: 21.996 - 22.070, h.s. 


Den nye bane 






Kommunevej, Karlslunde Mosevej 

Banens stationering: 21.952 - 22.083, v.s. 


Den nye bane 




tiltag. 




76



Litra "ø" 


Karlslunde 

Matr.nr. 7ke 


Karlslunde 

Matr.nr. 7bc 


Karlslunde 

Litra "aq" 


Karlslunde 

Kommunevej, Karlslunde Mosevej 

Banens stationering: 22.034 - 22.127, b.s. 


Den nye bane 





tiltag. 




Banens stationering: 22.070 - 22.325, v.s. 


Den nye bane 



Der eksproprieres permanent et areal til motorvej, regnvandsbassin 

og støjdæmpende tiltag. 




Banens stationering: 22.060 - 22.277, b.s. 


Den nye bane 





tiltag. 


Der etableres en 5 m bred privat sti. 


Kommunesti 



Den nye bane 






77 

.



Matr.nr. 131 


Karlslunde 

Matr.nr. 28a 


Karlslunde 



Karlslunde Landevej 

Matr.nr. 15x 


Karlslunde 

Matr.nr. 3m 


Karlslunde 



Den nye bane 






Banens stationering: 22.221 - 22.723, h.s. 


Den nye bane 









Banens stationering: 22.626 - 22.706, h.s. 

Motorvejens stationering: 127.122 - 127.201, h.s. 

Den nye bane 











Den nye bane 







78



Matr.nr. 7ml 


Karlslunde 

Banens stationering: 22.423 - 22.925, h.s. 


Den nye bane 





Der pålægges servitut om mose og eng. 



79 

.



6.4 Solrød Kommune 

Matr.nr. 14g 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 18k 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 11g 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4ap 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Banens stationering: 22.687 - 23.240, b.s. 


Den nye bane 


Der pålægges servitut om eldrift og afvandingsledning. 





Der pålægges servitut om mose, eng og vandhuller. 

Der etableres en 7-8 m bred privat fællesvej 

Der etableres en privat sti. 




Motorvejens stationering: 127.188 - 127.220, v.s. 

Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 







80



Matr.nr. 20f 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 9g 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 39a 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 10h 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Heraf del af 

privat fælles vej 

Matr.nr. 7æ 

Karlstrup By, 

Karlstrup 


Motorvejens stationering: 127.220 - 127.263, v.s. 

Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 








Motorvejens stationering: 127.264 - 127.322, v.s. 

Den nye bane 









Den nye bane 







81 

.



Matr.nr. 15a 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 8l 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 19k 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 5h 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 6l 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 







82



Matr.nr. 18c 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 11d 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4o 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 20c 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 39f 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Heraf del af 




Den nye bane 









Den nye bane 







Banens stationering: 22.960 - 23.020, v.s. 


Den nye bane 







Banens stationering: 22.988 - 23.037, v.s. 


Den nye bane 









Den nye bane 







83 

.



Matr.nr. 10k 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 7u 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Litra "u" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Litra "n" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 17c 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Den nye bane 








Den nye bane 






Kommunesti, Engstrupstien 



Den nye bane 







Kommunesti, Engstrupstien 



Den nye bane 








Den nye bane 





Der etableres en 7 m bred privat fællesvej. 


84



Matr.nr. 16b 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 15f 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 8i 

Karlstrup by, 

Karlstrup 

Matr.nr. 19i 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 5g 

Karlstrup by, 

Karlstrup 



Den nye bane 










Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og pumpestation. 

Der pålægges servitut om eldrift, afvandingsledning og vejadgang 

til teknikhytte. 






Der etableres en privat sti. 




Den nye bane 








Den nye bane 






Banens stationering: 23.222 - 23.378, v.s. 


Den nye bane 






85 

.



Matr.nr. 6k 

Karlstrup by, 

Karlstrup 

Matr.nr. 18i 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 1u 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Heraf del af 


Matr.nr. 13n 

Karlstrup By, 

Karlstrup 





Den nye bane 








Den nye bane 










Den nye bane 









Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og pumpestation. 

Der pålægges servitut om eldrift, afvandingsledning og vejadgang 

til pumpestation. 

På den omlagte Cementvej pålægges der bestemmelser om 

eldrift. 


Der eksproprieres permanent areal til motorvej og regnvandsbassin. 

Der pålægges servitut om afvandingsledninger og byggelinje. 



Cementvej. 


Der etableres en 5-7 m bred privat skovvej. 




86



Matr.nr. 19a 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 13a 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 13o 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Litra "a" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Litra "o" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 






Kommunevej, Tåstrupvej 

Banens stationering: 22.903 - 24.654, b.s. 


Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og etablering af 

skærm. 







Kommunevej, Cementvej 



Den nye bane 







87 

.



Litra "x" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 11bv 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 10e 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4u 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Kommunevej, Cementvej 



Den nye bane 







Afskåret areal syd for forlagte Cementvej eksproprieres evt. 



Den nye bane 









Den nye bane 





Der eksproprieres permanent areal til ny rundkørsel ved forlagt 

kommunevej, Cementvej, og kommunevej, Taastrupvej samt 

den private fællesvej, Silovej, der forlægges ind på jordstykket. 


Afskåret areal syd for forlagte Silovej eksproprieres eventuelt. 



Den nye bane 






Cementvej. 

Jordstykkets overkørsel til Motelvej reguleres. 


88



Matr.nr. 4e 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Motelvej 

Matr.nr. 4m 

Karlstrup By, 

Karlstrup 


privatfællesvej, 

Silovej 

Matr.nr. 10g 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4al 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Motelvej 



Den nye bane 


skærm. 





Privat fællesvej, Motelvej forlægges mod vest på jordstykket. 


Vejen 




Den nye bane 






Silovej benyttes som arbejdsvej i anlægsperioden. 

Afskåret areal syd for forlagte Silovej eksproprieres eventuelt. 



Den nye bane 





Privat fællesvej Silovej forlægges ind på jordstykket. 




Den nye bane 








89 

.



Matr.nr. 4d 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4x 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4i 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 4q 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Den nye bane 


skærm. 










Den nye bane 


skærm. 








Den nye bane 









Den nye bane 

Del af produktionsbygning nedrives. 


skærm. 






90



Litra "i" 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 67 

Solrød By, Solrød 

Matr.nr. 4y 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Matr.nr. 17ø 


Kommunevej, Karlstrupvej 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 








Den nye bane 


skærm. 






91 

.



Matr.nr. 17a 


Matr.nr. 4t 

Karlstrup By, 

Karlstrup 


privatfællesvej, 

Silovej 

Matr.nr. 50 

Karlstrup By, 

Karlstrup 

Litra "c" 




Den nye bane 

Beboelseshus nedrives. 


skærm samt udsætningsområde. 




Der vil blive foretaget terrænreguleringer rundt om bassin med 

henblik på etablering af dyrkningsskråninger. Dyrkningsskråningerne 

leveres tilbage til ejendommen efter endt terrænregulering. 


Der pålægges servitut om område til firben. 

Der etableres en 6 m bred privat vej til Ejrebækslund. 




Den nye bane 

Der pålægges servitut om eldrift 








Den nye bane 







Kommunevej, Tåstrupvej 



Den nye bane 







92



Matr.nr. 4r 

Karlstrup By, 

Karlstrup 


privat fællesvej, 

Silovej 

Litra "cc" 


Matr.nr. 17d 


Matr.nr. 17m 


Matr.nr. 4s 

Karlstrup By, 

Karlstrup 



Silovej 



Den nye bane 







Kommunesti 


Motorvejens stationering: 129.223 - 129.307, v.s. 

Den nye bane 








Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 





Der eksproprieres permanent areal til udvidelse af privat fællesvej, 

Silovej. 


93 

.



Matr.nr. 17aa 


Litra "az" 


Litra "bm" 


Matr.nr. 17ag 


Matr.nr. 17n 




Den nye bane 






Hovedlandevej, Køge Bugt Motorvejen 


Motorvejens stationering: 129.129 - 131.133, b.s. 

Den nye bane 





Der eksproprieres permanent areal til etablering af kommunevej, 


Kommunesti, Karlstrupstien 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 




tiltag. 




94



Matr.nr. 18yp 


Matr.nr. 17c 




Havbogårdsvej 

Matr.nr. 18aæ 


Matr.nr. 18o 


Matr.nr. 18ap 






Den nye bane 




tiltag. 






Den nye bane 








Den nye bane 








Den nye bane 


Der pålægges servitutter om eldrift og afvandingsledning. 




Der etableres en 6 m bred privat fællesvej til Ejrebækslund. 




Den nye bane 






95 

.



Matr.nr. 18a 





Litra "ba" 


Litra "bx" 


Litra "aø" 




Den nye bane 







Der eksproprieres permanent areal til forlægning af kommunevejen 



Der etableres en 6 m bred privat vej. 


Kommunevej, Højagervænget 



Den nye bane 




tiltag. 




Kommunevej, Solrød Byvej 



Den nye bane 







Kommunevej, Havbogårdsvej 



Den nye bane 







Afskåret areal nord for forlagt Solrød Byvej eksproprieres 

eventuelt. 

96



Matr.nr. 18dl 


Litra "ay" 


Matr.nr. 18dk 


Matr.nr. 19oh 




Den nye bane 






En del af jordstykket anvendes til forlægning af kommunevej, 


Kommunevej, Solrød Byvej 



Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og udsætningsområde. 






Afskåret areal syd for forlagt Solrød Byvej eksproprieres eventuelt. 



Den nye bane 










Den nye bane 







97 

.



Matr.nr. 18cf 


Matr.nr. 18ca 


Matr.nr. 1a 


Matr.nr. 18bp 




Den nye bane 










Den nye bane 










Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og udsætningsområde. 





Der etableres bygværk som adgang mellem Vejdirektoratets 

regnvandsbassiner. 

Adgang til restareal af matr.nr. 1a forventes at ske via Vejdirektoratets 

driftsvej til regnvandsbassin. 


Der eksproprieres permanent et areal til regulering af kommunestien 

Bækstien 

Der etableres en privat fællesvej. 




Den nye bane 





Jordstykket benyttes i sin helhed til forlægning af kommunevej, 


98



Matr.nr. 81b 


Matr.nr. 19dx 


Litra "bf" 


Matr.nr. 1c 


Matr.nr. 81g 




Den nye bane 








Den nye bane 



Der eksproprieres permanent et areal til motorvej. 




Kommunesti, Bækstien 



Den nye bane 








Den nye bane 






Jordstykkets overkørsel til Solrød Byvej reguleres. 



Den nye bane 




Der pålægges servitut om afvandingsledning og byggelinje. 



Den endelige placering af åslyngninger forventes afklaret inden 

besigtigelsesforretningen. 

99 

.



Matr.nr. 19a 


Matr.nr. 20a 


Matr.nr. 5o 


Matr.nr. 10hp 

Jersie By, Jersie 



Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen, regnvandsbassin, 

pumpestation, udsætningsområde og sneværnsbælte. 



Der eksproprieres permanent et areal til motorvej og til regnvandsbassin. 


Der etableres bygværk som adgang mellem Vejdirektoratets 

regnvandsbassiner. 

Adgang til restareal af matr.nr. 19a forventes at ske via Vejdirektoratets 

driftsvej til regnvandsbassin. 


Der etableres en privat fællesvej. 



Motorvejens stationering: 130.736 - 131.122, h.s. 

Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og sneværnsbælte. 







Afskåret areal mellem banen og motorvejen eksproprieres 

eventuelt. 



Den nye bane 







Afskåret areal øst for banen eksproprieres eventuelt. 



Den nye bane 







100



Matr.nr. 7a 


Matr.nr. 10a 


Matr.nr. 11a 


Litra "aæ" 




Den nye bane 








Åsvej. 

Jordstykkets overkørsel til Åsvej reguleres. 



Afskåret areal mellem banen og motorvejen eksproprieres 

eventuelt. 



Den nye bane 









Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen, faunapassage og 

sneværnsbælte. 







Åsvej. 


Afskåret areal på banens vestside eksproprieres eventuelt. 

Kommunesti, Ankerhusstien 



Den nye bane 







101 

.



Matr.nr. 10hf 


Litra "n" 


Matr.nr. 11f 


Matr.nr. 7ds 



Motorvejens stationering: 131.722 - 132.012, v.s. 

Den nye bane 







Kommunesti, Ankerhusstien 



Den nye bane 









Den nye bane 









Den nye bane 







Åsvej. 

Jordstykkets overkørsel til Åsvej reguleres. 



102



Matr.nr. 14f 


Litra "ax" 


Matr.nr. 14hq 


Litra "ay" 




Den nye bane 







Kommunevej, Åsvej 

Banens stationering: 27.422 - 27.485, b.s. 


Den nye bane 










Den nye bane 

Der eksproprieres permanent areal til banen og faunapassager. 

Der pålægges servitutter om eldrift, afvandingsledning samt 

vejadgang til regnvandsbassin og pumpestation. 




Der eksproprieres permanent areal til forlægning af kommunevejene 

Åsvej og Roskildevej. 


Kommunevej, Åsvej 



Den nye bane 







103 

.



Matr.nr. 14fz 



privat fællesvej 

Matr.nr. 5h 


Matr.nr. 6as 




Matr.nr. 8i 




Banens stationering: 27.442 - 27.722, v.s. 


Den nye bane 




Der vil blive foretaget terrænreguleringer på vestsiden af bassin 

med henblik på etablering af dyrkningsskråninger. Dyrkningsskråningerne 

leveres tilbage til ejendommen efter endt 

terrænregulering. 





Den nye bane 








Motorvejens stationering: 132.224 - 132.316, h.s. 

Den nye bane 


pumpestation. 


Der eksproprieres permanent areal til motorvej og regnvandsbassin. 





Den nye bane 



Der pålægges servitut om afvandingsledning samt vejadgang 

til regnvandsbassin og pumpestation. 





104



Matr.nr. 3 




Den nye bane 







105 

.



106



7 Oversigt over lodsejere 

De berørte jordstykker vises i stigende stationerings rækkefølge. 

I de tilfælde, hvor en ejer er indehaver af flere berørte jordstykker, er udgangspunktet 

for placeringen i rækkefølgen det første jordstykke i forhold til banens stationeringslinje. 

"ci", 20c, 5ku, "aa", 20at, "cl", 20bd, 

"av", 9cv, 20æ, 20bf, 5ix, "ax" og 101 


"ap", 9n, 6a, 6ae, 6ac, 6ab, "ci", 9p, 6y, 

6æ, 6f, "bæ", 6g, "cf", 6x, 7ba, 45c, 

"bg", 7kf, "ca", "bp", 8cv, 8lt, 8lv, 8la, 

"cg", "z", 8lp, 8lu, 13c, 13y, "aæ", "bz", 

"ø" og 7ke og "aq" Karlslunde By, 

Karlslunde 

5ir Greve By, Greve 

5ih Greve By, Greve 

20v, 5iy og 20u Greve By, Greve 

9a Greve By, Greve 

20an Greve By, Greve 

Greve Kommune 

Rådhusholmen 10 

2670 Greve 

Att. Heidi Evy Jørgensen 

Dong Energy Nord Elnet A/S 

Nesa Allé 1 

2820 Gentofte 

att. Dorrit Jespersen 

Grundejerforeningen Mosede Bypark 

Blåhegnet 46 

2670 Greve 

Sanistål A/S 

c/o Kren Erik Nielsen 

Chr. IX's Gade 2, 4. 

DK-1111 København K 

Anne Lene Pedersen 

Jagtvej 4 

4040 Jyllinge 

Torben Drisgaard 

Østre Parkvej 58 

4100 Ringsted 

Dorthe Drisgaard 

Vilh Andersensvej 8, 2. tv 

4100 Ringsted 

Terminal 4 ApS 

Profilvej 4 

6000 Kolding 

107 

.



"ao” og 131 Karlslunde By, Karlslunde 

"az" Solrød By, Solrød 

9c Karlslunde By, Karlslunde 

6s Karlslunde By, Karlslunde 

6n Karlslunde By, Karlslunde 

27a Karlslunde By, Karlslunde 

6k Karlslunde By, Karlslunde 

7iæ Karlslunde By, Karlslunde 

7hz, 7mp, 7mo, 7kg, 7ge, 8mb, 8le, 8ma, 

8lf og 8io Karlslunde By, Karlslunde 

8gx Karlslunde By, Karlslunde 

7hl Karlslunde By, Karlslunde 

7hd Karlslunde By, Karlslunde 

8kh Karlslunde By, Karlslunde 

8ig Karlslunde By, Karlslunde 

8kæ Karlslunde By, Karlslunde 

8kz Karlslunde By, Karlslunde 

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

1059 København K 

Grethe Elisabeth Hansson 

Karlslunde Centervej 131 

2690 Karlslunde 

Michael Henriksen A/S 

Stensøvej 2 

3540 Lynge 

att. Christian Ringbøll 

Berendsen Textil Service A/S 

Tobaksvejen 22 

2860 Søborg 

Michael Brogaard 

Lykkesholm 22, st. th 


DNP Danmark A/S 

Skruegangen 2 


att. Niels Hermansen 

Kjeldskov Ejendomme ApS 

Hundige Strandvej 218 

2670 Greve 

Grundejerforeningen Industriparken 

v/ Tommy Eisenreich 

Navergangen 6 


Ulla Maigaard og Torben Andersen 

Fugleparken 62 


Søren Skovgaard Jensen 

Floras Allé 15, st. 

2720 Vanløse 

Super Køl A/S 

Notgangen 12 


att. Kasper Brakmann 

Flemming Fevre Jensen 

Sankt Mikkels Alle 77 

2630 Taastrup 

Hanne Andreasen 

Solvængets Alle 2 

2670 Greve 

Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S 

Vævergangen 32 


Brevini Danmark A/S 



att. Jens Broch 

108



8ih Karlslunde By, Karlslunde 

8mc Karlslunde By, Karlslunde 

13hz Karlslunde By, Karlslunde 

7bg Karlslunde By, Karlslunde 

7be, 

7kk Karlslunde By, Karlslunde 

13hn Karlslunde By, Karlslunde 

7bc, 28a, 15x og 3m Karlslunde By, 

Karlslunde 

14g, 4ap, 20f, 9g, 10h, 15a, 8l, 19k, 18c, 

11d, 4o, 20c, 10k, 7u, 15f, 19i, 5g, 6k, 

1u, 13n, 10e, 4m og 10g Karlstrup By, 

Karlstrup 

18k, 39a og 18i Karlstrup By, Karlstrup 

11g Karlstrup By, Karlstrup 

7ml Karlslunde By, Karlslunde 

7æ Karlstrup By, Karlstrup 

Qvist - Schrøder Holding ApS 

Kildegangen 9 


att. Peter Schrøder 

Greve Vandværk A.m.b.a. 

Håndværkerbyen 1 

2670 Greve 

Grundejerforeningen Højvangen 

v/ André Christensen 

Højvangen 109 


Grundejerforeningen Højengen 

v/ Per Schultz 

Søhøj 33 


Grundejerforeningen Højen 

v/ Karl Kirsborg 

Søhøj 130 


Grundejerforeningen Prinsesseparken 

v/ Anders Peterson 

Anne Marie Alle 15 


Naturstyrelsen 

v/ Naturstyrelsen Østsjælland 

Fægyden 1 

3500 Værløse 

att. Jens P Bundgaard 

Jørgen Wiid 

Nordre Byvej 36 

2680 Solrød Strand 

Elly K.S. Steffensens Bo 

Holmeås 19 

2670 Greve Strand 

Lill Pein 

Sindshvilevej 5, 2. th 

2000 Frederiksberg 

Søren Geert Steffensen 

Sindshvilevej 5, 2. th 

2000 Frederiksberg 

Jane Elly Kunz 

Blichersvej 33, 1. th 

3000 Helsingør 

Søren Leth-Jacobsen 

Karlsunde Landevej 34 


Kirsten Sigrun Jürs 

Bakkegårdsvej 2 


109 

.



5h Karlstrup By, Karlstrup 

6l Karlstrup By, Karlstrup 

39f, 17c, 16b og 8i Karlstrup By, Karlstrup 

"u", "n", 13a, 13o, "a", "o", "x" og "i" 

Karlstrup By, Karlstrup 

67, "c", "cc", 17m, "bm", 17ag, 17n, 

18yp, "ba", "bx", "aø", "ay", 19oh, 1a, 

19dx, "bf" og 19a Solrød By, Solrød 

10hp, 10hf, "aæ", "n", "ax", "ay", 5h og 

3 Jersie By, Jersie 

19a Karlstrup By, Karlstrup 

11bv Karlstrup By, Karlstrup 

4u, 

4al Karlstrup By, Karlstrup 

4e Karlstrup By, Karlstrup 

4d Karlstrup By, Karlstrup 

4x Karlstrup By, Karlstrup 

4i Karlstrup By, Karlstrup 

4q, 4y og 4t Karlstrup By, Karlstrup 

17ø Solrød By, Solrød 

Freddy Moll Petersen 

Søhøj 30 


Lis-Kirsten Meyer-Lassen 

Catherine Boothsvej 87 

2650 Hvidovre 

Henrik Jespersen 

Møllesvinget 6 


Solrød Kommune 

Solrød Center 1 


Att. Birgitte Blaabjerg Olsen 

Bettina Sølling 

Brændmosevej 28 


Grundejerforeningen Vasegården 

Postbox 66 


Kuwait Petroleum Danmark A/S 

Banevænget 13 

3460 Birkerød 

att. Jens Bundgaard 

Mcdonald's Danmark ApS 

Falkoner Alle 20 

2000 Fredriksberg 

att. Martin Birch 

Titan Lastvogne A/S 

Tranevej 2 

4100 Ringsted 

att. Jens Juel Jeppesen 

Ejendomsselskabet Silovej 1 Solrød 

Strand ApS 

Silovej 1 


MT Højgaard A/S 

Knud Højgaards Vej 9 

2860 Søborg 

Saint-Gobain Weber A/S 

Bredgade 5 

6920 Videbæk 

att. Henrik Bech Jensen 

110



17a, 18aæ og 18ap Solrød By, Solrød 

50 Karlstrup By, Karlstrup 

4r Karlstrup By, Karlstrup 

17d, 17c og 18o Solrød By, Solrød 

4s Karlstrup By, Karlstrup 

17aa Solrød By, Solrød 

18a Solrød By, Solrød 

Anpart 1 af 18dl Solrød By, Solrød 

Anpart 2 af 18dl, 18dk, 18cf og 18bp 


18ca Solrød By, Solrød 

81b og 81g Solrød By, Solrød 

1c Solrød By, Solrød 

20a og 5o Solrød By, Solrød 

7a Jersie By, Jersie 

Ejrebækslund ApS 

v/ Søren Bernt Nielsen 

Ravnsbjergvej 24 

3400 Hillerød 

HMN I/S 

Gladsaxe Ringvej 11 

2860 Søborg 

att. Jørn Laursen 

A.P.P Ejendomme ApS 

v/ Khalid Sabir 

Thyrasvej 17 

4173 Fjenneslev 

Henrik Winther Olsen 

Sandvadsvej 17 

4600 Køge 

Norba A/S 

Silovej 40 


LG Ejendomme ApS 

Stevnsvej 116 

4600 Køge 

111 

Boet efter Johannes Christoffer Hansen 

c/o Esther Hansen 

Havbogårdsvej 1 


Karin Inge Kristiansen 

Havbogårdsvej 10, 1. 


Trafikstyrelsen v/ Banedanmark 

Amerikaplads 15 

2100 København Ø 

att. Tina West Damkilde 

Kirsten Lis og Ole Carlton Bagger 

Havbogårdsvej 4 


Solrød Bæk 

c/o Solrød Kommune 

Solrød Center 1 


Vibeke Jette og Bent Holst Zachariassen 

Solrød Byvej 3 


Karen Gunna og Ole Thomas Jørgensen 

Den Lille Gade 12 


Leif Helmer Svendsen og Henning 

Svendsen 

c/o Leif Helmer Svendsen 

Yderholmvej 43 


.





11f Jersie By, Jersie 

7ds Jersie By, Jersie 

14f Jersie By, Jersie 

14hq Jersie By, Jersie 

14fz og 6as Jersie By, Jersie 

8i Jersie By, Jersie 

Hannah Maria Østergaard 

Traneholmvej 3 


Inger Marie Christoffersen 

Traneholmvej 1 


Yvonne Rasmussen og Leif Peter Rasmussen 

Åsager 3 


SEAS-NVE Transmission A/S 

Hovedgaden 36 

4520 Svinninge 

Annie Sand og Bent Erling Sørensen 

Åsager 6 


Leif Helmer Svendsen 



Connie Dora Merete Christiansen 

Åsvej 14 2680 

Solrød Strand 

Henrik Jesper Hansen 

Nordmarksvej 9 


112



8 Oversigt over brugere 

De berørte jordstykker vises i stigende stationerings rækkefølge. 

I de tilfælde, hvor en person er bruger af flere berørte jordstykker, er udgangspunktet 

for placeringen i rækkefølgen det første jordstykke i forhold til banens stationeringslinje. 

20at Greve By, Greve 

8la Karlslunde By, Karlslunde 

20at Greve By, Greve 

9cv Greve By, Greve 

6a Karlslunde By, Karlslunde 

6s Karlslunde By, Karlslunde 

7iæ Karlslunde By, Karlslunde 





Greve Forsyning 

Løvmosen 2 

2670 Greve 

Att. Ole Storm Jensen 

Poul Jepsen 

Planteskolevej 2-4 


Bjarne Olsen 

Lillegade 31 

2670 Greve 

Jens Ole Eliasen 

Svejsegangen 1 


NORRECCO A/S - Greve 

Metalgangen 29 


JJ Maskinudlejning 

Svejsegangen 5 


Lisa Helling 

Notgangen 9 


Malerflex Industrilakering ApS 

Notgangen 9 


Kildebrønde Mølle ApS 

Kildebrønde Landevej 6 

2670 Greve 

Kildebrønde Møllemontage 



113 

.



8ig Karlslunde By, Karlslunde 

8ih Karlslunde By, Karlslunde 

4x Karlstrup By, Karlstrup 

7ke, 3f og 3m Karlslunde By, Karlslunde 

18k, 11g, 4ap, 20f, 39a, 10h, 7æ, 15a, 

8l, 19k, 5h, 6l, 18c, 4o, 20c, 39f, 10k, 

16b, 7u, 15f, 1u og 13n Karlstrup By, 

Karlstrup 

131 Karlslunde By, Karlslunde 

132 Karlslunde By, Karlslunde 

17n Solrød By, Solrød 

18yp Solrød By, Solrød 

18a Solrød By, Solrød 

1a og 19a Solrød By, Solrød 


14fz og 6as Jersie By, Jersie 

3 Jersie By, Jersie 

JKA Maskiner 



Hjorths Havefliser 

Kildegangen 9 


Unisteel Brdr. Lund A/S 

Silovej 1 


Henrik Skafte 

Køgevejen 226 

4621 Gadstrup 

Dansk Shell A/S 

Nærum Hovedgade 6 

2850 Nærum 

Att. Anders Kjellerup 

Reitanservicehandel Danmark A/S 

Buddingevej 195 

2860 Søborg 

Att.: Thomas Villumsen 

Vuggestuen Spiren 

Langager 8 


Att.: Helle Mathiasen 

Solrød IdrætsCenter 

v/ Driftsleder 

Margit Nielsen 

Tingsryds Allé 27 


Jens Erik Jørgensen 

Naurbjergvej 60 

4622 Havdrup 

Erik Svendsen 

Køgevej 185A 

4621 Gadstrup 

Leif Helmer Svendsen 



Ole Christiansen 

Dalsagervej 4 

4621 Gadstrup 

Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg 

Åsvej 26 


Att.: Michael Nielsen 

114



9 Bilag 1. Banens normaltværprofil 

115 

.



10 Bilag 2. Motorvejens normaltværprofil 

117 

.

0,75 

Autoværnstillæg 

1,5 0,5 2,5 0,5 3,75 3,5 

3,5 3,5 0,5 1,0 

Yderrabat 

Opkant 

Nødspor 

Kantbane 

Kørespor 

Kørespor 

Kørespor 

Kørespor 

Kantbane 

Nødrabat 

8 sporet motorvej 

Kronebredde 45,5 

4,0 

Midterrabat 

1,00,5 

Nødrabat 

Kantbane 

3,5 3,5 

3,5 3,75 0,5 2,5 0,5 1,5 

Kørespor 

Kørespor 

Kørespor 

Kørespor 

Kantbane 

Nødspor 

Opkant 

Yderrabat 

0,75

Udkast fælles besigtigelsesbog v00 22 - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?