Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

I dagligvarekæden Irma har man lanceret ”Irmas Nordiske Smag” med beskrivelsen: ”I Irma hylder vi den nordiske smag med rene, enkle produkter, der trives særlig godt i vores klima. Disse varer kalder vi for Irmas nordiske smag. I Irma har vi altid haft et godt øje til de lokale råvarer og den nordiske smag. Det nordiske køkken kaldes ofte ”det nye”, men er i virkeligheden baseret på naturens vilkår og traditionelle metoder og indimellem tilsat lidt inspiration udefra. For hvorfor ikke blive bedre til at spise det, der er lige ved hånden? Rodfrugter, æbler, urter, vildt og frisk fisk – som smager godt og som vi kan være stolte af. En del er økologisk, hvis det ikke ligefrem vokser vildt i naturen. Meget stammer fra Irmas samarbejde med små og lokale ildsjæle. I sagens natur kan der derfor være tale om begrænsede mængder af varer, da sæsonen er kort eller produktionen er minimal. Det er en del af prisen - og charmen”. Irma har allerede lanceret en række nye salater. Lykkegårdens Gartneri på Djursland og <strong>Økologisk</strong> <strong>Landsforening</strong> har i samarbejde med urtespecialist Anemette Olesen og gourmetkok Mikkel Maarbjerg udviklet de fire nye salatblandinger med nordiske urter. Salatblandingerne er almindelige salater iblandet smagfulde urter: portulak, cikorie, havekarse og fennikeltop. Autenticiteten – og oplevelsesøkologien - i forhold til fødevarer ses også tydeligt, når man bevæger sig i cafémiljøet i København. Her er der mere simple menuer, med fokus på nordiske og økologiske råvarer i fokus. Opmærksomheden omkring de mere nære og lokale værdier eksemplificeres blandt andet med grød – som har fået en stor genopblomstring, som en trendy spise. På Nørrebro har man således åbnet verdens første grødbar, hvor der udelukkende serveres grød i løbet af dagen i forskellige lækre variationer. Et andet eksempel på det, man kan betegne som”oplevelsesøkologi” er den stigende interesse blandt turister for at tage del i den faktiske produktion af fødevarer som et led i deres ferie. Et blandt mange eksempler er populariteten i at høste ris i Thailand – hvor bønderne bliver betalt for at turisterne hjælper til, men også i Danmark ser vi sådanne eksempler. Gennem Wwoof Danmark er der muligheder for at bo på økologiske gårde overalt i Danmark, hvor du betaler for opholdet med din arbejdskraft’ 4 . Ideen er at sprede interesse for og viden om økologisk landbrug og produktion, og eneste krav er, at du er klar til at tage del i alle former for arbejde på gårdene. Selvom konceptet har eksisteret siden 1985, så er forbrugerne i øjeblikket meget interesserede i netop udfordringer og oplevelser som disse, og der synes at være gode muligheder i større grad af markedsføring af konceptet. Derudover kunne der være muligheder i at toppekonceptet-op med forskellige tilvalg og nye initiativer i form af samarbejde med alternative partnere. Det kunne fx omhandle welnessydelser af forskellig art, terapiforløb, madkurser, ekstremsportsaktiviteter eller lignende. Vi ser også, at flere decideret etablerer sig som kulinariske turistdestinationer. Et par internationale eksempler er fx Sortfodsskinke fra Jabugo i Spanien, Parma, Napa Valley eller Barossa. Bl.a. i Tyskland er luksus øko bondegårdsferier blevet et hit hos moderne storbyfamilier 5 . Derudover så forventes det, at ”Slow food” bevægelsen vil blive styrket af polariseringen i landbrugsproduktionen. Slow food bevægelsen har til hensigt at understøtte mad, der historisk og kulturelt er knyttet til traditionelle produktionsmetoder, men som er ved at uddø på grund af især fastfood 4 http://www.wwoof.dk/ 5 http://www.destination-fehmarnbelt.com/ Efterspoergsel.150.0.html?&L=1 5
kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet 6 . Efter en belysning af initiativer og eksempler, som falder under kategorien om kvalitet skitseres efterfølgende, hvordan modpolen hertil – discount – også lever i bedste velgående. Discountjægerne Ser vi nærmere på det forhold, at der produceres flere discount fødevarer, så bliver madbudgettet en stadig mindre del af de danske husholdninger, og andelen af forbruget til fødevarer er faldet de sidste 40 år. Andelen af penge i det daglige forbrug, som går til indkøb af dagligvarer, er blevet halveret 6 SCENARIO 02.2012 fra 20 til 10 % siden 1970 viser en undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut. I en typisk dansk familie med to voksne og to børn svarer 10 % af forbruget til, at familien bruger 52.000 kroner om året på mad og drikke. Mens danskerne bruger 10 % af indkomsten på fødevarer, så ser det til gengæld helt anderledes ud i de fattigste udviklingslande. Her bruger familierne omkring 80 procent af deres indkomst på fødevarer. Men vi skal ikke længere end til Frankrig for at finde en nation, der bruger 30% af deres indkomst på mad og det er jo ikke fordi maden er forholdsvis dyrere, men derimod, fordi mad spiller en anden og vigtigere rolle i tilværelsen. Det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at flere betegner danskerne som et discountfolkefærd, en nation af tilbudsjægere. Det er en kultur, som vi ikke ser i ret mange andre lande. Den mængde af tilbudsaviser og annoncer, som vi modtager, findes ikke tilsvarende andre steder. Siden den økonomiske krise ramte os, er prisen blevet en vigtigere parameter, når vi køber ind. Det er konklusionen hos både discountkæderne og analytikere fra rådgivningsvirksomheden Retail Institute Scandinavia. ”Man går lidt ned i kvalitetsniveau for at spare penge på dagligvarer. Forbrugerne er simpelthen blevet mere rationelle, hvis ikke sparsommelige”, siger Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia. En pointe som underbygges af Michael Christiansen, direktør i Fakta: ”Prisen er den vigtigste faktor, når kunderne vælger butik, og den betyder ekstremt meget for, hvilke varer der sælger. Forbrugerne vurderer hele tiden prisen op mod kvaliteten af varen, og ofte vinder prisbevidstheden. Når man i undersøgelser spørger folk, hvad de køber, siger mange for eksempel, at de altid køber økologiske æg. Men vi kan se, at mange i virkeligheden køber buræg” 7 . Helt nye tal fra en undersøgelse foretaget af Capacent for brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK), som har til formål at afdække, hvilke varer danskerne køber i Tyskland, viser også, at fødevarer stor-sælger i grænsebutikkerne. Faktisk er det blevet mere populært at handle fødevarer frem for alkohol, og ikke færre end 56 % af de adspurgte svarede, at det var fødevarer og andre dagligvarer, der røg i indkøbskurven. Det er en stigning på 35 % på bare et år. For blot to år siden i 2010 lå køb af fødevarer blandt grænsegængerne på 27 7 http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ ECE1003638/vi-elsker-discount-og-dropper-god-smag/ 6
Page 1 and 2: RESEARCHRAPPORT OM FREMTIDENS ØKOL
Page 3 and 4: Indhold Fra Sex and the City til La
Page 5: skal arbejde for at arbejdsløshede
Page 9 and 10: godt 8 pct. flere til, og nogle de
Page 11 and 12: Økologi er også teknologi! Der er
Page 13 and 14: Collaborative consumption Det er l
Page 15 and 16: Food-Supply er de biodynamiske vare
Page 17 and 18: Nøglehullet, når de handler. 19 %
Page 19 and 20: På Madskolerne forsøger man i end

Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?