Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

På Madskolerne forsøger man i endnu højere grad
at integrere måltiderne i skolernes pædagogiske
projekt. Maden tilberedes fra bunden i skolens
eget produktionskøkken, og elever og lærere spiser
i fællesskab. I en hospitalskontekst har man hidtil i
høj grad tænkt maden som ren ernæring. Men nu
er tanken om, at restitution og helbredelse kan
hjælpes på vej med en fornyet opmærksomhed på
bordets glæder, ved at bide sig fast. Logikken er
simpel: Patienterne spiser mere, når måltidsoplevelsen
som helhed er i fokus. Det er karakteristisk
for de offentlige måltider, at begreber som oplevelse,
fællesskab, værtskab og dannelse har gjort
sin entre. Det sender et klart signal om, at man i de
danske offentlige køkkener faktisk vil og kan noget
med både maden og måltiderne. Også på plejehjemmene
er der en ny opmærksomhed mod oplevelsen
omkring måltidet. I årevis har der været
uenighed om, hvorvidt det er mest økonomisk for
plejehjem at have eget produktionskøkken eller
modtage maden fra et centralkøkken, men i projekt
Liv i Køkkenet taler man for, at de ældres livskvalitet
bliver større af at være tættere på maden. 33
Klip fra ”Liv i køkkenet!”
Generelt er det interessant, at der synes at ske
dette skifte fra ernæring til oplevelse, hvor madoplevelsen
i meget højere grad vægtes af have betydning.
En udvikling det er værd at være opmærksom
på!
33 http://madmedier.dk/2012/02/nye-oplevelser-i-offentligemaltider/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_
campaign=nye-oplevelser-i-offentlige-maltider
Nye kostråd!
I løbet af efteråret 2012 forventet det, at de nye
officielle kostråd bliver præsenteret. ”Det er noget
af det mest grundlæggende, der nogensinde har været
lavet, måske også på verdensplan. Det er videnskabeligt
på meget højt plan og udført efter de
nyeste principper. Der er meget få gennemgange af
hele ernæringsvidenskaben, så det er noget, man
kigger på med spænding rundt omkring i verden”
(kontorchef Else Molander fra den danske fødevarestyrelse).
I den forbindelse har der været meget
diskussion af, hvad sådanne kostråd skal indeholde.
Ernæringsekspert Christian Bitz spørger fx, om det
tænkes at man lægger råd ind om mere søvn og
mindre stress? Eller hvad med et råd om at spise
flere af sæsonens lokale råvarer? Derudover har
studier og undersøgelser fået Fødevarestyrelsen til
at overveje, hvorvidt der næste gang skal være to
sæt kostråd: et for den halvdel af befolkningen, der
er normalvægtige og et for den halvdel, der bør
tabe sig. Christian Bitz siger videre, at uanset hvordan
de nye kostråd skal lyde, og hvor mange nye
råd der kommer, så er én ting sikkert, der skal arbejdes
meget med at gøre dem mere konkrete, så
det bliver lettere for danskerne at efterleve retningslinjerne.
Højst sandsynligt vil ideer præsenteret ovenstående
ikke få indflydelse på formuleringen af kostrådene
i denne omgang, men det er alligevel interessant,
at flere og flere ønsker nye retninger for de
officielle kostråd. En debat som også kan insinuere
en udvikling på kost- og sundhedsområdet generelt.
Stevia
Sødestoffet i planten Stevia, som har været anvendt
i en række andre lande – herunder Frankrig,
blev i 2011 godkendt til brug i føde- og drikkevarer i
Danmark. Mange danskere er stærkt skeptiske over
for at fylde maven med kunstige kemiske forbindelser,
og derfor er fødevareindustrien i Danmark
meget begejstret for, at Stevia nu er blevet EU
godkendt. Stevia er et sødemiddel udvundet fra
bladene på planten af samme navn, er cirka 400
gange sødere end sukker og indeholder ikke kalorier.
Det er Stevias prædikat som ”naturligt”, der
sætter fantasien i gang i marketingsafdelingerne i
verdens fødevarevirksomheder, for stoffet er ikke
nødvendigvis bedre til at søde end de syntetiske
stoffer. Problemet for fødevareindustrien er imidlertid,
at der klæber et dårligt ry til flere af de kend-
18