Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

Der er dog også områder, hvor danskerne tager initiativer for at reducere klimabelastningen. Således svarer 72 % af danskerne, at de sorterer deres affald, 65 % har reduceret deres madspild og 63 % har reduceret deres forbrug af el, varme og vand, 19 % er gået i gang med energiforbedringer af huset og 17 % med at spare på vand og varme. Igen er det væsentligt at have for øje, at når det gælder nye tiltag for at skåne klimaet, vælger mange de indsatsområder, som kan give et økonomisk afkast. 23 Ligeledes væsentligt er det at bemærke, at danskernes umiddelbare lave tilslutning til klimavenlig adfærd ikke er ensbetydende med, at man ikke bekymrer sig. Faktisk er næsten hver tredje dansker (30 %) i høj eller meget høj grad bekymrede for miljøproblemer som klimaforandringer, forurening af drikkevand og lignende. Kun 4 % er slet ikke bekymrede, mens næsten halvdelen af danskerne svarer, at de i nogen grad er bekymrede. 24 Drager vi en parallel til hele polariseringen i fødevarer, så er der også en tendens til en polarisering i forhold til uddannelsesniveau og troen på at kunne gøre en positiv forskel for klimaet. Der er således en tendens til, at de mellem- og højtuddannede i højre grad end de kortuddannede mener, at de kan gøre en forskel. Mens hver fjerde mellemuddannede (27 %) og højtuddannede (25 %) svarer, at de i høj eller meget høj grad kan gøre en positiv forskel for miljøet, oplever kun 16 % af de kortuddannede det samme. En anden undersøgelse viser, at fairtrade er et hit blandt de unge og veluddannede. Generelt mener tre ud af fire danskere, at Fairtrade er en god idé – begrebet appellerer dog mest til unge, til kvinder og til de højtuddannede. 40 pct. køber mindst én Fairtrade-mærket vare inden for en måned og hver 10. mindst fire varer. Undersøgelsen peger desuden på, at hvis flere skal købe fairtrade, så vil det blandt andet kræve større synlighed i butikkerne og flere slagtilbud. 25 Overordnet set – når vi samlet op på afsnittet om danskerne og bæredygtighed, så synes vi at mangle det meget betydningsfulde skridt, hvor hensynet til miljøet ikke betyder betydelige merudgifter i det private fødevareforbrug. Og spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft bæredygtighed i fødevarer vil få, før vi kan se netop disse økonomiske incitamenter også. Det følgende eksempel på ef- 23 http://fdb.dk/analyse/danskerne-tror-ikke-p%C3%A5-klimaindsats 24 http://fdb.dk/analyse/danskerne-og-milj%C3%B8hensynet 25 http://fdb.dk/analyse/fairtrade-%E2%80%93-et-hit-blandtde-unge-og-veluddannede terspørgsel på bæredygtige is kan være en markør for, at vi først vil se efterspørgslen på varer i forkælelses/luksus kategorierne før behovet bevæger sig til vores dagligvarer. Salgschef fra Frisko, Jakob Knudsen, udtaler, at der er en stadig stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter blandt forbrugerne, og som noget nyt kan samtlige Magnum is i år bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance-certificering, der sikrer at chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen. Værdierne i Rainforest Alliance, stemmer overens med de Friskos ambitioner, hvorfor det er planen, at omfanget af samarbejdet skal øges år for år. 26 Sundhed - Functional food I 2006 overskred antallet af overvægtige mennesker antallet af underernærede mennesker på jorden, og antallet af overvægtige i USA overstiger nu 80 % af befolkningen mens Europa ligger på over 50 % 27 . Fedmeepidemien fortsætter i den rigeste del af verden, hvor flere mennesker i ilandene end nogensinde før døjer med overvægt eller decideret fedme. Sådan lyder en af konklusionerne på en ny OECD-<strong>rapport</strong>, hvor man har lagt til, trukket fra og sammenlignet fedmetallene fra sine 34 medlemslande. I mere end halvdelen af landene vejer mere end halvdelen af befolkningen nu for meget, og i visse medlemslande vil to ud af tre mennesker være overvægtige om ti år, lyder det. 28 Man kan måske skrive – at både på trods af og som konsekvens af – disse tal, så har sundhed indtaget en enorm position i det nutidige samfund. Man kan gå så vidt som til at tale om sundhed som religion, og helt sikkert er det, at sundhed er en præmis for utrolig mange. Et eksempel der kan underbygge denne opmærksomhed er en undersøgelse der viser, at markant flere danske forbrugere bevidst går efter Nøglehullet, når de handler. 62 % svarer i undersøgelsen, at de har købt en vare mærket med Nøglehullet, mens mere end hver fjerde dansker (27 %) bevidst går efter varer mærket med 26 http://www.retailnews.dk/article/view/77684/danskerne_ kraever_baeredygtige_is?ref=newsletter&nls=2q891hu6 27 SCENARIO 02.2012. 28 http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2701933.ece 15
Nøglehullet, når de handler. 19 % svarede det samme for et år siden, og dermed går 50 % flere danskere i dag efter de lidt sundere varer med Nøglehullet på. I 2009 svarede 27 % af danskerne, at de kendte Nøglehulsmærket. Hele 75 % svarer det samme præcis et år efter, men danskerne tror ikke bare, at de kender mærket, mange kan også forklare, at ernæringsmærket er en vejviser til de sundere fødevarer. Således er det kvalificerede kendskab steget fra 11 % i 2009 til hele 50 % i 2010. 29 Ser vi på udviklingen i antal overvægte i verden, så har reduceringen af fedme, logisk nok, været den største drivkraft bag innovationer i fødevarebranchen i en årrække. Firmaet Nestlé annoncerede allerede i 2004, at de ville bevæge sig fra at være en agrifood-forretning til at blive en forskningsbaseret ernærings-, sundheds- og welnessvirksomhed, og i fremtiden vil flere producenter følge trop. Fremtiden vil bringe fødevarer der ikke bare reducerer kalorier eller smager bedre, men også reducerer sandsynligheden for at blive ramt af sygdom og infektion, fordi der er tilføjet mikroorganismer. En underkategori til functional foods er brain food, beauty food og mood food. Disse er tæt forbundet med health og wellness-trenden, der betoner de naturlige råvarer i modsætningen til råvarer, der er tilsat gavnlige, men unaturligt forekommende stoffer. 30 Som eksempler på bevægelser i den her genre kan nævnes ”Beauty-food”, en særlig kategori, som har stødflader til kosmetikbranchen, og hvor man også kan forvente at de store aktører herfra vil tage en del af markedet over tid. Et eksempel er yoghurt, solgt i Japan af producenten Koiwai med 300 mg. silkeprotein med aminosyre og 1000 mg kollagen. Produktet påstås at kunne reducere rynker og få den, der indtager det, til at se friskere ud. Produkter i kategorien ”Mood food” inkluderer fx vand tappet under meditationsmusik eller vand sat i særlige svingninger. Aminosyren theanin er et ofte brugt stof i produkter, som forskere har påvist har evnen til at reducerer stress og øge hjernens dopaminniveau, og fx producerer den japanske konfekturvirksomhed ”Ezaki Glico” chokoladen Mental Balance GABA med theanin. Et andet - og meget interessant område er en kategori, man kan kalde ”Boom-Food”. Det henviser til 29 http://fdb.dk/analyse/n%C3%B8glehulsm%C3%A6rket-ersl%C3%A5et-igennem 30 Lighthouse Cph Food Trends 2011. baby-bommers generationen født under og efter 2. verdenskrig som vil stå for 52 % af de 706 milliarder dollars, som forventes at blive brugt på dagligvarer i USA i 2015. De er derfor en afgørende kilde til vækst, og en serie af madvarer udviklet til dem, vil se dagens lys over de næste år. Blandt disse særlige funktionelle fødevarer kan tænkes mad, der modvirker gigt, styrker fordøjelsen eller gavner tarmfloraen. Boblere Under overskriften ”Boblere” præsenteres her kort en række tendenser, som måske også kan vise sig at få indflydelse på fremtidens forbrugerbehov når det gælder økologiske produkterog fødevarer. Tendenserne her er endnu ikke slået tydeligt igennem, men med bevæggrunde som befolkningstilvækst, klimaforandringer og forandringer i forhold til måltidsoplevelser og sundhed, så er der grund til at antage, at der kan være inspiration at hente også i disse tendenser. GMO kommer! Befolkningsvækst, urbanisering og velstandsstigning er faktorer som alle bidrager til øget efterspørgsel på fødevarer. Den eksplosive befolkningsvækst har tilføjet én milliard nye mennesker på jorden på blot 12 år, og alene i Kina er 730 millioner mennesker gennem de sidste 30 år blevet trukket ud af fattigdom. De kan nu drømme om et liv med økonomisk fremgang og adgang til fødevarer med et højere kalorieindhold. Det giver en udfordring at skulle brødføde alle disse nyankommne, når klimaforandringer og vandmangel gør det vanskeligt at opretholde produktivitet i mange lande, og en af løsningerne er GMO. GMO er i mange lande ildeset, men mange udviklingslande har ikke den luksus at kunne sige nej. I EU i dag er der gennemsnitligt pr. land ikke mere end 10-15 produkter, der indeholder GMO på hylderne, men vi må forvente at flere produkter finder vej til hylderne, hvilket vil understøtte polariseringstendensen. Derudover må vi forvente, at teknologien indenfor meget kort tid vil medvirke til at udvikle GMO, så de opfattede bivirkninger reduceres betragteligt. <strong>Ny</strong> substitution Råvaremangel, klima, miljø og befolkningstilvækst betyder, at substitution – erstatning af forskellige varer med nye og alternative råvare - bliver vigti- 16
Page 1 and 2: RESEARCHRAPPORT OM FREMTIDENS ØKOL
Page 3 and 4: Indhold Fra Sex and the City til La
Page 5 and 6: skal arbejde for at arbejdsløshede
Page 7 and 8: kædernes udbredelse og stigende do
Page 9 and 10: godt 8 pct. flere til, og nogle de
Page 11 and 12: Økologi er også teknologi! Der er
Page 13 and 14: Collaborative consumption Det er l
Page 15: Food-Supply er de biodynamiske vare
Page 19 and 20: På Madskolerne forsøger man i end

Ny rapport v. Eva Steensig - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?