Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

gere. Hvis vi skal reducere mængden af Co2 til niveauet i 2005, indebærer det, at vi pr. person i 2050 globalt set kun må spise 80-85 gr. rødt kød om dagen. Det er næppe realistisk. Der er imidlertid løsninger, for hvor oksekød har brug for 6 kg foderstof, er kød fra insekter nede på 2-3 kg. foderstof. Entomofagi – at spise insekter – betragtes af mange som ulækkert, men der er faktisk flere mennesker i verden, der spiser insekter af forskellig art, end der er vesterlændinge, som ikke gør. FN’s fødevareorganisation anslår, at der globalt spises 1462 insektarter, og et så stort antal burde give opfindsomme kokke rig lejlighed til at eksperimentere med helt nye smagsoplevelser. FAO afholdt i 2008 en konference med den underholdende titel ”Forest Insects as Food: Humans Bite Back”, hvilket er et tydeligt signal om, at det er et område, der rykker. Og Nederlandende er i front i forhold til denne bevægelse, da de allerede har etableret en brancheorganisation – Verenigde Nederlands Insectenkwekers – for amatører med interesse i opdræt af insekter til konsumentmarkedet. Og måske er de smagsoplevelser ikke så langt væk fra det, vi ellers spiser. Fårekyllinger smager af rejer, og rå melorm smager angiveligt af jordnød. Hvis man sammenligner fårekylling med oksekød, så er oksekød også gram for gram ca. 4 gange så fedt som fårekylling. Med tanke på, at man i vesten spiser snegle, rejer og muslinger med velbehag, så er skridtet til bugburger måske alligevel ikke så stort? In vitro dilemmaet Man arbejder i øjeblikket med at producere kød i laboratorier, såkaldt in vitro-kød (in vitro betyder ”i glas” og er dyrkning af celler uden for den levende organisme). I dag er man kun i stand til at producere en bøf på størrelse med en tommelfingernegl, men teknologien udvikler sig. Fordelene ved denne type af kød er, at det dels tilfredsstiller dyrevelfærdsgrupperne, fordi ingen dyr lider overlast. Dels kan man tilføje omega 3-fedtsyrer og andre sundhedsfremmende stoffer, ligesom laboratorieproduceret kød reducerer resistens over for antibiotika og vil gøre det af med fx salmonella. Dertil kommer, at vi potentielt vil forhindre dele af regnskoven i at blive lukket, ligesom mindskning af landbrugets udledning af drivhusgasser er et springende argument31 . Det helt store dilemma bliver funktion versus følelse, da mange forbrugere vil tage klar afstand 31 SCENARIO 02.2012 wfra kød, produceret under disse vilkår – produkter som på mange måder repræsenterer det stik modsatte af den meget dominerende trend om autenticitet i fødevarer. Omvendt kan det på lang sigt måske være en diskussion, som overflødiggøres af nødvendighed? Fra fokus på ernæring til fokus på måltidsoplevelse I takt med at Danmark erobrer stjerner på det gastronomiske verdenskort, og den nye madkulturbranche tager fat, har det offentlige også fået øjnene op for maden som indsatsområde. I Danmark serveres der rundt regnet 500.000 offentlige måltider om dagen, og hvor fokus i den offentlige bespisning længe har kredset om ernæring - noget sundt og nærende til børnene og energitætte kalorier til de småtspisende ældre og sygehuspatienterne, så er man er begyndt at få øjnene op for, at et ensidigt fokus på ernæring ikke får maden ned i maverne. Københavns Kommunes madprojekt EAT vinder større popularitet med tiden og fokus på børns mad understreges også med offentliggørelsen af undersøgelser, som f.eks. viser at to ud af tre 11-15-årige skoleelever har mulighed for at købe pizza, pølser, burger, shawarma eller anden fastfood højst fem minutters gang fra skolen. Undersøgelsen siger ikke noget om, i hvilket omfang eleverne benytter sig af muligheden, men samme undersøgelse viser, at mange skolebørn spiser fastfood mindst to dage om ugen. Flere drenge end piger og flere 15-årige end 11-årige spiser fastfood mindst to dage om ugen. 32 32 http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20 folkesundhed/Ugens%20tal/11_2012.aspx 17
På Madskolerne forsøger man i endnu højere grad at integrere måltiderne i skolernes pædagogiske projekt. Maden tilberedes fra bunden i skolens eget produktionskøkken, og elever og lærere spiser i fællesskab. I en hospitalskontekst har man hidtil i høj grad tænkt maden som ren ernæring. Men nu er tanken om, at restitution og helbredelse kan hjælpes på vej med en fornyet opmærksomhed på bordets glæder, ved at bide sig fast. Logikken er simpel: Patienterne spiser mere, når måltidsoplevelsen som helhed er i fokus. Det er karakteristisk for de offentlige måltider, at begreber som oplevelse, fællesskab, værtskab og dannelse har gjort sin entre. Det sender et klart signal om, at man i de danske offentlige køkkener faktisk vil og kan noget med både maden og måltiderne. Også på plejehjemmene er der en ny opmærksomhed mod oplevelsen omkring måltidet. I årevis har der været uenighed om, hvorvidt det er mest økonomisk for plejehjem at have eget produktionskøkken eller modtage maden fra et centralkøkken, men i projekt Liv i Køkkenet taler man for, at de ældres livskvalitet bliver større af at være tættere på maden. 33 Klip fra ”Liv i køkkenet!” Generelt er det interessant, at der synes at ske dette skifte fra ernæring til oplevelse, hvor madoplevelsen i meget højere grad vægtes af have betydning. En udvikling det er værd at være opmærksom på! 33 http://madmedier.dk/2012/02/nye-oplevelser-i-offentligemaltider/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_ campaign=nye-oplevelser-i-offentlige-maltider <strong>Ny</strong>e kostråd! I løbet af efteråret 2012 forventet det, at de nye officielle kostråd bliver præsenteret. ”Det er noget af det mest grundlæggende, der nogensinde har været lavet, måske også på verdensplan. Det er videnskabeligt på meget højt plan og udført efter de nyeste principper. Der er meget få gennemgange af hele ernæringsvidenskaben, så det er noget, man kigger på med spænding rundt omkring i verden” (kontorchef Else Molander fra den danske fødevarestyrelse). I den forbindelse har der været meget diskussion af, hvad sådanne kostråd skal indeholde. Ernæringsekspert Christian Bitz spørger fx, om det tænkes at man lægger råd ind om mere søvn og mindre stress? Eller hvad med et råd om at spise flere af sæsonens lokale råvarer? Derudover har studier og undersøgelser fået Fødevarestyrelsen til at overveje, hvorvidt der næste gang skal være to sæt kostråd: et for den halvdel af befolkningen, der er normalvægtige og et for den halvdel, der bør tabe sig. Christian Bitz siger videre, at uanset hvordan de nye kostråd skal lyde, og hvor mange nye råd der kommer, så er én ting sikkert, der skal arbejdes meget med at gøre dem mere konkrete, så det bliver lettere for danskerne at efterleve retningslinjerne. Højst sandsynligt vil ideer præsenteret ovenstående ikke få indflydelse på formuleringen af kostrådene i denne omgang, men det er alligevel interessant, at flere og flere ønsker nye retninger for de officielle kostråd. En debat som også kan insinuere en udvikling på kost- og sundhedsområdet generelt. Stevia Sødestoffet i planten Stevia, som har været anvendt i en række andre lande – herunder Frankrig, blev i 2011 godkendt til brug i føde- og drikkevarer i Danmark. Mange danskere er stærkt skeptiske over for at fylde maven med kunstige kemiske forbindelser, og derfor er fødevareindustrien i Danmark meget begejstret for, at Stevia nu er blevet EU godkendt. Stevia er et sødemiddel udvundet fra bladene på planten af samme navn, er cirka 400 gange sødere end sukker og indeholder ikke kalorier. Det er Stevias prædikat som ”naturligt”, der sætter fantasien i gang i marketingsafdelingerne i verdens fødevarevirksomheder, for stoffet er ikke nødvendigvis bedre til at søde end de syntetiske stoffer. Problemet for fødevareindustrien er imidlertid, at der klæber et dårligt ry til flere af de kend- 18
Page 1 and 2: RESEARCHRAPPORT OM FREMTIDENS ØKOL
Page 3 and 4: Indhold Fra Sex and the City til La
Page 5 and 6: skal arbejde for at arbejdsløshede
Page 7 and 8: kædernes udbredelse og stigende do
Page 9 and 10: godt 8 pct. flere til, og nogle de
Page 11 and 12: Økologi er også teknologi! Der er
Page 13 and 14: Collaborative consumption Det er l
Page 15 and 16: Food-Supply er de biodynamiske vare
Page 17: Nøglehullet, når de handler. 19 %

Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?