Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

Urban gardening For de forbrugere som ikke tager direkte del i at producere fødevarer er der blevet større fokus på lokalproduktion. Det lokale bliver mere og mere tillokkende for forbrugerne i takt med, at verden i stigende grad synes uoverskuelig og utryg. Det lokale har også den fordel, at det som regel er meget mere miljø- og klimavenligt at hente sine varer her, frem for at de skal tilbagelægge mange CO2belastende km over land eller til vands, før de når frem. Urban gardening er plantedyrkning i urbane omgivelser, foretaget af mennesker, der strengt taget ikke behøver at dyrke noget som helst for at overleve. Snarere er trenden en del af en større tendens i mode, livsstil og mad, hvor en nyromantisk tilbage-til-naturen strømning møder den politiske undergrundsscene og bz-miljøet (især i varianten guerilla gardening, hvor byområder besættes og omdannes til illegale jordstykker med blomster og afgrøder). Dermed også sagt, at urban gardening har politiske og idealistiske undertoner – selvom den kreative klasse i ledtog med arkitekter og formgivere også har en finger med i spillet: Vi vil gerne bo i byerne, også selvom vi har fået familie, og derfor blomstrer planterne i gårdhaver, storbykøkkener, taghaver, fælleshaver og altanhaver op ad mure i byens rum16 .Og vi ser konstant nye eksempler på urban gardening – og urban agriculture. DYRK Nørrebro i fuld gang med lave køkkenhaver på bydelens flade tage, mens der også er opstået den fineste borgeropdyrkede byhave på Prags Boulevard på Amager. 17 Lokalt producerede varer kan man forholde sig til, fordi man ved, hvor de kommer fra, og man kan sætte ansigt på producenten, som dermed også kan stilles til ansvar for etikken og kvaliteten i produktionen. Det er en transparens, som er vigtig i tider, hvor ærlighed, sikre produkter og autenticitet er afgørende for mange forbrugere. En af måderne, man som detaillist kan udnytte trenden om det lokale på, er ved tydeligt at benytte sig af lokale leverandører, så man viser, at man er en del af lokalsamfundet. I Storbritannien er fx dagligvarekæden Waitrose og tøj- og livsstilskæden Anthropologie aktører, der har fokus på det lokale. 16 Lighthouse Cph Købsstadsanalyse 2011. 17 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrug-ifaellesskab Med tiltaget ”Waitrose Local Food” har Waitrose søsat et program, der støtter lokale leverandører og sørger for, at deres produkter havner på supermarkedshylderne. Derudover lader butikken kunderne stemme om, hvilke lokale gode formål kæden skal støtte. Anthropologie støtter det lokale ved i sine butikker at samarbejde med, og gøre opmærksom på, lokale restauranter og lokalt kulturliv – tiltag, der styrker den livsstil, Anthropologie gerne vil brande sig på, uden at man henviser til noget, som man direkte konkurrerer med. Det hænger godt sammen med Anthropologies generelle strategi om at gøre sine butikker så lokalt forankrede og individuelle som muligt. ”Food from the sky” er et andet eksempel på trenden om det lokale og etiske, der går hånd i hånd. Food from the sky er et samarbejde mellem supermarkedet Thornton’s Budgens i Crouch End i det nordlige London og initiativtageren Azul-Valerie Thome, og resultatet er en community-have på taget af supermarkedet, som dyrker grøntsager, frugt, svampe og urter på økologisk vis. Produkterne sælges hver fredag nedenunder i supermarkedet. Tiltaget har et pædagogisk og undervisende aspekt, eftersom de lokale og deres børn kan lære en masse om naturen og havebrug gennem projektet, og planen er at udbrede kendskabet til denne måde at producere på, så andre nemt kan gå i gang med det samme. Det skaber loyale og glade kunder, der har en god smag i munden over at lægge deres forbrugspenge hos dig, hvis du støtter det lokale fællesskab 18 . Af andre eksempler kan nævnes hotellet Fairmont Waterfront i Vancouver, hvor de har bikuber på taget og producerer egen honning. 18 http://www.retailnews.dk/article/view/77250/11_veje_til_ en_lys_fremtid_del_1?ref=newsletter&nls=2q891hu6 11
Collaborative consumption Det er længe siden, der er blevet talt så meget og så seriøst om kollektiver, solidaritet og fællesskaber. Men det er hverken fodformet eller hippiehåret. Man kan sagtens gå ind for collaborative consumption og alligevel få al den luksus og komfort, man ønsker sig. Faktisk er det langt mere realistisk, at man får adgang til det, end hvis man skulle finansiere det hele alene. Så mens verdens statsledere forhandler om, hvordan de kan redde klimaet og verdensøkonomien, begynder borgere verden over at tage sagen i egen hånd. På meget få generationer er vi kommet meget langt fra den livsstil, vores bedsteforældre opfattede som det naturligste i verden: at man deltes om køer, heste, får; om redskaber; overnattede hos hinanden, når man var langt hjemmefra; lånte en kop sukker hos naboen: gav håndværk og håndelag videre fra generation til generation; lige gav hinanden en hånd med på de små tjenester og aldrig smed noget ud, der kunne bruges igen. Men nu er vi ved at genopdage vores arvegods og genopfinde vores forbrugsmønstre, så de tager mere hensyn til klimaet, minimerer spildet, udnytter ressourcerne langt bedre, giver os råd til at opfylde vores drømme uden at tjene nær så meget – og oven i købet styrker det gode naboskab og fællesskabsfølelsen undervejs. Et fint eksempel herpå er danskernes begejstring for at købe brugt. Ifølge en undersøgelse foretaget af Den Blå Avis og Spar Nord har danskernes salg af brugte varer sat nye rekorder i 2011 med over 14 millioner genstande. I alt har danskerne i 2011 købt og solgt brugte vare for op mod 100 milliarder kroner. 19 Og princippet er i bund og grund enkelt. Det handler om at bryder udfordringer ned på ”mikrohandlinger”, som det er nemt at rykke på, og som samlet set kan gøre en stor forskel. I praksis handler det om at reducere affald og nytænker forsyningskæderne, så gamle ting får nyt liv gennem byttebørser, og som forbrugere opfordres vi til at eje tingene sammen og lave deleordninger, så vi alle sammen kan få mange flere af de ting, vi drømmer om – uden at belaste klimaet og økonomien unødigt. Dertil kommer et fornyet fokus på fællesskab – at få fremmede til at lære hinanden at kende og får folk til at snakke mere sammen, hvilket er med til at genopbygge den grundlæggende tillid til hinanden – og samfundet. Collaborative consumption handler om at give os alle sammen mulighed for at få adgang til det, vi drømmer om – for det er jo ikke kun økonomien, men også ansvaret og alt det praktiske, man deles om. Fællesejet kan også være på det helt mikroskopiske, ret uformelle plan, hvor en klynge naboer slår sig sammen om at dele haveredskaber, eller hvor beboerne i en andelsforening har fælles værksted, så andelshaverne ikke hver især behøver at have en boremaskine, der gennemsnitligt vil blive brugt 8-12 minutter i hele sin levetid. Eksempler på sites, som netop koordinere sådanne former for fælleseje er www.sharesomsugar.com og www. neighborgoods.net. 19 http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-47563400:top- 10-de-mest-popul%C3%A6re-brugte-varer.html 12
Page 1 and 2: RESEARCHRAPPORT OM FREMTIDENS ØKOL
Page 3 and 4: Indhold Fra Sex and the City til La
Page 5 and 6: skal arbejde for at arbejdsløshede
Page 7 and 8: kædernes udbredelse og stigende do
Page 9 and 10: godt 8 pct. flere til, og nogle de
Page 11: Økologi er også teknologi! Der er
Page 15 and 16: Food-Supply er de biodynamiske vare
Page 17 and 18: Nøglehullet, når de handler. 19 %
Page 19 and 20: På Madskolerne forsøger man i end

Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?