Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

Hvis principperne bag collaborative consumption for alvor får fat i de danske og internationale forbrugere vil det være et stort skridt mod det samfund, som flere eksperter betegner som ”<strong>Ny</strong> Normal” – om tilværelsen efter en krise, som viste sig værre end længe oplevet. Noget af det, som tydeligvis allerede har ramt de danske forbrugere er de nævnte fødevarefællesskaber! Fødevarefællesskaber Et anden trend som kombinerer de nye værdier, ønsket om autenticitet og den økonomiske rationalitet er opblomstringen af fødevarefælleskaber rundt om i landet. I august 2009 var der 30 medlemmer i Danmarks første fødevarefællesskab Københavns Fødevarefællesskab. I dag er der over 1.400, og flere afdelinger er på vej. Og i 2011 skød fødevarefællesskaber op i hele landet; i Aarhus, Odense, på Bornholm og i Ry er forbrugere gået sammen i fælles indkøbsordninger. Begrundelserne for fødevarefællesskabernes popularitet skyldes blandt andet en længsel efter at leve i harmoni med naturen. Mange forbrugere føler sig splittede imellem at ville leve det moderne byliv og et liv i pagt med naturen, og så kan økologiske fødevarefællesskaber være en gylden mellemvej. Tidligere gik folk sammen i kollektiver, og bofællesskaber er stadig populære, men med fødevarefællesskaberne kan man bevare friheden til at leve et moderne familieliv. Fødevarefællesskabernes principper handler om at gøre bæredygtige, økologiske fødevarer tilgængelige for alle! Der skal være økologi til alle! Og missionen er at tilbyde medlemmer billig økologisk frugt og grønt og derigennem udbrede kendskabet til økologi og bæredygtig fødevareproduktion samt at engagere medlemmer og lokalbefolkning til lokal handling indenfor bæredygtige initiativer. Fællesskaberne er kendetegnet ved, at “forbrugerindflydelse” ikke blot er muligheden for at kunne vælge mellem forskellige produkter. I fødevarefællesskabet er kunderne både medlemmer, medarbejdere og medejere: ”Som fællesskab handler vi kun på vegne af vores medlemmer og ikke på vegne af en profitsøgende industri. Ethvert overskud i foreningen går derfor til lavere fødevarepriser, udvikling af foreningen eller til godgørende sociale projekter i byen omkring os. Denne fælles indsats gør det muligt at holde priser, der gør, at alle kan have råd til at købe økologisk”. Et fint engelsk eksempel på en anden tendens under samme tema om fødevarer og fællesskab er sitet www.landshare.net, som bygger bro mellem haveejere, der ikke orker at dyrke eller pleje deres have – og haveløse, der gerne vil dyrke deres egne grøntsager. Et snapshot fra sitet eksemplificerer, hvor enkel hele tankegangen præsenteret her egentlig er: Det er her også værd at nævne, at fødevarefællesskaberne også har fokus på Co2 bl.a. ved at mindske spild, genbruge og genanvende og benytte miljøvenlige materialer, hvor det er muligt. Og hvor økologi har været på fødevareagendaen i mange år, så synes der at opstå tendenser til, at økologi og bæredygtighed smelter sammen. Et helt nyt eksempel på bevægelsen mod ikke blot økologi, men økologi og bæredygtighed er DANÆGs satsning på biodynamiske æg, som nu kan købes i Irma. Ifølge 13
Food-Supply er de biodynamiske varer allerede nu er et stort hit i Tyskland, hvor DANÆG sælger de biodynamiske æg gennem den store tyske detailkæde Kaiser Tengelmann, der ejer ca. 150 butikker i Berlin-regionen. Og hvis de danske forbrugere tager imod de biodynamiske æg på samme, positive vis, vil det blive muligt at købe æggene andre steder end Irma i en nær fremtid. 20 Bæredygtighed Bæredygtighed, fødevarer og forbrugeradfærd er et kompliceret felt. Her rammer vi særligt ind i problemstillingen om, at forbrugerne giver udtryk for holdninger (status-prægede), men at deres faktisk adfærd er en anden. Ser vi på bæredygtighed, så opfattes det generelt som en positiv værdi at agere hensigtsmæssigt i forhold til vores miljø, men når forbrugeren står med næsen i køledisken, så vil et parameter som pris ofte være afgørende. Derfor skal man være påpasselig med at udråbe bæredygtighed som en forbrugertrend, der vil få stor betydning for vores køb af fødevarer. Helt overordnet skal man altså ikke forvente en revolution på området som noget af det første, MEN diskussioner om bæredygtighed fylder mere og mere – og det kan se ud til, at det vil få betydning også på fødevareområdet. Til sammenligning er det relevant at se på den adfærd, som vi har set i forbindelse med bæredygtighed vedrørende boligen. Før krisen indtraf, hvor forbruget var på sit højeste, så vi flere eksempler på, at forbrugerne valgte bæredygtige løsninger, som ikke var økonomisk rentable, hvor adfærden skyldtes at miljøhensyn var en anerkendt værdi samt forbrugernes ønske om at passe på vores klima. Denne adfærd blev ikke mainstream – netop på grund af det manglende økonomiske incitament. Nu ser vi midlertidig, at bæredygtighed i forbindelse med fx solceller er blevet en økonomisk rentabel investering, som nu kan erhverves 20 http://www.food-supply.dk/article/view/75581/danaeg_ klar_med_biodynamiske_aeg ved et besøg i Bilka, hvorfor det har fået meget større interesse blandt en større gruppe forbrugere. Udviklingen bevirker, at det i langt højere grad er muligt at investere i bæredygtige løsninger, som netop også indeholder et økonomisk incitament. Vender vi tilbage til fødevarer, så kan der drages paralleller. Mange danskere finder bæredygtighed som værende en meget positiv værdi, som de ønsker at støtte op om. Men når det kommer til at ændre adfærd, så daler begejstringen. Ifølge FDB har seks ud af ti (61 pct.) af danskerne ikke reduceret deres kødforbug inden for de seneste par år for at skåne klimaet. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre. Og af dem, der i forvejen ikke har skåret i kødet eller turene i bil, har få intentioner om at gøre det, og mere end ni ud af ti vil ikke ændre på deres kød- eller bilvaner. 21 FDB har derudover spurgt forbrugerne: ”I hvilken grad føler du, at du som forbruger kan gøre en væsentlig positiv forskel for klimaet?”, og kun fire pct. tror på, at de i meget høj grad kan gøre en forskel som forbruger. Heller ikke i det mere fremadrettede perspektiv er der umiddelbart den store optimisme at spore. Mere end hver tredje (37 %) overvejer slet ikke at gøre noget for klimaet i de kommende år, mens lidt mere end hver tiende (12 %) ikke ved, om de vil gøre noget. Samtidig mener næsten to ud af fem (42 %), at de kun i mindre grad eller slet ikke kan gøre en væsentlig positiv forskel for klimaet. 4 % føler, at de i meget høj grad kan gøre en forskel, mens 19 % i høj grad oplever at kunne gøre en forskel. 22 21 http://fdb.dk/analyse/danskerne-tror-ikke-p%C3%A5klimaindsats 22 http://fdb.dk/analyse/danskerne-tror-ikke-p%C3%A5-klimaindsats 14
Page 1 and 2: RESEARCHRAPPORT OM FREMTIDENS ØKOL
Page 3 and 4: Indhold Fra Sex and the City til La
Page 5 and 6: skal arbejde for at arbejdsløshede
Page 7 and 8: kædernes udbredelse og stigende do
Page 9 and 10: godt 8 pct. flere til, og nogle de
Page 11 and 12: Økologi er også teknologi! Der er
Page 13: Collaborative consumption Det er l
Page 17 and 18: Nøglehullet, når de handler. 19 %
Page 19 and 20: På Madskolerne forsøger man i end

Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?